Adventnyt-3-2018

I dette nummer ...

Game changer...

Sabbatten for mig

Bøn mellem tøjstativerne

... det er noget, som ændrer virkeligheden og 24,5 million kroner ændrer noget for de fleste. Også for kirken. Det styrker bevidstheden om, at Gud velsigner – og påvirker os alle til at give noget til ham.

Sue-Ann blev testet ved en fejl – og det førte til et job med fri om sabbatten... For Sue-Ann betyder sabbatten i dag rigtig meget – selvom der var engang, hvor den føltes begrænsende...

Anette oplever, at samtaler om Gud ofte begynder med en snak om helt almindelige hverdagsting... Og forbøn for mennesker – ja, det kan føles grænseoverskridende – men Gud giver modet!

09

25

26

Nr. 3 · juni 2018

FOTO: JAN ARNE NIELSEN. HIMMERLANDSGÅRDEN MAJ 2018

Adventnyt

TEMA: SABBATTEN SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi) Næstformand Marianne Dyrud Kolkmann (Ungdom)

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Sabbat

på Himmerlandsgården

Tlf. 4558 7771 Af: Line Nielsen, redaktør / Foto: Kasper Struksnes

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag)

BØN FOR DAGEN Sabbatsmorgen. Jeg lå i min seng i sommerhuset. Bad for dagen. Bad for fællesskabet og sabbattens velsignelser. Bad om, at jeg også i dag måtte være i hans plan. At han måtte være med mig i mine møder med andre mennesker, og at der ville blive anledninger til at dele dybe ting.

Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Efter morgenmaden ville jeg gå en tur. Hvem skulle jeg mon følges med, tænkte jeg. Spurgte en enkelt, som havde andre planer. Så jeg gik selv – spændt på, om Gud havde et møde med en anden parat til mig lige om hjørnet…

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

GÅTUR MED GUD

Lisbeth Nielsen (Women’s ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7700

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk

Tlf. 4558 7792

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Giro: 902 5669 www.kskolen.dk

Tlf. 4558 7770

Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7589 5202

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Solen skinnede. Det lysende grønne strakte sig op mod den blå himmel. Vandet glimtede forude. Jeg gik alene. Nød det. Stod stille et øjeblik ude ved vandet, inden jeg vendte om og gik tilbage igen. Pludselig gjorde Ånden det tydeligt for mit hjerte: Gud ville have denne tur med mig! Det var ham, jeg skulle følges med denne morgen. Han ville have alenetid med mig!

Tlf. 7641 3132

Jeg blev jublende glad! Mere end jeg har ord for at beskrive. Jeg følte mig så betydningsfuld og velsignet. Gud har virkelig været med i mine møder med mennesker.

Han har givet anledninger til at bede sammen og til at dele ham. Men – midt i alt det skønne med mennesker – gav han mig denne sabbatsstund bare os to.

Han understregede for mig, hvor vigtig vores tosomhed er. Hvor meget han elsker mig, og hvor meget det betyder for ham, at vi har vores tid sammen.

SABBATSFÆLLESSKAB

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf. 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist

Tlf. 8911 1300

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Tlf. 5676 1600

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

Strålende glad gik jeg tilbage til sabbatsfællesskabet med os alle. Hvor er jeg taknemmelig for jer alle sammen! Hvor er jeg glad for, at vi deler Gud. Hvor jeg nyder, at vi deler livserfaringer i vores vandring med ham. Det var virkelig en højtidssabbat! Der var åndelig føde fra Bibelen formidlet af hans tjenere. Der var sang og musik, som vi i fællesskab løftede som en pris op til Guds trone. Der var smil og latter, leg og god mad, afslapning og gode snakke – og Gud var sammen med os! Det var virkelig en dag med hellig hygge!

Se artikel Sabbatten – byrdefuld eller frydefuld, s. 11

Line Nielsen redaktør for Adventnyt adventnyt@adventist.dk

Indhold

Indhold

3

Nr. 3 · juni 2018 04 Rundt omkring 07 Årsmøde 2018 09 Game changer – ny virkelighed 11

Sabbatten – byrdefuld eller frydefuld?

14 Vi bidrager til sabbatsfællesskabet

07

15 Hvornår og hvordan begyndte adventisterne at fejre sabbat?

11

17 Jesus og sabbatshelligholdelse 19 Gå ind til min hvile 21

Kom og hvil jer

22 Skøn familiesabbat 24 Sabbatten for mig 26 Bøn mellem tøjstativerne 27 Vejlefjord

17

28 Arrangementer og annoncer

22

30 Vi siger tillykke 31

Vi mindes

34 Børnesiden

11-25 Tema: Sabbatten

36 Årsregnskab

Frydefuld og velsignet, en dag med Guds egen tilstedeværelse, som han ønsker, du mærker som en overflod af forkælelse...

Kig lige dine sabbatstanker og -vaner efter... Er du ægte modtagerparat for alle Guds gaver? Er du klar til at gøre en indsats for at give dem videre i fællesskabet? Lad dig inspirere af artiklerne i bladet!

38 Forvaltningstanke

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk Adventnytråd: Alexander Jensen Birthe Svendsen Line Nielsen Pernille Præstiin Larsen Peter Larsen Robert Svendsen

40 Klumme: Frihed i hvilen

adventist.dk/abonner

Nr. 3 · juni 2018 Adventnyt

39 Kollekt og kalender

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.000 stk.

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7792 margit.waern @adventist.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk Kommende Adventnyt: Nr. 4 udkommer uge 34 Tema: Guds design Deadline: 18.06.2018 Nr. 5 udkommer uge 42 Tema: Helliget Herren Deadline: 10.09.2018

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYT ONLINE midt i måneden Materiale til nyhedsbrevet sendes til: adventnytonline@ adventist.dk

NETANDAGT hver morgen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

4

Rundt omkring

CSR-Prisen 2018 til Solbakken Tekst: Caroline Lundqvist / Foto: Dan Sonne Hansen

D

et var med stor glæde og taknemlighed at Plejecentret Solbakken modtog CSR-Prisen 2018 af Randers Kommune den 18. april på Solbakken. (CSR står for ”Corporate Social Responsibility“ eller på dansk ”Social ansvarlighed“).

Solbakken blev indstillet til prisen i begyndelsen af året og fik certifikatet overbragt af virksomhedsrepræsentanterne Lone Kaad Trolle og Dan Sonne Hansen.

Certifikatet er en anerkendelse af Solbakkens samlede indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i Randers Kommune. Certifikatet er et bevis for, at Solbakken tilbyder meningsfulde praktik-, afklarings-, jobtrænings- og jobmuligheder for udsatte borgere og ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

Tina Blicher Engstrøm (afd. leder), Birthe Jochumsen (medarb.), Caroline Lundqvist (Centerleder) og Lone Kaad Trolle.

Disse kriterier ligger til grund for, at netop Solbakken blev udvalgt: · Solbakken tilbyder løbende praktik-, jobtrænings- og afklaringsmulighed for udsatte borgere · Solbakken tilbyder jobmulighed for ledige på kanten af arbejdsmarkedet · Solbakken tager et menneskeligt socialt ansvar med jobsigte for den rette · Solbakken har haft eller har mindst 1 fleksjobber ansat · Solbakken indgår konkrete aftaler med borgeren og tilrettelægger arbejdstid, jobindhold og skånehensyn individuelt · Solbakken udviser ordentlighed – i forhold til løn, arbejdsvilkår og efter gældende lovgivning etc. · Solbakken gør en indsats i forhold til forebyggelse og fastholdelse.

Glæden ved at besøge og give bibelstudier Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

M

ange vil gerne hjælpe med at besøge mennesker og give bibelstudier, hvis de blot får fortalt, hvordan man kan gribe det an. Derfor havde Herning menighed bedt Ingelis og Sven Hagen Jensen dele ud af deres erfaringer sabbatten den 21. april om eftermiddagen. Ingelis, som i stor udstrækning arbejder med nydanskere i Viborg området, fortalte levende om de mennesker, hun havde kontakt med, om at opbygge venskaber og vinde deres tillid. Om hvordan Bibelen og Vejen til Kristus kan bruges til danskundervisning, hvordan musikundervisning kan lede til ønske om at finde kristne ven-

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

ner, om bibelstudier over internettet gennem et oversættelsesprogram. Om hvordan tålmodighed over en lang periode er begyndt at vise resultater og ønsker om dåb og menighedsfællesskab.

Sven gav mange praktiske råd til, hvordan man besøger mennesker, udarbejder, organiserer og gennemfører en serie bibelstudier. Der blev lagt vægt på ens egen åndelige forberedelse, forbøn for dem, man studerer med, grundighed og følsomhed over for menneskers situ-

ation og baggrund. Vi leder først mennesker til Jesus og overgivelse til ham – og derefter til de mere specielle sandheder, som er en følge af at tjene ham. Man lærer bedst at besøge og give bibelstudier ved at gå i gang og prøve det. Og man får mange glæder.

Rundt omkring

5

Landet rundt

Besøgsmission på Færøerne Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Julian Gudmundsson

E

t hold af missionsivrige lægfolk fra Danmark tog til Færøerne sidst i marts måned for at opmuntre og engagere menigheden i Tórshavn og hjælpe med besøg af menighedens venner og kontakter. Til anledningen var der trykt et missionsblad Nytt Fokus på færøsk, ligesom man havde allieret sig med stedets litteraturevangelist, Odd Fuglestad fra Norge, for at følge op på nogle af hans kontakter. I denne missionsuge, plus nogle ekstra dage for nogle af deltagernes vedkommende, blev der også arrangeret aftenmøder om sundhed og åndelige emner.

Færøerne er et naturskønt og fascinerende sted, men da det ligger i udkanten af rigsfællesskabet, og der for tiden ikke er en bosiddende pastorfamilie, kan menigheden til tider føle sig lidt isoleret fra resten af Adventistkirken, selvom Allan Falk trofast besøger medlemmerne 6-8 gange om året, og der også i hjælpeaktionstiden, gerne i juni måned, er ekstra aktivitet med hjælp udefra. Ligeledes er der også litteraturevangelisterne Odd Fuglestad og Jan Eidsaa, som har deres faste gang på øerne. Det var derfor en kærkommen lejlighed at få dette opmuntrende besøg.

Julian Gudmundsson, hvis forældre, Sunneva og Harri Gudmundsson, bor i Tórshavn, har sammen med dem været initiativtagere til dette missionsbesøg. Henrietta Jørgensen,

som selv er færing og ligeledes har sine forældre boende der, var med på holdet og stod for foredragene om plantebaseret kost. Hun skriver i en mail: ”Det var virkelig en velsignet missionstur, og for mig som færing rørte det mig dybt, at mennesker er villige til at komme langvejs fra og hjælpe værket fremover i mit fædreland!“ De øvrige deltagere kom fra Jylland, Lolland, Nordsjælland og Københavnsområdet og havde en fantastisk oplevelse med gode erfaringer fra deres besøg og kontakt med færingerne, som på mange måder er mere åbne for åndelige værdier, end man er vant til i Danmark. Et interview på radioen med Julian, Freja og Kasper blev også arrangeret af en bekendt af menigheden.

De to sabbatter var også specielle med fællesskab og ekstra musikalske indslag.

Menigheden tog godt imod sine gæster, sørgede for god forplejning og var selv engageret i missionsarbejdet – en af aftenerne holdt menighedens forstander, Harri Gudmundsson, et bibelforedrag over emnet ”Siger Bibelen, at en kærlig Gud vil pine syndere evigt?“ som en opfølgning på en populær TV-debat, der havde været for nylig. Missionsprojektet til Færøerne kunne gennemføres med tilskud fra KEHAP Fonden

Nyt Fokus mission i Thisted

og Den Danske Union, foruden menighedens egen økonomiske indsats.

Der kan stadigvæk ske store ting, når man står sammen om at skabe venskabelige kontakter og dele den dyrebare sandhed, som adventfolket er blevet betroet.

ny t fokus

n8y t 008

fokus

27

Tekst: Henny Jepsen og Anna Marie Hansen

I

Thisted er vi nu færdige med at uddele Nyt Fokus. Vi begyndte med at uddele 2.000 stk. Efter 3. besøg var der 600, der gerne ville fortsætte. Dette antal er hen ad vejen reduceret til 386. Ved det sidste besøg er der 37, som ønsker besøg igen, deraf flere til bibelstudie, og nogle vil gerne have mere litteratur. Vi glæder os til at besøge disse mennesker igen.

heden... he ghe gh vig Evi TAKnem mel ET MAGASIN MED ET

TS TEMAER… ET VE VE LIV NYT FOKUS PÅ LIVETS ET MAGA SIN ME

ighed

D ET NY

T FOKUS

PÅ LIVETS

TEMAER …

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

6

Rundt omkring

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

N

år man kørte forbi adventistkirken i Herning midt i april måned, kunne man ikke undgå at se de iøjnefaldende skilte, der annoncerede, at her holdes sundhedsforedrag og mad-demo. Første aften var den 23. april, hvor Alexander Rose Jensen lagde ud med et kort foredrag,

der fokuserede på de almindeligste livsstilssygdomme i Danmark, hjertekarsygdomme, kræft og diabetes. Bagefter demonstrerede Esther Rose i køkkenet, hvordan man laver velsmagende plantebaserede burgere med fuldkornsboller, hjemmelavet remoulade, ketchup, og hvad der ellers hører til.

Der blev lyttet ivrigt og taget godt for D ssig af retterne, da de var klar. En lille folder med vejledning om sunde spisefo

vaner, sammensætning af kosten samt nogle opskrifter blev udleveret til alle deltagerne. På et bord var en lille udstilling om, hvor meget sukker, der findes i visse varer illustreret med antal sukkerknalder. Dette var det første program i en serie på fire. Ugen efter var der et nyt foredrag og mere at lære om sund levevis, og hvordan man laver spændende og velsmagende mad.

Serien er et initiativ af lægfolk i Herning menighed, som gerne vil i kontakt med lokalbefolkningen, invitere dem til kirken og dele gode livsstilsvaner med dem.

Udenfor kirken i Herning og indenfor er Esther, Linda og Ruth ved køkkenbordet.

Nåleuddeling i Finderup Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

S

abbats eftermiddag på Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag var der nåleuddeling i Finderup. Spejderarbejdet, som ledes af Pia og Dannie fra Randers menighed, er et missionsprojekt for børn i Viborgområdet af kristen, buddhistisk og hindu baggrund.

Vi var glade for at se forældre, deres søskende og menighedsmedlemmer møde op sammen med dem, der havde gjort sig fortjent til nåle og diplomer. Vi var 43 i alt, som deltog fællesspisningen, sang med på nogle dejlige sange i bålhytten under ledsagelse af Julian på guitar, lyttede til Jytte Dittmer-Nielsens tale om værdierne i spejdernes lov og løfte, og var med til den officielle uddeling, før vi sluttede af med hyggeligt samvær og kagebord.

Med antallet af spædbørn og småfolk ved arrangementet i Finderup lover det godt for det fremtidige spejderarbejde for både Randers og Viborg.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

Landet rundt

Sundhedsforedrag og mad-demo i Herning

Årsmøde 2018

7

Flaget er oppe! Solen skinner og glade mennesker ses over det hele. Der høres sange af menneske- og fuglestemmer. Der er møder og måltider. Alle tankes op. Der snakkes, og der leges.

Vi slapper af og hygger. Det er...

ÅRSMØDE

Tekst: Line Nielsen, Anne-May Müller Foto: Per Arild Struksnes, Kasper Struksnes, Jens-Morten Øster, Frederik Øster

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

8

Årsmøde 2018

EN RIGDOM AF AKTIVITETER En morgen holdt Tue Westing andagten ved flaghejsningen: En kvinde spurgte Jesus: ”Hvor skal man tilbede“ (Joh 4,20), og sagen er...

... vi kan tilbede hvor som helst! Gud har givet os hellig tid – sabbatten – så vi hver eneste uge har et tidsvindue, hvor vi kan tilbede ham.

Og ved dette årsmøde – ligesom i dette blad – foldes sabbattens rigdomme ud for os!

Der var mange rigdomme at tage til sig ved årsmødet. Masser af muligheder for at suge til sig fra Bibelens skatkammer. Marjukka Ostrovljanovic talte om skattejagt, Paul Petersen om bibelske smagsprøver og Reimar Vetne om at tilrettelægge sit åndelige morgenritual, for at nævne et par stykker.

Vi havde også en stor rigdom af aktiviteter, som afspejledes i årsmødeprogrammet. ADRA1 og AHA 2 havde deres repræsentantskabsmøder, HappyHand deres generalforsamling, SABUS 3 bestyrelsen inviterede til en Question and Answer session, og Lisbeth Nielsen inviterede kvinderne til te og cookies. Der var også mere ”hardcore“ emner på programmet som god social medieadfærd ved Lykke Møller Kristensen og MobilePay og Persondatalovgivningen ved Jan Arne Nielsen, Margrethe Hansen og Marianne Kolkmann.

BØRNE-RIGDOM Og så er der børnene! Vi har en rigdom af børn iblandt os. Her er der lidt smagsprøver fra årsmødet i børnehøjde: Når man er til årsmøde, behøver man aldrig kede sig – der er altid nogen at lege med, og der er masser af møder og aktiviteter hele dagen. I år var ingen undtagelse, og børnene hyggede sig.

De mindste mødtes i dagligstuen til rytmik om morgenen og havde så børnemøde bagefter. Men næste år må vi finde et andet sted, for dagligstuen er

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

ikke stor nok til at rumme så mange små børn (og deres voksne).

Mellembørnene mødte Jakob, der lå og sov på en sten, legede detektiver, der så usynlige engle ligesom Elisa, lærte om sabbatten og en masse mere.

Og de største børn holdt en ordentlig sabbatsfest med pynt og lækker servering, som de selv lavede, for sabbatten er en fryd.

I krea-værkstedet blev der bl.a. malet flotte sten, som blev solgt på markedsdagen, og de dygtige børn fik solgt sten for 3000 kroner godt hjulpet af Doris Svendsen. Pengene kommer andre børn til gode i Karamoja-området i Uganda.

Da børnegudstjenesten var færdig, mødte jeg to drenge, der var ved at hoppe op på cyklerne igen, og den ene kigger pludselig op på mig og siger med alvor i stemmen:

”Det her er verdens bedste årsmøde, som jeg har været med til!“ – så tak til de bedsteforældre, der tog ham med! Og tak til alle jer andre, der gav os lov til at lege, hygge, synge, bede og lære om Gud sammen med jeres børn! Og tusind tak til de ca. 60 hjælpere, der gav af deres tid og evner og gik glip af ”voksen-årsmødet“ for at gøre det godt at være barn på årsmøde.

voksne var også med i rækkerne. Eller den hyggelige markedsdag til støtte for ADRA-projekt i Karamoja, hvor vi også kunne spise candyfloss, hjemmelavede vafler, købe hjemmenørklede ting eller noget dejlig massage.

Lørdag aften havde fået overskriften ”fællesskabsaften“, og vi hyggede henimod skumringen og herefter ved et langbål med fællessang og snobrød. Det var så hyggeligt! Gør det gerne igen.

RIGDOMME AT GIVE VIDERE Rigdomme på alle kanaler! Vi er så rige – at vi også har meget at give af.

Der blev igen samlet penge ind til særlige projekter. Og vi fi k at vide, at der er mennesker, som tilsammen har givet 24,5 mio. kr., der vil blive anvendt til gældsnedbringelse. Ja, så får man tårer i øjnene og glæder sig over, at vi har en Gud, der rører ved hjerter og sind til at give til hans værk!

Det er blevet hverdag igen…

Må Gud velsigne dig, idet du har båret årsmødets velsignelser med hjem. Del dem med andre. Del dig selv med andre. Del dine rigdomme med andre. Gud giver, for at vi kan give videre!

EN RIGDOM I FÆLLESSKABET Årsmødet rummede ikke kun aktiviteter for voksne og aktiviteter for børn…

Vi havde aktiviteter for voksne og børn!

Fx da SABUS gav is sabbatseftermiddag – børnene først, rigtignok, men de

1 Adventistkirkens internationale udviklings- og nødhjælpsorganisation 2 Adventistkirkens hjælpearbejde 3 Syvende Dags Adventistkirkens børn-, unge- og spejderarbejde

Årsmøde 2018

9

GAMECHANGER ... ny virkelighed Vi hører flere og flere engelske ord i vores hverdag, fordi de på en ny måde fanger nuancer og essensen af begreber og situationer. Et af disse ord er ”game changer“, som betyder, at et nyt element eller en ny faktor pludselig forandrer en eksisterende situation på en afgørende måde.

Dette gælder for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark, der står i den situation, at vores økonomiske hverdag pludselig er blevet markant forandret til det bedre.

Vi har igennem de sidste 8 år orienteret i Adventnyt om den pensionsforpligtelse, vi var nødsaget til at sikre i et privat pensionsselskab, da vi ikke længere selv måtte administrere ”sustentation“-ordningen. Det betød, at vi i 2010 måtte låne 67 mio. kroner. Vi har i årene betalt renter og afdrag som aftalt med banken, og pr. 31/12 2017 var denne gæld nede på 33 mio. kr.

Tekst: Thomas Müller Foto: Per Arild Struksnes, Kasper Struksnes. Jens-Morten Øster, Frederik Øster

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

10

Årsmøde 2018

EN STOR GAVE Der er i år medlemmer, der er gået sammen for at give en stor gave til kirken.

I midten af april modtog vi 24,5 mio. kroner, som Unionsbestyrelsen har valgt at bruge til nedbringelse af vores pensionsgæld. Det var meget overvældende for alle at modtage denne positive nyhed, og det er svært at fi nde ord, der i tilstrækkelig grad udtrykker den følelse, vi i ledelsen og i bestyrelsen sidder tilbage med. ”Tak“ synes for kort og fattigt, men er det bedste, vi kan sige. Disse medlemmer har ikke ønsket at gøre et stort nummer ud af gaven og har ønsket at være anonyme. Ledelsen kender dem og har haft samtaler med dem. Det er medlemmer, som har en stor brand for kirkens arbejde, og som ønsker at give Gud æren for den velsignelse, de har mulighed for at dele med andre. Det er medlemmer, som har så stor tillid til fællesskabet i kirken – det vil sige til dig og mig – at de ønsker at give os nye muligheder.

Vi priser Gud og takker for, at vi snart kan se en ende på denne pensionsgæld, som har hængt over hovedet på os i mange år som en mørk sky. Mange bibelvers ringer rundt i hovedet. Bl.a.

profeten Jeremias, der i versene efter at have fortalt, at israelitterne skal være 70 år i fangenskab i Babylon, skriver:

”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig.“ (Jer 29,12) Sabine Deleuran, som er medlem af Unionsbestyrelsen, sagde til mig efterfølgende: ”Det var så stort et øjeblik for mig at stå med resten af Unionsbestyrelsen og få så fantastisk en nyhed fortalt. Det var meget overvældende. Gud arbejder på forunderlige måder, og det overvælder mig gang på gang. Det er så stort og synligt et tegn for mig, at han stadig har en plan for kirken. Det gør mig glad! Og så er det bare virkelig rørende, når mennesker følger det kald, de får – hvad end kaldet er.“

Det er godt at hvile i forvisningen om, at kirken tilhører Gud, at han er i kontrol og at kunne hvile i troen på, at Gud har en plan for kirken.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

HALLELU På den ene side er vi jublende glade og siger ”Halleluja“, men på den anden side er virkeligheden også, at vi fortsat har en gæld på 10 mio. kr. Men denne store gave gør, at renter og afdrag markant falder og frigiver midler til andre spændende formål.

Unionsbestyrelsen har sit næste møde i begyndelsen af september, hvor det meste af mødet er afsat til at lægge planer ud fra denne nye situation. Denne store gave ændrer kirkens økonomiske situation mange år tidligere end forventet. Vi skal bruge dette som en ny start for Adventistkirken i Danmark, og Unionsbestyrelsen er i fuld gang med at lægge planer.

Lad os derfor alle bruge denne anledning til i bøn og samtale med Gud at vurdere, hvad Gud ønsker at bruge denne anledning til. Jeg tror ikke, at en sådan gave kommer ”dumpende ned“, uden at Gud har en finger med i spillet, og uden at han har en tanke med det.

Nej, der er en timing og et formål med det. Dette vil give helt nye muligheder, og vi glæder os til at udforske disse nye muligheder med en samlet adventistfamilie i Danmark. I mange år har vi måttet lægge låg på de lidt større drømme og ønsker og har været meget begrænsede i vores muligheder. Nu skal vi til at tænke helt nyt og sammen med Gud se hvilke muligheder, der åbner sig. Det er en mentalitet ledelsen, bestyrelsen, præsterne og alle medlemmer skal ændre.

Men træerne vokser ikke ind i himmelen. Vi er stadig underlagt mange af de

Tema: Sabbatten

11

samme vilkår for kirkens arbejde. Der står ikke en flok nyuddannede danske teologistuderende og banker på, og missionsarbejde i vores del af verden handler først og fremmest om relationer. At du og jeg i kirken nu har modtaget en stor pengegave gør ikke hverdagen lettere overfor at danne relationer med vores naboer eller at gøre en kollega mere interesseret i at tale om åndelige spørgsmål.

Tekst: Line Nielsen / Foto: Per Arild Struksnes. iStockphotos.com

LUJA Men denne pengegave giver os optimisme og nogle nye muligheder for at udvikle materialer og ressourcer samt at styrke bemandingen, så vi i fællesskab kan blive dygtigere og mere frimodige til at dele vores tro.

FRIMODIGHED Jeg håber, at du vil lade dig inspirere af denne pengegave til at forny dit engagement i kirken.

Jeg beder til, at vi i fællesskab må opleve en fornyet frimodighed, fordi vi ser, at Gud er i gang med at arbejde iblandt os.

SABBATTEN

byrde frydefuld? eller

Der blev leet i mødeteltet på Himmerlandsgården, da Conrad Vine fortalte om sin liberale far, der smøgede de sorte sabbatsbukser helt op over knæene, når familien var på stranden om sabbatten – det stod i kontrast til, at hans farfar nemlig kun havde lavet et lille opsmøg ved anklerne...

Måske skal denne frimodighed komme til udtryk i en fornyet beslutning om at støtte Guds arbejde med dine midler.

Måske skal denne frimodighed komme til udtryk i dit engagement i din lokale menighed. Som nævnt kommer Unionsbestyrelsen til at lægge nye planer for kirkens arbejde i løbet af efteråret, således at vi i 2019 budgettet vil få plads til nye initiativer.

Al ære og pris tilhører Gud, og vi takker for hans trofasthed mod os!

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

12

Tema: Sabbatten

SABBATS-DILEMMAER Lørdagsholdere – det er dem, der glæder sig til solnedgang lørdag, hvor sabbatsholdere glæder sig til solnedgang fredag...

De fleste af os har hørt om sabbatsbyrden – og mange har oplevet den.

Og vi mennesker kan også samle sabbats-dilemmaer op, som det næppe er Gud, der har opfundet... Fx at undlade at handle om sabbatten og så være fyldt af uro over at tage bussen i kirke eller at købe en nødvendighed... Eller forskellen fra at man for årtier siden ikke strikkede om sabbatten, for det var et arbejde – men hvad så til i dag, hvor det er en hobby... Eller som da jeg var sammen med adventister i et andet land, der på en øde strand ikke kunne finde på at gå i vandet på en sabbat – det troede jeg, de havde inviteret til...

Ja, for når kulturer mødes, så ses vores stillingtagen til sabbatsindholdet tydeligere... Og vælger vi så at være sammen med andre familier, hvis sabbatskultur er anderledes end vores egen – eller bliver det en kilde til afstand...

GUD HAR GIVET OS SABBATSRIGDOMME Jeg tog hjem fra årsmødet med en større fryd over sabbatten, end da jeg kom.

Reimar Vetne og Conrad Vine delte rigdomme om sabbatten fra Guds ord med os. Et fokus på alt det, som Gud har givet os i sabbatten, som gjorde mig så taknemmelig og glad! Jeg vil dele lidt

af det, som jeg fi k med mig fra Conrad Vines møde om ”De syv hemmeligheder om sabbattens hvile“. Når jeg deler det under denne artikels overskrift, så er det fordi, jeg tror, at det er, når vi bliver optaget af Guds tanker om sabbat-

ten, at den bliver virkelig frydefuld for os. Sabbatsbyrder – det er menneskers opfi ndelse. ”Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld“ (Mark 2,27) – det er Guds plan for os!

Syv hemmeligheder om sabbattens hvile Conrad havde valgt syv hebraiske verber for på en enkel måde at folde nogle af sabbattens velsignelser ud for os. Og verber – det er noget, man gør.

1 SHABBAT (1 Mos 2,2) Det betyder, at vi hviler fysisk. At vi holder inde med noget.

2 NUACH (2 Mos 20,11) Det handler om intellektuel, mental hvile. At ugens stress fjernes. Navnet Noa bygger på dette verbum – vi kan finde fred midt i stormen.

3 NAPHASH (2 Mos 31,17) Dette ord indeholder, at vi puster ud, bliver forfrisket, forynget, får nyt liv og ny energi. At vi bliver følelsesmæssigt forfrisket.

4 ’ASAH (2 Mos 31,16) Med dette ord fejrer vi sabbatten – der ligger i det, at vi skaber sabbatten, fx som vi skaber en fødselsdag. Gud giver os tidsrammen, og vi skal planlægge indholdet, gøre den særlig.

5 KAHAL (1 Mos 2,2) Det betyder at fuldføre, gøre færdig. Conrad illustrerede ordet med en brud og brudgom, der kommer sammen. Gud inviterer også os ind i en intim relation med ham på sabbatten.

6 BARAK

Kronen på skaberværket er ikke en fysisk ting, men hellig tid.

Du kan ikke rejse derhen, men du kan opleve det,

(1 Mos 2,3) Gud velsignede sabbatten. Med den får vi en overflod af velsignelser. Gud indbyder os også til at dvæle ved hans velsignelser – også som kontrast til livets byrder.

7 QADASH (1 Mos 2,3) Gud helligede sabbatten ved sin tilstedeværelse. I den vestlige tankegang hviler vi, så vi kan gøre det vigtigste: At arbejde. I den hebraiske tankegang går man igennem ugen for at nå til ugens højdepunkt: Sabbatten. Ligesom den er kronen på skaberværket, så er sabbatten kronjuvelen i vores åndelige liv.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

uanset hvor du er.

Conrad Vine

Tema: Sabbatten

SABBATTEN ER HELLIG HYGGE Reimar Vetne gjorde sabbattens frydefuldhed nærværende skøn med sin uddybende oversættelse af Es 58,13-14, hvor vi finder ordet frydefuld. Ordet indeholder perspektiver om luksus og forkælelse – som nok kan være negative, hvis vi søger det selvisk – men som er en vidunderlig gave, når Gud giver os det.

Hellig hygge, kan vi kalde det på nudansk. Gud indbyder os til hellig hygge sammen med ham hver eneste sabbat!

Sabbatten er virkelig en modtagerdag, hvor vi får Guds rige gaver! Jeg ønsker dig en masse rige sabbatter! Hvor du modtager hans skønne hvile og forfriskning, hygge og særlige oplevelser, Guds egen tilstedeværelse og velsignelse, intimitet med ham – og en fryd og glæde, som du kan dele i et fællesskab med andre!

13

Tekst: Anker Kjøller / Foto: Per Arild Struksnes

En sabbatsoplevelse...

BØRNESABBATSHYGGE

M

ine børn åbnede op for virkelig sabbatshygge en sabbat, medens vi boede på Grønland. Det var en sabbat, hvor vi havde fællesspisning inde hos naboen (samme hus som vores). Børnene syntes jo ikke, det var særlig interessant at sidde og høre på de voksne, så de gik hjem. Da Marianne og jeg henunder aften kom hjem, var hele køkkenet omdannet til det store ”småkagebageri“. Vi stoppede helt op og vidste ikke rigtig, hvad vi skulle sige. Men det var heller ikke nødvendigt at sige noget, for børene vidste det. Så de sagde: ”Vi må godt, for vi synes, det er sjovt og dejligt at bage.“ Og det var jo det, vi havde forsøgt at lære dem, nemlig at sabbatten skulle være hyggelig, opbyggelig, en dag med samvær og glæde sammen med gode venner og familie, hvor man lavede ting, der gjorde en glad. Og det passede jo alt sammen. At vi, der kaldte os for voksne, havde en forkvaklet mening om, at det at bage småkager er en pligt, en opgave, for ikke at sige arbejde, det kom jo sådan set ikke børene ved...

Anker Kjøller er gået pensionsvejen og bruger meget af tiden til at ombygge huset efter en brand. Og så nyder han at se på verden fra sin kajak og at have tid til at få læst dagens avis.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

14

Tema: Sabbatten

Vi bidrager til sabbats fællesskabet Tekst: Dorte Thyregod Svendsen

S

abbatten! – hvorfor er den egentlig en vigtig del af vores samfund? ”Vores“ samfund – ”mit“ samfund? Og er sabbatsfællesskabet overhovedet vigtigt? Kan jeg ikke bare holde sabbat hjemme?

ANDERLEDES Som barn blev jeg ofte spurgt, hvad det der med adventist egentlig var for noget.

Vi var den eneste familie i vores lille lokalsamfund, som stak en lille smule ud fra mængden – i hvert fald offentligt, og det var børn dengang nok ikke så gode til, som de er i dag. Det at være anderledes var virkelig anderledes. Det var ikke som i dag, hvor hver anden ikke spiser det ene eller det andet. Det er helt normalt ikke at spise kød, gluten, skalddyr, sukker eller forarbejdet mad. Dét var det ikke dengang. Der var ikke nogen i byen, som ikke vidste, hvem ”Gud-Dorte“ var.

Jeg er blevet spurgt hundredevis af gange igennem tiden, hvordan jeg som ADVENTIST var anderledes? Hvad er forskellen på ”almindelige kristne“ og adventister? Og svarene har været mange, afhængigt af omstændigheder, tiden og hvem der har spurgt.

Men én ting, jeg altid har trukket frem, har været sabbatten! Hviledagen, hvor vi ikke behøver stresse af sted, rydde op, gøre rent og handle!

GIV OG FÅ I FÆLLESSKABET Mange af mine venner og familie har igennem tiden fortalt mig, at de faktisk har misundt mig for netop sabbatten.

Tanken om, med god samvittighed, at kunne trække 24 timer ud af ugens sus og jag. En dag, hvor vi mødes i kirken for at komme Gud nærmere, for at lære mere om den måde, Gud ønsker, vi skal prise hans navn. Men er det virkelig vigtigt netop at mødes i kirken? Kan man ikke bare holde sabbat hjemme? Eller et andet sted?

Jo, det tænker jeg faktisk godt, man kan, men det, der må investeres i, er fællesskabet! Jeg kender folk, som ikke synes, ”de får noget særligt ud af at være sammen med dem i deres kirke“. Her forsøger jeg at tale for, at man må investere sin egen tid og energi i fællesskabet for at skabe det fællesskab, som både

Dorte Thyregod Svendsen er fra Odense og står ofte for børnesabbatsskolen og nyder at møde både forældre og bedstemor i kirken. Dorte har også jævnligt fornøjelsen at arrangere familiegudstjenester og ynder at involvere så meget af menigheden som muligt!

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

giver og tager! Hvor man både selv kan bidrage og også få noget med hjem!

Jesus mødtes med mange forskellige mennesker på sabbatten – og det gav ham energi – og han fik noget igen af fællesskabet.

ET STORT FÆLLESSKAB For mig personligt har sabbatten gennem tiden haft mange ansigter. Når jeg har været udenlands i længere eller kortere perioder, har sabbatten og fællesskabet i kirker rundt omkring i verden haft en hel særlig betydning. Følelsen af at være en del af noget verdensomspændende! Noget tidløst! Noget stort!

Og sabbatten får hver uge lov at byde på kristent fællesskab, hvile (den ugentlige middagssøvn), sjov og ballade, natur, familie, venner, bibelstudie – ofte sammen med børn og unge i sabbatsskolen.

Selvom sabbatten er en kæmpe gave, så er et vigtigt budskab, at glæden ved en sådan gave ikke kommer af sig selv! Man må give noget af sig selv, og så må man være villig til at tage imod.

Tema: Sabbatten

15

Hvornår & hvordan begyndte adventisterne at fejre sabbat?

Tekst: Richard Müller

Adventistkirken forstår sig selv som en protestantisk frikirke, så vi begynder der, hvor protestanter-

”sabbatsfejringens folk“ nævnt lige efter ”lutheranere“ og ”calvinister“.

Desværre har vi ingen angivelse af antallet eller udbredelsen.1

ne begyndte, ved reformationen.

M

ed den gennemgribende ny forståelse af Skriften alene, ”sola scriptura“, skulle man mene, at alle reformatorer ville finde tilbage til sabbatsfejringen. Men det gjorde de ikke. Der var også rigeligt for dem at tage fat på. Men i den lidt mere ”radikale“ fløj, ofte kaldt anabaptisterne eller gendøberne, dem, der genindførte den bibelske dåb (troens dåb ved neddyppelse), fi nder vi også grupper, der begyndte at fejre sabbat igen.

Mest kendt af denne gruppes reformatorer, er to tidligere præster i den katolske kirke, Oswald Glait og Andreas Fischer, som indførte sabbatsfejringen igen og forkyndte den specielt i Bøhmen, Mæhren og Schlesien, som i dag udgør Tjekkiet, Slovakiet og dele af Polen. Sabbatsfejringen under reformationstiden bliver bl.a. bevidnet af nogle dokumenter med optegnelser af ”sekter“. I tre af disse optegnelser finder vi

Richard Müller er optaget af både sabbattens historie og glæden ved at fejre den. Han er forfatter til bogen Den glemte tid. En lille bog om hviledagens store betydning.

Reformationen på det europæiske kontinent havde stor indflydelse på reformationens udvikling i England.

Både den lutherske reformation og den calvinistiske. En del baptister (anabaptister, gendøbere) slog sig ned i England og udbredte deres tro. I dronning Elisabeth I’ tid (1558-1603) gik bølgerne snart meget højt vedrørende søndagsfejringen. Der var dem, der havde en lidt friere forståelse af søndagsfejringen, nok inspireret en del af Luther, og så var der dem, der fejrede en streng søndag, som de endda kaldte ”sabbat“. Den sidste gruppe stod mere under indflydelse af John Calvin.

Nogle fra baptistkredsene blandede sig snart i diskussionen og fandt frem til, at sabbatsfejringen skulle være på den 7. dag i ugen, lørdagen, og være i overensstemmelse med Bibelens udsagn. De første overleverede vidnesbyrd kommer fra slutningen af 1500 tallet. I første halvdel af 1600 tallet blev mange menigheder i England dannet.

Man kaldte dem syvendedags baptister.

De tilhørte den ”uafhængige“ del af reformationens arvtagere, dvs. de tilhørte ikke den anglikanske statskirke, hvor

dronningen eller kongen var kirkens overhoved. Kontroversen om den rette søndagsfejring nåede anseelige højder.

Utallige bøger blev skrevet – alle er velbevarede og kan findes bl.a. på British Museums bibliotek og Dr. Williams bibliotek i London.

SYVENDEDAGS BAPTISTER BRINGER SABBATSFEJRINGEN TIL AMERIKA Efter det engelske skib ”Mayflower“ i 1620 bragte de første puritanere fra Plymouth i England til Amerika, begyndte en omfattende bølge af forfulgte kristne at forlade den ”gamle“ verden for at finde friheden i den ”nye“ verden. Blandt de mange, der immigrerede, fandtes også syvendedags baptisten Stephen Momford, der ankom til Rhode Island i 1664. Han delte sin overbevisning om sabbatsfejringen med andre baptister i området. 1671 blev den første syvendedags baptistmenighed organiseret i Newport (Rhode Island). Sabbatsfejringen spredtes i de nye kolonier. Først efter udgivelsen af nogle traktater om sabbatsfejringen kom der vind i sejlene, og flere menigheder blev dannet. I begyndelsen af 1800 tallet dannede man ”American Sabbath Tract Society“. Det var tiden for ”the Second Great Revival“ (den anden store vækkelse), som mundede ud i ”the Second Advent Awakening“ (den anden adventvækkelse) med William Miller som hovedperson. Man ventede på Kristi snare genkomst og satte endda en dato for det (1843/44).

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

16

Tema: Sabbatten

SABBATSFEJRINGEN FORKYNDES BLANDT ADVENTISTER Blandt Millers tilhængere fandtes der også nogle syvendedags baptister.

En af dem, Rachel Oakes Preston (1809-1868), introducerede sabbatsfejringen blandt Millers tilhængere i foråret 1844.

Det følgende år (marts 1845) udgav en tidligere baptistprædikant, T.M. Preble, et lille hæfte på 12 sider om sabbattens betydning. Flere af dem, der havde ventet på Kristi genkomst, blev hurtigt overbevist om Guds 10 buds blivende gyldighed og begyndte at fejre sabbat.

Allerede i 1846 udgav den tidligere skibskaptajn, Joseph Bates (1792-1872), sin første bog om sabbattens fortsatte gyldighed. Nogle af Adventistkirkens grundlæggere, f.eks. ægteparret James White (1821-1881) og Ellen White (1827-1915), begyndte også at fejre sabbat, efter de havde læst Bates’ bog. Meget hurtigt begyndte man i de første blade, som denne gruppe af kristne udgav, at skrive artikler om, at de 10 bud ikke er afskaffet. Dette inkluderede også sabbatsbuddet.

Et større værk om sabbatsfejringen blev udgivet af en dygtig sabbatsfejrende adventist, J.N. Andrews, der skrev en bog om sabbattens historie fra skabelsens dage til hans egen tid.

Bogens titel er: History of the Sabbath and First Day of the Week (Historien om sabbatten og ugens første dag), udgivet i 1862 og som omfattede 342 sider. Dette værk blev senere udvidet af tysk-amerikaneren, R.L. Conradi (18561939) til 719 sider (1912 udgaven).

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

5 motiver for sabbatfejringens betydning hos de tidlige adventister SKABELSES-MOTIV I skabelsen fi nder vi begyndelsen til sabbatsfejringen. Den blev givet til os mennesker som en gave fra skaberen. Da denne verden, ifølge Nye Testamente, blev skabt ved Kristus, er sabbatten også et tegn på hans guddommelighed og skabende almagt. Sabbatten forkynder, at Gud er skaberen.

PAGTS-MOTIV Gud har sluttet en nådens pagt med os mennesker. Gud gav sabbatten til sit folk som et vedvarende tegn på hans kærlighed, og som vi i taknemmelighed tager imod og indretter vores liv efter. Sabbatten skulle være en ugentlig påmindelse om, at vi er omsluttet af nådens og kærlighedens pagt.

LOV-MOTIV Siden sabbatten har været med mennesket lige fra dets begyndelse, kan vi ikke tale om, at den er ”jødisk“. Den var en del af menneskets uskrevne morallov, som Gud gav til vores første forældre. Da denne oprindelige sabbat blev forandret og dens grundlag fjernet, opstod der et hul i Guds evige lov, som igen skal lukkes. Ikke for at fortjene frelsen – langt fra, men som vores taknemmelige respons, at han er vores Gud og skaber. Dermed skal sabbatsfejringen bringe hele moralloven til ære og værdighed igen.

GENOPRETTELSES-MOTIV Angrebet mod Guds forordninger går helt tilbage til den kosmiske kamp mellem godt og ondt, mellem Gud og Satan. Da sabbatten er et tegn på Gud som skaber og på hans suverænitet, var det fra begyndelsen den ondes hensigt specielt at vende sig imod dette bud. Jesus er vores største forbillede af den sande sabbatsreform, at genoprette den rigtige forståelse af den dag, som han har givet os i kærlighed.

FRELSES-MOTIV Skabelsen og frelsen er uadskillelige. Ligesom Gud hvilede på sabbatten efter fuldendt skabelse, således hvilede også Kristus i graven om sabbatten efter fuldendt frelse. Grundlaget for skabelsens genoprettelse blev fuldbragt. Dermed er sabbatten ikke bare et tegn på skabelsen, men også på frelsen eller forløsningen. Den minder os om Paradisets fred, som vi kan eje med Kristus i vores hjerter.

HÅBS-MOTIV Uden håb kan intet menneske leve. Håbet skal være til Gud og hans forjættelser. Fra paradis til paradis. Det er Bibelens og dermed Guds åbenbarings livssyn. Ligesom Gud i begyndelsen ved sit ord, ud af intet, har skabt en fuldkommen verden, sådan vil Gud gøre det igen ved dagenes ende.

Sabbatten er håbets tegn.

1 For dem, der vil fordybe sig i emnet, kan jeg anbefale min doktordisputat fra Lunds Universitet, (desværre kun på tysk): Adventister – Sabbat – Reformation. Går adventisternes hviledagsforståelse tilbage til reformationstiden? Rev. udgave 2014.

Tema: Sabbatten

17

Man skal ikke læse ret langt ind i Ny Testamente, før man støder på Jesu problemer med sabbatshelligholdelsen.

Det var dog ikke Jesus, der havde problemerne, men specielt farisæerne og de lovkyndige. Det er mest spændende at læse om Jesu sabbatshelligholdelse, når man tænker på, at det var Jesus, skaberen, som havde indstiftet sabbatten som hviledag ved skabelsen. Nu er han så selv kommet og får anledning til på en praktisk måde at vise, hvordan dagen kan holdes hellig.

JESUS

og sabbatshelligholdelse Tekst: Niels Christian Rasmussen / Foto: iStockphotos.com

STÆVNE SAMMEN Lukas skriver i kapitel 4 vers 16 og fremefter, at Jesus efter sædvane gik i synagogen om sabbatten. Jesus var altså i kirke den dag – og det var altså noget han gjorde hver uge – efter sædvane. Jesus havde jo selv givet israelitterne anvisning om, at den ugentlige sabbat skulle bruges til festforsamling (3 Mos 23, 1-3). Den lidt ældre oversættelse kalder det højtidsstævne. Så det må godt være højtideligt, og der er tale om at stævne sammen. Hvis vi allesammen sad hjemme om sabbatten, så blev der jo ikke ret meget stævne over det.

Så Jesus var til højtidsstævne den dag i Nazaret, og det kunne være blevet en stor højtidsdag, hvis de bare havde troet på det, Jesus læste op fra Esajas, og havde taget imod ham som deres frelser. Sabbatshelligholdelse uden troen på Jesus bliver let kun til lovtrældom. Så holder vi kun sabbat, fordi loven siger det, og ikke fordi det er hyggeligt og opbyggeligt at være sammen med Jesus.

SKABERENS KÆRLIGHED Jesus brugte ofte sabbatten til at fremhæve, hvem han var, både her under prædikenen i Nazaret, og også når han

udførte mirakler på en sabbat. De forholdsvis mange sabbatsmirakler, som er nævnt i Ny Testamente, fortæller jo hver gang om Guds kærlighed til syge mennesker og om Jesu skabermagt, som giver dem glæde i tilværelsen igen. Jeg tror, at årsagen til at Jesus gjorde så mange mirakler om sabbatten var for at bekræfte, at dagen skulle lede os nær til en kærlig Gud, som kun ønsker at gøre os godt. Samtidig vidnede alle miraklerne om Jesu skabermagt. Det afslørede altså noget om, hvem han var.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

18

Tema: Sabbatten

Sabbat efter sabbat mindes vi, at Gud skabte dengang – og det styrker vores tro på, at han vil skabe igen.

Reimar Vetne, årsmødet 2018

Og det er jo hensigten med sabbatshelligholdelsen: at minde os om skaberens godhed og kærlighed og fortælle om hans magt og ønske om at gøre godt.

Jesus konkluderede flere gange, at det altså er tilladt at gøre godt på sabbatten (Matt 12,12; Mark 3,4; Luk 6,9).

GÅTUR OG SAMVÆR Jesus brugte også sabbatten til at færdes i naturen med disciplene. En dag går de gennem en kornmark, og de har gået så langt, at disciplene var blevet sultne. De gnider kernerne ud af aksene i hænderne og spiser kornene. Det bliver farisæerne vrede over, for man må jo ikke høste om sabbatten. Øjeblikkelig får farisæerne sat fokus på deres egne sabbatsregler i stedet for at have fokus på skaberen, som har givet dagen, og som var lige her hos dem. For dem var dagen mere betydningsfuld end samværet med ham, den skulle minde om.

Niels Chr. Rasmussen bor i Vendsyssel og er pensionist. Han har været præst og leder i Adventistkirken og har været leder for ADRA Uganda i en årrække. Niels Chr. holder stadig bibelstudier og prædiker ved gudstjenester om sabbatten.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

Hvad har vi fokus på, når vi holder sabbat? – De lovkyndige gik mere op i deres regler end i det dejlige samvær med ham, som var sabbattens herre.

Ikke så mærkeligt, at Jesus sagde: Sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke omvendt. Den næste sætning begynder med ordet: Derfor. Det er nemlig indstifteren, der taler. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten (Mark 2,28). Det er ham, der bestemmer, hvad dagen kan bruges til, og han ønsker, den skal bruges til noget positivt og glædeligt og ikke til repetition af pedantiske regler.

Jesus brugte også dagen til at besøge venner. En sabbat efter synagogen er han på besøg hos Peter, hvis svigermor ligger i sengen med høj feber. Matthæus fortæller, at Jesus rører ved hendes hånd, og hun bliver rask og varter dem op. Jesus spredte glæde og sundhed overalt, hvor han kom (Matt 8,14-15).

Og her er de hjemme hos Peter og får en god middag.

FRYDEFULD Der var også stor glæde en anden sabbat, hvor han helbredte en lam mand ved Betesda dam. Han bad ham tage sin seng og gå. Aldrig havde den lamme været så glad, idet han kom springende med sin seng. Den bedste sabbat i hele hans liv, indtil han mødte nogle farisæere, som gjorde alt for at fjerne al glæde. Det er sabbat, du har ikke lov at bære din seng. Men den lamme sagde: Han, som helbredte mig, bød mig tage min seng og gå (Joh 5, 11). Manden må have tænkt: Hvem er egentlig den største autoritet? Esajas siger: Kalder du sabbatten frydefuld? (Es 58,13). Det gjorde farisæerne ikke, men det gjorde Jesus.

Farisæerne var religiøse spioner, hvis fornemmeste opgave var at holde øje med, om de andre nu holdt reglerne. Jeg er sikker på, at den helbredte lamme så frem til et nyt møde med frelseren. Gør vi også det om sabbatten? Er det ham, der er mest betydningsfuld for os?

Han som skabte glæde over alt.

Mens jeg og min familie var på Newbold College i begyndelsen af firserne, gik vi ofte tur sabbats eftermiddag. Det var fridagen, ingen skolearbejde. Børnene fik hver en ordentlig tur på gyngerne ude i haveanlægget, mens englænderne stod inde bag gardinerne og så til i forargelse. For nogen var gyngning forbudt om sabbatten. I sabbatsskolen blev børnene fortalt, at når solen gik ned fredag aften, skulle al legetøj lægges bort.

Heldigvis forstod vores børn ikke engelsk på det tidspunkt, så det undlod vi at oversætte. Hjemme hos os kunne sabbatten derfor stadig kaldes frydefuld.

Vi havde endda specielt legetøj med i kirken, som de kun så om sabbatten.

Det gjorde det jo blot endnu mere spændende.

JESUS FYLDTE DEN MED GLÆDE Jesus gik i kirke om sabbatten og holdt sommetider prædikenen, som fokuserede på Messias.

Han helbredte syge, for man har lov til at gøre godt om sabbatten. Han besøgte venner og hyggede sig sammen med dem. Han gik tur i naturen. Sabbatten var jo blevet til for menneskets skyld. Jesus holdt den samme hviledag som jøderne, men han holdt den ikke på deres måde. Jesus afskaffede ikke sabbatten som hviledag, men kom ny glæde ind i dagen. For Jesus var ikke kommet for at afskaffe loven, men for at opfylde den. Med Jesus blev dagen fyldt med ny glæde og blev afstressende.

Uden Jesus var dagen blevet til lovtrældom, dyster og forfærdelig og en stressfaktor. Vi må have Jesus med os i vores sabbatshelligholdelse. Han er jo indstifteren og kan fylde dagen med glæde, så den minder os om ham. Jesus var og er herre over sabbatten (Matt 12,8; Mark 2,28; Luk 6,5).

Tema: Sabbatten

19

Gå ind til

MIN HVILE! Tekst: Lehnart Falk / Foto: iStockphotos.com

N

år vi efter en travl uge kommer til sabbatten, ånder vi lettede op. Og vi taler ofte sammen om, hvor vidunderligt det er at kunne lægge alle ugens byrder fra os og hvile fra alt, vi skal nå. Sabbatten er blevet et åndehul, uden lektier, uden forretninger og uden hverdagens forpligtelser.

Vi bruger dagen forskelligt, nogle får hvilet ud, medens andre plejer sociale relationer og/eller nyder naturen. Men dagen bruges til at få nye kræfter til den kommende uge, som det var tiltænkt fra skabelsen af.

Vi er så glade for dette, at vi nogle gange tænker, at hvis bare verden forstod, hvilken velsignelse det er at kunne lægge alt det hverdagsagtige fra sig, så ville de også holde sabbat. Ja, med Den Store Strid argumenterer vi måske, at vi er skabt til at hvile hver syvende dag, så ti dages eksperimenter, som det er forsøgt andre steder, må fejle! Jo, sabbatten er en velsignelse, som vi gerne vil dele.

Men når talen om, hvordan vi får andre til at holde sabbat, skal vi passe på, at kæden ikke hopper af. Det at have en ugentlig hviledag må aldrig blive målet i sig selv! For så er vi ikke kommet længere end resten af verden!

Verden har for længst indset, at det

travle hverdagsliv stiller så mange fysiske, psykiske og mentale krav til mennesket, at vi er nået grænsen for racens overlevelse. Man taler om, at den menneskelige tilpasning ikke længere kan følge med de voksende præstationsmæssige krav og ændringer. Mere uddannelse er ikke nok, men vi har af psykiske og sociale grunde mere end nogensinde et stort behov for hvile. På arbejdsmarkedet taler man om telefonfrie dage eller timer, mindre mails og om at slukke computeren, når man går hjem osv.

Fra tid til anden hører vi også – måske rygter – om, at der er kræfter i EU, som arbejder for at få en fælles beskyttet hviledag (læs søndagslov) indført i EU. Under nærhedsprincippet1 findes godt nok en regel for borgerinitiativer2. Her kan borgerne i EU foreslå lovgivning for EU, hvis de kan skaffe den nødvendige en million underskrifter. Og måske er nogle tilmed blevet lidt skuffede over, at det ikke er lykkedes at samle den ene million...

Men min pointe er, at hvis vi bare forsøger at sælge en fridag fra en travl hverdag, så graver vi vores egen grav. Det er helt andre velsignelser, vi skal markedsføre!

SABBATTEN ER NÆRHED MED GUD Vi skal ikke markedsføre en hviledag, men et nært forhold til hviledagens Herre.

Vi skal markedsføre den ultimative hvile, hvoraf sabbatten kun er et ydre tegn, fordi vi forstår, at fritagelse fra nogle arbejdstimer i sig selv ikke giver den virkelig tiltænkte bibelske hvile. ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile,“ siger hviledagens Herre.

(Matt 11,28).

1 da.wikipedia.org/wiki/Subsidiaritetsprincippet (hvad der kan besluttes lokalt skal besluttes lokalt).

2 Det ”er indført ved Lissabon-traktaten, (og) indebærer, at en million borgere fra mindst en fjerdedel af EU's medlemsstater kan opfordre Kommissionen til at foreslå lovgivning på områder, der falder inden for rammerne af dens beføjelser. Initiativtagerne til et borgerinitiativ – en borgerkomité bestående af mindst syv unionsborgere, der er bosat i mindst syv forskellige medlemsstater – har et år til at indsamle den nødvendige støtte.“

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

20

Tema: Sabbatten

Døden og dødsriget

Med sabbatten fejrer vi Guds frelse af os: Enhver synder har en fortid, enhver frelst har en fremtid!

Conrad Vine

I harmoni med jødisk tænkning kan vi forestille os en linje med to modpoler.

Længst til højre findes det ultimative liv. Et liv sammen med Gud, hvor vi aldrig trættes eller mattes, med fuldkommen fred, harmoni og hvile. Det er i øvrigt den hvile, der omtales i Hebræerbrevet kapitel 4, vers 1, som vi stadig har i vente.

På den modsatte pol finder vi alt det, Satan står for. Yderst til venstre den endelige afslutning på alt liv i den anden død. Forud for det den første død. Men Bibelen taler også om, at vi kan være levende døde.3 Døden og dens konsekvenser rækker altså langt ind i livet.

Vi er fanget i synden, i skyld, ja endda i fysisk sygdom. En ekstra hviledag kan være godt allerede på dette sted på lin-

Lehnart Falk har arbejdet i mange år for kirken som forkynder og leder af kirkens hjælpearbejde.

Han og hustruen har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og er netop flyttet til Bornholm, hvor de vil finde nye måder at engagere sig i andre menneskers behov.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

Livet og Gudsriget

jen, men vi er ikke kommet i nærhed af den virkelige hviles betydning.

Sabbatshvilen bliver først rigtig relevant, når vi passerer stedet, hvor vi går over fra døden til livet (Johs 5,24) og derfor bliver et Guds barn (Rom 8,16), en indbygger i det nærværende Guds rige (Mark 1,15). Ganske vist er vi stadig på jorden, men nu hersker døden ikke længere, men nåden (Rom 5,21).

Derfor har vi fuldstændig fred med Gud (Luk 2,14; Rom 5,1), og vi er befriede for skyldens angst (Matt 6,12).

FRELSESVISHED ER EN VIGTIG DEL AF SAND HVILE. ET NYT LIV MED HVILENS HERRE Det kan godt være, der stadig er rester tilbage af døden og dødsriget i vores liv, som den daglige kamp imod gamle syndige tendenser, sygdom og død, men et nyt liv er begyndt sammen med hvilens Herre. Det er her, troen kommer ind og hjælper os til at leve, ”som om“ vi allerede var i Guds rige. Og det er først nu, at virkelig hvile, som troen gør mulig, kan blive en realitet.

Denne hvile kan europæisk eller anden verdslig lovgivning ikke frem-

3 Se Gerhard Von Rad, Wisdom in Israel. Abingdon Press Nashville and New York, 1978. s. 304.

tvinge ved søndagslove eller lignende.

Ikke engang hvis de valgte den syvende dag som hviledag.

Det er en hvile, der kan blive din i takt med, at du lærer at leve et liv i tro.

Læs ikke voksende hellighed, men tillid til at løfterne er dine. Det er først, når du forstår Guds omsorg for dig, at du overhovedet vil begynde at overveje at elske ham igen og holde hans bud. Derfor må du først bade i hans løfter.

Vi må lære verden, at Gud er troværdig, og at de også kan hvile i troen på, at alle de løfter – der er knyttet til livet (læs Jesus) – ikke kun er vores, men også deres. Også selv om de oplever dødsrigets kræfter rive i sig. Med dette bliver sabbatshvilen her på jorden en øvelse i tro eller en oplæring i hvilen med den Gud, der elskede os først.

Sabbatshvilen kan aldrig blive et bevis på loyalitet, men den kan blive et råb til hvilens Herre om, at vi ønsker hans hvile. Kom Herre Jesus og hvil med os, for at vi kan få fred og finde hvile, så bliver sabbatshvilen din virkelighed. Hjælp os Herre Jesus til at dele den hvile med andre.

Tema: Sabbatten

21

Fredag aften har altid været noget specielt for mig – det er da, sabbatten begynder. Det er faktisk den del af sabbatten, jeg har de bedste minder om fra min barndom.

Tekst: Priska Hert Greisen / Foto: iStockphotos.com

KOM OG HVIL JER

NÅR SABBATTEN BEGYNDER

SABBATSHVILEN

Så længe, jeg kan huske tilbage, var fredag aften altid noget specielt. Lige omkring solnedgang mødtes vi som søskende og mine forældre i stuen og fyldte huset med sang og musik. Vi fi k alle mulighed for at vælge de salmer, vi bedst kunne lide, og fi k anledning til at tage vores instrumenter frem. Bagefter delte vi i en rundkreds, hvad Gud havde gjort for os i løbet af ugen, og hvad vi var mest taknemlige for. Nogle gange var det bare så simple ting, som at Gud havde holdt os i live eller raske. Det er jo ikke noget, man kan tage for givet, og derfor kan vi takke Gud for det.

Min mor sørgede altid for, at der var stearinlys tændt, som gav en dejlig afslappende og hyggelig stemning.

I dag i mit eget hjem sørger jeg for den samme stemning fredag aften. Tit tænder jeg for noget dejligt, afslappende musik, stearinlys og ild i brændeovnen.

Fredag aften er stadigvæk en speciel tid for mig, og jeg nyder hver eneste fredag aften. Da har vi ekstra god tid til at snakke sammen, læse en bog, spille på vores instrumenter og bruge tid med Gud. Alt dette giver for mig den rigtige sabbatsstemning, hvor man kan hvile fra hverdagens travlhed.

Nu om dage er det vigtigt, at man passer på sig selv med det pres, som der er på arbejdet, i skolen eller med studiet.

Man skal give sig selv lov til at nyde stilheden og hvilen om sabbatten. At kunne slappe af mentalt og fysisk, at lade Gud tale til en, er vigtigt både for ens åndelige og fysiske velfærd.

Jesus opfordrer os til at gå til ham og finde hvile: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28). Gud ønsker ikke, at vi er stressede og pressede, men han ønsker, at vi finder fred og ro hos ham. Han tager sig af vores problemer og har omsorg for os.

Om sabbatten har vi tiden til at hvile, og Gud har lovet en speciel velsignelse, når vi fejrer sabbatten: “Det bør være en velsignet dag for os – en dag, hvor vi bør lægge alt verdsligt til side og rette vores tanker mod Gud og Himmelen.“(Barnet i hjemmet s. 508).

At have 24 timer, hvor man kan udelukke alle hverdagens bekymringer og holde fokus på Gud, familie, venner og selvfølgelig kirken, giver mig ro og overskud.

Jeg kan kun opfordre hver eneste til at give slip på hverdagens bekymringer allerede fredag aften – Gud vil tage sig af dem – det er så befriende.

Priska Hert Greisen er vokset op i Schweiz. Er gift med Benjamin. I sin fritid spiller hun gerne musik, arbejder i haven eller eksperimenterer med plantebaseret kost.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

22

Tema: Sabbatten

Skøn familie sabbat Tekst og foto: Anne-May Müller

F

or nogle måneder siden gav vi vores familie en opgave, der hed: ”Hvad var din bedste sabbatsoplevelse sidste år?“ Det var vi, som forældre, spændte på at høre børnenes svar på. To af dem svarede uafhængigt af hinanden det samme. Og nu sidder du måske også spændt og venter på svaret … men det giver jeg dig ikke. Formålet med denne artikel er nemlig at inspirere dig til at tænke over, hvad der skal til for din familie, for at få en skøn familiesabbat.

Anne-May Müller er leder for Adventistkirkens børne- og familiearbejde og præst i Cafékirken i København. Hun er gift med Thomas og mor til fire drenge, så hun kender udfordringen med at gøre sabbatten til en fryd for hele familien.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

Men lad mig blot sige, at det både glædede os og kom bag på os, at det var netop det, de havde fremhævet som det bedste.

Da vi senere skulle træffe afgørelse, om vi skulle gøre det igen, så var det ganske nemt for os – for børnene havde jo haft en rigtig god oplevelse af det sidst, så selvfølgelig skulle vi gøre det igen.

Hvad skaber en skøn familiesabbat for jer? Det kan jeg af gode grunde ikke svare på, for det er så individuelt, hvad der skaber netop den stemning af nærvær, mening, hellighed, hvile, tilbedelse og fryd. Så derfor vil jeg gerne udfordre jer til at finde ud af, hvilke værdier I vil tage beslutninger ud fra, og jeg kan fortælle lidt om noget af det, der bestemmer, hvad vi ønsker at gøre, for at vi kan få en skøn familiesabbat.

VÆR SAMMEN! I en fortravlet hverdag er tid sammen i familien dyrebar. Og jeg mener ikke bare tid sammen, hvor vi sidder med næsen i hver vores skærm i hvert sit hjørne af sofaen.

Vi har et ønske om, at sabbatten skal være en tid til uforstyrret samvær, samtale, til at finde ind til hinanden.

Er der noget, I vil ændre, for at sabbatten kan give jer mere kvalitetstid sammen? Og hvordan kan I tage andre med ind i det fællesskab?

SIG MERE JA! Jeg har ikke lyst til, at sabbatten skal være fyldt af en masse nej’er. Det var slet ikke det, der var meningen med dagen, og det er slet ikke det, der får vores børn til at fyldes med længsel efter dagen og gør den frydefuld.

Tema: Sabbatten

Derfor vælger vi at sige ja til fællesskab, ja til leg, ja til hvile, ja til sjov, ja til alvor, ja til livet i al dets mangfoldighed, ja til Gud.

Hvad gør I, for at Gud er med i alt, hvad der har med sabbat at gøre? Hvordan tager I Gud med i fællesskabet med andre?

Hvordan kan menighedsfællesskab være en positiv ting for jeres børn, hvor de er sammen med Gud? Hvad skal der til, for at de ikke keder sig (for meget)?

Hvad skal til, for at det er en masser ja’er, du siger? Har du en værdibaseret begrundelse for din nej’er, eller er det bare nedarvet tradition?

VÆR ANDERLEDES!

TAG GUD MED! En sabbat er også tid med Gud og til Gud. Det kan være svært at se ham i det daglige hektiske liv. Men én dag om ugen kan jeg planlægge tid til den åndelige dimension. Ikke som en pligt, men som et ja-tak til at være med i et åndeligt fællesskab. Og at have Gud med i sabbatten er for os ensbetydende med at være i et fællesskab med andre mennesker om at tilbede Gud. For selvom vi skal have et personligt forhold til Gud, så var det aldrig tanken, at det skulle foregå i isolation.

Sabbatten er faktisk en ”anderledesdag“. Det ligger i grundlaget for dagen helt fra skabelsen, at den var anderledes end de andre seks dage. I vores familie kommer det til udtryk i en masse helt jordnære ting. Men I må selv sætte jer og tænke over, hvad der vil gøre jeres dag anderledes, så det giver mening for både børn og voksne. Vi ved også, at Gud ønsker, at vi skal fejre sabbatten, så det bliver en festdag.

23

Nu fi k du nogle bud på, hvad vi har ønsket skulle kendetegne vores sabbatter – men hvad med jer? Hvad gør I? Det er nu, det er tid til, at I kan sætte jer ned og få talt om, hvilke værdier og hvilke ting, der skal være grundlaget for, at I kan få skabt en masse skønne familiesabbatter. I kunne begynde med at læse om sabbatten i Bibelens Gamle og Nye Testamente og se, hvordan den beskriver sabbatten. Og lad dig gerne overraske.

Dernæst kunne I sammen med børnene lave en masse idékort til, hvad der kunne skabe gode sabbatsminder for netop jeres familie lige der, hvor I er. På den måde har I altid gode forslag lige ved hånden uden at skulle stresse over det også.

God fornøjelse – og rigtig god sabbat!

Hvad kan du gøre i jeres familie, for at dagen bliver ”anderledes“ – på den gode måde? Hvilke ting kan der gøres mere ud af, så sabbatten bliver noget helt særligt og unikt? Hvad gør den til en festdag og ikke bare endnu en travl dag med mange krav?

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

24

Tema: Sabbatten

”Du skal holde hviledagen hellig.

Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud.“ 2 Mos 20,8-10 (Bibelen på hverdagsdansk)

”Sabbatten er åndelig forkælelse, hvor vi kan være tæt på Gud. Reimar Vetne, årsmødet 2018

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

▼ Ungdomsdag i Nærum Adventistkirke, foråret 2017.

Tema: Sabbatten

25

Sabbatten for mig Tekst: Sue-Ann Frederiksen / Foto: Jan Arne Nielsen

D

et fjerde bud har været en stor del af min opvækst. Sabbatten var dedikeret til at bruge tiden sammen som en familie – det vil sige, at vi hverken så fjernsyn, tog ud for at købe ind eller på nogen måde lavede pligter.

Dengang virkede det begrænsende, da det betød, at jeg ikke kunne tage til klassefester med mine venner fredag aften eller tage med til håndboldkampe om lørdagen. I stedet blev sabbatten brugt på familien og bibelspil fredag aften og hele lørdag eftermiddag ude i haven med de andre børn fra kirken.

PAUSE MED GOD SAMVITTIGHED...

Da jeg blev ældre og begyndte på mit studie, har jeg haft travlt hver dag med at læse og lave opgaver inden deadline, læse op til eksamener, arbejde ved siden af studiet samtidig med, at jeg skulle passe det sociale. Det har betydet, at jeg næsten har haft brug for 7 dage i ugen til at nå alt og derfor godt kunne have brugt sabbatten på at skrive opgaver.

Dog har jeg lagt mærke til, at jo mere presset jeg var, jo mere havde jeg egentlig haft brug for en pause til bare at koble af med god samvittighed.

I den periode brugte jeg sabbatten som den pause, ligesom jeg havde fået den med mig fra min opvækst.

PRAKTIKPLADS MED HELLIGDAG...

5. semester på mit studie var semestret, hvor vi skulle fi nde en praktikplads.

Jeg var 100% sikker på, at jeg gerne ville være ejendomsmægler i København, og jeg søgte derfor på livet løs. Det endte med, at jeg efter ca. 100 ansøgninger var blevet kaldt ind til 4 samtaler. Jeg fi k

efterfølgende tilbudt praktikplads alle steder. Til samtalerne havde jeg spurgt ind til, om jeg nogensinde skulle arbejde om lørdagen. Tre af stederne sagde, at det var meget sandsynligt, at jeg kunne blive kaldt på arbejde om lørdagen.

Det sidste sted sagde, at lørdagen var deres helligdag, så der var ingen chance for, at jeg nogensinde skulle arbejde om lørdagen. Dog var det også det eneste af praktikstederne, der fuldstændig udelukkede, at jeg ville kunne blive ansat efterfølgende. Det faktum, at de havde brugt ”helligdag“ omkring lørdagen, havde sat sig fast i mig, og jeg besluttede mig for at vælge at tage min praktikplads hos dem og arbejde hårdt for at få et arbejde efterfølgende.

TESTET VED EN FEJL...

Det endte med, at jeg under min praktikperiode kom på førstepladsen ud af de 200 andre ansatte, da de i virksomhedens ledelse sendte en skuespiller, der lod som om, han var kunde, ud for at teste, hvordan de ansatte i kæden behandlede deres kunder. Det var en fejl, at jeg skulle testes, da jeg kun var praktikant og bare havde taget vagten for hende, der var ansat, som skulle have været testet. Det endte med, at min chef var så imponeret over min arbejdsmoral og resultater under hele praktikforløbet, at han valgte at skrive en kontrakt med mig, som ville begynde, så snart jeg var færdig med mit studie.

Jeg kan ikke andet end at takke Gud hver dag, for at han gav mig den mulighed, og jeg føler, at han har hjulpet mig med at vælge rigtigt samt guidet mig hver eneste dag.

SAMMEN OM SABBATTEN...

Et af de tidspunkter, hvor sabbatten har størst betydning for mig, er, når jeg er sammen med de andre unge fra kirken.

Hver lørdag efter kirke i Aalborg havde vi unge en uskreven regel om, at den eftermiddag var reserveret til hinanden.

Mange af os, der boede deroppe, var studerende, der var væk fra vores familier. At bruge sabbatten med hinanden – mange af os opvokset med de samme værdier i barndommen – og bare kunne bruge sabbatten på at hygge os sammen, gå ture, spille spil, være aktive og bare nyde hinandens nærvær – det var så godt. Jeg følte mig aldrig ensom, for der var altid nogen, man kunne være sammen med, snakke med og bare bruge sabbatten med. Mine venner i kirken betyder rigtig meget for mig, og jeg elsker, at vi har fået en dag, hvor vi kan sætte alt andet til side og bare fokusere på at prise vores Gud og skabe relationer til andre.

Det vigtigste, jeg har fået med videre fra min opvækst, er, at Gud netop har skabt hviledagen, for at vi mennesker kan få en pause i slutningen af hver en travl uge.

Sue Ann Frederiksen er lige blevet færdig med sin uddannelse som ejendomsmægler, og arbejder i en ejendomsmæglerkæde på Østerbro. Hun bor i Nærum, bruger i det daglige tid med sine venner eller træner i fitness.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

26

HappyHand

BØN

mellem tøjstativerne

HappyHand er ikke en almindelig genbrugsforretning. Butikken har en præst ansat… til at være præst. Det er enkel mission, og det virker.

Tekst og foto: Mirjam Røgeskov

PRÆSTEN BAG KASSEN Anette Wulf er 38 år, præst i Adventistkirken og medleder af HappyHand, hvor hun er dagligt og har været præst i tre år. Efter hun har bedt for en kvinde, sætter vi os i den indbydende sofagruppe, og jeg spørger undrende, hvorfor der er en præst i en genbrugsforretning. ”Det er en rigtig god måde at drive mission på, fordi jeg i det her forum møder mange mennesker, som ikke kender Gud,“ fortæller hun. ”Jeg møder mennesker på en naturlig måde, når jeg hænger tøj op og for eksempel hører en kunde, der har brug for bøn. Hvis man vil tale med mennesker, så står man bag kassen,“ fortæller Anette.

NATURLIG ÅBENHED Jeg må udbryde, at ”her er en dejlig atmosfære“, og det hører genbrugsbutikkens præst fra mange mennesker. ”Vi beder jo, at Gud må være her, og det er han. Nogle kommer og sidder i sofagruppen uden at skulle købe noget, og andre bliver tiltrukket gang på gang,

Mirjam Røgeskov er journalist på Udfordringen. Artiklen ”Bøn mellem tøjstativerne“ blev bragt 12. januar 2018 – her i forkortet udgave.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

uden de helt ved hvorfor. De tiltrækkes af atmosfæren, som er Gud, og det er også med til at skabe den store åbenhed, som vi ser,“ siger Anette.

”Når folk sidder i sofagruppen og slapper af med en kop kaffe, er det meget nemt at komme i snak. Det starter tit med hverdagsting.

Jeg snakkede for eksempel om madlavning med en kvinde. Pludselig kommer vi ind på, at hun havde været sygemeldt i noget tid, og jeg tilbød at bede, hvilket hun blev meget rørt over,“ fortæller Anette, som stort set kun oplever, at mennesker takker ja til bøn.

kunne unne høre, du snakkede i telefon om nogle svære ting. Jeg tror på Gud, og han vil hjælpe. Må jeg få lov til at bede for dig?’ Hun så hård ud, men pludselig græd hun og sagde: ’Hvor er du sød, det må du meget gerne’“.

DEN TYDELIGE SKRIFT PÅ VÆGGEN At Gud får lov at gøre, hvad han vil, er en af hovedårsagerne til, at mennesker er så åbne i HappyHand. ”Jeg tror, det gør en kæmpe forskel, at vi har sagt: ’Det er dit projekt, Gud, så gør, hvad du vil’, og så lader ham gøre det. Det handler også om, at vi ikke lægger skjul på, at vi tror på Jesus.

Vi har bibler stående og skriftsteder på væggene. Her siger vi ’ja, vi tror på Jesus,’ og derfor kan man snakke fuldstændig åbent om Gud. Det giver Gud plads til at være den, han er, og mennesker kender rammerne,“ mener Anette.

TRØST BLANDT TØJSTATIVERNE En af hendes stærkeste oplevelser i HappyHand var, da en ung kvinde kom ind i butikken, og Anette mærkede, at Gud ville kvinden noget. Hun snakkede højt i telefon, så præsten kunne ikke undgå at høre, at hun havde det svært. Anette var bange for at overskride kvindens grænser. ”Jeg gik rundt og hængte tøj op, mens jeg prøvede at tage mig sammen, men så gjorde jeg det bare, fordi Gud ville det.

Jeg spurgte: ’Du må undskylde, men jeg

EN DEL AF HVERDAGEN Men hvorfor virker denne form for mission så godt? ”Jeg tror, det fungerer, fordi butikken er en del af folks hverdag. Det er et ufarligt sted, for det er jo bare en forretning.

Det er ikke så konfronterende. Det er mere naturligt, for de skal jo bare ind at købe et skakspil eller en bluse,“ siger Anette.

Vejlefjordskolen

27

En skolehjemsleder takker af Tekst: Holger Daugaard / Foto: Vejlefjordskolen

Efter 9 år på den udsatte og

de vej i livet, det har været fantastisk.

krævende post som leder af

Og hvilke udfordringer har været de største?

kostafdelingen på Vejlefjordskolen har Flemming Pedersen valgt at søge nye udfordringer.

Flemming, hvad var dit arbejde inden du kom (tilbage) til Vejlefjord?

Jeg arbejdede som præst for Adventistkirken. Jeg var bl.a. coach for adventistpræsterne i Danmark og var leder af sabbatsskoleafdelingen.

Hvad fik dig til at sige ja til posten?

Vejlefjord er et meget vigtigt sted for menighedens børn og unge, og jeg ville meget gerne gøre en indsats for, at Vejlefjord er en god oplevelse og et sted, hvor unge møder Gud og lærer ham bedre at kende… og så elsker jeg Vejlefjord. Jeg var selv elev fra 1979-82.

Hvad har været de største glæder ved jobbet?

Jeg har altid været glad for at arbejde med unge mennesker, så det at få lov at lære så mange af dem at kende og få lov til at hjælpe dem i processen med at fin-

Holger Daugaard Holger Daugaard er uddannet biolog og rektor for Vejlefjordskolen. Han holder af at se på fugle og være i naturen.

At lægge arbejdet til side og holde fri.

Der er så meget på spil, når eleverne bøvler med at finde ud af livet. Hvad enten det har været disciplinsager eller elever med personlige problemer.

9 år som skolehjemsleder er lang tid, faktisk tror jeg, det er den længste periode, nogen har siddet på posten. Hvordan har du kunnet finde inspiration til at forblive på posten så længe?

Der er så mange engagerede kolleger på Vejlefjord, både i ledelsen, i lærerstaben og iblandt de øvrige ansatte. Man kan ikke andet end blive revet med af det og få lyst til at fortsætte.

Hvad tager du med dig, når du nu forlader posten?

En rigdom af oplevelser, venskaber og rigtigt mange mennesker, jeg fortsat må bede for. Naturligvis også faglige kompetencer og indsigt i unge menneskers liv og udfordringer i vores tid.

Vi siger tusind tak til Flemming for hans dedikerede arbejde gennem snart 9 år og ønsker ham Guds velsignelse i hans nye job som præst i Nordjylland fra 1. august.

Og personligt siger jeg tak for et rigtig godt samarbejde gennem alle årene. Og så kan vi samtidig ønske den nye leder Pia Fisher tillykke med jobbet!

AKTIVITETER på skolen juni-august • 28. juni: Skoleafslutning.

Translokation i kirken kl. 18.30 • 8. august: Skoleåret starter.

Ankomst kl. 15-18. Åbningsmøde kl. 18.30 • 10.-12. august: Oplevelses- og sammenrystningstur • 13. august: Skoleåret starter for grundskolen • 1. september: Jubilæumsdag • 4.-5. september: Hjælpeaktion

JUBILÆUMSDAGEN 1. september!

Alle jubilæumshold er velkomne – husk blot tilmelding senest 1 uge før.

Programmet bliver lidt anderledes end tidligere.

Festgudstjenesten i kirken er uændret kl. 11. Festmiddagen bliver midt på dagen, efterfulgt af tilbud om rundvisning og eftermiddagsservering. Aftenen er til fri disposition for jubilæumsholdene.

Vi håber, at mange kommer!

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

28

Arrangementer og annoncer

BØRNELE

Himmerl

andsgård

JR 2018

en 1.-8. ju

li · Tilme

ld dig på

børnelejr .nu

En hel uge med fællesskab og gode oplevelser Glæd dig til sommerens lejr på Himmerlandsgården den 22.-29. juli Tilmelding på adventistspejder.dk

TEENCAMP

PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN

8.-15. juli

PÅ DIG SELV

– og omfavn andre

En fed uge, du ikke vil gå glip af!

Tilmelding på ung.adventist.dk

Bønneseminar i Norge 24.-26. august

TILBEDELSE I ENDETIDEN Line Nielsen taler om bøn med Gud i fokus. Øystein Hogganvik taler om at tilbede Gud som skaber.

Daniel Pel taler om tilbedelse i endetiden Tilmelding senest 1. august. Kontakt Solveig Krusholm, +47 32 16 16 70 / solveig.krusholm@adventist.no Pris NKR 1.350,- i db.vær. / NKR 1.550,- i enk.vær.

Tilmeldingen er aktiv ved betaling på: IBAN:NO2630003033100 BIC/SWIFT-adresse: SPSONO22XXX

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

IMPACT Vestsjælland 2018 15.-22. juli (uge 29) Livsstilsexpo, maddemonstration, bibelstudier, strandtur og naturoplevelser. Taler: Lasse Flinker Pris: 499 kr. (549 kr. efter 1. juni)

Tilmelding og info: adventist.dk/impact

SENIORSTÆVNE 17.-22. juli 2018 VALDRES HØYFJELLSHOTELL Hovedtaler: Bjørgvin Snorrason Ansvarlig for musik: Per og Monica de Lange.

Pris (inkl. bus fra/til Oslo): DKK 3.450 db.vær. / DKK 3.720 enk.vær.

Tilmelding til: walder@hafnet.dk / tlf. 2992 8876.

Tilmelding er gældende, når depositum på kr. 500 er indbetalt på seniorforeningens konto.

Danske Bank: 1551 0006902154

Arrangementer og annoncer

FÆLLES MIDTJYSK

29

FAMILIEWEEKEND

TEMADAG

S MMER gudstjenste

28.-30. september 2018

SABBATTEN 18. AUGUST Taler: Harald Wollan, præst fra Norge VELKOMMEN til Lille Nørlund, Brandevej 26, Ikast

One: Preparation and training (theory) at Newbold Two: Mission and service (practice) from one of the following: • TED/BUC Irish Mission Project • ADRA-UK project • Adventist Frontier Missions project

APPLY NOW

£1999 all inclusive

newbold.ac.uk/ year-in-mission-and-service

Trane Blomster BUKETTER TIL ENHVER ANLEDNING DEKORATIONER · KRANSE BÅREBUKETTER · KISTEPYNT

P

YEAR IN MISSION AND SERVICE

Develop skills that will help you become a successful missionary. This programme is divided into two parts:

Prioriter TROEN, FAMILIEN OG DET SJOVE Info og tilmelding: familie.adventist.dk R

O

S

E

S

S

F A K E

H

E

L

D

I

G

V

www.prosess.org

I

Prosess på Facebook: facebook.com/prosessmmm

S

Quality Hotel Expo 5.-7. oktober 2018

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

prosess.org

BORNHOLM · TEJN

=

Ved hele begravelser: 18% rabat ved bestilling i butikken

Hobrovej 130 · 8920 Randers NV 86 43 60 44 · traneblomster.dk

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Dejlig ferielejlighed 100 m fra hyggeligt havnemiljø. Egen parkeringsplads og indgang.

Kontakt Flemming Koch på 20 87 02 22 / flemming@odell.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

30

Vi siger tillykke

SANDRA OG MARIE LOUISE

JULI

Søndag den 1. april, 2018, åbnede Adventistkirken i Svendborg dørene for dåb af Sandra og Maria Louise.

De to søstre har haft bibelstudier med Bent Nielsen i ca. halvandet år. Kirken var helt fuld, der kom flere end 100 mennesker. Sandra og Maria Louise havde inviteret venner og pårørende fra Tyskland og Belgien. Efter dåben var der en meget hyggelig fest for at fejre deres store dag. Forældrene er stolte og sagde, at de er heldige at have to teenagedøtre, der vælger Jesus!

Matheus da Silva

85 ÅR

TOMMY HJORTBY FALK Den 19. maj blev Tommy Hjortby Falk døbt og optaget i Nærum menighed. Tommy lærte menigheden og Gud at kende gennem sin kone, Shannie, og sine svigerforældre, Lehnart og Inger Falk. Det gjorde indtryk på Tommy, og han besluttede sig for dåb. Dåben foregik i Øresunds bølger, mens menigheden og Tommys familie så på. Med ønsket om Guds rige velsignelser over dit liv!

Anne-May Müller A

5. Erik Robert Bytinsky, Nakskov 25. Bernhard Bendix Jensen, Vedbæk

80 ÅR 13. Anna Bøggild, Borre

75 ÅR 3.

3.

9.

28.

Leif Harris Carlsen, Vejle Kirsten Hansen, Søborg Else Pørksen, Samsø Alice Irene Møller, Borup

70 ÅR 11. Lone Nestved, Strøby 12. Merete Guldholm M. Pedersen, Skårup 14. Marianne Ekeløv, Faxe Ladeplads 15. Hanna Nielsen, Vojens 19. Mete Lykke Jensen, Bindslev

AUGUST 90 ÅR 11. Evelyn Ibsen, Nærum 20. Svend Erik Persson, Hasle 25. Dagny Pedersen, Hedensted

85 ÅR 6. Holger Jespersen, Valby 26. Lisbeth Wagenblast, Daugård

80 ÅR 12. Ingrid Kristine Hansen, Haderslev

Barnevelsignelse GABRIELLA BARINDA Sabbatten den 5. maj blev Gabriella Barinda velsignet i Adventistkirken i Viborg. Her sammen med sine forældre og storesøster Vanessa. Vi ønsker Guds rige velsignelser over familien.

Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

75 ÅR 2.

11.

19.

27.

28.

Lene Daugaard Carlsen, Vejle Richard Wilhelm Müller, Daugård Keld Præstiin, Ringsted Jan Erik Hagen, Roskilde Anni Søderstrøm Hansen, Nyborg

70 ÅR 10. Kai-Ove Vestergård, Bjuv, Sverige 15. Lillian Birgit Fuglø, Ringsted Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

Tillykke med ...

Fødselsdage

Dåb

Vi mindes

31

Æret være...

IRMA GRETHE KRONSTEDT

ANNE LISE KUHR MIKKELSEN

HERDIS ASLAUG LUND

Efter et langt liv sov vores faster Irma Grethe Kronstedt stille ind på Hjørring Sygehus den 16. februar, 92 år gammel. Irma blev født den 25. juni 1925 i Nykøbing Mors, hvor forældrene Elisabeth og Christian Thortzen havde Lysbadeanstalt. Året efter kom hendes lillebror Erik til verden. Familien flyttede til Grindsted og nogle år senere til Hjørring, hvor hun havde sine barndoms – og ungdomsår.

Irma rejste til København for at tage uddannelse som fodplejer, som hun udnyttede til gavn for beboerne på Ebberødgård – senere Svaneparken i Birkerød. I København mødte hun Helge Kronstedt, som hun blev gift med. Sidste år oplevede de at fejre diamantbryllup.

Vi har altid nydt at komme i deres åbne og gæstfrie hjem – først i Herlev, senere Birkerød og de sidste mange år i Hjørring. Det har betydet rigtig meget for os. Der er nu en stor tom plads for både Helge, os og vores familier.

Irma har været en trofast del af Hjørring menighed, indtil kræfterne svigtede. Vores kære faster havde en stærk tro på Guds hjælp og nærvær i hverdagen. Hun så frem til Jesu genkomst og det evige liv. Æret være vores fasters minde.

Vibeke og Grethe Thortzen

Anne Lise Kuhr Mikkelsen blev født den 19. august 1925 i Elling nord for Frederikshavn, og hun døde den 15. april 2018. Hun var nummer to ud af fi re børn. Hun lærte tidligt at tro og stole på Gud. Hun havde tillid til hans ord og levede sin kristendom i hverdagen – tjenstvillig, hjælpsom og selvopofrende.

Havet betød meget for hende, specielt Vesterhavet, som hun mindedes helt tilbage fra barndommen. Som ung var Lis ansat på Frydenstrand Sanatorium, og i Frederikshavn lærte hun at sy, så hun kunne sy tøj til sig selv og til andre. En vinter var hun på Vejlefjordskolen. Så mødte hun Johannes og blev gift. Deres livrejse førte dem forskellige steder hen for endelig at slutte i Randers. Her blev Johannes syg og døde, og det væltede alt. Men hun gav ikke op, for i alt dette så man et karaktertræk hos Lis – den trofaste, hjælpsomme og håbende hustru og mor.

Alene med børnene begyndte hun som sygehjælper, hvilket hun fortsatte med, indtil hun gik på pension.

Her var hun som altid en solstråle, der bragte glæde og lindring. Hun elskede Jesus og så frem til den nye jord.

Hun var en person, som gav og blev ved med at give.

Nu hviler hun efter al sin møje i tillid til, at Jesus vil kalde hende til sig på den store opstandelsesdag. I mellemtiden er hun savnet i familien, i menigheden og hos venner. Æret være Anne Lise Kuhr Mikkelsens minde.

John Pedersen

Onsdag den 21. marts 2018 sov Herdis Lund stille ind på Plejecenter Solbakken i Randers. Hun blev 97 år gammel.

Herdis’ livshistorie blev aldrig skrevet med undtagelse af de sætninger, som Herdis selv skrev i den lille notatbog, der nu er et familieklenodie, hvorigennem børnebørnene, Dana og Julia, kan lære deres elskede mormor endnu bedre at kende.

Herdis Aslaug Lund så dagens lys 16. januar 1921 i Jerslev. Forældrene Ingeborg og Christian Frederik Lund var markante medlemmer af den lokale adventistmenighed. Herdis og søsteren Birgitte oplevede en tr yg barndom præget af tillid til Gud. Som 16-årig blev Herdis døbt, og året efter rejste hun hjemmefra. Præliminæreksamen på Vejlefjordskolen, studenterkursus i København plus et år på Newbold i England, rustede hende til den undervisergerning, som fulgte på Vejlefjordskolen. I 1953 giftede hun sig med fotograf Christian Lund fra Grindsted.

I Grindsted-tiden tilhørte familien Vejle menighed, men flyttede senere til Daugård, hvor de blev værdsatte aktiver for Vejlefjord menighed og for HASDA. Datteren Elsebeth og hendes mand Steve Straub tog sammen med familie og venner del i bisættelsen, der fandt sted mandag den 26. marts i Adventkirken, Randers. Pastor John Pedersen delte Guds løfter om det evige liv med forsamlingen, mens undertegnede søgte at sammenfatte Herdis’ livshistorie i nogle mindeord.

Herdis Lund hviler nu, indtil Jesus kommer igen, ved sin mands side på kirkegården i Daugård. Æret være Herdis Lunds minde.

Walder Hartmann

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

32

Vi mindes

Æret være...

SIGMAR JOHANNESEN Sigmar Johannesen fra Tórshavn sov stille ind den 30. marts. Sigmar blev født i Norðskáli i 1931.

Han var den sidste af Elsa og Johannes Johannesens 7 børn.

I sin ungdom havde Sigmar udlængsel og sejlede på både Island og Grønland. Sin eventyrlyst fik Sigmar styret, idet han kom ud for et forlis ud for Grønlands kyst. De opholdt sig i adskillige dage på en øde ø, før en enlig grønlænder i kajak opdagede dem og skaffede redning.

Som 24-årig forelskede Sigmar sig i Emma. Dengang sejlede Sigmar på Island, og Emma arbejdede på et katolsk hospital på Island. I 1957 dannede Sigmar og Emma familie og fik sønnen Johannes Birgir.

Sigmar havde stor omsorg for sin familie, og på grund af sit sociale væsen og sine mange år med bilkørsel i Tórshavn blev Sigmar kendt og værdsat af mange. Menigheden i Tórshavn har haft stor glæde af Sigmars indsats i menighedslivet. Det arbejde han lagde i skolen, sabbatsskolen og søndagsskolen har uden tvivl gjort meget for efterfølgende generationer.

Gud vil belønne ham en dag!

Sigmar var hjælpsom, positiv og humoristisk – en rigtig lysspreder og discipel af Kristus.

En af Sigmars ynglingstekster var: ”Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding“ (Fil 1,21). Sigmars livsfilosofi var at gøre det, han troede, var ret. Derudover kastede han sig i Jesu hænder og troede Jesu ord om et evigt liv. Æret være Sigmar Johannesens minde.

Allan Falk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

INGA ELISABETH SKORSTENGAARD Inga Elisabeth Skorstengaard sov fredeligt ind i døden på Randers Plejecenter Solbakken natten til tirsdag den 3. april, 89 år gammel.

Inga blev født den 9. september 1928 i Borup ved Silkeborg, døbt og konfirmeret i Grønbæk kirke i nærheden. Hendes forældre var gudfrygtige mennesker, som bestyrede et mejeri i Borup. I 1942 flyttede de til Holstebro, hvor hendes far købte Sønderlands mejeri.

Inga var en kærlig mor for børnene Marianne og Anton. Børnene sagde om deres mor: ”Hun tænkte kun på andres ve og vel. Ingen gik forbi hendes dør, uden de blev hjulpet.“ I 1957 fulgte hun en evangelisk møderække i Holstebro ved pastor Jens Madsen. Da emnet om den nye jord kom på banen, besluttede Inga sig for at blive syvendedags adventist og blev døbt af pastor Broberg i 1958 i Silkeborg.

Inga hjalp sin far på mejeriet, indtil det lukkede i 1966. I 1968 flyttede familien til Vemb, hvor hun bl.a. blev samlingspunktet om sabbatten for mange. I menigheden i Holstebro var hun en god organist. Og i 70'erne og 80'erne var Inga sygemedhjælper på Plejecenteret Søndervang.

Hendes fremtidshåb var den nye jord. Det var temaet i Randers Adventistkirke, hvor undertegnede talte et trøstens ord, Camilla læste et digt op og Peter sagde tak til mormor for hendes aldrig svigtende kærlighed.

Nu hviler Inga i familiegraven ved siden af sin far og mor i Holstebro og venter på opstandelsen. Hun efterlader sig børnene Marianne, Anton, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Æret være Ingas minde.

Ib Melkersen

VERA ELISABETH HANSEN Vera Elisabeth Hansen døde af lungebetændelse på Slagelse Sygehus den 4. april 2018 og blev bisat fra Adventistkirken i Faxe. Vera var født 18. juni 1938 og havde søskende, Orla og Grete. Hendes far, Anders, døde da Vera var bare 3 år gammel. Hendes mor, Esry, giftede sig igen, og det var Aage, som hun voksede op med.

Vera blev født i Thyborøn, og det stod hurtig klart, at hun ikke var helt som andre. Hendes spastiske problemer blev mere markante med årene, men hun havde vilje til at kompensere for sit handicap. Vera havde ofte lyttet til sin mormor, som i Bibelen havde læst for hende om den fremtid, der venter: ”Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord“ (Es 65,17).

Vera ville ikke sidde stille og vente på at opleve gode dage. Derfor blev det til stor glæde, at hun i 1960 mødte Helge, som hun giftede sig med!

Helge var også med i Adventistkirken, var gartner og kolportør og en engageret mand i menigheden.

Når Helge af andre blev spurgt om, hvordan det var at tage sig af et handicappet menneske, svarede han altid: ”Det er ikke mig, der hjælper hende, det er Vera, der beriger mit liv.“ Vera og Helge f lyttede efter en tid til København, hvor de var aktive medlemmer af menigheden. Helt til det sidste var hun også med som beboerrepræsentant i bestyrelsen for Sønder vang Plejecenter, hvor hun boede.

Nu hviler Vera i håbet om opstandelsen. Fred være med Veras minde.

Jan-Gunnar Wold

Vi mindes

33

Nekrologer

ELSE BJØRNSFELDT

KAMMA BØGHILD LASSEN

INGEBORG D. SIMONSEN

Den 7. maj sov Else Bjørnsfeldt, Lille Nørlund menighed, stille ind på Friplejehjemmet Højbo i Arnborg.

Else blev født den 6. april 1936 og voksede op i Holbæk. Hun var den yngste af fire søskende. Hendes barndom var præget af sygdom, og som 4-årig måtte hun på sanatorium i et halvt år. Da hun blev ældre, kom hun til at arbejde i køkkenet på Stenhus Kostskole. I 1957 fik hun kontakt med Verner Bjørnsfeldt i Midtjylland gennem en annonce, hvor han søgte en husholderske til at tage sig af hjemmet og hans tre mindreårige børn. Det blev til ægteskab, og syv børn mere blev efterhånden en del af familien. De bosatte sig i Søbylund syd for Herning, hvor Verner havde arbejdet i brunkulslejrene.

I 1970 fik de kontakt med Adventistkirken gennem bibelgaveplanen og Ole Larsens evangeliske møder i Herning. I foråret 1971, da Sven Hagen Jensen havde overtaget menighedsdistriktet i Midtjylland, fulgte familien også hans møderække.

Else blev døbt sammen med sin ældste datter, Lisbeth, og Verner, som tidligere havde tilhørt menigheden, blev optaget. Else holdt meget af børn og blev en skattet medarbejder i børnesabbatsskolen.

I 1984 blev Else ramt af en blodprop i hjernen. Det betød en fuldstændig omvæltning med pleje og kørestol. Else bevarede dog det gode humør gennem de mange år med sygdom. Sidste år mistede hun sin mand gennem 59 år, og til sidst kunne hendes helbred ikke mere.

Hun så frem til, at de skulle forenes ved Jesu genkomst. Æret være Else Bjørnfeldts minde.

Sven Hagen Jensen

Kamma Bøghild Lassen sov stille ind på plejecenteret Byageren i Nærum sabbats eftermiddag den 14. april.

Kamma voksede op som den næstældste i en børneflok på fem i Stubberup på Sydsjælland.

Efter en tur på Vejlefjord blev Kamma stuepige på Skodsborg Badesanatorium, hvor hun mødte og senere giftede sig med Peder Lassen. Sammen fik de børnene May-Britt og Allan, som voksede op med to nærværende forældre. Mor arbejdede hjemmefra, og far arbejdede ikke så langt derfra på Nærum Vænge Torv som skrædder. Peder døde desværre alt for tidligt og efterlod Kamma som enke i godt 25 år.

Kamma var livet igennem aktiv i menigheden, og hun kunne slet ikke lade være med at hjælpe, hvor der var brug for det. Om det var loppemarkeder, AHA eller andet, stillede Kamma altid op, selv efter rollatoren blev hendes faste følgesvend.

Begravelsen fandt sted fra Nærum Adventkirke fredag den 20. april med efterfølgende mindehøjtidelighed i menighedssalen. Familien er meget taknemmelig for al den hjælp og de kærlige hilsener, som de har fået i den forbindelse.

Vi ser frem til at se Kamma igen i opstandelsen. Æret være Kamma Bøghild Lassens minde.

Michael Bidstrup

Torsdag den 17. maj 2018 sov Ingeborg Simonsen stille ind i tillid til og i troen på at ”den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hendes navn af livets bog, men vedkende mig hendes navn over for min fader og hans engle“ (Åb 3,5).

Ingeborg Simonsen blev født i Thy den 21. marts 1922. Fra tidlig barndom lærte hun om Jesus og var glad for, at han elskede syndere. Det har givet hende en fred, som har fulgt hende gennem livet.

Hun var en arbejdsom og flittig kvinde. Hun blev gift med Peter i 1941, og i 1952 tilsluttede de sig Adventmenigheden i Thisted ved dåb.

De var aktive i menigheden og gennem alle årene har den haft en stor plads i deres hjerter. Hjemmet var meget gæstfrit og har taget imod mange unge, som aftjente Civilforsvarstjeneste på den nærliggende kaserne. Der er tre børn i ægteskabet Kenn, Ruth og Ilse.

I sommeren 2002 mistede hun Peter, og i oktober samme år flyttede Ingeborg til Plejecenter Solbakken.

Hun var til hjælp og opmuntring for flere, især under ombygningen af plejehjemmet. Hun så fremad til, at Gud en dag vil gøre alting nyt, og hun hviler nu i tillid til, at Herren vil kalde hende til sig på den store Opstandelses dag.

Vi lyser fred over Ingeborg Simonsens minde.

John Pedersen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

34

FOR

Børnesiden

BØ R

N

MIRAKEL dagen Tekst: Mariann Myrvold Jensen / Foto: iStockphotos.com

Det havde været en meget lang dag. Amira sad i åbningen af familiens telt i udkanten af lejren og tørrede sveden af panden med sit tørklæde.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

Heldigvis var det ikke længere så varmt, som det havde været, da hun var ude for at fi nde brænde tidligere. Da havde det været så varmt, at hun næsten ikke havde kunnet trække vejret, og hun havde kun længtes efter noget koldt at drikke og skyggen inde i deres lille telt.

Men Amira vidste godt, at hun ikke bare sådan kunne løbe fra sine pligter – hun var jo ti år gammel nu, og mor og far stolede på, at hun gjorde sin del af arbejdet. Hvis hun ikke fik nok brænde med hjem, kunne mor jo ikke lave mad til dem, og de kunne heller ikke holde

liv i det lille bål, som plejede at brænde hele natten for at holde det uhyggelige mørke væk, og som trøstede lillebror, når han vågnede og var bange. Derfor havde Amira hentet så meget brænde, hun kunne finde, og slæbt det hele med hjem.

RÅDDEN MAD Nu kunne Amira høre stemmerne fra kvinderne, der talte sammen lidt længere henne i lejren. Hun vidste, at mor snart ville komme hjem med lillebror på ryggen i sit store tørklæde, og så

Børnesiden

skulle de hjælpes ad med at lave aftensmad. Mor ville gerne have det hele klar, til far kom hjem, så de bagefter kunne sidde og hygge sig sammen i teltet og se solen gå ned.

Amira plejede at elske at hjælpe mor med maden, men i dag havde hun faktisk ikke lyst. Hun mærkede, at hun fi k helt ondt i maven, bare hun tænkte på det. Problemet havde rumsteret inde i hendes hoved hele dagen, ja, lige siden i morges, da hun havde været ude sammen med mor på marken. Hun havde allerede været ude flere gange for at samle de nye søde, hvide korn op fra jorden. Hun vidste, at det var Gud, der havde sendt dem det, så de skulle have noget at spise. Man kaldte det manna, og det smagte virkelig dejligt. Mor havde allerede fundet ud af flere forskellige lækre måder at lave mad af det.

Men her til morgen havde Amira hørt to kvinder hviske sammen om, at der havde været noget helt galt med deres manna. De havde prøvet at spare noget af mannaen fra dagen før, men da de havde kigget ned i madkrukken, var mannaen blevet til en sort, ulækker klump, som havde lugtet så skrækkeligt, at de havde været nødt til at skynde sig ud og grave det ned, før nogen opdagede det.

Amira blev helt kold bare ved tanken. Var det noget, hun ikke kunne klare, så var det lugten af rådden mad.

Sådan havde hun altid haft det, og selv om mor grinede lidt af hende, plejede Amira altid i smug at dufte sådan lidt til den mad, hun skulle spise, før hun turde sætte tænderne i den. Og nu skulle hun og mor lave mad af dagens manna – mad, som de også skulle spise i morgen! I morgen var det nemlig sabbat, og da skulle mor få lov til at slappe af og slippe for at knokle med madlavning.

Amira var sikker på, at mor ikke havde hørt det, de to kvinder havde snakket om – skulle hun selv sige noget? Hvad ville der ske i morgen tidlig, når mor åbnede madkrukkerne for at stille morgenmaden på bordet? I stedet for de dejlige mannakager, som mor havde øvet sig i at lave, og som de alle fire elskede,

ville hun finde en væmmelig, i ld e lu g t e n d e dejklump! Stakkels mor – og stakkels alle i hele lejren – hele sabbatten ville være ødelagt...!

35

OPGAVE Mange steder i Bibelen står der noget om sabbatten. Prøv at slå skriftstederne op og se, hvad de fortæller. Bogstaverne skal sættes i rigtig rækkefølge.

1. Lukasevangeliet 13, 10-17 Jesus

MIRAKEL-MANNA Husker du resten af historien? Hvordan gik det med Amira og alle de andre i lejren denne første sabbat, efter at Gud lod dem få manna at spise?

Gud havde planlagt en stor overraskelse for Amira (og også for de to kvinder, tror jeg...) næste dag. Ja, måske derfor kan vi kalde denne første, rigtige sabbat ude i ørkenen for hans mirakel-dag. Hans største ønske var, at de skulle bruge sabbatten til at være sammen med ham og få lov til at slippe at tænke på alle mulige problemer og pligter. Han ville gerne være sammen med dem, så de kunne komme til at lære ham bedre at kende. Han reddede morgenmaden den sabbat, og jeg er sikker på, at Amira aldrig nogensinde glemte den oplevelse. Når Gud kunne tage sig af noget så småt som mannakorn, kunne han nok også hjælpe hende med andre ting, som kunne være vanskelige senere hen.

Tror du ikke også, at Gud gerne vil være sammen med dig, når det er sabbat? Det er jeg helt sikker på, for han har altid været specielt glad for at være sammen med børn og unge mennesker. Uanset, hvor du er, og hvem du er sammen med, kan du være sikker på, at Gud har lyst til at dele sabbatsdagen med dig. Bare det, at du tænker på ham og måske takker ham for et eller andet, som er gået godt for dig, det gør ham rigtigt glad. Når du tænker på ham, vil han komme helt tæt på dig, fordi han gerne vil være din ven – din bedste ven. Du er altid tryg sammen med Gud. Og ligesom Amira vil du blive mere og mere sikker på, at han kan og vil hjælpe dig igennem alle de små og store ting, du synes er besværlige. Sabbatten er Guds gave til dig, givet til dig, fordi han elsker dig.

Jeg ønsker dig en rigtig god sabbat!

(lethedreb) en kvinde, der havde haft det dårligt i mange år. For hende blev det en fantastisk god dag!

2. Første Mosebog 2,1-3 Gud (gisveldene) den syvende dag, fordi den skulle være den bedste af alt det, han havde skabt til os.

3. Mattæusevangeliet 12,1 Jesus og hans venner gik en tur en sabbat og bestemte sig for, at de gerne ville (sieps) sammen og hygge sig sammen.

4. Johannesevangeliet 19,42 og 20,1 Hele sabbatten efter at Jesus var blevet korsfæstet, fik han lov til at hvile sig og (oesv) i graven.

5. Anden Mosebog 20,9-11 Sabbatten er så vigtig, at den kom med i (bdetiud), sådan at alle mennesker kan få lov til at være sammen med Gud den dag.

6. Esajas' Bog 56,6-7 I himlen skal vi alle sammen få lov til at komme til Det Ny Jerusalem og holde (taabbs) sammen med vores familie og venner.

Mariann Myrvold Jensen bor i Herning med sin mand Allan. Hun har været lærer på Mattesonskolen i 20 år og er rigtig glad for børn og bøger.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

36

Ă…rsregnskab for Syvende Dags Adventistkirken

Ă…RSREGN SKABET 2017

Tak til jer alle for jeres bidrag til at vi igen kan prÌsentere et tilfredsstillende ürsregnskab. Et resultat som ikke var opnüet uden dit engagement – vi behøver det fortsat i 2018. Driftsomkostningerne for 2017 svarer til budgettet. Finansielle omkostninger falder, da gÌlden ogsü er faldende.

Tekst: Jan Arne Nielsen

N

ĂĽr ledelsen og bestyrelsen ser tilbage pĂĽ 2017 anses ĂĽrets resultat for tilfredsstillende. Ă…rets netto resultat er pĂĽ 1,9 mio. kr. efter et ordinĂŚrt resultat pĂĽ 1,4 mio. kr. Der har ikke vĂŚret vĂŚsentlige ekstraordinĂŚre poster i 2017.

Vi siger alle tak for trofast returnering af tiende og for gaver i 2017. Vi har i ĂĽret modtaget flere gaver end i 2016. Tienden er faldet med 0,2 % i forhold til 2016. Vi er velsignet med mere end 1.000, der returnerer tiende.

Budgetterede indtĂŚgter fra medlemmer er ikke blevet opnĂĽet i ĂĽret. Vi kan dog glĂŚde os over, at vi i 2017 har haft samlede indtĂŚgter pĂĽ niveau med 2016.

Driftsudgifterne i 2017 svarer til ürets budget, som er lidt større end niveau i 2016-regnskabet. I forhold til 2016 har der i üret vÌret ansat et ürsvÌrk mere, i alt 29 ürsvÌrk.

GÌlden er faldet med 4,7 mio. kr. i 2017. De lün, kirken optog i 2010 for at frikøbe den davÌrende forpligtelse for be-

taling af pensioner, er faldet fra ca. 67 mio. kr. til ca. 33 mio. kr. i 2017.

Kirkens vÌsentligste vÌrdier bestür af bygninger. Årets EkstraordinÌre poster püvirker Egenkapital positivt i 2017 modsat sÌrlige forhold i 2016, hvor der blev lavet korrektion vedrørende tidligere ür. Egenkapitalen udgør 95 mio. kr. ved ürets udgang. Der er solgt 2 byggegrunde og en bolig i 2017. Salg af bolig vil dog først püvirke EkstraordinÌre poster i 2018. Dette vil vÌre med til at reducere vores gÌld og finansielle omkostninger yderligere.

Dansk Bogforlag indgĂĽr fra 2017 som en del af regnskabet for Adventistkirken. AHA og HASDA indgĂĽr i kirkens samlede regnskab som tilknyttede virksomheder. Samlet pĂĽvirker AHA og HASDA ĂĽrets resultat med et mindre tab.

MĂĽ Gud ogsĂĽ vĂŚre med os i 2018

RESULTATOPGĂ˜RELSE 2017

Adventnyt ¡ Nr. 3 ¡ juni 2018

(&'- "

(&'- "

(&', "

(&"--+"/)* ,"+-&"'-+ ',!()+!&%-

('"/+&"&&& ,"'.+"&&& '-!&(*!%%%

('"&*,"''' ,")&*",*) ',!(*%!,**

"

! "

"

#')")/*"+)( #'")&("&&( #+",-."&&) #(")'-"/'/ #'"-,."('' '!--*!))&

#')")(*"&&& #'(")'-"/), #'"&+-"&&& #'"-*'"(++ #+"*(+"&&& #*"//)"/*+ #("*&."&&& #("-*."')#("(*)"&&& #("&-'"-*, (!+,-!%%% (!),,!,(*

).."**& #'".+/"-+#'."*&' &!(.*!,'(

)&."&&& #("&'+"&&& #'/&"&&& &!,-&!%%%

)+(",/#'"/',"&.#**"-,. &!-+.!*,-

-+"*)' &!),&!&*(

& &!,-&!%%%

#("'.+"),' "(&*!,-(

"

"!

#.)("'*' '"(-)"++/ &!.&'!*,&

#'+&"&&& /)&"&&& '!*+&!%%%

#,&,",-+ '")+&"((. )',!,,%

Ã…rsregnskab for Syvende Dags Adventistkirken

37

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2017

$' ! ) $ ( & $ ! ' %&)$

# & )&& ( $ %! $ #!% &' $ %& '

!$& $ %& ' ,# $%! &!$ $

$ ! $ % %#!%& $ $ ! , % ! !$ ( $

2017 $+

2016 $+

133+359+564 134+950+101 625+233 690+386 %''!-,(!+-* %')!*($!(,+

219+122 74+319 765+954 %!$)-!'-)

237+523 164+000 1+033+887 %!(')!(%$

%')!$((!%-% %'+!$+)!,-*

95+551 2+778+121 82+084 217+309 40+744 3+213+809

183+469 3+108+372 106+056 355+833 252+319 4+006+049

%',!&),!$$$ %(%!$,%!-()

$ # & , + %%! + ( $ %! $ % $( !$ !#% $ ( !

8+698+227 85+998+007 -(!*-*!&'(

6+785+656 85+998+007 -&!+,'!**'

% && % $ "$ $ ( $ $ %& % && % $

$ !$ & &% $ $ #!% &

2+438+628 87+144 15+765+323 10+000+000 306+725 &,!)-+!,&$

2+880+046 87+144 18+894+519 10+000+000 307+925 '&!%*-!*''

$ &% $ & %

$ &!$ $ &$! $

$ ! $ % %#!%& $

8+778+210 4+532+224 1+505+214 103+717 44+580 %(!-*'!-(*

10+750+723 3+694+582 1+465+873 209+371 8+100 %*!%&,!*(-

('!)*%!+**

(,!&-,!&,&

%',!&),!$$$ %(%!$,%!-()

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

38

Forvaltning

Persondata Hvad betyder det for kirken?

Tekst: Jan Arne Nielsen / Foto: iStockphotos.com

V

i vil alle sammen gerne kunne have et privatliv. Det har vi også ret til! Også i en tid, hvor så mange personlige oplysninger er tilgængelige på alle mulige måder. Derfor er der regler for, hvordan personlige oplysninger må registreres, bruges og gemmes, og hvornår de skal slettes. Disse regler stiller krav til os som kirke og menighed. De gælder for kirken selv og vores kontakter.

De fleste har nok bemærket den seneste tids fokus på de ændrede regler for håndtering af persondata. En ny europæisk forordning og en ny dansk databeskyttelseslov er trådt i kraft i maj 2018. Mange har modtaget mails om at genbekræfte gældende abonnementer på diverse nyhedsmails. Andre gange

BLIV FAST BIDRAGSYDER adra.dk > STØT > Fast bidrag • send en e-mail på info@adra.dk • ring til os på 4558 7700

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2018

skal man bekræfte enighed i en hjemmesides privatlivspolitik for at få lov at gå videre eller fortsætte et køb.

Adventistkirken hilser de skærpede regler velkommen. Vi tror på, at hvert enkelt menneske er skabt af Gud med ret til individuelt at råde over sit eget liv.

Ligesom vi kæmper for religionsfrihed og retten til at vælge sin egen tro, støtter vi også hver enkelt borgers ret til at vide og bestemme, hvilke oplysninger andre gemmer og anvender om dem.

Som kirke og menighed er vi forpligtet til følge de ajourførte regler og sikre, at vi beskytter personlige oplysninger om både medlemmer og andre kontakter. På Unionskontoret gennemgår vi processer og lister, men også for jer i

FORVALTNING TIENDE 10% tilhører Gud. Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30).

Principper for tiende: Se adventist.dk/adventister/tiende Fradragsmuligheder: Se adventist.dk/adventister/skatteregler eller kontakt Lise Rechter, tlf. 4558 7794. Vær opmærksom på, at betaling med MobilePay ikke kan bruges, hvis du ønsker fradrag.

menighederne er det vigtigt at være opmærksom på de ændrede krav, der stilles.

Det væsentligste er, at vi som kirke og menighed er bevidste om, hvordan vi håndterer oplysninger om medlemmer og vores kontakter. Brug sund fornuft, almindelig omtanke og gem kun oplysninger, som er nødvendige. Og husk at rydde op og slette oplysninger, der ikke skal bruges mere og ikke er relevante mere.

Der er en vejledning på vej til menighederne med en model for menighedens privatlivspolitik. Vi er klar til hjælpe jer igennem forandringerne. Der vil være særligt fokus på området i 2018.

TESTAMENTE Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Se adventist.dk/adventister/testamente eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf. 4558 7773.

Kollekt og kalender

39

KOLLEKT – 7. JULI

Det sker ...

Tekst: Marianne Dyrud Kolkmann

T

ak for den varme modtagelse SABUS* fi k under årsmødet på Himmerlandsgården i maj i år. Vi glæder os til at styrke samarbejdet mellem afdelingerne for børn, unge og spejderarbejdet i årene fremover. Kollekten til børn, unge og spejdere denne sommer går til praktisk udstyr, som der er behov for til blandt andet teenagere, børn, unge og spejdere på Himmerlandsgården. Teenagerne fi k fx et nyt sted at være under årsmødet, og vi ønsker at gøre indretningen og udstyret mere praktisk og egnet til de aktiviteter, som vi vil have fremover, både til årsmødet i alle afdelinger og på sommerens lejre. Tak for at du er med og støtter vores børn, teenagere, unge og spejdere i at få gode oplevelser sammen på Himmerlandsgården og gennem disse gode oplevelser styrke fællesskabet og relationen med Jesus. *) Syvendedags Adventisternes Børn-, Unge, og Spejderarbejde

KOLLEKT – 4. AUGUST

Vejlefjord Elevfond

JUNI 2.

18.

18.

19.

20.

21.-24.

JULI 1.-8. Børnelejr, Himmerlandsgården 7. Kollekt: SABUS (Børn, Unge og Spejder) 8.-15. TEENcamp, Himmerlandsgården 10.-15. Seniorstævne, Norge 15.-22. IMPACT, Slagelse 16. juli - 5. august Solidaritetstur, Uganda 22.-29. Spejderlejr, Himmerlandsgården

AUGUST

Tekst: Holger Daugaard, rektor

V

ejlefjordskolens elevfond er en fond, der anvendes til at give tilskud til elevers skolepenge, fortrinsvis adventistunge. For de familier, der har en anstrengt økonomi, kan det være en mulighed at kunne få tilskud til deres børns skoleår på Vejlefjordskolen. Der er fortsat et stort behov for at kunne hjælpe. Derfor opfordrer vi dig som tidligere g elev eller ven af skolen til at give en god gave til fonden ved den landsdækkende kollekt, der optages i august måned i SDA. Du kan også vælge at indbetale et jævnligt beløb til skolens konto nto 9521-411-0002934, mrk. ”Elevfond“ eller MobilePay 61554596 596 mrk. ligeledes ”Elevfond“. På forhånd tak!

Kollekt: Årstema Deadline Adventnytonline Deadline Adventnyt august Adventnyt juni udkommer Adventnytonline Master Guide Camp, Polen

4.

13.

15.

21.

Kollekt: Vejlefjord Elevfond Deadline Adventnytonline Adventnytonline Adventnyt august udkommer

www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt Ad t t · Nr. N 3 · juni j i 2018 201

Aktivitetskalender

SABUS

Frihed Klumme

Tekst: Thomas Müller / Foto: thinkstockphotos.com

i hvilen

H

vile og frihed er to positive ord, som vi sikkert alle har lyst til mere af. At opleve frihed i hvilen er det tema, vi ved årsmødet gentagne gange vendte tilbage til. For det er befriende at have en dag med hvile at se frem til. Det er en uvurderlig gave, som vi ved årsmødet på forskellige måder satte fokus på. Tak til de mange fremmødte. For mig var det især opmuntrende at se mange nye ansigter, jeg ikke kendte, og mange unge børnefamilier med helt små børn.

FÆLLESSKAB MED GUD Jeg nyder den ugentlige rytme, hvor jeg fredag aften gearer ned og lægger ugens gøremål til side. Men sabbatten handler ikke om mig og mine behov for frihed og hvile, men sabbatten handler om Gud og det, han vil med mig. Det er så let at falde i den fælde at tro, at det vigtigste ved sabbatten er gudstjenesten og i særdeleshed prædikenen. Men det vigtigste ved hviledagen er fællesskabet med Gud. Dette fællesskab vil tage sig meget forskelligt ud, alt efter hvor du befinder dig, og i hvilken livssituation du er i. Hvilen og fællesskabet vil ikke være ens for os alle. Nogle gange vil fællesskabet opleves i de store forsamlinger, men andre gang vil fællesskabet være mest meningsfyldt på en bænk ved en stille skovsø.

Sabbatten er ikke kun en dag til fysisk hvile med en morfar på sofaen, men en dag, hvor batterierne bliver ladet op, og vi kalibrerer vores livsretning ind, så vores liv er i tættere harmoni med Guds vilje for os.

GUDS GERNING FOR MIG Willie Hucks II, tidligere redaktør af Ministry Magazine skrev i januar 2015: ”Det hebraiske verbum, som bliver oversat med ‘sabbat’ indikerer et ophør fra arbejde og en afbrydelse i rækken af sædvanlige aktiviteter. Derfor taler sabbatten til mit behov for at hvile i Guds gerning og ikke i min egen.“ Det er her, jeg oplever friheden i hvilen – når det bliver sabbat, er det en påmindelse om, at denne dag er en ufortjent gave, som uge efter uge kommer til mig, en dag, hvor Gud på en særlig måde inviterer mig til at fordybe mig i fællesskabet med ham.

Sabbatten taler til mit behov om at hvile i Guds gerning og om ikke at hvile i mine egne bestræbelser. I seks dage giver jeg Gud det bedste, jeg har, med mit arbejde, og på den syvende dag finder jeg glæde i at vide, at Gud smiler til mig, fordi det er ham, der arbejder igennem mig.

Sabbatten giver mig muligheden for at trække stikket fra hverdagen og genoprette forbindelsen med andre vigtige personer omkring mig.

Gør sabbatten til en fryd for dig og dine nærmeste!

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.