2017-30 Nyt Fokus

nytfokus

30

Ved livets korsveje ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

nytfokus

30

Ved en

korsvej

Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter.

Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis.

Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.)

Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Anne-May Müller Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk

af Sven Hagen Jensen To unge kvinder stod på grænsen mellem Moab og Israel og skulle træffe et afgørende valg. Skulle de krydse over Jordanfloden og følge deres svigermor, No’omi, tilbage til hendes hjemby Betlehem i Israel, eller skulle de blive i den by og det land, de kendte? Kvinderne hed Orpa og Ruth, og de havde en tragisk historie med i bagagen. De havde giftet sig med Elimeleks og No’omis sønner, Maklon og Kiljon, da familien var flyttet til Moab på grund af hungersnøden i Israel. Men efter ca. 10 år var alle mændene døde, og de tre kvinder var overladt til sig selv. Nu var No’omi på vej tilbage til sin hjemby, hvor hun havde sine slægtninge. Orpa og Ruth fulgte hende på vej, men da de kom til grænsen, måtte de træffe deres valg. No’omi opfordrede dem til at gå tilbage og skabe sig en tryg tilværelse i deres eget land. Efter en bevæget afsked vendte Orpa om og gik. Men Ruth havde andre tanker.

I sit samliv med sin svigerfamilie var hun blevet overbevist om, at Israels Gud, Herren den Almægtige, var den sande Gud, og hun ønskede derfor at blive en del af hans folk. Hun udtalte disse berømte ord:

Udgives med støtte fra KEHAP Fonden ISSN: 2246-6053 Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann, Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk

2

”Hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud” (Ruth 1,16).

Illustrationer i bladet: thinkstockphotos.com Adventistkirkens Mediecenter

Og hun fulgte sin svigermor til Betlehem og blev stammor til Kongg David og Jesus selv.

Forside foto: thinkstockphotos.com

id til anden står vi selv ved voLivet err fyldt med valg. Fra ti tid sveje og må træffe afgø ørende valg i livet. Det vigtigste res korsveje afgørende kke være, om vi vil tro af dem alle må uden sidestyk sidestykke melens og jordens Gu ud og Skaber og på himmelens Gud vælge hans værdier. Vi har i 30 numre se nogle af Nyt Fokus forsøgt at belys belyse ærdiaf disse bibelske og kristne væ værdiåber, at læserne har få ået er og håber, fået uldt stof til eftertanke e. værdifuldt eftertanke.

I dette sidste nummer i rækken vil vi fokusere på begen af at foretage tydningen te valg i livet. de bedste

Så

vælg da livet

Walder Hartmann Seniormedarbejder v. Adventistkirken Danmark

af Walder Hartmann Ingen kommer gennem tilværelsen uden problemer, fejltagelser og sorger, men med Bibelens løfter om, at ingen behøver at gå glip af en sorgløs tilværelse i Guds kommende evigheds rige, gælder det om at fastholde Bibelens bud: ”Så vælg da livet, for at du selv og dine efterkommere må leve!“ (5 Mos 30,19)

Den tidligere overrabbiner, Bent Melchior, indleder sin erindringsbog Så vælg da livet med at skrive: ”Jeg er ikke sikker på, at det stod i mine stjernetegn, at jeg skulle blive gammel nok til at skrive mine memoirer. Jeg blev født i udlændighed i det Tyskland, hvor nazismen marcherede frem… Under de omstændigheder bliver livet en gave, som man forstår at skønne på dag for dag. Hver dag bliver en udfordring, hvor man oplever den forpligtelse, der følger med gaven.”

Hvordan Bent Melchior ville have reageret, hvis han havde været blandt den gruppe jøder, der blev udfordret af Jesus midt i Jerusalems gader med ordene fra Joh 5,39-47, kan vi ikke vide. Udfordringen gælder imidlertid i lige så høj grad mennesker i dagens Danmark, når det stadig hedder: ”I undersøger skrifterne, fordi I tror, at I får evigt liv gennem dem, og skrifterne fortæller jo om mig. Alligevel kommer i ikke til mig for at få livet”.

FRIHED OG KRISTEN LIVSKUNST Gennem flere år har danskerne været kåret som verdens lykkeligste folk. I 2017 blev vi

imidlertid overhalet af nordmændene. Denne årlige statistik har naturligvis noget med værdier at gøre, og dette stikker dybere, end en statistisk undersøgelse kan sætte tal på, men det er en kendsgerning, at mennesker med en kristen holdning til tilværelsen lever længere end f.eks. ateister.

Med Jesu udtalelse i tanke, er det imidlertid passende for os en gang imellem at standse op og spørge: Gør min livsholdning mig duelig til at leve livet, eller spærrer den i virkeligheden for mit forhold til Gud. Jesus gik jo til Skriften og til fortolkningen af Skriften – til kernen i en tradition, som for folk omkring ham var selve livsgrundlaget, og så påstod han: ”I lever jo ikke engang selv efter det”.

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT, NÅR DET ER SÅ LET? I sin lovprisning af Guds ord – Salme 119 – siger Kong David: ” Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti”. Alligevel kan det hænde, at vi oplever livet præcis lige så tomt, som hvis vi slet ikke havde kendt Bibelen. Det at være en kristen kan blive til en rutine, der ligefrem får stresskarakter, men det har aldrig været Guds hensigt!

De mennesker, der var omkring Jesus, var nødt til at høre på, at de endnu slet ikke havde fattet, hvad der er troens hovedgevinst, nemlig livet selv. Og det kunne de få del i med det samme: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (Joh 5,24).

Vi kan ikke skabe det gode liv selv, men vi kan tage imod det som en gave fra Gud. Så vælg da livet, for at du selv og dine efterkommere må leve!

3

Hvordan kan vi

kende vejen? af Leif Hansen Et ordsprog siger: ”Alle veje fører til Rom.” Et ordsprog vi bruger til at beskrive, at der er flere måder at gøre ting på, eller flere måder at nå til målet på. Men baggrunden for dette ordsprog går 2000 år tilbage til romernes brolagte veje, som forgrenede sig ud over oldtidens Romerrige. Vejene var bindeledet imellem Rom og dens provinser. Det var datidens motorveje, hvor soldaterne hurtigt kunne komme frem til de yderste grænser af Romerriget. Og disse genkendelige brolagte veje, skilte sig markant ud fra alle andre veje i Romerriget.

Spørgsmålet: ”Hvordan kan vi kende vejen?”, bliver stillet af disciplen Thomas, da Jesus fortæller sine disciple, at han vil forlade dem og gå til sin fader (Joh 13,33.36). Det var ved nadvermåltidet, da Judas Iskariot havde forladt dem for at forråde Jesus, at tiden var inde, og Jesus siger: ”Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer. I skal lede efter mig, og hvad jeg sagde til jøderne, siger jeg nu også til jer: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme” (Joh 13,33).

Jesu udsagn får flere af disciplene til at spørge ind til, hvad det betyder, at han forlader dem. Først Peter: ”Herre, hvor går du hen?”

4

Leif Hansen Ejendomsfunktionær, freelance skribent og familiefar

(Joh 13,36), og ”Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu?” (Joh 13,37). Men også Thomas, Filip og Judas (ikke Iskariot) stiller opklarende spørgsmål (Joh 14,5.8.22). Disciplenes spørgsmål åbner op for en længere afskedstale af Jesus. En afskedstale, hvor han kredser om flere emner, relateret til, at han forlader dem. Et af de emner er den guddommelige treenighed, enheden imellem Faderen, Sønnen og Helligånden (Joh 13-17). Og han giver det løfte, at selv om han forlader dem, bliver de ikke efterladt alene. For han vil sende Helligånden.

DISCIPLENES SPØRGSMÅL Til Peters spørgsmål svarer Jesus: ”Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men senere skal du følge mig” (Joh 13,36). Jesus beroliger sine disciple: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes!

Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen” (Joh 14,1-4).

Det er på denne udtalelse: ”hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.”, at Thomas stiller sit spørgsmål. Et spørgsmål, som synes at modsige, hvad Jesus netop har sagt: ”Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?” (Joh 14,5). Thomas så nok ikke noget glædeligt i, at Jesus ville forlade dem. Så hans spørgsmål viser måske også bedrøvelse over Jesu udsagn.

Så med barmhjertighed er det som om, Jesus gentager: Dit hjerte må ikke forfærdes Thomas! Du skal ikke være urolig Thomas. Og på Thomas' spørgsmål giver Jesus den største åbenbaring om sig selv: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh 14,6).

JESUS -– VEJEN TIL GUD Jesus viser Thomas og de andre disciple, at han er ”den eneste vej”. Og når Jesus siger til disciplene, at de kender vejen, er det fordi, han allerede flere gange har givet dem direkte anvisninger. Han har udråbt sig selv til at være ”livets brød” (Joh 6,35), ”verdens lys” (Joh 8,12), ”døren” (Joh 10,9), ”den gode hyrde” (Joh 10,11.14), ”opstandelsen og livet” (Joh 11,25) og ”det sande vintræ” (Joh 15,1.5). Og nu fortæller han Thomas, “Jeg er vejen, sandheden og livet”. Jesus skærer det ud i pap, ”ingen kommer til faderen uden ved mig” (Joh 14,6).

I sin enkelhed viser Jesus vejen. For i ham er vejen til Gud, sandheden om Gud og livet fra Gud. Han er summen af Guddommen, og alt vi behøver at kende, at tro på, at elske og at følge. Han er alt, vi behøver nu og i fremtiden.

Jesus viser ikke kun vejen, nej, han er vejen.

Han lærer os ikke kun sandheden eller har sandheden, men han er selv sandheden. Han fører os ikke kun til livet, men han er selve livet. Jesus er lige meget sandhed og liv, som han er vejen. Så i Jesus findes den frelsende vej, den frelsende sandhed og det frelsende liv.

HVILKEN VEJ VÆLGER DU? Har Jesus krydset din vej? Og har han også sagt noget, du har studset over? Har du det som Thomas, at du er usikker på hvilken vej, Jesus viser? Så er svaret til Thomas og svaret til dig, at Jesus er vejen, sandheden og livet.

Svaret trækker os ind på den himmelske vej.

En vej, som giver ro, glæde og liv. En vej vi ikke går alene. I tro inviterer vi ham ind i vores liv, beslutter at gå på hans vej og at følges med ham. I tro lever man et liv med ham som følgesvend.

5

MOD

af Sven Hagen Jensen

I moralske spørgsmål kræver det som oftest mod at træffe selvstændige valg.

Det er lettere at lade en sådan beslutning styres af andre, om det så er et råd af eksperter, et folketingsflertal, vennekredsens forventninger eller samfundets almindelige luner og tendenser. Hvis ikke vi selv aktivt tager stilling, vil andre automatisk gøre det for os. Og det er ikke nødvendigvis til vores fordel.

Vi lever alle med konsekvenserne af vores forældres og tidligere generationers valg. Vores værdier er præget af det, vi har fået overgivet fra andre. Af det, som vi har lært som børn, og som blev formidlet til os gennem skole og omgangskreds og de forbilleder, vi ser op til. Vi bryster os af at være en kristen nation med en kristen kulturarv. Og vi er sikkert taknemmelige for at leve i et land med en sådan kulturarv og de mange fordele, det giver os. Og dog er rammerne efterhånden blevet så rummelige på det moralske område, at det er svært at genkende den kristne del af arven. Det minder

6

mest af alt om det, som Jesus omtaler som ”den brede vej” (Matt 7,13). Og det kræver mod at vælge en anden vej.

HVORDAN SKAL MAN VÆLGE? Fra begyndelsen af blev mennesket til forskel fra dyrene skabt med moralsk handlefrihed til at vælge ret, for Gud er af natur frihedselskende og tvinger ingen. Men det moralske kompas blev til dels ødelagt, da det første menneskepar spiste af den forbudne frugt. De havde dog stadig handlefriheden til at vælge. Det, der nu var galt, var, at de ikke længere kunne stole på deres egne naturlige impulser til at foretage rette moralske valg. Så det er absurd, når sociologer og psykologer generelt taler om at lytte til sig selv eller den indre stemme og følge sin mavefornemmelse. Det er for usikkert at træffe moralske beslutninger alene på grundlag af mavefornemmelser. Sammen med handlefriheden har Gud givet os vejledning i moralske spørgsmål gennem sit skrevne ord. Her kan vi finde ud af, hvad der er ret og forkert og træffe velovervejede moralske valg.

DET KRÆVER MOD Gruppepresset er blevet en væsentlig del af det danske samfundsliv. Alkoholkulturens

Sven Hagen Jensen Præst og redaktør

... TIL AT VÆLGE gruppepres har et greb i befolkningen lige fra unges weekendudskejelser til det almindelige selskabs- og forretningsliv. Modeverdenen og reklamebranchen lægger sit eget pres på danskernes forbrugsliv. Filmindustriens og underholdningsverdenens påvirkning er bestemt ikke opbyggende i moralsk henseende. Selv medier og politikere generelt skubber på en agenda, der er i modstrid med grundlæggende bibelske moralbegreber. I mange kirkelige kredse skal man være stærk for at modstå den almindelige udvanding af de etiske normer, som før stod uantastede og blev taget for givet.

Det kræver mod at stå fast på sine værdier og gå imod strømmen. Det har det altid gjort, når et samfund var i moralsk forfald. Det er lederen Josva et godt eksempel på i det gamle Israel. Teksten i Josva 24,15 er et klart opvågningskald til folk, der også i dag vil stå fast på de gudgivne værdier: ”Men hvis det er jer imod at tjene Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden …. Jeg og mit hus vil tjene Herren.”

Mod til at vælge ret, det er det, der kræves.

MORALSKE DILEMMAER ER IKKE NOGEN UNDSKYLDNING Med livsforlængende medicin og behandling, massive flygtningestrømme, begrænsede resurser til fordeling mellem mange gode formål, krigssituationer, voldtægter og overgreb på mindreårige, gidseltagninger, m.fl., kan der være nogle moralske dilemmaer, der ikke findes lette eller éntydige løsninger på. Bibelen har ikke klart adresseret sådanne emner, og

derfor skal vi ikke være for hurtige til at drage konklusioner. Her er det på sin plads at lytte til rettænkende eksperter, der forsøger at finde de bedste løsninger. Det skal dog ikke være en undskyldning for ikke at tage en afgjort beslutning på de områder, hvor Bibelen har sat en klar standard for, hvad der er rigtigt og forkert, både hvad angår troen og moralen. Politisk korrekthed og eftergivenhed overfor flertallets normer er ikke et gyldigt grundlag at træffe beslutninger på for en kristen. Selv mange års tradition og praksis gør ikke menneskelige påfund og anordninger til ”min himmelske faders vilje” (se Matt 7,21-23). Og den brede vej fører ikke til livet, men som bekendt til fortabelsen (Matt 7,13.14).

Jeg sad med en kristen ven forleden dag, og vi talte om kristne værdier. ”Når bare vi har Jesus, hvad betyder så alt det andet?” var hans retoriske spørgsmål. Hvis vi virkelig har Jesus, så deler vi også hans værdier, som klart udtrykkes i Det nye Testamente. Det var netop Jesus, der talte om sin faders vilje og faren ved at gå fortabt til sidst. En anden version af dette er, at når bare vi er gode ved hinanden, så glem alt om normer og etik. Gud tilgiver det alt sammen. – Den tankegang holder ikke stik.

VÆLG LIVET Der er på tide at bryde med janteloven og have mod til at vælge Guds vilje i alle livets anliggender. ”Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! (5 Mos 30,19.20).

7

KORRESPONDANCE

SKOLEN

af Henrik K. Jørgensen

K-skolen Fokus på fremtiden – hvor du er ...

Med 70 års erfaring i gratis fjernundervisning, giver K-skolen dig anledning til at fordybe dig i emner, der vedrører tro og liv, sundhed og livsstil, kultur og

Kurserne berører rigtig mange af de tanker og spørgsmål, vi reflekterer over i hverdagen: • Hvor kommer vi fra?

• Livet og døden • Bedre velbefindende fysisk og psykisk

samfund. Vi henvender os til de mange, der ønsker at studere, når man vil, og hvor man vil. Skiftende arbejdstider og hjemlige forpligtelser gør det lettere at studere online eller pr. brev.

K-skolen er drevet af Adventistkirken i Danmark og tilbyder et udvalg af kurser og forelæsninger, der tager udgangspunkt i et kristent livssyn og den bibelske fortælling om Gud.

8

Med K-skolens oplysnings- og uddannelsesvirksomhed ønsker vi at udbrede forståelse for og opmuntre til refleksion over værdier af personlig og sundhedsmæssig karakter, og at stimulere interessen for det gode og positive i den enkelte, i familien og i samfundet.

1. oktober 2017 lancerer vi en helt ny hjemmeside med et opdateret online kursussystem.

For flere oplysninger se kskolen.dk eller kontakt os på info@kskolen.dk. eller tlf. 4558 7770.

ikling Skabelse eller udv1. STUDIEB REV Prøv Jesus

k [ fo

us

us jes

på

Henrik K. Jørgensen Præst og leder af K-skolen

I ]

nden Helligå store gerninger og hans

r [ ko

Naturen – et urværk

po res

nda

nce

sko

len

]

Historien om hans fødsel

1

KAPITEL 1

1

KORRESPONDANCE

I

Müller Udarbejdet af Richard

den – lektie 1 Helligånden

ES' ÅBENBARING A JOHANN Kri ti Åbenbaring Kris J Jesu

SKOLEN

u [ st

die

hæf

te

1 ]

At være forældre FORÆLDREROLLEN

u [ st

N EN CHANCE EN ROE TR GIV TRO

e fremtid i at være D er Der k ten en kris u [ st

die

hæf

te

die

hæf

1 ]

te

19 ]

SKOLEN

KORRESPONDANCE

Hvilken forældretype er du?

Forstå de forskellige måder,, man kan måder være forældre på Egenomsorg for forældre Konsekvente, omsorgs fulde forældre

u [ st

die

hæf

te

20

]

IkdZ^[Ziakhiki

EN SANDHEDEN OM DØD

Q \e

Reinkarnation eller o kristen opstandelsestr u [ st

kell er vejen til å enk Så tus Krisstu

SKOLEN

KORRESPONDANCE

N EN KOLE SKOLE S

KORRESPONDANCE

EN EN CHANCE T GIV TRO

Varme versus styrke

tne håb stne Det kristne påå kun p bygger ikkee kun e, omme, komme, komme Jesu første komm n ans hans han h men også på ha e. me. mme mme omm kkomme. kom andet ko

die

hæf

te

aki

f

Z_d

ik

dZ^

[Z

l

[ bl

©h[

S

7j b[l[ b_l[j \kbZj kZ

8 ]

”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige!“

SKOLEN

KORRESPONDANCE

nss en tens sten sstens ste østens Hvorfor vinder ø fi ofi sofi loso losofi filosofi religioner og fi esten? indpas i vesten? e tne kristne Den kris o lsestro opstandelsestro

(

AEHH;IFED:7D9; dZWdY[iaeb[di IjkZ_[Xh[l dh$ ( r aehh[ife

MUSLIMER mark blandt kristne i Dan

IAEB;D '

ikdZ^[Ziakhiki

18/08/05 8:17:58

u [ st

die

hæf

te

1 ]

g n og oen Kan kristentroen ? s? renes? orenes? reinkarnationen forenes

Sammen om livet GAVE FRA GUD ÆGTESKABET - EN

KORRESPONDANCE

u [ st

die

bre

N KOLEN SK SKOLE

Daniels Bog REV

] v 9

1. STUDIEB

nske salmer Dan 1 · DEL N. F. S. GRUNDTVIG

u [ st

die

bre

Uvidenhedens tid før Muhamed

] v 7

Muhameds liv Islams historie og udbredelse

Hvorfor ÆGTESKAB?

KORRESPONDANCE

2=1 ? Ægteskabets FOKUS Det HOLISTISKE menneske

KORRESPONDANCE

SKOLEN

ed Prøvetid og landflygtigh

1

KAPITEL 1

10 24/04/2017 11.10 11994 Daniels Bog_lektion

ONDANCE

OLEN SKOLEN

1.indd 1

9

SKOLEN

De fandt vejen ”Jesus sagde til ham: ’Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”

• Et nødråb om hjælp Otto havde levet en omtumlet tilværelse. Som barn voksede han op i et kristent hjem, hørte de bibelske beretninger og gik i kirke. Men som voksen vendte han Gud ryggen og kom i dårligt selskab. Alkoholen blev et stort problem. Han var ofte fuld og spildte både sit liv og sine penge.

Han giftede sig aldrig og levede en ensom tilværelse. En dag fandt han en indbydelse til K-skolen i sin postkasse og tilmeldte sig et af kurserne. Han blev grebet af kurset og nogle bøger, som han også havde bestilt. Så en dag skrev han følgende brev til K-skolen som et nødråb om hjælp: ”Kære venner. Jeg er ikke et af Guds bedste børn. Jeg har været afhængig af alkohol og tobak. Jeg har løjet og gjort mange forfærdelige ting. Efter at have læst disse vidunderlige bøger, ønsker jeg at blive omvendt og døbt. Jeg har bedt Jesus om tilgivelse.

Vil I bede til Jesus for mig? Hjælp en stakkels ensom, sjæl til at komme tilbage til Jesus. Kærlig hilsen Otto.”

Nogle fra en nærliggende kirke tog ud for at besøge ham. Det blev til mange bibelstudier og samtaler. Og han fandt fred med Gud, blev døbt og blev en del af et varmt kristent fællesskab.

10

af Sven Hagen Jensen

• Tomrummet blev fyldt

• Aldrig for sent

Anette kom fra en almindelig familie i en typisk dansk provinsby. Hendes introduktion til religion og åndelige værdier blev formet af TV og andre medier. Man bad aldrig derhjemme og gik kun i kirke ved specielle lejligheder.

Spændende romaner som Ben Hur og film som Jesus Christ Superstar og De ti Bud vækkede en begyndende interesse for de bibelske beretninger hos den unge Anette. Hun oplevede et åndeligt tomrum, som ventede på at blive fyldt. Da hun blev voksen og begyndte at interessere sig for en sundere livsstil, købte hun Sundhedsbladet og fandt der en lille uanselig annonce til et bibelkursus: ’Hvad Jesus sagde’.

Det fangede hendes interesse og satte hende på en rejse mod en større forståelse af evangeliet og Bibelens budskaber. På et weekendstævne arrangeret af K-skolen tog hun sin beslutning om at følge Jesus hele vejen. I dag er hun et aktivt medlem i sin lokale menighed. Et tomrum var blevet fyldt.

K-skolen havde en bibelinteresseret kursist ude ved Jyllands vestkyst, men kunne ikke henvise til nogen menighed i nærheden. Derfor blev pastor Larsen sendt den lange vej for at tale med hende. Han blev mødt af fru Clausen, som var 92 år gammel. Trods sin høje alder var hun meget åndsfrisk, og det blev til en dyb samtale om Bibelens sandheder. Gennem kurserne var hun blevet fuldt overbevist om, at hun måtte følge Guds sandheder hele vejen.

Der var stor glæde i menigheden, da hun sammen med en hel del unge mennesker blev døbt og optaget i den nærmeste kirke. Hun sov ind senere samme år. Det er aldrig for sent.

• En muslim finder vejen Ahmed kommer fra et muslimsk land og fik i al hemmelighed kontakt med en kristen præst i sit hjemland. Hans interesse for Jesus og Bibelen var vakt. På et besøg hos sin muslimske bror her i Danmark, søgte han kontakt med vores kirke. Han ville gerne lære noget mere. Han kunne hverken dansk eller engelsk, men broren kunne oversætte. Hans bror lånte en bibel på deres sprog på biblioteket, og vi mødtes hver uge til bibelundervisning. Det var tydeligt, at Ahmed allerede var godt inde i meget af Bibelens lære. Det var en fornøjelse at se, hvor hurtigt han kunne finde rundt i både det Gamle og det Nye Testamente. Hans bror var på arbejde, så han havde god tid til at læse i Bibelen. ”Hvor meget skal jeg tro for at blive en kristen?” spurgte han. ”Jeg vil gerne døbes.”

Vi fastsatte en dato og intensiverede studierne.

Han var helt afklaret med de grundlæggende elementer i den kristne tro og kunne med fuld overbevisning og tillid til vor Frelser lade sig døbe og tilslutte sig menigheden for nogle få måneder siden.

• Hendes vej til Gud Karina var begyndt at interessere sig for åndelige ting. Hun var blevet gift og havde fået to dejlige og raske børn og begyndte at tænke på, om Gud virkelig fandtes. Karinas søgen gik i retning af østens religioner og yoga. Hun overvejede at deltage i en transcendental meditationsgruppe. Men så fandt hun en annonce en dag i avisen, som henviste til et gratis korrespondancekursus om Bibelens sidste bog – Johannes Åbenbaring. Det lød da spændende.

Og hun meldte sig til. Hun fandt en bibel i sit hjem, som hendes afdøde svigermor havde foræret hendes mand. Og nu begyndte hun ivrigt at læse i Bibelen. Da hun havde fuldendt kurset, kom der en med et diplom til hende samt en indbydelse til K-skolens weekendstævne.

Det ville hun gerne med til. Her mødte hun ”nogle dejlige mennesker, hvis glæde over deres tro lyste ud af deres øjne,” som hun udtrykte det. Samtidig var undervisningen så overbevisende, at hun ikke længere var i tvivl om, at Gud var virkelig, og hun ønskede at lære ham og hans vej bedre at kende. En drøm, hun havde en nytårsnat, så hun som et tegn på, at hun måtte døbes og tilslutte sig menigheden. Hun er i dag et meget aktivt medlem af sin kirke og har været medvirkende til, at mange andre har tilmeldt sig K-skolens kurser.

Alle personnavne er ændret for at bevare anonymiteten.

11

Vi skal beslutte os for noget hele tiden – lige nu skal du beslutte dig for, om du vil læse denne artikel og om lidt om, hvilke konsekvenser, hvis nogen, den skal have på jeres hverdag.

Hjælp dit barn med at træffe beslutninger af Anne-May Müller Selv små børn træffer valg hele tiden. Vil jeg komme, når far kalder? Må pædagogen hjælpe mig med at få sandaler på? Vil jeg gynge eller lege i dukkekrogen? Og vi voksne inddrager børnene i dagens beslutninger og spørger, om det skal være havregrød eller cornflakes til morgenmad. De skal tage stilling til, om de vil spille håndbold eller gå til gymnastik. I takt med at de bliver ældre, bliver valgene større.

Og pludselig står man og skal vælge ungdomsuddannelse. Så hvordan kan vi lære vores børn at træffe gode valg, som kan give dem et godt liv, og som de selv føler, er deres valg?

STIL IKKE ET SPØRGSMÅL, DU IKKE VIL ACCEPTERE SVARET PÅ Vi kender de forældre, der stiller spørgsmålet i børnehaven: ”Skal vi gå hjem nu?”, hvortil lille Bertram svarer ”nej”. Og så står forældrene der med alle de gode intentioner om medinddragelse. For lille Bertram skal jo hjem, og så er det dumt at give ham valget. Hvis vi vil lære vores børn at træffe valg, så må vi kun give dem muligheden for at vælge, hvis de reelt har en valgmulighed, og deres valg derefter bliver respekteret. Så lær barnet fra begyndelsen, at hvis de får lov at vælge en retning, så må de også få lov at gå den.

12

LAD BARNET BESTEMME ALDERSSVARENDE TING Det er ikke alt, et 4-årigt barn kan være med til at træffe beslutninger om, men nogle ting kan de sagtens overskue. Vi har en søn, der altid har været meget bestemt omkring, hvilket tøj han ville have, så vi aftalte, at hvis bare tøjet var passende for vejrsituationen, så måtte han selv bestemme, hvad han skulle have på i vuggestuen, men vi som forældre bestemte så, hvad han skulle have på til alle andre anledninger. Det gjorde vores hverdag nem, og hjalp ham til fra tidlig alder at træffe den slags beslutninger. At farver og mønstre ikke passede sammen er af meget lille betydning, og det lærte han såmænd også med tiden at få styr på.

Dog skal et barn ikke træffe beslutninger, som det ikke kan bære ansvaret eller konsekvensen af. Børn kan inddrages med deres ønsker og idéer, men det er de voksne, der må tage ansvaret og bestemme.

HVORFOR MÅ BARNET IKKE VÆLGE SELV? Når barnet bliver ældre og nærmer sig teenagealderen, så bliver vi forældre udfordret på vores begrundelser for, hvorfor – eller især hvorfor ikke – teenageren må bestemme det-

Anne-May Müller Præst og familiekonsulent.

Hun er gift med Thomas, og de har 4 sønner

te og hint. Og det er i virkeligheden et godt spørgsmål for os forældre. Vi må gøre op med os selv, om jeg træffer beslutningerne, fordi jeg dermed har magt og kontrol over mit barn, eller er barnet måske modent nok til selv at træffe den beslutning?

For mig er det nemt at slynge et ”nej” ud – men hvordan skal min teenager lære at træffe gode valg, hvis jeg altid vælger for ham/hende? At indgå i en dialog med din teenager hjælper dem til at blive selvkørende, ansvarlige og klar til de større valg. Som min søn på 16½ sagde forleden: "Men mor, vil du også bestemme alt om 1½ år, når jeg bliver 18?“ Og så måtte jeg jo kigge lidt på mig selv og ændre min udmelding til: ”Jeg tror på, at du er ansvarlig og velopdragen nok til selv at bestemme det her. Disse ting synes jeg, du skal tage med i dine overvejelser” – og så skitserede jeg nogle dilemmaer og ting op, som kunne hjælpe ham til at træffe en begrundet og velovervejet afgørelse.

Det var en lektie for mig i at give slip, men også i at turde stole på, at jeg har givet ham et godt grundlag til at træffe beslutningen ud fra.

niveau)? På den måde kan de lære, hvordan du håndterer besværlige beslutninger (og ofte kan de faktisk komme med ret så gode råd og løsningsforslag). Vis dem, hvordan du ud fra

RESPEKT Når jeg har givet mit barn/teenager lov til at træffe nogle valg, så må jeg også respektere det, de vælger. Jeg kan ikke kun give dem lov til at bestemme selv, hvis de vælger min løsning.

Det er ikke det samme som, at jeg bifalder deres valg, men det er, at jeg viser dem vejen hen imod en god løsning og derefter giver slip, og lader dem lære.

DEN GODE STÆDIGHED Et selvbestemmende (stædigt) barn er en gave, når det lærer at bruge det fornuftigt. De er ikke så nemme at udsætte for gruppepres, og de lærer at turde gå imod strømmen. De er gode til at holde fast i deres beslutninger og valg. Vi skal bare lære dem at træffe valgene på en solid baggrund og med afsæt i deres værdier.

VÆR EN GOD ROLLEMODEL Hvorfor ikke delagtiggøre dine børn i beslutninger du skal tage i dit liv (på alderssvarende

dine værdier træffer afgørelser, og hvordan du lister fordele og ulemper op, hvordan du brainstormer, og hvordan du evaluerer bagefter.

Så støt dit barn i evnen til at træffe beslutninger, og led det, så det holder fast i sine egne værdier og valg.

13

Klapperslanger og bare fødder af Else Müller ”Husk at tage dine støvler på, John,” sagde mor. ”Nu er det så varmt, at slangerne begynder at komme frem.”

”Har mor ikke noget, du skal gøre for hende?” spurgte far. ”Det har jeg gjort,” svarede John.

”Det skal jeg nok,” lød svaret. ”Pas på hvor du går!” ”Ja, mor.”

John tog sine støvler på, løb ud af huset og smækkede døren efter sig. ”Slanger,” mumlede han. ”Når jeg bliver voksen vil jeg aldrig bo, hvor der er slanger.” Han følte støvet fra prærien i Montana under sine støvler. Han kunne se vandet fra bækken glimte et stykke fra huset, og han ønskede, at bækken var nærmere. Det var så dejligt at afkøle sine fødder i bækkens rindende vand, men far og mor gav ham aldrig p lov til at ggå derned alene. Han sparkede til en aktusplante. Hvor var det væmmeligt at have kaktusplante. øvler på. Støvlerne var alt for varme og de støvler varr så stive. Hvor han hadede det!

Påå den ene side af gårdspladsen så an sin far og bedstefar arbejde han ed at bygge et nyt hus. ”Må jeg se med påå jer?” spurgte John og løb hen til em. dem.

14

”Hej,” sagde bedstefar, da han fik øje på ham.

John var glad for sin bedstefar og kunne godt lide alle de historier, han fortalte. Bedstefar fyldte spanden med cement og gik op ad stigen. Far tog to tomme spande. ”Jeg skal ned til bækken efter mere vand,” sagde han.

John lod fingrene glide frem og tilbage i vandet, mens han så sin far gå ned til bækken.

Tæerne inde i de stive støvler blev varmere og varmere. Han ville så gerne tage støvlerne af og afkøle fødderne i vandet. Han satte sig på kanten og begyndte at tage støvler og sokker af. Åh, hvor skønt, nu kunne fødderne køle lidt af. Nu ville han sætte fødderne i vandet. Det var så dejligt køligt.

"John,” kaldte bedstefar. ”Kan du lige give mig murskeen, den glemte jeg.”

Else Müller Pensioneret børnehaveklasseleder og erfaren historiefortæller

sinde havde set. Han fik trukket foden til sig, lige da slangen skulle til at hugge. Han var meget bange.

Mon slangen ville prøve at klatre op ad muren efter ham? Hvorfor havde han dog taget støvlerne af. Mor havde jo sagt, at nu kom slangerne frem. ”En slange,” skreg John. ”En slange! En kæmpestor slange!”

”Ja, bedstefar.” John tog murskeen og klatrede op ad stigen til bedstefar. Han mærkede stigen under de bare fødder. Han gav bedstefar murskeen og gik forsigtigt ned igen. Han trådte på muren,, som ikke var bygget så højt op i den ene ende. John var ved at falde, og foden kom i klemme mellem to mursten. m ”Åh,” udbrød John. Han satte sig på k kanten af muren og lod den ene fod dingle på d den ene side, mens han så på den fod, som hav havde siddet fast mellem stenene. ”His-s-s-s-s-s-s,” sagde d det ved siden af Johns fod, som hang ned langs muren. Han kikkede n ned. Nogle få centimeter fra hans fod lå den største klapperslange, klapp han nogen

Far var halvvejs nede ved bækken, da han hørte Johns skrig.

Han smed spandene fra sig og løb efter hakken. Bedstefar kom med murskeen, og mor kom farende med en stor sten i hånden.

John syntes, det varede en evighed, før slangen lå død på jorden ved siden af ham.

Bedstefar tog sit målebånd frem. ”Den er næsten 180 cm lang,” sagde han.

John klyngede sig til sin mor, mens han kikkede på slangen. ”Det var en stor en,” sagde han.

Mor holdt fastere om John. ”Det var din engel, der passede på dig,” sagde hun.

John gik ned fra muren. Han så sig godt for hele vejen hen til det sted, hvor hans støvler lå. Han var meget taknemmelig, fordi slangen var død; men han spekulerede på, hvorfor mor ikke havde skældt ham ud, fordi han havde taget støvlerne af.

15

GRATIS online-kursus på kskolen.dk

HØJAKTUELT ONLINE-KURSUS FRA K-SKOLEN 5 korte, inspirerende lektioner udarbejdet af teologer, præster og undervisere.

Kurset introducerer til: • Luther og hans samtid • Reformationens fokus • Reformationens glemte folk • Hvad der skete i Lund den 31. oktober 2016 • Hvad vi kan lære af reformationen i dag Kurset opmuntrer til at reflektere over spørgsmål som: • Er reformationen gået i stå?

• Er der fortsat behov for en reformation af kirken i dag?

Kurset er tilgængeligt fra 1. oktober 2017 på kskolen.dk

K-skolen – hvor du er…

KORRESPONDANCE

SKOLEN