2017 03 adventnyt

I dette nummer ... Årsmøde

Mangfoldighed

Lars Løkke og...

Vi havde et dejligt årsmøde. Vi nød at være sammen. Det er godt at have hinanden i en skrøbelig verden. Det er godt i fællesskab at fokusere på, at Jesus er vores sikre ståsted. Uanset alt andet.

Sådan har det altid været. Sådan vil det altid være. Mangfoldigheden beriger vores kirke.

Og så frustrerer den. For hvordan håndterer vi forskellighed i troen? Og er enigheden større end forskelligheden?

Vejlefjord sandelig! Ja, de mødtes lige på en morgentur foran Det Hvide Hus. Så spændende kan det være at gå i Global 10 klassen. Du kan også læse om en anden oplevelse, som kun få får ”over there“.

8

14

29

Adventnyt Nr. 3 · juni 2017

GREBET AF JESUS SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi) Næstformand Marianne Dyrud Kolkmann (Ungdom)

Tlf. 4558 7771

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Lisbeth Nielsen (Women’s ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed) Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 2152 6789

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

GREBET AF

Jesus Af: Line Nielsen, redaktør / Foto: thinkstockphotos.com

”Fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus!“ Det var Paulus, som sagde det. Og fordi det var sådan, kunne han skrive kærlighedens skønne kapitel. Det var derfor, han kunne synge lovsange sammen med Silas i fængslet. Det var derfor, at hans liv tog en total vending, 180 grader. Det var derfor, han kæmpede for menighederne. Og det var derfor, at han havde 100 % tillid til sin elskede frelser (Fil 3,12; 1 Kor 13; ApG 16,25; 22,3-21; 20,1835; Fil 3,1-11).

Før han blev grebet af Jesus, var han vel egentlig bare grebet af sig selv… Og det kom der ikke meget godt ud af. Ikke at han var fuldkommen nu heller, men han var forandret, og han kendte sit mål: ”Jeg jager mod målet, efter sejsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus“ (Fil 3,14).

GREBET AF JESUS. Er der noget større? Er det ikke også derfor, at vi har lavet kirker og menighedsskoler, og at vi har Hjælpeaktion, AHA og HappyHand? Er det ikke derfor, at nogen tager børnesabbatskolen, og andre passer Power Point, at vi har omsorg for hinanden og for naboerne, og at vi laver spejderlejr? At vi uddeler materiale og har stande i gågaden, sundhedsseminarer og Bibelbrevskole? Vi er grebet af Jesus, og vi vil gerne dele med andre, hvor fantastisk han er!

For når vi er grebet af Jesus, så er vi fyldt af noget, som er større end os selv.

Og sådan er det hver dag, når vi møder Jesus. Han møder os igennem sit ord, og fordi han er i det, så er det gribende. Han kan gribe os igennem det, som om han var lige ved siden af os og talte til os. Det er stort – hver gang.

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

Også dette Adventnyt har jeg virkelig nydt at arbejde med. Det har været dejligt at læse de forskellige bidrag om at være grebet af Jesus. Jeg har glædet mig til at dele det med dig – og min bøn er, at du igennem andres tanker og vidnesbyrd vil se ham, og at han selv vil gribe dig igen!

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Niclas Fuglø

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Line Nielsen redaktør for Adventnyt adventnyt@adventist.dk

Indhold

Indhold

3

Nr. 3 · juni 2017 04 Rundt omkring 07 Himmerlandsgården, 40-års jubilæum 08 Årsmøde 10 Orientering fra Unionen 12 Adventistkirkens årsregnskab 2016 14 Mangfoldighed

04

08

16 Vejen til Kristus 17 Grebet af Guds kærlighed 18 Grebet af den store læge 20 Fra mørke til lys 22 Grebet af Jesus gennem profetierne 24 Grebet af Jesus i Åbenbaringen 26 Grebet af Jesus lidt efter lidt 27 Hverdagens små skildringer

17

24

28 ADRA 29 Vejlefjordskolen 30 Annoncer 32 Tillykke

16-27 Tema: Grebet af Jesus

34 Vi mindes

Grebet, det bliver man, når det rører hjerteroden. Du kan læse om Harald, hvis verden blev anderledes, da han mødte profetetierne. Eller om Maria, som bliver mere og mere grebet af hans kærlighed. En lægestuderende gribes af Den Store Læge. En underviser af hans undervisning... Der er noget for enhver, at blive grebet af!

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk Adventnytråd: Alexander Jensen Birthe Svendsen Line Nielsen Pernille Præstin Larsen Peter Larsen Robert Svendsen

38 Forvaltning 38 Kollekt og kalender 40 Klumme

adventist.dk/abonner

Nr. 3 · juni 2017 Adventnyt

36 Børnesiden

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.000 stk.

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7794 marianne.kjoller @adventist.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forsidefoto: Jan Arne Nielsen Kommende Adventnyt: Nr. 4 udkommer 9.8.2017 Tema: Før han kommer Deadline: 2.6.2017 Nr. 5 udkommer: 26.9.2017 Tema: Reformationen Deadline: 21.8.2017

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYT ONLINE midt i måneden Materiale til nyhedsbrevet sendes til: adventnytonline@adventist.dk

NETANDAGT hver morgen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

4

Rundt omkring

Sangene synger i Silkeborg Tekst: Line Nielsen / Foto: Mikael Lundqvist

S

abbatten den 25. marts delte Holger Lissner nogle af sine skønne sange med os i Silkeborg Adventistkirke. Vi var over 100 til stede, både gæster fra byen, folk der kom fra det jyske og fynske og menighedens egne

medlemmer. Alle var vi grebet af at prise Gud igennem nærværende tekster og skønne toner. Holger var god til at lære os melodierne med sin violin og god hjælp fra pianisten, så vi var hurtigt med på noderne. Teksterne udfoldede han med baggrunde og anledninger, som de var skrevet til, så vi også bliver rigere på indholdet.

Vi har Holger Lissners navn ved 18 sange i vores salmebog og nogle af dem to t gange, fordi han har skrevet både tekst og melodi. Men vi lærte også nye sange, bl.a. ”Herre, dit ord er det levende ord“. b Denne sang står i hans bog ”Sangene synger i os“. Titlen fortæller så tydeligt, hvad der sker, når t man m bliver grebet af Guds ord igennem sangen! o Tak T til Gud for inspirationen, tak til Holger som o delte den med os, tak til d Silkeborg menighed for S værtskab og gæstfrihed v og o tak til alle som kom og sang med. s

Herre, dit ord er det levende ord, som aldrig dør og forsvinder, går gennem verden og sætter sig spor, så at vi undrende finder, du er Den stærke, lader os mærke, at du velsigner vor sårede jord.

Vel er der dage, hvor livet gør ondt, dage, hvor Gud er forsvundet.

Men når du kommer, så vender det rundt, Så blir vor tvivl overvundet.

Så letter sorgen, så bliver det morgen, skyggerne viger for sollysets skær.

Så kan vi mærke, at du er os nær, stenene ånder og synger.

Ordene lever og rejser sig her, bryder med alt det, der tynger.

Så er her glæde!

Så kan vi træde frit ud i livet, der strømmer så rigt.

Holger Lissner

Dokumentar om Desmond T. Doss trækker folk til kirken i Viborg Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

S

abbats eftermiddag den 4. marts efter gudstjenesten og fællesspisningen viste vi dokumentaren Våbenægteren med syvendedags adventisten Desmond T. Doss i hovedrollen.

Det var efter, at vi havde delt indbydelser ud i nærområdet og til venner og bekendte. Vi var spændt på, hvor mange der ville dukke op. For et par dage før havde Ingelis og jeg besøgt sognehuset, hvor vi bor, og set Lutherfi lmen med Peter Ustinov i hovedrollen og erfaret,

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

at kun tretten personer inklusive sognepræsten og hans kone og tre adventister kom. Men vi blev glædeligt overrasket ved at se kirkebænkene i Viborg Adventkirke langsomt fyldes med gæster, så vi var 45-50 personer. Dokumentaren har engelsk tale og norske undertekster og varer 1 time og 50 minutter. I pausen midt i fi lmen havde vi en lille servering og god anledning til at tale med de fremmødte. Og det var

selvfølgelig det, vi gerne ville; have anledning til at møde mennesker og tale med dem om vores kirke og kristne værdier.

Rundt omkring

5

Tekst og foto: Sandy Flinker

V

i har haft en dejlig weekend fyldt med masser af ny viden.

Der er nok at fordøje og tage med hjem,“ fortæller Frede og Dora.

Frede har været med på bibelstævnet de sidste 12 år, og for Dora er det første gang, men de er begge enige om, at de gerne kommer igen.

Vi har gravet os dybt ned i reformationen. Fredag aften fik vi et historisk overblik og hørte om og sang Luthers salmer. Lørdag formiddag studerede vi nogle af de bibelske temaer, fx retfærdiggørelse, nåde og frihed i Kristus, som optog Luther og var en del af emnerne under reformationen.

Om eftermiddagen så vi på anabaptisterne, og derefter så vi nærmere på den erklæring, der blev underskrevet i Lund den 31. oktober 2016. Aftenen sluttede med, at vi så en film om Luther, som ganske stærkt viste os hans åndelige kampe, vækst og vidnesbyrd for verden. Og søndag blev det hele rundet af med reformationens relevans for os i dag. n Foruden de mange møder kaldte vejret også på gåture i den smukke v natur omkring Himmerlandsgården. n Maden var helt i top - vi fik serveret M lækker vegetarisk mad. l Søndag middag forlod vi hinanden fyldt op, glade, med nye venskaber og f med m et 'på gensyn' næste år.

Bedemøder i ny klædedragt Tekst og foto: Robert Svendsen

M

åske er bedemøder, hvor kristne grupper samledes i kirker, menighedshuse og private hjem en aften i ugen, blevet en sjælden foreteelse. Men det betyder ikke, at behovet for at mødes omkring åndelige sysler er blevet mindre.

Det mener i hvert fald en gruppe af de unge i de 2 Aarhus menigheder på Fuglebakkevej.

En gang om ugen samles de i Cafekirkens lokale. Først snakkes der livligt om alt mellem himmel og jord, mens der spises af den veltilberedte og velsmagende mad, som den aften jeg var på besøg ikke var dyrt indkøbt mad, men bare restemad fra gårsdagen. Derefter varmes der op til bibelstudiet og den efterfølgende bedestund med et par lovsange.

Denne aften var det ”Brylluppet i Kana“, der blev vendt og drejet og aktualiseret. Hvad kan vi så bruge den bibeltekst til i vores kristenliv og hverdagsliv?, var det naturlige spørgsmål.

Efter mødet kunne alle gå hjem mættet på både krop, sjæl og ånd.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017 Ad

Landet rundt

Reformationsweekend på Himmerlandsgården

6

Rundt omkring

Tekst og foto: Robert Svendsen

I

mange år var adventister kendt i det ganske land for deres særlige rolle på sundhedsområdet. Kirken drev Skodsborg Badesanatorium med tilhørende fysioterapiskole. I næsten et hundrede år bidrog sanatoriets personale, læger og fysioterapistuderende til en bedre livskvalitet for de mange, som søgte et kurophold på sanatoriet. Kirken drev også i mange år fabrikken Nutana, som af sunde vegetabilske råvarer skabte alternativer til slagteriernes kødproduktion.

I mange af de danske større byer oprettede Skodsborguddannede fysioterapeuter klinikker. I venteværelset lå gerne til fri læsning ”Sundhedsbladet“ og anden litteratur udgivet af kirken. Og fysioterapeuten gav patienterne gode helseråd med på vejen.

Sundhedsinstitutionerne og Sundhedsbladet, som var ejet af kirken, er nu fortid, men adventister er generelt stadig optaget af sundhed.

I Aarhus menighed havde vi sundhedsweekend 7.-9. april. Tema for weekenden var: ”Hvilen“. Der blev holdt 3 møder hen over weekenden. I det første indlæg gav Joachim Broegaard (medicinstuderende) sit svar på, hvorfor sundhedsarbejde er væsentligt for at nå ud til verden omkring os. I prædikenen sabbats formiddag

lagde jeg vægt på, at ”sundhedsbudskabet“ ikke er evangeliet i sig selv, men en slags fødselshjælper, en hjælpende højre arm, der kan bidrage til et mere åbent sind og gøre det nemmere for Helligånden at nå ind til os med budskabet om frelsen i Jesus Kristus. Alexander Jensen (nyudklægget læge) rundede i sit møde af med en serie citater fra Ellen White, som præciserer sammenhængen mellem sundhedsbudskabet og den ”tredje engels budskab“ i Åbenbaringens Bog kap. 14. ”Jeg blev vist, at helsereformen er del af den tredje engels budskab og lige så tæt forbundet med den, som hånden og armen er forbundet med kroppen.“1 Søndagen var en aktivitetsdag. Da skulle vi lære at give afspændende massage. Efter en kortere introduktion om den gavnlige effekt af massage på kroppen skulle vi praktisere de forskellige teknikker på hinanden – og med respekt for blufærdigheden: drengene for sig og pigerne for sig.

Derefter blev der lavet velsmagende smagsprøver efter opskrift af ge Maria Man, som skulle serveres om M eftermiddagen.

Offentligheden var ef nemlig inviteret til et sundhedspron gram kl. 14.30. Der kom omkring 10 g tilmeldte personer, som fik afslapti pende massage af holdet, der om p formiddagen havde lært at give masfo sage.

På kirkens parkeringsplads s lavede vi forskellige gymnastiske l øvelser instrueret af Trine Andersen. ø Derefter et kortere sundhedsindlæg D ved v Joachim Broegaard. Og endelig smagsprøverne, før alle gik hjem s efter en hyggelig, meningsfuld og fornøjelig dag.

Men det sluttede ikke her. Fire tirsdage i april – maj er folk indbudt til massage, til at spise sammen og til samvær i et studiefællesskab.

1 Testimonies for the Church, vol 1, p. 486.

NÅR DER SKER NOGET SPÆNDENDE I JERES MENIGHEDER – SÅ TAG BILLEDER OG AFTAL, HVEM DER SENDER ET LILLE INDLÆG TIL ADVENTNYT. VI ANDRE NYDER AT LÆSE DET ☺

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Landet rundt

Sundhedsweekend i Aarhus

Himmerlandsgården 1977-2017

7

HIMMERLANDSGÅRDEN – 40 års jubilæum Tekst: Preben Jalving / Foto: Arkiv

Vidste du det om Himmerlandsgården?

• Købekontrakten for Himmerlandsgården blev underskrevet fredag den 17. juni 1977, og at Vestdansk konferens var repræsenteret ved Helge Andersen (formand), Ole Larsen (kasserer) og Harald Wollan (afdelingssekretær).

• Overdragelsen af Himmerlandsgården fandt sted et halvt år senere – søndag den 11. december 1977.

• Himmerlandsgården dækker over 57 hektarer (105 tdr. land) naturområde, og der er tilknyttet 600 meter strand ved Kattegat.

• Prisen for Himmerlandsgården var tre millioner kroner alt inklusiv.

• Det første bestyrerpar var Ruth og Finn Møller Nielsen (1977-1981). Bent og Edith Markussen var bestyrerpar i perioden 1. marts 1987 - 31. december 2001.

• Det første årsmøde på Himmerlandsgården begyndte onsdag den 17. maj 1978 under mottoet: ”Komme dit rige“.

• Campingpladsen fik sin servicebygning i 1981.

• Det var i 1981, at der blev udlagt hen ved 1.000 m 2 sf-sten, som gjorde oplevelsen i mødeteltet meget mere bekvem med fast bund.

• Det var Aksel Kammersgaard, som i 1983 var primus-motor for opførelsen af de 6 hytter, som alle fik navne efter nogle af hans børnebørn: Ann (Zenas) – Pia (Fischer) – Rebekka (Kammersgaard) – Maybritt (Orkild) – Annikka (Kammersgaard Olesen) – Kent (Riger).

• I perioden 1981-1987 var der ikke nogen til at tage vare på den daglige drift og udlejning; det var ungdomssekretæren og især dennes familie, som ulønnet løste opgaven. Først var det Else og John Pedersen (okt. 1981 - sept. 1986), og siden var det Laila og Arvild Andersen (sept. 1986 - marts 1987).

• Der er en sandbanke i Kattegat ud for Himmerlandsgårdens område, som bliver kaldt Mallorca, og det er et attraktivt mål for de lidt større børn.

• I 1985 stemte et flertal i af medlemmerne i Vestdansk Konferens for at sælge Himmerlandsgården, fordi økonomien var umulig at leve med.

• I 2005 var der 35, som boede i campingvogn på Himmerlandsgården ved årsmødet – 2009 var der 135.

• I de sidste 10 år har der jævnligt været spejderlejr på Himmerlandsgården – i 2008, 2009, 2011, 2013, 2015 og 2016, og lejren i 2016 var nordisk camporee.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

8

Årsmøde 2017

Guds gave blev åbnet

og velsignelserne strømmede ud…

Det oplevede vi i fællesskabet på årsmødet 2017. Det var dejligt at mærke den gode og varme stemning, at hilse på hinanden og udveksle håndtryk eller knus. Berigende at lytte til prædikener, deltage i kurser, synge og bede.…

Tekst: Line Nielsen / Foto: Jens Morten Øster, Kasper Struksnes, Per Arild Struksnes, Michael Lundqvist, Joachim Thortzen

JESUS FORVANDLER KNUSTE LIV I levende fortællinger mødte vi sammen med Bill Knott Jesus, som den, der ser menneskers behov og helbreder deres knuste liv. Og det er os, han ser!

Husk dette: ”Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig“ (Mark 10,49). Det er skaberen af universet, ham som magter alt, som møder dig. Bed om miraklet i dit liv! Lad ikke mennesker eller noget menneskeligt stoppe dig fra at råbe til Jesus: ”Jesus, forbarm dig over mig“ (vers 47). Jesus elsker at høre din bøn – og på 10 sekunder kan dit liv blive ændret – for altid!

Og som menighed er vi til for at være

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Årsmøde 2017

et sted, hvor knuste liv kan blive helet.

Når Guds folk beslutter, at de vil være en del af et helbredende fællesskab – så sker der noget.

nigheder for børnene. Dejligt med alle de børn, som er sammen med forældre og/eller bedsteforældre til årsmøde.

SABBATTEN SEKS-ORDS-ERINDRINGER Kan det siges stærkere? ”Thi for mig er livet Kristus“! (Fil 1,21). Lad ikke alt muligt andet defi nere dit liv. Lad Kristus være den, som leder dig på livets rejse, og fi nd din identitet sammen med

var bare højdepunktet på de skønne dage. Gunnar zoomede i sabbatskolen ind på, at Gud både frelser os fra noget og til noget (2 Pet 1,4). Og den Gud, Jesus Kristus, han har leveret! Det er løfter, som han allerede har vist, at vi

ham. Det var den stærke anbefaling, som Mervi Kalmus gav os!

kan stole på. Hvilket sikkert ståsted i en skrøbelig verden!

MARKEDSDAG – DET SJOVT!

PÅ REJSE GENNEM DAVIDS LIV

Som alle andre dage på årsmødet, så skinnede solen. På græsplænen stod boderne side om side. I en afslappet stemning gik børn og voksne rundt og fandt noget sjov, noget behageligt, leg eller noget til maven… Der var pandekager og malerier. Du kunne få lavet fletninger eller se, om du kunne fiske en dåse Nuttolene igennem et hul. Hestetur, traktor- eller motorcykeltur var muligt.

Bilen kunne blive rengjort, og du kunne gætte på antallet af karameller. Der var vandrutsjebane, hjemmestrik, massage og flotte sten malet af børnene … der var så meget forskelligt – meget mere end jeg har nævnt – og vi havde det så hyggeligt! Og så blev der samtidig samlet penge ind til ADRA.

Har du nogen sinde drømt om en rejse med en af de bibelske personer? Det kom vi under fællesgudstjenesten. Davids liv blev fortalt af ”ham selv“ til ”hans børnebørn“ – og vi var med. Med i sange og ”real life“ videoklip. I salmedigtning og anger over fortidens fejltrin – når vi fortæller Gud det – så vil vores synder forsvinde, ligesom når man prikker til en sæbeboble. David fortalte os om en Gud, som altid vil være et sikkert ståsted for os! Jeg hæftede mig særligt ved kampen mellem lille David og mega store Goliat. Gud er den Gud, hvor størrelse ikke betyder noget, og hvor de store falder om for de små…

Vi hørte aldrig David spille på harpe, men til gengæld var årsmødet fyldt af megen anden musik. På hvert eneste møde og så et særligt musikprogram sabbats eftermiddag. Som vi hørte med et kor fra Vejlefjord, så kan vi gøre som de sang: ”Walking in the Light“ uden frygt.

ORANGE T-SHIRTS var synlige under hele årsmødet. Det var alle ”Kom til mig“- guiderne, som børnene kunne gå med til de spændende børneprogrammer. Ungdomsteltet var fyldt med liv bl.a. sammen med Matthew Gamble. Nogle af os var på kursus om trygge familier og trygge me-

DÅBEN

9

og gik til dåb. Disse to, Pia Olesen og Anders Bach Ovesen, vidnede om, at de havde taget imod deres frelser, livets vand. At ordet var levende for dem. Og vi var vidner til, at de gik i dåbens vand. ”Jeg behøver dig, o Jesus“ sang vi bagefter. Det gør vi alle sammen, og dåben inspirerede os til at være tæt på Jesus og dagligt give os selv til ham. Har du, som var der eller læser dette, tænkt på at blive døbt – så tal med din præst om det.

PLADS TIL ALLE Ja, vi mener det virkelig! Vi er en rummelig menighed med plads til alle. Det blev illustreret af en gruppe unge lørdag aften, som ville skabe den perfekte kirke. Efter en proces med at fjerne alle de ”besværlige“ elementer fra kirken – ja, så var der faktisk ingen tilbage… Tankevækkende… Og klapsalverne fra salen viste, at det i al fald ikke er det, som vi vil. Vi-vil-virkelig-have-plads-til-alle!

SÅ VAR ÅRSMØDET FORBI… Vi deltog også i kurser, slikkede sol og spiste god mad. Vi var meget glade for besøget af vores udenlandske talere.

Dybt taknemmelige for alle, der gjorde en indsats, for at årsmødet skulle blive så godt.

Vi var glade for, at du var der – og vi savnede dig, som ikke kunne komme.

Det er noget særligt, når vi alle sammen er sammen. Så er det som om, at Guds gave bliver åbnet for os på en særlig måde, og vi kan fryde os sammen med hinanden og med ham. Halleluja! Tak! Og lad os ses – om ikke før – så til næste årsmøde! Må Gud være med dig til vi ses igen!

Praise the Lord of Living Waters blev sunget, før vi mødte dåbskandidaterne

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

10

Nyt fra Unionen

Orientering fra Unionen

Formanden fortæller om MENNESKER – på kontoret, præster og bestyrelsen. MENNESKER MØDES – regionale møder mellem ledelse og menigheder. MENNESKER I DIALOG – om indsættelse og andre udfordringer. MENNESKER, VI VIL FORTÆLLE OM JESUS – spændende materiale om reformationen.

Vores menighed handler om mennesker – dig og mig – så bed også du for alle disse mennesker.

Tekst: Thomas Müller / Foto: Arkiv

TEAMET PÅ KONTORET Den første tredjedel af året er allerede bag os, og når disse linjer læses, ser mange frem til sommerferien. Den nye ledelse er blevet tømret godt sammen, og vi har lært hinanden godt at kende. Jeg omgives af dygtige mennesker med mange kompetencer, ikke kun i ledelsen, men hele kontoret. Tak til hele teamet for et godt sammenhold.

Netop ”teamet“ på kontoret bliver ændret lidt nu, da Marianne Kjøller ønsker at have mere tid hjemme og til familien. Tak til Marianne for en god indsats igennem mange år.

Til efteråret tiltræder Margit Wærn og skal hjælpe i sekretariatet og økonomiafdelingen. Den nærmere ansvarsfordeling bliver meldt ud senere.

UNIONSBESTYRELSEN I slutningen af efteråret 2016 oplyste vi i Adventnytonline, at Per Arild Struksnes havde valgt at trække sig fra Unionsbestyrelsen.

Bestyrelsen er nu fuldtallig igen, og vi er glade for, at Pernille Larsen fra Roskilde menighed har takket ja til hvervet.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Pernille kommer med stærke kompetencer fra hendes projektlederstilling i HOFOR og er aktivt engageret i menigheden.

Flere har i processen været spurgt for at sikre, at menighedsfamilien er repræsenteret bedst muligt i bestyrelsen. Vi siger tak til dem, der i denne proces har overvejet at bidrage til at repræsentere menighedsbredden, men som ikke har fundet det muligt at deltage i bestyrelsens arbejde.

TO NYE PRÆSTER Efter sommeren skal vi stifte bekendtskab med yderligere to nye ansigter.

Paul Birch vender sammen med sin kone, Marit, hjem fra mange års tjeneste i udlandet. De seneste år har Paul arbejdet på Andrews University i USA, men kommer nu hjem til Danmark og k skal være præst i Adventistkirken København og i Holbæk. I tillæg har Paul nogle projekter, han skal færdiggøre for Andrews, og en del af Pauls arbejdsbeskrivelse kommer også til at indeholde undervisning og kurser for menighederne i hele Danmark.

Menighederne på Fyn kan glæde sig til, at Matheus da Silva kommer til efteråret og skal være præst i Odense, Svendborg og Nyborg.

Matheus er oprindelig fra Brasilien, men har arbejdet nogle år i Norge, hvor han læste videre og tog en MA. Medlemmer omkring Viborg vil kende Matheus, da h han ffor to år siden arbejdede som ”et d år for Herren“. Matheus faldt godt til i Danmark, lærte hurtigt dansk, og vi glæder os over at kunne tilbyde ham en regulær ansættelse som præst.

REGIONALE MØDER Ledelsen har afholdt regionale møder i dele af Jylland og Fyn og er i gang med at aftale datoer for de resterende menigheder. Det er vores ønske at præsentere strategien, som generalforsamlingen i 2016 besluttede sig for, og udfordre de lokale menigheder til at koble sig på den og se, hvor den kan bidrage og fi nde sin plads, så de overordnede strategiske mål nås. Der er tre fokusområder i strategien: 1) Formidling 2) Forvaltning og 3) Fællesskab – alle tre brede overskrifter, der dækker over en tydelig forkyndelse, udvikling af det åndelige liv og styrkelse af fællesskabet i menigheden.

OPFØLGNING PÅ INDSÆTTELSE AF MÆND OG KVINDER I februar blev divisionsbestyrelsen indkaldt til et ekstraordinært møde, hvor man skulle drøfte en samlet respons til Generalkonferencen omkring ordination af kvinder. På mødet besluttede en enstemmig divisionsbestyrelse

Nyt fra Unionen

(som består af unionsformænd samt en lægperson fra hver union) at anmode Generalkonferencen om en alternativ bevilling for vores præster, der ikke skelner mellem kønnene. Danmark har tidligere i september 2015 sendt en lignende anmodning, men har endnu ikke fået et svar. Nu er det en samlet divisionsbestyrelse, der bakker op om ønsket om at tilvejebringe en alternativ bevilling – noget Working Policy allerede giver mulighed for.

UNITY IN MISSION Som opfølgning på ”Unity in Mission“ mødtes den danske, norske, svenske og hollandske union med ledelsen fra Divisionskontoret og Thomas Lemon, Vice President i Generalkonferencen. ”Unity in Mission“ dokumentet blev vedtaget i Generalkonferencens bestyrelse ved Annual Council i oktober 2016. Dokumentet drejer sig om, hvordan unioner, konferencer og enkelte menigheder forholder sig til Working Policy, blandt andet med håndteringen af ordinationsspørgsmålet.

Opfølgningsmødet fandt sted i slutningen af april. Formålet var at samtale, lytte og bede sammen og søge råd hos hinanden, til hvordan vi sammen kommer videre i ordinationsspørgsmålet.

Fra begge sider af bordet var der et fælles ønske om samarbejde og et ønske om at finde en løsning. Der har allerede været et lignende møde med unionsformænd i den Nordamerikanske division.

Thomas Lemon, som er formand for den komité, der skal føre dialogen med de unioner, hvor man er i tvivl om, hvorvidt de følger policy, har nu til opgave at samle indtrykkene og foreslå yderligere samtaler og/eller møder.

Denne særlige nedsatte komite (Unity in Mission oversight committee) får til opgave at komme med anbefalinger til kommende Annual Council til oktober.

For nærværende kan vi konstatere, at der var en god tone til mødet og et oprigtigt ønske fra alle parter om at finde en løsning. Jeg er glad for, at Gud besidder al visdom og har lovet at passe på sin kirke og styre den igennem de vanskeligheder, den kommer ud for.

Af natur er jeg optimistisk anlagt og

mener stadig, der er grund til at være det i denne sag.

SAMTALE OG DIALOG Ordinationsspørgsmålet er ét blandt flere emner, som deler os i forskellige lejre.

Der er enkelte flere emner, men som jeg slog til lyd for i sidste Adventnyt, er der en styrke i at stå sammen om de fælles udfordringer, vi har. De spørgsmål, der skiller os, er langt færre end de mange områder, vi er enige i, og som bør samle os. Vi behøver ikke at feje uenigheder ind under tæppet og lade som om, de ikke er der, men omvendt tjener det ikke Guds sag, at vi lader dem fylde så meget, at de skiller os og svækker os.

Derfor har ledelsen taget initiativ til at mødes med bestemte grupper, vi igennem de seneste år har haft uenighed og diskussioner med. Vi forestiller os at mødes en søndag og åbent tale om, hvor det er, vi ser forskelligt på tingene, med det formål at minde hinanden om, at der er mange andre områder, hvor vi står sammen.

Ledelsen vil gerne udfordre alle menigheder og alle grupperinger i Danmark til at bakke op om den fælles strategi med fokus på 1) formidling 2) forvaltning og 3) fællesskab. Disse tre strategiske mål er så brede, at mange aktiviteter kan komme herunder, og når vi står sammen, og energien bruges på det samme, tror vi, at Gud vil lykkes med at hjælpe os til at opfylde visionen om at se ”en engageret menighed med fokus på menneskers frelse og vandring med Jesus“. Dato og sted er endnu ikke fastlagt, men mere om dette i kommende udgaver af Adventnyt Online.

11

Luther stod op imod en stærk kraft i kirken, samtidig med at han gik mod lyset og bragte kirken tættere på lyset.

Det første magasin er en gammel kending. For mange år siden udgav Dansk Bogforlag et lille hæfte: ”Den oprørske munk“, som var et udpluk fra Mod en bedre fremtid. Vi har gentaget idéen og bedt nogle kreative hoveder illustrere teksten, og det første magasin er udelukkende teksten fra kapitel syv i Mod en bedre fremtid. Heri er der en reklame for at rekvirere hele bogen, hvis man er blevet nysgerrig på resten.

Det andet magasin indeholder seks korte artikler, der fortæller om reformationen set med adventisters briller. Vi vil opfordre alle menighedsbestyrelser til at lægge planer for, hvordan disse ressourcer bedst kan bruges i jeres lokalområde. Kirkens afdelinger står klar med idéer og hjælp, hvis det ønskes.

Adventister har meget at være reformationen taknemmelig for, og adventister har meget at byde ind med netop nu, hvor folk interesserer sig for reformationen, og hvad reformationen egentlig har betydet. Tag mod til dig og tal med en kollega, nabo eller ven, og del et af magasinerne eller begge med dem, du er i kontakt med.

Lad os sammen bede for efterårets aktiviteter, både de mennesker vi møder enkeltvis, og de mennesker vi møder gennem menighedens aktiviteter, møder og planer. Med den politiske uro, flygtningesituationen, krig og sult, stiller mennesker som aldrig før spørgsmål til meningen med livet.

MODLYS – REFORMATIONEN I seneste Adventnyt fortalte vi om to kommende magasiner kirken n udgidgi ver i forbindelse med 500 året for reformationen, der markeres til oktober. Når disse linjer læses, er de to magasiner trykt, den tilhørende hjemmeside oprettett og videoklip og andre ressour-cer tilgængelige. Vi har valgt at kalde kampagnen ”Modlys“. s“.

Der er vist ingen tvivl om, at

KIRKEN KI HAR STA HAR ADI DIG FOR OR R REFOR O MATIOBRUG N

EN, – MAND KEN KIR LUTHER MARTINLE FORANDRE DER VIL

LUTHER VAR EN FOR KRISTENHE YDERST VIGTIG DEN PATIENT GODE GERNIN GER GØR IKK E EN MAND GOD

VI HAR BRUG FOR AT LÆSE BIBELEN IGEN DEN STOR E STRID MELLEM LYS OG MØRK E

MELLEM E STRID DEN STOROG MØRKE LYS

Adventnyt A d · Nr. 3 · juni 2017

12

Adventistkirkens årsregnskab

ÅRS REGN SKABET 2016

Tak til jer alle for jeres bidrag til at vi igen kan præsentere et tilfredsstillende årsregnskab. Et resultat som ikke var opnået uden dit engagement. Resultatet for 2016 er bedre end budgetteret.

Der er foretaget korrektioner vedrørende tilgodehavender registreret i tidligere år, hvorfor regnskabet påvirkes negativt af ekstraordinære poster.

Tekst: Jan Arne Nielsen

N

år ledelsen og bestyrelsen ser tilbage på 2016 anses resultatet for tilfredsstillende. Årets ordinære resultat er på 1,9 mio. kr. og er lidt bedre end budgettet på 1,6 mio. kr. Resultatet er primært påvirket af, at året har været et omstillings-år med generalforsamling og de ændringer for personalet og driften, der følger deraf.

I balancen er posten Langfristede udlån i 2016 korrigeret ekstraordinært med -2,5 mio. kr. da tilgodehavendet ikke er vurderet til at være retvisende. Korrektionerne vedrører tab samt indskud i plejehjem. Ændringerne påvirker ikke kirkens almindelige drift og vil heller ikke komme til det fremadrettet.

Ved generalforsamlingen i 2016 blev det besluttet, at Deloitte fremover skal revidere kirkens regnskaber. Regnskabet for 2016 er det første Deloitte påtegner.

Vi siger tak for trofast returnering af tiende og jeres gaver i 2016. Vi modtog i året færre gaver end i 2015. Tienden faldt med 0,6 % i forhold til 2015. Vi er velsignet med mere end

1.000, der returnerer tiende. Udgifterne i 2016 var lavere end både regnskabet i 2015 og budgettet for 2016.

Gælden falder i 2016 med 4,6 mio. kr. De lån, kirken optog i 2010 for at frikøbe den daværende forpligtelse for betaling af pensioner, er faldet fra ca. 66 mio. kr. til ca. 37 mio. kr. i 2016.

Kirkens væsentligste værdier består af bygninger. Årets Ekstraordinære poster påvirker Egenkapital negativt i 2016.

Egenkapitalen udgjorde 93 mio. kr. ved årets udgang. Der er ikke solgt bygninger i 2016. I 2017 forventes salg af bygninger for at tilpasse behov. Det påvirker Ekstraordinære poster i 2017.

Dette vil være med til at reducere vores finansielle omkostninger yderligere.

Dansk Bogforlag, AHA og HASDA indgår i kirkens samlede regnskab. AHA og HASHA drives med et mindre overskud.

Dansk bogforlag drives med et mindre underskud, som dog i væsentlighed kan forklares i fortsat betaling for en historisk maskinpark.

Må Gud også være med os i 2017.

RESULTATOPGØRELSE 2016 Ej revideret

2016 i kr.

Budget 2016 i kr.

2015 i kr.

Indtægter fra medlemmer Andre indtægter Bruttoresultat

21.046.111 6.304.643 27.350.755

21.750.000 6.297.000 28.047.000

21.710.241 7.169.915 28.880.156

Personaleomkostninger Administration Evang.arbejde, afd.arbejde og bevill.

Ejendommes driftsudgifter Afskrivninger Driftsresultat

-12.317.936 -1.741.255 -4.993.945 -2.748.137 -2.071.746 3.477.735

-12.793.000 -1.182.000 -5.574.000 -2.584.000 -2.273.000 3.641.000

-12.783.767 -1.329.665 -5.129.625 -3.101.569 -2.176.751 4.358.779

Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Associerede virksomheders resultat Resultat af ordinær drift

352.697 -1.916.087 -44.768 1.869.578

308.000 -2.073.000 -285.000 1.591.000

311.300 -2.345.947 -124.570 2.199.562

Ekstraordinære poster Resultat før øremærkede

-2.185.361 -315.783

0 1.591.000

676.074 2.875.637

-606.675 1.350.228 427.770

-150.000 930.000 2.371.000

-788.145 1.500.946 3.588.438

Hensat til gæld vedr. øremærkede gaver Tilbageført hens., anvendt øremærkede gaver Årets resultat netto

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Adventistkirkens årsregnskab

13

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2016 Aktiver 2016 i kr.

2015 i kr.

134.950.101 690.385 135.640.487

136.321.889 1.026.072 137.347.961

237.523 164.000 1.033.887 1.435.410

223.935 208.413 3.161.462 3.593.809

137.075.896

140.941.770

183.469 3.108.372 106.056 355.833 252.319 4.006.049

152.458 2.868.308 84.440 1.029.913 175.894 4.311.013

141.081.945

145.252.783

Egenkapital Fri Egenkapital (incl.assoc. virksomheder) Reserve for opskrivning af ejendomme Egenkapital i alt

6.785.656 85.998.007 92.783.663

6.357.886 85.998.007 92.355.893

Gældsforpligtelser Hensættelser af øremærkede gaver Langfristede hensættelser Prioritetsgæld Samlede lån fra medlemmer Deposita Langfristede gældsforpligtelser i alt

2.880.046 87.144 18.894.519 10.000.000 307.925 32.169.633

3.623.599 505.000 22.016.057 10.000.000 303.625 36.448.280

Pensionsforpligtelser, kortfristet Driftskredit Handelsbanken Kreditorer Betroede midler Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt

0 10.750.723 3.694.582 1.465.873 209.371 8.100 16.128.649

275.351 9.899.964 4.659.470 1.531.749 64.837 17.239 16.448.609

Gældsforpligtelser i alt

48.298.282

52.896.890

141.081.945

145.252.783

Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Inventar og udstyr Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Egenkapital associerede virksomheder Depositum i lejemål Langfristede udlån Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Kortfristede udlån (personale) Debitorer Periodeafgrænsningsposter Varebeholdning (Dansk Bogforlag) Likvide midler Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver

Passiver i alt

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

14

Mangfoldighed

MANGFOLDIGHED – ikke noget at frygte Tekst: Reinder Bruinsma / Foto: thinkstockphotos.com

Etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed... ... i rammer og retningslinjer Mangfoldighed er en kendsgerning.

De fleste vestlige lande oplever i denne tid ikke bare en stadig større etnisk og kulturel mangfoldighed, men også en langt større religiøs mangfoldighed end tidligere – en kontinuerlig og gennemgribende forandring af samfundet, som da heller ikke kan undgå at sætte sit præg på Syvende Dags Adventistkirken.

Igennem snart 20 år har jeg i kraft af mit arbejde på forskellige kontinenter og rejser jorden rundt stiftet bekendtskab med ganske mange ”facetter“ af adventismen. Selvom vi har en hel del tilfælles, er vi så langt fra ens, hvad rammerne for tilbedelse og gudstjeneste angår, ligesom der er stor forskel på, hvordan vi opfatter kirkelig autoritet, og hvordan vi i praksis håndhæver kirkens retningslinjer.

Reinder Bruinsma er en pensioneret nederlandsk præst og tidligere administrator i kirken.

Han har tjent kirken i mange forskellige funktioner i forskellige lande.

Han er stadig aktiv som taler og skribent.

Læs bogen Er du i tvivl af Reinder Bruinsma. Se omtalen side 30.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

... i teologi Men udover disse – i de fleste tilfælde – kulturelle forskelle, findes der anden form for mangfoldighed, der udgør en langt større udfordring. Her taler jeg om det, som vi tror. Adventister er langt fra nogen homogen gruppe, når det gælder tilgangen til doktriner og etiske spørgsmål. Eksperter, som har sat sig for at undersøge, hvad moderne adventisme er for en størrelse, har identificeret en række meget forskellige teologiske strømninger i kirken på verdensplan: fra det meget konservative i den ene ende af det teologiske spektrum til det ganske liberale i den anden – med ikke så få variationer derimellem. Variationer der har medført en ulykkelig tendens til polarisering i mange lande – også Danmark.

Tilbage til fremtiden Variation og væsentlighed Mange adventister mener, at løsningen må være større doktrinær enighed. En enighed, der opnås ved at vende tilbage til rødderne, til det, som var den oprindelige adventisme; at forankre vores tro i det, som ”pionererne“ troede og forkyndte, nemlig den ”historiske adventisme“. Hvad mange af disse adventister imidlertid overser er, at der heller ikke dengang herskede bred enighed inden for menigheden. Faktisk tog det flere årtier, før de tidligste ledere nåede til enighed om visse af de trospunkter, som vi i dag tager for givet. Det vil måske komme som en overraskelse for

nogle, at heller ikke Ellen White var fortaler for total konformitet. I 1894 skrev hun: ”Brødrene bør ikke opfatte det som nogen dyd at forskanse sig i hver sin lejr, fordi de ikke ser ens på alle enkeltheder. Hvis de er enige om de grundlæggende sandheder, bør de ikke strides om det, der er uden egentlig betydning.“ (Manuscript 82)

Ingen model at genoptage Der er meget i vores historie, der er til stadig inspiration og tjener som en platform, vi kan bygge videre på. Men den tidlige adventisme var særdeles mangfoldig, og de, der søger at begrænse vor tids teologiske mangfoldighed, fi nder ganske enkelt ikke nogen brugbar model i det 19. århundrede. Læser man På sporet af Adventismen skrevet af George Knight (Dansk Bogforlag), vil man forstå hvorfor.

At sætte ord på det, som vi tror Ingen nedskrevne doktriner Der er sket en markant holdningsændring, hvad angår udfærdigelsen af en officiel liste over trospunkter i adventistregi. I kirkens første årtier ønskede ledelsen ikke at binde sig til en række nedskrevne doktriner. De frygtede, at når vi én gang for alle havde sat ord på, hvad Bibelen lærte, ville det kvæle lysten til videre bibelstudium. Vi ville igen blive fastlåst i de doktrinære spæn-

Mangfoldighed

detrøjer, som vi aflagde, da vi tog imod adventbudskabet.

Punkter til offentligheden Men James White, som var redaktør for kirkens tidligste udgivelser, fi k så mange spørgsmål fra offentligheden vedrørende adventisternes tro, at han besluttede sig for kort at opridse hovedpunkterne.

Den mere officielle liste fra 1872, som indeholdt 25 punkter, blev da også udfærdiget med den brede offentlighed i tanke. Denne liste blev revideret i 1931, hvor den blev kogt ned til 22 punkter.

Fundamentale trospunkter Med tiden forandrede det, der begyndte som en beskrivelse af adventisternes tro, sig til et dokument, der foreskriver, hvad adventister bør tro. Det gælder de 27 fundamentale trospunkter, som blev vedtaget ved generalkonferencen i 1980. I dag har vi 28 fundamentale trospunkter, da man ved en revidering i 2005 tilføjede endnu et punkt, og ved kirkens verdenskongres i San Antonio, 2015, enedes man om en ”opstramning“ af teksten, hvad et par af trospunkterne angik.

Hvad er problematikken?

28 trospunkter i dag Ikke alle adventister i hele verden kender nødvendigvis de 28 trospunkter, og spørgsmålet er, om alle medlemmer i det hele taget er enige i alle disse punkter – så vidt som vi kender dem og forstår, hvad de indbefatter. Faktisk er det ingen hemmelighed, at mange menighedsmedlemmer er uenige i nogle af trospunkterne eller har seriøse spørgsmål og tvivl i forhold til dem.

For mange er det ikke noget problem. De er dybt engagerede syvendedags adventister, men for dem betyder de doktrinære spidsfindigheder ikke så meget. Den slags overlader de gerne til præsterne og teologerne. Men der er

andre, for hvem spørgsmål og tvivl fylder rigtig meget, og som stiller spørgsmålet: Kan jeg være ”ægte“ adventist, hvis ikke jeg kan skrive under på alle 28 trospunkter?

Udfordrende trospunkter Det lader til, at der er nogle af vores trospunkter, som især volder vanskeligheder. Det drejer sig bl.a. om inspiration; hvordan Bibelen (og Ellen White) er inspireret, den ”nylige“ og bogstavelige seks-dages skabelse, treenigheden, Kristi menneskelige natur, 1844 og den himmelske helligdom og tolkning af profetierne.

Større enighed end mange tror Mangfoldighed – både inden for teologien og det, som vi kalder ”adventist livsstil“ – er virkelig og kan ikke fornægtes, men den bør ikke vække unødig bekymring: Teologisk mangfoldighed har altid kendetegnet adventismen!

Samtidigt må vi glæde os over den vidunderlige enighed, der fortsat kendetegner adventistfællesskabet. Ja, der fi ndes forskellige opfattelser af, hvordan Bibelen er inspireret, men jeg har endnu ikke mødt en adventistteolog, som ikke tager Bibelen særdeles seriøst.

Jeg er klar over, at vi har forskellige syn på Kristi menneskelige natur, men jeg kender ingen adventist, der ikke tror, at Kristus var mere end et menneske, at han går i forbøn for os hos Gud og snart vender tilbage til jorden. Jeg kender heller ingen seriøs adventistteolog, som fornægter sabbattens værdi. Blandt adventister møder jeg til enhver tid et holistisk syn på menneskets natur og ”betingede udødelighed“. Til trods for de mange forskellige teorier om det, der skal ske i de sidste tider, tror jeg næppe, at der er mange (hvis nogen) adventister, der benægter Bibelens lære om, at den menneskelige historie, som vi kender den, en dag vil få en ende, og at vi som adventister har et særligt budskab

15

til verden herom. Adventister er enige om, at troen har indvirkning på livsstilen, og at forvaltning og discipelskab går hånd i hånd. Og jeg kunne blive ved.

Udfordringen Vi skal fejre mangfoldigheden. Den er en del af vores rige adventistarv. Men vi skal ikke være blinde for dens udfordringer. Samtidigt med, at vi afviser kravet om ensartethed og på nye kreative måder søger at fremme den sunde mangfoldighed, skal vi værne om fællesskabet og det, som vi står sammen om. Mange af os skal være bedre til at skelne mellem det, der udgør kernen i vores adventist-kristne tro, og det, som er kulturelt bestemt; mellem det, der ikke er til forhandling og det, som er af mindre betydning. Vi må vide, hvornår vi skal stå fast ”om så himlene skulle styrte sammen“, og hvornår vi kan være fleksible og tilpasse os.

Mangfoldighed – uundgåelig og nødvendig Mangfoldighed er ikke alene uundgåelig – den er også nødvendig. Alle levende organismer er afhængige af mangfoldighed for livets opretholdelse, og Kristi legeme er ikke nogen undtagelse. Det er i samspil og dialog, at større forståelse opnås. Det er gennem kreativ og samvittighedsfuld håndtering af vores forskellighed og mangfoldighed, at enheden styrkes. Fremfor at gå i panik, når mangfoldigheden indimellem synes at true fællesskabet, skal vi huske, at vi alle står personligt ansvarlige over for Gud, og fortsætte med at respektere og lære af hinanden. Kun derigennem er der håb om, at vi igen kan nærme os hinanden og gøre en ende på den polarisering, der lige nu og på så mange måder truer vores åndelige fællesskab. Vi skal være lærevillige og parate til at give hinanden plads med vores forskellige synspunkter, så vi sammen kan komme til en dybere forståelse af Guds ord: hvad Gud forventer af os, og hvad det vil sige at være brødre og søstre i ham.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

16

Tema: Grebet af Jesus

At finde

Vejen til Kristus

Tekst: Line Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com

J

eg har en gammel, godt slidt udgave af bogen Vejen til Kristus. Den er fyldt med mine streger. Med blå kuglepen. Og så er der det, som jeg har markeret med en grøn highlighter. Dem satte jeg, fordi jeg virkelig havde brug for at finde vejen til Kristus, og jeg tænkte: Hvad kan jeg gøre selv? Så læste jeg bogen med det fokus og markerede med grønt. Se (nogle af) dem i boksen ved siden af – og fortsæt her med at læse min samlede respons.

Det er så rigt, når jeg har fokus på hans store kærlighed til mig. Jeg ved, at han vil frelse mig. Når jeg kommer og fortæller, at jeg har gjort noget forkert – så favner han mig med sin kærlighed og tilgivelse.

Læsning i Bibelen hjælper mig til at vide i mit hjerte, at det er sådan, også på de tidspunkter, hvor jeg føler noget andet. Det siger jeg så bare rent ud til Gud i bøn, og når han så viser mig Jesu store kærlighed igen, så finder mine følelser tilbage til deres fred i ham.

Hver dag stiller han op! Og hver dag nyder jeg at blive fyldt af ham.

Ellen White

tus j n til Kris

istus

Vejen til Kr

Læs bogen

Vejen til Kristus Tilbud fra Dansk Bogforlag: kr. 25,- (ekskl. forsendelse)

Studér Vejen til Kristus På hjemmesiden ellenwhite.org/content/article/125-years-steps-christ findes forskelligt studiemateriale til Vejen til Kristus og andre informationer i anledning af 125-året for bogens første udgivelse.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Hvad kan jeg gøre for at finde vejen til Kristus?

Mine små grønne gør-sådan-Line: Hold fokus på hans kærlighed til dig ”Ved at dø for syndere synliggjorde Kristus en kærlighed, der er ufattelig; og idet synderen betragter denne kærlighed, blødgøres hans hjerte, den gør et dybt indtryk på sindet og inspirerer til anger i sjælen.“ (s. 28) Bed Gud om at forvandle dig ved at vise dig Jesu kærlighed og renhed ”Bed ham om at give dig omvendelse og åbenbare Kristus for dig i hans uendelige kærlighed og fuldkomne renhed.“ (s. 30) Læs Bibelen, samtidig med at du beder Gud om at tale til dig ”Læs Guds ord under bøn.“ (s. 38) Anerkend, at du er en synder, der har brug for Jesus ”Anerkend din synd, men fortæl fjenden, at ”Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere,“ og at du bliver frelst ved hans uforlignelige kærlighed (1 Tim 1,15).“ (s. 39) Tro på Guds frelse af dig, uanset hvad du føler ”Vent ikke på at føle, at du er blevet helbredt [fra synden], men sig: Jeg tror det; det er bare sådan, ikke fordi jeg kan mærke det, men fordi Gud har lovet det.“ (s. 56) Giv dit liv til Gud hver dag ”Overgiv dig til Gud om morgenen; gør dette til din fornemmeste opgave. Lad dette være din bøn: ”Tag mig, Gud, som din. Jeg lægger alle mine planer ved dine fødder. Brug mig i dag i din tjeneste. Bliv i mig, og lad alt mit arbejde udspringe fra dig.“ Dette er et dagligt anliggende.“ (s. 77)

Tema: Grebet af Jesus

17

af Guds kærlighed Tekst: Maria Joensen / Foto: thinkstockphotos.com

Det bedste sted at være i verden er i Guds nærhed, har jeg fundet ud af. Det er ikke mig, der har fundet frem til det. Gud har søgt mig og fundet mig, der hvor jeg var med alle mine fejl og mangler, og elsket mig tættere og tættere hen til ham.

HANS KÆRLIGHED SÆTTER FRI Hos Gud har jeg fundet frihed, og mine bekymringer er helt af sig selv blevet mindre og mindre – fordi hans kærlighed sætter mig fri for al frygt.

Guds kærlighed skal opleves, før den kan forstås, har jeg erfaret. Det kan ikke forstås teoretisk, i al fald ikke sådan rigtigt. Også før vi frit kan elske andre, må vi opleve hans kærlighed.

For så vil den flyde frit gennem os.

SOM AT SMAGE ET JORDBÆR ”Smag og se at Herren er god; lykkelig den mand [kvinde og barn], der søger tilflugt hos ham“ (Sl 34,9).

At smage og se at Herren er god er ikke ment som endnu en ting til listen over ting-der-burde-gøres-somen-god-kristen. Det er en passioneret opfordring fra David, fordi han selv har oplevet, stærkt og helt personligt, hvor god Gud er. Han længes efter, at andre også kan opleve, hvor godt det er at være tæt på Gud. David opfordrer os til at lære Guds godhed at kende, ved at opleve og sanse det helt tæt på. Ikke på en abstrakt måde, men konkret og reelt.

Når vi smager et friskt jordbær, kan vi fortælle, at det smager godt. Vi kan

ikke rigtig forklare det teoretisk – vi oplever det bare hver gang, vi spiser det, at det smager godt. På samme måde kan Gud vise sig selv til os på en måde, som vi helt personligt bedst forstår.

FAVNET – DA MINE RESURSER VAR BRUGT OP Ligesom David måtte søge tilflugt hos Gud, fordi han var i fare, har jeg selv oplevet at være nødsaget til at lade Gud tage sig af mig, hvor mine egne resurser var brugt op.

For noget tid siden oplevede jeg, at jeg ikke længere kunne klare presset fra mine egne og andres forventninger. Jeg var lige ved at give op for at prøve at få styr på de ting, der gav mig bekymringer og stress. Men så var der en ven, der foreslog, at måske ville Gud gerne vise mig, at jeg godt kunne fortsætte livet bare i hans kraft i stedet for min egen. Jeg havde egentlig heller ikke lyst til at udsætte studierne igen.

Jeg fortsatte det liv, jeg troede, jeg ikke kunne klare: studier, praktik, familie, venner.

Men jeg var tvunget til at sige til Gud: ”Du bliver nødt til at hjælpe mig.

Hvis du er god og virkelig har lovet, at du vil hjælpe os, så må det betyde, at du vil give mig kræfter til det, jeg skal i dag.“ Det var egentlig ret befriende, fordi jeg behøvede ikke at bruge energi på at kalkulere, om det virkelig kunne

lade sig gøre at lade Gud tage over. Jeg var bare nødt til at løbe til ham, lukke mine øjne og lade ham omfavne mig.

Og ligeså snart jeg lagde tingene i hans hænder, viste det semester sig at være et af de bedste i min studietid. Guds kærlighed udfoldede sig for mig gennem søde medstuderende, opmuntrende lærere og en voksende forståelse for, hvor virkelig Gud er, og hvor fri jeg kan være i visheden om hans omsorg for mig. Jeg kan ikke altid forklare, hvordan Gud er, men jeg kan mærke friheden og freden langsomt indtage sin plads i mig. Og han minder mig ofte om, at han vil fortsætte, han giver aldrig op.

HAN ELSKER MIG Den anden dag sagde jeg til min mand: Hvem skulle have troet, at da jeg bad Gud om at hjælpe mig med at stole mere på ham, så ville han vise mig, hvor meget han elsker mig. Jeg tror egentlig, jeg havde forventet, at han ville gøre mig i stand til at stole på ham, så jeg kunne lære at springe ud i grænseoverskridende ting. Men jeg har lært mere om ham – og det er vel i virkeligheden, når vi forstår dybderne af hans kærlighed, at vi kan stole på ham, fordi så forsvinder al frygt for, om det nu også er godt, det han vil os.

Maria Joensen Maria bor i Aarhus med sin mand Andrés. Hun er sprogog geografinørd, elsker at sove udendørs, lave bål og vinterbade. Og hun er i gang med at lade Gud vise sig, hvad det vil sige at være elsket af ham.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

18

Tema: Grebet af Jesus

Grebet af

DEN STORE LÆGE Tekst: Benjamin Nygaard Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com

Af alle væsner Gud skabte, valgte han mennesket til at være hans partner i opgaven med at passe på jorden og de skabninger, han satte på den.

Han velsignede os hver især med gaver og evner, som han fryder sig over, at vi bruger.

Lægerne har studeret kroppens design og er dygtige til at diagnosticere sygdomme og lave kirurgi. Men hvis Gud ikke havde skabt kroppen med evnen til at blive helbredt, ville lægernes arbejde være spildt.

Læger arbejder i samarbejde med det design af kroppen, som Gud har lavet.

Benjamin Nygaard Nielsen Jeg voksede op uden rigtigt at vide, hvilket erhverv jeg skulle vælge. Efter gymnasiet tog jeg chancen på medicinstudiet. I dag er jeg 21 år og studerer på 5. semester i Aarhus.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

I min hverdag bruger jeg mange timer på at lære, hvordan menneskekroppen virker. Jeg bruger lang tid på at forstå hvilke mere eller mindre alvorlige ting, der kan gå galt, så man udvikler sygdomme. Vi forsøger at lære, hvordan vi bedst kan vinde over disse sygdomme og hjælpe mennesker, der lider.

JESUS MØDER MENNESKER, HVOR DE ER Bibelen fortæller utallige historier om, hvordan Jesus gang på gang helbreder de syge. Det Nye Testamente vidner om Jesus, der møder de syge og svage mennesker. Ofte møder han modstand, når han opholder sig sammen med denne gruppe af mennesker som ses som syndere, enten pga. deres erhverv eller sygdomstilstand. Selvom Jesus oplever modstand, viger han ikke fra sin mission. Han møder de mennesker, der har brug for ham, hvor de er. Jesus siger: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere“ (Mark 2,17). Her refererer Jesus til sig selv som en spirituel læge, der er kommet for at frelse syndere og ikke-troende.

Jesus kan helbrede et lidende menneske ved at give fred og mening i livet.

Mere håndgribeligt kan det være at forstå Jesus som den fysisk helbredende læge. Her giver han synet tilbage til de blinde, hørelsen tilbage til de døve og førligheden tilbage til de lamme.

Selvom dette er mod naturvidenskabens lære om sygdomme og lidelser, så er det mere relaterbart til lægens virke i dag. Han har til opgave at kurere sygdomme og lindre smerter på samme måde, som Jesus gør. Men Jesus er langt mere end det.

GENOPLIVET FRA FORRÅDNELSE En passage i Bibelen, som har gjort stort indtryk på mig, er historien om Lazarus. Som medicinstuderende kan det være helt uforståeligt, at Jesus kan genoplive Lazarus 4 dage efter hans død. En livløs menneskekrop er helt død efter 4 dage, og alle mekanismer og reaktioner er stoppet. Kroppen er begyndt at gå i forrådnelse og er derfor ikke længere til at redde. Vores logik siger, at Lazarus ikke er til at genoplive, men historien fortæller noget andet.

Jesus har ikke travlt med at komme til Betania, selvom han ved, at Lazarus er døende. At han åbner muligheden for, at Lazarus kan være død i længere tid, vidner om Jesus’ enorme kraft. Hans genoplivning er et stort mirakel, som viser, at Gud er herre over døden, og at han er almægtig og alvidende!

UDVIKLINGEN AF ET FOSTER Undertiden som jeg lærer mere om kroppen, går det op for mig, hvor

Tema: Grebet af Jesus

kompliceret en maskine vi er. Vi har individuelt en stor forskellighed, hvad angår udseende og personlighed, men vi virker alligevel på præcist samme måde.

Kroppen er en utrolig balanceskabende maskine, der holder ligevægt i alle organsystemer, helt ned på det mindste biokemiske niveau. At kroppen er fantastisk kommer lettest til udtryk, når man studerer udviklingen af et foster. Fra at sædcellen og moderens æg møder hinanden, til at barnet bliver født, er der en million ting, der kan gå galt og føre til en mislykket befrugtning eller abortering. De enkelte bitte små ændringer undervejs skal ske i rækkefølge, vare en specifi k tidsperiode og have en bestemt intensitet. Der er så mange ting, der kan gå galt, mens der kun er én enkelt hændelsesrække, der fører til succes. At det kan lade sig gøre at skabe liv i moderens mave, ser jeg som et bevis på, at Gud har designet vores krop og udvikling meget spidsfi ndigt. Som kristen i et fag præget af naturvidenskaben oplever jeg at vokse i troen på Gud og troen på, at vi ikke blot er en tilfældighed.

Denne støtte og spirituelle helbredelse kommer til udtryk på et mere generelt plan. Han hjælper os til at blive mere fuldkomne mennesker, der handler efter hans hjerte og behager ham.

EFTER GUDS HJERTE I vores hverdag tror vi, at vi ved, hvad der er bedst for os selv. Vi tager ofte egoistiske valg og glemmer at vende betydelige valg og situationer med Gud. Når vi endelig husker Gud, har vi tendens til kun at vise delvis lydighed. Jeg vil gerne gå i kirke, men ikke betale tiende. Jeg vil gerne sætte tid af om lørdagen til at hjælpe min næste, men jeg vil ikke tage mig besværet ugens resterende dage. Jeg vil gerne læse i Bibelen, men ikke tilgive mennesker, der sårer mig. Du kan ikke vælge frit i automaten. Husk på, at Gud er almægtig, og derfor må du stole på, at Gud ved, hvad der er bedst for dig.

Du må overgive dig til ham og følge den sti, som han lægger for dit liv.

JESUS SOM SPIRITUEL LÆGE Alle kæmper med større eller mindre ting i livet. Noget er fysiske problemer, men mange af os kæmper også med psykiske problemer og spørgsmål til vores tilværelse. Her oplever jeg, at Jesus er med til at hele os som mennesker. I sit virke som spirituel læge kan Jesus opfattes som en støtteperson, der kan hjælpe og bære os, når vores personlige kræfter er løbet tør.

Stol på, at hans alvidenhed kan hjælpe dig til at tage de rette valg, gøre de rigtige ting og dermed blive et mere fuldkomment menneske efter Guds hjerte. Hvis du ved, at du har svært ved at overgive dig til Gud, så bed om, at hans helende evner må læge dine sår, så du kan give slip og leve et liv i fred med Jesus. Måske det betyder, at du må give slip på nogle

19

ting, du holder af i dit liv, men stol på, at Gud har en plan for dit liv!

JESUS SOM FORBILLEDE I mit virke som kommende læge ser jeg Jesus som et stort forbillede. Her mener jeg selvfølgelig ikke hans mirakuløse helbredelsesevner, men mere hans behandling og tilgang til mennesker. Jeg ønsker at møde mine kommende patienter, hvor de er. Hjælpe og lindre deres smerter med de ressourcer og evner jeg er blevet givet. Jeg vil personligt have muligheden for at bidrage til helbredelsen af nogle fysiske sygdomme, mens vi alle har muligheden for at hjælpe, ved at støtte og vise omsorg for vores næste.

VORES EVNER PÅ HANS VEJ Jeg tror, Gud giver os gaver og evner, for at han kan bruge dem gennem os. Jesus lærer os også at være ydmyge i forhold til vores evner. Ikke dermed sagt, at vi skal gemme dem væk, for der er ikke noget, Gud bliver mere glad for, end at vi bruger de evner, han har givet os. Det er en del af vores tilbedelse af ham og bør derfor ikke gemmes væk. I forlængelse heraf skal vi i stedet huske, at vi er blevet givet disse gaver, og derfor ikke selv skal tage æren for dem. Vi bør være ydmyge over for Gud, overlade vores bekymringer og liv til ham, så han kan vise os den vej, han har lagt for os. Således vil hans gaver få størst betydning og være til gavn for flest muligt. Stol på, at Gud er stor, og tænk tilbage på, hvor utroligt det er, at du overhovedet sidder og læser dette.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

20

Tema: Grebet af Jesus

Fra mørke til lys og til

Tekst: Torben Johansen / Foto: Torben Johansen · Erik Christensen, commons.wikimedia.org

BEGYNDELSEN Det tidspunkt, hvor jeg kan se tilbage og sige: her begyndte noget at ske, var, da Roberta, min ældste datter, lå inde i sin mors mave. Jeg indså, at nu blev livet alvor. Helt hvad det indebar, vidste jeg ikke. Jeg følte bare en stor uro over at skulle være far.

Jeg var på det tidspunkt begyndt at omgås nogle mennesker, som tænkte dybere over mange ting, end jeg selv gjorde. De havde allerede fået børn og var blevet nødt til at tage stilling til ting, jeg aldrig havde behøvet skænke en tanke. Helt banalt var det ting som: skal barnet bruge sut? Skal barnet fødes hjemme eller på hospital? Skal barnet i vuggestue eller passes hjemme, indtil det kan gå? Men der var specielt ét spørgsmål, som satte gang i noget, der begyndte at åbne mine øjne: skal barnet havde vaccinationer? Jeg begyndte at læse om det. Nogle sagde, at det kunne skade. Det var før, jeg nogensinde havde hørt ordet konspirationsteori. Jeg tror slet ikke ordet eksisterede endnu som det kort, man altid kan trække, hvis man vil lukke en debat i ét huk.

SANDHEDEN BEGYNDER AT SIVE IND En dag greb jeg telefonen og ringede til Sundhedsstyrelsen for at spørge lidt ind til de påståede farer ved vaccination. Deres kontante afvisning fik mig til at tænke, at jeg hellere måtte gå lidt i dybden med det. Jo mere jeg studerede, des mere

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

blev jeg klar over, at det ikke var helt så enkelt, som lægerne ville gøre det til.

Jeg begyndte at få smag for afslørende sandheder. Husker ikke længere, hvad det næste blev, men jo mere jeg granskede, jo mere blev min tillid til det, man kalder ”den alment accepterede opfattelse“ nedbrudt. Jeg begyndte at blive opmærksom på manipulerende udtryk som: ”eksperterne siger...“, og ”langt de f leste er jo enige om...“ og ”man skal være forsigtig med det alternative...“, osv. Uden at vide det var jeg begyndt at miste tilliden til det, som jeg havde taget for givet uden at stille spørgsmål. Jeg anede ikke, at det, som var i gang, var det, Paulus beskriver som en nedrivning af tankebygninger, der trodsigt rejser sig mod Gud. (2 Kor 10, 4-5).

EN STOR FORANDRING I MIT LIV En nat drømte jeg, at jeg stod på et bibliotek. Jeg åbnede en bog, og nogle pengesedler faldt ud på gulvet. En stemme sagde: ”Bare tag dem ... de er til dig.“ Jeg følte mig som en tyv, men stemmen gentog ordene. Drømmen sluttede her. Jeg vågnede og glædede mig over, at

nu ville Gud lade mig komme til penge, for sådan tolkede jeg drømmen.

En dag, da jeg stod på Nørreport Station og havde en halv time i overskud, besluttede jeg mig for at finde bogen fra drømmen. Jeg småløb derfor ned ad Købmagergade på vej til hovedbiblioteket. Omkring Runde Tårn stødte jeg på syvendedags adventisternes gademission. Et bord med en masse bøger og nogle søde damer stod klar til at fange ”fisk“. Jeg strøg i hast forbi, men en af damerne satte en krog i mig og halede mig ind. Lidt imod min vilje (jeg havde jo travlt), faldt vi i en spændende samtale. I mit

Tema: Grebet af Jesus

stille sind tænkte jeg, at det måske var her, der lå en bog med penge i og ventede på mig. Hvor pinligt naivt! Jeg tog imod en stak og satte mig ind på en café.

Men til min skuffelse indeholdt de ikke penge. Der dryssede bare invitationer til bibelstudier ud.

EN ÅBENBARING Jeg slog tilfældigt op i en af bøgerne.

Den hed Den Store Strid. Jeg læste om Martin Luther og reformationen. Og ganske langsomt begyndte Gud at åbne mine øjne. Jeg havde en sær fornemmelse af, at det var dét, som drømmen ville mig – lede mig til at læse denne bog.

Som månederne gik, trængte mere og mere lys ind i mit sind. Jeg læste dag og nat. Både i bøgerne og på nettet. Nu forstod jeg for første gang i mit liv, hvordan jeg skulle besvare de anklagende stemmer, som jeg i begyndelsen af min kristne vandring blev konfronteret med: ”Det er jo kristendommen, der er skyld i al ondskab og krig på jorden.“ Det var et argument, jeg ikke havde et fornuftigt svar på. Men nu opdagede jeg, at det slet ikke var den kristne kirke, men den katolske, der havde forfulgt mennesker og startet krige i Guds navn hele vejen op gennem middelalderen. Jeg forstod, at millioner af mennesker havde lidt døden for sværdet under inkvisitionen, alene fordi de ikke anerkendte paven som Guds stedfortræder og lod sig ”kristne“ – et ord, som jeg nu indså, var blevet misbrugt af historikerne og tillagt en helt anden betydning end den, man finder i Bibelen.

Jeg følte en harme over at opdage, at Bibelen og de kristne på den måde var blevet så uretfærdigt anklaget. Men hvad der især kom som en overraskelse, det var, at Bibelen havde afsløret alt i nogle historiske tidsprofetier. Jeg havde aldrig hørt eller læst noget lignende. De rummede endda en alvorlig opfordring til alle kristne – de tre engles budskaber – om at advare alle mennesker, og om at frygtelige forfølgelser af kristne snart ville blive gentaget, også i lande som kaldes protestantiske.

21

GUD KALDER MIG Nogle år senere, da jeg var på besøg hos mine forældre og tilfældigt åbnede mit gamle fotoalbum, faldt mine øjne på mit dåbsbillede. Ved siden af billedet var der en tegning af tre engle.

Nu så jeg tegningen i et helt nyt lys. Jeg huskede på de tre engles budskaber og koblede uvilkårligt tegningen og billedet af mig med budskabet. Jeg følte, at Gud havde kaldet mig, allerede før jeg blev født, og at han i sit forsyn havde sørget for, at lige netop dette lyseblå plastik-fotoalbum, som min mor havde købt for over 50 år siden, rummede en personlig meddelelse til mig fra Gud.

VEJEN ER LANG! Det er omkring ti år siden nu. I de ti år, der er gået, hvor jeg har været syvendedags adventist, har jeg slumret som en bjørn eller et træt lille pindsvin i sit vinterhi og egentlig ikke vidst, hvordan jeg skulle opfylde det kald. Men jeg føler ganske stille, at det er ved at blive forår ... måske.

Der har været meget, jeg ikke forstod, og som jeg stadig ikke forstår. Jeg har fx været noget så forvirret angående det, man kalder ”budskabet til Laodikea“. I årevis har jeg hørt prædikanter sige: ”Vi, syvendedags adventister, ér jo alle sammen Laodikea!“ Og hver gang har jeg tænkt, at budskabet ikke kunne gælde mig ... personligt ... for jeg tilhører jo den fraktion, som spiser grøntsager, og hvor kvinderne går i nederdel, og vi snakker om de tre engles budskaber, og vi tør afsløre Antikrist, og vi siger og tror på det rigtige. Så det måtte jo være nogen andre. Mig kunne det ikke være.

Men tanken strejfede mig igen og igen, at jo, det var også mig. Det var ikke kun de andre, der var tale om. Ikke kun den gruppe, som nogen kalder ”de

liberale“, men også de såkaldt ”konservative“ var ramt af tilstanden. Da det gik op for mig, indså jeg, at på en mærkelig måde så har alle vi syvendedags adventister – på tværs af al uenighed og fraktionering – et paradoksalt fællesskab i, at vi på hver sin måde mangler akkurat det samme og derfor kan siges at være ét i en fælles Laodikeatilstand.

Da jeg indså det, så var det, som om min tro blev rykket op med rode, og jeg skulle til at omtænke mit liv og min bekendelse forfra igen. Tanken om at vende tilbage til verden er umulig, for jeg finder intet tiltrækkende ved den.

Jeg ved, den er et bedrag, og jeg ved, at jeg har fundet sandheden, og den elsker jeg. Så i dag er jeg stadig fanget mellem himmel og jord. Men det gode er, at Jesus står ved døren og banker på hos alle os, der har et problem.

Torben Johansen Torben Johansen bor i dag på Fyn sammen med sin kone Sara og sin far på 92 år. De købte Torbens barndomshjem, pløjede den fine parcelhushave op og lavede den om til en urtehave. Når I krydser Fyn så kig forbi!

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

22

Tema: Grebet af Jesus · Interview

Grebet af

Jesus Tekst: Line Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com

Harald oplevede, at han kom til kort over for den verden, han boede i – og sådan begyndte det med Jesus.

Harald gik ellers meget op i politik. I seks år mente han, at det var svaret. Men det virkede ikke. Og da han var 40 år gammel, blev han døbt. Profetierne i Bibelen havde medført en revolution i hans indre: ”Nå det er sådan, det hænger sammen!“ Og Harald fik fred.

”I en nøddeskal kan man sige, at alle politiske partier vil være store. For dem drejer det sig om at sige: ‘Se, hvor gode vi er, vi kan!’ – i forhold til deres politiske mærkesager. Men i forhold til helheden, så kommer de til kort. ‘Hvad så,’ tænkte jeg, og følte mig helt forladt indeni. Jeg sagde til mig selv: ‘Nu har du kun Gud tilbage.’ Og så fandt jeg den støvede bibel frem og begyndte at læse.

Jeg overvejede, om jeg skulle blive folkekirkepræst, og besøgte vores folkekirkepræst for at tale med ham. Han sagde, at jeg ville komme til at læse meget.

Og så brugte Helligånden ham virkelig, for han sagde til mig: 'Men du skal vide en ting, søndagen er ikke den bibelske helligdag.' Han lånte mig en bog, om hvordan kristendom og hedenskab var gået sammen for at gøre søndag til helligdag, og at der ikke var noget bibelsk belæg for søndagen.

Harald Knudgaard har nu været adventist i 26 år, og han er stadig grebet af Jesus i profetierne. Han kommer sammen med sin kone, Inger, i Nyborg menighed. Og så er han jævnligt ude at prædike, for han vil gerne dele ham, som han selv tror på, med andre.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Det satte virkelig noget i gang – ‘for der måtte jo være en sandhed et sted,’ tænkte jeg. Folk siger så meget forskelligt, men hvis det ene er sandt, så kan det andet ikke også være det. Men det var svært for mig at finde den sandhed.

Hos nogle fælles venner kom en adventistdame fra kirken i Nyborg. I snakken kom jeg til at sige: ‘Jeg tror ikke, at folkekirken har patent på sandheden’, og så sagde Edith, som hun hed, at jeg da kunne besøge Adventkirken sammen med hende. ‘Hvad for noget?’ tænkte jeg, ‘nå, men vi dør nok ikke af det,’ og så tog min kone og jeg med.

Det var John Rasmussen, som var præst – selvom han vist ikke var færdig, men endnu var i gang med studierne til præst på det tidspunkt. Det var meningen, at vi skulle mødes med John hos Edith, men det blev så ikke. I stedet ringede John en dag på min dør. Jeg sagde til ham, at hvis jeg skulle tro på Bibelen, så havde jeg brug for, at det blev sat sammen med, hvad der sker i verden. ‘Det kan vi godt,’ sagde han, og så begyndte vi på studier i Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring.

I studiet af profetierne blev det

Tema: Grebet af Jesus · Interview

bekræftet og tydeligt for mig, at det er sandt, at Gud er skaberen. At synden ikke skulle have været der, men at Gud har en overordnet plan, det til trods. Den verden, vi har i dag med al dens ondskab, vil stoppe en dag. Billedstøtten i Daniels Bog viste mig med stenen, der knuste alle andre riger, at en dag vil Gud oprette sit rige, og det vil bestå for evigt.

Og i Johannes’ Åbenbaring var det særlig kapitel 13 om de sidste magtkampe i denne verden og kapitel 21-22 om afslutningen på det hele, som for alvor satte tingene på plads for mig.

muligheder. Profetierne gav mig et overblik, som viser, at Jesus har overblik, og at han ved, hvor længe vi skal være i denne verden.“ Harald, du har brugt ordet ”sandheden“ nogle gange. Hvorfor var sandheden vigtig for dig? ”Jo, som jeg sagde, så kan jo ikke både det ene og det andet være rigtigt, hvis det modsiger hinanden. Når vi har én skaber, så kan der kun være én sandhed.

Det kan godt være, at nogen synes, at de

23

om han vil vise mig det. Og så viser Gud det nogle gange med det samme, andre gange over tid. Svarene er hos Gud. Selv når vi i udgangspunktet ingenting ved.

Jeg søgte dengang – og Gud lod mig finde. Det viser mig også, at Gud ikke er ligeglad med os. Tværtimod. Jeg har virkelig fået en helt anden opfattelse af livet. Det er langt større, end jeg havde forestillet mig! Og det er, fordi Gud er her. Han er i profetierne, i hele Bibelen og lige her omkring os.“

i profetierne Nu forstod jeg også, hvorfor jeg havde oplevet, at politik kom til kort. For politik forsøger jo egentlig at tage kampen op med synden, fordi det er synden, som styrer denne verden. Men synden kan vi bare ikke vinde over som mennesker. Politik har ikke kræfterne til at kæmpe mod synden.

JESUS I PROFETIERNE Men i profetierne så jeg ham, som virkelig kan vinde i kampen mod synden. Det er Jesus, som er fremstillet i profetierne.

Det er Jesus, som viser sig for Daniel. Og det er Jesus, der viser Daniel, hvad der skal ske i fremtiden. Og det hele stopper med, at Jesus kommer igen.

Det var Helligånden, der sørgede for, at jeg fik en gennemgang af Guds profetier. Hvis ikke, tror jeg ikke, at jeg havde siddet her i dag. Jeg havde sådan en brug for at vide, at Gud er til stede her i verden, og at han vil lave en afslutning på det onde. Hvis jeg bare skulle tro, at Jesus var her for mig, men at verden bare ville være uændret – så ville det nærmest være grusomt. Men at se Jesus i profetierne gjorde, at jeg kunne se en fremtid, og jeg kunne se

har ret, men hvis det strider imod Guds sandhed, så er det ikke sandhed. Og vi mennesker kan jo godt vælge sandheden fra – men det ændrer ikke ved sandheden. Sandheden er der stadig.

Og sandheden er, at Gud skabte os ikke til lidelse og død. Det er svært at forstå synd, men sandheden er, at Gud vil give os det liv tilbage, som vi tabte.

Politik kom til kort over for sandheden. Jeg fandt ikke sandheden i politik.

Når det pludselig drejer sig om at være store for et politisk parti, så betyder sandheden mindre. Så jeg måtte finde sandheden i Gud. Og efter at have gennemgået profetierne i Bibelen, så er jeg ændret indvendig. Jeg har fået en fred og ro indeni, som intet andet kunne gøre. Selvom der er uro og terror, og det måske kan ramme mig, så viser sandheden i Guds ord mig, at Gud har en plan, som rækker udover denne verden.

Indimellem, når jeg læser Bibelen, så forstår jeg ikke, hvad det handler om. Så læser jeg det igen. Jeg læser det flere gange og i sammenhæng med versene omkring. Og jeg læser bøger af Ellen White, som Gud har givet os for at uddybe ordet for os. Jeg beder Gud,

JESUS HAR EN PLADS TIL OS Harald holder særligt af teksten i Joh 14,1-7. Den siger både noget om det nuværende, men den er også en profeti om fremtiden. ”Jesus skal snart herfra, og så siger han til sine disciple, at deres hjerter ikke må forfærdes. Og det er jo også sagt til os. På en måde siger han, at vi kan komme til at møde mange ting – synden for fuld kraft – men bare vi tror på ham, så går det. Og samtidig med, at vi oplever alt dette, så er han ved at gøre en bolig klar til os – for der er mange andre steder, vi kan være, end her på jorden. Og det vigtige løfte er, at hvor han er, der skal vi også være. Thomas siger så, at de ikke ved, hvor Jesus går hen. 'Jo,' siger Jesus så, 'for jeg er vejen, sandheden og livet' – så de fodspor skal vi bare følge!

Når vi har de ord, så har vi, hvad vi har brug for. De giver os vished lige nu – at Jesus er her. Og så er det profetisk, at han vil være med os hele vejen, indtil vi skal være sammen med ham for altid.“

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

24

Tema: Grebet af Jesus

Grebet af Jesus i

ÅBEN BARINGENS BOG Tekst: Paul Birch Petersen / Foto: thinkstockphotos.com

“… lad Daniel tale, lad Åbenbaringen tale, og fortæl, hvad der er sandt. Men ligegyldigt hvilket emne der fremstilles, skal Jesus fremhæves som målet for alt håb, som Davids rodskud og ætling, den strålende morgenstjerne.“1

Inviteret af Jesus fra jord til himmel JESU GAVE TIL DE TROENDE Bibelens sidste bog har som titel: “Jesu Kristi åbenbaring“ (Åb 1,1). Jesus er den, som afslører, hvad bogen viser os om fremtidens begivenheder. Den sejr, hans efterfølgere oplever, er hans sejr (Åb 5,5, jf. 2,7.11 ff.). Den sikkerhed, bogen lover, når det gælder den store strids endelige udfald, er Jesu gave til de troende. Den kommer fra Gud og er viderebragt til Johannes via en engel, så denne gave kan blive læst og hørt i de kristne menigheder (1,1-3).

JESUS SIGER ”KOM“ TIL JOHANNES Som ung hørte Johannes opfordringen, da han spurgte efter Jesu hjem: “Kom og se!“ (Joh 1,39). Han fulgte Jesus i hans vandringer, hørte hans undervisning, blev knust ved hans død på korset, forvandledes af opstandelsens kraft og tjente dernæst sin frelser gennem et langt liv. Nu var han blevet gammel, torteret og dømt til landsforvisning. Ensom sad han på Patmos, omgivet af hav på en lille ø uden fersk vand. Her viste Jesus sig for ham som den himmelske ypperstepræst (1,12-16), her hørte han atter hans stemme, her så han Jesus igen. Jesus fortalte ham om de syv menigheders trængsler og håb, om Guds kirkes nutid og fremtid (Åb 2-3), og da han efter det første syn atter hørte Jesu røst, indeholdt den en invitation: ”Kom herop“ (Åb 4,1-2).

GREBET AF JESUS – GREBET AF HANS ÅND Han var grebet af Jesus som ung. Nu blev han grebet af hans Ånd og ført til en fest i den himmelske tronsal (Åb 4).

Scenen var sat med Gud på sin trone,

oplyst af regnbuens glans og fi re livsvæsener, keruber, samlet omkring Guds herlighed. ”Hellig, hellig, hellig“ tonede gennem rummet i stadig pris til Gud (4,8), og en himmelsk vekselsang (4,911) beredte ham for de forunderlige scener, han dernæst så (Åb 5).

Med Jesus ved himlens fest KUN JESUS KAN For et øjeblik forsvinder Jesus fra billedet, og det giver anledning til gråd.

Ingen anden kan åbne den forseglede bogrulle i Guds hånd. Der skal mere end en engel eller et skabt væsen til at bryde dens segl og sikre virkeliggørelsen af de løfter, bogen indeholder. Det kan kun Jesus, han, som har samme autoritet, som er “den første og den sidste“ (Åb 1,17, jf.

Es 44,6) og et med Gud selv (Joh 10,30).

Hvor han ikke er til stede, vil vores gråd aldrig ophøre eller vendes til lovsang.

JESUS BESTIGER TRONEN OG MODTAGER BOGEN Paul Birch er efter 17 år i tjeneste uden for Danmark på vej tilbage til fædrelandet. Han har været teologisk rådgiver for Adventistkirkens Division i South Pacific og de sidste syv år undervist på Andrews University, hvor han har ledet afdelingen for Religion og Bibelske Sprog. Han har skrevet og undervist i Daniels og Åbenbaringens Bog i mange lande verden over – altid med vægt på evangeliet. Blandt hans udgivelser er på dansk bøgerne Jesus – tillid værdig! og Så stor en frelse fra Dansk Bogforlag.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Da ser Johannes ham træde ind på scenen, introduceret for det himmelske tribunal som “løven af Judas stamme“, men vist som et blødende, slagtet lam (5,5-6). Alle hellige, himmelske væsener synger hans pris, mens han bestiger tronen ved Guds side. Han modtager

Tema: Grebet af Jesus

bogen, som nu er hans og senere omtalt som “Lammets, livets bog“ (Åb 5,1-5, jf. 13,8 og 21,27). Heri er frelsen sikret.

Universets grundvold vil for altid være den Gud, som er villig til at ydmyge sig og ofre sig selv for at frelse selv den ringeste skabning. På korsets fundament skabes evighedens regering, og enhver, der følger Lammet og bygger på denne tjenestens og kærlighedens lov, kan en dag “blive konge på jorden“ (5,10).

HIMLENS LOVSANGE OPMUNTRER JOHANNES Men den dag er endnu ikke kommet. I takt med, at Lammet bryder bogens segl, vises scener fra kampen mellem godt og ondt på himlens multimedieskærm, striden mellem Lammet og dets modstandere. Johannes’ syn veksler igennem resten af Jesu åbenbaring i bogen mellem den himmelske gudstjeneste og dramatiske begivenheder på jorden.

Når det ser mørkest ud på jorden, og trængsler under segl og basuner synes at være uden ende, opmuntres Johannes af lovsangen og gudstjenesten i himlens helligdom. Her forkyndes det tydeligt, at “frelsen kommer fra Gud og Lammet“ (7,10), at de hellige er hellige, fordi deres “klæder er vasket … hvide i Lammets blod“, ikke på grund af deres egen fuldkommenhed (7,14). Når ondskabens magter synes at have fået overtaget, og intet sted på jorden er trygt, forsikres Johannes af de himmelske sangere om, “at magten og riget nu er Guds og herredømmet hans salvedes“ (12,10). Denne Salvede er Kristus, Messias.

JESUS ER ALTID I CENTRUM Gang på gang føres Johannes tilbage til himlens lovsang. Han vender altid tilbage til Jesus. Jesus er altid i centrum.

Gennem Johannes’ øjne ser vi Guds trone, hvor Lammet hersker. Og selv om skrækkelige monstre, dragen og dyrene fra hav og jord (12,13-18; 13,1-10; 13,1118) angriber det blødende lam, magter de ikke at overvinde det, og dem, der “følger Lammet, hvor det går” (14,4), vil vandre sikkert og trygt gennem endetidens slag. Kampen er åndelig. Lammets våben er Jesu våben: ordet, der udgår af hans mund (1,16). Og når hans ord

25

forkyndes af Guds sendebud i endens tid, repræsenteret af tre engle (14,6-13), fører det til sejr, selv for dem, der dør (14,13): de holder fast ved Gud bud og Jesu tro, og de dør derfor i Herren. Endetiden med plager og vrede kan synes skrækindjagende; men i sit syn bringes Johannes atter tilbage til glædesfesten i himlens tronsal. Et “Amen!“ er på vej, striden er snart omme, der er grund til at juble, for lammets brylllupsfest er nær (19,1-10).

Med Jesus i hans himmelske hjem HER BOR JESUS En dag er slaget ovre. Jesus er vendt tilbage (19,11-16). Dommens faser vil være forbi, frelste og fortabte har bevidnet, at Guds dom er retfærdig (Åb 20).

“Hvert knæ i himmel og på jord“ har bøjet sig for Jesus og bekendt, at han er Herre (Fil 2,10-11). En ny himmel viser sig for Johannes, en ny jord åbenbares for hans øjne, forvandlet efter Skaberens oprindelige plan. Et nyt Jerusalem vil komme ned fra himlen, hvor livets træ vokser som i Edens have (22,2).

Selviskhed, sorg, lidelse og død vil forsvinde (Åb 21,1-5). Evig fred vil herske og portene aldrig lukkes (21,25). Men bedst af alt: her bor Jesus.

KOM! – HJEM TIL JESUS Grebet af Jesus hørte Johannes som ung invitationen til at besøge hans hjem: “Kom og se!“ Da Johannes blev gammel, lød Jesu stemme endnu engang, og han førtes til himlen og så sin fremtid i Jesu hjem. Og gennem Ånden lyder invitationen endnu engang, ikke til Johannes alene, men til enhver, der har set Jesu herlighed, som den skinner fra Golgata.

I endens tid vil denne herlighed oplyse jorden en sidste gang med sin glans (18,1), og Ånden siger: “Kom!“ (Åb 22,17), og enhver, der er grebet af Jesus, vil sige ja til hans indbydelse.

1

Ellen White i Testimonies to Ministers, side 118.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

26

Tema: Grebet af Jesus · Interview

GREBET AF JESUS

LIDT EFTER LIDT Tekst: Line Nielsen / Foto: Per Arild Struksnes

Lukas blev ikke grebet af Jesus sådan med ét. Det kom gradvist, en proces, som også fortsatte, efter at han blev døbt. Det var bønnen, som gjorde en forskel for ham.

Så Gud blev mere virkelig for mig, fordi jeg mærkede forskellen i hverdagen. Bøn ændrede også mit forhold til mennesker. Jeg blev mere udadvendt, havde lettere ved at dele mine tanker med andre og kom i det hele taget nærmere mennesker.

BØN

BED – UANSET OM DU TROR ELLER EJ

"Jeg har været med til at bede lige siden min barndom sammen med mine forældre. Men da jeg blev ældre kom spørgsmålet, om bøn mon gav mening?

På et tidspunkt var der familieproblemer. Mine forældre blev skilt, og for mig var det en trist periode, som jeg havde svært ved at tale om. Jeg følte et behov for at komme væk og et behov for støtte til at komme igennem det. Og da jeg ikke var god til at snakke med andre, fandt jeg ud af, at jeg kunne tale med Gud. Foran Gud erkendte jeg mine følelser og satte ord på det, jeg oplevede. Det gjorde en forskel. Bønnen gjorde, at det lettede. Jeg oplevede det frelsende.

Når livet er gået skidt, har min tro ledt mig til at tro mere. Men jeg har også oplevet, at jeg i hårde tider er gledet længere væk fra Jesus. Egentlig er det mit valg, om jeg vælger at gå til Jesus eller ej, når livet er svært. Og når jeg har valgt at gå til Jesus, så har jeg også oplevet, at han fi nder en vej frem for mig.

Det kan måske godt lyde dumt at bede, hvis man ikke tror og faktisk er i tvivl om, om Gud overhovedet er der.

Men mit vidnesbyrd er, at hvad skader det egentlig at prøve? Hvis man vælger at forsøge, så tror jeg, at Gud hjælper.

Ikke nødvendigvis som en åbenbaring, men gradvist.

GREBET AF JESUS Lukas Fisher bliver student fra VFS i år.

Næste skoleår skal han være studentermissionær på en skole i USA, en vej, som han tror, Gud har åbnet for ham.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Jeg beundrer, hvordan Jesus var i stand til at oprette fællesskaber. Hvordan mennesker følte sig godt tilpas omkring ham, og den tryghed han dannede. Og jeg kan godt lide, at vi også gør menigheden til et komfortabelt sted at være.

At vi har det godt med hinanden, og at vi elsker vores næste og hjælper hinanden med at komme videre, når vi oplever svære ting. Det forsøger jeg at efterleve.

EN MÅDE AT LEVE PÅ Jeg kan godt lide Paulus' råd til os om måden, vi skal leve på: 'Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. Elsk hinanden som kristne brødre og søstre.

Kom hinanden i forkøbet med at vise respekt. Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren. Glæd jer i det håb, I har fået. Hold ud, når I møder modstand. Bliv ved med at bede. Hjælp dem af jeres medkristne, som er i nød. Vær gæstfri over for de fremmede.' (Rom 12,9-13, Bibelen på Hverdagsdansk).

Uanset om folk tror eller ej må vi vise respekt, og den bedste indflydelse er et godt eksempel. Samtidig kan jeg kun anbefale at tro – det har virket for mig.

Og teksten siger, at vi ikke skal blive sløve. Vi skal derimod udfordre os selv, og vi skal udfordre troen, fx ved at læse i Bibelen, ved at tale med andre om troen, både troende og ikke troende, og ved at arbejde med det, vi er i tvivl om.

Så vokser vores tro.“

Tema: Grebet af Jesus

27

GREBET AF JESU LIGNELSER

Hverdagens

små skildringer

Kender du det at være i fuld gang med hverdagenes små gøremål, og pludselig bliver du slået af forundring?

Forundring over at Jesus for ca. 2000 år siden kunne fortælle eller forklare et svært teologisk emne på den mest simple og relativt let forståelige måde blot ved at benytte hverdagens små gøremål?

Tekst: Gitte Bahn Hansen / Foto: thinkstockphotos.com

DORTHEALILJER Forleden gik jeg en skovtur på nogle kanter, jeg ikke kendte. Det var slud og sjap og råkoldt (i skrivende stund er det marts). Der var et lille hus, der havde stået forladt i adskillige år. Da jeg drejede omkring en skrænt i skoven, faldt mine øjne på det skønneste flor af dorthealiljer, som havde bredt sig. Ikke nok med at det var den mest dekorative skovbund, jeg blev også mindet om Jesus, der fortalte om markens liljer, der hverken arbejder eller spinder, men alligevel klarer sig (Matt 6,28). Midt på skovturen, blev jeg mindet om, at jeg ikke skal bekymre mig. Sådan fik jeg et lille glimt af Jesu guddommelige huskeseddel.

VASKETØJ I VINDEN Jeg hængte vasketøj op for et par timer siden. Jeg så ikke vinden, men lige nu mærker jeg de vidunderlige virkninger af, at den blæste, så mit vasketøj blafrede, og nu er det allerede tørt. Hvor er jeg imponeret over, at Jesus netop brugte vinden som billede på Helligåndens

virke. Jeg forestiller mig, at Jesus meget nøje minder mig om Ånden, jordiske og himmelske fødsler hver gang, jeg ordner vasketøj (Joh 3,5ff). Er han ikke bare fuldstændig fantastisk?

LIGNELSER OM SVÆRE EMNER Hvorfor bruge lignelser? Hvorfor ikke bare blot svare på et jævnt og ukompliceret spørgsmål? Her viser Jesus igen, hvor fascinerende en læremester og storyteller, han er. De, der gerne vil forstå de dybere sandheder, får mulighed for det. Og de andre får en lille anekdote fra hverdagen (Matt 13,10-17).

Jesus brugte ofte lignelser, hvis han skulle anskueliggøre svært tilgængelige emner som himlen, Guds kærlighed eller tilgivelse, næstekærlighed, eller hvis folkene omkring ham forventede, at han kommenterede en uventet sag eller spørgsmål.

Hvis jeg skal lære noget om næstekærlighed og almindelig god opførsel, kan jeg tage udgangspunkt i den barmhjertige samaritaner. Eller hvis jeg bør lære noget om tilgivelse og tålmodighed i forhold til mine børn, kan jeg tage udgangspunkt i den fortabte søn (som jeg synes, burde kaldes ”den barmhjertige far“). Men i de samme fortællinger kan jeg lære om Guds kærlighed og omsorg for mig. Det rører mig dybt at få lov til at lære pointerne om Guds ønsker og kærlige relationer til os at kende samtidig med, at han i processen fortæller om praktiske hverdagsrelationer og – adfærd.

UKRUDT I HAVEN Jeg er flyttet og har overtaget en have, som har ligget urørt i over 10 år. I de skyggevendte bede vokser skvalderkål

og mos, og i de solvendte bede gror kvikgræs flittigt. Rigtig mange af kulturplanterne er kvalt, selv løgvæksterne som vintergæk og erantis er kvalt. Når jeg går og luger, tænker jeg på, hvordan jeg bør luge ud i mit eget liv, så de dårlige vaner og tendenser, jeg har, ikke skal kvæle de gode intentioner og hensigter, Gud har for mig. Det er jo kreativt, ja næsten komisk, at mit trælse ukrudt på den måde kan blive et mindesmærke om Guds møjsommelige arbejde med mig (Matt 13,24-43).

JESUS – DEN ULTIMATIVT BEDSTE UNDERVISER For mig er Jesus den ultimativt bedste underviser, der har levet. Jesus var pædagogisk kompetent, han var talemæssigt begavet. Han udviste stor tålmodighed, og med elegance flettede han hverdagen, naturen og menneskelige relationer ind, så hans undervisning og fortællinger holder den dag i dag.

Hvor mange af mine lærere har sagt noget for rigtig mange år siden, som jeg stadig husker i min hverdag? Hvor mange andre underviser på så mange niveauer?

Og hvor mange af os, der underviser til hverdag, samler flere tusinde tilhørere, simpelthen fordi de bare må høre, hvad vi har at sige? Uha! Der er lang vej igen; i hvert fald for mig.

Gitte Bahn Hansen kommer i Vejle menighed, er mor til 4 og nyder naturen. Hun arbejder som zoolog og underviser dyrepasserelever. Jesus er hendes ultimative forbillede.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

28

ADRA

Menighedens støtte

er enormt vigtig

Stor tak til dig i menigheden, fordi du trofast og gavmildt støtter op om ADRAs arbejde. Du skal vide, at din støtte betyder utrolig meget.

Tekst: Jens Vesterager / Foto: Bjørn Krøll

N

år man læser ADRAs regnskab og ser budgettet, som for 2017 er på over 70 mio. kr., kan man måske foranlediges til at tro, at en mindre gave ikke betyder alverden i det store billede. Men sådan er det ikke – slet ikke! Uden private bidrag og private indsamlede midler, ville det ikke være muligt for ADRA at søge Danida om støtte.

Private indsamlede midler, herunder din gave, er en forudsætning for, at ADRA kan opnå støtte fra Danida og fra andre donorer.

Mindre gaver betyder noget!

blikkelig. Din støtte er derfor kolossal vigtig også i den sammenhæng.

HJÆLPEAKTION På samme måde er Hjælpeaktion enormt vigtig for ADRAs arbejde, og vi ser et stort potentiale i det arbejde, I gør i menighederne, når I deltager i Hjælpeaktion. Indsamling fra dør til dør er en af de vigtigste måder at samle ind på. Men der er mange andre måder at få folk til at støtte op om Hjælpeaktion.

Nogle ting vi fx har prøvet: • Boder på markedsdage • Sponsorløb • Støttekoncerter • Sund mad kurser • Kagekonkurrence

Ofte starter ADRA med små projekter via egne midler – gerne i samarbejde med flere andre ADRA kontorer, hvor vi går sammen og hver især bidrager med mindre beløb til et projekt budget.

Disse fælles ADRA projekter danner spydspids for, at de store donorer ser os og efterfølgende vælger at støtte op om vores arbejde med store millionbeløb.

Ofte er det via egne privat indsamlede midler, at ADRA er i stand til at respondere på katastrofer med dags varsel. Det er som regel et længere procesforløb at søge Danida eller EU om støtte. Men når vi har penge på kontoen fra din gave, kan vi yde nødhjælp øje-

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

• Opfordre menighedens medlemmer til at være ”fattige“ en uge og støt med overskuddet • Ønsk fødselsdagsstøttegave i stedet for almindelig gave Dette blot nogle eksempler, og som bekendt er det kun fantasien, der sætter grænser. Så hermed en opfordring til at være kreativ og handle på det.

HJÆLPEARBEJDE Vores hjælpearbejde er en af de områder, der gør kirken kendt på en god og positiv måde. Langt de fleste mennesker vil gerne støtte folk, der lider og mangler hjælp, og det at give gavner både giver og modtager.

Det var også en af de opgaver, Jesus brugte mest tid på, da han gik her på jorden – at hjælpe de syge og fattige og derefter prædike ordet. ADRA er en vigtig del af kirkens ansigt udadtil også nu sammen med HappyHand. Det at vise, at kirken har et ansvar i forhold til at bekæmpe fattigdom og social uretfærdighed, er vigtigt og vil blive endnu vigtigere i fremtiden.

Over 2000 vers i Bibelen handler om fattigdom og social retfærdighed. I ADRA arbejder vi på vegne af kirken og i fællesskab med kirken – og fordi vi som kirke agerer og er aktive – så hjælper det offentlige til med (store) midler. Det skal vi sige tak for – både til Gud og til Danida.

Men igen – uden din gave ville vi ikke få støtten.

Vejlefjordskolen

29

Tekst: Holger Daugård / Foto: Victoria Dove

V

ejlefjordskolens to 10. klasser var i april på studietur i USA som en del af deres program. Da det gik op for lærerne, at de var der samtidig med Lars Løkke Rasmussen, var de kvikke, kontaktede hans sekretær og spurgte, om ikke de kunne mødes med ham? Det sagde han ja til! De aftalte, at Lars Løkke ville lægge sin morgenløbetur sådan, at de kunne mødes foran Det hvide Hus, inden han skulle i gang med dagens program. På det lille billede ses Lars Løkke omgivet af glade elever og lærere fra Vejlefjordskolen.

Lars Løkke skrev efter mødet på sin facebookside: ”Jeg bliver så langt fra den første dansker i Det hvide Hus under præsident Trump... På min morgenløbetur mødte jeg kl. 7.00 42 elever fra 10. klasse på Vejlefjordskolen, der skal på rundvisning her til morgen. Jeg ser frem til, at det senere på dagen bliver min tur. – Har dog lige seks møder, der skal afvikles først.“

Holger Daugaard Holger Daugaard er biolog og rektor for Vejlefjordskolen. I sin sparsomme fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur. hd@vejlefjordskolen.dk

Vejlefjordskolens elever fik på denne måde en ekstra bonus-oplevelse på deres tur – og vi fik god reklame for skolen!

Find Lars Løkke...

GLOBAL 10 Skolens 10. klasses program kaldes ”Global 10“, og det er et meget spændende tilbud med en bred vifte af tilbud.

Undervisningen er bygget op omkring 5 temaer: • Ud i livet • Ud af boksen • Ud i verden • Ind i fantasien • Ind i litteraturen Via disse temaer bliver eleverne godt forberedt på livet efter skolen. De lærer at klare sig selv, får smagsprøver på forskellige muligheder og bliver hjulpet til at beslutte, hvad de vil med deres liv. Da Vejlefjordskolen har gymnasieafdeling,

er det en naturlig del af programmet, at de også prøver kræfter med et par gymnasiefag undervejs.

EN SÆRLIG ÆRE… En del af Global-10 programmet er at komme ud i den store verden, bl.a.

USA. I år lykkedes det endda for første gang klasserne at komme på rundtur i Det hvide Hus som en særlig gestus. En af skolens lærere er amerikansk statsborger, og via en af hendes hjemstavns senatorer har hun fået dette arrangeret.

Det er normalt en ære, der kun tilfalder udvalgte amerikanere og besøgende landes overhoveder, og kun meget få ansøgere får lov at komme indenfor.

FRA VEJLEFJORDSKOLENS KALENDER JUNI - AUGUST 2017 22. juni: Skoleafslutning, translokation kl. 18.30 9. august: Skoleåret starter for gymnasiet og efterskolen. Ankomst ml. 15 og 18. Åbningsmøde kl. 19.

11.-13. august: Oplevelses- og sammenrystningstur 14. august: Skoleåret starter for grundskolen 30.- 31. august: Hjælpeaktion

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

30

Annoncer

Himmerlandsgården – en del af dit liv

Himmerlandsgården – en del af dit liv L AF DIT LIV

40 ÅRS JUBIL ÆUMSBOG 1977-2017

Jubilæumsbog samlet af Kamma Jensen Pris kr. 100,+ evt. forsendelse (kr. 35,-)

40 ÅRS JUBILÆU MSBOG · 1977-2017

Bestil bogen på hlgbog@bohsen.nu

Adventnyt ønsker alle læserne en rigtig god sommer

ER DU I TVIVL? En bog for adventist-troende, der har mistet gnisten

NY BOG

Dette er en bog FOR ADVENTISTER, SOM KÆMPER MED TVIVL og som bekymrer sig for deres kirke.

Bogen er skrevet af Reinder Bruinsma på både engelsk og hans modersmål hollandsk. Den er også udgivet på fransk og russisk, og andre oversættelser er på vej. Og nu er den kommet på dansk.

Det er en UDFORDRENDE BOG, hvor forfatteren taler om sin egen tvivl og om hans bekymringer om, hvor hans kirke er på vej hen. Han taler både om dette på et generelt plan, men zoomer også ind på specifikke trospunkter. Han forholder sig til nogle af de trends, der er i verden i dag, og som kan være årsag til uenigheder.

Alle er måske ikke enige i alt, hvad forfatteren siger. Men mange læsere har sagt, at de genkender deres egne bekymringer og tvivl i bogen, og at BOGEN HAR HJULPET DEM MED AT FORHOLDE SIG TIL DERES TVIVL og i nogle tilfælde også til at blive genforenet på en meningsfuld måde med kirken.

Bogen kan bestilles på amazon.com og saxo.dk Paperback: 186 sider, 129 kr.

Forlag: Frankó Press, London Se også artikel af samme forfatter side 14

Få Adventnyt på lyd Er du svagtseende, har du mulighed for at få Adventnyt i lydudgave.

Kontakt unionskontoret for yderligere information.

Unionskontoret i Nærum er

ferielukket i uge 28 og 29

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

BORNHOLM · TEJN

Husk jeres ærinder med kontoret inden, ellers åbner vi friske igen fra uge 30.

Vi ønsker jer alle en god d sommer.

Administrationen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Dejlig ferielejlighed 100 m fra hyggeligt havnemiljø. Egen parkeringsplads og indgang.

Kontakt Flemming Koch på 20 87 02 22 / flemming@odell.dk

Annoncer

31

ADVENTISTSPEJDERNE PRÆSENTERER

Spejderlejr 2017 23.-30. juli på Himmerlandsgården

IMPACT Hjørring 2017 9.-16. juli (uge 28)

2017

ROBIN HOOD

Aktiviteter: livsstilsexpo, maddemonstration, bibelstudier, strandtur og naturoplevelser Taler: Flemming Risager Pris: 499 kr. (549 kr. efter 1. juni)

Tilmelding og yderligere information: adventist.dk/impact Arrangører: Adventistkirken i Hjørring i samarbejde med IMPACT Danmark

BLIV FAST BIDRAGSYDER adra.dk > STØT > Fast bidrag • send en e-mail på info@adra.dk • ring til os på 4558 7700

Se mere på adventiststejder.dk

FAMILIECAMPING 19.-23. JULI Har du lyst til en afslappet uge med familie og venner?

Så tag med på familiecamping på Himmerlandsgården. Opholdet er gratis.

Du står for campingvogn / telt og mad.

Vi stiller hoppeborg og andre børneaktiviteter til rådighed.

Vi forventer kun 1-2 timers hjælp i løbet af dagene til at gøre klar til spejderlejren.

FAMILIE:WEEKEND 29. september - 1. oktober 2017 på Himmerlandsgården

Taler: Karen Holford

SUND & GLAD Hjælp dit barn (og dig selv) til at udvikle en sund følelsesmæssig balance.

Info, tilmelding og priser på: familie.adventist.dk Reserver også 12.-14. januar 2018 til

HIMMERLANDSGÅRDENS FAMILIECAMPING 2017

Tilmelding: adventistspejder.dk

PARWEEKEND

på Hvidekilde med Gry og Victor Marley

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

32

Vi siger tillykke

Dåb

HANNE SIMONSEN H

KATERINE KATE KA TERI RINE NE C CRUZ RUZ RU Z CE CERR CERRANO RRAN ANO O ”For jeg ved, hvilke planer jeg har for dig, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om en fremtid og et håb!“ Jeremias 29,11-13 er Katerines yndlingsvers og blev læst ved hendes dåb den 4. april. Katerine kommer fra Honduras og er for tiden voluntør på Vejlefjordskolen. Kirken var fyldt, og vi takker Gud for hendes vidnesbyrd og hendes arbejde mellem eleverne. Vi glæder os over, at hun nu er en del af vores kirkefamilie.

Joan Kristensen

Bryllup

F menigheden i Nykøbing Falster blev For ssabbatten den 22. april en fest- og takkesabbat, idet Hanne Simonsen sluttede k pagt med vor Himmelske Far i dåbens p vvand. Hanne har med sin dejlige personllighed i flere år været en velkommen og kær gæst til menighedens gudstjenester k og arrangementer, og den smukt pyntede o kirke var fuld, da Hanne pga sygdom k blev hjulpet ned i dåbsbassinet siddende b i sin kørestol og med sin nærmeste famillie stående ved dåbsbassinet. Vi ønsker Hanne velkommen i Adventistkirken, og H sammen med hende ser vi frem til den dag, hvor der ikke mere skal være sygdom og smerte, og hvor alt er skabt nyt.

Rebecca Pedersen/Ole Kendel

Barnevelsignelse & nyfødte ALEX RADU Alex blev velsignet i Adventistkirken i Viborg ved gudstjenesten den 8. marts. Den glædelige begivenhed blev overværet af rumænske venner, som glædede forsamlingen med flere sange på deres modersmål. Her på billedet ses Alex sammen med sine forældre, Mariana og Daniel. Familien bor i Bjerringbro. Vi ønsker Guds velsignelse.

Sven Hagen Jensen

ZABAYO SIFA ESPERANCE OG SAMUEL BONANES Søndag d. 9. april var Randers Adventkirke rammen om Zabayos og Samuels bryllup. Vielsen var efter dansk ritual – resten var afrikansk. Det var en vidunderlig dag med familie, menighed og venner, der bevidnede de to unge menneskers ja til hinanden i ægteskabet. Vi ønsker dem hjertelig tillykke og Guds velsignelse i ægteskabet.

John Pedersen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Vi siger tillykke

33

Juni

Juli

August

90 ÅR

85 ÅR

85 ÅR

3. Rhoda Shange Fuglebakkevej 98, 1.tv.

8210 Aarhus V 26. Sild Hauschild Fjelstrupvej 130, 1.31 6100 Haderslev 28. Leif Ryttertoft Fuglevænget 60, st.tv.

8500 Grenaa

75 ÅR 2. Inge Kjeldal Kulerupvej 26 A, Regnemark 4140 Borup 17. Jytte Lis Helmenkamp Thuelund Snedkervej 16, st.th, 4200 Slagelse 23. Bent Markussen Lyngshuse 29, Kølkær 7400 Herning

70 ÅR 2. Arne Rolandsen Bavnehøjen 18, 4690 Haslev 12. Grethe Nielsen Svalevej 15, 8721 Daugård 24. Inger Margrethe Olsen Violhaven 17, 2765 Smørum

14. Solrun Jensdóttir Nidarivegur 14 FO-660 Søldarfjørdur

80 ÅR 16. Jacob A. Vesterlund Strandagervej 1, st.tv., 2900 Hellerup

75 ÅR 1. Holger Friis Jensen Krügersvej 46, 7000 Fredericia 2. Ketty Dalsgaard Paulsen Skydsbjerg 14, 6100 Haderslev 15. Ulla Fuglheim Æblehaven 118, 1, dør 4 4000 Roskilde 16. Birgit Fredsgaard Nordre Strandvej 205 3140 Ålsgårde 27. Sonja Bäckström Ahornvej 12, 8680 Ry

70 ÅR 4. Birgitte Mortensen Strandgaard, Lund Gade 44 4673 Rødvig Stevns 10. Flemming Lundqvist Birch Bredgade 12, kld.8722 Hedensted 12. Alice Bech Søbyvej 7, 2650 Hvidovre

SOFIA KAMAU RUNGE Sabbatten den 1. april blev Sofia på 4 uger velsignet i Adventkirken i Aalborg af unionsformand Thomas Müller. På billedet ses forældrene Margaret og Peer samt mormor og tante.

John Pedersen

VALDEMAR LØVE Den 9. juni 2016 kom den dejligste Valdemar Løve til verden. Han er en glad og helt uundværlig lille fyr. Hans brødre, Zenius og Wilmer, elsker ham overalt på jorden.

De stolte forældre er Camilla og Nicolai Thortzen Neesgaard. Vi ønsker tillykke!

Michael Bidstrup

6. Iris Schantz Egevej 48, Vemmedrup 4632 Bjæverskov 9. Per Albertsen Teglgårdsvej 919, 2.tv.

3050 Humlebæk 23. Jørgen Risager Bogfi nkevej 3, 8721 Daugård

80 ÅR 10. Randi Oyre-Seltenheim Aggebogårdsvej 9, 3080 Tikøb 16. Anne Lise Nielsen Lindevej 17, 4640 Faxe 24. Birthe Drasbeck Store Krog 122 2300 København S

75 ÅR 9. Hans Nutzhorn Kejlstrupparken 3, Virring 8660 Skanderborg 11. Turid Maibom Lindegårdsparken 67, 4640 Faxe 20. Peer Christiansen Ryvejen 40, 8362 Hørning

70 ÅR 7. Henny Jepsen Kællingdal 25, Hamborg 7730 Hanstholm 14. Ove Borch Hansen Strandgade 17, 4000 Roskilde 16. Angela Zaharia Marinescu Guldblommen 30 7500 Holstebro

Kære abonnenter Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Marianne Kjøller, 4558 7794.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Tillykke med ...

Fødselsdage

34

Vi mindes

Æret være...

BØRGE MARKUSSEN

MARIE MØLMER

VERNER BJØRNSFELDT

Børge Markussen fra Viborg menighed afgik ved døden først i december måned 2016. Han blev født den 2. april 1944 og voksede op på en slægtsgård i Rækkeborg mellem Ulbjerg og Aalestrup nord for Viborg.

Hans forældre Inger og Georg Markussen tog ham trofast med til sabbatskole og gudstjeneste i den nye kirke på Ursinsvej i Viborg sammen med hans mindre søskende Ib og Erna.

Da Børge var omkring 11 år flyttede de til Fjeldsø. Han tog et ophold på Vejlefjord Realskole, hvor han den 17. april 1962 blev døbt af Gunnar Asholm, og nogle år senere optaget i Viborg menighed.

Børge kom i lære hos tømrermester Helge Bull Nielsen i Ringsted, hvorefter han arbejdede mange år som tømrer. Han slog sig ned i Farsø, giftede sig med Grethe og fik fem sønner. En mistede han på tragisk vis. I 1985 begyndte han som betonelement montør, indtil han gik på pension.

Hans sidste år døjede han noget med helbredet, men døden kom alligevel pludselig og uventet. Børge hviler nu til opstandelsens morgen og efterlader sig sin hustru, fire sønner og seks børnebørn, foruden sine søskende Ib og Erna. Æret være Børge g Markussens minde!

Sven Hage Hagen Jensen

Mandag den 16. januar sov Marie Mølmer fra Vejlefjord menighed ind på Plejecenter Bøgely i Hedensted.

Hun blev 93 år gammel.

Marie stammede fra Skudeneshavn i Vestnorge, hvor hendes forældre var blandt de første adventister på stedet. Hun så dagens lys den 3. november 1923 og valgte som 13-årig at følge forældrenes eksempel og blive døbt. Lige efter 2. Verdenskrig var et par af Maries storesøstre draget til Danmark, hvor de fik arbejde på Skodsborg Badesanatorium. Marie savnede dem og besøgte dem i juleferien. Dette blev skæbnesvangert for den norske jente.

På Skodsborg traf hun en ung jyde, Jens Peter Mølmer. Han arbejdede på SB, mens hans lille gartneri ved Daugård lå i vinterdvale. De blev gift den 11. marts 1947 og fik 68 år sammen. Siden 2015 har Marie været alene, men med hyppige besøg fra hendes to døtre Berit og Elin med familier.

Marie fortalte gerne om og mindedes de mange dage mellem 1923 og 2017. Hver dag havde haft sit indhold, og det var med glød, når hun fortalte om højdepunkterne. Men til sidst var hun mæt af dage og sov ind i tro omgivet af familie.

Bi s æ t t e l s e n f a ndt s t e d f r a Vejlefjordkirken tirsdag den 24. januar, hvor en stor skare af familie, venner og naboer blev mindet om, at for Marie var livet her på jorden en forudspejling af glæden i Guds rige.

Hun bevarede til det sidste troens vished om, at døden blot er en station på vejen til evigt liv for den, som er i Jesus Kristus. Æret være Marie Mølmers minde.

Walder Hartmann

Søndag den 19. februar sov Verner Bjørnsfeldt stille ind på regionshospitalet i Herning, 94 år gammel.

Verner blev født den 29. september 1922 og voksede op i Voulund mellem Ikast og Fasterholt. Hans forældre var Karen og Dynes Larsen, som tilhørte Ll. Nørlund menighed. Som ung tog han til Frydenstrand ved Frederikshavn, hvor han blev døbt, og derefter begyndte han i fysioterapien på Skodsborg Badesanatorium.

Under krigen blev han involveret i modstandsbevægelsen, måtte opgive studierne og gå under jorden. Efter krigen blev han uddannet til fængselsbetjent og arbejdede ved Frøslevlejren. I tidens løb har han arbejdet med mange ting – i brunkulslejrene ved Søby, på Lindøværftet, var med til at lægge nye jernbanespor fra Herning til Vejle m.m. I 1957 fandt han Else og stiftede familie i Søbylund. For nogle få år siden var han var med i tv-dokumentaren ”Det brune guld“, som omhandlede Søby brunkulslejre.

Et tumultagtigt liv førte Verner bort fra menigheden, men Bibelgaveplanen, en offentlig møderække i Herning ved Ole Larsen og senere studier med Sven Hagen Jensen, hjalp Verner og hans familie tilbage til menigheden i 1971.

Verner brugte 3-4 uger hvert år i Hjælpeaktion i Arnborg, Høgild og Hammerum. Han kom altid til årsmøde, til sidst på sin elektriske scooter og sad bagerst i mødeteltet.

Verner hviler nu på Kølkær Kirkegård til opstandelsens lyse morgen. Han efterlader sig hustruen Else, 8 børn, 17 børnebørn og 12 oldebørn. Æret være Verner Bjørnsfeldts minde!

Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Vi mindes

35

Nekrologer

HARALD CHR. V. JØRGENSEN

KENT NORMAN OYRE

GRETHE RUTH HOLM

Harald Christian V. Jørgensen sov ind den 28. februar 2017 på Plejecentret Solbakken knap 105 år gammel og bisat fra Adventkirken i Randers den 5. marts.

Harald kom til verden i Godsted på Lolland den 26. april 1912. Her og senere i Dannemare voksede han op. Han blev gift med Grethe og flyttede til Falster, hvor han arbejdede som maskinarbejder. I 1966 mistede han hende. Haralds familie var ikke stor – en søn, tre børnebørn og fem oldebørn. Han var ikke en mand af mange ord. Han var beskeden og talte ikke meget om sig selv, men han var glad og taknemmelig for besøg.

Harald cyklede meget, og engang cyklede han til Nordsverige og retur.

Når han ikke cyklede, kunne han på en dag let gå 10-12 km. På solbakken, hvor han kom til den 17. juli 2008, så vi ham gå med rollatoren inde og somme tider udenfor. Han måtte røre sig.

Da han nærmede sig 100 år, blev han syg, og alle var bekymrede for, om han nåede dem. Familien fik ved et besøg ordene: ”Det besøg kan jeg leve længe på“, og det gjorde han – næsten fem år mere.

Harald var en søgende person.

Men især glæden i Nykøbing Falster adventistmenighed fik ham til at føle, at han var kommet hjem, så i 1976 blev han døbt af pastor Arne Sandbeck.

I Randers havde han sin faste plads til andagter i Solbakkens dagligstue og i kirken. Harald så frem til livet på den nye jord, hvor han skal være sammen med frelseren for altid. Æret være Harald Christian V. Jørgensens minde.

John Pedersen

Mandag den 13. marts døde Kent på Rigshospitalet efter et voldsomt trafi kuheld en uge tidligere. Der var altid fuld fart på Kent, og mange vil huske ham som fysioterapeut, nær ven og udpræget konkurrencemenneske.

Kent blev født den 11. juni 1963 i Maryland, USA, men voksede op på gården ved Svendborg sammen med sine mindre søskende Sten og Annette og den udvidede familie, som inkluderede mormor og morfar.

Efter et studieår i 9. kl. på Collonges i Frankrig begyndte Kent på gymnasiet på Vejlefjordskolen.

Troen havde Kent fået med hjemmefra, og da han valgte at blive døbt den 24. april 1982, tog hele Svendborg menighed til Vejlefjordskolen for at fejre den store og gode beslutning.

Derefter uddannede Kent sig til fysioterapeut på Skodsborg, og efter nogle år på klinik i Vallensbæk og Tåstrup startede Kent egen klinik og motionscenter i Hillerød.

De sidste 10 år var en kamp op ad bakke for Kent, hvor en række udfordringer på det personlige plan skabte dybe sår og store frustrationer, som også kom til at præge hans forhold til omverdenen. Alligevel gav han aldrig op, og hans venner husker, hvordan han, trods personlige problemer, altid stod klar til at række en hjælpende hånd.

Kents alt for tidlige død, kun 53 år, kom som et chok og efterlader et mærkeligt og meningsløst tomrum og savn hos alle os, som kendte ham.

Vi tænker især på hans familie, som bærer den største sorg.

Vi glæder os til gensynet med Kent, når Kristus snart kommer igen.

Michael Bidstrup

Grethe Ruth Holm blev født den 2. juni 1925 i Nykøbing Sjælland som den yngste af 10 søskende. Hun var datter af Ludvig og Anna Mortensen, som var med til at oprette den første menighed i Nykøbing Sjælland.

Gret he kom som 16 -år ig til Skodsborg, hvor hun mødte Svend, der var i lære som kok. Svends forældre var i øvrigt med til at stifte den første menighed i Faxe. Under krigen mistede Svend og Grethe kontakten med menighederne, men på ferierejser var de glade for at besøge de lokale menigheder. De kom via Korrespondanceskolen og møder med Thomas Müller i kontakt med Ebenezer. Grethe var i nogle år kasserer i Ebenezer, og både Svend og Grethe hjalp aktivt til i Suppebussen med varm suppe og hjemmebag.

Siden f lyttede de til Sakskøbing, hvor de kom i kirken og var en del af menigheden i Nykøbing F. Grethe kæmpede længe med lymfekræft, og siden 2015 var hun meget påvirket af sin sygdom. Grethe døde den 26. marts 2017 på Plejehjemmet Kildebo i Sakskøbing.

Nu har hun fået fred fra sin kamp mod sygdommen, og vi ser frem til at ses igen på den nye jord.

Hun efterlader børnene Bent, Mogens og Anne-Grete, børnebørnene Marlene, Thomas, Line og Michael, og oldebørnene Michelle, Sarah, Klara, Sigurd og lille Emma som er på vej og skal se dagens lys midt i maj. Æret være Grethes minde.

Rebecca Pedersen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

36

Børnesiden

Denne sandfærdige historie skete for mange år siden i England. Og foruden af være spændende, fortæller den dig noget, som du skal huske længe efter, at du har glemt historien – og det er, at Gud elsker dig, og at han altid er parat til at hjælpe dig.

FOR

BØ R

13 slag

N

KLOKKEN, DER SLOG

Idé til børnesiden: Birthe Kendel / Foto: thinkstockphotos.com

PÅ TORVET VED MIDNATSTID

Det var lige før midnat, og på torvet i den gamle by, Plymouth, kunne man i månelyset lige skimte omridset af to mænd. Den ene var netop steget af sin hest, og den anden mand stod i klokketårnets skygge.

Kaptajn Jarvis greb tøjlerne og førte sin hest hen til den fremmede mand ved tårnet. ”Er det ikke en dejlig aften?“ sagde han. ”Jo, det skal være sikkert og vist,“ svarede den fremmede. ”Jeg rider altid herned på torvet, når jeg kommer sent hjem,“ fortsatte kaptajnen. ”Jeg kan godt lide at høre klokken slå. Det giver mig fred i sindet, selv om jeg ikke kan forklare hvorfor.“ I det samme begyndte den store tårnklokke at slå midnatslagene. ”Hvor er det en fantastisk lyd, når man står lige ved siden af tårnet,“ sagde den fremmede, mens han talte slagene. ”….. seks…syv… Alle skibene ude i bugten Birthe Kendel har delt mange spændende historier for børn (og voksne) gennem årene. Hun er også aktiv med mange andre ting fra hjemmet på Falster, hvor hun bor med sin mand Ole.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

kan høre klokken slå…otte…ni…ti… elleve…tolv.“ ”Nå. Det var så det. Nu må jeg se at komme…. “ Kaptajnen blev af brudt midt i sætningen af den store klokke, der slog endnu et slag. De to mænd så på hinanden. Klokken havde slået tretten slag. ”Det var da mærkeligt,“ sagde kaptajnen. ”Jeg har aldrig før oplevet, at klokken slog et slag for meget. Der må være noget galt.“ Kaptajnen rystede på hovedet, sagde godnat til den fremmede og gik hjem.

Næste morgen kravlede byens urmager op i klokketårnet, men selv om han undersøgte det store ur grundigt, kunne han ikke finde nogen fejl. ”Det er et dårligt varsel,“ mumlede kaptajnens kone. ”Nu kommer der til at ske en ulykke.“ ”Sikke noget sludder,“ svarede kaptajnen. ”Det er gammel overtro.“ Og som ugerne gik, så det ud til, at han fik ret.

Der skete ikke noget usædvanligt i byen.

EN VIGTIG OPGAVE FRA GUD Så en morgen vågnede kaptajn Jarvis, længe før solen stod op. Det, der havde vækket ham, var en stærk fornemmelse af, at Gud havde en vigtig opgave til ham. Han stod op, klædte sig på og skulle lige til at liste ud af huset, da dø-

ren gik op, og hans tjener kom ind. ”Jeg ved ikke hvorfor,“ sagde tjeneren, ”men jeg vågnede pludselig og havde på fornemmelsen, at du skulle bruge hesten.

Her er den – sadlet og parat.“ Det var stadig mørkt, da kaptajnen red ned til floden, Tamar. Han var usikker på, hvor han skulle ride hen, men han vidste, at når han kom ned til floden, måtte han vente, indtil det blev så lyst, at færgemanden kunne sejle ham over floden. Derfor blev han overrasket, da han så det mørke omrids af færgemanden. ”Færgen er klar til at sejle, kaptajn!“ sagde færgemanden. ”Jeg havde på fornemmelsen, at en eller anden skulle over floden i nat. Det er aldrig sket før, men kom bare om bord. Jeg er klar!“ Og så sejlede færgemanden kaptajn Jarvis og hans hest, Cæsar, over på den anden siden af Tamarfloden. ”Hvad nu?“, mumlede kaptajnen til sin hest. Og det så ud som om, hesten vidste, hvor de skulle hen, for den satte af sted i rask galop. Kaptajnen red gennem mange små landsbyer, og nu, hvor solens første stråler viste sig på himlen, begyndte folk så småt at stå op og gå i gang med dagens arbejde. Men det fik ikke Cæsar til at sætte farten ned. Den fortsatte, indtil de ved middagstid red

Børnesiden

37

Herunder kan du læse noget af det dejlige løfte, Gud giver os i Salmernes Bog kapitel 50 vers 15. Find verset i din bibel og skriv de manglende ord.

Du kan også finde bibelverset på billedet af klokketårnet – men ordene står i helt forkert rækkefølge ...

”Råb

mig på dag, ssk ka all

så vil

sså å

ttiil mi mig

da d ag u ud dffrri dig dfr dig di

udfri

, og du

skal

mig!“

ind i byen Bodmin – den største by i området. Kaptajnen holdt hesten an ved siden af en gruppe mænd, der stod tæt sammen og så meget ophidsede ud. ”Hvad er der sket?“ spurgte han.

ANKLAGET FOR MORD ”Hvad der er sket!“, råbte flere af mændene. ”Ved du ikke, hvad der er sket?“ ”En mand er blevet anklaget for mord, og retssagen er næsten forbi,“ var der en, der råbte. ”Og han vil helt sikkert blive hængt eller skudt,“ råbte en anden. ”Det er forfærdeligt for hans kone og børn,“ råbte en tredje. ”De er gode, kristne mennesker, og jeg kan ikke tro, han har gjort det, han er anklaget for.“ Kaptajn Jar vis bandt sin hest til en stolpe og gik hen til domhuset. ”Beklager, sir, men ingen får lov til at komme ind i retssalen,“ sagde retsbetjenten, som stod vagt udenfor. ”Men jeg skal ind,“ sagde kaptajnen meget bestemt. ”Jeg har redet det meste af natten fra Plymouth og har været undervejs i flere timer. Du bliver nødt til at lukke mig ind.“ Der var noget i kaptajnens stemme, der afgjorde sagen.

Den store dør blev langsomt åbnet, og kaptajnen trådte indenfor i retssalen.

rrå å åb b

miig jje m eg

Selve retssagen var forbi, og dommeren skulle netop til at afsige sin dom. ”Har du noget at sige, før jeg afsiger dommen?“ spurgte han den anklagede.

Kaptajnen så på fangen. Han havde set det ansigt før. ”Jeg har ingen ting at sige udover, at jeg er uskyldig,“ svarede fangen. ”Jeg har aldrig dræbt nogen. Den nat, mordet blev begået, var jeg mange kilometer væk herfra – i Plymouth. Desværre er der kun én mand, der kan bevidne, at jeg er uskyldig, og jeg ved ikke, hvad han hedder, eller hvor han bor. Den nat, mordet blev begået, stod vi begge ved det gamle klokketårn på torvet. Det var midnat. Vi talte lidt sammen og blev begge to overraskede over, at uret i klokketårnet i stedet for at slå tolv slag slog….“ ”Tretten slag,“ råbte kaptajn Jarvis og sprang op fra sin stol. ”Orden. Orden!“ råbte dommeren og slog flere gange i bordet med sin hammer. ”Vær venlig at komme herop,“ sagde han til kaptajnen. ”Det er sandt, hvad den anklagede siger,“ fortsatte kaptajn Jar vis. ”Jeg ved ikke, hvem han er, men jeg kan bevidne, at i den midnatstime, mordet blev begået, stod denne mand – som nu er anklaget for mordet – sammen med mig på torvet i Plymouth. Vi talte netop

viil v ærre æ

på p å

du du

og og

nøde nø de n nss

om, hvor mærkeligt det var, at uret den nat slog tretten slag i stedet for de sædvanlige tolv. Det er aldrig sket før.“

EN BERETNING OM GUD Kaptajnen fortsatte med at fortælle dommeren og tilhørerne i retssalen om alle de ting, der var sket samme morgen. Om hvordan Gud havde vækket både ham selv, tjeneren og færgemanden og ført ham til Bodmin.

Da kaptajnen var færdig med at tale, så dommeren længe på ham. Så slog han igen i bordet med sin hammer og erklærede den fremmede – der havde hørt de tretten slag – for uskyldig. Retssagen var forbi. Den fremmede kunne gå hjem til sin kone og sine børn.

Hele familien havde altid elsket Gud, og Gud havde ikke glemt dem. Han havde set de vanskeligheder, de var kommet i, og havde sendt kaptajn Jarvis til at hjælpe dem, da de allermest havde brug for hjælp.

Sådan er Gud. Og han vil stadigvæk gerne hjælpe. Og når Gud lover noget, så holder han det. Hvis du vil læse et af Guds løfter, så slå op i din bibel til Salme 50 og læs vers 15. Lidt af løftet står her.

Skriv selv de ord, der mangler, og lær verset udenad, så du altid husker det.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

38

Forvaltning

Hvad vil du?

Tekst: Line Nielsen / Illustration: thinkstockphotos.com

EN STOR FLOT LASTBIL… Du kender måske også typen af børnehistorier, hvor fx en lille dreng har set en stor flot lastbil nede i legetøjsbutikken. Den ligner lige præcis de rigtige, som de voksne bruger. Funklende ny

bevidsthed er det hele tiden målet, der driver hans handlinger: Han vil have en funklende ny lastbil!

KREATIVITETEN BLOMSTRER Pengene, de er midlet, og hans kreativitet, for at få tjent pengene, den blomstrer, fordi han vil noget.

Han har en drøm, en vision, som fylder ham.

også gjorde for giveren. Hvilken glæde det gav at skaffe dem og at give dem.

Og senere glæden for modtageren, der mærkede en omsorg og en imødekommelse af deres behov.

VISIONERNE GØR FORSKELLEN Hvad vil du med dine penge? Hvad vil I som menighed med jeres penge? Hvilke visioner har I, som I brænder for? For det er visionerne, som gør forskellen!

FORVALTNING TIENDE

er den. Den lille dreng ønsker sig den brændende. Men han har ikke pengene. Hans brand for lastbilen er dog så stærk, at han er klar til at gøre alt, for at få skrabet sammen for at kunne købe lastbilen. Han handler for et par damer i kvarteret. Han hjælper sin mor ekstra.

Han samler flasker. Sælger måske også aviser. Og så en dag – så har han pengene! Klar til at bruge dem på den lastbil, som har gjort hele hans opsparing så fornøjelig. Hver eneste mønt har nemlig skinnet om kap i hans hoved med den funklende lastbil. Øjeblikket er fantastisk. Den funklende lastbil er nu hans.

Det er jo en rammende historie om forvaltning. Historiens pointe er nemlig, hvad drengen vil med sine penge. I hans

Line Nielsen er optaget af forvaltning som noget, der har betydning for alle områder af vores liv.

Fordi forvaltning også er prioritering.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Det er det, som gør forvaltning af penge interessant. Det er fordi, vi vil noget med pengene.

BRANDEN FOR AT HJÆLPE På Paulus’ tid ville de kristne rundt omkring hjælpe andre kristne i Jerusalem, som havde behov. De havde en indsamling i gang. Paulus fortæller om menighederne i Makedonien: ”Under stor prøvelse og trængsel er deres overstrømmende glæde og dybe fattigdom strømmet over i den rigeste gavmildhed. For de gav efter evne, ja, over evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ har de indtrængende bedt os om at måtte være med i gaven til de hellige“ (2 Kor 8,2-4).

De brændte i den grad for at hjælpe.

De ville mere med deres penge, end det syntes muligt. De var opfyldt af ønsket om at kunne hjælpe nogle, som var fattige. Omkostningen på deres egen side regnede de ikke, fordi de havde visioner, som rakte længere.

Tænk hvor stor forskel de penge

10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30).

Principper for tiende: Se adventist.dk/adventister/tiende Fradragsmuligheder: Se adventist.dk/adventister/skatteregler eller kontakt Marianne Kjøller, tlf. 4558 7794.

TESTAMENTE Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Se adventist.dk/adventister/testamente eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf. 4558 7773.

Kollekt og kalender

39

KOLLEKT – 1. JULI

Tekst: Marianne Dyrud Kolkmann / Foto: Mads Kivikoski

H

vert år ser vi i ungdoms-, børne- og spejderafdelingen, at børn og unge ikke kan komme på fx spejderlejr eller teencamp, fordi der ikke er penge til det. Derfor går kollekten den 1. juli til at oprette et fond for at støtte de børn, teenagere, spejdere og unge, som ikke har råd til at være med på lejre. Det er et mål for os, at en lejr skal være et af årets højdepunkter. Og vi ønsker at have så mange som muligt med til at opleve fællesskabet med andre og til at få oplevelsen af at lære Gud at kende. Tak for al opbakning og frivilligt arbejde, forbønner og penge, som I giver for at støtte dette arbejde.

Det sker ...

JUNI 02. Deadline Adventnyt 04/august 03. Kollekt: Digital evangelisme 09. Deadline Adventnytonline 12. DDU bestyrelsesmøde 13. Adventnyt 03/juni udkommer 14. Adventnytonline 22.-25. Master Guide Camp. Norge 25.-02. Børnelejr. Himmerlandsgården

JULI 01. Kollekt: Børn, unge og spejder 02-09. TEENcamp. Himmerlandsgården 10.-16. IMPACT. Hjørring 19.-23. Familiecamping.

Himmerlandsgården 23.-30. Spejderlejr. Himmerlandsgården

AUGUST 01.-06. Ungdomskongres. Spanien 02. Adventnytonline ekstra 05. Kollekt: Vejlefjordskolens elevfond 11. Deadline Adventnytonline 15. Adventnyt 04/aug. udkommer 16. Adventnytonline 21. Deadline Adventnyt 05/sept. www.adventist.dk/det-sker /

KOLLEKT – 5. AUGUST

Vejlefjordskolens elevfond Tekst: Holger Daugaard, rektor / Foto: Vejlefjordskolen

V

ejlefjordskolens elevfond er en fond, der anvendes til at give tilskud til elevers skolepenge, fortrinsvis adventistunge. For de familier, der har en anstrengt økonomi, kan det være en mulighed at kunne få tilskud til deres børns skoleår på Vejlefjordskolen. Der er fortsat et stort behov for at kunne hjælpe. Derfor opfordrer vi dig som tidligere elev eller ven af skolen til at give en god gave til fonden ved den landsdækkende kollekt, der optages i august måned i vores menigheder.

Du kan også vælge jævnligt at indbetale et beløb til skolens konto 9521411-0002934, mrk. ”Elevfond“. På forhånd tak!

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2017

Aktivitetskalender

Børn, unge og spejder

Klumme

At de alle må være ét ...

Tekst: Thomas Müller

Jesus beder en inderlig bøn om, at hans efterfølgere må være ét.

Der fi ndes ikke noget bedre end at være ét med Gud og ét med sin næste. Ingen konflikt, ingen mistro, men bare tillid, omsorg og respekt. Alle kristne bør have som højeste mål at være ét med Gud og ét med hinanden.

I vores 13. trospunkt skriver vi: ”Den universelle menighed består af alle, der i sandhed tror på Kristus.“ Dette inkluderer troende fra alle andre kristne samfund. Derfor skal andre kristne behandles med respekt, som åndelige brødre og søstre. Samme trospunkt fortsætter: ”I de sidste dage, en tid med udbredt frafald, vil en rest holde fast ved Guds bud og troen på Jesus.“ For adventister er frafaldet blandt andet kendetegnet ved en foragt for Guds lov og særligt det fjerde bud. Fra start til slut finder vi hviledagen omtalt i Bibelen – helt fra skabelsen og til den sabbatshvile, der venter os på den nye jord (Hebr 4,9) – en særlig gave til mennesker. En dag til refleksion, hvile, eftertænksomhed og tid til at gøre godt for andre. ”Husk sabbatsdagen…,“ siger Gud.

Sabbatten er en fantastisk anledning til at blive kendt med en kollega, en nabo eller en ven. Vi har noget helt unikt, andre efterspørger. Inden vi fortæller dem om det forkerte ved at holde søndag, lad os fortælle og vise dem velsignelserne ved at holde sabbatsdagen.

Vi tilbeder Gud om lørdagen. Ikke som et lovkrav, men det minder os om Guds kærlighed, at han har sat en særlig dag til side til at være sammen med os ...

Vores hverdag er i høj grad styret af tiden: ”Skynd dig, ellers kommer vi for sent.“ Vi ræser fra den ene aftale til den anden og tror, vi fi nder lykken. Men lykken fi ndes ikke i urets tikken.

... og som et oprigtigt ønske om at komme tættest på Guds oprindelige tanke med mennesket. I vores profetiske forståelse er vi bekymrede for, at denne frihed til at tilbede vil komme under pres i fremtiden. Derfor hejser vi reformationens banner højt og takker alle dem, der er gået forud for os for den frihed, vi oplever i dag.

Vi ønsker at være ét og have fællesskab med andre kristne.

Vi ønsker at stå sammen og fejre Jesus’ sejr på korset. Vi ønsker at stå sammen i forventningen om hans genkomst, men det må være under rammer, som ikke er undertrykkende, manipulerende eller begrænsende – alt det reformationen gjorde op med og gav os friheden til.

Jeg håber, du værdsætter den trosfrihed, reformationen gav, og at du bruger den frihed til at leve i harmoni med Gud og hans ord. Der vil du møde sandheden, personificeret i Jesus Kristus, og sandheden vil sætte dig fri.

Lykken findes i relationer, og når vi tager

”Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I

tid til at være sammen.

være virkelig frie“ (Joh 8,36).

STOP OP

Gud har givet os sabbatten til at ånde ud og finde lykken, fi nde roen og fi nde meningen med livet. En dag om ugen, hvor vi lægger hverdagens gøremål til side og prioriterer tid til familien, hinanden og Gud. At genopdage skabelsens syv-dages-rytme vil give dig en hvile, de fleste desperat jager efter.

Mange af os har et overforbrug af tid og har brug for at geare ned.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.