2018-01 Aktive Seniorer

01

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

februar 2018 10

Seniorstævne 2018 på højfjelds-hotel i Valdres, Norge

Læs om Carl G. Christiansen, der rejste til Columbia for at kolportere.

04

Nyt storværk fortæller om Adventistkirkens udvikling i Skandinavien.

Verdens mindste pacemaker indoperet i Sidney, Australien.

11

12

Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 1 – Februar 2018 8. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER Udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes i 2018 til alle medlemmer i Adventistkirken, Danmark, der er fyldt 65 år.

Da udgifterne til tryk og porto stadig stiger, opfordrer vi dog til at interesserede læsere, der ønsker at støtte foreningens arbejde melder sig ind i foreningen.

Vi er samtidig taknemmelige for enhver gave til bladet og foreningens arbejde.

Gavebeløb og medlemskontingent kr.

150 kan indbetales på foreningens konto i Danske Bank – reg. nr. 1551 konto nr.

0006902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og blot huske at øremærke beløbet til ‘seniorarbejdet’.

Seniorer, der bor i udlandet, kan få tilsendt bladet som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@hafnet.dk. Bladet kan også læses online på senior.adventist.dk et par uger efter udgivelsen.

Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk samt Joan Kristensen & Allan Møller Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: Strandbygaard Grafisk Forside: Årets seniorstævne afholdes i Valdres, Norge. Foto: [Dreamstime] Deadline for indlevering af artikler m.v. er 1. maj. Næste udkommer: juni FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand/redaktør: Walder Hartmann Næstformand: Lehnart Falk Kasserer: p.t. ikke besat Sekretær: Inge Bunken Aalstrup Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Thomas Müller, Joan Kristensen, Bent Markussen, Allan Møller, Hanne Schantz

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Os i ellem OS IMELLEM er læsernes egne reaktioner og kommentarer til bladets indhold eller Seniorforeningens arbejde. Hilsener, der ønskes medtaget her, indsendes inden bladets deadline til walder@hafnet.dk.

Tilføjelse til 4/17

» arbejdet, og efter arbejdsdagen De seneste år var der flere samles man igen til drøftelse af dagens oplevelser og resultater… menigheder på Sjælland, som han var hyrde for – og en Så sker der igen noget stort. god hyrde. Den sidste sabbat I 1894 blev højskolen Fryfik han 10 numre af Tidens Tale denstrand i Frederikshav med n for hjem. Han fik solgt alle bladene. danske, norske og svenske elever Det var hans sidste gerning. Han indviet. CC blev forstander og overlevedes af sin hustru regnskabsfører, indtil M. Junia M. Olsens ankomst hen på efteråret. og 9 børn – 2 døtre og 7 sønner (de 5 i USA).

Herefter fortsatte han som regnI sin selvbiografi på ca. 20 skabsfører. I den periode var han håndskrevne sider slutter han også forstander for Frederiksden 18. januar 1929, 3 år havn menighed (fra 1896). før sin død, med følgende ord: 1900-1905 (2 år efter åbningen) blev han forretningsfø rer på Skodsborg Badesanator Carl Christian Hansen ium. »Jeg er taknem meMedens han var der, startede han en helsekostforretning. lig til Gud, fordi Efter tiden på SB drev han selv en jeg har fået lov til Af Junias og Carl helsekostforretning i Smallegade Christian i København. at være med i den Hansens 9 børn rejste 5 af sønVed årsmødet i Ebenezer nerne til USA. i 1894 var der tre brødre, som gode sag i disse Sønnen, C.C. Hansen, opblev ordineret. Det var J. C. Raft, J. 50 år. Og jeg har kaldt efter sin far, blev læge og P. Larsen og C. C. Hansen. boede i Århus, hvor han Ori mange dinationen udførtes ved formanintet højere ønske år var forstander for menigheden, L. Johnson, samt brødrene end at fortsæt te. den. Efterkommer: Carl ChriL. N. Haskell og Uriah Schmidt. stian Hansen, speciallæge.

En stor del af CCs virke Min glæde er i Sønnen Junias Hansen blev foregik inden for forlagsvirksomhed, gift med M. M. Olsens datGud, og jeg er den ter kolportage og sundhedssag Della. Efterkommere: Alice en. I 1916 afhændede han helseforretHellige Ånds bo- Bakke, Gudrun Kohler og Knud ningen for at hellige sig helt Bjørn Hansen. og lig.« fuldt til Herrens gerning.

Den ældste datter, Christine M. M. Olsen skriver i CCs Hansen, drev faderens forretnekrolog bl.a.: »Br. Hansen ning Sana i Smallegade videre. var »Min sjæl lov stille og alvorlig. Han sad Den yngste datter, Karen inde med en sund forstand. Mange Herren , og alt det, Schlauenbusch, blev læge og søgte hen til ham for at få var i nogle år ansat på Skodsborg vejsom ledning og råd i timelige i mig er, love Badesanatorium. såvel som i åndelige ting. Br. Hansen hans hellige navn. har haft flere betroede stillinger Min sjæl! Lov Heri Guds værk. . . Som medlem af konferensbestyrelsen øvede han ren og glem ikke i de dage stor og gavnlig indflydelse.« alle hans velger-

Kære venner, Efter at jeg med stor interesse blandt flere har læst artiklen »Min glæde er i Gud« om C. C. Hansen senior har jeg en tilføjelse til det sidste afsnit på side 10.

Her står, at sønnen, C. C. Hansen, opkaldt efter sin far, blev læge og boede i Århus…

Efterkommer: Carl Christian Hansen, speciallæge.

C. C. Hansen havde også en datter (storesøster til lægen), som stadig lever i en alder af 94 år, og som fortsat er utrolig frisk i tale og tanke. Det er Jytte Jordal, tale- og læsepædagog.

En foregangskvinde indenfor ordblindeundervisning.

Har været kursusleder på Danmarks Lærerhøjskole og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer og fagbøger om pædagogik, specialundervisning og læsning, udviklet et program eller værktøj, der gør det muligt at bruge computeren kreativt i undervisningen.

Jeg nævner dette, fordi Jytte Jordal var gift med min morbror Knud Jordal, og jeg har lyst til at vise hende artiklen om sin farfar, men hendes navn bør tilføjes. Evt. som en rettelse i næste blad.

De bedste hilsener med TAK for de mange interessante blade.

Inge Kjeldal ninger.«

10

Nr. 4

Foto og tekst fra HASDAs

December 2017

Tak for tilføjelsen, Inge, som hermed er bragt videre

WH

arkiv

Om det grå guld Sådan udtrykker børn sig om pensionister:

Hvis man er god til at tælle uden at bruge fingrene, kan man godt arbejde i en bank, selv om man er over 60 år.

Per, 9 år Man kan se på rynkerne, om en pensionist har farvet sit hår.

Daniel, 9 år

Redaktionelt:

Bare en tanke…

For et par sabbatter siden blev jeg rystet lidt i min grundvold. Jeg havde som sædvanlig indtaget min plads på bagerste række i kirken. Organisten afsluttede præludiet på en tone, der ledte mine tanker mod det høje, jeg var parat til at rejse mig for at synge: ‘Pris Gud for frelsens milde ord’…, men i stedet lød forspillet til dagens første salme, samtidig med, at mødelederen meddelte: »I dag vil vi gøre gudstjenesten lidt anderledes, end vi plejer«!

Det fik mig til at tænke, og jeg er ikke færdig med at tænke endnu. Hvorfor er jeg egentlig til gudstjeneste hver sabbat – et eller andet sted? Er min tilbedelse en pligt? På en måde ja.

Så er jeg altså en tør, gammel, nørd, der ikke ejer spontanitet og ikke drives af Helligånden?

Før du afskriver mig helt, så må jeg lige indrømme, at min tilbedelse også har plads til følelser. Jeg kan glæde mig over en gudstjeneste, hvor man bare fejrer stilheden, som jeg har oplevet det i USA; men jeg glæder mig måske endnu mere, når man tilbeder Gud med lovsang, det levende ord og plads til fællesskab og vidnesbyrd om, hvad Gud stadig gør for og med mennesker.

Pligt er viljens svar på det, vi er overbeviste om i vores tanke. Vi bør. Følelser er vores reaktion på det, vi erkender eller oplever. Vi glæder os, eller fyldes af ærefrygt.

Vi tilbeder Gud i bøn, i sang, i vores hjerter og i vores handlinger, som svar på hans kærlighed. Pligt eller følelse? Lidt af hvert, men hele tiden med Gud i centrum.

På gensyn i kirken – en eller anden sabbat – et eller andet sted.

Walder Hartmann

Gamle mennesker kaldes det grå guld, fordi de har gråt hår, og guld fordi de er søde.

Kenneth, 10 år Walder Hartmann Formand & redaktør

Nr. 1

Februar 2018

3

Fra Hasdas gemmer

Carl G. Christiansen med det, han kalder førstegrøden af hans sjælevindende indsats.

Carl G. Christiansen korresponderede flittigt med sine danske venner og besøgte dem, når han gæstede Danmark.

4

Nr. 1

Februar 2018

For over 50 år siden skrev Carl G. Christiansen en artikel om sin tid som kolportør i Danmark. Han var bror til Marie Christiansen, som var kok på Skodsborg Badesanatorium og en kort tid på Vejlefjord i den første halvdel af 1950’erne. Carl G. studerede på den danske missionsskole i Skodsborg og senere ved Union College i USA, der var oprettet for danske og norske studerende. Carl G. Christiansen kolporterede i Danmark og senere mange år i USA, hvor han boede sammen med sin kone Carrie resten af sin levetid. Han glemte aldrig Danmark og kom ofte på besøg hos familie og venner.

»Jow da, det ka do trow« Ti år gammel kom jeg ved århundredskiftet ud at tjene på en gård i Vendsyssel. Begyndelsen var svær. Jeg fik tre stillinger betroet: jeg skulle være hyrdedreng, barnepige og vaskekone.

Lønnen for dette og meget andet arbejde var ca. 11 øre om dagen og lidt tarvelig mad. For denne løn måtte der hænges i fra kl. 4 om morgenen til langt ud på aftenen. Det var almindeligt med 18 arbejdsstimer om dagen.

Da jeg blev lidt ældre, fik jeg en plads på en anden stor gård.

Min løn steg nu fra 11 til 30 øre om dagen. Mit kammer var således indrettet, at dampen, varmen (og lugten) fra hestestalden kunne svæve ind til mig og delvis jage kulden på flugt. En billig varme! Disse og andre lovpriste velsignelser fik man dog ikke for intet i »de gode gamle dage«.

Ih, hvor skulle der slides! Plig-

terne var strenge. Således skulle 25 fede malkekøer flyttes hver for sig flere gange om dagen.

Desuden var der en mængde store kvier, kalve, gale tyre, får og hylende grise i alle mulige størrelser, man skulle give æde, værne og vogte. Bekymringerne over alt dette arbejde var ofte årsag til, at ens humør og glæde blev afkølet i sved, tårer og indre ængstelser.

Efter 3 års slid på denne gård fandt mine forældre en plads til mig i Vigerslev, som nu er en del af København. Der tjente jeg hos en gammel, sur, gnaven og bitter herregårdsforvalter. Ti måneder var jeg under hans hårde regimente. Et forsøg på at løbe bort fra pladsen mislykkedes. Mens jeg var på denne gård i Vigerslev, kom det spørgsmål til mig: ville det ikke være godt at komme på vor smukke unionsskole i Skods-

borg for at læse? Interessen for dette slog dybe rødder i mit sind.

Da jeg skrev til min mor om mine planer, svarede hun tilbage, at hun græd af glæde, da hun læste mit brev.

Men pengene var meget små, og nu gjaldt det om, hvordan der kunne spinkes og spares mest muligt. Mere end én gang traskede jeg til Sankt Peders Stræde eller andre gader for at se, høre og føle, hvad en marskandiser kunne have at byde på i form af tøj, støvler og hat. Og min gamle cykel trængte til nye dæk og slanger, men det klarede jeg ved at sætte flaskepropper fast i fælgene. Det kan nok være, at politiet og andre på Vesterbrogade kiggede, måbede, smilte og snakkede, når jeg kom rullende på dette køretøj.

Også på fodtøjet måtte der spares. Om vinteren traskede jeg Nr. 1

Februar 2018

5

til ungdomsmøde på Suomisvej i mine tunge, klodsede træsko. På denne vandring kunne træskoene rigtig sige klip-klap, når jeg ilede gennem brolagte gader og stræder. Ankommet til mødesalen skiftede jeg fodtøj.

Træskoene af, støvlerne på! Lidt pæn skulle man da være til trods for fattigdom!

Endelig Skodsborg

Langt om længe – det var i 1913 – kom den store dag, da jeg fri som en fugl og glad som et barn kunne suse med toget til det smukke Skodsborg. For mig var det som en yndig oase, en livets kilde, hvis rene vande bortskyllede al tvivl, tungsind og frygt.

Og her blev man kaldt med gode navne: bror, ven, kammerat, Carl. Her fik Bibelen, litteraturens skønne perle, en rig og god indflydelse på tale, sang, bøn og musik.

Meget kunne også siges om skolens litterære møder.

Særlig mindes jeg en aften, da pastor Varmer talte over emnet »Kolportagen«. I denne tale betonede han kraftigt, at kolportagen er en gerning, man ikke behøver at skamme sig over.

Denne tale af br. Varmer plus mange andre taler, vidnesbyrd og råd fra Erik Arnesen, Anna Jeppsson, Robert Jensen, A. Guldhammer – for blot at nævne nogle få – gav mig lyst til at gøre dette så overmåde betydningsfulde missionsarbejde. På sessionen fortalte man mig, at mine fødder aldrig kunne bruges i kongens tjeneste, men heldigvis viste det sig, at de kunne bruges i Guds tjeneste.

6

Nr. 1

Februar 2018

Kolportør af Guds nåde

Mit første distrikt var i Jylland, i hedelandets hovedstad Herning. Begyndelsen var svær, pengene små. Spinkes og spares skulle der på alle mulige måder.

Gæld tåltes ikke. Den første dag, da kampen skulle begynde, cyklede jeg langt bort fra Herning og ud til Karup hede. Men begge slangerne på min cykel blev trætte på vejen. Slog de ikke et stort knald, så tabte de i hvert fald luften. Nu måtte der trækkes, slæbes og pustes. De nøjsomme hedeboere var dog flinke og gav mig mange bestil-

… begge slanger på min cykel blev trætte på vejen.

Slog de ikke et stort knald, så tabte de i hvert fald luften

linger. Det var en stor opmuntring for mig.

Da jeg en dag skulle levere en bog til en »troende« gårdejer, stødte jeg på vanskeligheder.

Han havde sat sig for, at han ikke ville betale bogen. Manden sad nok så mageligt ved køkkenbordet, da jeg kom. Klart og irriteret lod han mig forstå, at han ikke for guld og grønne skove ville have en sådan bog i sit bibliotek. Aldrig, nej, aldrig!

Hvad kunne man sige til en sådan strøm af bidende ord?

Hjælpen kom! En voksen pige, som stille havde hørt på mandens udgydelser, løftede pludselig sin smukke stemme og sagde: »Jeg vil gerne købe deres bog, værs’god, her er pengene…

Denne erfaring minder mig om en anden.

Mens jeg kolporterede på Jyllands vestkyst, kom jeg en yndig sommerdag til en lille hytte.

Uden for denne sad en lille mor og en 9-årig dreng og slikkede solskin. Havde de ikke vort lovpriste fjernsyn, så var de velsignet med et himmelske »nærsyn«: Duftende blomster, dejlig fuglesang, biernes summen og lyden fra Vesterhavets friske brusen.

Med min beskrivelse af »Fra Naturens Talerstol« blandede jeg min stemme i koret. Men ak! Gammelmor kunne ikke forstå mig. »A ka ænt forsto di,« sagde hun.

Hvad nu? Skulle jeg give op? Lige med ét var det, som om himmelen sendte mig svar.

Jeg henvendte mig til den lille søde dreng og spurgte: »Kære lille ven, forstår du mig, når jeg taler til din bedstemor?« »Jow da, det ka do trow.« »Godt, vil du oversætte for mig?« »Uh ja da!« Og så kan det nok være, at vi holdt tungerne varme. Disse to kære vestjyder bestilte bogen, og jeg synes aldrig at kunne glemme min lille tolk.

I Mattesons fodspor

Mens jeg en dag nød himmelens bedste sundhedskaffe,

»Venner, vi har haft en tør debat, men lad os nu få lidt åndelig føde!«

- kogt vand, hos en ældre husmand ude på Jerslev-egnen, nogle mil vest for Brønderslev, fortalte denne mig om en mand, der hed Matteson. Han var en lille mand, men han havde et meget klogt hoved, fortalte han.

Han var flink, dannet og venlig, og han kunne synge, spille, bede og tale. Han havde som sådan en god indflydelse der på egnen.

Stedets præst kunne imidlertid ikke lide Matteson, for præstens forkyndelse stemte i mange tilfælde ikke overens med Mattesons. Han satte sig da for at ville stoppe Mattesons arbejde og sammenkaldte flere af nabosognenes præster, for at de skulle hjælpe ham, for selv var han bange for den lille mand.

Matteson indvilligede i, at der blev bestemt en dato, hvor en debat om troslæren skulle finde sted mellem Matteson på den ene side og præsterne på den anden side.

Dagen oprandt, og sognets beboere strømmede ind i den gamle lade, hvor Matteson havde holdt så mange møder.

Tro mod deres kald kom kirkens store mænd, og mødet kunne begynde.

Alt var stille. Alle lyttede og kiggede, da en af disse store mænd forsøgte at bevise, at den lære, Matteson forkyndte, var forkert i mangt og meget.

Så kom turen til Matteson.

Skønt lille, havde han krudtet tørt og kuglerne parat. Fra Bibelen og fra kirke- og verdenshistorien gav han klare, korte og uomstødelige beviser for, at barnedåben, søndagshvilen og udødelighedslæren var menneskelære og tradition, og som sådan måtte det forkastes.

Disse argumenter blev hårde nødder at knække for præsterne.

De begyndte at føle sig så underlige og frygtsomme. Den lille mand syntes at eje Salomos visdom, Paulus’ uddannelse og Peters frimodighed. En efter en listede de ud af laden og ilede hjem…

Men hvad med Matteson?

Med sine venlige, kloge øjne så han ud over den store forsamling og sagde: »Venner, vi har haft en tør debat, men lad os nu få lidt åndelig føde!« Og så talte han så rørende om vor Frelsers liv, hans kærlighed og død på korset, og om, at han snart vil komme igen for at tage lydighedens børn med til det evige hjem.

Indtrykket af denne himmelske tale rørte ikke blot taleren, men også den store forsamling.

Inden mødet sluttede, var alles øjne badet i tårer.

I dette distrikt blev jeg og en kammerat en søndag eftermiddag indbudt til et hyggeligt hjem for at spille og snakke lidt. Manden tog venligt imod os og bød

os indenfor. Før jeg tog plads på stolen, lagde jeg traktaten »Tyrkiets Skæbne« foran ham. Straks begyndte han at læse i den. Og han blev så interesseret, at han glemte alt omkring sig. Efter en stund så han op og udbrød: »Det er den bedste traktat, jeg har læst af den slags. De folk, der udgiver den, har noget, jeg må have.« Denne mands store interesse blev endnu større, da jeg begyndte at holde bibellæsninger med ham. Senere kom Valdemar Jacobsen til byen Lemvig. Der overværede han flere af br. Jacobsens møder og tog derefter standpunkt for sandheden.

For denne og mange andre erfaringer i litteraturarbejdet er jeg meget taknemmelig til Gud for hans store hjælp. Måtte mange flere af vore unge gå ud i denne så betydningsfulde gerning i Herrens vingård.

PS

Den gang var det tilladt at kolportere. Salg ved dørene er ikke tilladt i dag.

Carl G. Christiansens artikel er noget længere, men kan læses i sin helhed i Adventnyt for april måned i 1963.

Oversat af: Birthe Bayer Illustration: HASDAs arkiv

Nr. 1

Februar 2018

7

Vi løfter sløret for 2018

SENIORER MÅ GODT

NYDE TILVÆRELSEN

I en tid, hvor tv-reklamer hele tiden frister os til at nyde en Spangsberg flødebolle mere, fristes undertegnede til at moderere reklamen lidt og nøjes med at konstatere: Seniorer må godt vælge at bruge lidt på sig selv, hvis det kan øge livskvaliteten generelt – og måske endda styrke fællesskabet med jævnaldrende i ens kirkelige fællesskab i særdeleshed.

Vi behøver ikke læse tykke bøger for at vide, at mennesket har det bedst, når det oplever livet meningsfyldt. Vi har behov for at vide, at der er en mening med det, vi gør. Ellers kan vi ikke holde livsgnisten tændt. Og her rammer vi lige ind i formålet med at opretholde en forening for seniorer.

Seniorforeningens formål er bl.a.: at arrangere forskellige 8

Nr. 1

Februar 2018

former for socialt samvær, hvor medlemmerne kan hente inspiration, opleve trivsel og fortsat styrke troen på egen værdi og egne muligheder; men også efter behov at arrangere ture, stævner og regionale aktiviteter, som et tilbud til alle Adventistkirkens seniormedlemmer og deres venner.

På denne baggrund har Seniorforeningen haft sit første bestyrelsesmøde i år, hvor man bl.a. beskæftigede sig med planerne for 2018.

En aktiv forening må have styr på økonomien

… for en aktiv forening er afhængig af indtægter. Indtægterne består hovedsagelig af medlemskontingenter og gaver. Kontingentet er kr. 150 pr. medlem om året og med ca. 250 medlemmer,

kan dette normalt dække foreningens driftsudgifter. Gaverne kommer fra både medlemmer og venner – og var heldigvis i 2017 flere end forventet. Derfor fik vi kun et mindre underskud på bundlinjen, da regnskabet for nylig blev fremlagt.

Den negative overraskelse i forbindelse med dette var, at næsten 100 medlemmer havde undladt at indbetale kontingent.

(Vi tror, det er en forglemmelse, og håber at de pågældende vil indhente det forsømte, når der nu skal betales kontingent for 2018).

Du kan indbetale dit kontingent ved at benytte det indhæftede girokort, betale via netbank til foreningens konto i Danske Bank – reg. nr. 1551 – konto nr. 0006902154 – Husk at mærke indbetalingen kontingent.

Gaver af enhver størrelse kan indbetales på samme måde.

Hvis alle registrerede medlemmer betaler deres kontingent, har vi stadig råd til at sende Aktive Seniorer som en hilsen til alle Adventistkirkens medlemmer i Danmark, der har passeret de 65 år.

Gaver modtages med tak hele året, men vi vil sætte pris på, at kontingentet indbetales senest 1. april.

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Bestyrelsen har, i ønsket om bedre at kunne koordinere sin indsats og planlægning med Adventistkirkens, valgt at søge medlemmernes tilslutning til dette.

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling i Foreningen for Danske Adventistseniorer – fredag d. 11. maj kl.

08.30 i Hovedbygningens mødesal på Himmerlandsgården.

Dagsorden for denne generalforsamling vil være:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning v. Walder Hartmann Regnskab for 2016/2017 fremlægges til godkendelse Forslag til justering af vedtægter Valg af formand 2018/2020 Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen, 1 suppleant samt 1 revisor Eventuelle forslag skal være tilsendt Walder Hartmann pr. post eller mail: walder@hafnet.dk senest 10. maj 2018

På bestyrelsens vegne Walder Hartmann

Gensyn med Severin i November Foto: Kasper Struksnes

Idet vi løfter sløret for bestyrelsens planlægning, når det gælder 2018 – skal én begivenhed mere med. Du vil kunne opleve Severins hygge og gode service igen i weekenden 23.-25. november, hvor vi planlægger at lade de traditionelle jule-sammenkomster i hhv. Nærum og Ll. Nørlund afløse af en inspirerende weekend på Kursuscenter Severin i Middelfart.

Programmet er endnu ikke fastlagt i detaljer, men der bliver god tid til at tale med adventistvenner fra begge sider af Storebælt, hyggelige måltider omkring Severins kulinariske specialiteter – dette gælder også vegetarer, – prima sang og musik og et gennemgående tema med Paul Birch som hovedtaler.

I næste nummer af Aktive Seniorer bringer vi detaljerede oplysninger om tilmelding, program o.s.v.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved nævnte weekend.

Nr. 1

Februar 2018

9

17.-22. juli

Seniorstævne 2018

Efter et særdeles vellykket sommerstævne på Kursuscenter Severin i juli 2017, er det blevet nordmændenes tur til at arrangere årets sommerstævne, og de seneste informationer fra Norge fortæller, at man har reserveret et smukt beliggende højfjelds-hotel i Valdres, der ligger ca 210 km nordvest for Oslo, til stævnet, der afholdes fra 17.-22. juli.

10

Nr. 1

Februar 2018

Hovedtaler bliver Bjørgvin Snorrason fra Island, en spændende taler, som alle skandinaver har let ved at forstå. Desuden medvirker Per og Monica de Lange med masser af sang og musik, ligesom de afholder workshops på stævnet.

Som tidligere år arrangeres der også denne gang udflugter til smukke seværdigheder. Bl.a. er en bustur til et sæterområde inkluderet i stævneafgiften.

Hvordan kommer man til Valdres?

Desværre er vi ikke i stand til at arrangere fællesrejse fra Danmark i år. Men vi foreslår, at danske deltagere vælger at sejle fra København til Oslo – mandag den 16. juli kl. 16.30 med hjemkomst til København mandag morgen den 23. juli.

Færgetransporten koster 1200 kr., men dertil kommer prisen for evt. køje.

Man kan også vælge at flyve fra Kastrup tirsdag den 17. juli kl. 9.20 og hjem fra Oslo søndag den 22. juli kl. 19.40. Prisen her vil være ca. 650 kr.

I begge disse tilfælde tilbyder hotellet fri bustransport fra havn eller lufthavn frem til stævnestedet.

Stævneafgiften for hele opholdet bliver dkr. 3450 kr. på dobbeltværelse. (Der findes kun få eneværelser som koster dkr.

3720).

Tilmelding til stævnet kan foregå til Richard Vagn Jensen – hrv.jensen@gmail.com – tlf.

47 32752589 – eller Walder Hartmann – walder@hafnet.dk – 29928876. (tilmelding er først gyldig, når depositum kr. 500 er indbetalt på seniorforeningens konto i Danske Bank - reg. nr.

1551 – konto nr. 0006902154.

Vi håber at kunne bringe et detaljeret stævneprogram i næste nr. af Aktive Seniorer.

Bogudgivelse

Den Skandinaviske adventismes begyndelse og vækst Med sine tre bind om adventismens tidlige historie i Skandinavien har Terje Johannesen leveret en fantastisk ressource for enhver, der interesserer sig for Adventistkirkens historie. Terje Johannesen er fysioterapeut og uddannet på Skodsborgs fysioterapiskole.

Terje Johannesens omfattende dokumentation af adventismens tidlige historie i Skandinavien er nu endelig udkommet i bogform. I tre omfangsrige bind tager Johannesen læserne med tilbage til Danmark og Norge i midten af 1800-tallet og fortæller om, hvordan Gud har ledet menigheden gennem både medgang og modgang.

Johannesen trækker de historiske linjer længere tilbage end John G. Mattesons virke i Danmark og Norge i slutningen af 1870’erne. Han tager os med til vækkelser i Sydnorge og nogle familier, som udvandrede til USA i perioden 1849-1856.

For mange af disse familier var et afvigende syn på statskirkens dåbspraksis et vigtigt element.

Flere af dem blev senere syvende dags adventister i USA. Forholdene i Norge, mens Matteson udførte sin pionerindsats her, bliver grundigt behandlet og afslører mange interessante detaljer og perspektiver.

Motiveringen for at skrive

Terje Johannesen har arbejdet med dette historiske materiale i mange år, og det var lidt af en tilfældighed, der gjorde, at han bestemte sig for at bruge

både tid og penge på at grave i den skandinaviske adventismes historie.

I 1989 besøgte Johannesen sin gode ven Bjørgvin Snorrason på Andrews University. Snorrason arbejdede på en doktorgrad, hvor han forskede i de første norskfødte adventisters baggrund. Temaet havde interesse, fordi O.A. Olsen, der var Generalkonferensens formand fra 1888 til 1897, havde sine rødder i Norge. Mens Snorrason og Johannesen talte sammen, opdagede sidstnævnte noget af det, der tidligere var skrevet om den norske forbindelse til de første adventister. Han udbrød: ‘Dette stemmer ikke, kilderne hører ikke til samme tid’.

Snorrason svarede: ‘Det må du jo så bevise’!

Dette blev starten på et personligt og privat detektivarbejde blandt primære kilder i både Norge og USA. Sommeren 1997 sad Terje Johannesen i to lange måneder og nærlæste historiske dokumenter i Adventistkirkens arkiv i Silver Spring, USA. Ude var det sommer og varmt. Inde i arkivet blev ikke en eneste stribe solskin lukket ind, men Johannesen fik belyst mange af de ting, som han spekulerede over, og samtidig dukkede der

informationer op, som han ikke anede eksisterede.

Han nøjedes imidlertid ikke med bare at læse om begivenheder, der fandt sted på forskellige steder i USA. Han satte sig i bilen og kørte lange veje for at finde frem til de historiske steder, han havde læst om. Dette hjalp ham til at forstå, hvad han havde læst sig til.

Værkets udgivelse

Til at begynde med, ønskede Terje Johannesen at udgive de 2.500 manuskriptsider på Norsk Bokforlag, men da der ikke skete noget i lange tider, fattede Allan Jensen fra ØKO-tryk interesse for projektet, der nu foreligger trykt i tre bind. Det er blevet til 1.337 sider med et yderst interessant historisk materiale Interesserede læsere i Danmark kan bestille værket direkte hos ØKO-tryk.

Tekst & foto: Tor Tjeransen Nr. 1

Februar 2018

11

Vindue mod verden

Adventistkirken i Danmark tilhører et globalt fællesskab på godt og ondt. Her vender vi blikket mod udlandet og bemærker: Hun blev kendt blandt unge danskere i Paris, 1951, – nu er hun død

Ungdomskongressen i Paris, sommeren 1951, blev en oplevelse for mange unge, danske adventister.

Når de siden traf hinanden, lød det ofte: »Husker du sangen og musikken?« Og så lød navnene pastor Minchin og Del Delker – ofte efterfulgt af en strofe fra én af de gospelsange, som unge den gang elskede at synge.

12

Nr. 1

Februar 2018

Forleden sov Del Delker stille ind i sit hjem i Californien. Hun blev 93 år gammel. De mere end 65 år siden Paris var fyldt med sang og musik. Hendes stemme blev kendt over hele USA, som en fast del af Voice of Prophecy’s radioudsendelser, kirker og auditorier over store dele af verden fyldtes, når hun drog på turné for med sin stemme at sprede budskabet om Kristi kærlighed til sine medmennesker. Heldigvis

er hendes stemme bevaret på mange LP’er og CD udgivelser, så hun fortsat kan aflægge sit vidnesbyrd til Guds ære.

Verdens mindste pacemaker

Med en vægt på mindre end en 1-krone er verdens mindste pacemaker for nylig blevet indopereret ved en hjerteoperation på Sydney Adventist Hospital i Australien.

Pacemakeren er bare 1/10 så stor som andre pacemakers og »hører fremtiden til«, siger Dr. Peter Illes, der har indsat mere end 4.000 pacemakere før denne.

Fordelene ved den er bl.a. den mindskede risiko for blødninger, infektioner eller hævelser. På grund af størrelsen kan den implanteres direkte ind i hjertet. Operationen tager blot en times tid og patienterne kan udskrives efter fire timer.

Muriel Moss på 90 år var den første patient på dette hospital, der fik den lille pacemaker indopereret. Bagefter udbrød hun: »Nu skal jeg hjem og ordne have og have inviteret nogle gæster«.

63-årig kvinde går 25 mil Medens J. G. Matteson virkede i Danmark og Norge, skrev han regelmæssigt om arbejdets gang i Nordeuropa i bladet »Advent-Tidende«. Bladet blev trykt i Battle Creek i Michigan.

I nr. 16, der udkom den 15. august 1883, skriver Matteson om arbejdet i Danmark følgende: »Jeg holdt forsamlinger i Danmark før og efter konferensmødet, omtrent tre uger i det hele. Br. Brorson var til stede ved de fleste af disse møder. I Hvalsømagle på Sjælland (i dag Ringsted menighed) var der et betydeligt antal af sabbatsholdere og andre til stede. Nogle rejste en lang vej for at overvære disse møder. En søster, der er tre og seksti år gammel, kom til møderne i Høver, hvor konferensen blev holdt. Hun havde gået fem og tyve mil til fods for at komme til møderne. Hun er ikke meget stærk, og jeg spurgte hende, hvorledes hun kunne udholde at gå så langt. Hun svarede, at hun havde tilbragt seks dage på rejsen, og at hun på forskellige steder havde uddelt traktater samt talt og bedt med folk. Denne søster har solgt sin lille ejendom og har købt ti aktier i Trykkeriforeningen samt givet 27 dollars til at blive afbenyttet for missionsvirksomhed i Vejle og omegn.

Br. Brorson virker nu med held i Vejle og omegn.

Fire nye sabbatsholdere mødtes med dem sidste sabbat.« Fra HASDAs arkiv

Dansk

BØRNEFOND danish children fund

Hjælp os

med et faddersk ab, et enkeltbidrag el ler et sponsorat til sæ rskilte projekter.

Gi’ et barn en bedre fremtid

· V i hjælper børn og unge til en bedre fremtid gennem uddannelse, således at de kan tage ansvar for deres eget og andres liv. · V i hjælper forældreløse og fattige børn i Bangladesh, Gambia, Ghana, Sierra Leone og Sydamerika. for 190 kr. om måneden får et barn mulighed for god skolegang og et måltid mad hver skoledag. for 50 kr. om måneden får et barn i Gambia et måltid hver skoledag.

Meld dig til på vores hjemmeside: danskbornefond.dk eller kontakt os på mail info@danskbornefond.dk eller telefon +45 5671 0078.

danskbornefond.dk Nr. 1

Februar 2018

13

Tillykke

Jernbryllup

= 70 års eventyrlige rejse Han hedder Kristian og blev født i Sahl ved Bjerringbro for 92 år siden, mens hun hedder Dagny og så dagens lys i Vendsyssel i 1928. Deres fælles rejse begyndte imidlertid den 6. marts 1948 i Nærum, hvor Dagny Martinsen, datter af nattevagten på Skodsborg Badesanatorium, sagde ja til Kristian T. Pedersen, der sigtede mod at blive fysioterapeut. Kristian blev derved lidt af en mønsterbryder, for ingen i hans slægt var før gået den vej. Han fuldførte eksamen og begyndte som fysioterapeut, men foretog efter et par år endnu et sporskifte.

At begge endte med at uddanne sig til fodterapeuter betød ikke, at deres fælles hjem også blev fælles arbejdsplads; men er måske snarere forklaringen på, at de nu kan fejre jernbryllup

– og stadig nyde hinanden som beboere på Bøgely Plejecenter i Hedensted. Dagny oprettede fodklinik, og Kristian endte som værdsat underviser på fodterapiskolen i København.

De første mange år af deres fælles rejse foregik med Nærum som centrum. Her fødtes deres tre børn: Bernhard, Tulle med det officielle navn Lisbeth og Knud. Den lille familie er efterhånden blevet stor, for hvis alle børn, svigerbørn, børnebørn m. partnere og oldebørn mødte frem for at fejre dem, ville den del af selskabet alene udgøre over 35.

Når man besøger Dagny og Kristian, handler meget af snakken om disse efter-kommere.

De er stolte af dem, for de klarer sig godt i tilværelsen. De ældste har alle gode stillinger, og de yngre er godt på vej med lange

Når børnene kommer på besøg, lyser ægteparret op - her er det sønnen Knud, der har taget turen fra Svogerslev til Hedensted.

14

Nr. 1

Februar 2018

uddannelser, og så glæder jernbrudeparret sig i øvrigt over, at de alleryngste er nogle rigtige livsstykker.

Bogreolen i deres lille bolig er fyldt med fotoalbums, der fortæller om utallige ture til europæiske campingpladser. De elskede begge disse ture sammen med vennerne. Minder fra Østrig dukker ofte op, for Dagny var flittig til at bruge kameraet, når de var af sted. Nu kniber det med synet hos hende, så Kristian må i stedet fortælle om alt det, der den gang fyldte så meget, men kontakten med deres gamle venner er stadig bevaret.

Dagny er i øvrigt en flittig deltager i de aktiviteter, som foregår på plejecenteret, mens Kristian holder mest af at lytte til musik eller at læse en bog.

Han kan nemt læse 2-3 bøger om ugen – og han er ikke bleg for at gå i gang med tysk litteratur. Han undres dog over, at han så ofte må ty til ordbogen for at finde betydningen af en sætning.

Eventyr skal jo helst ende godt, vi kender ikke afslutningen på deres eventyr endnu, men alt tyder på, at de også kan få lov til at opleve næste milepæl. Der er trods alt kun fem år til deres Atombryllup.

Et historisk vidnesbyrd

Vær vågen »Tag jer i agt, hold jer vågne!

For I ved ikke, hvornår tiden er inde. Det er ligesom med en mand, der skulle rejse til udlandet; han forlod sit hus og gav sine tjenere fuldmagt, hver enkelt sin opgave, og dørvogteren pålagde han at våge. Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry; lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Våg!« (Markus 13,33-37) I 1920’erne afslørede den amerikanske oberst William Mitchell, at han var bekymret for den flådeenhed, der havde base i Pearl Harbour, Hawaii.

Obersten havde under første verdenskrig lagt mærke til hvor effektive luftangreb kunne være, og derfor advarede han og påpegede, at japanske maskiner kunne angribe basen en hvilken som helst søndag morgen.

Mere end 15 år senere gik Mitchell’s påstand i opfyldelse næsten til punkt og prikke. Japanerne begyndte at angribe Pearl Harbor søndag morgen, den 7. december, l941 kl. 7.55.

I de mellemliggende år havde man bare set stort på hans advarsler. Selv blev han stillet for en militærdomstol og trak sig tilbage.

I 1946 blev han imidlertid posthumt tildelt the Congressional Medal of Honor, fordi han havde haft ret. (Han døde i 1936)

Ligegyldighedens svøbe

Vi bør ikke glemme William Mitchells erfaring. Selv om vi naturligvis ikke går ind for krig, kan vi godt notere os, at mange betydningsfulde røster bliver overhørt eller ligefrem ringe­ agtet, når virkeligheden trænger sig på. Næsten enhver kunne se, at Mitchell havde ret, når han påpegede betydning af et luftangreb, men Amerikas ledere ignorerede hans ord, og det blev katastrofalt.

For to tusinde år siden sagde Jesus til sine efterfølgere – inklusive os to: »Vær vågne!« Vi skal være opmærksomme over for tidens tegn og det, der foregår omkring os. Men er vi det?

Andre kan vise ren og skær ligegyldighed eller afsky, selv om vi hele livet har hørt, at Jesus kommer snart igen. Årene er bare gået, og vi er stadig ikke klar over, hvornår Titus 2,13 går i opfyldelse. »Vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed«. Hvorfor skulle vi ranke os nu, når vi så ofte er blevet skuffede?

Vi ved ikke, hvornår Kristus kommer igen, og de, der i tidens løb har forsøgt at regne det ud, endte bare i skuffelse. Selv om vi ikke ved den nøjagtige dato for

hans genkomst, skal vi fortsat holde fast ved, at det sker – og snart.

Hvorfor siger jeg det? Fordi så mange af de begivenheder, som Jesus omtalte i Matt 24, trænger sig på: Krige og krigsrygter, sultkatastrofer, familieproblemer og religiøse forfølgelser. Årvågenhed i praksis

Hvordan skal vi våge? Lad mig give dig et par forslag: Vær opmærksom på verden omkring dig. Det er ikke så længe siden, at jeg traf en ung kvinde fra det lille land Malawi i Afrika. Hun blev overrasket over, at jeg vidste noget om hendes land. Hvad ved du egentlig om verdens lande.

Lær mennesker og kulturer at kende. Det har du mulighed for både gennem din menighed og dit arbejde. Når du møder nye mennesker, kan du finde ud af, hvad der foregår i verden, og du vil blive beriget igennem det.

Hold dig til Gud, Jesus og Ordet. Kun når vi bliver ved med at studere Bibelen og Profetiens Ånds bøger, kan vi forstå, hvad der foregår i den sidste tid.

Tekst: Mark A. Kellner, nyhedsredaktør ved Adventist Review Nr. 1

Februar 2018

15

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Pensionistens vise Melodi: Pigerne i Småland…

Som alle pensionister er vi ikke født i går, og der er hændt os mange ting i alle disse år.

Vi var her inden kreditkort og pizza og TV og engangsbleer, GPS og også før PC. Der var heller ikke Fitness – der var gymnastik for hold, og vi fik ikke Epo og gik ikke sukkerkold.

Der var ingen satelitter eller parabol i sving, og ingen havde hørt om charterfly til Beijing!

Vi kendte ikke Internet, Mobil og SMS, og tænkte kun på haven, når man snakkede om græs.

Vi flytted’ ikke sammen, når vi fik hverandre kær, og bolle var kun bagerbrød, en bøsse et gevær.

Tænk vi klarede alligevel trods alt at følge med og det er stadigvæk, som om vi farer rask af sted.

Ja, der er nu noget særligt ved en rigtig pensionist, og det ved vi jo alle, for vi har den rette gnist!

Man husker langt tilbage: både hvem og hvad og når, men det kan knibe, hvad det var, der skete mig i går.

Når lyset bliver slukket, og en kerte bliver tændt, så er det for at spare… sværmerierne er endt.

Der er blevet plads i huset, lidt for meget ser vi godt; men derimod er skabet til tabletterne for småt, Hvis vi langsomt krakelerer, er det sandt, som der er sagt, at hos har vi da heldigvis forstanden helt intakt!

Skønt der er sne på taget, og facaden er lidt trist, så er der ild i pejsen hos en rigtig pensionist.

Det knager lidt i leddene, når kridtet rasler rundt, og alting ta’r en time, hvor det før var et sekund!

Er man ellers rask og rørig og er rimelig mobil, så er det altid let at tage dagen med et smil.

Og hvordan man ellers har det, når at der noget i vej’n: det ER, hvordan man ta’r det, for det siger jo Piet Hein!

Ukendt forfatter

Det sker i 2018 9.-13. maj Årsmøde på Himmerlandsgården 11. maj Ekstraordinær generalforsamling 10.-15. juli Dansk/norsk seniorstævne, Valdres, Norge

23.-25. november Seniorernes juleweekend Severin, Middelfart