2018-02 Aktive Seniorer by Adventistkirken

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

juni 2018

Vagtskifte

Fra Saxogade til Ebenezer – en livshistorie.

Japan ruster sig til OL 2020.

I Krigsforhør for sabbattens skyld.

Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 2 – Juni 2018 8. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes i 2018 til alle foreningens medlemmer samt til alle medlemmer i Adventistkirken, Danmark, der er fyldt 65 år. Da udgifterne til tryk og porto stadig stiger, opfordrer vi dog til at læsere, der er interesseret i at støtte foreningens arbejde, gør dette både gennem medlemskontingent og gaver til bladet og foreningens arbejde. Gavebeløb og medlemskontingent kr. 150 kan indbetales på foreningens konto i Danske Bank – reg. nr. 1551 konto nr. 0006902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og blot huske at øremærke beløbet »seniorarbejde«. Seniorer, der bor i udlandet, kan få tilsendt bladet som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@hafnet.dk. Bladet kan også læses online på senior.adventist.dk efter udgivelsen. Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: Strandbygaard Grafisk Forside: Vagtskifte i seniorforeningen – Lehnart Falk har afløst Walder Hartmann som formand. Foto: Mary-Ann Hartmann Deadline for materiale: 1. august Næste blad udkommer: september FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand: Lehnart Falk – falk.lehnart@outlook.dk Kasserer: Elsebeth Jalving tlf. 3062 7999 Sekretær: Inge Bunken Aalsrup Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Henning Edson, Walder Hartmann, Joan Kristensen, Bent Markussen, Thomas Müller

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Os i ellem

OS IMELLEM er læsernes egne reaktioner og kommentarer til bladets indhold eller Seniorforeningens arbejde. Hilsener, der ønskes medtaget her, indsendes inden bladets deadline til walder@hafnet.dk.

Tak for Pensionistens vise

Det var da en herlig bagside (nr. 1-2018). Der er vi pensionister taget lige på kornet. Jeg har allerede sunget den for mig selv, men vil foreslå, at vi synger den som fællessang, når vi igen samles til seniorarrangementer. Esther Wilby

Hvem skal tage sig af dig, hvis du engang ikke selv kan? Du kan nu selv udpege, hvem du ønsker, skal tage over, hvis du engang i fremtiden mister evnen til selv at tage dig af dine personlige og økonomiske forhold. Fra 1. september er det nemlig blevet muligt at oprette en ny slags fuldmagt. En fremtidsfuldmagt. Med den nye lov om fremtidsfuldmagter er det muligt at udpege en eller flere fremtidige repræsentanter. På baggrund af fuldmagten får repræsentanten mulighed for at træffe beslutninger om fx bankforretninger eller personlige beslutninger vedrørende pleje og omsorg. Det kan blive relevant, hvis du for eksempel på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere selv er i stand til at varetage disse forhold.

Sådan opretter du en fremtidsfuldmagt

Du kan oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du er fyldt 18 år og i juridisk forstand kan »handle fornuftsmæssigt«. Det betyder, at du skal være i stand til at forstå konsekvenserne af oprettelsen. Du opretter din fremtidsfuldmagt på Tinglysningsrettens internetportal. Herefter skal du møde personligt op hos en notar og vedkende dig fremtidsfuldmagten. Notaren kontrollerer din identitet og sikrer, at oprettelse af fremtidsfuldmagten er dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten. Når du vedkender dig fremtidsfuldmagten for notaren, skal du samtidig betale en retsafgift på 300 kr. (2018). www.pensionforalle.dk

Redaktionelt:

Du er dyrebar i Herrens øjne Et af tidens meget sete tv-programmer er TV2s serie: Når arven splitter os. I hver udsendelse sætter man fokus på en ny familie og belyser, hvilke kræfter, der sættes i spil, når et menneske dør, og de efterladte skal dele, hvad der måtte være at dele efter den afdøde. Esajas siger på Guds vegne:

Israels folk, du er som en gift kvinde, der sidder forladt og sørgende tilbage, som en ungdomshustru, der blev forkastet af sin mand. Men din Gud siger: »Jeg kalder dig hjem nu. Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i min store kærlighed tager jeg dig nu til nåde. I vrede vendte jeg mit ansigt bort fra dig en tid, men nu vil jeg for altid vise dig kærlighed og troskab. Det er et løfte fra Herren, din Befrier. På Noas tid svor jeg, at jeg ikke igen ville lade en flodbølge oversvømme jorden og udrydde alt liv. Nu sværger jeg, at jeg ikke igen vil blive vred og true med at sende dig væk. Bjerge kan brydes ned og høje kan vakle, men min kærlighed til dig brydes ikke ned, og min fredspagt kan ikke vakle, siger Herren, som viser dig barmhjertighed. (Es 54) Oprindelig var de kristne jøder, Jesus selv var født af en jødisk mor. Hans første disciple var alle jøder – for øvrigt ikke så ulærde, som vi nu og da gør dem til, for jødisk skolegang og oplæring var både grundig og metodisk. De første kristne havde de samme hellige skrifter som andre jøder, og efterhånden som nye skrifter kom til fik de samme græske betegnelse, som GT havde graphai. Man samledes også fortsat i synagogen, selv om et skisma var undervejs. For to tusinde år siden brød kirken løs af synagogen, vejen til Gud spaltedes i to, og

de har siden løbet fjernt fra hinanden. Den gang Israel sagde nej til evangeliet, sprængtes Guds folk, og en afgrund gaber mellem synagoge og kirke med gensidig mistro og fordomme.

Gud vil det imidlertid anderledes

Endnu et billede understreger det for os Profeten Hoseas fik som opgave at gifte sig med en horekvinde og få børn med hende. Det blev måden, hvorpå Gud ville fortælle et syndigt folk, at han også elsker sådanne. Han var villig til at begynde på ny med mennesker, som syndede og faldt – uanset, hvor galt det gik. Gud har forpligtet sig på, at hans frelse frit kan modtages af mennesker, som kommer med nederlag af enhver slags. Det sker bare på en individuel basis – aldrig kollektivt. Vi begyndte med når arven splitter os, så er det måske passende at slutte med forsvundne arvinger, DR1s serie, hvor Mette Frisk med rigsarkivets hjælp forsøger at finde frem til mennesker, der ikke er klar over, at de har arvet en ukendt slægtning et eller andet sted i det fremmede. Løfterne kan ikke svigte, nej, de står evig fast. Jesus hvert ord har beseglet, dengang hans hjerte brast. David troede på det, selv om han endnu ikke havde set det. Han synger ifl. den nudanske gengivelse af salme 103:

Jeg vil synge for Gud og aldrig glemme hans godhed. Han tilgiver mine fejl, han gør mig rask, når jeg er syg. Han køber mig fri fra døden, han overøser mig med trofasthed og kærlighed, han giver mig alt godt, han giver mig lyst til livet igen. Tag imod det, som David gjorde, og del Guds løfter med din nabo, hvad hans etniske baggrund end måtte være.

Walder Hartmann Redaktør

Nr. 2

Juni 2018

Fra HASDAs arkiv

Fra Saxogade til Ebenezer Den 14. juni 1976 satte pastor emer. Axel Varmer – på opfordring fra Kaj Pedersen – sig ned for at skrive lidt om sit begivenhedsrige liv. Aktive Seniorers læsere får nu anledning til at læse nogle af hans notater fra den gang.

Saxogades slumkvarter på Vesterbro var et kendt eller snarere et lidt berygtet navn for mange københavnere, men Saxogade ligger kun en snes minutters gang fra Ebenezer, vort samfunds første større kirke i Danmark. Der boede i min barndom ca. 10.000 mennesker i denne ene gade. De fleste boede i små toværelses lejligheder fra stuen til 5. sal med indtil 4 familier på hver etage. En forgård og et par trange baggårde tjente som legeplads og luftrum for de mange 4

Nr. 2

Juni 2018

børn, som sammen med deres forældre beboede de overfyldte lejligheder i forhus, sidehus og baghus. Fra denne gade, nr. 42, fandt vi vejen over til Ebenezer på Margrethevej, som Suomisvej den gang hed. »Alle vegne er Herrens øjne, de udspejder onde og gode,« siger vismanden i Ord 15,3. De ser også ind i baggårde. Gennem årene har det ofte fyldt mig med undrende og tilbedende taknemmelighed, at Herren fandt mig og vandt mig som 13-årig dreng, inden jeg blev opslugt af det moralske uføre, som herskede i dette kvarter, og som nogle af mine jævnaldrende blev trukket ind i. En invitation med konsekvenser

Hvordan gik det så til, at vi fandt vejen til Ebenezer, hvis eksistens vi ikke havde nogen

Fra skoletiden i Nærum Vagn Rasmussen, P.A. Christiansen, Axel Varmer.

anelse om? En af min fars arbejdskammerater havde tilfældigvis hørt pastor J.C. Raft, og han fik overtalt min far og mor til at gå med ham. De blev også straks grebet af pastor Rafts veltalende, logiske forkyndelse af adventbudskabet. Da de havde overværet nogle få møder, siger min mor til mig: »Du er gammel nok til både at forstå og værdsætte disse bibelforedrag,« som de blev kaldt den gang. Resultatet blev, at jeg gik med, og mine to yngre brødre måtte blive alene hjemme. Jeg husker ikke, hvad pastor Raft talte om den aften, men én ting står klart for mig nu så mange år efter, at da vi forlod salen, sagde jeg til min mor: »Her vil jeg gerne med hver aften.« Vi blev trofaste tilhørere hele vinteren 1907-08, en vinter, der blev et afgørende vendepunkt i mit liv.

Jeg gik jo stadig i skole i 7. klasse, som den gang var den sidste, og hvorfra vi skulle indskrives til konfirmationsforberedelse hos præsten. Jeg havde allerede hørt br. Raft prædike om den bibelske dåb og taget mit standpunkt for Jesus som min frelser. Jeg vil aldrig glemme den dag, da min klasse blev indskrevet til konfirmationsforberedelse. Alle mine klassekammerater meldte sig, og til sidst sad jeg alene tilbage, og læreren spurgte mig: »Axel, skal du ikke indskrives?« Jeg rystede på hovedet, og den unge lærer, som vi holdt meget af, vinkede mig op til katederet og spurgte: »Skal du ikke konfirmeres?« »Nej,« sagde jeg stille, »jeg skal døbes,« og så lagde han sin arm over mine skuldre og sagde: »Du har ret, det er det rigtige.« Fra bager til forkynder

Endelig kom dagen, da jeg blev færdig med at gå i skole, og da jeg for længst havde besluttet mig til at helligholde sabbatten, kom jeg i lære på Den sanitære Fødevarefabrik, som den gang lå i Baldersgade på Nørrebro. Det var ellers planen, at jeg skulle have været i murerlære, men det var ikke Herrens plan. Efter et års arbejde på fabrikken, bestemte jeg mig for at arbejde sammen med en af svendene, br. Nissen, som tænkte på at oprette sit eget bageri og gerne ville have mig med til at arbejde for sig. Brødrene i menigheden syntes ikke om denne plan og søgte at overtale mig til at blive, hvor jeg var. Men jeg holdt på, at jeg måtte holde mit

løfte til br. Nissen. Det var lidt af en prøve for en så ung mand at skulle handle alene mod de erfarne brødres råd, men også her erfarede jeg Guds nådige ledelse. En aften blev jeg atter kaldt ned til Ebenezer (»hidtil har Herren hjulpet«) for at tale med brødrene Raft og Erik Arnesen, som var forstander for vores nye missionsskole i Skodsborg. Nu skete det næste store vendepunkt i mit unge liv, idet de spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at komme på missionsskole. Der var ikke noget, jeg hellere ville, men hvad med pengene? Jeg havde jo ingen, og mine forældre kunne heller ikke hjælpe mig. Inden vi var færdige med vor samtale, var alt i orden. Samfundet ville hjælpe mig igennem det første skoleår, som skulle begynde snart. Jeg sagde farvel og løb alt, hvad remmer og tøj kunne holde hjem til min mor, styrtede ind ad døren og råbte: »Mor, mor! Jeg skal på skolen!« og lykkelige var vi begge. Ja, det var det næste afgørende vendepunkt. Lidet anede jeg, at jeg senere skulle blive bibellærer og forstander på vores skole. Den.1. maj 1914 sluttede den 3-årige skolegang, som dengang i virkeligheden kun omfattede 3 x 6 måneders intenst studium. Det var al den forberedelse en vordende missionsarbejder fik på vores skole dengang, men vi havde den store forret at have Erik Arnesen til forstander og bibellærer, og vi vil aldrig glemme hans undervisning, hans aftenandagter og hans venlige, bestemte disciplin. Vi sad som

tryllebundne og lyttede til hans undervisning, en undervisning, der skulle følge os gennem livet. Græsk og latin lærte vi ikke noget af, heller ikke systematisk teologi eller homiletik. Kirkehistorie berørte vi lidt med finderspidserne i bibeltimerne over Daniels bog og Åbenbaringen. Alt dette og mere til måtte vi kaste os over ved selvstudium, når vi kom ud i feltet i det praktiske missionsarbejde for at vinde sjæle. Da verden gik amok

Sommeren 1914 var det år, da bunden gik ud af verden, som en kendt journalist skrev, da den første verdenskrig brød ud. Hvem kan glemme disse dage fra 1.-5. august, da den ene krigserklæring efter den anden satte verden i brand og gjorde ende på slægtens lyse optimisme om en bedre verden med »aldrig mere krig«, hvor videnskab og teknik skulle gøre menneskene lykkeligere. Millioner af menneskeliv gik tabt under denne krig. Vi var fire unge mænd, som blev sendt til Bornholm for at sælge Erik Arnesens bog, »Et Blik på vor Tid«. Vi tog øen med storm, samtidig med at vi indbød folk til møder i 3-4 af vore trossøskendes hjem. Imidlertid havde jeg fået et kald som bibelarbejder i forbindelse med en evangelisk virksomhed i Aalborg, som blev ledet af bror A. G. Christiansen, som var kommet hjem til Danmark fra USA. Det var en bevæget tid, og mange mennesker kom for at høre om »Vor tid i profetiens lys«. Ganske mange blev døbt og føjet til menigheden. Nr. 2

Juni 2018

. . . Det følgende år fortsatte dette evangeliske arbejde i Århus. I krigens fjerde år, hvor den blodige revolution begyndte i Rusland, fik jeg et kald til at begynde i prædikegerningen, den største gerning et menneske kan blive betroet, og jeg var kun 23 år, så det var ikke så underligt, at jeg modtog kaldet med frygt og bæven. Kun forvisningen om, at det var Gud, der kaldte, gav mig mod til at sige ja. Helt alene begyndte jeg en evangelisk virksomhed i Ringe på Midtfyn, hvor jeg virkede i to år. I 1919 blev jeg gift med min forlovede, Olga Kvamme, og fik en god hjælp i arbejdet for sjæles frelse. Vi havde været på skolen sam-

BLÅ BOG:

AXEL VARMER: Kolportør, prædikant, bibellærer, forstander, administrator, missionær, redaktør, forfatter. Arbejdede også uden for Danmark som afdelingssekretær i Nordeuropæisk Division i London samt senere som leder af missionen i Etiopien. Indgik ægteskab med Olga Kvamme i 1919, med Marie Jensen i 1930 og med Grethe Nielsen i 1970. I første ægteskab blev sønnerne Richard, Børge, Glenn og Hans født. I årene 1952-1957 var AV forstander på Vejlefjordskolen. Forfatterskab: Bogen »I skyggen af store Begivenheder«, 1942. 6

Nr. 2

Juni 2018

men. Hendes dygtighed i sang, musik og engelsk kom mig til gode i mit arbejde, og det fik stor betydning selv at have et hjem, hvortil man kunne indbyde interesserede mennesker. Som nævnt var det en spændende og urolig tid, hvor jeg fik lov at forkynde »Vor tid i profetiens lys«, og jeg var meget spændt på, hvor mange der ville komme til det første møde i Ringe. Der kom så mange, som kunne proppes ind i salen, ca. 150 mennesker fra den lille by. De følgende 2-3 år fortsattes arbejdet på Midtfyn og i Fåborg, og 18-20 sjæle blev vundet, ikke mange, men en velsignet opmuntring for en nybegynder. (Ovenstående er hentet fra de første 7 sider af Axel Varmers 37 sider lange selvbiografi, som for mange år siden blev sendt til Kaj Pedersen. Originalmanuskriptet findes i HASDAs arkiv)

På sidste side i selvbiografien skriver Axel Varmer:

Redaktørposten blev det sidste embede i samfundets tjeneste, et kald, som jeg ikke havde ventet, og når det i nogen grad lykkedes, skyldtes det de gode medhjælpere, jeg havde. Br. Wilken Svarre,

forlagets leder, var jeg godt kendt med, idet vi begge havde arbejdet sammen i Etiopien, hvor br. Svarre havde startet og opbygget hele vores forlagsarbejde i dette store missionsfelt. Endvidere havde vi br. Ingemann Olsen, som med sin mangeårige erfaring som redaktionssekretær var en stor hjælp. Redaktionsarbejdet var også en interessant opgave, som jeg var taknemmelig for. Da forlaget flyttede til Odense, var tiden inde til, at jeg kunne ophøre med de administrative ansvar, som jeg havde haft i så mange år i samfundets tjeneste hjemme og ude, og det var også nok på tide. Som tidligere nævnt - en gang kaldet som evangelist – altid evangelist, og idet jeg slutter, er det med en dybtfølt tak til min frelser, fordi han kaldte og bevarede mig gennem de mange år, og med en bøn om, at jeg må være et vidne om hans uforskyldte nåde, indtil det sidste kald lyder. Tilrettelagt af: Birthe Bayer Illustration: HASDAs arkiv

Seniorstævne 17.-22. juli

Tag til Norge min far! bl.a. rømmegrød. Denne udflugt er inkluderet i stævneafgiften på d.kr. 3.450. Genhør med Bjørgvin Snorrason

Årets hovedtaler er islandsk og hedder Bjørgvin Snorrason. Bjørgvin tog sin realeksamen på Vejlefjordskolen, fortsatte med studentereksamen på Tyrifjord og har i øvrigt opholdt sig flere år i Norge, så han vil været let at forstå – også for danskere. Hver formiddag vil Snorrason holde et evangelisk møde ud fra temaet: Guds omsorg for den enkelte. I en af formiddagens studiegrupper vil han desuden behandle profetiske emner fra både Daniels bog, Åbenbaringsbogen og Mattæusevangeliet. Flere andre studiegrupper er på nuværende tidspunkt stadig i støbeskeen, ligesom programmet byder på masser af sang og musik.

Årets norsk/danske seniorstævne afholdes fra 17. – 22. juli på Valdres høyfjellshotell, der ligger ca. 200 km nordvest for Oslo i en højde af 700 m over havet. Her venter der deltagerne et spændende og inspirerende program, som vi nedenstående løfter lidt af sløret for.

Tag til Norge, min far lød opfordringen i en 70 år gammel dansk revyvise. Den skal her gentages over for danske adventistseniorer, der synes at have været lidt tilbageholdende med at tilmelde sig det, der ellers for mange seniorer plejer at være årets højdepunkt. Der er ikke så langt til Norge

Hvis man benytter luftvejen, ligger Oslo blot et par timer fra Danmark, og vælger man

at sejle, klarer man at nå frem, mens man sover. Indfinder man sig blot i Oslo tirsdag formiddag, sørger de norske værter for den videre transport til Valdres Høyfjellshotell. Hotellet ligger i udkanten af Jotunheimen i noget af Norges smukkeste natur. Desuden får man anledning til at besøge hotellets egen sæter oppe i bjergene og her kan man så opleve et traditionelt norsk måltid med

Formanden Odd Henrik Olsen udtaler:

Vi håber på rigtig mange deltagere fra Danmark. Vejlefjord og Skodsborg var jo i sin tid steder, hvor mange fra vore to lande mødtes og udviklede varige venskaber. Nu er disse steder ikke længere aktuelle, så vi håber I udnytter sommerstævnet, som årets mulighed for at mødes og blive kendt med hinanden. Altså: Kom til Norge, min far! Nr. 2

Juni 2018

Seniorforeningen rapporterer

Sjovt sammen om sagen Så er det to år siden, at vi var samlet til generalforsamling i Roskilde. Da vi tog hjem fra domkirkebyen var det med flere nye i bestyrelsen, ny formand og nye vedtægter, der skulle smidiggøre samarbejdet med Adventistkirken i Danmark.

De to år får os næsten til at udnævne Storm P. til profet, når han hævdede: ’Det er svært at spå, - især om fremtiden’. Ret hurtigt blev det nemlig klart, at det var nødvendigt med lidt flere justeringer. Vi valgte derfor at indkalde til denne ekstra-ordinære generalforsamling, så disse justeringer kan blive gennemført på lovlig vis. Samtidig skal det dog understreges, i alt fald set fra min synsvinkel, at de to seneste år har været en positiv oplevelse, hvor bestyrelsen har haft det ’sjovt sammen om sagen’. Tilgangen af medlemmer har været stigende, deltagelsen i vore arrangementer ligeså, og reaktionen fra samarbejdspartnere på stævner og ture næsten overvældende positive. Undervejs har vi naturligvis mødt udfordringer. Et kassererskifte, som vi mente var på plads, viste sig ikke at kunne lade sig gøre. Siden fik vi besvær med den admini-strative del af kassererskiftet, fordi vore vedtægter ikke var klare nok; men 8

Nr. 2

Juni 2018

nu mener vi at have fundet en meget kapabel person – Elsebeth Jalving – til at bestride posten, og med en tilføjelse til vore vedtægter, som vi forventer, at gf siger ja til – skulle det formelle være på plads, så Elsebeth kan få styr på alle de detaljer i forbindelse med regnskabet, som vi ikke kan give aktuelle og nøjagtige svar på i dag. Nævnes skal det også, at sidste sommers seniorstævne blev en gedigen succes. Aldrig har så mange – 165 – norske og danske seniorer deltaget – og vi glæder os allerede til at gentage successen til næste sommer, hvor Kursuscenter Severin er parat til at byde velkommen tilbage. I år går turen til Valdres i Norge. Tilslutningen fra Danmark har endnu ikke vist sig overvældende, men tilmelding kan nås endnu. Med denne korte rapport vil jeg gerne sige tak for to års godt samarbejde. Det gælder naturligvis hele bestyrelsen, men ikke mindst Doris Jørgensen, der trods ønsket om at koncentrere sin indsats om Dansk

Børnefond, har sørget for at der om lidt kan aflægges et positivt regnskab for de seneste to år i seniorforeningens virke. Selv om jeg nu efter eget ønske forlader formandsstolen, glæder jeg mig til i endnu en periode at holde Adventistkirkens seniorer orienteret om løst og fast, der rører sig i seniorernes verden. Walder Hartmann

VAGTSKIFTE I SENIORFORENINGEN

I forbindelse med Adventistkirkens årsmøde på Himmerlandsgården, benyttede bestyrelsen anledningen til at afholde en ekstraordinær generalforsamling, hvor man fik justeret vedtægterne og bestyrelsens sammensætning, herunder et vagtskifte på formandsposten, hvor undertegnede (WH) blev afløst af Lehnart Falk. Omkring 25 af foreningens medlemmer var mødt frem til denne generalforsamling, og med John Pedersen, som den drevne dirigent, blev det hele gennemført uden voldsomme

ordvekslinger og med énstemmig tilslutning til den hidtidige bestyrelses forslag. Den ny bestyrelse:

De næste to år er bestyrelsens sammensætning derfor således: • Lehnart Falk, formand • Elsebeth Jalving, kasserer • Walder Hartmann, redaktør • Inge Aalstrup, Kaj Bidstrup, Henning Edson, Joan Kristensen • Samt unionens repræsentanter: Thomas Müller og Bent Marcussen

Forsamlingen udtrykte samtidig en tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer, der har ydet en betydelig indsats i tiden, der er gået: Doris Jørgensen, Allan Møller og Hanne Schantz. Den økonomiske situation

Doris Jørgensen præsenterede foreningens regnskab for perioden 2016 og 2017. De mange tal afslørede et mindre underskud begge år. Da kassebeholdningen stadigvæk er rimelig stor, er resultatet forsvarligt, men afsluttedes alligevel med det positivt

ment, opmuntrende spørgsmål, som vi lader gå videre til Aktive Seniorers læsere:

Har du overset opfordringen til at betale dit kontingent? Det koster kun kr. 150 om året at være medlem af seniorforeningen!

ADVENT, SENIORER, SEVERIN 23.-25. november Adventistseniorer kan lide at mødes på tværs af regionsgrænser. En ny mulighed for dette byder sig i november, når Kursuscenter Severin åbner dørene for en weekend, hvor vi tager hul på årets adventstid med et stævne, der byder på hygge, inspiration, festlige måltider og behagelige omgivelser. Hvis du ikke vil gå glip af årets højdepunkt for danske adventistseniorer, må du hellere sikre dig en plads allerede nu. Kursuscenter Severin, der ligger med udsigt over Lillebælt, har foreløbig reserveret plads til 50 personer. Pris pr. person: dobbeltværelse kr. 1.400 – enkeltværelse kr. 1.600 Det er muligt for dem, der ikke ønsker at deltage i hele weekendstævnet, at være med om sabbatten for kr. 400 – inkl. Middag og aftensmad. Program:

Fredag: 13.30 Mulighed for indtjekning på værelser 17.30 Velkomst og andagt i mødesalen 18.00 Middag – 2 retter 19.30 Vesper m. sang, musik og inspiration v. Paul Birch 21.00 Aftenhygge i salonerne

Sabbat: 08.00 Morgenbuffet 09.30 Bibelstudium 11.00 Gudstjeneste v. Paul Birch 12.30 Frokostbuffet 14.30 Dagens kage 15.00 Dialog m. dagens hemmelige gæst 18.00 Festmiddag – 3 retter 19.30 Festligt koncertprogram v. nogle af kirkens dygtige musikere 21.00 Aftenhygge i salonerne Søndag: 08.00 Morgenbuffet og afsked 10.00 Udtjekning Skulle nogen have lyst til en ekstra dag i Middelfart, kan dette tilkøbes for kr. 500 – Inkl. forslag til aktiviteter i området. Tilmelding: Tilmelding bør foregå snarest – dog senest den 1. september – til Walder Hartmann – walder@hafnet.dk Depositum på kr. 200 indbetales samtidig på foreningens konto – mens resten kan betales ved indtjekning på Severin. Nr. 2

Juni 2018

Sundhed

I SUNDHEDENS TJENESTE

men allerede i 1897 blev halvdelen af bygningen overdraget til den unge medicinske læge Carl Ottosen, der lige hjemkommen fra Amerika hermed startede sin første kuranstalt. Denne beretning fremgår af heftet FRYDENSTRAND – fra storhed til forfald, som i 1989 blev forfattet af H.C. Hansen. Dr. Ottosen blev bannerfører for en sund livsstil

Når vi på disse sider omtaler en aktuel ph.d. afhandling og kommende bog om udviklingen af Skodsborg Badesanatorium, er nogle få glimt af institutionen Frydenstrand’s historie også relevante. Begge steder har været medvirkende til at gøre Adventistkirken kendt, ligesom de har tjent som uddannels- og arbejdssteder for mange af Aktive Seniorer’s læsere.

Det hele begyndte måske i 1890’erne, siger Johanne Meyer, der i 1910 i Dansk Samvirke skrev en artikel om ’Nordens første Sundhedstempel’, hvori det bl.a. hedder: ”Det var netop her på Flade Bakker der for en lille snes år siden stod en amerikaner og blev forunderlig grebet af naturen – den stilhed og fred, som gennemtrænger sindet. 10

Nr. 2

Juni 2018

Den fremmede var her til en kirkelig konference og de frederikshavnske venner ville vise ham omegnen. Det første amerikaneren sagde var: Men her burde ligge en højskole for ungdommen, og som den praktiske mand han var, tog han en guldmønt op af lommen og gav den nærmeststående dansker den til formålet. Denne tog det bogstaveligt som en grundsten til højskolebygningen. Selv om det lyder både smukt og tilforladeligt med denne amerikaner, og historien er sikkert også sand, så er det dog ikke ganske givet, at det var ham der første gang undfangede ideen med en højskole på Frydenstrand. Den 31. august 1894 stod højskolen klar til indvielse. Det var ”Skandinavisk Missionsselskab, der stod for driften af højskolen,

Carl Ottosen var søn af en gårdejer og gik oftere i skole end det var almindeligt på landet dengang. Han ønskede dog ikke at blive landmand som resten af familien, så straks efter sin konfirmation drog han til København for at læse til dyrlæge. I studietiden blev han imidlertid kendt med adventisterne og deres prioritering af en sund livsstil. Han afbrød sit dyrlægestudium og rejste på opfordring til USA, hvor mødte sundhedsreformatoren John H. Kellogg, der introducerede ham til fysioterapi og diætbehandling. Fyldt med disse tanker rejste han tilbage til København for at studere medicin. Et studium, som han fuldførte i 1896. Igen gik turen til USA, hvor han giftede sig med norskfødte Johanne Norderhus, som var sygeplejerske og ernærings-ekspert. Efter en tids samarbejde med John Kellogg – drog de sammen til Tyskland for at hente inspiration ved de tyske vandkuranstalter. I 1897 vendte de tilbage til Danmark fyldt med energi og store planer om at hjælpe danskerne til en sund levevis.

Skodsborg Badesanatorium

PERSILLESLOTTET SOM

BLEV NORDENS STØRSTE KURSTED I 1898 skabte Carl Ottosen sammen med en skare ligesindede Skodsborg Badesanatorium, hvor kronisk syge og halvt raske blev behandlet med elektricitet, bade, lysterapi og frisk luft. I stedet for kaffe, tobak og alkohol ordinerede Dr. Ottosen legemsøvelser og vegetarisk kost til at afgifte og genopbygge kroppen. Sanatoriet blev modtaget med hovedrysten fra det meste af den danske lægestand. Alligevel kom der mange gæster til sanatoriet, og i 1920’erne efter adskillige udvidelser kaldtes det for Nordens største kursted. Dette fremgår af en bog, som er under udarbejdelse af forskeren Anders Bank Lodahl, der er museumsinspektør ved Rudersdal Museum og fornylig erhvervede Ph.D. graden. Hans afhandling hed Skodsborg Badesanatorium: på kanten af det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse medicin i 1898 – 1992 og blev forsvaret den 19. januar i Odense. Afhandlingen behandler de to områder, hvor Skodsborg Badesanatorium som privat-religiøs sundhedsinstitution særligt skilte sig ud fra det danske sundhedssystem. • Som privat sundhedsinstitution i et samfund, hvor sundhed igennem 1900-tallet i stadig højere grad blev et

•

offentligt anliggende, skulle sanatoriet bestandig finde sin vej mellem assimilering og isolation i forhold til det offentlige sundhedssystem. Sanatoriet var grundlagt på principperne i syvendedagsadventismen omkring forebyggende, helhedsorienteret sundhed gennem en livsstil med vegetarisme, motion og afholdenhed fra alkohol, tobak, te og kaffe, samt milde fysiske behandlinger med lys, luft og vand.

Afhandlingen blev forsvaret med respekt for Skodsborgs religiøse fundament, men også med en ærlig stillingtagen til de problemstillinger, som havde præget institutionens næsten 100-årige historie. Og nu bliver den akademiske afhandling altså til en bog for almindelige danskere med interesse for emnet.

I bogen fortælles sanatoriets næsten hundredårige historie, som også indbefatter en tysk besættelse under 2. verdenskrig. Hovedformålet er dog at undersøge, hvordan sanatoriet som privat-religiøs sundhedsinstitution kunne eksistere i 1900-tallets voldsomme udbygning af det offentlige sundhedsvæsen. Helt frem til lukningen i 1992 måtte sanatoriet balancere på kanten af sundhedsvæsenet, på ene side anerkendt nok til ikke at blive regnet for kvaksalvere, på den anden side anderledes nok til at være noget andet end et offentligt sygehus. Samtidig skulle Skodsborg Badesanatorium forvalte sin arv fra naturlægebevægelsen og grundlaget i adventismen i forhold til en medicinsk udvikling, som ikke nødvendigvis flugtede med tankerne på sanatoriet.

Nr. 2

Juni 2018

Nyt fra verden

Vindue mod verden

Forleden stødte redaktøren på et udsagn, der sagde: ’Gud har travlt med at fuldføre sin plan på jorden!’ Samme dag lå det seneste Ministry i postkassen. Vi har plukket et par af de mange nyheder, som synes at understrege sandheden i omtalte udtalelse. SKODSBORG BADESANATORIUM – Persilleslottet som blev Nordens største kursted af historiker Anders Bank Lodahl, 256 sider, rigt illustreret. Udkommer august 2018. Bogen fortæller sanatoriets næsten hundredårige historie, som også indbefatter tysk besættelse under 2. Verdenskrig og undersøger, hvordan sanatoriet som privatreligiøs sundhedsinstitution kunne eksistere i 1900-tallets voldsomme udbygning af det off entlige sundhedsvæsen. Bogen er på 256 sider, rigt illustreret og udkommer i sensommeren 2018. Prisen er kr. 299,- men ved bestilling før 1. juli 2018 kan den fås til kr. 175 Læs mere om bogen og bestil på adventist.dk/skodsborg

Nr. 2

Juni 2018

WEBRADIO

- DANMARK HAR OGSÅ BRUG FOR JESUS

I 2008 startede Norea med at sende radioprogrammer på internettet – 8 timer om dagen. I dag kan du høre radio med kristent indhold hele dagen fra kl 06.00 til 03.00 om natten Den store fordel ved Webradio fremfor FM, er at de geografiske begrænsninger ikke er en hindring og at der ikke skal søges sendetilladelse. Da 94% af den danske befolkning har adgang til internettet er der mange som kan benytte denne mulighed. Webradioen forudsætter og indebærer et meget positivt samarbejde med mange kristne lokalradioer. Nogle af de bedste radioprogrammer fra lokalradioerne bliver sendt på webradioen, og de radioprogrammer, som Norea selv producerer, stilles gratis til rådighed for lokalradioerne. Den tredje mandag i hver måned, sender webradioen Fokus på Kirkernes verden, der produceres og præsenteres af Walder Hartmann.

Amerikansk menighed samarbejder med menighed i Columbia om en ”cocain-fri verden” Da Jimmy Munoz i 2005 besøgte Columbia, blev han kontaktet af en lille dreng, der tilbød at pudse hans løbesko. Munoz, der er præst ved adventisternes kirke i Lanham, Maryland, lagde mærke til at hans columbianske venner blev irriteret på drengen og ville sende ham væk, mens han selv følte sig berørt af drengens situation. Siden har pastor Munoz fundet ud af, at der findes mere end en halv million børn, i Columbia, som ikke går i skole. De er derfor et let bytte for narkotika-baroner, der forsøger at få dem til at arbejde for sig. Siden har Munoz ønsket på en eller anden måde at hjælpe disse, der ikke har noget andet valg, end at medvirke til den ulovlige narkotika-handel. Sidste år fløj Munoz sammen med en gruppe til Columbia for at tage fat på at gøre pastor Munoz drøm om en ’cocain-fri verden’ til virkelighed. Gruppen underviste de lokale ledere om, hvordan de kunne håndtere problemer omkring stofmisbrug. Samtidig gennemførte de en evangelisk kampagne, der resulterede i 12 nye menig-hedsmedlemmer. Den lokale menighed håber snart at kunne åbne en kristen skole ved hjælp af donationer fra den amerikanske menighed.

Kirkens japanske ledelse har store drømme for 2018

Fra den japanske Union fortælles det, at der i maj måned vil blive afholdt evangeliske møder over hele Japan. Japan har for nærværende 94 menigheder, men der vil blive afholdt 160 serier med evangeliske møder i løbet af måneden. Det betyder, at Adventbudskabet vil blive forkyndt både, hvor der findes en menighed, men også hvor der findes mindre grupper af interesserede venner. Forud for denne kampagne har der været afholdt stævner med undervisning i besøgstjeneste flere steder. Det er 10 år siden, at man i Japan afholdt en evangelisk kampagne af lige så stort et omfang. Den gang blev kampagnen en succes, og man forventer det samme denne gang. I august 2020 skal Tokyo være vært for de olympiske lege, hvilket betyder en mængde besøgende fra hele verden. Også denne begivenhed vil blive brugt til at fortælle om adventismens tilstedeværelse i Japan. Japan har en befolkning på næsten 120 millioner, men mindre end 1% er kristne. Ud af denne ene% er ca. 15.000 syvende dags adventister. Adventistkirkens japanske leder beder trosfæller i den øvrige del af verden om at bede for missionsindsatsen i Japan. ’Bed om, at Jesu Kristi evige evangelium må spredes som en ild over hele landet’ siger de.

Nr. 2

Juni 2018

Vi løfter sløret for 2018

I KRIGSFORHØR

FOR SABBATTENS SKYLD For mere end 100 år siden aftjente en ung mand – S.P. Sørensen – sin værnepligt i Holbæk. Her blev hans vægring ved at deltage i aktiv tjeneste om sabbatten årsag til, at han blev indstillet til mentalundersøgelse. Dette og mere til fortæller han livligt om i et brev til Walder Hartmann, da denne redigerede Advent-Ungdom midt i forrige århundrede. Anden og tredje gang, jeg forsøgte mig, var der stadig ingen hjemme. Nogle vejar-bejdere, der tydeligvis var på timebetaling, stod og snakkede ude på vejen. De fortalte mig, at Sørensen plejede at køre væk tidligt om morgenen og ikke vendte hjem før aften. Så måtte det ske pr. brev. Har du lyst at læse med? Godt, du skal få lov at se, hvad pr. S.P. Sørensen skrev. Ikke alt naturligvis, for så kunne vi fylde det halve AS, men noget af det.

Den tapre landsoldat i Fredericia skildrer den samme tid, som SP Sørensen var soldat i.

Der dumpede et brev ind gennem brevsprækken. Takket være dette brev, fandt jeg ud af, at der på en stille villavej i udkanten af København boede en trofast adventistbror, hvis erfaring var lidt ud over det almindelige. En formiddag inden længe kørte jeg derud. Jeg havde bildt mig selv ind, at naturligvis kunne jeg træffe hr. Sørensen 14

Nr. 2

Juni 2018

I brevet stod bl.a.:

hjemme, men der var ingen, der lukkede op. Dørene var låst. Et kig ind gennem vinduerne i et lille værksted bag huset, vidnede om, at her var en mand, der havde travlt: Kasser med æbler var stillet ind, haveredskaber, der fortalte om flittig brug, var stillet på plads, men cykelstativet var tomt.

”Min tilværelse begyndte i sommeren 1890. I tiårsalderen kom jeg ud at tjene på en gård, hvor der for mit ophold helst skulle ydes mere arbejde, end jeg kunne præstere. I 1912 tjente jeg på en gård i Slesvig. Det var en egn, hvor jeg oplevede mange tyske militærøvelser. De ældre mænd på egnen så med alvor på dette. De var bange for en krig. Selv

tænkte jeg ikke så meget over al denne soldaterleg, før der en dag kom brev fra øvrighederne. Jeg skulle melde mig ved militæret. Jeg rejste straks hjem til udskrivningskredsen i Holbæk. De havde søgt efter mig. En uorden, der kostede mig 10 kr. Næste forår skulle jeg så møde ved infanteriet. Tilfældet førte mig nu til en gård ved Frederikssund, hvor jeg skulle arbejde indtil foråret. Jeg troede dengang, at det var tilfældigt, men i dag er jeg klar over, at det var Gud, der førte mig. På grund af sognepræstens store aktivitet blev jeg nemlig klar over L.J. Kirkeløkkes foredrag der i byen. Lidt betænkelig blev jeg dog, da han talte om den katolske kirke og dens forfølgelser, men ved at læse en lille bog om Galileis rejse til Rom, hvor han for at redde sit liv, måtte sige noget andet, end det han troede, blev jeg min betænkelighed kvit. Midt i april mødte jeg på kasernen i Holbæk. Et par dage senere skulle jeg opleve min første sabbat i ’kongens klæ’r’. Jeg henvendte mig til min nærmeste overordnede for at anmode om fritagelse for tjeneste på sabbatten. Han henviste mig til den næste overordnede, og denne igen videre til den næste. Resultat: En sådan fritagelse kunne ikke tillades!

Sabbatsmorgen nægtede jeg at iføre mig mit udstyr og tage med på øvelse. To soldater fik ordre til med magt at iføre mig uniform, bælte med bajonet, riffel og tornyster. Denne krigstjeneste udførte de to soldater til deres overordnedes tilfreds-hed. Nå, jeg klagede heller ikke over deres indsats, men i øvelsen deltog jeg ikke. I ugen derefter førte en officer mig til korpslægen. Jeg skulle mentalundersøges. Hans spørgsmål irriterede mig, og da han spurgte mig, om jeg vidste, hvad elektricitet var, svarede jeg: Nej. Næsvished ville jo imidlertid ikke gavne mig, så jeg svarede, at det er en kraft, når det virker. I krigsforhør

Sabbatten efter forsøgte kaptajnen at tale mig til rette. Han beklagede det postyr, som jeg var skyld i, men jeg kunne jo blot svare: ’Man bør adlyde Gud mere end mennesker’. Senere på dagen bad han mig om at besøge en af byens præster, der var hans ven. Hvis jeg overfor ham kunne bevise, at min påstand var rigtig, skulle jeg få fri. Præsten havde gode talegaver, men jeg svarede igen med bibeltekster, der forstyrrede hans tale. Han mente ikke, at man skulle tage alting så bogstaveligt.

Det, der betyder noget er at have Guds ord i hjertet. Samtidig slog han tre slag med sin papirkniv på min bibel, der stadig bærer skrammer på guldsnittet efter præstens slag. Nu blev det rigtig alvor. Den følgende uge skulle jeg i krigsforhør. Auditøren bebrejdede mig, at jeg forlangte at holde sabbat, der jo kun gjaldt for jøderne. ’Jesus holdt sabbat, derfor er jeg overbevist om, at hvis vi skal være rigtige kristne, skal vi holde den syvende dag hellig. I hele Bibelen er der intet, som giver ret til at holde søndagen i stedet for den syvende dag’. PS

Efter mange overvejelser blev P.S. Sørensen overflyttet til tjeneste på garnisonssygehuset og senere på ride- og beslagskolen i København. Her fik han tildelt et halvt rugbrød + 4,50 kr. om ugen og måtte så i øvrigt sno sig mellem en ritmester, en dyrlæge, tre stabssergenter, en ridelærer plus deres fruer, børn og tjenestepiger. De blev dog hurtigt klar over, at når det var lørdag, skulle de ikke forlange noget af ham. Sådan kunne det altså go ’i de gode gamle dage’. Men som Gud banede vej for en ung soldat, kan han også bane vej for dig, hvis du lægger alt i hans hånd.

Nr. 2

Juni 2018

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Fantastiske fødselar Tekst og musik: Marianne Søgaard.

1. Måske har du glemt, hvorfor denne dag er ekstra god og særlig speciel? Det er den fordi, du blev født engang og er her stadigvæk til vort held.

For du skal fejres i dag med sange og flag, fantastiske fødselar. Du skal fejres i dag med sange og flag, med kaffe og kag’.

2. Måske syn’s du årene flyver hastigt? Hvor forsvinder dagene hen? Det barn, som du var, vinker fra et foto, livet smiler til dig igen.

For du skal fejres i dag med sange og flag, fantastiske fødselar. Du skal fejres i dag med sange og flag, med kaffe og kag’. Omkvæd gentages som kanon

Det sker i 2018 17.-22. juli Dansk/norsk seniorstævne på Valdres Høyfjellshotel, Norge

I anledning af HKH Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag, ønsker Aktive Seniorer – TILLYKKE – med Danmarks nye fødselsdagssang.

23.-25. november Seniorernes juleweekend på Severin Kursuscenter, Middelfart Flere arrangementer kan være under planlægning. Følge med på de sociale medier, hvor vi hele tiden forsøger at bringe seneste nyt.