nytfokus
26
Ansvar for mit liv ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…
nytfokus
26
Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter. Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis. Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.) Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Anne-May Müller Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk Udgives med støtte fra KEHAP Fonden ISSN: 2246-6053 Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann, Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk Illustrationer i bladet: thinkstockphotos.com Pressefoto (Sisse Fisker) animalliberationfront.com Adventistkirkens Mediecenter Forside foto: thinkstockphotos.com
2
Tag
ansvar af Sven Hagen Jensen
Dette nummer af Nyt Fokus kommer til at handle om sundhed. Sundhed er en kristen værdi, som vi ikke kommer uden om. Det var apostlen Johannes, der sendte denne hilsen til en kristen ven: ”Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt“ (2 Joh 2). Og hvem ønsker ikke det for sig selv og sine nærmeste? Sundhed i både krop og sind berører os alle, da det har at gøre med vores personlige velbefindende og samtidig griber ind i vores samliv med andre. Selvom vi har et sundhedsministerium, som koordinerer det offentliges sundhedsfremmende foranstaltninger, og et stort sundhedspersonale, som vi kan trække på, når vi har brug for det, så må vi også som kristne være villige til at tage et personligt ansvar for vores liv, vores familier og vores omgangskreds, hvad sundhed angår. Dette blad kommer ikke til at handle om sygdom, løftede pegefingre eller ekstrem livsstil. Vi vil gerne med dette nummer foreslå nogle enkle, praktiske, og i mange tilfælde også velkendte og almengyldige råd, som vil give bedre livskvalitet for os selv og dem omkring os. Dette er ikke et udtømmende bidrag til sundhedsdebatten. Der findes mange udmærkede blade og magasiner, ja tv-udsendelser, der beskæftiger sig med sundhed. Men her vil vi gerne understrege vigtigheden af selv at tage ansvar for valgene i vores liv og ikke lægge ansvaret over på systemet eller skæbnen. Der er så meget, vi selv kan gøre for at forebygge sygdomme, hjælpe vores familier til at finde mening og livskvalitet, og tage de nødvendige foranstaltninger og hensyn til fælles gavn for alle. Da mennesket er en helhed, vil vi også i følgende artikler se, at de forskellige dimensioner af menneskelivet spiller sammen for at fremme et optimalt og velfungerende liv. Tag ansvar for det, du kan tage ansvar for, og overlad det til Gud og vores dygtige sundhedspersonale, som du ikke har indflydelse på.
Helhedssyn på mennesket I enhver generation er der mennesker, der går op i, hvad mennesket er, og hvordan man lever livet meningsfuldt. Den romerske digter Juvenal i det 2. århundrede tænkte mennesket som et uadskilleligt hele: ”Man bør bede til at have en sund sjæl i et sundt legeme.“ En anden lige så gammel forestilling var, at mennesket er delt i to eller bestemt af modsætningen mellem to principper, fx godt og ondt, sjæl og legeme, guddommeligt og menneskeligt, åndeligt og materielt. Hvad man gjorde med den fysiske krop, spillede derfor ingen rolle for de ædlere sider af mennesket: det sjælelige og åndelige. Efter 1870, da de moderne tider slog igennem, forsvandt denne dualistiske menneskeforståelse: Sjæl og krop er ikke modsætninger, men dele af den samme biologi. Derpå vendte man interessant nok tilbage til en gammel forståelse af sammenhængen mellem krop og psyke. Kongen og forfatteren Salomo skrev i et af sine 3.000 ordsprog: ”Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne“ (Ordsprogenes Bog 17,22). Krop og psyke er påvirkelige af hinanden – en fuldt anerkendt biologisk sandhed, som allerede var forstået for 3.000 år siden. Nu om dage er det almindeligt at se mennesket i et sundhedsperspektiv. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) beskriver fx sundhed som ”en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.“ I 1999 indløb et forslag fra den tredje verdens lande anført
Robert Svendsen Præst og tidligere missionær og fysioterapeut på Grønland
af Robert Svendsen af de arabiske nationer om at tilføje ”åndelig velvære“ til definitionen. Da en sådan udvidelse af definitionen krævede 2/3 af medlemslandenes accept, faldt forslaget. Den letteste at forholde sig til af de fire dimensioner er det fysiske velbefindende: vi mærker vores krop i form af smerte eller styrke. Sværere er det at beskrive socialt velbefindende: vores sociale kompetencer i mødet med andre mennesker. Den mentale sundhed beskriver vi lettest i forhold til fraværet af psykiske sygdomme med diagnoser som fx psykoser, neuroser og skizofreni. Det er straks sværere at beskrive psykisk velvære, fx i oplevelsen eller følelsen i arbejdsrelaterede situationer, trivsel i hjemmet eller i familien. Der hvor det bliver rigtig svært er, når vi indlader os på at beskrive, hvordan vi oplever den åndelige dimension i forhold til sundt velvære. Her føler de fleste nok, at de er ude på ”Herrens mark“. Og alligevel viser undersøgelser – en undersøgelse foretaget på Baylor universitetet i USA i 2014 – at bøn som en religiøs praksis fremmer mental sundhed, hvis du tror på en kærlig og beskyttende Gud. Vi bliver hele tiden bombarderet med nye opskrifter på, hvad vi skal gøre for at få det bedste ud af livet. Hertil er der at sige, at opskriften ligger i at have balance i tingene. At svede i et motionscenter er kun en brik i det samlede puslespil. Hvilken energi, du fylder på kroppen i form af mad, er en anden væsentlig brik. Hvad dine tanker er optaget af, er endnu en brik i puslespillet, som er afgørende for det meningsfulde liv. ”Et ordentligt menneske tænker på andre end sig selv,“ har Svend Brinkmann, professor i almenpsykologi, udtalt. Helheden i det meningsfulde liv indbefatter derfor, at vi også søger udad og opad. Udad til vores næste og opad til en kærlig og beskyttende Gud.
3
Små ændringer i livsstil kan blive til gode sunde vaner, som både kan ses og mærkes på krop og sind. Her vil vi nævne nogle af de vigtigste ingredienser i en sund livsstil...
Sunde vaner af Henrik Jakobsen
4
Sådanne ændringer oplevede jeg selv fra barndommen af. Jeg tror ikke, jeg kunne skrive denne artikel, hvis ikke mine forældre havde lært gode vaner og sunde tiltag mod betændelsestilstande med plantebaseret mad og virksomme urter fra folk omkring Skodsborg Badesanatorium. Ændringerne virkede så godt, at de blev ved med at være vegetarer. Senere i livet mødte jeg en pioner inden for helse, Per M. Christiansen, og fik en uddannelse som helsevejleder i hans livsstilsforretning, Sundhedskost, i Århus. Det var meget bekræftende at høre, hvad folk fik ud af at tage vare på sig selv.
MOTION Motion er vigtig for at vedligeholde kroppen og dens funktioner, gerne ved styrketræning, kredsløbstræning og balancetræning. Det er med til at skabe mere overskud fysisk og psykisk og kan faktisk forbedre kroppens biologiske alder. Når man mærker, at det virker, får man lyst til at fortsætte og kommer derved ind i en god cirkel. Effekten er meget markant, selv efter kort tid. Der er mange muligheder, lige fra at dyrke motion alene i naturen til fitnesstræning eller social holdsport. Du kan selv vælge den form, der passer til din alder og dit gemyt.
GOD FORVALTNING OG MERE ENERGI Flere og flere vælger kødløse dage, fordi de er miljøbevidste omkring CO2-belastningen. Mange vælger økologi for at beskytte naturen og vores fælles vandresurser. Der er også flere, der stiller spørgsmål ved bivirkninger af den medicin, vi indtager, og hvad der sker, når medicinresterne sendes videre til rensningsanlægget, som ikke altid effektivt standser dem. Vi vil jo gerne gøre det bedste for vores børn og skabe de gunstigste betingelser for fremtiden. I Tyskland og Schweiz har man stor praktisk erfaring med de selvhelbredende kræfter i mennesket, som sættes i gang, når de får de rette betingelser i form af kost, motion, mentalt og åndeligt input, hvile, frisk luft, rent vand, vitaminer og mineraler. At tage det hele på én gang, kan være lige så stor en opgave, som at spise en elefant. Men tager man det bid for bid, vil man se, at det gør en positiv forskel.
MAD Maden, vi spiser, giver næring, som omsættes til energi, og holder kroppens forsyninger vedlige. Den kan også forebygge mod sygdomme og virke som kroppens naturlige medicin under den rette vejledning. Jeg kan fx anbefale ”Det helbredende køkken“ af Mikael Bitsch. Bogen introducerer lækre grønne retter, der har indflydelse på sundhed, velvære og vægt, uden at maden bliver dyrere. Motion er vigtigst, og maden følger lige efter. Men hvad afholder os fra at fokusere på begge? HVILE Hvile er ofte en forsømt velsignelse, som er helt gratis at bruge. Den hjælper kroppen med at restituere fysisk, mentalt og åndeligt. Vi har brug for vores daglige søvn, regelmæssige fridage og ferier, for at vi kan fungere optimalt. Hvile er en kristen værdi, som har sin oprin-
Henrik Jakobsen Livsstilsvejleder, underviser på Vejlefjordskolen i livsstil og fitness
Loma Linda Californien
Sardinien Italien
Ikaria Grækenland
Okinawa Japan
Nicoya Costa Rica
delse i skabelsesberetningen i 1. Mosebog, kap. 1 og 2, hvor Gud opdelte døgnet i nat og dag og hvilede efter sit skaberværk på den syvende dag. Når man sådan hviler en hel dag, kan man næsten føle sig stresset, fordi hjernen og kroppen stopper op. Men det at have tid til Gud, sin familie og venner eller være i naturen er nogle af de fantastiske ting, man kan glæde sig over. Sådan en dag bliver anderledes, hvor det hele stilles på pause. BLUE ZONES OG ENKLE SUNDHEDSPRINCIPPER Forsker Dan Buettner har undersøgt befolkningsgrupper og områder, hvor folk har det bedre sundhedsmæssigt. Han har skrevet en bog, der hedder ”Blue Zones“, hvor han beskriver fem steder i verden, hvor folk lever bedre og længere. Han har fundet frem til ni livsstilspunkter, som er gennemgående i de fem blå zoneområder, og som han mener, er nogle af grundene til den længere levetid: • • • • • • • • •
Moderat og regelmæssig fysisk aktivitet Mening med livet Et mindre stressfyldt liv Moderat kalorieindtag Plantebaseret kost Minimalt alkoholindtag Religiøst eller åndeligt engagement Et engageret familieliv Et aktivt socialt liv
DR1 har været ude at se på de fem steder og viste bl.a. et besøg med Sisse Fisker i Loma Linda, USA. Her drejede det sig om syvendedags adventister og deres tilgang til sunde vaner, inklusive deres religiøse livsstil. Deres sundhedsprincipper kan deles ind i otte hovedprincipper for at gøre det nemt at bruge i hverdagen: Fysisk aktivitet, hvile, god ernæring, frisk luft, lys, mådehold, rent vand og tillid til Gud. På forunderlig vis spiller disse forskellige principper sammen og virker til vores bedste. Enkelt og billigt. Hvis du vil se alle DR-udsenm på deres hjemmesidelserne, kan du finde dem de, og bogen ”Blue Zones“ findes på nettet. I dende livsstilsDanmark findes der spændende gslinjer. Min kurser efter disse retningslinjer. deerne af og kone og jeg har prøvet ideerne senere selv undervist. Det,, at man selv ad der giver kan prøve og erfare, hvad ælge til og mening, gør, at man kan vælge des ogs så fra. Sundhedskurser findes også på nettet. I Loma Linda,, hvorr ncipman fulgte disse enkle principmsnit per, levede man i gennemsnit kke 10 år længere. Det er der ikke edsret mange landes sundhedssystemer, der kan hamle op med. Det handlede om, at lv. man kunne gøre noget selv. Motivet var at være rask og t, mobil så længe som muligt, nsamtidig med at man kunne være noget for andre.
5
d å p t d o Pas g af Per de Lange
1956-klassikeren Livets Stress af Hans Seley gav os denne definition: ”I medicinsk sammenhæng udgør stress den daglige belastning på kroppen – nemlig kroppens uspecifikke respons på alle krav, som stilles.“ Dermed kan det blive stressende med og uden charterferien, med gammelt hus og nyt hus, med skilsmisse og bryllup. Forandringer kan nok fryde, men de får tit kroppen ud af balance. Der kræves store tilpasninger for at finde en ny ligevægt. I tillæg til stressfaktorerne kommer personens holdninger og måder at håndtere stress. Nogle ser spændende muligheder i en stejl bakke, mens andre blot ser et problem. Nogle reagerer automatisk på stressfaktorerne, mens andre holder hovedet koldt og vælger deres stressrespons. Nogle kontrolleres af stress, mens andre kontrollerer deres stress. STRESSFORSKNING Grundlaget for dagens stressforskning blev lagt i 1920’erne med Harvardprofessoren Walter Cannons arbejde med frygtrespons hos dyr. Reaktioner som flugt og kamp blev målt som muskelspænding, åndedrætsrytme, puls,
6
blodtryk, fordøjelsesaktivitet, svedproduktion, spytsekretion, immunforsvar og produktion af stressrelaterede hormoner. Hans konklusion var en kaskade-effekt, som var særlig forbundet med hormonproduktion i hjernen og binyrerne. I 40’erne og 50’erne overtog Hans Selye føringen med mere psykologiske koncepter. ”Det generelle tilpasningssyndrom“ med de tre reaktionsstadier var blandt hans vigtigste bidrag. Første stadium er alarmreaktionen, hvor kroppen sættes i beredskab. Stressangrebet fører til en modstandsfase for at man kan bevare fatningen. I sidste omgang kommer udmattelsen, det tredje stadium. Stress er med andre ord et kriseprogram for overlevelse, hvor kroppen samarbejder med alle dens ressourcer. Man kan opleve at få ”10 mands styrke og 10 mands fornuft“, når det stormer værst. De bedste eksamensopgaver blev jo tit skrevet den sidste aften før afleveringsfristen. Men stress, som ikke finder sin løsning, kan blive en tung byrde – med risiko for både sygdom og død. Stress kan også defineres som henholdsvis god stress og dårlig stress. Det er sidstnævnte, vi kender bedst med tunge oplevelser og udfordringer på arbejdet, i hjemmet, i skolen eller i tankelivet. Men de ”gode“ belastninger kræver også sit, selv om det føles godt at blive tildelt hverv og ansvar, som man tror på og lever for. Flere studier viser, at stressoplevelserne er i vækst, særligt for os i Vesten. Tidspres, konkurrencesamfund og forventningspres er blandt de almindeligste årsager. STRESSMESTRING Stressmestring engagerer en række professioner fra læger, psykologer og psykiatere til sociologer, sygeplejersker og præster. En række metoder og programmer for stresshåndtering
. . . v l e s g å di er blevet udviklet inden for disse fagområder. Målsætningen er trefoldig: at undgå stress, mestre stress eller udvikle stressfiltre. Det første skridt er at identificere stressfaktorer, tit med hjælp fra forskellige tests. Næste skridt handler om en bevidstgørelse af stressreaktionerne i krop og sind. Sidste skridt kommer egentlig mellem de to første – med udvikling af stressfiltre. Alt fra arv og holdninger til opdragelse og religiøs tro kan fungere som stressfiltre. Nogle mennesker lader sig ikke stresse, mens andre får stress ud af alt. Man kan også lære sig afspændingsteknikker for at imødegå en ellers naturlig reaktion. Stressens løsning findes ikke i piller, men i selve sindet. Det handler om at forstå tanker og følelsesliv, for så at anvende enkle råd og regler i livsholdninger og livsstil. Selye foreslår 5 principper i stressmestring: 1. Stressfaktor kontrol Hverdag og fest består af stressfaktorer i forskellige former og grader af styrke. De er nødvendige for vores udvikling, men kan blive dominerende og farlige. Nogle stressfaktorer pådrager vi os selv gennem valg af livsstil, status, karriere og ansvar. Når man er blevet bevidst om dem, kan man fordele stressfaktorerne på to kategorier: De uundgåelige og dem vi kan undgå. De sidstnævnte bør kunne elimineres. De uundgåelige behandles i de næste fire punkter. 2. Kontrol af stressreaktionen Psykologen Charles Stroebel lægger vægt på at stressreaktionen kan være selvforstærkende, når spændingerne får frit spillerum. Man har brug for at øve sig i bevidst at smile mod den fare, man står overfor, trække vejret dybt og roligt og tage en vurdering, for så at se sig om efter løsninger. De gamle sagde: ”Stik fingeren i jorden og tæl til ti.“ I dag kaldes det at vælge sig et stressfilter.
Per de Lange Dr. Public Health, pastor og tidligere redaktør af Sunnhetsbladet
3. Socialt netværk 210.000 danskere over 16 år er ensomme – uden et socialt netværk af familie, bekendte og venner. Forskerne Berkmann og Syme viste bl.a. gennem Alameda studiet, at dødeligheden ikke blot blev reduceret ved sund kost, motion og frihed fra tobak, men også ved at have en ægtefælle, venner, at gå i kirke eller at deltage i foreningsaktiviteter. Jo mere stress du oplever og kæmper med, jo mere har du brug for et socialt netværk. 4. Pas godt på dig selv Når krop og sind får lov til at følge de 8 helsenøgler: Frisk luft, friskt vand, solskin, fysisk aktivitet, hvile, sund kost, frihed fra rusmidler og et åndeligt liv med tillid og håb, har man fordele, som kan imødegå livets stressfaktorer. John Farquhar ved Stanford Universitet siger: ”Gennem fornuftig, regelmæssig og systematisk brug af kroppen, vil du opleve mere velvære, mere styrke og en mildere og mere afspændt attitude over for hverdagens belastninger.“ 5. Åndelig balance Albert Schweitzer skrev engang: ”Jeg ved ikke, hvad du har i vente. Men jeg ved, at de eneste blandt os, som vil finde sand lykke, er dem, som finder et sted at tjene.“ Hans Selye har en lignende konklusion: ”Skal man opnå fred i sindet og selvrealisering, så har man brug for at give sit liv i tjeneste for en sag, man tror på.“ Mennesket er en helhed med fysiske, mentale, sociale og åndelige dimensioner foruden det, man kunne kalde vertikale aspekter. Oplevelsen af at være alene i universet bliver omtalt som en dybere moderne stressfaktor. Forbindelsen opad er en uudtømmelig ressource. Mon ikke vi hver især har adgang til den bedste stresshåndteringsstrategi, hvis vi blot lukker op for den?
7
VAND
er godt aff Sven Hagen Jensen
Rent vand er godt, både indvendig og udvendig. Bruges det rigtigt, så fremmer det sundheden og modvirker sygdomme. Vand siges at være den næstvigtigste livsbetingelse efter luft. Vi er skabt til at gøre brug af vand. Når man for eksempel leder efter livsbetingelser andre steder i verdensrummet, så søger man efter spor af vand.
Her i denne artikel skal vi ikke til andre planeter, men fremhæve de velsignelser, vandet giver os her på jorden. Vi skal heller ikke dele en bunke videnskabelige statistikker med dig, men tage et mere generelt syn på vandets goder. Vi ser konsekvenserne, når der er tørke og mangel på vand. Fra min tid i Vestafrika husker jeg tydeligt, når tørtiden havde varet længe, brøndene var ved at løbe tørre, vand-
8
hullerne var omdannet til mudderpøle, og både mennesker og dyr stønnede i varmen og længtes efter regn. Kvinder og børn måtte ofte bruge det meste af dagen til at gå mange kilometer efter den smule vand, de kunne skaffe. Vand er livsvigtigt. VAND INDVENDIG Vi skal have rigeligt med vand at drikke for at holde os sunde og raske. Og her i landet kan vi få alt det, vi har brug for. Under almindelige forhold består ca. 70 % af kroppen af vand – hjernen af hele 85 %. Og hver dag udskiller vi 2-3 liter vand ved almindelige kropsfunktioner og endnu mere, når vi anstrenger os og sveder. Hvis ikke væsketabet erstattes tilsvarende, påvirker det både vores fysiske og mentale præstationer og velvære. Her er nogle af de positive funktioner, drikkevandet har på din krop: Det fjerner skadelige giftstoffer, som kroppen tilføres udefra, smører leddene, transporterer ilt og næringsstoffer til cellerne, regulerer kropstemperaturen, hjælper mod at blodtrykket falder til kritiske niveauer, hjælper som forsvar mod blodpropper, fremmer fordøjelsen, hjælper den normale nyrefunktion, forhindrer udtørring af huden, nedsætter tilfælde af urinvejsinfektioner, hjælper mod at opleve gentagne hovedpiner og lindrer også feber. Jamen, er det ikke fint nok, hvis jeg får mit væskeindtag i form af kaffe, te, øl eller cola? Nej, disse har alle bivirkninger, og nogle af dem virker dehydrerende som fx kaffe og cola. Din krop har brug for rent vand. Og dyrker du sport eller har fysisk anstrengende arbejde, så
Sven Hagen Jensen Præst og redaktør
drik ekstra, så du får tilført den nødvendige mængde for at holde væskebalancen vedlige. Vand er også et godt middel imod overvægt. I stedet for at fylde maven med snacks eller cola, når man er småsulten, så tag et stort glas vand. Det fylder tomrummet i maven og feder ikke. Vand er et vigtigt værktøj, når det gælder mentale præstationer. Den menneskelige hjerne, der som nævnt består af mindst 85 % vand, vil føle indvirkningerne, hvis man ikke får vand nok. Det kan medføre hovedpine, ringe koncentration og reduceret korttidshukommelse. Også evnen til at udføre beregninger og hurtigheden af ens beslutningsprocesser kan påvirkes i negativ retning. Så husk at drikke vand gennem dagen VAND UDVENDIG I en omtale af fordelene ved vand læste jeg et sted, at ”enten du ønsker mere glansfuldt hår, yngre hud eller en sundere krop, så er rent, klart vand verdens bedste skønhedseliksir.“ Det er nok ikke ramt helt ved siden af. Også den udvendige brug af vand gør en positiv forskel. Mon ikke de fleste forstår kroppens behov for almindelig renlighed og personlig hygiejne? Vi vasker naturligt hænder efter toiletbesøg og før vi spiser. Vi bader kroppen regelmæssigt. Huden udskiller sved og affaldsstoffer, som må fjernes. Og en tur under bruseren, i badekarret eller ved håndvasken fjerner snavset og stimulerer og hærder huden. Varmt vand har en helbredende og afslappende virkning på kroppen. Det stimulerer immunsystemet, sætter gang i blodcirkulationen og nedsætter stressniveauet. Prøv et varmt bad, inden du går i seng om aftenen. Man har det godt og falder lettere i søvn. Nogle går ikke
af vejen for at svede den ud i saunaen for derefter at springe under den kolde bruser eller hoppe i en iskold sø. Og somme tider gentagne gange for at forøge effekten. Vekselvirkningen mellem varmt og koldt kan afhjælpe problemer i øvre luftveje, blodansamlinger, fodinfektioner og hovedpine. Vinterbaderne gør en dyd af at udsætte kroppen for kuldechok, så blodkarrene trækker sig sammen, for at man derefter kan mærke varmen, når blodet flyder tilbage til fingre, tæer, ben og ansigtshud. De gavnlige effekter skulle være et styrket immunsystem og bedre robusthed mod kulde generelt. Der frigives også signalstoffer fra hjernen, som fremmer humøret. Det anbefales, at man vænner sig til det ved at begynde sine badeture, mens vandet er noget varmere i sensommeren. Koldt vand bruges desuden til at reducere betændelse og smerter ved forbrændinger. Isposer er, som vi ved, et godt middel mod hævelser. Jo, vand har mange gunstige effekter på krop og sind. VAND, FRITID OG VELVÆRE Det er ikke uden grund, at folk søger til sø og strand og badeland i deres fritid og ferier. Vand synes at fremme velværet. Man kan lege og bade i vandet. Svømning er en af de bedste former for motion og træning. Sejl- og rosport er en yndet fritidsbeskæftigelse. Snorkling under vandet med udsigt til koralrev og eksotisk undervandliv er ligeledes et hit. Selv synet af vand fra sommerboligen, båden eller strandbredden har en velgørende virkning. Vand er for folk i alle aldre. Børn elsker det. Vi ældre har godt af det. Vandet er givet os, for at det skal bruges.
9
6 tegn på en sund familie
At have en sund familie er et mål og et ønske for næsten alle. At være i en sund familie, der er kendetegnet af sunde indbyrdes relationer, øger alles trivsel og hjælper hele familien til at yde sit yderste.
af Anne-May Müller Diverse forskning har fundet frem til 6 karaktertræk, der kendetegner den sunde familie. I det følgende kan du læse lidt uddybende om hver af dem, samt få et par forslag til, hvordan I kan styrke netop den del af jeres familieliv og relation.
DE ER FORPLIGTEDE TIL HINANDEN
DE PÅSKØNNER HINANDEN OG VISER KÆRLIGHED
Stærke familier er loyale over for hinanden. De hjælpes ad, deles om de praktiske opgaver, tager beslutninger sammen og stoler på hinanden. For at det skal være en tryg familie, må alle føle sig sikre i relationen, og der må ikke være usikkerhed om, hvorvidt relationen holder.
Det kommer til udtryk ved, at man hjælper hinanden, holder aftaler, ikke er bange for at vise de andre, at man elsker dem. Man har en grundlæggende respekt for hinanden og roser og anerkender, når de gør noget godt. Man giver også mange skulderklap, både verbale og fysiske, og så kan man altid få en god krammer, hvis man har brug for det.
Sådan kan I styrke det: a. Skabe familietraditioner, som er kendetegnende for netop jeres familie. b. Tal positivt om andre familiemedlemmer. c. Fejr mærkedage (forlovelsesdag, bryllupsdag etc) – det styrker familieidentiteten. d. Vis for omverdenen, at I hører sammen og holder sammen.
1
Sådan kan I styrke det: a. Skriv små sedler til de andre i familien, der opmuntrer dem og påskønner dem. b. Før du siger godnat, så sig en positiv ting fra i dag til hver af de andre i familien. c. Giv altid et knus og et kys, når du tager afsted, og når du kommer hjem. d. Brug enhver anledning til at nusse, holde hånd, lægge en arm om skulderen, sidde tæt.
10
2
3
DE PRAKTISERER POSITIV KOMMUNIKATION
Ord kan både såre og læge. Når I kommunikerer på en måde, som opbygger, og som sender klare budskaber, så bygger I en stærk familie. Lær også børnene at kommunikere med respekt og tal sammen med dem om alt muligt, så de lærer at få et ordforråd også for følsomme ting og emner, som kan være svære at snakke om.
Anne-May Müller Præst og familiekonsulent. Hun er gift med Thomas, og de har 4 sønner
Sådan kan I styrke det: a. Lær gode kommunikationsregler. b. Kommuniker klart og tydeligt, men uden at såre. c. Spis sammen uden tændt tv/telefon i nærheden – det styrker kommunikationen og sammenholdet. d. Vær ikke sarkastisk eller nedladende i dine kommentarer til og om andre. 4
DE UDVISER STÆRKE MESTRINGSSTRATEGIER
Det er en stor styrke at kunne rejse sig, hvis man oplever nederlag eller falder. Stærke og sunde familier er modstandsdygtige, og kriser får dem bare til at blive endnu tættere knyttet. Den slags familier prøver at få det bedste ud af selv dårlige situationer og er gode til at acceptere de ting, som de ikke kan ændre på. Sådan kan I styrke det: a. Løs ikke store problemer alene, men involver hinanden, så I sammen løser de store udfordringer – det styrker sammenholdet og giver flere løsningsforslag. b. Vær ærlig og tal om problemerne, det hjælper også børnene til at lære gode mestringsstrategier og giver dem et bedre ordforråd til at tale og forstå udfordringerne. c. Når en i familien møder modgang, så mind hende/ham om alt det, som personen er god til, og som hun/han har klaret flot i fortiden. d. Sørg for at have et godt netværk af storfamilie og venner. Vær ikke bange for at bruge dem i krisesituationer. Det viser styrke at kunne bede om hjælp. 5
DE ER MENTALT OG ÅNDELIGT I BALANCE
Sunde og stærke familier deler åndelige værdier og tro med hinanden. Når man kan dele
dybe følelsesmæssige ting sammen, styrker det båndene, og når man som familie deler de grundlæggende værdier, så har man lettere ved at håndtere konflikter om mere dagligdags ting, for så ved man, at fundamentet er man enige om. Sådan kan det styrkes: a. Tag samtaler omkring værdier, og hvad der betyder noget for jer som familie og som enkeltindivider. b. Udvikl et ordforråd til at tale sammen også om åndelige, etiske og eksistentielle emner. c. Tal sammen om, hvorfor I vælger at gøre, som I gør. 6
DE NYDER AT VÆRE SAMMEN OG BRUGE TID SAMMEN
At bruge tid sammen er en af de bedste måder at vise et andet menneske, at det er mere værd end materielle goder. Så brug kvalitetstid sammen, hvor I uforstyrret kan lave ting, som styrker båndene endnu mere jer imellem. Sådan kan det styrkes: a. Aftal tidspunkter, hvor I er uforstyrret sammen. b. Sluk alle skærme, når I har alenetid sammen. c. Lav ting sammen, som hele familien nyder at gøre. F.eks. hobbyting, spil, sport, udeliv. d. Lad forskellige i familien vælge, hvad I skal lave, så I får dækket alles behov og ønsker. Der er mange andre ting, som kan hjælpe jer med at blive en stærk og sund familie, men dem kan I selv udforske og komme på senere. Men begynd med at evaluere, hvor gode I er på de her seks punkter, og se så på, hvordan I kan styrke dem. Held og lykke med at blive en stærk og sund familie!
11
SENIORLIV af Walder Hartmann Jeg sidder for tiden og planlægger et sommertræf for norske og danske seniorer. I den forbindelse har jeg aflagt flere besøg på Severin, andelsbevægelsens gamle højskole, der nu er omdannet til et fuldt moderne kursuscenter. Hver gang jeg kommer der, er der et udsagn, der får mig til at ranke ryggen og udbryde: Yes. Sentensen, der fryder mig sådan, lyder: Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle – vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege. HVOR GODT VIL DU HAVE DET? ”Alder giver ikke sygdom i sig selv,“ fortæller aldringsforsker Henning Kirk, ”så hvis du vil have en sund og virksom alderdom, er det bare med at komme i gang.“ Da jeg var helt ung og tog på højskole, mødte jeg en del unge, der havde tjent til deres højskoleophold ved om sommeren at sælge bogen: Hold dig Ung. Bogen var skrevet af Carl Ottosen, der selv havde oplevet at kvitte sine fysiske svagheder ved at følge nogle enkle råd, som han havde fået under et ophold i USA. Gennem hele dette skrift går den grundtanke, at man ikke skal give op, fordi man mærker alderens symptomer. Nej, også i de ældre år bør man tage kampen op mod sygdom og den pessimisme, som den er så tilbøjelig til at fremkalde. Det var et af Carl Ottosens slagord: ”Hvor travlt De end har det, så glem ikke hver dag at gøre noget for Deres sundhed.“ En anden af Danmarks store sønner, kaptajn I.P. Jespersen, siger det på denne måde: ”Den største sandhed ligger sikkert i, at Carl Ottosen var en gudfrygtig mand. Det var
12
”Aldersgrænser er altid kunstige,“ siger en aldringsforsker, men nogen gange er det et nødvendigt samfundsonde. Man kan ikke bare konkludere, at når folk er 60, er de på vej ud. Levealderen forlænges p.t. med seks timer hver dag. Derfor må vi lære, at tilværelsen lægger år til livet – men vi må selv medvirke til at bringe liv til årene.
denne livsanskuelse, der var bestemmende for hans interesser og handlinger.“ I dag ved vi med sikkerhed, at livsstilen er meget afgørende for, hvordan helbredet udvikler sig. Den arvelige faktor udgør faktisk kun omkring 25 %. Resten kan påvirkes af den valgte livsstil. LÆNGST MULIG AKTIV I EGET LIV Efterhånden som antallet af ældre er steget, har man også set en stigende interesse for de ældre generationer blandt landets politikere. Dette har smittet af på foreløbig nogle af landets kommuner – f.eks. Esbjerg, der har udviklet en seniorpolitik med målsætningen: Længst mulig aktiv i eget liv. Esbjerg kommunes udvalg på området siger bl.a.: ”En stor generation af seniorer går i øjeblikket og glæder sig til at gå på efterløn eller pension. De har mange planer og ser frem til at nyde de kommende år med børnebørn, rejser og et aktivt fritidsliv. Over en årrække er der sket en markant ændring i opfattelsen af livet som senior. De kommende generationer af seniorer har ønsker og forventninger til livet efter arbejdsmarkedet, som er milevidt fra tidligere tiders generationer. Før talte man om alderdom – nu siger vi seniorliv. Fremtidens seniorer lever et sundt og aktivt liv, hvor der er fokus på oplevelser og livskvalitet.“ Det handler imidlertid ikke bare om, hvad vil det offentlige gøre for mig, men i virkeligheden hvad kan jeg gøre for andre. Jeg er overbevist om, at en sådan holdning vil gøre endnu mere for den enkelte senior end for eventuelle modtagere. Jeg er i virkeligheden overbevist
Walder Hartmann Seniormedarbejder v. Adventistkirken Danmark
om, at humor, glæde, ømhed og oprørstrang er de bedste midler mod alderdom. Allerede den vise mand, i Bibelen kaldet Prædikeren, havde opdaget dette, hvilket kommer til udtryk i hans kendte passus om, at alt under himlen, har sin tid (Præd 3). JEG ELSKER DEN BROGEDE VERDEN Jeg har altid været fascineret af H.V. Kaalunds vidnesbyrd i digtet: Jeg elsker den brogede verden. Heri digter han bl.a.: Kamp maa der til, skal Livet gro, ej Kamp blot for dagligt Brød, men Kamp for Frihed i Liv og Tro – thi evig Stilstand er Død! Når man bliver ældre, behøver man ikke at gå i stå. Alting tager måske nok lidt længere tid, men til gengæld har man tid til en gang imellem at standse op og nyde udsigten; man skal bare ikke bruge for lang tid til at glæde sig over fortidens bedrifter, for der er stadig nye udfordringer, der venter i fremtiden. Oliver Wendell Holmes sammenfatter i virkeligheden glæden ved et aktivt seniorliv meget præcist, men samtidig meget tankevækkende, når han hævder:
At være halvfjerds år ung er somme tider langt mere opmuntrende og håbefuldt end at være fyrre år gammel.
13
LØVEN
der ikke ville spise kød
Har du hørt om en løve, der ikke kunne li’ kød? Nej, vel. Nu skal du høre, det er en meget spændende historie – og den er sand!
14
Løven hed Little Tyke og blev født i Amerika. Lad os oversætte det til dansk og kalde den Lille Sjover. Dens mor var en ondskabsfuld løvinde, der ikke kunne li’ mennesker og andre løver, heller ikke små løveunger. Så da Lille Sjover skulle fødes, stod George og Margaret Westbeau nervøst uden for tremmerne til det bur, hvor fødslen skulle finde sted. Løvinden trampede brølende rundt i buret. Pludselig havde den født, tog den lille klump med sine skarpe tænder og kastede den mod tremmerne. Men George fik hurtigt en hånd indenfor og trak Lille Sjover ud i sikkerhed. George og Margaret fik lov at tage den lille 1½ kg tunge løveunge med hjem til deres landsted, hvor de havde andre dyr gående, heste, køer, får og høns. På taget sad der nogle nysgerrige påfugle og kikkede, killinger tittede frem gennem tremmehegnet og to små hunde dansede fornøjet rundt, da de kom med den nye tilføjelse til husstanden. Lille Sjovers ene forben havde lidt skade af moderens hårde behandling, og den måtte have en skinne på. Den fik varm mælk, som den holdt meget af at drikke. Eksperterne – dvs. de, der var kloge på dyr – havde fortalt George og Margaret, at de skulle begynde at give Lille Sjover fast føde, når den blev tre måneder. Så de fjernede legetøjet og lagde friske kødben fra slagteren frem til den i stedet for. Men helt uventet begyndte den at kaste op, da den snusede til det. Så hvad skulle de nu gøre? – De forhørte sig igen hos eksperterne, og de fortalte dem, at løver må have kød at spise – kun kød – for det gør de i vild tilstand
Læs hele beretningen og se billederne på Animal Liberation Front.com
– en voksen hunløve måtte havde mindst 4 kg frisk kød om dagen. De fortsatte med at give den mælk og babymos, og det syntes at gå vældig godt, for Lille Sjover blev ved med at vokse. Da den var 9 mdr. gammel og vejede 35 kg, fik den skinnen og bandagerne af. De var dog alligevel bekymrede, for deres venner blev ved at fortælle dem, at løver spiser kød, og hvis Lille Sjover ikke fik lært det, så ville den ikke udvikle sig til en stor og stærk løve. Det blev foreslået, at de blandede nogle dråber okseblod i mælken, for at løveungen skulle få smag for blod. Det ville den ikke have. Så prøvede de med blot én dråbe blod til en hel flaske mælk. Den snusede til det og nægtede at drikke det. Et andet forslag var at blande mælken med noget hakket kød og håndfodre den med det. Men Lille Sjover trak sig tilbage og så helt syg ud ved tanken. Efter at deres lille løveunge havde levet et par år på en kødfri menu, udlovede familien Westbeau en belønning på 1.000 dollars (ca. 7.000 kr.) til den, der kunne komme op med en metode til at lære Lille Sjover at spise kød. Der kom mange forslag, men den ville ikke spise det. Så var der en, der henvendte sig og sagde: ’Kender I ikke jeres Bibel? Læs 1 Mosebog 1,30 og find svaret der.’ Ved første anledning fik George fat i sin bibel og læste: ”Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.“ Efter at have læst dette holdt familien Westbeau op med at bekymre sig. Lille Sjover klarede sig fortsat udmærket med vegetarisk mad, som efterhånden bestod af kogt korn, rå æg og mælk. Da den blev fire år, var den fuldvoksen og vejede næsten 200
kg. For at styrke sine tænder og gummer – da den jo ikke ville gnave på ben – fik Lille Sjover nogle tykke gummistøvler at tygge på, som kun varede 3 uger ad gangen. Ja, det var en dyr fornøjelse. Den overlevede ikke blot, men syntes at trives usædvanligt godt med vegetarmad. En af Amerikas dygtigste dyrepassere skulle have sagt, at denne løvinde var ’den bedste af sin slags, som han nogen sinde havde set.’ Foruden Lille Sjover havde George og Margaret også får og køer på deres landsted. Og besøgende blev ofte forbavset over at se denne fuldvoksne løve gå fredeligt omkring mellem får og køer, mens den selv gumlede løs på det saftige høje græs på marken. Det ville vi sikkert også blive, tror du ikke? Nogle af Lille Sjovers bedste venner var kattekillingen Pinky, lammet Becky og hjortekalven Baby. Lammet især ville hellere være sammen med den store løve end noget andet dyr på gården. En dag kom nogle tv-folk og ville filme, hvordan Lille Sjover reagerede på små kyllinger. Til ejernes overraskelse kom de med nogle 4-dage-gamle kyllinger. Lille Sjover var meget omsorgsfuld over for dem alle. Vidste du, at Bibelen forudsiger, at en dag vil alle løver på jorden være vegetarer? ’Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden vil hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem. Køer og bjørne vil blive venner, så deres unger ligger side om side. Løven vil æde græs som oksen’ (Esajas 11,6.7, Bibelen på Hverdagsdansk). Det må blive en fantastisk tid. Det kunne jeg godt tænke mig at opleve. Hvad med dig?
15
Ellen White
Af Ellen White
Vejen til et bedre liv
Vejen til et bedre liv Denne bog beskriver naturens lægemidler så overbevisende, at der her er inspiration at hente til en ny livsstil. At leve i pagt med naturens og sindets love forlænger livet og forbedrer livskvaliteten.
Kr.
165,Ellen White
Foruden at give dyb indsigt i mange væsentlige og praktiske ktiske spørgsmål om sundhed i krop og sind, vil denne bog også å med d sit i kristne menneskesyn bibringe forståelsen af, hvordan vi kan hjælpe syge og nedbrudte medmennesker.
Se flere titler og bestil på danskbogforlag.dk
Concordiavej 16 C · 2850 Nærum · Tlf. 4558 7758 · danskbogforlag.dk
IkdZ^[Ziakhiki
Q \
eak
i f
Z
_d
ikd
Z^[
Z
IkdZ^[Ziakhiki l[
bl©
h[
IkdZ^[Ziakhiki
S
Q \
eak
i f
Z
_d
ikd
Z^[
Z
l[
bl©
h[
S
Zj kZ 7j b[l[ b_l[j \kb
Q \
Z i 5» »Ijh[ii ¸ e] ^lW
(
;
AEHH;IFED:7D9 IjkZ_[Xh[l dh$ ( r
aehh[ifedZWdY[iaeb
'
18/08/05 8:17:58
+
IAEB;D
;
AEHH;IFED:7D9 IjkZ_[Xh[l dh$ + r
aehh[ifedZWdY[iaeb
i f
Z
_d
ikd
Z^[
Z
l[
bl©
h[
S
Gratis brevkursus om
SUNDHED OG VELVÆRE
»El[hl©]j [ fheXb[c» # [j jkd]jl[`[dZ
IAEB;D [di ikdZ^[Ziakhiki
eak
' [di ikdZ^[Ziakhiki
18/08/05 8:42:29
.
;
AEHH;IFED:7D9 IjkZ_[Xh[l dh$ . r
aehh[ifedZWdY[iaeb
IAEB;D ' [di ikdZ^[Ziakhiki
18/08/05 8:51:05
Tjek kskolen.dk for mere info, flere kurser og arrangementer…
10 lettilgængelige kursushæfter med enkle leveregler for at have det godt med sin krop og med sig selv.
Materiale kan bestilles gratis på hjemmesiden, telefon eller email.
• Hvordan påvirker mine værdier og holdninger
kskolen.dk info@kskolen.dk
• Hvad skal jeg spise for at holde min krop sund? mit liv og min sundhed?
• Livsglæde og fysisk velvære Tilmeld dig på
kskolen.dk / tlf. 4558 7770
KORRESPONDANCE
SKOLEN