Adventnyt 4 - 2018

I dette nummer ...

Hjælpeaktion – til velsignelse

Guds design i fysikken

Et design for frihed og lighed

En ærlig selvransagelse: Det er en virkelig velsignelse at gå, selvom det også er svært.

Læs hvordan Lehnart både blev mundlam og fik tårer i øjnene. Læs om Guds overvældende velsignelser!

Guds design holder det hele sammen! Vi ender ikke bare ude i rummet ... Stærke kræfter – som kun virker over kort afstand.

Og svage kræfter – som har lang rækkevidne. Guds design er forunderligt!

Jubelåret – nulstilling hvert 50. år. Ingen slægter skulle synke længere og længere ned i dyndet på grund af tidligere generationers dispositioner. Guds design – hans nåde – og det giver frihed og lighed!

06

20

24

Nr. 4 · august 2018

FOTO: TRYGVE ANDERSEN. SENIORSTÆVNE 2018

Adventnyt

TEMA: GUDS DESIGN SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi)

Tlf. 4558 7771

Næstformand Marianne Dyrud (Ungdom)

Tlf. 4558 7772

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Designet til

at give

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Har du tænkt på, at du er designet til at give?

Lisbeth Nielsen (Women’s ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7700

Tlf. 4558 7702

Tekst: Line Nielsen, redaktør / Foto: iStockphotos.com

D

u er skabt i Guds billede, og Guds natur er at give, give og give. Først gav han menneskene en vidunderlig verden at være i. Dernæst gav han sig selv for at frelse enhver, som vil tage imod det. Og til sidst vil han på ny give menneskene en underskøn verden at være i for evigt.

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk

Tlf. 4558 7792

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Giro: 902 5669 www.kskolen.dk

Tlf. 4558 7770

Når du er skabt i hans billede – så er du faktisk designet sådan, at du også bliver lykkeligere af at leve et liv, hvor du giver. Jesus sagde det:

Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7589 5202

"Det er saligere at give end at få“ (ApG 20,35).

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Gud spørger dig ikke om at betale eller om at fortjene. Han giver bare.

Tlf. 7641 3132

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf. 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist

Tlf. 8911 1300

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Tlf. 5676 1600

Hvad med at beslutte dig for, at du vil give noget mere? Tag udfordringen op – og oplev mere lykke!

Jeg er blevet rørt af at læse om Hjælpeaktionserfaringerne i dette blad ... Læs dem med en bøn om, at Gud også vil røre dit hjerte. At han vil åbne dine tanker for, hvor du kan give noget af dig selv. Giv Guds velsignelser til dig videre til andre. Giv andre en anledning til at give. Der er mange muligheder – bed Gud om, at han må hjælpe dig til at se dine muligheder!

Jesus giver os løftet:

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

"Giv, så skal der gives jer“ (Luk 6,38).

Line Nielsen redaktør for Adventnyt adventnyt@adventist.dk

Indhold

Indhold

3

Nr. 4 · august 2018 04 Rundt omkring 09 Sommerens stævner og lejre 14 Unionen 16 Livets design 18 Guds design i naturen 20 Guds design i fysikken

09

11

21

Guds design – stabilt blodsukker

23 Designet til balance 24 Jubelåret – Guds design 25 Er lighed Guds design?

27 Tårernes vej gennem Bibelen 28 Vejlefjord 29 Arrangementer og annoncer 31

25

28

Vi siger tillykke

34 Vi mindes 36 Børnesiden 38 Forvaltningstanke 39 Kollekt og kalender

16-26 Tema: Guds design

40 Klumme: Frihed i hvilen

At verden er skabt af en, som er fyldt med intelligens og mening – kontra kommet ved en tilfældighed – synes indlysende, når man læser artiklerne i dette blad. Der er så mange forunderligheder i det, Gud har designet! Læs det – og bliv begejstret – og tænk så over, at der ville kunne findes stof nok til mange blade om Guds design!

adventist.dk/abonner

Nr. 4 · august 2018 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk Adventnytråd: Alexander Jensen Birthe Svendsen Line Nielsen Pernille Præstiin Larsen Peter Larsen Robert Svendsen

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.000 stk.

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7792 margit.waern @adventist.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk Kommende Adventnyt: Nr. 5 udkommer uge 42 Tema: Helliget Herren Deadline: 10.09.2018 Nr. 6 udkommer uge 49 Tema: Jesus rører mit hjerte Deadline: 29.10.2018

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYT ONLINE midt i måneden Materiale til nyhedsbrevet sendes til: adventnytonline@ adventist.dk

NETANDAGT hver morgen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

4

Rundt omkring · Færøerne

Med Hjælpeaktion på

FÆRØERNE

Hvert år drager et hold fra Danmark til Færøerne for at gå i Hjælpeaktion. Tina Drescher Flinker har været med på turen de sidste tre år og skriver her om nogle af de tanker og oplevelser, hun er blevet beriget med gennem indsamlingen.

Lehnart Falk binder på en forunderlig måde fortid, nutid og fremtid sammen. Gud gav ham i år den fantastiske oplevelse at møde en, som han havde rørt for mange år siden. Og hele hans oplevelse på Færøerne får ham til at opfordre os alle sammen til at opleve Guds store velsignelser ved at samle ind i Hjælpeaktion.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Rundt omkring · Færøerne

5

Tekst: Tina Drescher Flinker / Foto: Jan Arne Nielsen (side 4-7)

D

et er en helt speciel oplevelse at gå i Hjælpeaktion på Færøerne. Den golde barske natur, der samtidig rummer et storslået syn, giver en fornemmelse af Guds fred.

HJERTEVARME MENNESKER Man bliver mødt af hjertevarme mennesker, der har stor respekt for Syvende Dags Adventistkirkens arbejde. Det skyldes indsatsen fra mennesker tilbage i tiden, som har sået et korn og vist Guds kærlighed, og det har sat sine spor i befolkningen.

Jeg ringede på hos en familiefar og begyndte at fortælle om indsamlingen. Han nåede ikke at høre min sætning færdig, før han vendte om på hælen og sagde, han nok skulle finde et par småmønter.

Han kom tilbage med 50 kr., og først da spurgte han, hvad det var, jeg samlede ind til. Nu fik jeg anledning til at fortælle om Adventistkirken og ADRAs arbejde. Han blev helt flov og trak derefter 500 kr. op af sin pung og sagde, at de ville gøre større gavn i Yemen end hos dem. Vi gav hinanden hånden, og manden takkede for besøget.

GENSYNSGLÆDE Det er nu tredje år, jeg er med i indsamlingen på Færøerne, og jeg bliver rørt hver gang, folk udtrykker deres gensynsglæde ved mit besøg. For mig er det en stor velsignelse at få lov til at gå fra dør til dør og blive mødt af venlige og gavmilde færinger. Det handler ikke kun om at samle penge ind, men også om at få lov til at gøre en forskel for det enkelte menneske, jeg står overfor. Måske får jeg det til at lyde så let, men uden at lægge det i Guds hænder var det slet ikke muligt for mig.

En dag, hvor klokken nærmede sig 18, skulle jeg på mit sidste besøg for denne dag. Jeg blev budt indenfor, hvor familien sad samlet omkring af-

tensbordet. Bedstefaren rejste sig og bød mig velkommen. Han kunne godt huske mig fra sidste år.

Derefter sagde han: ”Der er noget, jeg må dele med dig. Jeg er lærer på en skole og ved, hvor svært det er at få alle børn til at trives. Som familie husker vi, hvordan Adventistskolen i Tórshavn frembragte glæde, oprejsning og venskaber for vores datter. Hun havde tidligere gået på den kommunale skole, hvor hun mistrivedes. I dag er hun voksen og fungerer rigtig godt. Der er kommet mange andre friskoler til, men de drives ikke i den samme ånd, med den samme overbevisning og den samme tro som Adventistskolen. Det er et stort tab for området, at skolen måtte lukke.“ Det er tankevækkende. Guds ord vender ikke tomt tilbage.

TROEN DELES Ved et besøg i Klaksvig mødte jeg en dansk kvinde i trediverne. Med et glimt i øjet sagde hun: ”Hvor er det godt at se dig igen i år, kom med indenfor. Jeg husker, hvordan du sidste år tog dig tid til at snakke med vores børn.“ Så fortalte hun om den frygtelige orkan, der ramte Færøerne i 2016. ”Alt var kaos. Løse genstande fløj omkring. Biler væltede. Vores hus rystede og knagede. Børnene og jeg søgte ned i kælderen af angst for, at vindpresset ville slå vinduerne ind. Nede i kælderen faldt vi i ydmyghed på vores knæ og foldede vores hænder. Vi bad om Guds beskyttelse både for vores far på havet og for vores hus.

Vores bønner blev hørt. Min mand og pigernes far kom sikkert i land, og huset fik kun små skader. I Danmark var jeg ikke opvokset som kristen, men livet på Færøerne har givet mig en større forståelse for mennesker, der lever et liv med Jesus i hverdagen.

Jeg og min familie er blevet personlige

kristne, og vi kan ikke forestille os et liv uden tro.“ Det er berigende med sådanne oplevelser, når man går i Hjælpeaktion på Færøerne.

FÆLLESSKAB OM EVANGELIET Hver morgen begyndte vi som indsamlerhold med en fælles andagt, som forberedelse til at gå ud i Herrens tjeneste og møde mennesker. Så kørte vi ud til dagens destinationer og besøgte så mange bygder som muligt.

Vi gik ca. 10-15 km dagligt fra dør til dør i bakket terræn med den smukkeste udsigt fra en næsten skyfri himmel. Om aftenen var vi glade for at mødes igen og dele oplevelser og erfaringer. Duften af en velforberedt middag ventede os i de hjem fra menigheden, der havde åbnet deres dør for os.

Selvom vi var godt trætte og brugt efter dagens indsamling, var det fantastisk at sætte sig til bords og nyde den lækre mad.

Det er en stor velsignelse at være med til at gå ud og være ”evangeliet i arbejdstøj“.

TINA DRESCHER FLINKER (ses på billederne her på opslaget) bor i Horsens og nyder fælleskabet i menigheden der. Hun elsker at være aktiv i det fri. Underviser i keramik og deltager i trædrejning på et træværksted.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Landet rundt

Der er noget, jeg må dele med dig

6

Rundt omkring · Færøerne

Hjælpeaktion – til fælles selvransagelse!

Tekst: Lehnart Falk

D

ansk lykkeforskning viser, at en vigtig forudsætning for lykke er, at man gør noget for andre. Det fik indsamlingsholdet bekræftet igen og igen i Hjælpeaktionen på Færøerne!

Det skete igen og igen, når vi ved dørene takkede for gaven til ADRAs arbejde – at folk med et stort smil takkede os for det arbejde, vi gjorde med at samle ind, og fordi vi kom og gav dem muligheden for at være med. Enkelte udtrykte en dobbelt glæde, både ved at kunne opmuntre os med en gave samtidig med at gaven hjalp børnene i Yemen.

JESUS BANKER PÅ FLERE DØRE, END DU GØR Jeg undrede mig selvfølgelig over, hvorfor vi ikke altid oplever den samme taknemmelighed i Danmark, når vi går i Hjælpeaktion her. Måske er vi selv en del af problemet? Jeg var kun 12 år, da min far lærte mig at gå i ”Høstindsamling“, som det hed dengang. Det var også dengang, man i sabbatskolen rapporterede, hvor meget missionsarbejde man gjorde hver uge. Og det at gå i Høstindsamling var en vigtig del af missionsarbejdet, som min far mente, jeg skulle lære. Men jeg syntes ikke, det var særligt spændende at skulle gå op til en fremmed dør og banke på, så min far gik med i begyndelsen. Først viste han mig, hvordan det skulle gøres. Senere stod han ude ved havelågen og ventede på mig, til jeg kom ud igen. Da vi kom hjem, sagde han: ”Der er noget, jeg godt

Lehnart Falk har arbejdet i mange år for kirken som forkynder og leder af kirkens hjælpearbejde. Han og hustruen Inger har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og er flyttet til Bornholm, hvor de vil finde nye måder at engagere sig i andre menneskers behov.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

vil vise dig.“ Så tog han Bibelen frem og læste Åb 3,20. Han forklarede:

”Gud elsker mennesker så meget, at han også går fra dør til dør og banker på. Han får mange flere afslag, end du gør. Tror du, han bryder sig om det? Men han gør det, fordi han elsker mennesker. Kan du så ikke gå lidt for ham også?“

stadig var nogen i den lille bygd, der kendte mig. Husene var moderniserede, så jeg var ikke helt sikker på, hvor det var, Sigrid havde boet. Men jeg kom ind i et hus, som jeg mente måske kunne have været hendes hjem. Ud kom en ung mand, og jeg præsenterede mig: ”Goddag, jeg hedder Lehnart Falk. Jeg kommer fra Adventistkirken.“ Her holdt jeg altid en pause, for Adventistkirken har et godt navn på Færøerne, men inden jeg kom videre, går en anden dør i entreen op, og ind kommer en dame. ”Det navn kender jeg!“, siger hun, ”du begravede min mor! Og jeg har stadig din tale fra begravelsen!“

TAL MED FOLK Men nu til løsningen, hvorfor vi ikke altid oplever taknemmeligheden og skaber lykken, når vi banker på i Danmark. Allan Falk, der er præst på Færøerne, sagde igen og igen til os:

”Tag jer tid til at tale med folk. Det handler ikke kun om penge.“ Det gav mig en lidt mindre stresset tilgang til mennesker, og jeg begyndte at se det som et missionsbesøg igen, som i gamle dage. Jeg gemte indsamlingsbøtten i tasken, brugte listen og tog tid til at se efter muligheden til at opmuntre folk. Er det ikke derfor, Jesus står ved døren? Det blev til adskillige velsignede oplevelser.

"JEG HUSKER DIG“ Den smukkeste fi k jeg i Hvannasund.

For 35 år siden begravede jeg Sigrid Sivertsen fra Hvannasund. Det skete fra et lille bedehus, vi lånte til lejligheden.

Derfor undredes jeg over, om der mon

BEGYNDELSEN PÅ GUD OG MIG For en gangs skyld blev jeg helt mundlam. Hun fortalte, at hun også hed Sigrid og var gift Poulsen, og at den unge mand var hendes søn. Hun lagde vægt på, at både hun og hendes mand var kristne. ”Jeg og min mand kommer i en kirke i Klaksvig, hvor jeg skal fortælle om min åndelige vandring,“ fortsatte hun. ”Jeg er netop ved at forberede den-

Rundt omkring · Færøerne

Men nu havde Gud også velsignet mig og det på en helt uventet måde. De fleste ser først konsekvenserne af deres liv hinsides, men jeg havde mødt et menneske, der var blevet rørt af Jesus, fordi jeg havde løftet ham op. Det er stort og vidunderligt! Og nu ramte lykkefølelsen mig også.

Endelig må vi ikke glemme børnene i Yemen, der også oplever lykken, ved at der gives, da det er dem, vi samler ind til i år.

EN TREDOBBELT VELSIGNELSE Hjælpeaktionen er en missionshandling med en tredobbelt velsignelse, så jeg forstår ikke, hvorfor du ikke går ud og samler ind! Jeg overvejer at udvikle et distrikt på Bornholm, men slås med modet, da jeg stadig ikke kan lide at gå fra dør til dør. Men jeg vil gerne opleve velsignelserne og dele dem med andre.

Jubilæum i Tórshavn

S

abbatten den 9. juni – mens Hjælpeaktionsholdet fra Danmark var på Færøerne – blev det fejret, at adventisternes kirkebygning nu har prydet Tórshavn i 40 år! Det blev gjort med gudstjeneste, samvær og rigtig fødselsdagsmad.

Må Gud fortsat velsigne menigheden på Færøerne i deres tjeneste for andre.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Landet rundt

ne tale. Og jeg sad og tænkte på, hvordan du kom til min mor og holdt nadver med hende. Jeg var 12 år dengang.

- Det blev begyndelsen på min vandring med Gud!“ På dette tidspunkt havde vi begge tårer i øjnene, og jeg kunne intet sige for klumpen i halsen.

Jeg husker ikke, om Sigrid dengang blev inviteret med til at deltage i nadveren, men jeg kunne huske, hun var der og lyttede. ”Du havde en lille sort æske med, hvor du havde dine nadverting i,“ fortsatte hun.

Selvfølgelig sluttede vi med bøn, inden jeg skulle videre til den næste dør.

7

8

Rundt omkring

Tekst: Jacob Nue Sønderstrup / Foto: ADRA

A

DRA Danmarks nødhjælpskoordinator Sara Jensen var sidste år i det krigshærgede Yemen, hvor hun besøgte slumområdet Basateen i havnebyen Aden. Her bor familierne i små blikskure og kæmper for at overleve uden penge til mad, medicin og lægehjælp. Børnene er underernærede og svækkede og i stor risiko for at blive ramt af den koleraepidemi, som allerede har smittet flere end én million mennesker i landet. ”Forholdene i Basateen var rystende at være vidne til. Men det var positivt at se, at nødhjælpen virkelig gør en forskel,” siger Sara Jensen.

På grund af den kritiske situation i Yemen har ADRA Danmark gennem Hjælpeaktion, HappyHand, menighe-

der og via breve og e-mails bedt om støtte til hjælpearbejdet i Yemen.

Opbakningen har været stor, og ADRA er taknemmelig for, at det nu er muligt at hjælpe endnu flere af de allermest sårbare mennesker i Yemen.

MADKUPONER, HYGIEJNE OG KVINDERS RETTIGHEDER I Basateen er der ingen kloakker, og skrald flyder i gaderne. Den perfekte cocktail for spredning af sygdomme som kolera. Med støtte fra ADRA ryd-

der mænd og kvinder fra området selv gaderne for affald. De får et lille beløb for arbejdet, som de kan købe mad og medicin for. ”ADR A’s projekt handler om at få fjernet affald fra gaderne og stoppe spredningen af sygdomme, men det handler også om at give mennesker en mulighed for at handle og kunne gøre en forskel i deres eget og andres liv,“ fortæller Sara. De allersvageste familier får desuden én hane og fire høns, så de på sigt kan tjene lidt på æg og kyllinger og blive mere selvhjulpne.

Kvinder i Yemen er specielt hårdt ramt af krigen og bliver ofte udsat for overgreb. En vigtig del af projektet er derfor også at få kvinder til at deltage, for at skabe større ligestilling. ”En kvinde sagde, at hun er sikker på, at det vil gøre en forskel for kvinderne, som ellers normalt ikke bliver anset for at kunne bidrage til familiens økonomi,“ siger Sara og fortsætter:

”Det hele handler om at give mennesker i Yemen et værdigt liv og et håb midt i håbløsheden.“

Jacob Nue Sønderstrup er kommunikationskoordinator i ADRA Danmark.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Landet rundt

Tak for stor opbakning til ADRA Danmarks hjælpearbejde i Yemen

Sommerens stævner og lejre

9

IMPACT 2018 Tekst: Henrik Jensen / Foto: Kasper Struksnes

E

n gruppe forventningsfulde og missionsivrige mennesker mødtes i uge 29 i Egeruphytten tæt på Skælskør for at deltage i IMPACT Vestsjælland 2018. Omdrejningspunktet for missionsaktiviteterne var en velbemandet LivsstilsExpo på Nytorv i Slagelse. Her fi k 130 forbipasserende i løbet af 3 dage mulighed for at opdage deres kropsalder, samtale med expo-deltagerne og få litteratur med hjem om sundhed i både krop og sjæl. 20 personer skrev sig op til at blive inviteret til kommende arrangementer med åndeligt indhold, og hele 46 personer ønskede at vide noget mere om sundhed.

Om torsdagen blev der holdt et offentligt foredrag om depression og

angst foran en velbesøgt sal i biblioteket i Slagelse, hvor blandt andet 56 lokale fra byen havde valgt at komme. Bagefter blev de fleste tilbage for at overvære et spændende madlavningskursus arrangeret af menigheden i Slagelse, og flere af dem skrev sig op til opfølgende madlavningskurser, som vil blive afholdt i løbet af efteråret. Om fredagen blev der inviteret til en sangaften i kirken i Slagelse, og der var også sang på torvet i løbet af ugen.

Vi havde det store privilegium, at Lasse Flinker havde sagt ja til at være hovedtaler til møderne for IMPACT-deltagerne, og hans gribende præsentationer om Guds karakter set i lyset af den store strid gik lige til hjertet og berørte mange af a dem dybt. Udover dette blev der holdt adskillige b vidnesbyrdsmøder, som v også var meget inspirereno de, d idet alle deltagere fik mulighed for at dele, hvad m Gud har gjort for dem personligt i deres liv. s

Vi takker Gud for alle hans ufattelige velsignelser denne uge. Vi fornemmer, at Guds ånd arbejder på vores alles hjerter både i og udenfor kirken for at skabe vækkelse og nyt åndeligt liv, og derfor håber vi på at se jer til næste års IMPACT-arrangement!

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

10

Sommerens stævner og lejre

Seniortræf 2018 på Valdres Højfjeldshotel Tekst: Birthe Bayer / Foto: Edy Swart og Trygve Andersen

anske, svenske og norske deltagere følte sig hjemme fra første øjeblik. Der var taget højde for alt. Alle fi k en varm velkomst af de ansvarlige, og så var der personalet, som ganske enkelt var helt fantastisk. Det var maden i øvrigt også.

D

gang. Den 13. novemberr 2016 stod der for eksempell på forsiden af det tyske magasin Der Spiegel: Endzeit. Den 21. juni ni 2018 var der igen samme tema på forsi-den: Das Ende der Welt. Vi kan glæde oss til, at Jesus snart kommer igen.

EN FANTASTISK GUD

WORKSHOPS OG INTERVIEWS

Stævnets tema var ”Guds omsorg for den enkelte“ med Bjørgvin Snorrason fra Island som foredragsholder. Det var et glædeligt gensyn at møde ham og hans kone Asta. Deltagernes øjne blev åbnet for den fantastiske Gud, som vi tjener – vores forsoner, vores frelser, den der skaber enhed. Vi følte os inspireret og velsignet. Der var genkendelse og fornyelse. Der var noget, som vi aldrig havde hørt før. Gud er i færd med at informere verden om sit andet komme. Det er ikke bare os adventister, som forkynder jordens under-

Hver dag var der tre workshop-tilbud: • Salmer og salmedigtning v. Trygve Andersen • Hvem styrer dit liv? Om grænsesætning og kontrol v. Odd Henrik Olsen • Endetidsprofetier v. Bjørgvin Snorrason Et andet dagligt indslag var interviews med forskellige deltagere v. Frøydis Liseth. Det var interessant, og det rørte vores hjerter. Og så var der sangen og musikken, hvor alle kunne være med.

Ansvarlige var Hella Olsen og Trygve Andersen.

at give os en overraskelse. Alle blev i bus kørt op på hotellets sæter. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og luften var så fantastisk frisk, som den kun kan være i Norge. En spillemand underholdt os med sang og musik. Frokosten var ægte norsk med bl.a. rømmegrød. Alt var fragtet op fra hotellet – vand, mad, service osv. Personalet havde arbejdet fra kl. 4 om morgenen for at give os denne oplevelse.

VI SES IGEN UDFLUGTER I Valdres var der naturligt nok en udflugt til Valdres Folkemuseum, hvor vi, ud over at se de gamle bygninger, blev underholdt med norsk folkemusik, dans og sang.

Om torsdagen var det hotellets tur til

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Jo, dagene var en åndelig højtid. Og hver dag nød vi samværet med gamle og nye venner. Vi glæder os til gensynet i Norge i 2020. – Sangen ”Gud vær med os til ses igen“ var en værdig afslutning.

En stor tak til den norske bestyrelse.

Stævnet var en succes.

Sommerens stævner og lejre

11

8 1 0 2 R J E L E BØRN Tekst og foto: René Bidstrup

P

å Børnelejr 2018 var vi taget et smut over sundet til det svenske og havde taget en tur ind i Astrid Lindgrens verden.

Her mødte vi Pippi Langstrømpe, Hr. Karlsson, Kling og Klang, Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter og en række andre genkendelige figurer. I løbet af ugen blev der f littigt strikket fingerstrik, kreeret t-shirts, spillet fodbold, hoppet på hoppepude.

I løbet af ugen delte Anne-May Müller historier fra Astrid Lindgren, ligesom hun fortalte, sammenlignede og viste forskellene mellem Astrid Lindgrens fortællinger og historierne fra Bibelen.

Sætninger som ”alle har samme værdi“, ”Gud tilgiver alt“, ”alle har brug for en ven“ blev opsamlingerne på vores møder om formiddagen.

Om aftenen var der underholdning, hvor både børn og førere deltog med sketch og lejrsange. Aftenerne blev afsluttet med en andagt ved bålet (eller et kunstigt bål pga. afbrændingsforbud) eller med hygge og andagt i patruljerne.

Et klart højdepunkt var onsdag, hvor der først var strandt u r og gåt u r t il Mallorca i høj va nde, e fterfulgt af Pippi L a ng s t rømp e s havefest. Her var der alle de festligheder, der hører sig til til en god havefest. Ronja Røverdatter

fik en række børn til at sidde med benene på bordet, Pippi Langstrømpe lokkede sammen med Tommy og Annika de andre børn til at spise med fingrene – og festlighederne fortsatte, selvom Emil flere gange var ved at få far Anton helt op i det røde felt. Heldigvis var mor Alma ofte i stand til at få far lidt til ro – men til sidst var det nok. Emil tabte en skål med dessert, og så blev alle børn forvist fra haven, da Anton råbte: Eeeeeeeemiiiiiiiiiiiil.

Festen fortsatte dog i flere timer efterfølgende – og til sidst på ugen måtte både børn og førere indrømme, at

Børnelejr 2018 havde budt på fantastisk vejr, glade børn – og mange gode oplevelser.

Vi siger alle Gud tak, for at vi kan være sammen og have det sjovt og høre og lære mere om, hvem Gud er – og hvordan Gud ønsker, at den her verden skal se ud.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

12

Sommerens stævner og lejre

TEENcamp på Himmerlandsgården 2018 Tekst: Bjørn Espen Holtse / Foto: Cecilie Kivikoski Kalvåg og andre campdeltagere

T

EENcamp 2018 blev en uge, hvor Carsten Risager med engagement, humor og alvor (ja, han kan faktisk godt være alvorlig) udfordrede os til et opgør med ”nul-fejls-kulturen“. Han opfordrede os til et fokus væk fra os selv og vores jagt på ”likes“ og det evigt perfekte billede. Vi fi k gode råd til et godt liv med et optimistisk sind og en sund tro på os selv og vores medmennesker. Samtidig blev vi mindet om, at livet trods alle vores anstrengelser er skrøbeligt, og at vi mennesker er sårbare uden gode venner – særligt den ven, vi har i Jesus, og det håb vi har i ham om et evigt liv i kærligt fællesskab.

Tak til alle, der var med til at gøre TEENcamp 2018 til en helt fantastisk uge. Som klichéen siger, er tak her et fattigt ord. For hvor har det på så mange måder været en berigende uge. Vi har klatret, vi har spillet bold, og vi har danset. Vi har haft et planlagt besøg af brandvæsnet, og vi har haft vandkrig. Vi har sunget og lovprist Gud, vi har dystet, vi har svedt, og vi har badet. Vi har hygget og snakket, vi har grinet, og vi har grædt.

Ja med næsten alt, hvad det rummer, har vi delt liv med hinanden i en uge – både i småt og i det lidt større. tørre. Vi er kommet tættere på hinanden og forhåbentlig også tættere på Gud. Tak for tilliden til alle jer, der har lånt os jeres teenagere og tak til kirken for opbakningg og støtte.

Og frem for alt tak til Gud for at være med ogg velsigne den indsats og den energi, der er blevet lagtt i TEENcampen.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Sommerens stævner og lejre

13

Tekst: Mads Kivikoski Foto: Jakob Falk

I

mere end 30 graders d varme var knap k 200 spejdere samlet til spejderlejr i en uge på Himmerlandsgården. Årets lejrtema var ”skattejagt“, og troppene deltog dagligt i jagten på at vinde diamantspillet, hvor de gennem konkurrencer og godt købmandskab kunne vinde flere point, flere diamanter eller det mest fordelagtige – bibler.

Lejrpræst og unionsformand Thomas Müller talte om at have en plan for sit liv ogg opfordrede alle børn og unge til at være pro-aktive og til at tage beslutninger og vælgee Jesus til. Og så blev der også lavet lagkagee og en del andre ting på scenens TV-køkken n under møderne.

De ældste spejdere tog en tur til Randerss på en træklatringsbane en af dagene og kom m hjem med lidt længere arme, men dog ned-kølede fra træernes skygge. Og nedkølingg kunne vi godt have brugt på lejren, hvor vii trods alt ikke savnede det bål, som bered-skabsstyrelsen havde bedt os om at holdee slukket. Kun lugten af røg fra vasketøjet sav-ner vi, nu hvor alle er hjemme og har pakkett taskerne ud.

Vi giver her på siden en lille visuel smags-oplevelse på det, der skabte venskaber ogg dannede rammer om en underholdende,, varm og bålfri spejdersommer.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

14

Unionen

Den

GORDISKE KNUDE

Tekst: Thomas Müller / Foto: iStockphotos.com

D

et er efterhånden længe siden, vi har skrevet om ordinationsspørgsmålet i Adventnyt, så lad mig derfor i det følgende give en opdatering.

DANSKE BESLUTNINGER Vi begynder i maj 2013, hvor den danske generalforsamling for Syvende Dags Adventistkirken vedtog ikke at ”skelne mellem kønnene, når der skal indsættes pastorer/prædikanter, og vil se ligestilling mellem kønnene i alle ansvarsområder“.

Samtidigt besluttede man ikke at handle på noget før San Antonio 2015. Efter afstemningen i 2015 skrev jeg, at vi anerkender valgresultatet og forbliver naturligvis som en del af det verdensomspændende fællesskab, og ”vil øve vores indflydelse efter demokratiets spilleregler“ (adventist.dk/rss/748-juli2015erklaering).

I september 2015 besluttede Unionsbestyrelsen både at respektere beslutningen fra 2013 og 2015 ved ikke at bruge ordene kommissionering eller ordination, men ”indsættelse“, og i maj 2016 indsatte vi to kvindelige præster og to mandlige præster. Disse fire har i organisationen opadtil bevilling som ”Commissioned Ministers“.

UNITY-DOKUMENTET Ved Annual Council (Generalkonferencens bestyrelse) i 2016 blev ”Unity dokumentet“ vedtaget. I dokumentet

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

blev der vedtaget en proces for, hvordan man skal behandle de Unioner, der ikke overholder policy. Et udkast til dokumentet blev lækket, og det blev tydeligt, at Generalkonferencens (GC) embedsmænd ønskede en hård kurs med sanktioner mod de Unioner, der ikke overholder policy. I dokumentet skitserede man en femtrins proces, hvor GC eller Divisionsrepræsentanter skulle mødes med unionsledelserne (der, hvor der tilsyneladende var udfordringer), og hvis ikke det hjalp at Unionsbestyrelserne skulle indkaldes, hvor problemstillingerne skulle forelægges. Der blev nedsat en opsynskomité under ledelse af Tom Lemon, en af GC’s viceformænd.

I april 2017 mødtes unionsledelserne fra Norge, Sverige, Holland og Danmark med Tom Lemon og divisionsledelsen. Ligeledes besøgte Tom Lemon andre unioner, man fornemmede ikke overholdt policy, og ved Annual Council i oktober 2017 aflag-

de Tom Lemon en rapport på komitéens vegne, hvori han bl.a. sagde, at ingen af dem, han mødtes med, gav indtryk af at være i oprør. ”De var bekymrede, men ikke i oprør“ (youtu.be/UyWKsFR91po?t=57m15s).

LOYALITETSERKLÆRING På baggrund af denne rapport havde GC’s ledelse udarbejdet et nyt dokument – en 14 siders loyalitetserklæring alle Unionsformænd skulle underskrive. Dokumentet blev efterlyst på forhånd, men GC’s ledelse offentliggjorde det ikke før forhandlingsmødet. Efter et maratonmøde på seks timer endte dokumentet med at blive stemt tilbage. Det blev pludselig meget tydeligt, at denne loyalitetserklæring ville ram-

Unionen

15

"Ifør jer da, som Guds udvalgte, me mange andre unioner end dem med spørgsmål til ordination.

Et af argumenterne for at sende dokumentet tilbage var, at GC ikke havde fulgt den femtrins proces, der var skitseret i unity-dokumentet fra året før, og at de samtaler ikke havde fundet sted.

På denne baggrund inviterede TED’s bestyrelse i november 2017 Ted Wilson til møde, og i juni 2018 lykkedes det at få nogle få timer sammen med ham og den nye formand fra ”opsynskomitéen“, som Tom Lemon havde trukket sig fra og nu overgivet til Mike Ryan (en pensioneret, tidligere GC viceformand).

Mødet fandt sted i Rom, og alle unionsformænd fra TED var tilstede. På mange måder et vellykket møde, hvor vi følte, at der blev lyttet. Alle unionsformænd udtrykte sig, og flere appellerede til GC’s ledelse om aktivt at finde løsninger og ikke kun falde tilbage på standardsvaret: ”afstemningen i San Antonio kan vi ikke lave om på“. Mødet var præget af gensidig respekt, og der var en befriende åbenhed til at tale om udfordringen, som den ser ud i vores verdensdel.

KOMMENDE ANNUAL COUNCIL Det ser ud til, at GC’s ledelse har lært af de sidste to års erfaringer ved Annual Council om ikke at overraske bestyrelsen med lange dokumenter, der først bliver udleveret på mødet. Så i slutningen af juli måned offentliggjorde opsynskomitéen et tredje dokument, man agter at fremlægge på Annual Council til oktober i år (executivecommittee.adventist.org/wp-content/ uploads/2018/07/ECN-June-July-2018.. pdf, s. 6). Heri skitseres tre handlingsniveauer i forhold til de Unionsformænd, der repræsenterer Unioner, som overtræder policy. Først får man en advarsel, som ikke har yderligere konsekvenser. For det andet kan man få en offentlig reprimande. Det betyder, at hver gang en unionsformand med en offentlig reprimande udtaler sig ved et GC bestyrelsesmøde, vil re-

primanden fremgå. Det sidste niveau er, at bestyrelsesposten bliver taget fra unionsformanden, og man dermed mister tale- og stemmeret. Sidstnævnte niveau kræver et to tredjedelsflertal i GC’s bestyrelse ved Annual Council.

Så det er status indtil nu. Til oktober, ved kommende Annual Council, skal dette dokument diskuteres og stemmes om. Set fra mit perspektiv løser dette dokument desværre ingenting, og det er skuffende at GC’s ledelse ikke kigger dybere ned i værktøjskassen og finder andre redskaber til at løse den gordiske knude end bare at bruge straf og udelukkelsesmetoder.

ENHED OG FORSKELLIGE TOLKNINGER Med al tydelighed har denne diskussion vist, at det ikke længere handler om ordination, men om autoritet og magt.

Hvordan skal kirken styres, og hvem bestemmer? Hvordan bevarer man enhed i en verdenskirke? I Rom forsøgte en samlet gruppe unionsledere at gøre det klart for GC, at denne problemstilling ikke bare forsvinder, og før de er villige til at anerkende det, kommer vi ikke videre. Der er forskellige årsager til dette: 1. Når en studiekomité (TOSC) i fi re år ikke har kunne blive enige om én klar anbefaling, men delte sig i tre lige store lejre, hvoraf de to af dem kunne acceptere kvindelige ordinerede prædikanter.

2. Når vi i vores 28 trospunkter eksplicit i nummer 14 skriver: ”I Kristus er vi en ny skabning. Særpræg i race, kultur, uddannelse og nationalitet eller forskel på høj og lav, rig og fattig, mand og kvinde må ikke skabe splittelse blandt os. Vi er alle lige i Kristus…“ 3. Når vi igennem mange år officielt har anerkendt kvindelige forstandere (og endda ordinerer dem) og anerkendt kvindelige præster

hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed."

Kol 3,12

Så bliver det en meget svær nød at knække blot at fortsætte, som vi altid har gjort. Diskussionen har kørt så længe og har fyldt så meget nu, at vi ikke blot kan sige, vi falder tilbage til status før San Antonio i 2015. Vi bliver nødt til at få ryddet op i denne uoverensstemmelse imellem os og fi nde kompromisser til lokale og regionale løsninger, hvor vi respekterer forskellige tolkninger. For der er ingen tvivl om, at det er meget loyale og bibeltro medlemmer, der ikke ønsker at se kvindelige prædikanter, men de, som ønsker at anerkende Helligåndens gaver hos kvindelige prædikanter, er lige så loyale og bibeltro. Der er forskellige løsningsforslag. Men før verdensledelsen åbner op for disse muligheder, kommer vi ikke videre.

BØN OM GUDS VISDOM Det er mit håb og min inderlige bøn, at Gud må give os alle visdom.

Det er min bøn, at Gud må give os alle tålmodighed og indsigt til sammen at finde en vej videre.

Jeg tror på en løsning og tror på, at Gud vil hjælpe os videre.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

16

Tema: Guds design

LIVETs

design

Når man siger, at livet er

Tekst: Kim Hagen Jensen og Line Nielsen / Foto: iStockphotos.com

designet, siger man også, at

SKABEREN SKABTE

der står en skaber bag. Livet

”I begyndelsen skabte Gud“ (1 Mos 1,1). Sådan begyndte det hele. ”Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er“ (Joh 1,3). Alt skabt er designet af Gud.

er designet af en, som har haft en mening med det, og som har haft øje for, at det enkelte blev skabt i harmoni med helheden.

Intet andet end Gud ville eksistere, hvis ikke Gud havde skabt det.

Som mennesker er vi således skabte. Vi er skabt efter Guds plan og idé, han havde en mening med os, han havde en op-

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

gave til os. Fordi livet er designet således, er der en ramme inden for hvilken, vi lever, fungerer og er lykkelige.

DU ER SKABT Du er skabt til livet, men du har ikke absolut liv. ”Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet“ (1 Joh 5,12). Det er således kun, når vi er forbundet med ham, som er livet, at vi har livet. Vi er dybt afhængige af Gud for at eksistere. Derfor brød menneskene også kontakten med livet, da de syndede: ”Den dag du spiser af det, skal du dø!“ (1 Mos 2,17). Men

Tema: Guds design

fordi Gud elskede os så højt, så gav han os livet på ny: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16).

Du er skabt til at være fri og til selv at kunne vælge, men ikke uden konsekvens. Guds design for livet er din ramme – både på den korte og på den lange bane. Fx er du på den korte bane fri til at vælge, at nu vil du ikke spise længere, eller at du vil leve dit liv i vandet ligesom en fisk, eller at du ikke længere vil være på denne planet. Det er alle valg, som virker absurde – for vi ved godt, at vi ikke kan leve uden mad og ilt og heller ikke uden for atmosfæren. Så det er slet ikke valg, vi tænker i – men det illustrerer, at det er sådan, fordi Gud har designet det sådan – at vi kun kan vælge reelt indenfor den ramme, som han har givet os. Han kunne også have valgt at designe det anderledes. Derfor kan han også vælge at ændre på designet – fx at Peter gik på vandet, selvom vi ikke kan gå på vandet ... Men vi kan ikke ændre på hans design – for det er ham, der er skaberen, og vi er skabte.

På den lange bane må vi stå til ansvar over for Gud i forhold til alle vores valg: ”Gå ad de veje du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen“ (Præd 11,9).

Vi er således ikke skabt til at være autonome, altså at vi selv sætter vores grænser, men til at leve indenfor de rammer, som Gud har designet.

Og siden, at ”alt består ved ham“ (Kol 1,17), så kan vi ikke leve evigt, hvis vi vælger skaberen fra.

SKABT TIL ANSVAR Gud gav os ansvaret og opgaven at tage vare på jorden og alle dens beboere. Det vil også sige, at Gud har designet et fi nt samspil, som eksisterer mellem menne-

sker, mellem mennesker og dyr og mellem mennesker og miljøet. Gud skabte mennesket i sit billede, dvs. vi var designet til at tage vores ansvar på en kærlig måde, ligesom Gud gør det.

Men med synden brød vi livets design. Nu er vores forhold til Guds design blevet mere og mere forvredet, efterhånden som kærligheden er blevet mere og mere kold.

Mennesker elsker ikke mennesker, de udnytter dem og hader dem indtil det punkt, hvor de slår dem ihjel. Mennesker passer ikke på dyrene, men ser dem som føde og driver rovdrift på dem for egen profits skyld. Mennesker bruger jordens ressourcer og tilsviner miljøet, fordi det tjener deres egen fordel.

Og mennesker tager ikke engang særlig godt vare på sig selv, men går ned med fysiske og mentale belastninger, stress og depression, livsstils- og belastningssygdomme.

Konsekvenserne af at bryde Guds design for livet har vist sig gradvist. Eva og Adam døde først efter mange år. Sygdomme blandt dyr og mennesker eskalerede først over tid. Belastningen på miljøet bliver tydeligere og tydeligere, efterhånden som årene går.

SKABT TIL GUDS DESIGN Vi er skabt til at leve efter Guds design – og når vi ikke gør det, så går det galt. Det er det, som synd handler om i sin kerne: Vi er udenfor Guds design.

Der bruges forskellige ord i Bibelen for synd, fx hamartia, som betyder at synde, ramme ved siden af, fejle. Eller parabasis, som betyder at træde ved siden af, overtræde.

At træde ved siden af Guds design betyder dybest set, at vi træder forbi Gud selv.

17

For hele Guds væsen er udtrykt i alle de lovmæssigheder, som han har designet.

Hans lov er til liv for os. ”I skal holde mine love og retsregler; det menneske, der følger dem, skal leve ved dem. Jeg er Herren!“ (3 Mos 18,5). Og sådan var det virkelig dengang inden syndefaldet.

Naturligt fulgte mennesket Guds love, fordi de havde Gud som herre. De var indenfor hans design og gjorde derfor ikke vold mod hverken sig selv, andre mennesker, dyrene, planeten, de var på, eller mod Gud selv.

I dag er det ikke naturligt at følge Guds lov, fordi vi bliver født af en syndig rod. Vi bevæger os således også hele tiden udenfor Guds design – og så gør livet ondt. Men takket være Jesu død for os kan vi blive sat fri i ham til at vælge ham, og til at Guds design i nogen grad kan genoprettes i og omkring os. Ikke helt –

... vi vil først endeligt opleve Guds design til fulde, når han genskaber os og den nye jord.

Der vil så til gengæld alting følge Guds design, og glæden og lykken vil være fuldendt. Gud vil igen være den herre, som alle accepterer, og derfor falder alt andet på plads. Gud designede os til at opleve en så fuldkommen tilværelse – og en dag, så vil det blive virkeligt, når vi blot har taget imod hans frelse – hvor han vil genskabe os til at passe ind i hans fuldkomne design!

Kim Hagen Jensen er miljøprøvetager og kommer i Vejlefjord menighed.

Line Nielsen er redaktør for Adventnyt og en passioneret bibellæser, som elsker at dele Guds ord .

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

18

Tema: Guds design

Til alle tider har mennesker haft øje for naturens vidundere. David skriver: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, hvad er da et menneske“1. Det er oplagt, at alt det levende er helt utrolig kompliceret – og lige så oplagt er det at konkludere,

Guds design i

NATUREN

at der står en fantastisk designer bag. Det er så oplagt, at evolutionister hele tiden er nødt til at minde sig selv og os andre om, at naturen IKKE er designet.

Tekst: Holger Daugaard / Foto: iStockphotos.com

N

obelpristageren Francis Crick skriver: ”Biologer må konstant minde sig selv om, at det de ser, ikke er designet, men snarere udviklet“2. Hvorfor dog ikke bare indrømme det åbenbare – at naturens fantastiske organismer er designet af en intelligens, der er så meget højere end vores? I denne artikel skal vi se på nogle få oplagte eksempler på Guds design i naturen.

Men uanset hvad vi betragter i naturen, råber det til os om plan og design.

EKSTRA SKØNHED I FUGLESANGEN

Holger Daugaard er uddannet biolog – herudover er han rektor på Vejlefjordskolen.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Det er en dejlig tid om foråret, når fuglene begynder at synge. Mange fuglearter holder vinterferie sydpå og opholder sig kun i Danmark nogle få måneder om året. Når de ankommer, gælder det for hanfuglene om at fi nde en partner og få etableret et territorium, som det hedder i fugleverdenen. Her er fuglesangen vigtig. Med den markerer hannerne deres område, og samtidig gør de indtryk på hunnerne. Der er stor forskel på arternes ihærdighed med sangen. Nogle arter synger kun i ganske kort tid, mens andre synger hele sommeren. Sangen er artsspecifi k, og fuglene selv kan endda også høre forskel på de enkelte hanners sang. Netop fuglenes sang er udtryk for

fantastisk design, og nogle arter synger langt ud over det, der er nødvendigt.

Lad os se på nogle få detaljer: • Mange fuglearter synger i temaer.

Det er det, der gør, at vi kan genkende de enkelte arter. Der er stor forskel på, hvor mange forskellige temaer de enkelte arter har. For eksempel har rødhalsen helt op til 57 forskellige temaer eller melodier. Solsorten synger aldrig den samme strofe to gange – der er konstant variationer over temaerne.

• Fuglene synger rigtig mange noder på kort tid. Bogfi nken kan for eksempel synge op til 45 noder pr. sekund.

Samtidig kan de synge meget høje toner – så høje, at de rækker ud over vores høreevne.

• Fuglene har absolut gehør.

Dvs. de har styr på tonehøjden til enhver tid. Det er ikke som os mennesker, der som regel skal have en stemmegaffel eller et instrument til hjælp, når vi skal fi nde den rette tone.

• Mange fuglearter kan efterligne andre arters sang.

Den mest kendte er nok stæren, der ikke bare imiterer andre fugle, men også mange andre lyde – også menneskeskabte som f.eks. en fløjte. Og papegøjerne kan endda imitere menneskets stemme.

Tema: Guds design

Evolutionisterne fortæller os, at fuglenes sang er udviklet gennem lange tidsperioder. Men de har ikke nogen forklaring på, at fuglenes evner til at synge langt overstiger det nødvendige. Hvilken hunbogfi nke kan f.eks. skelne de 45 noder pr. sekund, som hannen kan synge? Eller hvilken hunrødhals kan vurdere, om en hanrødhals synger 55 eller 57 forskellige temaer? Fuglenes sang er et godt eksempel på design. Jeg tror, at Gud skabte fuglene med et potentiale for at udvikle deres evner til at synge.

Fuglenes sang er også et godt eksempel på, at Guds design ikke bare er tilstrækkeligt, men langt ud over det nødvendige.

NYTTIGE BAKTERIER Bakterier fi ndes alle steder – lige fra de tørreste ørkener og koldeste egne til de fugtigste og varmeste regnskove. Uanset hvilket miljø fi ndes der bakterier, der kan trives der. Vi er vant til at tænke på bakterier som noget negativt - som kilder til forskellige sygdomme.

Men i virkeligheden er det kun ca. 5% af alle kendte bakterier, der er sygdomsfremkaldende - resten gør ingen skade eller er ligefrem gavnlige.

Uden bakterier ville hverken vi eller naturens andre levende organismer kunne overleve. Bakterier nedbryder døde blade og dyr overalt, og i vores krop har de livsvigtige funktioner. En af dem er at sikre en normal fordøjelse. I forsøg med sterile dyr uden bakterier i deres tarmsystem har det vist sig, at dyrene ikke udviklede sig normalt. Vi kender det, når vi gennemgår en behandling med antibiotika - den bekæmper som be-

kendt ikke bare de skadelige bakterier, men også de gavnlige tarmbakterier. Bakterier i tarmen er bl.a. med til at danne flere vitaminer, bl.a. B- og K-vitamin. På vores hud findes også et væld af gavnlige bakterier, der beskytter os mod sygdomme. Det kan igen komme til udtryk under antibiotikabehandling, hvor de gavnlige bakterier dør sammen med de sygdomsfremkaldende - og resultatet kan være, at andre skadelige mikroorganismer, f.eks. svampe, får indpas. Mange forskere vurderer, at lægevidenskaben kun er ved begyndelsen til en epoke, hvor gavnlige bakterier kan anvendes til sygdomsbekæmpelse, f.eks. leddegigt.

Det er fantastisk at tænke på, at bakterierne er en del af Guds design.

Selv om nogle få af dem er skadelige, er verden stadig fyldt med gavnlige bakterier, som holder hele naturens verden og os – i live.

BLOMSTERBESTØVNING Vi kender alle honningbiernes betydning, idet de bestøver frugttræer og -buske og dermed sikrer en frugthøst.

I frugtavlserhvervet udsætter man ligefrem bistader i plantagerne om foråret, fordi det har vist sig at give større udbytte. Men det er ikke bare frugttræer, der bliver bestøvet af insekterne. Overalt i planteverdenen er der utallige eksempler på fi nurlige bestøvningsmetoder. Ikke mindst den store orkidéfamilie kan opvise mange opfindsomme bestøvningsmetoder. Tag f.eks. flueblomsten, der er en meget sjælden orkidé i dansk natur. Den har fået sit navn efter blomsterne, der påfaldende ligner fluer.

Det er ikke bare os mennesker, der synes det – det gør insekterne også. Hannen af en særlig art af gravehveps synes i den grad, at blomsterne ligner hunner, at den forsøger at parre sig med dem – med det resultat, at blomsterne bestøves. Det viser sig, at blomsten ikke bare ligner en flue, men den duft, den ud-

19

"Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?

Fortæl det, hvis du har forstand til det!“ Job 38,4

sender, er identisk med den duft, som hunnerne af gravehvepsen udsender – og det er i virkeligheden det, der tiltrækker hannerne.

Sammentræf? Jeg tror det ikke – jeg ser det snarere som Guds design. Hos andre arter af orkideer er blomsterne indrettet som fælder, som insekterne fanges i og først slipper ud af, når de har bestøvet blomsterne. Én art af orkidé indeholder en euforiserende nektar, som insekterne bliver skøre af; de tumler rundt i blomsterne – og bestøver dem dermed.

Planten dansk ingefær, der vokser på fugtig muld i danske skove, er også indrettet som en fælde. Insekter, der trænger ned i blomsten, slipper først fri, når blomsterne er bestøvet. I langt de fleste tilfælde overlever insekterne alle disse nederdrægtige indretninger – for det er jo meningen, at de skal flyve videre ud i verden og bestøve flere blomster!

Alle disse planter er designet til at blive bestøvet af hver deres arter af insekter.

Planterne kunne ikke overleve uden insekterne og omvendt. Fantastisk design!

1. Sl 8,4.

2. Francis H. C. Crick, What Mad Pursuit: A Personal View of Scientific Discovery (London: Penguin, 1988), p. 138.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

20

Tema: Guds design

Guds design i

FYSIKKEN Tekst: Jørgen Voldstad / Foto: iStockphotos.com

MÆLKEVEJEN Hvis du en sen skyfri aften tager en tur ud til et mørkt sted og løfter dit blik over horisonten, vil du kunne se en mængde stjerner. Hvis det er rigtig mørkt, vil du måske også kunne se et bånd hen over himlen, som er lidt lysere end resten af himlen. Man siger, at dette bånd er Mælkevejen, men det er ikke hele sandheden. Båndet viser kun retningen mod Mælkevejens centrum, men ALLE de stjerner du kan se på himlen, er en del af Mælkevejen. Faktisk er der (uden kikkert) kun en lille udtværet lysplet i stjernebilledet Andromeda, der ikke er en del af Mælkevejen. Det er Andromedagalaksen, som så vidt kan anes. Mælkevejen menes at indeholde mere end 200 milliarder stjerner og strækker sig over 100 millioner lysår. Det er rigtig meget plads og rigtig mange stjerner. Alle disse mange stjerner er hver især sammensat af noget så småt som atomer, og atomerne er sammensat af neutroner, protoner og elektroner.

Men hvordan holdes atomerne sammen?

ATOMKERNEN Neutroner og protoner holdes sammen

Jørgen Voldstad er vicerektor på Vejlefjordskolen og har undervist i fysik, matematik og datalogi/informatik i mange år.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

i atomkernen af ”den stærke kernekraft“. Denne kraft virker meget stærkt, men kun over en ekstrem kort afstand, der ikke rækker ud over kernen.

ne det med noget mere hverdagsagtigt ville det f.eks. svare til, at et barn på en cykel og en fuldtlastet lastbil med hænger skulle have præcis samme acceleration fra et kryds, hver gang de starter.

TYNGDEKRAFTEN

Denne kraft er et genialt indlæg i Guds design.

Hvis kraften havde være lidt svagere, eller hvis den havde en kortere rækkevidde, ville den ikke kunne holde sammen på atomkernerne, og hvis den havde været lidt stærkere eller haft en lidt større rækkevidde, ville de lette atomer have en tendens til at smelte sammen til tungere atomer. Det ville kunne medføre mangel på lettere grundstoffer som f.eks. brint, kulstof og ilt – grundstoffer der er essentielle for vand og liv.

Hvis vi vender tilbage til stjernerne, er det interessant, hvorfor atomerne holder sammen, så de kan blive til en stjerne. Atomer binder sig ofte med kemiske bindinger til hinanden og danner molekyler som f.eks. H2O, bedre kendt som vand.

Men de kemiske bindinger kan ikke forklare stjernedannelsen, der skal noget helt andet til – tyngdekraften.

ELEKTRONER OG PROTONER

Elektronerne holdes fast til kernen af en elektrisk kraft, og også her er der en meget præcis afstemning.

Den elektriske ladning af en elektron er præcis den samme som den elektriske ladning af en proton. Dette til trods for at de to partikler er meget forskellige.

Protonen er opbygget af 3 endnu mindre dele kaldt quarker, mens elektronen så vidt vides ikke er delbar. Desuden er protonen næsten 2000 gange tungere end elektronen. Skulle vi sammenlig-

En kraft vi alle kender til og må kæmpe med hver dag. Tyngdekraften er den svageste kraft af dem, vi har nævnt indtil nu, men også den mest langtrækkende, og netop rækkevidden gør den helt speciel. Tyngdekraften virker til at holde dig fast på jorden, så du ikke flyver væk fra jorden og ud i rummet, men den får også stjerner til at blive til stjerner, og den holder hele galaksen sammen, så de enkelte stjerner ikke flyver fra hinanden.

Så næste gang du går en aftentur og ser på stjernerne, så tænk på hvor perfekt Guds design er afstemt, for at universet kan se ud, som det gør.

Tema: Guds design

21

Tekst: Per de Lange / Foto: iStockphotos.com

STABILT

blodsukker D

e nordiske lande er hårdt ramt af den globale bølge af sukkersyge. Det står desværre heller ikke for godt til med udviklingslandene, hvad dette angår. På enkelte øer i Stillehavet er hele befolkningen ramt af sygdommen!

Diabetes type 1, ”børnediabetes“ har mest med arv at gøre, hvor kroppen producerer for lidt insulin. Diabetes type 2, ”voksendiabetes“, har mere med livsstil at gøre, i tillæg til at man har en ineffektiv produktion af insulin. Det er primært diabetes type 2, der er i vækst, og som nu udgør ca. 80 procent af alle tilfælde af diabetes. Det er en alvorlig sygdom, som giver en øget risiko for åreforkalkning, hjertelidelser, synssvigt, nyresvigt og ændringer i nervesystemet. Årsagerne til diabetes opsummeres i det såkaldte ”Syndrom X“ og er sammensat af faktorer som højt blodsukker, højt sukkerindtag, ubalance i blodets fedtstoffer, højt blodtryk, inaktivitet og overvægt. Insulinet er et af kroppens sikkerhedssystemer. Hvis blodsukkeret stiger over et vist niveau, vil insulinet føre sukkeret ind i fedtcellerne, omdannet til fedt. Når man så får mere fedtvæv, bliver insulinets effekt forringet, og man bliver nødt til at tilføre kunstig insulin, når man har diabetes.

SUKKER Kroppens primære energikilde, sukker, hører ind under kulhydraterne. Kulhydrater kan være simple som monosakkariderne glukose (druesukker), fruktose (frugtsukker) og galaktose. Disse finder man i frugt, bær, honning og mælk. Men de kan også være dobbelte som disakkariderne sukrose (hvidt sukker), laktose (mælkesukker) og maltose (maltsukker). Fruktose er den, der er mest sød i smagen. I gamle dage købte man sukker som medicin på apoteket.

I de nordiske lande i dag, tilhører vi verdenstoppen i forbrug af søde madvarer, som sodavand, is, chokolade og slik.

troduceret for at kunne imødekomme diabetikere. Vores tids høje forbrug af sådanne light-produkter bekymrer forskerne inden for ernæring. Vi ved endnu ikke, hvad langtidseffekten er ved et årelangt forbrug af sådanne produkter. Lige nu kan man se det som et kæmpestort forskningsprojekt, hvor forbrugerne indtræder som frivillige forsøgsdyr. Forskningsteorierne forsøger at se forbindelser mellem disse sødestoffer og de sygdomme, som vi lider af i dag.

OLIGOSAKKARIDER

Det høje sukkerforbrug, som vi har, påvirker vores blodsukkerbalance og giver dermed en øget risiko for udvikling af diabetes og relaterede lidelser.

Oligosakkarider fi ndes i det yderste lag på bælgfrugter som bønner, linser og ærter. Det kan give lidt luft i maven, og derfor undgår mange af os at bruge den form for mad. Det er synd, fordi bælgfrugterne er både billige i indkøb og meget rige på næring. Løsningen på problemet er ganske enkel: Skift vandet både når bønnerne ligger i blød, og når de bliver kogt.

KUNSTIG SUKKER

STIVELSE

Kunstige sødestoffer som sakkarin, cyklamat, aspartam (nutrasweet), sorbitol, xylitol og mannitol blev først in-

Stivelse er det, man kalder et polysakkarid, og består af 100-1000 glukoseenheder. Det er det primære indhold

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

22

Tema: Guds design

i korn, kartofler, grøntsager og frugt.

Det smager ikke sødt umiddelbart, men man kan få en sød smag, når man behandler det med enzymer, som når det modnes, eller ved temperaturændring, som når kartofler fryses ned, eller når man rister brød.

Selv om stivelse er vores vigtigste energikilde, kommer kun 50 % af energien i dansk gennemsnitskost fra stivelse.

Det er lidt for lavt og skyldes primært en nedgang i indtagelse af korn, kartofler, frugt og grøntsager.

GLYKOGEN Glykogen, som også er et polysakkarid, består af op til 6000 enheder glukose i en speciel sekvens. Det fi ndes kun i animalske produkter og i relativt små mængder. Det er derfor af begrænset betydning, når vi taler om indtagelse igennem mad. Til gengæld har det stor betydning for musklernes evne til at arbejde over længere tid. Vi producerer nemlig glykogen selv, inde i kroppen.

KOSTFIBRE Kostfibre som cellulose, hemicellulose, pektin, musilager og lignin, er ernæringsmæssigt ”ubrugelige“ for mennesket. Vores fordøjelsessystem er ikke beregnet på at omdanne kostfibre til energi, sådan som køerne eller fårene gør det.

Vi sender derfor kostfibrene hurtigt igennem fordøjelsessystemet. Des mere fiber vi spiser, des hurtigere går det. Men det er her, at disse fibre har en særlig funktion, fordi de bidrager positivt til ”behandlingstiden“ i mave-tarm systemet.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Kostfibre er med andre ord kaloriefattigt ”fyld“. Derfor kan man tale om at blive ”fiberslank“.

Fiber i kosten stimulerer tarmvæggene og giver nedsat transittid for tarmindholdet. Dermed reduceres risikoen for forstoppelse, overtryk og kræft. Tarmens optagelse af sukker bliver bremset, og dermed forbedres sukkerbalancen. Desuden ser man hos dem, der spiser rigelig fiber, at deres kolesteroltal sænkes, og det samme gælder blodtrykket, risikoen for hjerte-karsygdom, risikoen for dårlige tænder m.v. Et anbefalet indtag af fiber ligger på 8-10 gram om dagen. Som befolkning får vi danskere for lidt i forhold til dette tal, men vegetarer, som sørger for at spise rigeligt af groft brød og grøntsager, kan godt få mere end de 8-10 gram.

GRØN KOST GIVER GOD KONDI Drømmen om en optimal kost, som giver ungdommelighed, styrke og sundhed har altid eksisteret, ikke mindst blandt dem, der går op i præstation, som fx idrætsudøvere. Paul Andersen, som engang var ham, der kunne løfte mere end de andre, lavede sin daglige styrkedrik ved at klemme blodet ud af 1 kg rå oksekød og blande det op med et stort glas tomatjuice. Antikkens store bryder, Milo fra Kroton, levede af enorme mængder kød. Svømmeren John Montgomery, med sine fire guldmedaljer, imponerede med sin morgenmad, bestående af otte æg, et halvt kilo bacon, et helt brød og en liter appelsinjuice. Don Kardon, olympisk maratonløber, forklarede sit store talent med, hvad han fik til morgenmad: Is, kager, sodavand og øl.

Forskningen i dag har givet vores tids idrætsudøvere en anden forståelse af rigtig kost. Man taler nu om at optimere kroppens glykogenlagre. Kroppen producerer selv glykogen. En utrænet person har omkring 100 g ren glykogen i kroppen, fordelt på lever og muskler. I trænet tilstand kan kroppen indeholde 400-500 g glykogen. Dermed kan man blive ved med at gå, løbe eller spille bold

i både to og tre timer uden at gå sukkerkold, hvor den utrænede person skal have noget at spise efter en halv time.

Store lagre af glykogen opnås bedst igennem fysisk aktivitet, men også igennem en kost som bidrager til lagrene effektivt, nemlig grov, grøn og mager kost.

Det vil sige komplekse kulhydrater.

SLUTTANKER For at sikre et stabilt blodsukkerniveau er det bedst at fokusere på en kombination af følgende faktorer: Fiberrig, grøn, mager kost bidrager til balanceret og jævn optagelse af næring, som er nyttig, både for de krav, der stilles til sindet og til kroppen. Fibermængden sikrer jævn og begrænset optagelse af sukker, og dermed bibeholder man et jævnt blodsukkerniveau, hvilket er godt for både fysisk og psykisk aktivitet.

Motion, enten samlet i en blok eller fordelt over flere små perioder i løbet af dagen, bidrager yderligere til et stabilt blodsukkerniveau.

Man kan sige det sådan, at den samlede effekt ved dette, altså den effekt, der mærkes efter måneder, år og årtier med en sådan livsstil, bidrager både til et langt liv og til et godt liv.

Adventistkirkens grundlæggere omtalte tit sund kost som ”eden-kosten“.

Ifølge Første Mosebog anbefalede Gud de første mennesker at spise af det, der voksede naturligt i haven, hvilket vil sige komplekse kulhydrater først og fremmest. De skulle arbejde og passe haven, og dermed var de også i bevægelse.

Faglig set kunne man sige, at Guds eget design bidrog til et stabilt blodsukker.

Per de Lange har en bachelor i teologi og en doktorgrad i ernæring og folkesundhed. Han er gift med Monica, som han har lavet musik med i mange år.

Tema: Guds design

23

Designet til

harmoni og balance Tekst: Alexander Rose Jensen / Foto: iStockphotos.com

CELLER Gud er vores skaber. Og han skaber med genialitet. Du består af ca. 37 billioner celler. Det er 37 med 12 nuller efter.

Hver enkelt af disse celler er en myriade af kompleksitet og aktivitet. Man siger som tommelfi ngerregel, at en celle er mere kompleks og udfører flere aktiviteter end New York i myldretiden. Det er derfor næsten ubegribeligt, hvordan vores 37 billioner celler kan udføre deres opgaver i et harmonisk samarbejde i kroppens organsystemer.

Tag fx nethinden i øjet. Den består af en række celletyper, som har hver sin funktion: nerveceller, lysfølsomme celler, støtteceller og blodkarceller. Blodkarcellerne sørger for hurtig blodtilførsel, sådan at de lysfølsomme celler omgående får tilført nyt blod, så de kan regenereres efter at være blevet ramt af et lysglimt. Støttecellerne ensretter lyset og af bøjer spredt lys, sådan at billedet på nethinden bliver knivskarpt. Og nervecellerne leder impulserne til vores hjernebark, hvor informationerne bliver fortolket på et splitsekund. Det er ikke mærkeligt, at David udbrød: ”... jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud“ (Sl 139,14).

NATURLOVE Hver dag er der ca. 375 ulykker, som medfører personskade og 3 dødsfald i trafi kken i New York. Men hvis det ikke havde været for trafi kregler, havde disse tal utvivlsomt været i en helt anden størrelsesorden. Også cellerne i kroppen bliver styret af nogle faste naturlo-

ve. Cellers indre miljø og ydre kommunikation med hinanden bliver nøje reguleret af signalstoffer af utallige typer, som sikrer en harmonisk enhed.

Som syvendedags adventister tror vi, at Gud har skabt både kroppen og de naturlove, som styrer den. Gennem Bibelen og Profetiens Ånd har han også givet os ”sundhedslove“, for at bevare vores sundhed. Disse inkluderer bl.a. sund kost, vand, sollys, frisk luft, motion, afholdenhed og tillid til Gud.

NATURLOVEN OM HVILE Blandt disse er naturloven om hvile.

Vi har behov for søvn, som sørger for regenerering af kroppen, udskillelse af giftstoffer og optimering af immunsystemet.

Gud har også vist os et andet aspekt af hvile: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig“ (2 Mos 20,9). Gud taler om en ugentlig hvile fra verdsligt arbejde. Er det nødvendigt? Jesus sagde: ”Sabbatten blev til for menneskets skyld“ (Mark.

2,27). Gud har skabt os med en ugentlig cyklus, hvor vi har behov for en ugentlig hviledag. Og Gud siger, at det skal være den syvende dag.

Man har flere gange i historien anfægtet dette faktum og forsøgt på alternative menneskeskabte ”naturlove“. Under den franske revolution indstiftede man

en 10-dages uge for at af kristne samfundet og fremme produktiviteten. Men pga. en markant stigning i sygefravær, ulykker og udmattelse hos mennesker og dyr, gik man efter nogle år tilbage til en 7-dages uge. I Rusland i 1920’erne forsøgte man sig med en 5-dages uge.

Tænk, weekend hver 5. dag! Var det ikke noget? Men også denne gang vendte man hurtigt tilbage til 7-dagesugen pga. nedsat produktivitet.

Gud er vores skaber. Han har designet os til harmoni og balance. Denne balance er beskrevet i hans lov og i naturlovene, som han har designet dem.

Hans løfte er: ”Hør, min søn, og tag imod mine ord, så bliver dine leveår mange“ (Ordsp 4,10).

Kilder: www.health.ny.gov/statistics/prevention/injury_ prevention/traffic/county_of_residence.htm#all www.worldslastchance.com/ecourses/lessons/ changing-weeks-hiding-sabbath-ecourse/18/20thcentury-soviet-calendar-reform.html www.thetrumpet.com/8861-why-the-week

Alexander Jensen er uddannet læge og arbejder for tiden i almen praksis. Han brænder for forebyggende sundhed og Bibelens budskab.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

24

Tema: Guds design

Jubelåret

– Guds design for frihed og lighed Tekst: Sven Hagen Jensen

En rimelig fordeling af goder mellem rig og fattig synes altid

var muligheden at sælge brugsretten til familiens jord – og i svære tilfælde sælge sig som trælle til en landsmand.

at have været en udfordring for menneskeheden. Men med jubelåret i det gamle Israel indførte Gud et princip, som skulle give frihed fra håbløs forarmelse og bevare en form for lighed mellem landets indbyggere.

I sin nåde havde Gud bestemt, at ingen familie eller slægt skulle leve i evig armod og gældsforpligtelse.

Derfor denne barmhjertige anordning, hvor tingene blev nulstillet hvert halvtredsindstyvende år.

GUDS VELSIGNELSE NULSTILLING Jubelåret fandt sted hvert halvtredsindstyvende år og betød, at alle hebræiske trælle ville få deres frihed igen, gæld ville blive eftergivet og al landbrugsjord ville blive givet tilbage til de oprindelige ejere. Det var Guds design for at skabe frihed og lighed, som det er beskrevet i 3 Mosebog 25 og 27. ”Landsmænd må ikke udnytte hinanden“ (3 Mos 25,17) var hovedtanken.

Det kunne nemlig ske for en familie, at de på grund af sygdom, uheld, misvækst, dødsfald eller andet var nødt til at stifte gæld for at kunne overleve. Hvis de kunne låne penge var det godt, ellers

Sven Hagen Jensen er præst i Adventistkirken og aktiv som både forkynder og skribent

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Når prisen på brugsretten skulle udregnes på en retfærdig måde, talte man årene frem til næste jubelår. Hvis der var mange år, var prisen høj. Hvis der kun var få år, var prisen tilsvarende lavere.

Ligeledes var det muligt at indløse sig selv eller sin ejendom undervejs, hvis man var i stand til at tjene eller anskaffe sig de nødvendige midler eller fi nde en løser i slægten. Når det var jubelår, måtte de hverken så eller høste. Først året efter måtte de så og høste afgrøden det efterfølgende år. Til gengæld lovede Herren, at han året før jubelåret ville velsigne jorden, så den ville give afgrøde nok til tre år. På den måde blev jubelåret også en øvelse i tro, mådehold og enkel levevis.

NÆSTEKÆRLIGHED Hvad kan vi så lære af dette? Nu kunne man let ledes til at tænke i storpolitiske tiltag for at udligne ulighederne. Men i

bund og grund handler dette om næstekærlighed.

”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel“ (Fil 2,4).

Det griber f.eks. ind i mine forbrugsvaner, og hvor meget jeg er villig til at ofre på andre, der kæmper for et bedre liv.

Ligeledes, om jeg tager vare på naturen og dens resurser, så der også kan blive noget at give videre til kommende generationer. Og om jeg behandler andre med forståelse og barmhjertighed, som måtte være havnet i en vanskelig situation. Om Jesus, står der, at han kom til Nazaret for at forkynde ”et nådeår fra Herren“ (Luk 4,19) med en klar hentydning til jubelåret. Den ultimative løsning på ulighed, trældom og fattigdom findes i evangeliets forkyndelse af Guds riges komme, hvor alt nulstilles, og vi får en ny mulighed for at ”bo trygt i landet“. Og her kan vi også følge Guds design.

Tema: Guds design

Er

25

LIGHED Guds design?

Tekst: Jens Vesterager / Foto: Melissa Myklebust. Fra de unges Solidaritetstur med ADRA Danmark og Norge

N

år jeg besøger Afrika, fortæller jeg ofte, at det i Danmark er almindeligt at møde en minister på gaden og i toget. Det er ganske normalt at opleve en minister komme cyklende på job. Uden sikkerhedsvagter, uden ministerbil. Det vækker stor undren. På Bornholm fi k jeg selv en hyggelig snak med udviklingsministeren ved Folkemødet, da vi tilfældigvis var på vej til det samme arrangement.

LIGHED OG PIEDESTALER I Danmark er vi meget lige. Den grundlæggende kultur og forståelse er, at ministre, borgmestre og folkevalgte ledere er til for at tjene befolkningen. Afstanden mellem befolkningen og de offentlige ledere er ganske kort.

Mange afrikanere har meget svært ved at forstå dette, for i Afrika oplever man alt for ofte det næsten diametralt modsatte. Alt for ofte sættes afrikan-

ske ledere op på en piedestal – desværre også indenfor kirken. Afstanden mellem top og bund er generelt stor.

Jesu holdning er meget klar. I Matt 20,25-27 læser vi, hvordan Jesus går i rette med magthaverne. Der står: ”Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: ’I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være de store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre’“ (Bibelen på Hverdagsdansk).

GUD ØNSKER, AT VI LYKKES Danmark, som har været under kristen indflydelse gennem de sidste 1000 år, er et af de absolut mest lige samfund i verden. Mange eksperter har påpeget, at netop lighed i samfundet er medvirkende til, at danskerne er blandt verdens lykkeligste folk. Vi er gode til at skabe tryghed for de syge, ældre, arbejdsløse, udsatte osv. Vi har en stor grad af frihed og muligheder for at vælge uddannelse og retning i livet – noget som ikke er en selvfølge i store dele af verden – især ikke for kvinder og piger i Afrika. Jeg tror, at lykke langt hen ad vejen hænger sammen med at lykkes. At få mulighed for at jeg kan bruge mine evner og talenter – om jeg fi k mange eller få.

Jeg er overbevist om, at Gud elsker verden. Han ønsker, at alle mennesker skal lykkes. Derfor arbejder ADRA ud fra en vision om en verden, hvor alle har lige ret og mulighed for at opnå deres fulde

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

26

Tema: Guds design

potentiale. Det, tror vi, er Guds ønske, hans tanke og design. Men det kan kun lade sig gøre, når mennesker tager sig af hinanden, og hvor der er strukturer, der sikrer, at de svage også får muligheder.

Bibelen er meget klar omkring, hvordan Gud forventer, at vi drager omsorg for de svage og fattige!

Og kriteriet for, om vi i virkeligheden er Jesu efterfølgere, er, hvorvidt vi har indbyrdes kærlighed. Om vi tager os af vores næste.

LIGEVÆRD FNs verdenserklæring om menneskerettighederne siger i artikel 1: ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle mod hverandre i broderskabets ånd.“ En af de helt grundlæggende værdier, vi arbejder ud fra i ADRA Danmark, er netop ligeværd. At hvert eneste menneske – uanset hvem vi er, hvad, og hvor vi kommer fra – har en uendelig værdi. Vi er alle skabt i Guds billede. Af samme grund har vi en iboende værdighed. Men værdighed krænkes, når mennesker lever i dyb fattigdom og fastholdes i umyndiggørelse. Det er her, ADRA

forsøger at være Guds arme på jord, der rækker ud med kærlighed.

I Bibelen – både i Det gamle Testamente (fx 5 Mos 1,16-18) og i Det nye Testamente (fx ApG 10,34; Jak 2,1) finder vi, at der IKKE er personsanseelse hos Gud. ALLE, der tager imod Kristus som sin personlige frelser, er Guds børn og skal arve Guds Rige. Her er vi fuldstændig lige.

Jens Vesterager ser det som et privilegie at få lov til at leve evangeliet i praksis gennem arbejdet i ADRA.

ADRA Danmark har fået ny kommunikationschef Signe Lund Christensen er blevet ansat i en nyoprettet stilling som kommunikationschef i ADRA Danmark.

D

et er et kendt ansigt i ADRA, som 1. juni 2018 tiltrådte stillingen som organisationens kommunikationschef.

Signe har siden 2012 været ansat som program- og policy-rådgiver, men rykker nu til kommunikationsafdelingen, hvor hun skal styrke og koordinere ADRA Danmarks fortalervirksomhed og policy-arbejde både i Danmark og globalt. ”Jeg brænder for at gøre verden til et bedre sted, og som kommunikationschef i ADRA Danmark glæder jeg mig til at arbejde for at engagere endnu flere i arbejdet for en mere retfærdig verden,“ siger Signe Lund Christensen. ”ADRA bygger på solide kristne værdier som grundlag for vores arbejde. Det skal vi være endnu skarpere på at fortælle om og bruge aktivt.“ Signe er uddannet i statskundskab på Københavns Univer-

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

sitet og har desuden læst udviklingsstudier på Lunds Universitet. Inden sin tid i ADRA har hun arbejdet med dansk udviklingsbistand i bla.a. Baptistkirken og i Konsulentnetværket.

FORENINGSMENNESKE MED RØDDER I DEN KRISTNE TRO Signe er et engageret foreningsmenneske, som har dedikeret meget af sin fritid til spejderbevægelsen. Hun er opvokset i Baptistkirken og har en stor forståelse for ADRA Danmarks bagland i Adventistkirken og ADRA Danmarks rolle og fordele som en kristen organisation. Signe er aktiv i Købnerkirken, den lokale baptistkirke på Amager, hvor hun bor med sin mand og to børn.

Boganmeldelse

27

NY BOG AF SVEN HAGEN JENSEN

TÅRERNES VEJ gennem Bibelen Tekst: Line Nielsen / Foto: Ingelis Jensen

T

årernes vej gennem Bibelen leder os igennem det hele: Trekantsdrama og den forstødte konkubines håbløse tårer, mandens gråd over den elskede ægtefælles død, forsoningens tårer da brødre forenes, barnegråd og den barnagtiges gråds forsøg på at ændre Guds planer.

Det er mennesker, der græder. Mennesker ligesom os. Og at ”Jesus græd“ (Joh 11,35) er et vers, som Sven Hagen Jensen husker, fra han var dreng.

Sven fascineres af beretningerne i Bibelen, hvor gråd og tårer kommer i spil. Ja, og også, når det er Kronprins Frederik, som græder, idet han giver sit ja til sin kronprinsesse Mary. Og Sven deler professorens ord med os, som fortæller, at der opnås mental lettelse, når man græder.

Ja, det ved vi godt – vi, som også kender til tårerne, der er med os på vejen fra desperation til at finde ro.

Derfor taler Svens bog ind i vores liv.

Ikke blot med hans egen stemme, men med Guds stemme, fordi perspektivet er fra beretninger, som fortæller os om Gud og mennesker – hvor selv Jesus græd!

Og så slutter bogen med, at vi slipper tårerne. At der én dag aldrig mere vil være tårer, men evig jubel og fryd (Åb 21,4; Es 65,17-18).

Interview med Sven Hagen Jensen Sven, på baggrund af dit studie i tårer, hvordan ser du, at Gud forholder sig til, at vi græder?

Gud har skabt os med evnen til at udtrykke vores sindsbevægelser. Han er derfor også dybt interesseret, når vi græder, og hvordan vi har det med os selv. Som David siger det: ”Mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog“ (Sl 56,9).

Hvad har rørt dig selv mest i dit studie af tårerne?

At tårer er så integreret en del af menneskers liv og udtrykker så mange forskellige følelser. Jesus, som selv blev menneske, kunne græde i medfølelse såvel som i skuffelse eller frustration over menneskers ligegyldighed over hans mission for at frelse dem.

Hvor vil du anbefale os at læse i Bibelen, når vi er desperate i vores tårer?

Især i Davids salmer og hos profeten Esajas. Her er nogle forslag.

I sorgens time: Sl 34. Til den, der er modløs: Es 40. Når man føler sig alene og er bange: Sl 23 og Luk 15. Når Gud synes langt borte: Sl 139.

En dag uden tårer – kan vi komme til at mangle den mentale helse, der ligger i at græde?

Det tror jeg ikke. Den dag ejer vi allerede optimal mental helse, og hvis vi alligevel skulle græde tårer, bliver det udelukkende glædestårer.

Tårernes vej gennem Bibelen kan købes direkte hos Sven Hagen Jensen.

TÅRERNES VEJ gennem Bibelen

Bogen viser sårbare og virkelighedsnære sider af Bibelens kendte og mindre kendte skikkelser.

Få også mere at vide om tudeprinsen, grædemuren og hvad udtrykket ”gråd og tænderskæren“ betyder. 126 sider. Pris: kr. 80 + forsendelse kr. 40.

Tlf. 5130 3633 eller shjsda@gmail.com

Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

28

Vejlefjordskolen

Sommertid på Vejlefjordskolen Tekst: Holger Daugaard / Foto: Vejlefjordskolen

N

år disse linjer skrives, er skoleåret 2017/ 2018 slut. Det er en dejlig tid på året, hvor afgangseleverne forlader skolen. Ikke fordi vi gerne vil af med dem – tværtimod! Det plejer at være sådan, at bedst som vi har fået nogle fornuftige unge mennesker ud af eleverne, så forlader de os! Og selv eleverne, som har set frem til dagen, hvor de endelig er færdige med skolen, harr alligevel det store lommetørklædee fremme, når afskedens time kom-mer. Og så håber man i sit stillee sind, at de, der forlader os, har fået et nogle gode ting med i bagagen, frem m for alt visheden om, at der er en kærlig Gud, der følger dem videre ud i livet. Og møder vi dem ikke igen her på jorden, håber vi at se dem igen på den nye jord.

DET NYE SKOLEÅR Og så ser vi ellers frem mod et nyt spændende skoleår! I ledelsen er flere nye folk kommet til – Pia Fisher er ny leder i kostafdelingen, og John Rasmussen er ny leder for grundskolen. Elevtilmeldingen kunne være bedre, så vi skal i det kommende år arbejde hårdt for at få elevtallet op igen. Vores nye HF-spor kommer i gang med et hold, og vi ser frem til denne nye aktivitet.

Holger Daugaard er uddannet biolog og rektor for Vejlefjordskolen. Han holder af at se på fugle og være i naturen.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

BAGAGERUMSMARKED BAGA BA GAGE GERU RUM MSMARKED Sidste år startede vi et nyt initiativ – bagagerumsmarked – og det blev en pæn succes. Vi har derfor besluttet, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. I år afholder vi markedet søndag 2. september kl. 11-14, og alle er velkomne – både som standholdere og som gæster! Se nærmere info på www. vejlefjordskolen.dk.

JUBILÆUMSDAG Som sædvanlig ser vi frem til at fejre jubilæum sammen med mange af jer læsere lørdag 1. september. Det gælder naturligvis i særlig grad jer, der selv er jubilæumshold.

Programmet bliver i år lidt anderledes. Som sædvanlig mødes mange allerede til festgudstjenesten i kirken kl. 11.

Derefter er der fotografering af alle deltagere på hovedtrappen og efterfølgende festmiddag. Der er rundvisning og servering senere på eftermiddagen, og

dermed slutter dagens de officielle program. Vi of har tidligere holdt festh middagen om aftenen, m men i de senere år har m vi i stigende grad set, v at de yngre hold forea trækker at holde fest t selv – og de ældre s hold har svært ved at holde til en hel lang dags aktiviteter. Så nu prøver vi på denne måde – og håber de I tager godt imod det!

Rigtig god sensommer fra hele skolefamilien!

KOMMENDE AKTIVITETER • 1. september: Jubilæumsdag med festgudstjeneste kl. 11, fotografering kl. 12.30 og festmiddag kl. 13.

• 2. september: Bagagerumsmarked kl. 11-14 • 12.-13. september: Skolen går i Hjælpeaktion • 29. september: Høstfest • 30. september: Efterskolernes dag kl. 13-17

Arrangementer og annoncer

Kære kvinder: Reserver allerede nu

16.-18. NOVEMBER til kvindeweekend på Himmerlandsgården

29

Regionsmøder Nærum 8. september Køge 6. oktober

Studiestart-sabbat

Et godt

15. september kl. 15 inviterer vi til en særlig studiestartsabbat i Cafékirken. Vi begynder med en interaktiv gudstjeneste om at have Gud med i alle aspekter af livet.

hvil

Efter gudstjenesten er der aftensmad sammen med hele menigheden og derefter hygge og brætspil så længe du orker.

Dagen er særlig god for dig, der lige er flyttet til Storkøbenhavn, eller dig

Taler

Gunnar Pedersen

der allerede bor der og

Programmet indeholder bl.a.:

bare gerne vil hænge ud

Bibelstudium

sammen med de andre.

Mere info: Niels-Peter Nielsen, 2721 5757 Anne-May Müller, 2972 9780 Følg også med på facebook.com/cafekirken

Tale: DEN DAGLIGE HVILE Information ved Adventistkirkens ledelse Tale: DEN UGENTLIGE HVILE

Cafékirken, Suomisvej 5, Frederiksberg

FAMILIEWEEKEND 28.-30. september 2018

HOLD ØJE MED OPSLAG

Prioriter TROEN, FAMILIEN OG DET SJOVE Info og tilmelding: familie.adventist.dk

MED DET FULDE PROGRAM I DIN KIRKE – eller mød op og lad dig overraske...

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

30

Arrangementer og annoncer

VÆR MED I DET GODE SELSKAB 14.-17. oktober (søndag til onsdag i efterårsferien), rsferien), hvor der er brug for alle gode kræfter på Himmerlandsgården! merlandsgården!

Vi skal lave en masse hyggelige opgaver og få stedet til at skinne!

Hjertelig velkommen – alle dage eller de dage, du kan!

Tilmelding til Peter Bo på 6060 7788 / peterbo@camporee.dk

LEGAT TIL KUROPHOLD Ellen Shiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus

JULEWEEKEND MED SENIORFORENINGEN

Legat yder legater til støtte for

23.-25. november på Kursuscenter Severin ved Middelfart

kurophold på Skodsborg Kur-

• Spændende program med Paul Petersen som hovedtaler – god sang og musik, socialt samvær og forplejning i topklasse!

hotel & Spa A/S, Skodsborg Strandvej 125, 2942 Skodsborg.

Medlemmer af Syvende Dags

• Pris pr. deltager: kr. 1.400 på dobbeltvær. – kr. 1.600 på enkeltvær.

Sabbatsdeltagelse alene – inkl. dagens måltider: kr. 400

Adventistkirken i Danmark har

• Tilmelding snarest til walder@hafnet.dk / 2992 8876

fortrinsret til en del af legaterne.

Ansøgninger om kurophold med oplysning om helbreds-

Daniels DanielsBog Bog

mæssig begrundelse bilagt seneste årsopgørelse fra skatte-

1. STUDIEBREV

væsenet samt lægeerklæring

K-SKOLEN, DANIELS BOG

bedes sendt til: Advokat Lise Bouet

Spændende kursus på kskolen.dk for dem der vil gå i dybden.

Charlottenlund Stationsplads 2

Daniels Bog er en ganske lille bog i Bibelen – men med stor betydning! Få indblik i den historiske baggrund, tekstforklaring og udlægning af bogens fascinerende profetier. Daniels Bog indeholder dybsind dybsindige beretninger for børn og voksne samt utrolige forudsigelser o om nutid og fremtid.

2920 Charlottenlund Mail: bouet@bouet.dk

Kurset er udarb udarbejdet af Paul Birch Petersen og har en lille videointroduktion til h hver lektion. Tilmeld dig og tag kurset på kskolen.dk

P

R

O

S

E

S

S

F A K E

H

E

L

D

I

G

V

www.prosess.org

2018

Prosess på Facebook: facebook.com/prosessmmm

27 Dec ‘18 1 Jan ‘19

ASI S SCANDINAVIA CANDINAVIA CANDI NAVIA

CONVENTION

I

More information: ASIscandinavia.org

S

Religion and business... they are one.

COL p. 349

EKEBYHOLM

Quality Hotel Expo 5.-7. oktober 2018

SWEDEN

prosess.org

NEAR STOCKHOLM

IT IS TIME TO BE ABOUT OUR FATHER’S BUSINESS

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018 1199411994 Daniels Bog_lektion 1.indd1.indd 1 Daniels Bog_lektion 1

11994 Daniels Bog_lektion 1.indd 1 24/04/2017 11.1011.10 24/04/2017

Vi siger tillykke

Tillykke med ...

Barnevelsignelse

31

Bryllup

‹ JONATHAN Sabbatten den 2. juni var der barnevelsignelse i Svendborg Adventkirke, hvor lille Jonathan blev velsignet. Det blev foretaget af Matheus Elia da Silva. På billedet ses Jonathan sammen med sine forældre Enos og Dativa og de to søskende Jennifer og Joshua. Vi ønsker Guds velsignelse over hele familien.

Matheus da Silva

EMILIE OG DANIEL

LEAH Sabbatten den 16. juni 2018 havde vi den store glæde at have barnevelsignelse i Silkeborg Adventkirke af Leah Spanggaard Joensen. Hun er datter at Charlotte og Andreas og har storebroderen Noah og storesøsteren Sarah.

Vi ønsker dem tillykke og Guds rigeste velsignelser.

Lisbeth Nielsen

Emilie Louise Stüker Hauvre og Daniel Claudiu Olteanu sagde ja til hinanden foran Gud, familie, venner og menighed den 8. juli i Østervrå. Dagens begivenheder var på fi neste vis farvet af både rumænsk og dansk kultur. Det unge par bosætter sig i Østervrå. Vi ønsker dem Guds rige velsignelse.

Allan Falk

DANIEL MARTIN OG JOSEPHINE ABIGAIL På en dejlig sommerdag sabbatten den 30. juni blev Daniel Martin Kulak og Josephine Abigail Mwenza velsignet ved en højtidssabbat i Adventistkirken i Herning. Her sammen med deres forældre Adam & Viktoriia Kulak og Alphonse & Clementine Kabeya. Vi ønsker Guds rige velsignelse over begge familier.

Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

32

Vi siger tillykke

Dåb FRANCINE UMUTONI OG ESPERANCE MUHORAHEYE Sabbatten den 26. maj var en særlig festdag i Aalborg Adventkirke, da to søstre, Francine Umutoni og Esperance Muhoraheye, viste deres tro på Gud og blev døbt og optaget i Aalborg menighedsfællesskab. Vi ønsker Francine og Esperance velkommen og Guds velsignelse.

John Pedersen

RASMUS HAUVRE Omgivet af familie, venner og menighed bekræftede Rasmus sabbatten den 23. juni 2018 sin tro og kærlighed til Jesus Kristus ved at lade sig døbe. Det var en dejlig sabbat i Østervrå med fællesskab hele dagen, der endte med snobrødsbagning på vores lejrcenter Krogsholt.

Allan Falk

SEBASTIAN MARKUSSEN Sabbatten den 30. juni var en højtidssabbat i Herning menighed, da Sebastian Markussen blev døbt og optaget i menigheden. Ved samme anledning blev hans forældre og søster, Steen, Linda og Sabina, som har tilhørt Silkeborg menighed, optaget i Herning menighed.

Vi ønsker Sebastian og hans familie Guds rige velsignelse.

Sven Hagen Jensen

› ABIGAIL OG REBECCA Sabbatten d. 23. juni 2018 var der stor glæde i Silkeborg Adventistkirke så vel som i himlen. Da viste Abigail Spanggaard og Rebecca Lundqvist, ved at blive døbt, at de elsker Jesus og ønsker at give deres liv til ham. Det var en fantastisk dag. Abigail og Rebecca havde deres familier og menigheden omkring dem. Vi ønsker dem tillykke og Guds rigeste velsignelser i deres livsvandring med Gud. Lisbeth Nielsen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

‹ KIMBERLEY SPARAVEC En smuk sommerdag den 9. juli 2018 blev Kimberley Sparavec døbt i Haraldsted Sø ved Ringsted af sin morfar Thorkild Pedersen og senere optaget i Viborg menighed sabbatten den 14. juli. Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds rigeste velsignelse i vandringen med Gud fremover.

Sven Hagen Jensen

Vi siger tillykke

SEPTEMBER 100 år Elisabeth Jørgensen, Randers, 18/9

95 år Henning Jacobsen, Tilst, 13/9

85 år Nielsine Hansen, Frørup, 16/9

80 år Palle Friis Hedegaard, Hedensted, 4/9 Nan Leni Møller, Randers, 5/9 Thorkil Høll Greisen, Dannemare, 11/9 Grethe Dueholm Rasmussen, Virum, 16/9 Otto Vagn Pedersen, Østervrå, 25/9

75 år Inge Marie Aalstrup, Juelsminde, 3/9 Helga Nielsen, Skals, 11/9 Annelise Kristensen, Køge, 15/9

70 år Bernhard Pedersen, Hedensted, 8/9 Kai Busk, Græsted, 20/9 Unni Vetne Holtse, Hillerød, 25/9 Leo Markussen, Kjellerup, 30/9

OKTOBER 90 år Ellen Marie Karlsen, Randers, 7/10 Kirsten Muderspach, København, 11/10 Helge Samuel Andersen, Randers, 23/10 Ruth Edla Pedersen, Ballerup, 26/10 Hans Pedersen, Holstebro, 27/10

85 år Selma Maria Olsen, Færøerne, 1/10

80 år Mogens Pedersen, Køge, 4/10 Verner Hardy Jensen, Videbæk, 12/10 Johnny Kaspersen, Hillerød, 22/10

75 år Doris Jørgensen, Randers, 12/10 Lejla Hansen, Østervrå, 31/10

RASMUS KROHN ELKJÆR På en smuk og varm sabbat, den 9. juni, blev Rasmus Krohn Elkjær døbt i Øresund. Rasmus har truffet et modigt og bevidst valg om at være et Guds barn og tage imod frelsen i Jesus Kristus. Rasmus blev mødt af imødekommenhed og kærlighed af sin svigerfamilie og af menighedsfællesskabet i Nærum, da han lærte Josefi ne at kende. Det gjorde indtryk og til sidst kunne han ikke andet end at sige ja til Gud. Vi ønsker dig tillykke og Guds velsignelse over din fortsatte vandring med Gud. Anne-May Müller

Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Tillykke med ...

Fødselsdage

FENAN OG JABA F D var en god og velsignet sabbat Det den 2. juni i Sønderborg menighed. d Der D var også stor glæde i himmelen.

To T unge mænd sagde ja til at følge Jesus.

Fenan Desalegn og Jaba MoJ ges blev døbt og optaget i Sønderg borg menighed.

Hjertelig tillykke b og Guds rige velsignelse. o Bent Nielsen B

33

34

Vi mindes

Æret være...

ADOLF JONSSON

MILLE KRAGE

BODIL ARBOV

Adolf Jonsson sov stille ind tirsdag den 20. marts 2018, 99 år gammel.

Adolf blev født den 11. oktober 1918 i Reykjavik på Island.

Allerede fra barndommen blev adventtroen meget vigtig for ham. Hans forældre var nogle af de første, som tog imod Sy vende Dags Adventist budskabet på Island. Adolf blev døbt, da han var 15 år gammel. De fleste, som kendte ham, vidste, hvad han troede på, da han altid var meget ivrig efter at fortælle om sin tro til andre.

Han flyttede til Danmark lige før Anden Verdenskrig brød ud, kun 20 år gammel. Han kom til at studere lidt på Vejlefordskolen, og i fritiden solgte han bøger. Senere arbejdede han som gartner på Skodsborg Badesanatorium, hvor han traf sin fremtidige hustru, Gurli Christensen, som studerede fysioterapi. De blev gift i november 1945 og flyttede den samme måned til Island.

Dog f lyttede de tilbage til Danmark i 1991, hvor de boede de sidste år i Faxe, indtil Gurli døde i 1998.

Derefter blev Adolf medlem i kirken på Svanevej og så sidst i International Church Copenhagen menigheden.

Adolfs største ønske for sine børn og børnebørn var et godt liv, hvor de ville acceptere Jesus som deres personlige frelser. Og herudover var det Kristi genkomst, der optog ham meget, så emnet blev ofte bragt på bane.

Adolf efterlader sig to børn, ni børnebørn og atten oldebørn. Æret være fars minde.

Villy Adolfsson og Heidur Adolfsdottir

Den 16. maj døde Mille Krage, Odder menighed, på Aarhus Universitetshospital i Skejby nogle få dage før sin 78 års fødselsdag.

Mille blev født den 23. maj 1940 i Horsens. Hun var den ældste af tre søskende og voksede op i en fysioterapifamilie, hvor hendes forældre havde lysbadeanstalt i Horsens. Hun fulgte i deres fodspor og blev uddannet som fysioterapeut på Skodsborg i 1962. I 1964 blev det til giftermål med Jens Krage, og de fik børnene Christian, Lisbeth og Birgith.

Det var i december 1967, at Mille blev døbt og optaget i Adventistkirken efter at have fulgt Børge Larsens evangeliske virksomhed. Livet tog en ny drejning og Mille blev et meget aktivt medlem i menigheden, først med børne- og spejderarbejde – og senere med kontakt til mennesker på hendes arbejde og i hendes omgangskreds. Hun drev sin fysioterapiklinik i Odder og havde en stor kontaktflade. Da den ældre generation af adventister i Odder efterhånden var borte, blev Mille samlingspunktet for den lille menighed. Der var mission i hendes DNA, og hun vidnede stille om sin tro, tog folk med til bibelstævner, fik arrangeret offentlige møder i den lille kirke og gjorde meget for at fremme Guds og menighedens sag.

Som Bedste var hun også samlingspunktet for sin familie. Det var godt at komme på besøg. Hun tog tid til sine seks børnebørn. Det var hendes største ønske, at de engang som familie skulle samles i Guds evige rige. Æret være Mille Krages minde.

Sven Hagen Jensen

Bodil Arbov blev født den 5. december 1932, og torsdag morgen den 24. maj sov hun stille ind på Plejecenter Solgaven i Hobro. Bodil havde været alene siden 2015, da hendes mand, tandlæge Elmer Arbov døde, men hun følte sig aldrig ensom, da hun havde mange venner.

Mange venner var mødt op til højtideligheden, sammen med de efterladte Jes og Ina med familier og flere menighedsfæller fra Randers, da Bodil blev begravet fra kapellet på Sdr. Kirkegård i Hobro, torsdag den 31. maj.

Undertegnede mindede om, at Bodil var en idealist, men samtidig realist. Hun lærte livets barske vilkår at kende gennem sin mands skæbne, da han efter 20 års tandlægepraksis blev tvunget til en alt for tidlig sygepension.

Bodil Arbov havde sans for det smukke i tilværelsen. Hun nød blomsterne i sin have, samværet med familien og muligheden for at hjælpe andre. Hun var sygeplejerske af Guds nåde.

Hendes liv var præget af pejlemærker som Jesu bjergprædiken og Pauli lovprisning af kærligheden i 1 Kor 13.

Dem vendte hun tilbage til om og om igen. Når vi læser at ”når alting engang bliver som Gud har tænkt, så vil det usammenhængende og løsrevne forsvinde… Nu forstår jeg kun en del af helheden, men til den tid vil jeg forstå det hele – på samme måde, som Gud forstår og kender mig.“ (1 Kor 13,10.12 Den Nye Aftale).

Bodil stolede på Guds løfte: ”Døden skal ikke være mere – se, jeg gør alting nyt!“ (Åb 21,4.5) Æret være Bodil Arbovs minde.

Walder Hartmann

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Vi mindes

35

Nekrologer

FRANK SØRENSEN Frank Sørensen sov stille ind om morgenen, den 24. maj, i sit hjem i Faxe Ladeplads, hvor han boede sammen med sin hustru, Ingrid Damm.

Frank kom til verden den 9. marts 1927 og blev således 91 år gammel.

Frank blev indlagt på Køge Sygehus i foråret for nogle mindre forhold, men kom så hjem igen, hvor hans tilstand gradvist blev forværret. ”Ude godt – hjemme bedst,“ sagde han, efter at han kom hjem til sit eget.

Franks forældre f lyttede fra Jylland til København, hvor Frank blev født. Familien f lyttede efter nogle år tilbage til Holstebro i Jylland.

Frank blev døbt i 1957 af pastor Jens Madsen efter en møderække i Jylland. Frank fik 2 børn, Marianne og Anton.

På sine ældre dage, nærmere bestemt for 23 år siden, efter at have været uden livsledsager en del år, fandt Frank sammen med Ingrid Damm. Deres ægteskab tilfør te Frank ny energi, hvor de sammen blomstrede og nød livet. ”Spørg Frank,“ sagde alle i kirken, på arbejdspladsen, på Nutana, hvor han i en årrække var smed og altmuligmand, eller blandt venner. Frank havde en egen evne til at ordne alt, der var sammensat af træ eller metal, fra små ure til store motorer.

Frank efterlader sig sin hustru, en søn og en datter, børnebørn og oldedebørn.

Frank havde en grundfæstet tro på sin Gud. Nu sover han stille og vennter på opstandelsen, hvor vi alle igen en skal møde Frank.

Fred være med Frank Sørensens ns minde.

Jan-Gunnar Wold old

OVE WILLERSLEV JØRGENSEN OG GERDA JØRGENSEN Min bror Ove Willerslev Jørgensen, 87 år, og hans hustru Gerda Jørgensen, 84 år, døde med få ugers interval efter kort tids sygdom, Gerda den 29. april på Nykøbing F. sygehus og Ove den 1. juni på Slagelse sygehus.

De giftede sig meget unge og bosatte sig i Ringsted, hvor de kom i kontakt med de unge i Ringsted menighed og senere blev optaget efter dåb. De fortsatte i menigheden på Svanevej efter flytning til Ørnevej, København. Flere år senere flyttede familien til Sydsjælland (Viemose), hvor kontakten med Adventistkirken ebbede ud.

Bisættelserne har fundet sted, og deres urner er nedsat på fællesgraven, Kalvehave kirkegård.

De efterlader sig børnene: Bjørck, Annie, Birgit og Birgitte. Æret være deres minde.

Uffe Willerslev Jørgensen

HANS JOACHIM STUMPF Horsens Adventkirke har mistet en af sine loyale, trofaste medlemmer.

Hans Stumpf blev født i Karlsruhe den 5. juni 1944. Hans far, Friedrich Stumpf, nægtede som adventist at bære våben. Flere blev henrettet for at nægte tjeneste i den tyske hær, men Friedrich blev sendt til østfronten som samarit. Han blev alvorligt såret og endte op som krigsfange hos de allierede tropper i Frankrig. Han kom hjem til sin Hustru Edith, hvor Hans Stumpf nu som den førstefødte voksede op sammen med sine søskende. Familien var og er knyttet til adventistmenigheden i Karlsruhe, som Hans Stumpf hele sit liv følte sig tæt knyttet til.

Som ung tømrer stiftede han familie her i Danmark, idet han giftede sig med Birgit Eskildsen. De fik 3 børn: Martin, Esther og Heidi, der nu alle er gift, og Hans har fået 9 børnebørn.

I forbindelse med arbejdet som tømrer kom han i kontakt med asbest, som nu de senere år udviklede sig til kræft, som krævede hans liv søndag morgen den 24. juni.

Hans Stumpf var meget aktiv i gademission i Vejle og i Horsens, hvor han en årrække var kirkens pedel.

Han engagerede sig i at udbygge sin vennekreds ikke mindst blandt fremmede ogg flygtninge i byen. Han yg fandt arbejde i Sønderbro folkekirSønd ke, hvor han var en væ værdig repræsentant for den tro, tr han byggede sit liv på. Nu hviler han på Hedensted Kirkegård, til hans Kir Herre kalder på ham.

Vi lyser fred ov over hans minde.

Tue Westing

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

36

Børnesiden

Når Gud maler med den store pensel

Tekst: Gabrielle Rasmussen / Foto: iStockphotos.com

Anna kiggede op på den flotteste regnbue. Gad vide hvordan den var kommet der. Lige for lidt siden var den der ikke, og nu fyldte den næsten himlen.

Så klar havde hun vist aldrig set den før. Anna vendte sig om. ”Mor, mor, hvordan er regnbuen kommet der? Hvad er den lavet af, kan man gå på den?“ Anna var fuld af spørgsmål.

DA GUD SKABTE REGNBUEN Mor kiggede op på det glade barneansigt og smilede. ”Kom og sæt dig her Anna,“ sagde mor og klappede på pladsen ved siden ad sig, ”så vil jeg fortælle dig om dengang, Gud skabte regnbuen.“ Mor fortalte om, hvordan verden havde været helt fantastisk i begyndel-

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

sen. Og om hvordan Adam og Eva ikke havde lyttet til Guds advarsler, men i stedet havde lyttet til Satan. På den måde havde de givet det onde lov til at styre i deres liv. Anna så eftertænksom ud: ”Mor, er det derfor, det nogle gange bare er så svært at gøre det rigtige?“ Mor nikkede og fortsatte: ”Tiden gik, og der blev flere og flere mennesker på jorden. Til sidst havde de fleste helt glemt, hvem Gud var. De var blevet meget onde og gjorde aldrig noget, der var godt. De tænkte kun på sig selv. Faktisk var det blevet til et rigtig modbydeligt sted at være og slet ikke sådan, som Gud havde skabt det.“ ”Ej hvor må Gud have været træt af det,“ sagde Anna. ”Ja,“ sagde mor, ”Gud var meget ked af det og tænkte, 'bare jeg dog aldrig havde skabt menneskene. De gør jo kun det, der er ondt og forfærdeligt. Hvor gør det bare ondt at se, hvordan de behandler hinanden.' Det kunne ikke blive ved, som det var, og Gud besluttede at sætte en stopper for ondska-

ben. Han ville sende en vandflod, som skulle rense jorden. Men der var en mand, som var helt anderledes end alle de andre. Noa elskede Gud og det, der var godt.

ARKEN Gud ville sende så meget regn over jorden, at alt og alle ville blive skyllet væk.

Men inden han gjorde det, så designede han lige en båd, som Noa skulle bygge. Det var en helt fantastisk båd, en ark, som kunne klare de vildeste storme og bølger, og som kunne rumme både Noas familie, alt hvad de havde brug for, og en masse dyr. Den var stærk og kunne bære alt det, der skulle til for at skabe en ny begyndelse på jorden.

Da Arken var færdig, gik Noa og hans familie ind i den sammen med alle de dyr, som Gud havde sendt til dem. Noa blev ved med at invitere alle menneskene med om bord, men de lo bare og gjorde grin af ham. Til sidst, da alle havde fået en chance, lukkede Gud døren. Og

Børnesiden

37

FOR

BØ R

N

OPGAVE: LAV DIN EGEN REGNBUE Hvis I har en vandslange derhjemme, kan I sagtens selv lave en regnbue.

Det kræver bare at solen skinner, og at du får lov af mor eller far.

Sådan gør du: Tænd for vandet i vandslangen og sæt din finger for hullet, så det bliver mindre. På den måde kan du sprede vandet ud i en bue.

Sigt mod sollyset, så skulle der gerne komme en lille regnbue frem.

Du kan også lave en tegning af regnbuen og give den til en, du kan lide.

så kom vandet. Det var, som om vandet væltede ud af himlen og op fra dybt nede i jorden. I 40 dage regnede det og vandet steg til langt over de højeste bjerge. Intet på jorden overlevede, kun de der var i båden. I den båd som Gud havde designet.“ Anna afbrød mor: ”Blev Noa og hans familie ikke bare vildt bange? Det må da have været vildt skræmmende at være midt ude i et kæmpe hav, som bare steg og steg.“ Mor tænkte sig om, ”jo det blev de jo nok i starten, men de vidste jo, at Gud passede på dem.“ Mor fortsatte med at fortælle om, hvordan det tog lang tid, før vandet var væk, og Noas familie igen kunne få fast jord under fødderne og starte på deres nye liv. Som noget af det allerførste byggede Noa et alter, hvor han ofrede, takkede Gud og tilbad ham. Gud glædede sig over det og tænkte: ”Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende på jorden på grund af menneskene og deres ondskab.“

”Men mor,“ afbrød Anna, ”hvad har alt det her med regnbuen at gøre?“

GUD PASSER PÅ OS ”Jo ser du, Gud satte regnbuen på himlen som et tegn til os om, at uanset hvad der sker i naturen, så går det aldrig helt galt igen. Regnbuen minder os om, at Gud passer på os.“ Anna rejste sig igen og sagde ivrigt: ”Jamen mor, glemte du ikke noget?“ Mor ser spørgende på Anna, ”hvad tænker du på skat?“ ”Jo altså, du har ikke fortalt, om man kan gå på regnbuen.

Kan man det, mor?“ Mor kunne næsten ikke lade være med at le og sagde: ”Nej min ven, det kan man ikke.“ Anna så helt skuffet ud. ”Øv altså, hvorfor ikke?“ Mor trak Anna ind til sig og gav hende et lille kram. ”Nu skal du høre: Regnbuen er faktisk bare lyset, der spejler sig i vand.“ Anna så helt forvirret ud.

Mor fortsatte: ”Når lyset fra solen møder vandet, når det regner, bliver lyset delt i alle de farver, du ser i regnbuen.“

Anna klarede op i et smil, ”så regnbuen er bare lys, som Gud bruger til at male himlen med.“ ”Ja,“ smilede mor. ”Er du ked af, at du ikke kan gå på den?“ Anna lo, ”nej nej, det er okay. Selvom det kunne have været meget sjovt at gå helt deroppe på himlen, så er det her faktisk bedre.“ Anna kiggede op på regnbuen og hviskede: ”Tak Gud, fordi du passer på os. Tak fordi du maler himlen med alle de dejlige farver.“

Gabrielle Calløe Rasmussen er gift med Torben og mor til Lauge på 7 år. Hun kommer i Vejlefjord menighed og nyder fællesskabet der. Elsker at være i naturen og at være kreativ.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

38

Forvaltning

”Moderne vestlig økonomi er, hvad enten vi vil eller ej, bygget op omkring voksende forbrug. Når vi forbruger ’moralsk’, gør vi altså netop ikke andet end at tildække det, som egentlig burde adresseres … Som de fleste af os sikkert allerede godt ved, så skal der helt andre midler til, hvis vi for alvor vil ændre på vores forbrug.“ (Politiken 13. aug 2012)

Sabbatten: En protest i et forbrugersamfund!

Tekst: Henrik Jørgensen

E

n del af den vestlige verdens overforbrug skyldes, at forbrug ses som løsningen på at holde kapitalismens hjul i gang. Man skal være på, være i gang og en del af forbrugersamfundet 24/7.

I den bibelske beg yndelsesfortælling introducerede Gud hvilen – sabbatten. Gennem hele fortællingen bliver vi mindet om hvilens værdi. For at undgå udnyttelsen af menneskers arbejdskraft opfordrer Esajasbogen bl.a. til, at man standser forbrugsræset ved at tage én dag om ugen, hvor man ikke arbejder, handler, indgår aftaler eller gør, som man plejer (Es 58,13-14):

"Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren.“

Henrik Jørgensen er præst og afdelingsleder i Adventistkirken. Gift med May-Britt og bor i Harløse.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

"Og Jesus sagde til dem: 'Sabbatten blev til for menneskets skyld,

og ikke mennesket for Da jeg var yngre, fi k jeg denne tekst udlagt, som at jeg sabbattens skyld'.“ ikke måtte bruge penge om Mark 2,27 sabbatten. Kan det være, at Esa-jas taler direkte ind i det moderderne samfunds overforbrug? Kan an det være, at Esajas her kommer med en opfordring til at leve på en anden måde?

FORVALTNING Protesterer Esajas måske egentlig imod TIENDE det forbrugersamfund, han selv levede i, og som vi oplever i dag?

10% tilhører Gud Hver person har personligt det anFor mig er sabbatten en del af en alsvar og privilegium at returnere Guds ternativ livsstil, hvor menneskets værdi tiende til ”forrådshuset“ som udtryk ikke bliver målt i, hvor meget det ejer, for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30). eller gennem de handler og aftaler det laver. Siger Esajas måske, at mennesket Principper for tiende: Se adventist.dk/adventister/tiende finder sin virkelige glæde og værdi i at holde op med at gøre, som det plejer, stå Fradragsmuligheder: af forbrugersamfundet, mindst én dag Se adventist.dk/adventister/skatteom ugen og sige: Stop, nok er nok! regler eller kontakt Lise Rechter, Mennesket er ikke en maskine, der tlf. 4558 7794. Vær opmærksom på, at betaling med MobilePay ikke kan skal udnyttes til det yderste, for at forbruges, hvis du ønsker fradrag. bruget kan opretholdes. Der er en værdi i at standse op, standse handelen og afTESTAMENTE talerne – for at hvile og blot være en del af et fællesskab.

Et dødsfald kan få ualmindelig stor

Hviledagen bliver da en del af vores måde at forvalte denne klodes resurser på og en protest mod det stigende overforbrug. Sabbatten siger: lykken findes ikke i forbrug, men i at være...

økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Se adventist.dk/adventister/testamente eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf. 4558 7773.

Kollekt og kalender

39

KOLLEKT – 1. SEPTEMBER 2018

Det sker ...

Tekst: Line Nielsen

A

dventnyt er en stabil platform, hvor vi år efter år ”holder kontakten“. Det er bladet, hvor vi deler glæden med dem, der er blevet døbt, at der er endnu et forelsket brudepar, og at vi kan sige tillykke til både de små og dem med de mange minder. Det er stedet, hvor vi opdateres om dem, hvis liv er rundet ud – og vi deler sorgen med de efterladte. I Adventnyt møder vi andre medlemmer og deler perspektiver på livet som kristen. Og det er her, at ledelsen formidler tanker og visioner. Adventnyt bidrager til at vi knyttes sammen, og at vi også vokser med Gud. Kollekten til Adventnyt bidrager til at vi fortsat kan holde kontakten.

Tak for din gave – og tak fordi du er her – vi vil gerne holde kontakten!

KOLLEKT – 6. OKTOBER

Katastrofeoffer, ADRA Tekst: Signe Lund Christensen / Foto: ADRA

N

år katastrofen rammer, er der brug for en hurtig indsats for at redde liv og hjælpe mennesker med at få genopbygget deres tilværelse.

Sult, naturkatastrofer, orkaner, krig – behovet for akut hjælp i verden er til stede med uforandret styrke. Det anslås, at 68 millioner mennesker er på flugt. ADRA er med til at yde akut hjælp og plante håb. Alle mennesker har ret til et værdigt liv – også når katastrofen rammer.

Din gave er vigtig. Vi takker for den gavmildhed, vi møder i menighederne. På grund af den hjælp, du giver, kan vi gribe ind med det samme, når katastrofen rammer. Tak for en god gave.

SEPTEMBER 1. Kollekt: Adventnyt 8. Regionsmøde i Nærum 10. Deadline Adventnyt oktober 17. Deadline Adventnytonline 19. Adventnytonline 21.-23. Ledertræning, spejderne 28.-30. Familieweekend, Himmerlandsgården

OKTOBER 5.-7.

6.

6.

14.-17.

15.

16.

17.

29.

Prosess, Norge Kollekt: Katastrofeoffer, ADRA Regionsmøde i Køge Arbejdslejr på Himmerlandsgården Deadline Adventnytonline Adventnyt oktober udkommer Adventnytonline Deadline Adventnyt december

NOVEMBER 3.-10. Bedeuge 10. Kollekt: Bedeugeoffer/ Global Mission 12. Deadline Adventnytonline 14. Adventnytonline 16.-18. Kvindeweekend, Himmerlandsgården 23.-25. Seniorforeningens juleweekend, Kursuscenter Severin, Middelfart www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt · Nr. 4 · august 2018

Aktivitetskalender

Adventnyt

Klumme

En ny generation ledere Tekst og foto: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

I slutningen af juli havde jeg fornøjelsen af at være taler på spejderlejr på Himmerlandsgården og tilbringe en hel uge sammen med 200 andre i telt, som elsker udelivet, naturen og Gud. Igen i år blev jeg mindet om, hvilken rig ressource det er for kirken at give vores børn og unge disse unikke naturoplevelser.

EN UDFORDRING TIL ANSVAR Jeg valgte at bruge ugen på at udfordre deltagerne til at blive kommende ledere. Det inkluderer både at lede og tage ansvar over sit eget liv og at engagere sig og tage lederskab i den lokale menighed. Vi talte om at være proaktiv og tage det første skridt og turde sige fra overfor andre, når de er på vej i en forkert retning. Vi talte om at have mål for livet og lytte til den plan, Gud har for vores liv og brugte Jeremias’ ord i kapitel 29.

skulle alle ugens ingredienser blandes sammen til min opskrift på, hvordan jeg forestillede mig Abigajils rosinkager blev lavet.

Rosinkagerne blev en påmindelse om, hvordan vi kan være den positive forskel i vores familie, menighed eller spejdertrop, når vi tager ansvar og viser lederskab.

EN SPEJDERS VÆRDI Spejderlejren lå i ugen, hvor den totale måneformørkelse indtraf, og heldigvis klarede det op i skyerne, og vi fik alle set det fantastiske naturfænomen. Jeg brugte flere gange Salme 8 til at understrege både naturen og den enkelte spejders værdi: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det“ (Sl 8,4-6). I en udfordrende tid med selvrealisering på sociale medier kan vi ikke ofte nok fortælle vores børn og unge, hvilken høj værdi de har i Guds øjne og hjælpe dem til hvilke ting og aktiviteter, der opbygger deres selvværd.

INVOLVÉR EN SPEJDER DET VIGTIGSTE I LIVET

ISSN

2826 1398-

ISBN

978 87

7532

586 3

L BIBEDIUM STU

Da vi talte om at prioritere, brugte vi blandt andet beretningen om Martha og Maria som eksempler på at vælge det vigtigste til i livet. Senere på ugen talte vi om kommunikationsudfordringer og brugte Josva kapitel 22 som eksempel og sluttede ugen af med historien om Abigajil, der redder Nabal fra David ved at komme med rosinkager og andre lækkerier. I løbet af ugen havde der været et lille ”tv-køkken“ indslag hver formiddag, hvor ingredienserne til rosinkagerne blev lavet, og nu på sidste dag

s lene Apost nger Gerni Juli ·

August

2018 tember · Sep

BIBELSTUDIER

FOR 3. KVARTA L

Ap A po ostlenes h his isttorie

Spejderlivet er en fantastisk træningsplads for at udvikle hele mennesker og kommende ledere. Alle spejdere blev opfordret til at tage ansvar og byde sig til med ideer, initiativ og ansvar.

Så når du får en henvendelse fra en spejder, der gerne vil involvere sig, håber jeg, du tør give dem friheden og ansvaret og hjælpe dem på vej som kommende ledere. Måske skulle du overveje at udfordre en spejder til en opgave, hvor du kunne bruge hjælp? Næste generation venter i kulissen på, at vi slipper dem til.

2018

V har i sabbatsskolen et spændende bibelstudie om Apostlenes Gerninger. Husk at vi fortsat tilbyder suppleVi rrende studier oversat fra tysk på adventist.dk/adventister/bibelstudie (kun online). Paul Birch Petersen lægg ger desuden en serie korte videointroduktioner til hvert kapitel af Apostlenes Gerninger på youtube.com – søg p ”Smagsprøver fra Apostlenes Gerninger“ eller ”Tidbits from Acts of the Apostles“ for en engelsk version. på