2017-03 Aktive Seniorer

03

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

september 2017

08

Seniorstævne 2017 Seniorer, der trodsede højdeskræk på toppen af Lillebæltsbroen

Emanuel Pedersen om Se, Han kommer.

04

Læs reportagen om årets seniorstævne.

08

Familien Øster beretter endnu en gang om Heri, Heri.

12

Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 3 – September 2017 7. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER Udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes i 2017 – uden beregning – til alle medlemmer i Adventistkirken, Danmark, der er fyldt 65 år.

Da udgifterne til tryk og porto dog stadig stiger, og vi heller ikke i år modtager støtte fra bladpuljen, er vi taknemmelige for enhver gave til bladet og foreningens arbejde.

Gavebeløb og medlemskontingent kr. 150 kan indbetales på foreningens konto i Danske Bank – reg.nr. 1551 konto nr. 0006902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og blot huske at øremærke beløbet til ‘Seniorarbejdet’.

Seniorer, der bor i udlandet, kan få tilsendt AKTIVE SENIORER som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@ hafnet.dk, eller læse bladet på senior. adventist.dk Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) – tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk samt Joan Kristensen & Allan Møller Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: Strandbygaard Grafisk Forside: Seniorer på brovandring over Lillebælt Fotograf: Bridgewalking.dk Deadline for materiale : 1. november Næste blad udkommer: december FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand & redaktør: Walder Hartmann; Næstformand: Lehnart Falk; Kasserer: Doris Jørgensen/John Pedersen; Sekretær: Inge Bunken Aalstrup; Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Thomas Müller, Joan Kristensen, Bent Markussen, Allan Møller, Hanne Schantz

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Os i ellem

OS IMELLEM er læsernes egne spalter i Aktive Seniorer.

Her kan du udtrykke ris og ros – eller kommentere bladets indhold eller seniorforeningens arbejde. Hvis intet stof modtages til disse spalter, benytter redaktionen dem til klip eller kommentarer, der stammer fra andre religiøse kilder end Adventistkirken. Stof, der ønskes medtaget her, indsendes til walder@hafnet.dk og medtages, hvis der er plads i næste udgave af bladet.

Tag Gud på ordet!

Frances Havergal siger: ‘Hvert år, ja, jeg kan næsten sige – hver dag, jeg lever, synes jeg, at jeg ser klarere og klarere, hvorledes al hvile, glæde og kraft i vort kristenliv er afhængig af én ting – og det er denne, at vi tager Gud på hans ord og tror, at han virkelig mener det, som han har sagt det.

Når han åbenbarer sin godhed og nåde, skal vi ikke ændre noget eller kalde det andet, end han har fundet det godt at udtrykke.

‘Bring Kristi ord, Kristi løfter og Kristi offer frem for Gud, når du kommer til ham i bøn, og ingen af himlens velsignelser vil blive dig nægtet.’

Ny hjemmeside samler lovsange Lovsangsprojektet Worship Today, som IM-musik og LMmusik står bag, har fået sin egen hjemmeside, worshiptoday. dk, der samler en række lovsange.

Hver sang har et link til en YouTube video, så man kan høre sangen. Man kan også læse teksten og transponere melodien. Når en toneart er valgt, kan man hente en pdf med tekst og akkorder ned. Ønsker man kun teksten, til fx en Power Point, kan man vælge akkorderne helt fra.

Meningen med siden er at opmuntre og støtte dansk lovsang og sangskrivning gennem sparring til sangskrivere, videopræsentation af nye danske lovsange, samt undervisning i lovsang og lovsangsledelse.

Samarbejdet Worship Today blev startet i 2010 og har på YouTube og Facebook løbende præsenteret de lovsange, som nu er samlet på hjemmesiden. Siden er kun til privat brug. Hvis man vil bruge sangene i sit fællesskab, skal man sikre sig rettighederne til det.

(Kilde: Indre Missions Tidende 30/31-2017)

Leder

Et liv i harmoni Å kunne jeg fortælle dig et eventyr, mit barn om børn som aldrig kendte sult og grå ruiners skarn, om drenge ingen havde lært at tømme en pistol mod nattens røde hjerte og mod dagens lyse sol.

Ophavsmanden til dette lille digt er Halfdan Rasmussen, som skrev i besættelsestidens Danmark.

Det var et hjertesuk om et eventyr, som ikke kunne skrives, fordi verden var af lave. Mennesker elskede ikke deres fjender, og det gør vi stadig ikke. Vi gør, hvad vi kan for at indsnævre næstebegrebet. Vi skaber vor egen lille gruppe, som vi skal elske, og definerer andre som mindre betydningsfulde end os selv. Dem har vi ikke ansvar for. De er anderledes end os.

Dette minder mig om en legende, jeg har hørt.

Den handler om en viis, gammel rabbiner, der spurgte sine disciple om, hvornår man kunne vide, at det var morgen.

En mente, at det måtte være, når man på afstand kunne bestemme arten af et træ i horisonten. En anden foreslog, at det var morgen, når man kunne skelne en hund fra en ulv. Flere forsøg gav heller ikke det rigtige svar, der lød: Vi ved, at det er morgen, når vi ser et andet menneske i øjnene og ved, at hun eller han er en søster eller bror!

Vi venter stadig på morgen

i en verden, der er præget af undertrykkelse, forskelsbehandling og splittelse. Jesus sagde: ‘Du skal elske din næste, som dig selv’. Fokus må altså

flyttes fra mig til ham/hende. Vi må hele tiden spørge os selv: Hvorfor er min næste blevet til den vedkommende er? Har hans opvækst været præget af uheldige omstændigheder? Har hun arvet nogle ulykkelige gener, så man for at behandle hende retfærdigt må bedømme hele hendes familiemæssige baggrund. Gud har givet enhver livet, for at det skulle blomstre. Hvad kan vi to så gøre, for at Jesu død for ham/hende ikke skal have været forgæves?

Tænk på, at det at elske sine fjender ikke betyder at elske det snavs, perlen ligger i, men derimod at elske den perle, som ligger i støvet.

Alt, hvad vi ejer, er noget, vi har fået skænket ganske gratis. Vi har midt i vores overflod været utroligt heldige, mens andre har været ramt af uheld, forfulgt af fattigdom og til tider af dødens bødler. Vi kan roligt give af os selv, fordi vi jo selv er blevet givet alt. Vi har rettigheder, men også ansvar. Vi er ifølge Paulus, ‘medarvinger med Kristus’ – og det forpligter.

Skulle vi, som aktive seniorer, ikke gå foran og vise, at vi vil være med til at bringe evangeliet også til dem, der er anderledes end os selv. Det drejer sig jo om mennesker, som Jesus har betalt for med sit blod. Vi venter på et liv i harmoni, vil du gøre dit til, at det kan begynde allerede her og nu?

Walder Hartmann Formand & redaktør

Nr. 3

September 2017

3

Historisk

SE, JEG KOMMER SNART Emanuel Pedersen, der blev født i 1904, var én af Adventistkirkens markante prædikanter i forrige århundrede. Han tilbragte de fleste af sine aktive arbejdsår uden for Danmarks grænser; men glemte aldrig, hvor han var født – og hvor han var hjemme. Det gennemsyrer også den prædiken han holdt, da han gæstede årsmødet i København i 1980. Vi bringer her udsnit af denne prædiken.

Det er med spontan glæde jeg står foran jer i dag. 61 flygtige, men også velsignelsrige år er lige så stille gledet over i evigheden, siden jeg overværede mit første årsmøde i København. Jeg kom på cykel fra Sydsjælland, hvor jeg tjente på landet. På bagagebæreren havde jeg en lille papæske med noget ’smørrebrød’. De var gode, for min madmor var god. Over cykelstyret hang min jakke. I jakkelommen havde jeg min bibel, en elastik og en håndbog. Det var den luksus, som passede til min økonomiske situation – og også til den begivenhed jeg var på vej til. Jeg var en 15-årig tjenestedreng, som sled og slæbte 14-15 timer om dagen. Tænk på det, unge mennesker, seks dage i ugen for 25 kr. om måneden.

61 år er lang tid. Jeg husker stadig, da jeg blev standset på 4

Nr. 3

September 2017

Valby bakke af en politibetjent, som sagde til mig: »Det er forbudt at cykle ind i hovedstaden i skjorteærmer«. I 1919 stillede anstændigheden strenge krav til blufærdigheden. Moralen skulle vogtes. Så det var med tilbørlig respekt for loven, at jeg ankom til Ebenezer på det daværende Margrethevej 5, fuldt påklædt.

61 år er mange år – især når man tænker tilbage. Vi burde i virkeligheden være i Det ny Jerusalem nu og ikke her i København. Vi har jo trofast og nidkært formidlet sandheden om Jesu snare genkomst – uden at han er kommet. Åb 22,20

Johannes var landsforvist til Patmos – en trist klippeø, hvor Gud lader ham gennemleve Satans blodige triumftog ned gennem tiderne. Gud lader ham se og opleve menighedens forvildede historie gennem alle århundreder – helt ned til den sidste menighed i vor tid. Han får lov at se din og min åndelige tilstand, vor selvoptagethed, vort storhedsvanvid, vor hårdnakkede ligegyldighed. Det må have været deprimerende og nedslående for den gamle mand.

Men så gryr en ny dag. Solen står op og sender sine varme og lysende stråler ud over det mørke landskab. Himmel og jord viser

sig i paradisisk skønhed. Og midt i det hele ser Johannes det, som han elsker at se over alt andet: Han ser sin elskede Herre og lytter til dennes melodiske stemme, som overbevisende siger til ham: SE, JEG KOMMER SNART. Hvortil Johannes udbryder:HERRE KOM! Adventhåbet var igen tændt i hans hjerte, og han mindes sikkert de ord, som Jesus sagde, før han drog bort: »Jeg går bort og gør en plads rede for jer, og når jeg er gået bort og har beredt plads, så kommer jeg igen«.

Et snart med komplikationer

Kan det være en misforståelse?

En forkert oversættelse? Hvordan kan det sanddru vidne sige sådan, når han ikke opfylder det?

Idet jeg sad og grundede over disse ord, og dette længselsfulde hjertesuk, kom jeg til den slutning, at dette er en af de største kærlighedsbønner, der nogensinde er blevet bedt.

For mig er bønnen mere end det. Det er en af Bibelens farligste bønner at bede. Næsten i klasse med: ’Forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere’. Sæt nu Gud ville finde på at besvare den bøn i samme øjeblik, som vi bad den. Hvad så?

Hvis du bad den bøn, og Gud besvarede den, inden han fik anledning til at pynte lidt på din karakter, hvordan ville din evige skæbne så blive?

Hvor mange af os tør bede den bøn i oprigtighed uden at tilføje et: ’Bare ikke lige nu!’

Men hvorfor beder man i det hele taget den bøn? Habakuk bad denne bøn og spurgte: ’Hvor længe?’ Han var motiveret af

fortvivlelse og harme over den eksisterende syndige tilstand, som Guds folk befandt sig i.

Han var fortvivlet, fordi Gud tilsyneladende ikke gjorde noget ved forholdene. Men midt i denne situation stråler der et klart lys fra Himmelen: ’I skal blive stumme af undren, for jeg udfører en gerning i jeres dage, som I ikke vil tro, når den bliver fortalt’.

Jeg har besøgt forbrydere i fængsel og hørt dem bede: Komme dit rige. Senere fandt jeg ud af, at de gjorde det for lettere at blive løsladt. De vidste, at religion betød noget, når de søgte om benådning.

Jeg har hørt andre bede om, at Jesus dog måtte komme, fordi deres trængsler og forfølgelser var blevet for svære og voldsomme.

Og jeg har nu og da siddet hos en håbløst syg med ulidelige smerter og har lyttet til den samme bøn.

Ved nattetide har jeg bogstaveligt vadet gennem personificeret, menneskelig elendighed i en østerlandsk by. Når trafikken og mylderet stilnede af, blev fortovet taget i brug til senge. Døden

hjemførte regelmæssigt sit rige bytte her – og håbløsheden stirrede tomt ud i det tiltagende mørke, mens udhungrede mødre fødte deres børn på den bare jord eller på stenbroen. Da måtte jeg selv bede om, at Herren dog ville komme og helst skynde sig lidt.

Jeg bad om, at den lyse morgen snart ville bryde frem, da dødens mørke krøb ind i stuen til min egen lille Mor, mens hun for sidste gang så på mig med sine kærlighedsfyldte, brune øjne, som kun hun havde. Jeg hørte hende bede sin sidste bøn for mig og for os alle. Bad jeg af medlidenhed med mig selv, eller var det en kærlighedsbøn til den Herre Jesus Kristus?

Kom Herre Jesus – kan bedes af flere grunde.

Johannes bad, fordi han længtes.

Han længtes efter Jesus, som han tidligere havde lænet sig så tæt op ad, at han kunne høre hans hjerte banke for sig.

Når vi beder den samme bøn, bør det være et udtryk for, at vi elsker den Herre Jesus Kristus.

Det handler ikke om kærlighed som en følelse, men som et livsprincip.

Nr. 3

September 2017

5

Lad os bede denne bøn ud fra tre synsvinkler: Kom, Herre Jesus, som min frelser.

Kom, Herre Jesus, som min advokat og som min talsmand.

Kom, Herre Jesus, som min konge.

Tilsammen udgør disse tre evangeliet. De er det glade budskab om Ordet, der blev kød for os.

For nogle år siden stødte jeg på en ungdomsven her i København. Han havde været adventist, men var det ikke mere.

Kristus kom ikke så hurtigt, som han havde ventet. Han syntes det var meningsløst at stå som ved et stoppested og vente på, at Kristus skulle komme, mens livet passerede ham forbi.

Lad os bare indrømme, at det er svært at vente. Pas derfor på, hvordan I bruger det lille ord: SNART. Selv har jeg levet med

6

Nr. 3

September 2017

det snart, og i den snart-atmosfære hele mit liv. Men jeg har levet dejligt, selv om jeg også har syntes, at der var lidt for meget elastik i ordet.

Jeg var vel 4-5 år gammel, da pastor C.C. Jensen prædikede sit ’snart’ i Odense. Der var noget agtværdigt og frygtindgydende over ham. Han talte om, at der var nogen, som havde samlet sig ’liggendefæ’ i de sidste dage.

Liggendefæ er et gammelt dansk ord for skatte. De havde samlet sig skatte, og jeg havde indtryk af, at det var Odense menighed, der havde gjort det – og jeg blev også hed om ørerne på grund af min lille sparebøsse der hjemme.

Den var halvt fuld af enører og toører. Da jeg kom hjem, gav jeg mor dem alle sammen, så var det ikke længere mit ansvar, at Jesus ventede med at komme.

Vi sad for ikke længe siden i en lille gruppe i Washington

DC og diskuterede, hvorfor Jesus endnu ikke var kommet. Vi blev enige om, at vi selv – Guds børn – er årsagen. Vi har ikke givet nok af vor tid og vore midler og vore kræfter. I lyset fra generalkonferencen i 1888 skulle vi imidlertid tænke mere på at være, end at gøre. Vi er ikke gode nok, vi er ikke retfærdige nok, vi er ikke hellige nok. Vi er lunkne, kolde, etc. Mange andre tanker blev luftet. De ugudelige fik skylden for at Kristus endnu ikke var kommet, Satan fik skylden og alt andet. Men Gud overlader vel ikke til andre at bestemme. Vil Kristus ikke komme, når den af Gud fastsatte tid er inde?

Der er hjemmel for forskellige opfattelser i Bibelen, og for mig betyder det, at vi hver især kan have vores opfattelse af det, når bare Kristi kærlighed motiverer vor tankegang, og at den gode

samvittighed er den formulerende faktor.

Verdens ende spiller egentlig kun en rolle for mig, i den grad det påvirker mit åndelige liv. For min personlige frelses skyld betyder det intet, om verdens ende kommer i 1981 eller 2081. Hvis jeg dør af et hjerteonde i morgen, så er det det, vi skal tænke på.

Er du frelst?

Ægte kristne er dem, for hvem Kristus først er kommet som Frelser. Mange tør ikke sige, at de er frelst. Mange ved ikke, om de er frelst. Mange håber det, og tror det, men de er ikke sikre på det.

Frelse er ikke at være medlem af menigheden. Det er ikke at holde den syvende dag hellig.

Det er ikke at betale tiende. Det er ikke at være vegetar, afholdsmand og ikke ryger. Frelse er hverken Bibel eller Vidnesbyrd.

Det er heller ikke at være syndfri. Frelse er simpelthen at have Jesus Kristus, som sin bedste ven.

Fritz Guy, der er professor i teologi ved Loma Linda University gav en gang sin klasse følgende skriftlige opgave: Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?

Da han senere så de mange besvarelser på katederet, spurgte han: Hvor har I dog fundet alt dette? Min Bibel siger ganske enkelt i ApG 16,31: Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst!

Enhver, der til sin tid går gennem perleportene er fuldkommen frelst, og de er frelste før de kommer til perleportene. Den nye himmel og den nye jord og al den overvældende herlighed,

det er blot en ekstra bonus, som de frelste får.

Hvad med vore skyldkomplekser?

Følelsen af skyld spiller en vigtig rolle i vort åndelige liv, men den må aldrig få lov til at blive mere end en flygtig gæst hos os. Den må aldrig få lov til at sætte sig fast, for da bliver den til et skyldkompleks og er en fornægtelse af Jesu Kristi tilgivende nåde.

Et skyldkompleks er Satans surrogat for en god samvittighed og en væsentlig årsag til ikke at føle sig beredt til Jesu komme.

Hvad betyder det at være beredt?

I 1925 blev der slået en vis åndelig alarm på skolen i England.

Nådetiden ville ophøre i marts dette år. Sådan lød det fra en gruppe i Amerika, der havde fostret en afløser for Ellen White, og det burde nok have gjort os lidt mistænkelige. I stedet blev vi grebet af spørgsmålet: Er vi rede?

Nervøsiteten bredte sig, som dagen nærmede sig. Jack, der elskede fish and chips blev pludselig vegetar for at være på den sikre side. Vi skulle være rede.

Men dagen kom, og dagen gik.

Alle åndede lettet op. Han kom ikke – heldigvis!

Vor frelser vil komme

og vi kan have så travlt med at berede os, så vi forbliver uforberedt. At være rede for Jesus, det er at leve et normalt kristenliv.

Hjemme hos os er vi altid parat til at modtage gæster – undtagen om torsdagen, hvor min kone, Esther, vender op og ned på det hele, mens hun gør rent

Emanuel Pedersen

som beredelse for sabbatten. På andre tidspunkter er gæster altid velkomne. Men så hænder det, at telefonen ringer og en eller anden melder, at hun lige smutter indenfor, når hun er færdig med at handle. Straks begynder Esther at rette på stolene, fjerne støv, der ikke er der og rette lidt på et maleri, der synes at hænge skævt.

Hvorfor gør hun det? Fordi hun lige vil sikre sig, at alt er i orden – selv når den bedste veninde er på vej.

Vor bedste ven er Jesus

Ham kan vi tro under alle livets forhold. Ham kan vi have tillid til under alle livets omstændigheder. Det giver fred i sindet og i hjertet, og når du har den fred, så er du rede til at møde Jesus, som din konge. Du er rede til at kunne bede bønnen: Kom, Herre Jesus! Kom snart!

Tekst: Emanuel Pedersen Illustrationer: Fra Bibelens Skatte­k ammer bind 10 Nr. 3

September 2017

7

1

Af pladshensyn kan vi kun præsentere nogle få fotoindtryk fra stævnet; men mange flere kan findes på senior.adventist.dk. Fotomontagen her viser: 1. Solskin og samvær på terrassen 2. Willy Aronsen - stævnets hovedtaler 3. Stævnets 'familiefoto' 4. Aftenstemning både ude og inde 5. Johnny Kaspersen præsenterer sin interessante Thorarulle

3

4

8

Nr. 3

September 2017

5

2

Seniorstævne 2017

UROEN I BALANCEN SKABTE FRED I TANKEGANGEN Det traditionelle seniorstævne for danske og norske seniorer blev i år afholdt på Kursuscenter Severin, der med sin placering mellem de to lillebæltsbroer viste sig at være et fremragende mødested for 165 ungdommelige og livsglade mennesker, der alle blev født , før verden gik af lave: 'Sikke en fantastisk energi'! udbrød Severins kundechef, da jeg bad hende give sin karakteristik af de mange seniorer, der i fem dage indtog Coop-bevægelsens moderne kursusstævne og fyldte de mange lokaler med smil, sang og sommerglæde.

Der var deltagere fra både Norge, Sverige, Frankrig, Californien, Virginia og Danmark, da seniorstævnet åbnede den 18. juli. De fleste havde allerede været rundt for at orientere sig på stedet, da kundechef Angelika Rosenberg bød velkommen til Severin og orienterede om stedets historie og baggrund. Bl.a. fortalte hun om bevæggrunden for at navngive de mange kursuslokaler med navne som Ba­ lancen, Opdagelsen, Evigheden, Tankegangen, Fremtiden etc.

Stedets gæster skal stimuleres og inspireres til at yde en aktiv indsats i det lokal-samfund, som de vender tilbage til, når et ophold på Severin slutter. Alle kursuslokaler er smykket med sentenser og smukt designede uro'er, der leder tanken hen på det aktuelle lokales navn.

De 165 deltagere kunne se frem til at varieret program, der nok skabte bevægelse, der nok ville skabe bevægelse, men også være med til at fremme en afbalanceret seniortilværelse.

Stævnets hovedaktører

var dels den fra Sverige inviterede norske Willy Aronsen, der med sin daglige morgenmeditation og spontane sangindslag opfordrede os alle til at forny vandringen i Mesterens fodspor.

Men det var også de aktive ledere af værkstedsgrupperne: Ervin Thomsen, der satte et forfriskende nyt fokus på dele af Åbenbaringens bog, Arthur Hansen, som med lune og indsigt, skildrede herregårdslivet på Fyn og tog sine tilhørere med på en medrivende rejse til adventismens pionerdage i New England.

Doris Svendsen hjalp til at udvikle sin gruppes kreative evner, idet de forvandlede uanselige sten til farverige portrætter og festlige hilsener.

Johnny Kaspersen bidrog til at øge kundskaben om Bibelens forunderlige historie, mens Inge Aalstrup aktiverede muskler og led hos nogle få i Severins fitnessrum.

Ingen kunne heller undgå Joan Kristensens smittende energi, når hun morgen og aften ledte de sangglade seniorer i fællessange, der var hentet fra den gamle, røde ungdomssangbog.

Eftermiddagsture og venskabelig hyggesnak

Eftermiddagene på årets seniorstævne bød på mulighed for ture på det smilende Fyn, eller hyggesnak på Severin med mulighed for at nyde stedets fantastiske kagebord.

Ca. halvdelen valgte at tage på tur med den bestilte todækkerbus, der onsdag kørte til Odense, hvor man så måtte vælge at trænge dybere ind i H.C. Andersens univers, eller at følge en veloplagt Knud Erik Winther Jensen rundt på Brandts klædeNr. 3

September 2017

9

fabrik, der nu er et kulturhistorisk museum, hvor man finder både værksteder og gallerier.

Torsdag kørte bussen på tur til Vestfyn med et interessant stop på Krengerup Gods, hvor deltagerne både blev præsenteret for træk fra vævningens historie og for Nordeuropas største samling af gamle Skoda-biler.

Begge samlinger var både informative og tankevækkende og blev efterfulgt af en tur forbi flere fynske herregårde.

Fredag eftermiddag bød på brovandring for de vovelystne og en spændende sejltur på Lillebælt for de mere naturglade. Målet for sejlturen var at finde nogle af Lillebælts marsvineflokke. Og det lykkedes!

Aftener til stilhed og eftertanke

Seniorstævner giver appetit på livet, men skærper også den rent fysiske appetit. Restauranten var derfor et attraktivt mål både morgen, middag og aften. Hvad badevægtene har afsløret efterfølgende, forbigår vi i stilhed.

Derimod skal naturligvis nævnes aftenmøderne, hvor henholdsvis Danmark og Norge fik anledning til at præsentere nogle af de nationale noder eller unoder.

Blandt aftenprogrammerne står lørdag aftens koncert friskest i erindringen. Rebekka Falk og Zakarias Daescu havde blandet en musikalsk cocktail, der fornyede bedsteforældregenerationens tro på fremtiden. Tak for en musikalsk oplevelse til to unge, der på værdig vis vil komme til at præsentere Adventismens værdisæt for mennesker i fremtidens Danmark.

Personlige reaktioner

Tiden siden seniorstævnet har budt på et væld af reaktioner.

Fra en relativ ny adventistsenior lød det: 'Jeg takker endnu engang for et virkeligt godt og vel tilrettelagt senior-stævne. Det kunne ikke være bedre. Gode hoteller, pragtfuld mad, gode hyggelige og spændende møder med gode foredragsholdere og musik/sang.

Håber det om 2 år bliver på Severin igen. Stor ros. Tak for alt'.

Dorrit Bashir 'Stor – Stor tak til både Walder og Angelika med hver jeres dygtige ‘stab'. Et fantastisk sted, vidunderlig mad, lavet og serveret af et altid smilende personale. Et super program som du Walder og din bestyrelse havde sat sammen til os. Alt VAR SÅ GODT, 1.000 TAK'.

Aase Kofod Der skal lyde et meget stor TAK til dig og bestyrelsen for jeres store arbejde med at finde et nyt sted til Senior Stævnet, og planlægge et godt program.

Det er lykkedes til perfektion. Severin er et herligt sted, og forplejningen var i top. Hele programmet var så fint sat sammen, men det var svært at vælge imellem de gode grupper.

Esther Wilby En refleksion fra sommerstævnet på Severin juli 2017

Jeg og min hustru deltog med glæde i SDA-Seniorstævnet i Middelfart, hvor vi mødte gamle venner og bekendte fra ungdommen.

Jeg tror, at de fleste deltagere vil tænke tilbage på stævnet som en stor succes, både hvad angår møderne, værkstedsgrupperne, turene til Odense og Sydfyn, og vandringen på toppen af den gamle bro, samt marsvineturen på Lille Bælt.

En vigtig ting for succes er, at gæsterne føler sig godt tilpas i omgivelserne.

10

Nr. 3

September 2017

Her var der ikke de store problemer, – efter hvad jeg har hørt. Smuk natur, dejligt vejr, dejligt hotel med gode senge og stort indendørs fællesområde, – behageligt møbleret, alt lyst og venligt, – professionelt køkken.

Sammenkomst hører med til et samfund som vores, ellers opløses det.

Skal jeg sammenfatte nogle indtryk og følelser fra stævnet, må det blive dette: En stævnedeltager fra Sverige, Gunnar Nilsson, var blevet bedt om at holde bøn ved sabbats­ gudstjenesten.

Hans ord gjorde indtryk på mig, fordi de kom så betænksomt, velformulerende, – og på en måde uventet. Nilsson lagde hotellets ledelse og personale frem for Gud, og bad om Hans specielle velsignelse over dem og deres arbejdsplads. Æren tilfalder den taknemlige og betænksomme!

Kunden har altid ret, siges der.

Men der er tilfælde, hvor leverandører fravælger bestemte kunder.

I mit daglige virke har jeg i nogle år haft en forretningsmæssig kontakt med hotel Severin.

Severin var SDA-Seniorernes leverandør i sommers. Og vi seniorer, var kunden.

Kunder udtaler sig udadtil generelt nok oftere om deres leverandører, end omvendt.

Men Severins ledelse og personale har, – overfor mig og andre, uopfordret udtrykt deres

indtryk overfor den sammenkomst vi havde.

Da jeg synes, at stævnedeltager og medlemmer i Seniorforeningen generelt, vil have glæde af vor leverandørs indtryk, – har jeg således foranlediget, bedt Severins kundechef Angelika Rosenberg om en refleksion, som vedlægges min, – til stævnedeltagernes behagelige orientering.

Tak til Angelika og til jer seniorer der var med.

Håber vi snart ses igen.

Allan Møller Og endelig lyder det fra Angelika Rosenberg:

Jeg har rigtig stor lyst til at bidrage med en lille note i jeres blad, for at udtrykke vores taknemlighed over jeres helt usædvanligt positive og glade tilgang.

Både jeg, men også alle mine kollegaer på Severin, har glædet os over det fantastiske arrangement I havde hos os. Det var en fornøjelse at være sammen med jer hver eneste dag hele ugen

igennem, og jeg er ikke alene om at synes at det var en meget speciel ånd og varme i huset med jer som gæster.

Vi får ofte ros for både betjening og mad her hos os, men meget sjældent oplever vi det i den udstrækning vi fik det fra jer. Derfor fortjener I alle også de største roser fra os: Det har været en STOR fornøjelse at få lov til at være værter for jer, og vi håber inderligt at vi får lov til at se jer igen.

Jeg vedhæfter et billede af Walder og mig på afskedsdagen, – og han skal have den største krammer fra mig for at være en super god formidler, en ualmindelig dygtig tovholder og den bedste arrangør man kan ønske sig, når man sidder i den anden ende, som jeg gør!

På gensyn Tekst: Walder Hartmann, Allan Møller, Angelika Rosenberg m.fl.

Fotos: Harry Sættem, Signe Hartmann, Kaj Bidstrup og Trygve Andersen

Nr. 3

September 2017

11

Det nytter

Familien Øster kan ikke slippe Heri, Heri

Timothy på Universitetet

Missionsberetningen ved årets seniorstævne blev fortalt af Morten Jørgen Øster og resulterede i en gave til Heri, Heri hospitalet på kr. 16.000. Vi viderebringer her detailler fra familiens årlige indsats i Tanzania.

Igen i 2017 var Marianne og jeg på Heri Hospital fra januar til slutningen af marts. Vi havde om efteråret pakket en 20 fods container med et solcelleanlæg, som var doneret af danske og udenlandske Lions klubber til Heri, og vi havde fyldt containeren op med hospitalsudstyr, nyt og brugt tøj, sko fra Vagabond og også meget brugt sportstøj, 12

Nr. 3

September 2017

30 årig med brækket ankel

som vi har fået forærende og som er meget populært i vores del af Tanzania. Vi har svært ved at få doneret gode drengebukser, da danske drenge slider deres bukser inden de vokser ud af dem.

Sportstøjet, bluser og bukser bliver derfor brugt som daglig tøj i Tanzania med farvestrålende danske reklameslogans på trøjerne. På den måde kan vi altid kende dem, der har fået tøj af os.

Desværre ankom containeren først til Heri, da vi var rejst hjem, men den kom sikkert derud, og hele solcelleanlægget var intakt. Det er nu, mens denne artikel skrives fuldt monteret af de lokale teknikere, og det hele er samlet og tilsluttet batterier og

det eksisterende elektriske net.

En dansk udsendt ingeniør, har arbejdet ca. 14 dage på dette.

Vi er taknemlige for denne store gave, som har kostet mange hundrede tusinde kroner at indkøbe og senere montere.

Fondsmidler gør en forskel

I efteråret fik vi fra forskellige fonde – ikke mindst Blue Waterfonden-penge til at investere i en ny hospitalsbygning. Den rummer en række kontorer, operationsstue og små sengestuer. Den skal fortrinsvis bruges til en ny fødeafdeling, men også intensiv overvågning af svært syge patienter, som skal ligge på nogle af de små stuer.

Der er planlagt flere bade og toiletrum i den nye bygning, og den er nu snart oppe i rejsehøjde.

Mens vi var derude indkøbte vores forening en ny rundsav, som er konstrueret til at save alle hospitalets mange eukalyptustræer til tømmer, der kan bruges i nybyggeriet. Denne sav opfyldte et længe næret ønske fra hospitalets side, og som man kan se af billedet er der allerede produceret en del tømmer til byggeriet. Der er også bygget en hal til opbevaring af sav og tømmer ved siden af containerne, som vi har sendt til hospitalet. Containerne bruges nu til opbevaring af materialer for hospitalet. De fungerer som aflåste lagerrum. Det er en kæmpe fordel, at hospitalet kan være selvforsynende med træ, hvor de tidligere har måttet indkøbe tømmer.

Fattige hospitalspatienter

Mens vi var på hospitalet blev vi opfordret til at betale for 3 fattige patienters ophold og behandling. De var blevet akut behandlet for dels brækkede ben og tarmslyng, og efter vi er kommet hjem har vi betalt for yderligere tre patienter. En sådan regning løber op i 3-4.000 kr., før alt er betalt for en patient, og hospitalet må, hvis vi ikke sprang til og betalte, afskrive beløbene.

Nogle af patienterne har betalt noget af beløbet selv ved at samle ind hos familie og naboer, men det kan ikke altid lade sig gøre. Flere Lions klubber har hjulpet os med at betale nogle af pengene, og dem er vi i støtteforeningen meget glade for, da man jo kun kan bruge pengene én gang, og vores penge i forenin-

gen kan så tjene andre formål på hospitalet. Blandt andet hjalp vi en godt 30 årig fattig familiefar med at få sit ankelbrud opereret.

Han brækkede anklen under arbejde i april 2016, og havde i et år forsøgt at finde et sted, hvor man kunne hjælpe ham.

Da han endelig nåede frem til Heri Hospital efter adskillige hospitals- og lægebesøg, var alle hans penge brugt. Foreningen betalte hans hospitalsregning og operationen på Heri fik ham til at gå igen.

Tandklinikken

Tandklinikken vi har lavet derude fungerer nu på heltid med en daglig leder Masano, som er Dental assistent, en mellemting mellem en tandlæge og tandplejer. Han er meget dygtig, erklærer Marianne, som har overværet hans arbejde i de måneder, vi var derude. Han kan så mange ting indenfor tandbehandling, at klinikken nu fungerer hele året rundt, og ikke bare når vi er der, eller en anden dansk tandlæge er på besøg.

Vi sender indholdet til en hel tandklinik ud til Heri med en container til efteråret, og den skal så bruges til en satellit klinik i Kigoma. Når vores student Timothy er færdig som tandlæge om tre år, skal Masano og Timothy i fællesskab drive de to tandklinikker. Klinikken har vi fået doneret af en tandlæge, der var ophørt med praksis i Kruså, Sønderjylland.

Den nye hospitalsbygning

rede elever, vi støtter, Dorkas og Sago klarer sig alle godt. Deres skoleophold bliver betalt af støtteforeningen. De forældreløse drenge fik besøg af deres »storebror« Frederik fra Danmark, som sammen med en studenterkollega Thor var sammen med os som gæster på Hospitalet i to måneder. Frederiks forældre sponsorerer de to forældreløse drenges ophold på Alpha School.

Adventistkirken, Danmark hjælper også

Vi søgte den danske SDA union om penge fra en fond til mission. Vi fik 7.000 kr til at købe Swahilibibler for, til muslimske elever der går på vores adventistskole i Kigoma, og 40.000 kr. til en evangelisk kampagne i et muslimsk distrikt. Nu glæder vi os til at høre om resultaterne.

Biblerne var vi med til at dele ud på skolen, inden vi rejste hjem.

Nu venter en række foredrag om Heri og om vort arbejde derude.

En del er allerede afholdt, og så planlægger vi afsendelse af en ny container til efteråret, og et nyt besøg på Heri til foråret 2018.

Uddannelse

Også vores små skolelever – de forældreløse drenge Kriana og Baraka samt de to benampute-

Tekst: Morten Jørgen Øster Fotos: Familien Øster Nr. 3

September 2017

13

Herbert Blomstedt 90 år

MED SABBATTEN SOM LIVSRYTME

Ingen ville undre sig, hvis Herbert Blomstedt slækkede lidt på takten. Den 11. juli fyldte han 90 år, og inden året slutter, har han afholdt 90 koncerter verden rundt. Hvortil kommer alle rejser, generalprøver og interviews, der følger med.

Da jeg når maestro Blomstedt via telefonen på et hotelværelse i Hamborg, har han et par dage tidligere afholdt premierekoncert med Bruckners femte symfoni i det nybyggede og enorme koncerthus Elbphilharmonie i Hamborgs havn. Yderligere to planlagte koncerter samme sted i januar 2018 er allerede udsolgte.

Dagen før modtog han Brahmsprisen for sin »dybe respekt for den klassiske arv og for sin menneskelige indstilling overfor musikerne«. Hyldesttalen til hans ære blev holdt af musikkritikeren 14

Nr. 3

September 2017

Julia Spinola, der i april havde udgivet interviewbogen Herbert Blomstedt-Mission Musik. Der sker meget omkring Herbert i disse dage.

Jeg spørger ham, hvordan han orker et så travlt koncertliv med koncerter og generalprøver i Tokyo, Philadelphia, Dresden, London, Amsterdam, San Fransisco, Hamborg, Wien, Stockholm, Leipzig, Oslo, Boston, København og mange andre steder med verdens bedste symfoniorkestre.

Når jeg møder disse fantastiske orkestre er det som at komme hjem til min familie, min musikalske familie, siger Herbert. Jeg arbejder med dem hvert år, og de er vid­ underlige musikere, som gør deres allerbedste.

Når det gælder alle rejser, så tænker han ikke på dem, for alt er planlagt til mindste detalje

af hans manager og dennes sekretær, betalt og arrangeret af orkestrene, der ønsker ham. Eftersom Herbert Blomstedt ikke har nogen mobiltelefon, får han lov til at være i fred på sine rejser, så han kan koncentrere sig om at hvile og forberede sig før prøverne. Den virkelige oase i hans tilværelse er imidlertid sabbatten.

Så lægges partiturerne til side, alle hans orkesterkollegaer ved, at den dag er fredet. Han besøger gerne den nærmeste Adventistkirke, hvor han befinder sig, og han får ofte anledning til at prædike.

Mere eftertragtet end nogensinde

En anden oase finder han i sit elskede Bengtstorp i Bergslagen.

Gården er arvet fra hustruen Waltrauds familie. Den ligger smukt ved en sø i nærheden af Gyttorp. Den yngste datter

Kristina bor med sin familie i huset, så han bliver mødt med omsorg, når han indfinder sig der. Ofte har han kunnet bruge 3-4 sommeruger på at plukke bær og svampe i de nærliggende skove, hvilket han nyder meget. I dette hans halvfemsindstyvende leveår bliver det måske bare titolv dage, fordi hans arbejdsprogram er så fyldt.

Orkestrene konkurrerer om at få mig til så mange koncerter som muligt i dette jubilæumsår, for det sælger jo, og man gør meget ud af, at jeg fylder 90 år. For visse personer er jeg måske et trækplaster, men for de fleste betyder mit navn ingenting, siger Herbert – både lidt smigret og ydmygt.

Journalisterne står i kø for at få bare ti minutter på telefonen – eller rejser kloden rundt for at opnå en halv times interview.

I år bliver det til mindst 100

interviews. I alle interviews spørger journalisterne ind til den kendsgerning, at han er en bekendende kristen, adventist og sabbatsholder. Oftest spørger de også til hans sunde livsstil uden alkohol og tobak.

Desværre har folk ikke længere samme begreb om klassisk musik, som da jeg var yngre. Musikjournalisterne kender meget til musik, men finesserne fatter de ikke længere. Det kommer derfor ofte til at eje sig om, hvordan jeg kan være så rask i min alder. De håber at få det sar, som de allerede kender, at jeg ikke ryger eller drik­ ker. Men det er jo bare en del af hemmeligheden.

Herbert Blomstedt vil gerne fremhæve, at sundhed er en gave.

Han nævner broderen Norman, der levede lige så sundt – og tilmed var læge, men som desværre ikke fik den samme gave givet.

Der findes mange dygtige diri­ genter i verden, men det som ad­ skiller mig fra alle andre er, at jeg holder sabbatten. Men jeg ville også gerne høre dem pege på, at når jeg dirigerer, så lyder det anderledes, end når mine kollegaer gør det.

Herbert Blomstedt er dog glad for, at der sættes fokus på hans livsstil og tro. Han er nemlig en engageret ambassadør for Adventistkirken, som han sætter stor pris på. Han vil gerne, at andre skal se, at adventister er helt almindelige mennesker, for der findes jo stadig mange fordomme om os.

Sabbatten går som en pulserende livsrytme gennem Herberts karriere. Ofte har han oplevet mirakuløse beviser på Guds omsorg og magt. Hans

debutkoncert betød et stort gennembrud, men der gik nogle uger, før Norrkøpings symfonikere vovede at ansætte Herbert Blomstedt som dirigent på trods af hans ønske om at respektere sabbattens hellighed. Siden har han ikke mødt større modstand på grund af sabbatten.

Ny indsigt

Johannes Norrby, der var agent for Stockholmsfilharmonikerne, stillede ham dog en dag et spørgsmål, der fik ham til at se lidt anderledes på sabbatten og dens hellighed. Norrby, der selv var en kristen sagde til ham: »Jeg respekterer din indstilling til ikke at ville øve på sabbatten.

Men jeg kan ikke forstå, at når du hævder, at du spiller og musicerer til Guds ære, hvorfor vil du ikke ære Gud på sabbatten?« Herberts far, pastor Blomstedt, forberedte sig gennem ugen ved at studere, men når solen gik ned om fredagen, lagde han sine bøger til side for at være sammen med sin familie. Sabbatsmorgen holdt han så den prædiken, som han havde forberedt ugen igennem.

Det var løsningen på mit pro­ blem. Jeg studerer mine partiturer og øver med orkesteret hele ugen, men når solen går ned om freda­ gen, så studer jeg ikke flere partitu­ rer. Jeg holder min prædiken, når jeg står på podiet foran orkesteret.

Jeg kan ikke nægte nogen at lytte til musik, bare fordi det er sabbat. Det er ikke længer logisk for mig.

Tekst: Rainer Refsbäck Fotos: Tor Tjeransen

Nr. 3

September 2017

15

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

INVITATION TIL SDA SENIORER

TUR TIL ALBIR I SPANIEN

15.-22. november 2017 arrangerer Alfa Travel i Norge en tur til det solrige Spanien. · Afgang fra Kastrup kl. 11.10 · Ankomst – Alicante kl. 14.30 · Bustur til Albir Playa Hotel (ca 45 min) · Dagligt morgenmad og middag på hotellet · Opholdet inkluderer daglige andagter, tid til ferie og afslapning, to udflugter med skandinavisk guide · Pris kr. 7.950 pr. person i dobbeltværelse · Tillæg for enkeltværelse kr. 950,· Ankomst til Kastrup den 22/11 kl. 10.30 Interesserede bedes henvende sig til Alfa Travel på tlf. 0047 3225 0870 eller post@alfatravel.no Tilmeldingsfrist senest den 30. september.

Det sker i 2017 2. september

Sommermøde i Lille Nørlund og jubilæumssab­bat på Vejlefjordskolen.

16. september

Regionsmøde i Nærum

Regionsdag i Køge

28. oktober

12. november

Seniortræf for seniorer i Nærum

26. november

Seniortræf for seniorer i Ll. Nørlund