Adventnyt 6 2018

I dette nummer ...

Knust – tryg – lykkelig

Mindre sikker – mere berørt

At røre børns hjerter

Gud gik sammen med Linea – igennem mobning i skolen – og hun kunne opleve at være lykkelig... Hun opfordrer dig til at give Gud en chance. Han kan give dig styrke – uanset hvad du står i.

Carl-David fortæller om sin opdagelsesrejse i troen. Om at Guds berøring når os stærkest – ikke når Gud råber højst, men når vi lytter mest.

Det er alles opgave at tage børnene i favn ligesom Jesus! Christina fortæller, at hendes barnehjerte blev rørt i Silkeborg menighed – og det ligger til grund for hendes lyst til at engagere sig i børnearbejde.

13

14

20

Nr. 6 · december 2018

FOTO: MATHEUS DA SILVA

Adventnyt

TEMA: JESUS RØRER MIT HJERTE SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Næstformand Marianne Dyrud (Ungdom)

Tlf. 4558 7771 Tekst: Line Nielsen, redaktør / Foto: iStockphoto.dk

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Lisbeth Nielsen (Women’s ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7700

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk

Tlf. 4558 7792

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Giro: 902 5669 www.kskolen.dk

Tlf. 4558 7770

Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7589 5202

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Jesus rører mit hjerte – og det er min bøn, at han rører dit!

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi)

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

J

eg sad og kiggede lidt på den sætning og tænkte på, om jeg skulle stoppe der.

For på en måde så siger den det hele – men jeg vil alligevel gerne sætte nogle ord på.

Lad mig begynde med ikke’erne: Hvis Jesus ikke havde rørt mit hjerte, så tænker jeg, at det ville være meningsløst, at jeg lavede Adventnyt… Og hvis Adventnyt ikke var et redskab til, at Jesus kunne røre nogle læseres hjerter, hvad så egentlig?

Lad mig gå tættere på.

Først mig. I morges rørte Gud mit hjerte med budskabet om, hvor vigtigt det er, at jeg kommer til Gud med mit hjertes længsler og lader ham fylde mig… Hvis ikke – så er jeg nemlig ufattelig sårbar… Og Guds berøring ikke bare rørte mit hjerte – han fyldte mig!

Så dig. Ja, jeg beder om, at dit hjerte må blive rørt, når du læser dette blad. At Gud må bruge noget i dette blad til at tale til dig personligt!

Vil du være med til at bede denne bøn?

For læserne af Adventnyt?

Det er jo Jesus, der gør forskellen, ikk’! Og tænk, hvis vi alle sammen beder til ham, ”som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår!“ (Ef 3,20).

Tlf. 7641 3132

Line Nielsen er ansvarshavende redaktør for Adventnyt. adventnyt@adventnyt.dk Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf. 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV www.solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

Tlf. 8911 1300

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Tlf. 5676 1600

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Indhold

Indhold

3

Nr. 6 · december 2018 04 Rundt omkring 07 Reflektioner efter Annual Council 11

Vejlefjordskolen

12 HappyHand 13 Knust, tryg – lykkelig 14 Mindre sikker – mere berørt

07

11

16 Pinsedag: En éngangsbegivenhed?

18 Drømmen om at være missionær 20 At røre børns hjerter 22 Jesus rørte mit hjerte – det førte mig til Adventistkirken 25 Hvad betyder det at blive rørt af Gud? 26 Jesus rører mit hjerte gennem mit bibelstudie 28 ADRA

20

38

30 Arrangementer og annoncer 32 Vi siger tillykke 34 Børnesiden 36 Vi mindes

12-27 Tema: Jesus rører mit hjerte Prøv det: Læs bladet med en bøn om, at Gud må røre dit hjerte, når du møder andres skønne erfaringer. Det er modige fortællinger. Stærke oplevelser. Frimodige vidnesbyrd. Det er mennesker, som deler, som alle er blevet berørt i deres hjerter.

37 Forvaltningstanke 38 Kollekt og kalender 40 Klumme: Når familien er uenig

Og formålet er: At dit hjerte må blive berørt af Gud!

adventist.dk/abonner

Nr. 6 · december 2018 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk Adventnytråd: Alexander Jensen Birthe Svendsen Line Nielsen Pernille Præstiin Larsen Peter Larsen Robert Svendsen

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.000 stk.

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7792 margit.waern @adventist.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk Kommende Adventnyt: Nr. 1 udk. 10. februar 2019 Tema: Bøn Deadline: 7. januar Nr. 2 udk. 7. april 2019 Tema: Bibelstudie Deadline: 4. marts

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYT ONLINE midt i måneden Materiale til nyhedsbrevet sendes til: adventnytonline@ adventist.dk

NETANDAGT hver morgen

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

4

Rundt omkring

Weekend med Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring i Nakskov ledte til beslutning om dåb Tekst: Rita Olsen / Foto: Henning Pedersen

S

om opfølgning på Livsstilsexpo i Nakskov den 16. september holdt vi en bibelweekend den 18.-21. okto-

ber med Kenneth Jørgensen som taler. I alt var der 4 deltagere fra København, en fra Faxe og flere fra Nakskov menighed.

Men jeg manglede nogen til at hjælpe til ved bibelweekenden, og derfor bad jeg til Jesus: “Hvem vil du sende for at hjælpe mig?“ Han svarede mig, at det var Lea, som kommer i Adventistkirken i København.

Og rigtig nok ville Lea

meget gerne komme og hjælpe. Hun bad Gud om kraft til det, vi skulle gøre, og det gav han os. Lea blev overrasket over, hvor meget hun kan gøre med Jesu hjælp.

Lea siger: ”Det var en meget givende weekend med Kenneth Jørgensen.

Det var dejligt, at vi gennemgik Johannes’ Åbenbaring kapitel 12, og jeg blev mere rodfæstet i min tro.“ Nu vil Lea gerne døbes.

Helligånden var nærværende, og vi blev alle rigeligt velsignet.

Tænk at Gud kan bruge mig Tekst: Rita Olsen / Foto: Per Arild Struksnes

G

ud har igen velsignet en inspirationsweekend i Nakskov den 14.16. september, hvor Alexander Rose Jensen gav åndeligt input. Om sabbatten inviterede vi til Livsstilsexpo om søndagen. Her er nogle af deltagernes kommentarer.

Given: Jeg vil gerne bruges af Gud i hans værk. Det er rart at hjælpe til ved Livsstilsexpoen. Vi bliver glade af at gøre noget for andre. Jeg tror, at gæsterne kan mærke Gud, og det forbe-

reder dem på at snakke om Gud ved tillidsstanden. Det er en god måde at lære Gud at kende på.

Pouiya: Det var godt at være sammen om Livsstilsexpoen og de åndelige møder, hvor Gud var med. Det var spændende at lære om sundhed og derefter anvende det i Livsstilsexpoen.

Dermed opbygger vi vores kompetencer og øger vores erfaring.

Linea: Jeg vil gerne være med til at gøre noget for Nakskov by og menighed, hvor jeg er vokset op.

Om sabbatten var der god tid til fæl-

lesskab og hygge med andre troende.

Ved Livsstilsexpoen var jeg i velkomststanden, det er der, jeg kan give et smil med på vejen.

Gerd: Jeg har været med til Livsstilsexpo før. Jeg lærte bl.a. om, hvordan jeg skal arbejde med min ryg. Gæsterne var meget åbne over for vegan mad, de var positivt overraskede over, at det smagte så godt.

Alexander: Gud velsignede weekenden på en helt speciel måde. Der var mange, som kom igennem Livsstilsexpoen, og mange hjælpere, som var kommet langvejs fra for at bidrage.

Rita: Ja tænk, at Gud kan bruge mig til dette store arrangement. REMA 1000 købmanden var meget villig til at hjælpe os, og han donerede ingredienser til de vegetariske smagsprøver. Ja – vi måtte endelig komme tilbage en anden gang.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Rundt omkring

5

Landet rundt

Ung adventist fra Viborg vinder pris Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

E

ric Ndayisenga vandt busselskabet Arrivas pris i to kategorier i uge 38 som ugens chauffør i miljøvenlig kørsel og som ugens chauffør i kundevenlig kørsel. Eric kører fast i sin gule bybus på Arrivas rute 2 i Viborg området. Han holder af sit arbejde og møder mange mennesker. Eric er gift med Francine og har børnene Romeo og Julie. Den unge familiefar

er medforstander i Viborg menighed med hovedansvar for de unge. Vi sætter stor pris på hans venlige væsen og eksempel især for vores unge, teenagere og børn i menigheden. I den kommende sæson vil han samle de unge og planlægge sammenkomster og missionsarbejde, som passer ind i deres hverdag.

Aktiviteter i København A Tekst: Paul Petersen / Foto: Elin Hesselbjerg og Kasper Struksnes T

A

dventistkirken i København afholdt sin første offentlige fællessangsaften den 4. oktober. Her sang s vi en god time nogle af de dejlige v danske efterårssange.

Venner og bed kendte og naboer inviteres til næste k torsdagssang i Adventistkirken den t 6. december, hvor vi synger nogle af 6

vinterens og julens sange under ledelse af Kenneth Mollerup Birch og Paul Petersen.

Københavns Kulturnat den 12. oktober bød også på gode, gratis bøger, varm sundheds-te og invitation til samtale til de mange, der passerede Rundetårn på en kølig efterårsaften.

Adventistkirken, København, var på pletten med gode tilbud.

Den første af seks aftener med vegetariske maddemonstrationer løb af stablen i Adventistkirken i København den 30. oktober. Sammen med andre sundhedsaftener og dage indbydes gæster til at smage den vegetariske verden. Sandy Flinker og Per Arild Struksnes jonglerer med køkkenredskaberne og giver sundheden en god smag.

NYHEDSBREVE I DET NYE ÅR Fra januar 2019 bliver AdventnyOnline lagt sammen med SabbatOnline. Der bliver ét ugentligt nyhedsbrev med aktuelt for den kommende sabbat og generelt nyhedsstof. Den printede version af AdventnytOnline udgår, men der vil fortsat blive sendt plakater og gudstjenestelister til menighederne i fysisk form. Tilmeld dig nyhedsbrevet – og måske også en daglig andagt i din indbakke... adventist.dk/nyheder/abonner

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

6

Rundt omkring

Landet rundt

Regionsmøde Køge Tekst: Inger Flindt / Foto: Lennart Møller og Thomas Müller

S

abbatten den 2. oktober var der igen regionsmøde i Køge. Kirken var fyldt godt op med glade mennesker.

Vi havde en livlig og god sabbatskole under ledelse af lokale kræfter fra Køge. Gudstjenesten med Gunnar Pedersen var meget interessant og inspirerende: Om hvordan sabbatten op gennem tiden er gået i glemmebogen, og hvordan vi glemmer Guds velsignelse ved, at han gav os denne gave.

Gunnar havde endnu et møde om eftermiddagen, også med sabbatten som emne. Han antydede, at han havde flere møder i støbeskeen, og vi var ikke længe om at invitere ham til Køge igen til foråret. Der vil vi også gerne have gæster til Køge.

Vi havde en hyggelig frokostpau-

Emil Gu ndgaard

se, hvor hver især havde sin madpakke med. Jeg kan rigtig godt lide at møde gamle venner og snakke med dem, og det tror jeg, der var mange, der også var glade for. Snakken gik lystigt.

Efter frokosten fi k vi en god orientering fra ledelsen om de nyheder og tiltag, som de har. Thomas orienterede om sin forestående deltagelse i generalkonferensens bestyrelsesmøde, kaldet annual counsel. Thomas fortalte om de udfordringer, der er for os i Danmark og for mange flere unioner verden over.

Vi k kunne alle hjem opløftede ll gåå hj l f d og med nye tanker og udfordringer.

Vel mødt igen i Køge når der igen er regionsmøde. Vi glæder os til det.

,3 .g

Prøv Vejlefjord – det gjorde Emil...

Tilbage i 9. klasse skulle jeg ligesom så mange andre vælge, hvad jeg skulle gøre i det kommende år.

J vidste, at jeg skulle på STX, men det var så også det eneste. Det at vælge gymnasium var for Jeg mig en længere proces, der indebar en masse overvejelser. Jeg kommer fra et område, der er omgim vet af 3 meget store gymnasier, og som en person, der altid har gået på friskole med maks 20 elever i klass klassen og aldrig over 200 elever på skolen, kunne jeg mærke, at jeg ønskede noget småt. Samtidig ønskede jeg j også at komme lidt væk, og med det – og kendskabet til andre som har gået på Vejlefjordskole – blev det valget og mit hjem for de 3 efterfølgende år.

På Vejlefjordskolen har jeg fået en ”all inclusive“ oplevelse, man har simpelthen det hele samlet på ét sted. Vennerne, fritiden, timerne, hyggen, de gode minder, for ikke at glemme afleveringerne. Det svære er faktisk at huske at kigge udadtil, men med den ”familie“, man skaber på skolen, er der intet, man ikke kan overkomme.

Min tid på Vejlefjordskolen har skabt en udvikling hos mig selv, da man som elev på en kostskole lærer meget om sig selv. Der er lige pludselig udfordringer, man før ikke har tænkt over, som man er nødt til at overkomme. Men når alle er rundt om en, lærer man nemt under hele ens ophold på skolen.

For mange kan det måske virke skræmmende at skulle langt væk fra mor eller far, men det ikke at tage skridtet ned til skolen betyder, at man går glip af så meget andet. For gennem ens ophold på skolen når man at opleve at blive del af et fællesskab, deltage i sport uden at skulle rejse, at kunne stå op 5 min. før den første time begynder og stadig være der til tiden, at være nær en aktiv kirke med mange unge samt meget mere.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Unionen

7

REFLEKSIONER efter Annual Council i Battle Creek Tekst: Thomas Müller / Foto: Adventist News Network og Thomas Müller

Det er altid berigende at være til Verdenskirkens årlige bestyrelsesmøde, Annual Council, med repræsentanter fra hele kloden. Kirken er i fuld vigør, fuld af vitalitet, og det er enestående at være vidne til Helligåndens arbejde.

V

i mødtes i Battle Creek, hvor kirken formelt blev etableret i 1863. Her begyndte forlagsarbejde, skolearbejde, sundhedsarbejde, og dette var hovedkvarteret i den spæde begyndelse. Efter besøget står jeg tilbage med en stor portion ydmyghed over, hvad de første pionerer ofrede, og hvor visionære de var.

Det er med dyb respekt og taknemmelighed, at vi får lov til at stå på skuldrene af deres arbejde. Sikke en spændende bevægelse at være en del af!

Der var ét emne på dagsordenen, som også har optaget mange danske medlemmer. På mange måder var det et skelsættende møde, hvor vi skulle træffe nogle principielle beslutninger omkring kirkens ledelses- og styreform.

Der blev truffet en beslutning, som indebærer en centralisering af myndigheden i Generalkonferencen (GC), som for mig er bekymrende og fokuserer på kontrol og regler fremfor et tillidsfuldt samarbejde. Som omtalt i august udgaven af Adventnyt: ”Den gordiske knude“ står vi midt i en stor udfordring, og tilgangen til at fi nde løsninger ser ud til at være røget ind i en blindgyde.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

8

Unionen

En bevægelse med 21 mio. medlemmer har behov for organisation og struktur og dertilhørende retningslinjer for at kunne fungere.

Dette er ikke ukompliceret i en kompleks og udfordrende verden med store kulturelle og historiske forskelle.

Det er Annual Council, der er kirkens højeste autoritet imellem de 5-årige generalforsamlinger, og her træffes beslutninger for hele kirken. Vi må acceptere, at beslutninger ikke altid går efter min eller vores smag. Det er ikke noget nyt – der har altid været emner, hvor vi ikke er enige – endda langt vigtigere emner. I flæng tænker jeg på: treenigheden, Jesu natur, helliggørelsens rolle i frelsen, sidste generations syndfrihed, Ellen Whites autoritet, vegetar/kødspisning, fuldstændig afholdenhed – alle disse emner lever vi med i et trosfællesskab – uden at vi problematiserer det i hverdagen.

MEN HVORDAN FORHOLDER VI OS SÅ KONSTRUKTIVT ...

– når en beslutning om retningslinjer ikke passer til vores virkelighed? Årsagen, til at jeg og mange andre medlemmer i Danmark har udtrykt bekymring

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

ved Annual Council beslutningen, er, at den potentielt kan ændre den måde, vores kirke ledes på. Hvis GC ikke er enig i Unionens eller Divisionens håndtering eller fortolkning af at overholde retningslinjer, har GC nu mandat til at påvirke det lokale arbejde.

I klummen på bagsiden af bladet refererer jeg til Apostlenes Gerninger kapitel 15 som en løsningsmodel. Men jeg fi nder det interessant, at en af de beslutninger, de traf på apostelmødet i Jerusalem (svarende til GC session), var, at de skulle afholde sig fra kød ofret til afguder. Lidt senere, beskrevet i Første Korintherbrev kapitel 8, går Paulus imod den vedtagelse og siger, det er lige meget – for der findes jo ingen afguder, men kun én Gud (vers 6).

Interessant er det, at dette netop er et samvittighedsspørgsmål, og det anerkender Paulus og vil ikke insistere på én løsning, men bevarer enheden ved at skabe mangfoldighed.

Dette begreb (Unity in Diversity) omtaler bogen Evangelism af Ellen White med en hel sektion. Paulus vælger en pragmatisk løsning og siger, at det må være op til den enkelte, men tag henv syn til hinanden – også selvom det er et mindretal – så vi ikke ”bringer en broder til fald“.

Her tror jeg, der er nogle gode principper for os at trække frem i den nuværende situation. Mange af os er skuffede, mens vi i samme åndedrag må huske at nævne, at der også er medlemmer af kirken i Danmark, der er glade for beslutningen. Hvordan lever vi med det?

Hvordan omtaler vi hinanden, hvordan behandler vi hinanden? Må jeg foreslå en generøs attitude, en omgangstone, der omfavner mangfoldigheden i vores kirke og dermed modellerer, at enhed er et resultat af et fælles kald og et fælles mål, men enhed er ikke enighed i alt.

Til T jer, der har svært ved ordet ”mang-

foldighed“, så betyder det ikke ligegyldighed med doktriner, eller at ”alt er tilladt“ – men det afspejler det storsind, Jesus viste fejlende mennesker. Tænk, hvis medlemmerne af Adventistkirken i Danmark kunne være et foregangsfolk for, hvordan denne enhed tager sig ud! ”Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet“ (Hebr 12,3). Når jeg ser et andet menneske i menigheden, er det ikke min fjende. Det er min bror eller søster i troen, der er på vej – ligesom jeg selv er på vej. Enhed i Kristus ser andre gennem Guds øjne.

Enhed i Kristus ser andre som Guds børn, der fortjener værdighed og respekt.

Tænk, hvis vi alle kunne blive bedre til det.

NÆSTE SKRIDT Når det er sagt, står der stadig en uløst konflikt. Det hjælper ikke at feje den ind under tæppet, men den må frem på bordet og håndteres. Der er løbet meget vand i åen siden 2015, og tonen og argumenterne i ordinationsspørgsmålet er blevet mere konfronterende. Det bliver vi nødt til at italesætte og fi nde en løsning på. San Antonio afstemningen løste ikke problemet. Der er fortsat to lejre, der af samvittighedsårsager argumenterer for deres synspunkter. For et flertal af medlemmerne i DDU er det samvittighedskvaler ved at misrepræsentere Gud og formidle et forkert billede af, hvem Gud er. Det er frygten for, at almindelige danskere ikke vil have noget med kristendommen at gøre, fordi vi ikke udtrykker ligeværd – uden at det dermed skal tolkes, som at kulturen bestemmer over Bibelens lære.

Så snart jeg bruger ord som ligestilling og forskelsbehandling, dukker der straks nye tanker og motiver op i dit hoved, og nogen anklager mig for at fremme den feministiske frigørelse eller fremme homoseksuelles rettigheder. Men det er ikke sandt. Et klassisk

Unionen

9

Om du er kvinde eller mand, vil du blive velsignet af Gud, når du stiller dig til rådighed for ham, og han vil lade Helligåndens gaver strømme igennem dig til velsignelse og frelse for din omgangskreds.

eksempel på, hvor vanskelig kommunikation kan være, når vi hver især lytter efter ting, vi gerne vil høre, og tror vi hører. Her må vi tilbage til respekten for hinanden og tilliden.

Begge sider af debatten brænder for, at Bibelens ord må blive kendt i Danmark.

Begge sider ønsker at se mennesker komme til frelse.

Beslutningen i Battle Creek løser desværre ikke det grundlæggende problem, og derfor bliver vi ved med at italesætte det, men vi gør det indenfor kirkens sædvanlige kommunikationsveje og arbejdsgange.

Tilbage til forslaget, der var på agendaen i år for Annual Council. Et flertal har nu besluttet, at det er muligt at fratage tale- og stemmeret for de unioner, der ikke følger retningslinjerne. Annual Council besluttede at nedsætte fem opsynskomitéer, der for fem udvalgte områder – hvor ordination af kvinder er et af dem – skal sikre, at retningslinjerne bliver overholdt. Denne beslutning indeholder muligheden for at fforbigå Divisionens emvisi bedsmænd b

”Herren lede jeres hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed!“ 2 Thess 3,5

og direkte påvirke Unioner, og hvad der foregår her. Det er dette, der er bekymrende, og som radikalt ændrer den måde, vi er organiseret på.

Siden 1901 (hvor unionerne blev oprettet) har det været et ledende princip, at GC har ansvar for og udstikker de store linjer for mission samt koordinerer missionsarbejdet på verdensplan, så adventbudskabet når ud til alverdens hjørner og kroge, der endnu ikke har hørt adventbudskabet. GC er et serviceorgan for unionerne, hvor arbejdet udføres. Unionerne blev oprettet med egne generalforsamlinger netop for at forhindre GC i at blande sig i lokale forhold.

White skriver: “Det har været nødvendigt at organisere unioner, så Generalkonferencen ikke skal diktere over de enkelte konferencer“ (Manuscript 26, April 3, 1903).

Det næste naturlige skridt, der vil ske, er, at Divisionsbestyrelsen mødes i slutningen af november, og her vil vi drøfte mulige tiltag og måder at italesætte, at udfordringen ikke er løst med beslutningen fra Battle Creek. Næste skridt bliver unionsbestyrelsens møde i begyndelsen af december, hvor vi også vil drøfte, hvordan vi i DDU skal forholde os. Ledelsen i DDU vil fortsat arbejde med løsningsforslag og konstruktivt forsøge at afhjælpe den nuværende udfordring.

OG HVORDAN VEDRØRER DET MIG? I disse tider med sociale medier og livestreaming af møder får alle meget hurtigt informationer og holdninger om kirkens forhold. Det er godt, at der er åbenhed omkring sådanne ting, men...

... vi må hver især passe på ikke at blive optaget af ting, vi ikke kan løse eller blive frustrerede over en langsom proces.

Min anbefaling er at omfavne forholdet med bøn, at overlade denne diskussion til unionsbestyrelsen, evt. kontakte den med dine tanker og løsningsforslag. Du kan være forsikret om, at bestyrelsen og ledelsen arbejder videre med det. Jeg er ved godt mod og ser stadig håb forude.

Gud har ned igennem kirkens historie været vidne til langt større konflikter, men har igen og igen vist, at han fører os igennem vanskeligheder. Kirken er i Guds hånd, og der ligger den godt.

Hvad så nu? Din opgave er i den lokale menighed. Involver dig her. Hvis du er vred eller skuffet, så omdiriger dine følelser til noget godt lokalt. Gå ud og vis en bedre vej. Den Danske Union har en generalforsamlingsbeslutning om at ligestille kvinder og mænd i det pastorale arbejde, og det fortsætter vi med – inden for rammerne af, hvad gældende retningslinjer tillader. Vi kommer fortsat til at støtte vores kvindelige forstandere og præster. Vi kommer fortsat til at opmuntre unge kvinder og mænd til at læse teologi og følge Guds kald. Din opgave er at arbejde for, at Guds rige kan vokse ud fra din menighed og ud fra dit engagement.

Om du er kvinde eller mand, vil du blive velsignet af Gud, når du stiller dig til rådighed for ham, og han vil lade Helligåndens gaver strømme igennem dig til velsignelse og frelse for din omgangskreds.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

10

K-skolen · Vejlefjordskolen

Annonce

10

K-skolen Kurser om kristendom, kirke og kultur

For dig, der vil fordybe dig i Bibelens fortælling om Gud, enten for dig selv, i din cellegruppe eller din bibelstudiegruppe...

Eksempler på kursustilbud: • Daniels Bog • Romerbrevet • Tanker om døden • Helligånden og hans gerninger (brevkursus) Information om alle vores kurser og tilmelding på

kskolen.dk K-skolen er Adventistkirkens fjernundervisningstilbud, der fokuserer på at formidle Bibelens fortælling om Gud på en enkel og forståelig måde.

Henrik Jørgensen, leder, henrik@kskolen.dk / 45 58 77 70 Hanna Gudmunds

so n

,2 .g

Prøv Vejlefjord – det gjorde Hanna...

D er mange grunde til, at jeg valgte Vejlefjord. En af grundene er, at min far har gået her, og han forDer ttalte mig om alle de gode oplevelser, han havde. Man oplever et helt unikt fællesskab, og jeg ønskede aat være en del af det. Desuden var der mulighed for, at jeg kunne fortsætte som spejder og være med til mange andre fritidsaktiviteter. Plus at skolen ligger i et utroligt naturskønt område, som jeg sætter stor ppris på at færdes i.

Jeg har fået venner for livet hernede, og jeg kommer aldrig til at glemme alle de fantastiske oplevelser, jeg har været en del af. Atmosfæren her er helt speciel, og jeg nyder den i fulde drag. Derfor har jeg valgt at fortsætte med gymnasiet hernede efter 10. klasse, da jeg ikke havde lyst til at sige farvel endnu. Jeg ville ikke gå glip af så mange unikke øjeblikke, som jeg ikke har mulighed for at opleve andre steder.

Man har mulighed for at være en del af så mange forskellige spændende projekter, som både involverer kirken og skolen, og har mulighed for selv at præge det. For mig betyder det utroligt meget, at der er trygge rammer, men stadig en frihed til at bestemme sin egen dagligdag, og Vejlefjordskolen giver mig gode muligheder for det.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Vejlefjordskolen

Vejlefjord har brug for

DIG

11

Vejlefjordskolen har gennem en årrække klaret sig godt økonomisk. Sådan er det desværre ikke længere!

Statstilskuddet er gennem flere år blevet udhulet, og lige nu er elevtilgangen faldende. Især gymnasiet behøver kirkens og medlemmernes fulde opbakning.

Vi har brug for ALLE unge, der kunne tænke sig at tage en studentereksamen hos os!

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Vejlefjordskolen

Rundt omkring her i bladet fortæller nogle af skolens elever, hvad de synes om Vejlefjord – og hvad man efter deres mening går glip af, hvis man som ung syvendedags adventist bliver hjemme.

Holger Daugaard er uddannet biolog og rektor for Vejlefjordskolen. Han holder af at se på fugle og være i naturen.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

12

Tema: Jesus rører mit hjerte

HAPPYHAND Hvordan møder man bedst sine medmennesker, og hvordan fortæller man dem om Jesu store kærlighed, så det griber dem dybt i hjertet?

Det har jeg ofte tænkt på...

Tekst: Else Pedersen / Foto: HappyHand Aalborg

J

eg har igennem livet været i kontakt med rigtig mange mennesker både som præstekone og som sygeplejerske.

Jeg har ofte fundet, at den bedste måde at røre et andet menneskes hjerte på er ved at give tid, opmærksomhed, venlighed og kærlighed samt praktisk og materiel hjælp.

Et af mine yndlingsvers i Bibelen står i Es 58,7-8a: ”ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden…“ Det er netop grundtonen i HappyHand i Aalborg. Vi er der for andre mennesker. Når du træder ind ad døren i HappyHand møder dit øje pæne genbrugsting til rimelige priser. Du møder hyggehjørner, hvor du kan drikke kaffe, te og nyde en småkage. Disse ting kan du også finde i andre genbrugsbutikker, men HappyHand er alligevel anderledes.

Der er skriftsteder på væggene, og der står kristne bøger og litteratur, som folk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

kan tage. Vi har haft den glæde, at vores kunder har taget over 1.100 eksemplarer af bogen: ”Historien om Jesus“.

ØNSKER OM FORBØN Vi har også et hjørne, hvor du kan sidde i ro og skrive et bønneønske og lægge det i et lille aflåst skrin. Igen bliver jeg rørt langt ind i mit hjerte, når jeg læser disse forbønsønsker. Sidst jeg tømte æsken, var der bl.a. ønske om forbøn fra to unge på Aalborg Katedralskole, som havde nogle personlige problemer – forbønsønsker er der mange af. Nogle af vores kunder ønsker også at tale og bede sammen med præsten eller en af os. Der ligger en anden genbrugsbutik ikke så langt fra HappyHand, og en af damerne der har fortalt mig, at de henviser til os, hvis en af deres kunder ønsker en samtale med en præst.

HJÆLP TIL ANDRE Rundt om i butikken hænger der plakater, som fortæller, hvor denne måneds

overskud går til. Der er megen nød i verden, og vores kunders hjerter påvirkes til at hjælpe mennesker, som har det svært andre steder. Jeg tror, de fleste af vores kunder kender navnet ADRA. Vi har en del stamkunder, og det er altid hyggeligt at hilse på dem. Næsten dagligt kommer en ældre herre. Han kan bruge timer på at snakke, drikke kaffe og spotte de gode ting. Der er også de unge piger, som bruger vores hyggehjørne som cafe. Jeg bliver altid så glad, når jeg hører deres snak og latter.

Livet er gået i hårdknude for mange mennesker, men mit håb og min bøn er, at vi i HappyHand i Aalborg må være med til at give Jesu kærlighed videre, så at de mennesker, som vi kommer i berøring med, må se en flig af Jesu store kærlighed.

Else Pedersen er gift med John og nyder at bruge en del af pensionisttilværelsen i HappyHand i Aalborg.

Tema: Jesus rører mit hjerte

13

KNUST ... TRYG ...

... lykkelig Det er ikke altid let at vokse op som kristen. Skal man gå på kompromis med sin tro, eller skal man være uden for fællesskabet. Ofte kan det være svært at finde en balance.

Tekst: Linea Christiansen / Foto: iStockphoto.com

J

eg cyklede langsomt op ad bakken.

Jeg var meget trist. Det var en af de dage, hvor alting var gået galt. Jeg husker ikke specielt, hvad der var sket den dag, men den lignede nok de andre dage. Mobbet og holdt udenfor. Jeg havde tydeligt mærket, at jeg var anderledes og ikke velkommen i fællesskabet.

Jeg cyklede ind i skoven. Her kom der næsten aldrig nogen, så her kunne jeg være i fred. Jeg drejede ind på en grussti og gik så langt ind i skoven, at jeg var sikker på, at ingen ville se mig. Her faldt jeg ned på knæ og fortalte det hele.

Det var, som om Gud talte til mig. Han fortalte mig, at uanset hvad, ville han altid elske mig. Han ville altid være der for mig. Han mindede mig om, at jeg var uendeligt meget værd, uanset hvad de andre sagde.

Han mindede mig om, at jeg en eller anden en dag ville kunne bruge mine erfaringer.

Gud vil så gerne hjælpe os, når vi har det svært. Han har styr på det. Han ved præcis, hvad vi kæmper med. Han har selv levet her og kender til de problemer, vi har. Han var selv hadet af andre og måtte igennem de sværeste situationer. Derfor kan han hjælpe os.

Når det er svært at være kristen, føler han med os. Han ved præcis, hvordan vi har det, og han ønsker at hjælpe. Han kan hjælpe. Han vil hjælpe, hvis vi beder ham om at gøre det.

Da jeg rejste mig op igen, var jeg lykkelig. Lykken strømmede igennem mig, da jeg cyklede ned ad bakken og ud af skoven på den anden side. Jeg havde fået styrken til at gå igennem mobningen. En styrke, jeg ikke havde i mig selv.

Går du igennem noget svært, vil jeg opfordre dig til at lade Jesus være din ven, som du kan fortælle alting. Ja, selv det mest personlige, og præcis som du føler det. Han vil så gerne trøste dig, når du har det svært. Opmuntre dig, når alt ser håbløst ud.

Hvis du ikke har givet ham en chance, så giv ham en.

Han ønsker at give dig styrken til at komme videre, præcis som han hjalp mig.

Han vil altid være der for dig.

Vil du lade ham?

Linea Christiansen er 17 år og går på Nyborg Gymnasium. I dag har hun nogle gode venner i skolen og nyder at være en del af ungdomsfælleskaberne i Nyborg og Odense adventistkirker.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

14

Tema: Jesus rører mit hjerte

”Gud inspirerer mig til at give videre, så hjerter røres.“ Det er den titel, der blev givet mig som forberedelse til denne artikel...

Tekst: Carl-David Andreasen / Foto: iStockphoto.com

D

Mindre sikker

– mere berørt

a jeg for mange år siden gik i skole på Newbold College, havde vi mange forskellige fag, som på hver deres måde skulle hjælpe til at kende og forstå Bibelen. Og uddannelsen skulle hjælpe til ikke kun at kende og forstå det kristne budskab. Den skulle også hjælpe os til at videregive evangeliet i forkyndelsen og i livet.

Et af de fag, som særligt interesserede mig, var ”Systematisk teologi“. Først tænkte jeg det som tørt og teoretisk, men da vi kom i gang med faget, oplevede jeg det som spændende og udfordrende. Vi lærte om den kristne tro og lære, om etik og om kristen tænkning og teologiens praktiske indhold. Jeg fandt det spændende at lære om, hvordan Bibelens ord skabte og formede den tro og lære, som var givet videre til os fra evangeliets og apostlenes dage, og som vi nu skulle give videre.

På en måde hjalp faget mig til en troens vished. En overbevisning. En sikkerhed.

BAGSIDEN VED SIKKERHED

Carl-David Andreasen har arbejdet som præst i Adventistkirken i Danmark i godt 40 år indtil pension i 2015.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Den overbevisning og sikkerhed, jeg tog med mig fra skolebænken, har ikke været forgæves. Jeg tror, den har været som en ballast i troens liv. Men jeg har siden oplevet, at troens sikkerhed kan få en trist bagside.

Den kan gøre ufølsom og bedrevidende overfor mennesker, som tænker og tror anderledes end mig og os.

Tema: Jesus rører mit hjerte

Og troens sikkerhed kan gøre os ufølsomme overfor de berøringer, Gud ved sit ord og ved sin Ånd ønsker at røre os med, mens vi bevæger os gennem livets stadige forandringer.

Vi kan blive mindre lyttende til Guds berøring.

Jeg ser også den bagside, når jeg tænker på, hvordan troende mennesker ned gennem kirkens historie har kæmpet for ”sandheden“ i en sådan grad, at kampen gjorde ondt ved mennesker.

Nogle troende blev hårde i deres sikkerhed, og andre troende blev gjort sårbare i kampen om ”sandheden“. Tydeligst ser jeg den triste bagside ved troens sikkerhed i evangeliets historie om, hvordan mennesker i formastelig sikkerhed angreb og afviste Jesus og slæbte ham til korsfæstelsen.

MINDRE SIKKER OG MERE BERØRT Mødet med livets omskiftende omstændigheder og mødet med medtroendes tanker om troen og troens liv har gjort mig mindre sikker, og jeg tror: mere lyttende. Det er blevet vigtigere for mig at se resultatet af min tro, ikke som sandheder og løsninger og rigtige svar. Jeg ser troen, ikke som den rette forståelse af Guds ord, men mere som ”vinduer“, der giver mig en udsigt, som hjælper til at møde troen og livet og Gud.

LAD MIG PRØVE AT FORKLARE: Og her kommer jeg til anden del af den opgave, der blev givet mig til denne artikel: ”Noget om, hvordan du giver det, der rører dit hjerte, videre i din forkyndelse og sjælesorg.“ For mig har usikkerheden ikke betydet et tab, men en begyndelse på en opdagelsesrejse i tro.

I Første Kongebog kapitel 18-19 finder vi to fortællinger om Elias: styrkeprøven på Karmels bjerg og åbenbaringen på Horebs bjerg. I virkeligheden er det en fortælling, der er delt over to kapitler.

Den første del slutter med en overbevisende sejr og sikkerhed – vel en troens sikkerhed, da Gud svarer Elias’ bøn på Karmels bjerg og tænder ilden på altret.

Men fortællingen er ikke slut. Den fortsætter overraskende med Elias’ flugt ud i ørkenen. Sikkerheden holder ikke, og fortvivlet beder Elias Gud om at tage hans liv. Og hvordan svarer Gud så bønnen fra Horebs bjerg?

Den Gud, som tidligere havde svaret ved at sende ild mod brændofret på Karmels bjerg sender nu en voldsom storm, så et jordskælv, og så igen ild. Men Herren er ikke i stormen, og ikke i jordskælvet, og ikke i ilden. Efter ilden lød der

15

”en sagte susen“, og her var Herren. Og her mødte Gud Elias, og her hørte Elias Guds tale.

I fortællingen ser jeg en pointe, at ...

... Guds berøring når os, ikke når Gud råber højst, men når vi lytter mest.

Og mange eksempler fra Bibelen og kirkens historie kan fortælle, at sikkerhed, også troens sikkerhed, kan gøre os ufølsomme for Guds berøring, men i stilheden og i refleksionen berøres vi.

I evangelierne fi nder jeg mange beretninger om troende, som kom til Jesus for at få hans svar på spørgsmål, så man kunne afklare, hvad der var rigtigt.

Oftest svarer Jesus ved at stille et nyt spørgsmål. I stedet for at give nogle ret og andre uret, sendte Jesus mennesker til eftertanke og refleksion. Jesus vidste, at den, som fi k ret alt for let, ville bruge retten til kun at have ret med.

Derfor: Mit mål i troens liv og i min forkyndelse og sjælesorg er at få øje på og videregive sandheden i den storhed, som åbenbarer Gud, og som blev vist os tydeligst i Jesus.

Hos ham er tjenesten større end magten, kærligheden større end retten og nåden størst og først.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

16

Tema: Jesus rører mit hjerte

PINSEDAG

En éngangsbegivenhed?

Det kan både være opmuntrende og deprimerende at høre historier fra det store udland, hvor tusindvis af mennesker bliver døbt.

Det efterlader os med en ubegribelig tak for det, Gud gør, og med en stor undren omkring, hvorfor vi ikke ser det i ”vores del af verden“.

Er det, fordi Gud ikke længere rører ved vores naboers hjerter?

Er vores del af verden så sekulariseret, at han ikke længere kan trænge igennem?

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Tema: Jesus rører mit hjerte

17

Tekst: Thomas Rasmussen / Foto: iStockphoto.com

REGEL ELLER UNDTAGELSE? Når vi stiller os selv disse spørgsmål og leder efter svar i Bibelen, fi nder vi ofte beretningen i ApG 2, hvor Peter holder sin prædiken på pinsedagen og enhver evangelists drøm går i opfyldelse: ”Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: ’Hvad skal vi gøre, brødre?’“ (ApG 2,37). Det er jo netop det, vi længes efter. Efter en vellykket møderække eller en inspirerende kampagne flokkes mennesker til Kristus. På pinsedagen blev 3.000 mennesker døbt, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der var fest både i Jerusalem og i himlen (Luk 15,7). Men er det ikke tankevækkende, at det altid er den beretning, vi læser? Er det mon fordi, det er den eneste, vi har?

Når vi læser resten af Det Nye Testamente, lader det ikke til at være sådan, det foregår. De fleste beretninger handler om enkeltpersoner eller små grupper, der kommer til tro. Tænk på Filip og hofmanden (ApG 8) eller Peter hos Cornelius (ApG 10). Læs om Barnabas’ og Paulus’ erfaring på Cypern, hvor statholderen bliver omvendt (ApG 13), eller om Paulus’ oplevelse i Athen, hvor ”nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt dem Dionysios, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og en kvinde, der hed Damaris og flere andre“ (ApG 17,34). Det er hverken mødeserier eller store kampagner.

Det er beretninger om utrætteligt arbejde for at overbevise de mennesker, som kan overbevises om Jesu død og opstandelse.

Og uanset om det er flere tusinde, som i Jerusalem, eller det kun er nogle få i

Athen, så bliver alle beretningerne gerne skrevet ned, så vi kan lære af deres es erfaringer.

ET LØFTE, IKKE EN OPSKRIFT Når Gud rører ved menneskers hjerter, er der ikke én bestemt opskrift. Gennem Apostlenes Gerninger er der ofte kun én fællesnævner, og det er, at Jesus bliver forkyndt. Derefter bliver Helligånden udgydt (og det sker ikke engang altid, jf. ApG 8,12-17). Men er det ikke netop løftet, der blev givet på den første pinsedag? ”Peter svarede: ’Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på’“ (ApG 2,38-39).

Løftet handler om Guds trofasthed, at han tilgiver til alle tider, uanset hvem der spørger. Han bliver ved med at kalde på sine børn, uanset hvor de er. Han bliver ved med at røre menneskers hjerter, indtil den dag han kommer igen.

Den første pinsedag efter Jesu opstandelse er ikke en begivenhed, der gentager sig igen og igen, ligesom hans opstandelse heller ikke er det. Vi mindes det hvert år. Men vi gentager det ikke.

Og det kan vi ikke, fordi vi kan ikke genskabe de forhold, der var til stede.

Jesus var lige blevet korsfæstet. Peter talte til en stor forsamling jøder, som allerede var dybt forankret i deres tro på Gud. Og det skete den samme dag,

som Jesus blev indsat som konge i den himmelske helligdom, og Helligånden blev udgydt over hele jorden (Åb 5,6), ligesom han havde lovet det (Joh 14,25-26).

GUD RØRER STADIG VED MENNESKERS HJERTER Det, vi kan gøre, er at blive ved med at fortælle historien om Jesus til de mennesker, vi omgås. Vi kan blive ved med at leve et kristent liv, som vidner om den Kristus, der døde og opstod. Vi kan vise mennesker omkring os, at vi har et håb om en bedre fremtid, fordi vi tror, han snart kommer igen. Og vi kan holde fast i det løfte, som blev givet på den første pinsedag efter opstandelsen, at han bliver ved med at kalde på os.

Uanset hvor sekulariseret vores samfund bliver. Uanset hvor meget ondskab, der er i verden, så er der altid en ven eller en nabo, hvor Gud har brug for dig til at vise hans kærlighed og til at fortælle historien om Jesus. Lad os blive opmuntret af historierne, hvor mange bliver omvendt, men lad os ikke tro, at det er den eneste opskrift. Ligesom Gud rørte dit hjerte, kan han bruge dig til at røre hjerter omkring dig.

”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord“ (Rom 10,17).

Thomas Rasmussen er præst i Adventistkirken og studerer på Andrews University i Michigan, USA. Han er gift med Tabita, og sammen har de to drenge, Lukas (4) og Philip (2).

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

18

Tema: Jesus rører mit hjerte

Matheus er fra Brasilien. Han er i Danmark, fordi han blev rørt af Gud til at være missionær.

Drømmen om at være

missionær Tekst: Line Nielsen, interview med Matheus da Silva / Foto: Matheus da Silva

S

om barn og teenager blev jeg interesseret i at vide, hvem Gud er. Jeg begyndte at læse i Bibelen – men forstod ingenting. Det jeg forstod var, at Gud var nær. Jeg kunne mærke hans tilstedeværelse, og det tiltrak mig enormt, at vi kunne komme en nær, som var så meget større end os.

Min interesse for Bibelen voksede, og jeg læste i den, selvom jeg ikke forstod den.

Jeg bad til Gud på den naive, barnlige måde, og jeg kunne mærke, at han svarede mig. I små ting kunne jeg mærke, at han interesserede sig for mig og min verden.

I gymnasietiden havde jeg en lærer, som var syvendedags adventist. En dag inviterede han mig i kirke. Imens vi kørte i bilen, fi k jeg lov til at holde hans bibel. Bagest, inkluderet i Bibelen, var der nogle bibelstudier under forskellige temaer. Jeg begyndte at læse om helvede.

Matheus da Silva er præst for de fynske menigheder og optaget af, hvad man kan gøre udadrettet.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

HELVEDE Som barn havde jeg hørt om helvede, og det havde gjort mig bange. Så selvom jeg også havde fred, så lå det med helvede inde bagved og rumsterede. Men nu kunne jeg læse, at helvede ikke var et sted, hvor man brændte for evigt. Det var første gang, at jeg havde hørt det.

Jeg spurgte ham, hvorfor de troede det – for det står jo i Bibelen, at man brænder i et evigt helvede?

Han tilbød mig bibelstudier, for han sagde, at vi ikke kunne nå alt i bilen. I tre måneder studerede vi hver sabbats eftermiddag.

Samtidig med, at han var min lærer, læste han selv teologi på et adventistuniversitet. Han skulle på dette tidspunkt arbejde med den praktiske side med nogle evangeliske møder. Så de næste tre måneder var jeg stort set med til alle hans møder.

Billederne er fra Taiwan Adventist International School. Herunder: Skolekoret.

Modsatte side (fra oven): Matheus sammen med elever fra skolen. Afslutningsceremoni efter gymnasiet.

Tema: Jesus rører mit hjerte

Nu røg jeg ind i en identitetskrise med bekymring og følelsen af at være bedraget. For jeg lærte jo noget, som var anderledes end det, jeg altid havde troet. Hvad var rigtigt?

19

se færdig. Så tog jeg til Norge igen for at være missionær, og jeg tog også min mastergrad i Norge. Herefter blev der en ma anledning til at være bibelarbejder i Vian borg.

Og efterfølgende arbejdede jeg på bo en adventistskole i Taiwan.

I Taiwan fi k jeg virkelig et stærkt indtryk try af Guds kærlighed til dem, der aldrig dr har hørt om ham – og jeg hørte deres re beretninger om, hvordan Gud havde d hjulpet dem – selvom de ikke havde bedt.

De oplevede ham uden at kende b ham.

Og de blev så begejstrede, når de h hørte om Jesus. I buddhismen får man h kun selv noget tilbage, når man først k gør noget. g

Jeg bad til Gud. For enten var der et evigt helvede, eller også var der ikke. ke.

Der kunne jo ikke være en middelvej. ej.

Jeg læste Bibelen mere – og fi k svavaret der. Samtidig gav Gud mig fred di forhold til helvede. Og hvis syvenendedags adventisterne havde fundet det det bibelske syn på helvede, så havvde de nok ret i andre ting også. Så jeg holdt op med hele tiden at forrsøge at bevise, at min lærer var forrkert på den, og var i stedet åben n for at høre og for at lære. Jeg ople-vede, at jeg var tæt på Gud, og att jeg fi k svar, når jeg bad. Selvom Bibelen var svær at læse, så gav Gud mig sikkerhed for, at det var det rigtige, jeg gjorde.

GUDS SVAR Jeg tænkte, at jeg ville læse teologii for at lære noget mere om Gud og for at arbejde i kirken. Jeg var nu på universitetet og næsten færdig med første år på lærerstudiet. Jeg ville bede Gud om svar.

Jeg ville gerne arbejde som lærer – men jeg var også tiltrukket af at blive præst.

Jeg bad Gud om et klart tegn. Det var sabbat den dag, og efter solnedgang skulle vi have nogle timer på universitetet. Jeg var dog i en anden by, hvor jeg deltog i et evangelisk program, og jeg kunne ikke nå frem. På studiet gik jeg sammen med en ganske voksen kvinde, og vi snakkede sammen næsten hver dag. Så der var absolut ingen grund til, at hun skulle ringe til mig. Vi havde heller ikke mobiltelefoner på det tidspunkt, og det var dyrt at ringe. Men nu bad jeg Gud om, at hun måtte ringe til mig, hvis det var hans vilje, at jeg skulle læse teologi.

Hun ringede. Og det var klart for mig, at det var Guds svar til mig. Senere spurgte jeg hende, hvorfor hun havde ringet – uden at hun vidste om dets betydning for mig. Det vidste hun egentlig ikke rigtigt... hun fi k bare lyst til at høre, hvordan jeg havde det. Bagefter fortalte jeg hende, hvorfor jeg spurgte.

De syntes, at det var helt fantastisk, at Gud giver sin kærlighed til os, og at vi bare skal acceptere og tage imod ham.

MISSIONÆR Nu fortsatte min rejse for at finde ud af, hvem Gud er, og hvilket forhold vi kan have til ham. Jo mere jeg læste, jo mere kunne jeg mærke hans holdning i mit liv. Jeg fi k ønsket om at være missionær for Gud. Først var jeg med i forskellige programmer i min adventistmenighed.

Men jeg ville mere – jeg ville være volontør i udlandet.

Jeg fi k mulighed for at blive præceptor og hjælpepræst på Tyrifjordskolen i Norge i to år, hvorefter jeg tog tilbage til Brasilien for at gøre min uddannel-

Jeg voksede meget af at se den proces i deres liv.

Med disse erfaringer i livet brænder jeg stadig for at være missionær. Jeg sagde ja, da jeg i 2017 blev spurgt om at komme til Danmark, fordi der i Danmark er behov for nogen, der har lyst til at arbejde for kirken.

Jeg vil gerne bidrage til, at menneskers hjerter bliver rørt af Gud – for mit eget hjerte er rørt af ham!

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

20

Tema: Jesus rører mit hjerte

At røre

BØRNS HJERTER Tekst: Christina Neesgaard / Foto: Lukas Fisher

V

i som kirke kan røre børns hjerter åndeligt, fysisk og mentalt.

Kort skitseret tænker jeg: Åndeligt ved at åbne Bibelen sammen med dem og videregive det budskab og den livsvisdom, den indeholder. Fysisk ved at sætte fokus på sundhed, og mentalt ved at sørge for trivsel.

JESUS RØRTE BØRNS HJERTER I Bibelen er der flere eksempler på, hvordan Jesus rørte børns hjerter. Det er beskrevet, at børnene var i menneskemængderne, der lyttede til hans fortællinger, og at han helt konkret viste en dreng, at hans madpakke kunne blive til glæde og gavn for tusinder af mennesker (Joh 6,1-13). Jesus satte ord på, at børnene var vigtige, da disciplene ville jage dem væk fra ham. ”Børnene tog han i sin favn, lagde hænderne på dem og velsignede dem“ (Mark 10,13-16).

MIT BARNEHJERTE BLEV RØRT Min egen oplevelse af, hvordan mit barnehjerte voksede op og blev rørt i Silkeborg menighed, ligger meget til grund for min lyst til at engagere mig i både bibelklub og spejderarbejdet. Jeg husker at blive mødt med knus og kram, og voksne der gav sig tid til at tale med en.

At jeg kun sjældent sad med mit farvekort hos min familie, fordi man blev inviteret til at sidde og male hos andre. At jeg var med i et fællesskab, hvor der blev brugt tid med hinanden udover kirketiden. Kirken blev en udvidet familie og et stærkt netværk med gode venskaber, opmuntring og tryghed.

Kirken som en udvidet familie erfarede jeg senere som en stor gave, idet muligheden var der for at opsøge et nyt trygt fællesskab, hvor man havde noget til fælles uden på forhånd at kende hinanden, når man flyttede væk fra familie, venner og tidligere menighed.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

ALLES OPGAVE AT RØRE BØRNS HJERTER Jeg nærer et stort ønske om, at de børn, der vokser op i vores kirke i dag, skal få oplevelsen af, hvilken gave vores fællesskab er. At de skal føle glæden ved at være i et kristent forum, hvor man kan diskutere tro, respektere meninger, opleve støtte, når hverdagen er svær, føle begejstring, når der løftes i flok, og få livslange venskaber. At det er vigtigt, at vi kan hjælpe og tage os af hinanden og være lige så rummelige, som Jesus var.

Man behøver ikke at være specifi kt engageret i børne-, ungdoms- eller spejderarbejdet for at røre børns hjerter.

Alle, der sender et barn et smil, tager sig tid til at tale, lytte eller lave sjov, som lader barnet vide, at det er til glæde og gavn og ønsket i fællesskabet, er med til at fremme trivslen og øge sandsynligheden for, at børnene vælger det kristne fællesskab i menighedsfamilien.

At røre børns hjerter i kirken er vigtigt, for at der i fremtiden er nogen til at fortsætte fællesskabet. Det er alles opgave at tage børnene i deres favn ligesom Jesus!

Christina Neesgaard er gift med Claus, mor til tre og fysioterapeut.

Tema: Jesus rører mit hjerte

21

Hun var død. Da det skete, var det, som mit hjerte stivnede.

Jeg kunne nærmest mærke kulde omkring det, og det føltes, som det næsten ikke kunne slå mere.

Jeg havde håbet, at jeg kunne nå at få Jesus med hjem til min datter – inden det var for sent...

Jesus sagde ”Frygt ikke, tro kun!“ Mine ører hørte det – måske tilmed hans lyse stemme... men mit hjerte kunne ikke gribe det. ”Talitah kum!“ Da skete det – min lille pige rejste sig op!

Jeg gispede – og det var, som om mit hjerte hoppede over flere slag af glæde!

Jesus er Gud! Han giver liv!

Line Nielsen over Mark 5,21-43 do Theo

r Müller, 3

.g

Prøv Vejlefjord – det gjorde Theodor...

Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg gerne villet gå på Vejlefjord. Jeg havde på forhånd aftalt med en masse venner om at skulle gå dernede, så en del af årgangen, jeg startede med, kendte jeg på forhånd. At skolen er en adventistskole, var selvfølgelig også en kæmpe fordel. Det var nemlig noget af det, der betød rigtig meget for mig, da jeg i 9. klasse skulle vælge gymnasium.

Opholdet her har betydet, at jeg har lært flere unge adventister og generelt flere unge mennesker att kende. Jeg har også fået en kæreste og nogle rigtig gode forhold til rigtig mange mennesker. Det er nogle sociale forbindelser til andre mennesker, som jeg regner med at kunne bruge resten af mit liv. Både de mennesker, jeg kendte i forvejen, og dem jeg har lært at kende på skolen, er nogle venskaber, der er meget vigtige for mig. Når man går på Vejlefjord, er man jo sammen med andre unge mennesker hele tiden, hvilket betyder, at hvis man vil have det bedste ud af det, må man altså være lidt social.

Man går glip af rigtig mange relationer til andre unge adventister, hvis man ikke går på Vejlefjord. Fællesskabet er nok et af de største tab ved ikke at tage på Vejlefjord som en ung adventist. Efter disse tre år forestiller jeg mig, det kan være lidt svært at skulle knytte bånd til en hel gruppe, der kender hinanden så godt, som man gør efter et par år på Vejlefjord.

Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men hvorfor vente tre år, når man bare kunne have gjort det på Vejlefjord?

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

22

Tema: Jesus rører mit hjerte

JESUS

rørte mit hjerte – det førte mig til Adventistkirken Tekst: Line Nielsen, interview med Sonja Bäckström / Foto: HASDA

For Sonja begyndte det med adventismen for alvor med Knud, som hun blev gift med i 1965, så derfor begynder denne historie med Knud.

KNUD FINDER SABBATTEN Knud var ikke opvokset i et troende hjem, men var selv blevet troende og hørte til i Frelsens Hær. Han var uddannet konditor i København, men blev senere ansat hos Frelsens Hær, hvor han var aktiv med ungdomsarbejdet. Han var kommet til Ringsted for uddannelse i ungdomsarbejdet. Og hvad laver man, når man er alene ungkarl i Ringsted?

Knud læste i Bibelen. Og her finder han selv ud af, at sabbatten er den bibelske hviledag. Knud anede ikke, at der var nogen, der holdt sabbat, men han begyndte selv at gøre det. En lørdag kom en af Frelsens Hærs ledere hjem til ham og spurgte, hvorfor han bare var hjem-

Sonja Bäckström hører i dag til Silkeborg menighed. Hun nyder bl.a. børn og børnebørn og at rejse med sin mand, Bill (Sonja mistede Knud i 1991).

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

me. Knud svarede, at det var fordi, det var den bibelske sabbat. Det kunne lederen slet ikke forstå.

Fra Ringsted flyttede Frelsens Hær Knud til tjeneste i Ribe. I Ribe havde nogle andre af de unge fra Frelsens Hær fået nys om, at der var nogle foredrag om Martin Luther. 'Det er da noget for dig, Knud,' havde de sagt, 'skal du ikke med?' Det vidste Knud ikke lige. Men da han alligevel besluttede sig, besluttede han sig også for at have sin Frelsens Hær uniform på. Foredraget blev holdt af Johann Thorvaldson, og han havde da kigget lidt, da han så Knud i sin Frelsens Hær uniform.

Knud blev ved med at gå til møderne – og fandt også ud af, at de holdt sabbat! Det var jo fantastisk! Men alligevel var Knud så glad for ungdomsarbejdet, at han fortsatte sin tjeneste hos Frelsens Hær.

Knud blev herefter forflyttet til Holstebro. I Holstebro havde man gang i at bygge en adventistkirke. Nogle fi k spurgt ham, om han ikke ville med hen og se kirken, når den skulle indvies. Det ville Knud gerne – igen med sin Frelsens Hær uniform på. Og tænk engang, da han kom ind i kirken, så var det Johann Thorvaldson, som talte! Det gjorde indtryk. Både på Knud og på Johann og Johanns kone Irmgard. Disse tre blev rig-

tig gode venner. Knud besluttede også, at han ville døbes, men hans Frelsens Hær venner talte ham fra det.

JEG BLIVER FORELSKET For mig var det Holstebro kirke, som var mit første møde med adventismen. Jeg boede på det tidspunkt hos min mor og far i Holstebro. Far var tømrer. Når han havde været på værkstedet en hel dag, så gik han altid en tur. På turen kom han forbi nogen, som var ved at bygge en lille kirke – og som tømrer interesserede det ham vældig meget. En dag kom der en ud og spurgte ham, om han ikke ville med ind og se. Det ville han selvfølgelig vældig gerne. Da han kom hjem, kunne han fortælle, at det var nogle særlige mennesker, der var ved den kirke.

For det første arbejdede de frivilligt for at bygge den. Og for det næste holdt de søndag om lørdagen.

Jeg havde selv været med i Frelsens Hær, fra jeg var lille. I mine sene ungdomsår kom jeg ikke så aktivt – selvom jeg altid har troet på Gud. En dag kom min mor hjem og fortalte, at hun oppe hos bageren havde set en flot ung frelsens hær mand – om jeg da ikke ville med hen og møde ham hos Frelsens Hær. Det ville jeg ikke i første omgang... men så lod jeg mig alligevel overtale. Det var nærmest forelskelse ved første blik!

Tema: Jesus rører mit hjerte

På det tidspunkt kendte jeg intet til Knuds tanker om sabbat og møderne med adventisterne, blot hans engagement med Frelsens Hær. De forflyttede nu Knud til Næstved, og vi besøgte hinanden hver 14. dag. Jeg lægger mærke til 2 blade, Sundhedsbladet og Tidernes Tegn, som medlemmer fra Holstebro menighed blev ved med at sende. Knud taler om, at han ikke ønsker de blade mere. Men de kommer trofast.

JEG BLIVER DØBT Men jeg fortalte hverken Knud eller menigheden det. Jeg ringede til Jens Arne Hansen, som var præst. Så den kommende sabbat blev det oplyst, at der ville være dåb den følgende sabbat – og at jeg ville blive døbt. Hele menigheden blev så rørt! Og jeg var så glad, da jeg blev døbt i april 1972.

ELSKET IND I MENIGHEDEN UD AF MIT GODE SKIND Vi er nu blevet gift, og Knud bliver forflyttet til Holbæk. På det tidspunkt er han i gang med et Korrespondancekursus, og han møder Mogens Bakke. Nu vil Knud døbes – og jeg er ved at gå ud af mit gode skind! Og Knud vil gerne til Holstebro, fordi han synes, at det er der, det hele startede. Hver eneste sabbat gik jeg med i kirke hos adventisterne – men kun for husfredens skyld. Jeg havde bestemt ikke lyst! Selvom jeg kom til at erfare, at jeg nærmest blev elsket ind i kirken – de var bare så søde, og jeg kunne slet ikke forstå, at mennesker kunne være så søde.

Jeg læste også selv i Bibelen. Og jeg tænkte, at det med, at sabbatten var blevet lavet om til søndag, og at børnene skulle døbes – det måtte jeg søge svar på. Men jeg kunne ikke fi nde det. Så jeg troppede op hos folkekirkepræsten.

Jeg oplevede virkelig, at jeg blev elsket ind i menigheden. Og jeg oplevede, at mange bad for os og for vores økonomi, som var meget stram. Faktisk havde vi ikke råd til vores husleje på 1.200 kr., og mad fi k vi hos mine forældre. En dag, hvor Knud var alene i kirke, så havde de lagt penge i hans lomme. Da han kom hjem, fandt han, at der var 1.050 kr. Vi var meget taknemmelige. Alligevel talte vi med hinanden om, at det var underligt, at når vi nu manglede 1.200 kr., så gav Gud os 1.050 kr. Om aftenen ringede det på døren. Det var menighedens kasserer. ”Jeg ved, at du fi k penge fra menigheden i dag,“ sagde han, ”men jeg havde ingen penge da, så dem får du

23

nu.“ Og så gav han os en check på 150 kr. Vi var meget glade og rørte – både over vores kære menighed og over Gud, som leder mennesker til at have omsorg for andre.

JESUS KOMMER SNART Dette skriftsted har fulgt mig lige siden, jeg blev konfi rmeret:

”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak“ (Fil 4,6).

Min præst dengang var meget troende. Han fortalte, at når alle havde hørt om Jesus, så ville han komme igen. Jeg tænkte, at det ville tage uendelig lang tid inden alle havde hørt om Jesus... Sådan tænker jeg ikke mere – med alle de muligheder, vi har for at kommunikere i dag, så kan Jesus komme meget snart!

”Min mand er blevet adventist,“ sagde jeg, ”og det synes jeg bestemt ikke om. Men jeg vil gerne følge Bibelen. Så kan du ikke finde det til mig om søndag og barnedåb,“ spurgte jeg. ”Det kan jeg ikke,“ sagde præsten. Det gjorde et enormt indtryk på mig, og i det øjeblik vidste jeg, at jeg skulle være adventist.

Adventistkirken i Holstebro fra HASDAs arkiver.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

24

Tema: Jesus rører mit hjerte

ViViændrer planterverden håb og–høster et liv ad udvikling gangen

Det er en stor glæde at give til andre.

At se én, man holder af blive overrasket, glad, taknemmelig.

Julen er også en tid for at give til dem, som lider afsavn.

DU kan være med til at gøre en forskel for nogle af verdens mest udsatte. Ofte er det ting, der virker små for os, som gør hele forskellen.

ADRA kan ikke gøre det alene – sammen kan vi skabe håb for verdens fattigste.

Læs mere og køb din gave på www.adra.dk Glædelig jul og tusind tak for din hjælp!

C asper Ga m bor g, 1

MAD TIL EN FAMILIE – 580 kr.

1/3 af alle yemenitiske børn under fem år er akut underernærede og hele landet står på kanten af hungersnød. ADRA er til stede som en af de få danske organisationer i Yemen. Med din pengegave kan en familie få mad i en måned. Pakken indeholder æg, mælk, tun, pasta, olie, mel, ris, linser m.m.

BABYPAKKE – 85 kr.

Forstil dig ikke at have bleer til et lille barn. Din pengegave gives til familier i Syrien, som ikke har råd til de mest basale ting, der kan drage omsorg for deres babyer. Pakken indeholder: Bleer, salve, sæbe, håndklæde og negleklipper.

SKOLESÆT – 120 kr.

En skoletaske er nødvendig for at gå i skole i Syrien. Din gave kan være dét, der skal til for at få en af de mange syriske børn, som ikke går i skole, tilbage i skole. Pakken indeholder: Skoletaske, kladdehæfter, blyanter, farveblyanter, passersæt m.m.

. hf

Prøv Vejlefjord – det gjorde Casper...

Jeg valgte Vejlefjord, da jeg har hørt godt om stedet blandt andre adventister. Har hørt, at de har J e godt studiemiljø blandt de studerende. Jeg valgte også skolen, fordi man har mulighed for at bo på et sskolen. Det giver mulighed for at møde en masse forskellige mennesker fra hele Danmark. Da skolen er så lille og er en privatskole, kommer den enkelte elev mere i fokus og det faglige niveau bliver løftet.

Har mø mødt mange nye unge mennesker, og mange af dem er blevet til nye venner. Der er mange fritidsmuligheder på skolen, f.eks. udbyder skolen klaverundervisning. Det er ret cool, da jeg så kan udvikle min musikalitet.

Man går glip af mange ting hvis man ikke tager sin STX eller HF der. Man går glip af det gode sammenhold her på skolen.

Hvis eleverne vil yde og bidrage til egen læring, kan man rykke på ens karakter. Der er en masse aktiviteter efter undervisningen, som er med til at styrke sammenholdet blandt eleverne. Der kan nævnes fodbold, ridning, volley, basket, håndbold og fitness mf. Der er mulighed for at blive uddannet fitnessinstruktør. Der er også mulighed for at have egen hest med ned på skolen og samtidig gå til ridning. Skolen har fået en ny og lækker ridehal, som blev indviet i 2017.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Tema: Jesus rører mit hjerte

25

Hvad betyder det at blive

rørt af Gud? Tekst: Pernille Rasmussen / Foto: iStockphoto.com

GUD RØRTE SAULS HJERTE Selvom Saul var smuk, var han ikke noget særligt i menneskers øjne. Han kom fra den mindste stamme og den mest ubetydelige slægt i stammen (1 Sam 9,21). Han var ydmyg, og Gud valgte ham som den første konge over Israel.

Det var ganske rigtigt, at Saul ikke kunne udrette noget stort i sig selv, men Helligånden ville forvandle ham til et andet menneske, så han blev brugbar (1 Sam 10,6-7). Der står, at: ”Da Saul vendte sig om og forlod Samuel, gav Gud ham et andet hjerte“ (vers 9). Og de, der kendte ham fra tidligere, lagde mærke til, at der var sket noget med ham (vers 11).

Selvom Gud én gang havde givet Saul et nyt hjerte, så hjalp det ham ikke, fordi han ikke blev ved med at overgive sig til Gud. GUD RØRTE MIT HJERTE

I morges rørte Gud mit hjerte, da jeg vågnede og talte med ham. Han fortalte mig om sin kærlighed til mig og andre mennesker. Han gav mig vished om, at han er med mig, at jeg ikke skal være bange. Han hjalp mig til at overgive alt mit eget til ham, så jeg kan gøre hans vilje i dag, fordi han selv virker i mig. Og i morgen, når jeg vågner, venIKKE BARE ÉN GANG han på mig Men forvandlingen vedblev edb dble levv ik ikke. k ke ke.. tter te err ha h np m igen (Es 50, 4-5).

Uanset hvordan Saul mistede fokus påå Gud, G d, Gu d 4 5) 45).. U jeg har det, så ved stolede mere på sig selvv og og jeg h ”Gud Herren jeg, at han er der glemte, at det var Gud, d, jegg je og venter på at der gav ham sejren over o har givet mig disciples, røre mit hjerte, folkets fjender. Og da tunge så jeg med mine ord når jeg læser i Saul stod i en presset kan hjælpe den trætte.

Bibelen og er situation, tog han sasammen med gen i egen hånd i steHver morgen vækker han ham.

Og det det for at adlyde og mit øre, og jeg hører er ikke kun en stole på Gud (1 Sam som en discipel.“ følelse.

Det er et 13). Til sidst endte hanss fø fø møde, der foranliv på tragisk vis langt væk æk k mø Es 50,4 drer mit liv, så jeg fra Guds planer for hanss lliv ivv drer bliver lidt mere som Je(1 Sam 31). bliv bl iver er lid er i

sus. Det er det bedste i livet, dét, der giver mig nyt mod og lyst til at vågne op til en ny dag igen i morgen.

GUD VIL RØRE DIT HJERTE At blive rørt af Gud er ikke noget, der sker én gang. Det er en daglig vandring med Gud, hvor vi elsker, fordi han elskede os først (1 Joh 4,19). Uanset omstændighederne i dit liv, så ønsker Jesus at røre dit hjerte, ligesom han rørte spedalske og blinde, så de blev helbredt. Jesus ønsker at røre os, så vi bliver helbredt for synden, og vores øjne bliver åbnet dag for dag. Han har lovet at give os nye hjerter, så vi kan adlyde ham med glæde (Ez 36,25-27).

Lad Gud elske dig og røre dit hjerte i dag – dét er det bedste, der kan ske.

Pernille Rasmussen er 26 år og læser til læge i Aarhus. Hun er med i planlægningsgruppen til den årlige sommermissionsuge IMPACT, hvor det hvert år er en velsignelse at opleve, hvordan Gud rører menneskers hjerter – både deltagere, gæster og personligt.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

26

Tema: Jesus rører mit hjerte

Jesus rører mit hjerte igennem mit

BIBELSTUDIE Tekst: Christine Vetne / Foto: iStockphoto.com

Hvad er min mest værdifulde skat? Det er helt klart Bibelen og dens Gud. Efter at have levet i 45 år, så er jeg endelig kommet frem til den konklusion, at Bibelen er alt og bør betyde alt.

S

elv efter mange år, hvor den har været en vigtig del af min identitet og mission, så er det først for nylig, at jeg bevidst er begyndt at læse endnu mere i Bibelen og lytte til den i større grad.

Så nu prøver jeg mere konkret at fylde hverdagen med Bibelen både med kortere og længere studier. Dette har medført ikke bare en større hunger efter mere af Bibelen (1 Pet 2,2), men også en dejlig mæthedsfølelse – en fred og glæde efter at have været sammen med min Gud.

Christine Vetne har en PhD i det Gamle Testamente fra Andrews University, og er nu præst i Århus menighed.

Hun og hendes mand, Reimar, har tre børn, Petter, Steffen og Hannah.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Men det er ikke så meget nysgerrigheden efter, hvad der står i Bibelen, som gør, at jeg nu læser mere i den – selvom dette også er en meget stor grund til, at jeg gør det (for selv kendte fortællinger har meget nyt at byde på). Det er heller ikke, fordi jeg prøver at fi nde personlige indsigter for, hvordan jeg bør leve – selvom dette også er en stor grund til, at jeg læser i Bibelen (for hvor ofte blev Israel ikke fortalt, at de ikke måtte glemme det, som var sket, for at de ikke skulle begå de samme synder igen). Det er heller ikke, fordi jeg er bibellærer og præst, som naturligvis er en selvfølgelig grund til, at jeg burde læse mere i den (men egentlig er vi alle Guds præster og burde læse svarende til det).

Derimod er det, fordi jeg nu endelig siger, at nok er nok!

Jeg er træt af at leve et vaklende kristenliv som en lunken og blind kristen... ... som vi nok alle er (Åb 3,14-22), specielt når jeg ved, at Bibelen beder mig leve et anderledes liv. Jeg er utrolig træt

af, at jeg tillader verdens kultur at diktere for mig, hvordan jeg bør leve mit liv, og hvad jeg bør bruge min tid på, når Bibelen har svaret, som bringer liv, nærhed og glæde. Jeg er så træt af at længes efter Gud uden at mærke den nærhed, som andre har følt (Sl 27,4; 73,25-28), og uden at erfare ordets kraftige virkning i mit liv, sådan som det er lovet i Bibelen (Es 55,8-11; Hebr 4,12; 2 Pet 1,3-4)

JEG RÆKKER HÅNDEN UD Derfor har jeg besluttet mig for ikke at være fornøjet med det normale, men i stedet strække hånden ud efter idealet og prøve at lytte og leve mere efter Guds ord… ja, give det den højeste prioritet.

Så Bibelen får fokus og bliver min store glæde (Sl 1,2) med de frugter, det medfører (Sl 1,3). For hvorfor skulle jeg dog fortsætte med at være fornøjet med noget mindre end det, Gud egentlig ønsker?

Hvorfor ikke bestræbe sig på at give hele hjertet til Gud og hans ord – nu hvor jeg er hans barn?

Tema: Jesus rører mit hjerte

27

Hvordan læser jeg så Bibelen?

1 Jeg har Guds ord med i hverdagen For at få lidt mere af Bibelen ind i hverdagen, så plejer jeg at have en minibibel eller et hæfte med bibelløfter med i min håndtaske.

Nogle gange, når jeg har nogle minutters pause, så tager jeg den frem for at mindes Guds ord.

Jeg er også lidt genert og usikker som person, og da kan det være godt at tage en pause i sociale sammenhænge for at føle Guds nærvær og trøst. Ofte beder jeg også en bøn ud fra de løfter, jeg læser. Engang da jeg gik på Andrews Universitet og skulle have resultatet af mine doktorgradseksamener, tog jeg også min lille løftebog med mig og læste i den, da jeg gik ind, fordi jeg var meget

nervøs. Heldigvis gik det godt, og jeg kunne derfor takke og lovprise Gud. 2 Jeg lytter til Bibelen Jeg har også en bibel app (Bible.is) på mobilen, som på nogle sprog (fx engelsk) også har en lydversion, som jeg ofte lytter til. Jeg kan godt lide at lytte til Bibelen, lige når jeg er vågnet om morgenen, og før jeg falder i søvn om aftenen. På den måde får jeg lyttet til flere fortællinger i sammenhæng – noget som både er ganske givende og også en god måde at begynde og slutte dagen på.

3 Jeg går i dybden i Bibelen Det er også meget vigtigt at bruge mere tid på at læse Bibelen i dybden, og til det har man brug for tid og helst også ro. Bibelen er en vidunderlig skat og dyb som havets bund, men alligevel så forståelig, at enhver kan få noget ud af

den. Det, som specielt interesserer mig, er Bibelens strukturer, og hvordan de understøtter formidlingen af budskabet. Min doktorgrad handler om strukturen i Salmernes Bog, og hvilket budskab man får, når man læser salmerne i sammenhæng.

Det er specielt disse dybe studier i Bibelen, der får mig til at føle Guds nærvær, og hvor fantastisk Bibelen egentlig er.

Ja, Bibelen er en vidunderlig skat, som jeg ønsker mere og mere af i mit liv.

Prøv Vejlefjord – det gjorde Rebecca...

Jeg er født og opvokset som adventist, og derfor har jeg kendt til Vejlefjordskolen, siden jeg var helt lille. Jeg har også flere gange været nede på Vejlefjordskolen, inden jeg startede, og jeg har hørt fra tidligere og nuværende elever, hvor fedt det er at gå på skolen. Det, at jeg kan bo der, hvor ojeg går på gymnasie, og hvor jeg samtidigt kan være sammen med de samme mennesker efter skog, da le, uden at ’aftale’ hvornår man kan være sammen, og hvem det skulle være hjemme hos, tiltalte mig, jeg elsker at have mange mennesker omkring mig. Og det, at jeg slipper for transport hver dag, er også et kæmpe plus for mig.

Jeg begyndte i 1.g her i år, så jeg har ikke gået her i så lang tid. Men indtil videre har jeg mødt en masse forskellige og skønne mennesker, og jeg har lært at være endnu mere åben overfor nye mennesker – jeg har både stiftet og styrket en masse venskaber. Jeg har udviklet mig fagligt, siden jeg startede på skolen. Opholdet her på Vejlefjordskolen har allerede betydet en del for mig.

Hvis man ikke tager sin ungdomsuddannelse på Vejlefjord går man glip af både at styrke og få nye venskaber med andre unge adventister og unge ikke-adventister – det er et helt særligt bånd, der skabes, når skolen og fritiden blandes sammen. Og man lærer hinanden at kende på et helt andet plan, da vi alle tilbringer tid sammen i alle mulige forskellige situationer – både gode og dårlige, men det er det, der netop er med til, at sammenholdet bliver så stærkt. Det, man vil gå glip af, er sammenholdet og nærværet her på Vejlefjordskolen.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

28

ADRA

GRUNDFORTÆLLING:

Vi planter håb og høster udvikling ADRA Danmark har siden 1987 arbejdet med nødhjælp og udvikling. Født og vokset ud af Adventistkirken baserer vi vores arbejde på den kristne tro og det kristne livssyn, som forpligter os til at arbejde for de svageste og for dem, som lider nød.

Alt for mange mennesker i verden lever i dyb fattigdom, oplever uretfærdighed og lider under konflikt uden håb om en bedre fremtid. Vi vil en bedre verden, hvor vi lever i respekt og næstekærlighed med hinanden. Vi spreder håb og tro på ligeværd og retfærdighed for alle.

Vi tror på det enkelte menneske, på styrken i fællesskaber og på, at vi alle er lige meget værd. På potentialet i vores næste, og på at nødhjælp og udvikling forandrer liv.

Vi er sat i verden for at bekæmpe fattigdom og nød og sikre, at alle kan leve et værdigt liv. Hvor ingen behøver at gå sultne i seng, være tvunget på flugt eller miste basale menneskerettigheder. Vi støtter de mest udsatte – med et særligt fokus på pigers og kvinders rettigheder.

Alle har lige ret til at følge og udleve deres egne drømme og evner. Derfor kæmper vi side om side med vores medmennesker for at styrke deres stemme. Samtidig er vi forpligtede til at bruge vores egen stemme til at tale for verdens fattigste og for dem, som ingen ellers lytter til.

Forandring skal komme fra græsrødderne, fra gaden og fra landsbyen. Med vores globale netværk favner vi hele verden og når helt derud, hvor udfordringerne er størst. Vi lytter til behovene, og vi lærer hver dag.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Uden håb er alt intet. Derfor har vores nødhjælp et langt sigte. Vores mål er at forvandle nøden til håb og udvikling.

Vi respekterer hvert enkelt menneskes tro og ståsted i livet og støtter alle uanset etnicitet, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning. Vores opgave er at udleve vores kristne livssyn og værdier i konkret handling.

Vi ved, at tro og religion former holdninger, normer og liv. Det forstår og anerkender vi i vores arbejde. Vi bruger gerne vores eget kristne udgangspunkt til at åbne døre for dialog med meningsdannere og beslutningstagere.

Vi står ved, hvad vi siger, og vi arbejder hver dag med at omsætte ord til handling. Ude i verden og på kontoret i Danmark. Derfor er hver medarbejder en vigtig ressource, som vi værner om.

Vi kæmper for at plante håb og forandring, så mennesker kan høste udvikling og retfærdighed.

”Kom dem til hjælp, som ikke kan hjælpe sig selv; ja, tal de fattiges og fortryktes sag og skaf dem deres ret!“ (Ordsp 31,8, Bibelen på Hverdagsdansk)

ADRA

29

GRUNDFOR ...

HVAFFOR-NOGET? Tekst: Signe Lund Christensen / Foto: ADRA

ADRA Danmark har gennem de seneste måneder arbejdet med at udvikle organisationens ’grundfortælling’. Processen har involveret både bestyrelsen, kirken og medarbejderne, ligesom det bygger på input fra samarbejdspartnere, donorer

Hvad er en grundfortælling?

En grundfortælling er en kort og klar præcisering af en organisations eksistensberettigelse; historien om hvorfor en organisation gør en forskel for omverdenen og hvilken plads, man udfylder.

Hvorfor skal ADRA have en grundfortælling?

Formålet med at formulere ADRAs grundfortælling er, at alle ser det samme billede og fortæller den samme historie om, hvordan ADRA gør en forskel – både til kirkebaglandet, som ADRA repræsenterer, medarbejdere og frivillige – men også verden omkring os.

og baglandet. Det hele er blevet faciliteret af Mediegruppen i

Hvad er for dig det vigtigste i den nye grundfortælling?

Vejle.

Jeg synes, at hele grundfortællingen er vigtig. Men jeg er særligt glad for, at ordet håb fylder så meget. Håb kan forandre verden. Der, hvor håbet er mistet, er alt ude. ADRA er netop med til at tænde lys og skabe håb i håbløsheden – og det ligger der enorme kræfter i.

Resultatet er den fortælling, som du kan se på modsatte side. Den skal tydeliggøre, hvem ADRA er, og hvad vi er sat i verden for. Fortællingen sætter en tyk streg under tilhørsforholdet til Adventistkirken og det kristne værdigrundlag. Generalsekretær for ADRA Danmark, Jens Vesterager, fortæller om grundfortællingen:

Hvad har du lært i processen med at udvikle en grundfortælling?

Det kan være en svær proces at arbejde med sin personlighed som menneske – men det er sundt. Sådan er det også som organisation. Jeg har fået bekræftet, at ADRA er unik, og at vi har en særlig plads – netop fordi, vi er ADRA. Vi er mere end nødhjælp og udvikling, og det skal vi være og holde fast i og dyrke.

Hvordan vil ADRA fremadrettet bruge grundfortællingen aktivt?

Signe Lund Christensen er kommunikationschef i ADRA Danmark.

Fortællingen vil danne bagtæppe for, hvordan vi præsenterer ADRA og vores arbejde. Grundfortællingen skal være den røde tråd i alt, hvad vi laver. Derved bliver ADRA mere synlig, vores mandat stærkere og vores værdier tydeligere.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

30

Arrangementer og annoncer

NYE BØGER BED OM REGN Adventistkirken på verdensplan har arbejdet med temaet ”Revival and Reformation“. De har udarbejdet en lille bog om bøn ”Praying for Rain“, som kan downloades gratis på revivalandreformation.org/ resources/all/praying-for-rain

EN DYBERE ERFARING 9.-19. januar 2019

Frivillige i Danmark har oversat bogen og indsamlet midler, så den kan deles ud gratis. Du kan downloade den på effata.se/tro/ opslag.php?id=111

ADVENTIST.DK/10DAGE / TENDAYSOFPRAYER.ORG

kvinde

etræte e 1.-3. februar 2019

Ønsker du en trykt udgave, kontakt Julian Gudmundsson, 2047 8576 / julian@gpsdk.com

FORNYET RO OG STYRKE TIL HVERDAGEN Talere: Joan Kristensen, Christine Vetne, Line Nielsen, Maysie Keye, Anne-May Müller Mere info og tilmelding på adventist.dk/kvindeweekend Først-til-mølle: maks. 30 kvinder Spørgsmål? Kontakt lisbeth.nielsen@adventist.dk / 5126 0224

FLYTTER DU? Giv besked på info@adventist.dk / tlf. 4558 7777

Trane Blomster BUKETTER TIL ENHVER ANLEDNING DEKORATIONER  KRANSE BÅREBUKETTER  KISTEPYNT

Vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark.

Ansøgningsfristen for næste bevillingsrunde er: 2. juni 2019.

=

Ved hele begravelser: 18% rabat ved bestilling i butikken

Hobrovej 130 · 8920 Randers NV 86 43 60 44 · traneblomster.dk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

KEHAP.DK

ALT FOR SAKEN Et liv i tjeneste af Rolf Kvinge n ”Det begynte i Bergen …“ Sådan begynder Rolf H. Kvinge sine erindringer om et liv i tjeneste for Gud og Adventistkirken.

Han giver et nærbillede og et personligt perspektiv på en historie, som mange er en del af og kan kende sig selv igen i. ”Et af hovedformålene med det, jeg har prøvet at sætte på papir, er, at fortælle om, at Gud greb mig, og han slap mig aldrig,“ skriver Kvinge. Han fortæller åbent, ærligt og respektfuldt om mennesker, han har mødt, om glæder og skuffelser i livet – hele tiden i taknemlighed over den betydning, det har haft, at få lov til at være med i Guds værk.

Bestil bogen på https://www.norskbokforlag.no/ Prisen bliver omregnet til danske kr. med indbetaling til dansk konto i Nordea.

Arrangementer og annoncer

31

Ledige stillinger i Syvende Dags Adventistkirken Leder for Adventistkirkens kommunikationsafdeling • Brænder du for at sprede budskabet på nye og innovative måder?

• Brænder du for udvikling?

• Kan du skrive, og har du grafisk blik?

Som leder vil det være din opgave at løfte kirkens kommunikation til næste niveau på tværs af konventionelle og digitale platforme. Du får ansvar for at samle de mange kommunikations- og medietiltag, kirken allerede arbejder med, og skabe en større synergi, så den samlede kommunikation styrkes. Stillingen indeholder ansvar for udgivelser af bøger, blade og traktater. Du skal lede og inspirere et lille team på kontoret, der arbejder med hjemmeside, videoproduktion og grafisk produktion samt engagere frivillige.

Stillingen er fuldtid.

Redaktør for Adventnyt Som redaktør forventer vi, at du visionært og kreativt kan formidle kirkens tro og lære gennem involvering af præster og medlemmer.

Du får ansvar for at samle et opbyggende blad, der skal trykkes og udsendes konventionelt, men også til at tænke skridtet videre, så egnet materiale bliver delt digitalt.

Stillingen er deltid.

De to stillinger kan evt. kombineres og tilpasses efter ansøgernes kvalifikationer og kompetencer. Lønnen følger Adventistkirkens sædvanlige lønskala.

Ansøgningsfristen er for begge stillinger 17. december og tiltrædelse snarest muligt.

Mere information hos Thomas Müller, thomas.muller@adventist.dk

ADRA Danmark søger Financial Project Controller Leder du efter en spændende stilling, hvor du kan arbejde i praksis med dine finansielle og strukturelle evner indenfor styring, opfølgning og budgettering af internationale projekter? Ønsker du et arbejde, der giver mening og betyder noget for udsatte befolkningsgrupper?

DU ER selvtænkende, udadvendt, opsøgende og ikke bange for at træffe en beslutning. Du er struktureret, detaljeorienteret, forstår at overholde deadlines og bevarer overblikket. VI TILBYDER en rummelig og dynamisk arbejdsplads med base i Nærum.

Se hele stillingsopslaget på adra.dk > Om os > Job i ADRA. Spørgsmål om stillingen rettes til økonomichef Kristel Krøll Thomsen, krikro@adra.dk / 45587707.

Ansøgningsfrist den 12. december.

Vejlefjordskolen søger ny rektor Da vores rektor går på pension til sommer, søger vi en ny rektor fra skoleåret 2019-20.

Vejlefjordskolen er en selvejende institution, der drives ud fra kristne værdier med udgangspunkt i Adventistkirkens ideologi.

Skolen omfatter vuggestue, børnehave, grundskole, efterskole og gymnasium med tilhørende kostafdeling for elever fra 8. klasse og opefter. Rektor står i spidsen for hele Vejlefjordskolen og skal være drivkraften og garanten for, at skolens visioner og værdier forankres og videreudvikles.

Den kommende rektor kommer til at stå i spidsen for en veldrevet skole med et engageret og fagligt højt kvalificeret personale, og en bygningsmasse der løbende er blevet udbygget og moderniseret.

Den fulde stillingsannonce kan læses på vejlefjordskolen.dk/ ledige-stillinger Ansøgningen sendes til Bestyrelsesformand Ole Kramer Næsset 24 8700 Horsens ole.kramer@profibermail.dk Mobil 2620 7387 Ansøgningsfristen er 20. december 2018

Motiveret ansøgning samt CV sendes på e-mail til krikro@adra.dk nødhjælp og udvikling

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

32

Vi siger tillykke

BARNEVELSIGNELSE ANNA BECU Sabbatten den 22. september blev Anna Becu velsignet i Adventistkirken i Østervrå.

Det var en god dag for forældrene Alice Vuga og Richard Becu, familie, venner og menighed. Vi ønsker Guds rige velsignelse for Anna og familien.

Allan Falk

JAIME AMA ADAMS Sabbatten den 22. september var der barnevelsignelse i ICC for familien Adams og deres baby, Jaime Ama Adams. Jaime er født den 23. juni i Hvidovre. Familien og menigheden er glade og taknemlige for hende og for den velsignelse, hun er for menigheden.

Robert Fisher

MARIA LAES MARTINS Sabbatten den 20. oktober havde Holbæk den glæde at kunne bede om Guds velsignelse over Maria, der her ses med sin mor Fabiana og de stolte bedsteforældre, Clovis og Patricia Paiva.

Paul Petersen

VILLI BOILESEN Den 29. september blev der holdt barnevelsignelse i Vejlefjordkirken.

Menigheden og familien glæder sig sammen og deler et fælles ansvar for at lille Villi kan vokse op i trygge rammer. Må menigheden være som en familie med omsorg, og må de små børn blive velsignede, ligesom de for os andre er en velsignelse. Vi har forældrene Thomas og Marion med i vores bønner og ønsker dem et stort tillykke.

Lasse Bech

Adventnyt Ad t t · Nr. N 6 · december d b 2018

Vi siger tillykke

Tillykke med ...

BRYLLUP

33

FØDSELSDAGE JANUAR

FEBRUAR

95 år

95 år

Otto Nielsen, Daugård 5/1 Edith Madsen, Randers 30/1

Jytte C.C. Jordal, Højbjerg 9/2

85 år 85 år Kay Åge Jensen, Haslev 3/1 Merry Ketty Kleist, Holte 6/1 Jytte Jørgensen, Farum 23/1

Erling Berg, Faxe 3/2 Knud Bjerrum, Hedensted 10/2 Hanna Jørgensen, Ålsgårde 19/2

80 år 80 år

Bill Bäckström, Ry 5/2

Anna Lise Lund, Jerslev J 8/1 Elsa Marie Bech, Ishøj 25/1

75 år

75 år

BIRGITTE OG ASGER På en stille sabbats eftermiddag, den 22. september, sagde Asger Wehner og Birgitte Wehner Christie ja til hinanden. Vielsen fandt sted i Roskilde Adventistkirke hvor parret var omkredset af nærmeste familie og venner. Asger og Birgitte arbejder begge to som folkeskolelærere i henholdsvis Slagelse og Roskilde. Vi ønsker dem Guds rige velsignelser fremover.

Robert Fisher

Birgit Schledermann, Aarup 2/1 Elsebeth Vibeke Jalving, Roskilde 3/1 Irene Reimer Henriksen, Faxe 10/1 Inge Lis Lund, Brønderslev 14/1 Edith Markussen, Herning 17/1 Eva Bindesbøll, Østervrå 30/1

70 år Mira Gelert, Ballerup 6/1

Ellen Olsen, Hobro 5/2 Jørgen Reuter, Vissenbjerg 18/2 Victor-Immanuel Rasmussen, Espergærde 25/2 Lissy Steiner, Christiansfeld 28/2

70 år Elinborg Ansgarsdóttir, Tórshavn 3/2 Karin Charlotte Sylvest Bauer, South Lake Tahoe 20/2 Brigitte Gnädinger Sørensen, Hemmet 28/2

Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

PRØV VEJLEFJORD...

I dagene 24.-27. januar 2019 inviterer vi ALLE 9. og 10. klasses elever fra kirkens bagland på et spændende ophold på Vejlefjord!

Uanset hvor I går i skole lige nu, er I velkomne! Der vil være et program med skole, fællesskab – og i weekenden fodboldstævne – altt sammen helt gratis! Og har I brug for at blive transporteret, klarerr vi også det! Meld jer til – og prøv Vejlefjord!

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

34

Børnesiden

R O F

N R BØ Tekst: Nadja Rolandsen / Foto: Torben Rolandsen, iStockphoto.com

D

a jeg var en lille pige, havde min far et stort ønske, hver gang han havde fødselsdag, og når det var jul.

Han hængte en ønskeliste op, hvor der med store bogstaver stod VANDSENG. Den ene fødselsdag gik efter den anden, uden at hans ønske gik i opfyldelse, og heller ikke til jul fi k han sit store ønske opfyldt... Efter nogle år stoppede han med at ønske sig den seng, så det ønske gik aldrig i opfyldelse. Men selv om min far ikke fi k sit ene ønske opfyldt på det tidspunkt, han ønskede sig det, så har han senere fået mange andre

Nadja Rolandsen er gift med Torben og mor til Christian på 6 år og Janne på 4. I Nyborg menighed er hun aktiv med musik og børnesabbatsskolen.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

ønsker opfyldt, og han bliver jublende glad hver eneste gang, han får en gave.

AT ØNSKE OG AT FÅ Jeg ved, at i disse juletider så er der mange børn, som kommer med lange ønskelister med, hvad de kunne tænke sig at få i gave. Har du mange ønsker, som du kunne tænke dig at få opfyldt? Men at ønske sig noget betyder ikke, at man får det, man ønsker... Gaver er noget, man ikke skal forvente at få, men når man får en gave, så er det altid spændende at åbne gaven og se, hvad man får.

Jeg har engang set en dreng åbne en julegave og i stedet for at blive glad for at få gaven, så udbrød drengen: ”Ja, men den har jeg ikke ønsket mig“ … og så lagde han den bare væk...

Så er det ikke sjovt at give

en gave, når personen, som får gaven, ikke bliver glad for det, han eller hun får.

Selv om jeg nu er blevet voksen, så elsker jeg at få gaver. Når jeg skriver ønskeliste, så ønsker jeg mig altid overraskelser. Jeg elsker at åbne en gave uden at vide, hvad den indeholder. Til min fødselsdag, så fi k jeg rigtig mange gaver af mine to skønne børn, Christian og Janne. De synes, det er så sjovt at give gaver, så de tog en masse af deres legetøj, pakkede det ind og gav det til mig.

Jeg fi k også en masse tegninger, de selv havde lavet. Det var bare så sjovt at få en masse overraskelsesgaver, og det var specielt skønt at se glæden i deres øjne, da jeg takkede for gaverne.

MARIA FIK EN OVERRASKELSE I Bibelen er der en sød dame, som hedder Maria. Jeg ved ikke, om hun havde nogle ønsker, men hun fi k en meget speciel speci gave. Den gave hun fi k, det var baby Jesus, som hun skulle være mor til.

Det k kan godt være, at Maria blev meget overrasket og måske forskrækket over over lige at få sådan en gave, men alligevel tror jeg, hun blev rigtig glad. Hun elskede sked sin lille dreng Jesus, og det specielle ciel var, at den gave, hun fi k, har hun delt del med os alle. Jesus kom til vores jord jor som en lille baby. Maria fi k ham som en gave, men han er også en so gave ga til os. Og nu skal du bare høre historien om, da Jesus blev født. h

Børnesiden

35

OPGAVE: Lav en julekrybbe

Da Jesus blev født Tekst: Venner for livet, Bog 1 / Foto: iStockphoto.com

K

lip - klap - klip - klap, sagde det lille æsels hove, mens det l-an-g-s-o-m-t gik op ad den sidste bakke. Maria red på det lille æsel, og Josef gik ved siden af. Maria og Josef var meget, meget trætte, og det var det lille æsel også. De havde rejst meget langt.

Fra toppen af bakken så de et dejligt syn – det var lysene fra Betlehem.

Josef satte farten op, og det lille æsel gik også hurtigere, klipklap, klip-klap, klip-klap ned ad bakken, gennem porten, ind i den lille by, hvor de kunne hvile sig og sove. Da de kom til herberget, spurgte Josef efter et værelse. ”Vi har ikke plads,“ sagde værten. ”Er der ikke et sted, hvor vi kan sove?“, spurgte Josef. ”Desværre er der kun plads i stalden.“ Josef førte det lille æsel hen mod stalden. Han åbnede den knirkende dør. Han holdt lygten op, som værten havde givet ham, og så sig omkring. Der stod en broget ko og nogle små lam, og så var der nogle tomme båse. I en af de tomme båse bandt han det lille æsel. I en anden bås redte han en seng af halm til Maria og sig selv, og snart sov de fast.

Om natten skete der noget vidunderligt – baby Jesus blev født!

Josef fyldte en krybbe med rent nyt hø. Maria svøbte barnet i noget rent, blødt tøj og lagde ham i krybben. Dyrene kiggede nysgerrigt på Jesusbarnet. Den brogede ko holdt op med at spise, de små lam brægede, og et lille æsel kikkede nysgerrigt.

Senere kom der engle på himlen, som hyrderne på marken så.

Englene fortalte hyrderne, at Jesus var blevet født, og bagefter besøgte hyrderne Josef og Maria og det lille Jesusbarn i stalden. Der kom også nogle vise mænd fra østen for at finde Jesus. Gud havde vist dem, at Jesus, en kongesøn, blev født, og de havde værdifulde gaver med til den lille familie.

1. På det første ark karton tegner du en stald, som du mener, den skal være, og med en stor dobbeltdør, som er lukket. Tegn den store stjerne over stalden og lav gerne andre detaljer.

2. Klip i kartonet langs med dørene foroven og forneden og i midten, så dørene kan åbnes.

3. Lim det andet stykke karton på bagsiden. Åbn de to døre, så du undgår at komme lim på kartonet bag dørene.

4. Nu kan du tegne Josef og Maria og Jesusbarnet i krybben, også gerne nogle af dyrene i stalden, på det hvide karton bag dørene. Eller du kan finde et billede og lime det.

5. Tegn, farv og brug fantasien til at få denne stald, som du ønsker, den skal se ud.

6. Når du er færdig med denne julekrybbe, så pak den ind og giv den som en gave til en, du holder af.

GAVER GA Ve du, at samtidig med at JeVed sus su er en gave til dig, så kan du u også og give ham gaver? Han harr sagt, sa at når vi giver noget for att gøre gø andre glade, så er det ligesom, so at vi giver noget til Jesus – og Jesus bliver glad! Så julen n er en fi n mulighed for dig til att give noget til andre, så de kan g n blive glade! Og husk – sig tak b k for f alle gaver du får – så bliverr de d andre også glade!

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

36

Vi mindes

Nekrologer

Æret være...

PREBEN SKJOLD NIELSEN

HANS NUTZHORN

ODA MORTENSEN

Torsdag morgen den 10. oktober vågnede Preben Skjold ikke på bofællesskabet for demente, Krogholmgård i Trørød.

Preben elskede musik, fællesskabet både i menigheden og med familien og kollegaer samt arbejdet som arkitekt. Mange vil derfor huske Preben som en aktiv leder af menigheden i Lyngby og engageret i mange musikalske sammenhænge, bl.a. herrekvartetten Nota Bene. Preben fandt sine bibelske yndlings tekster i Prædikerens Bog og Korintherbrevene.

Som arkitekt havde Preben en evne til i frihånd nærmest at kunne lave målfaste tegninger og skitser. En af Prebens sidste opgaver var menighedshuset i Nærum, der passer rigtig godt sammen med den oprindelige kirkebygning og har givet plads og rum til mange forskellige aktiviteter.

Preben fi k for 11 år siden konstateret demens. Han blev kun 72 år og efterlader sig hustruen Helle West og børnene Mette og Jeppe.

Bisættelsen og den efterfølgende mindehøjtidelighed blev holdt i Nærum Adventistkirke den 17. oktober. Ærett vvære Preben Skjold Nielsens Æ æree P ær b Skj ld Ni l minde.

Michael Bids Bidstrup d tr trup up

Søndag den 28. oktober sov Hans Nutzhorn stille ind i troen på sin frelser.

Hans blev født 9. august 1942 i Brande. Han blev 76 år gammel. De sidste fi re år var svære for ham efter en blodprop i hjernen. Trods de svære år til sidst var det en lykke for ham at have Elin ved sin side hver dag.

Hans fi k et indholdsrigt liv med mange udfordringer og muligheder.

Efter endt skolegang blev han uddannet tømrer. Han blev gift med Elin, som var uddannet fysioterapeut. De startede en klinik op i Næstved, hvor Hans var med i det praktiske.

Men i al deres travlhed gik Hans og drømte om at blive missionsarbejder.

Nogle kendte hans tanker og Hans’ drøm gik i opfyldelse. Han blev kaldet til en opgave i Århus menighed i 1980. Sammenlagt kom Hans til at tjene kirken i 34 år ved mange af vores kirker. Årene 1990-1992 var Hans leder for hjemmemissionen i daværende Vest-Nordiske Union. Hans hjerte brændte for Guds sag, og han ønskede at gøre sit bedste for andre. Han var god d til att ffå andre til at tage del i Guds arbejde.

Hans var en personlig kristen med mange Han var omm nge gode ma d egenskaber. eg sorgsfuld, havde stor gavmildhed. sorg so r sff ul u d, hav Hans efterlader H ns eft Ha f errlade sin hustru Elin, fi re børn og børnebørn. børn g fi re bø Nu h hviler til Jesus kalder. Vi v ler Hans vi H ser sammen med familien frem til, at ser ssaamm men m vi igen skal mødes. v i ige gen n sk a mø Æret Nutzhorn minde. Æret vvære æ e Hans ær H Bent Nielsen

Oda blev født den 19. juli 1931 i Sindal som en ud af 14 søskende. Forældrene, Bertha og Hans Peter Jensen, var syvendedags adventister. Efter skolegangen var hun ude at tjene og blev husbestyrerinde hos landmand Christian Christensen. Han friede til hende, de blev gift i 1951 og fik senere børnene Ole, Inger, Jonna og Morten.

Oda arbejdede som hjemmehjælper og kunne hjemme lide at sy, strikke, lave batik og porcelænsmaling.

I 1961 blev hun døbt i Adventkirken i Aalborg af pastor Jens Madsen.

I begyndelsen af 70’erne flyttede Oda og Christian til Daugaard. Først blev det Vejlefjord menighed og senere Vejle menighed. I 1993 mistede hun Christian. Senere lærte hun Herbert Mortensen at kende, og de blev gift.

I 2009 mistede Oda sin ældste søn Ole og nogle måneder senere Herbert, som døde af sygdom. Det var en svær tid for Oda, men hun fandt trøst i opstandelseshåbet.

Troen betød meget for Oda – hun så frem til den nye jord. Gennem bønnen havde hun forbindelse med Jesus, som hun fortalte om både glæder og sorger.

Så længe helbredet var til det, kom hun i Adventkirken i Vejle. Da hun var kommet på Plejehjemmet Holmegården, kunne hun ikke komme mere. Sabbatten den 10. november sluttede Odas livsløb, idet hun fredfyldt sov ind i troen på Jesus Kristus.

Hun blev bisat fra Vejle Adventkirke den 16. november.

Oda hviler nu, indtil frelseren kommer og kalder sine hjem til sig. Æret være Oda Mortensens minde.

John Pedersen

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Forvaltning

FORVALTNING

Et elskeligt

SMIL

TIENDE 10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30).

Principper for tiende: Se adventist.dk/adventister/tiende Fradragsmuligheder: Se adventist.dk/adventister/skatteregler eller kontakt Lise Rechter, tlf.

4558 7794. Vær opmærksom på, at betaling til Adventistkirkens MobilePay ikke kan bruges, hvis du ønsker fradrag.

TESTAMENTE Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

37

Er god forvaltning ikke også et stort elskeligt smil?

– Berig dine omgivelser med din elskelighed!

Tekst: Jan Arne Nielsen / Foto: iStockphoto.com

G

ud glæder sig, når du lever som en elskelig kristen. Han vil gerne hjælpe dig med at forvalte dine smil og være med til at forme alle dine karaktertræk.

Se aldrig væk fra Jesus, som har så meget at give dig, og som så gerne vil hjælpe dig til at kende ham. Så vil du begejstres af Jesu karakter, og alle omkring dig vil gribes og forstå, at du har valgt noget særligt i dit liv – Jesus. Så vil de se glimt af hans uselviskhed, kærlighed, ømhed og empati.

Du kan se det på den måde, at du hele tiden er på vej, at du hele tiden kan lære mere og blive mere elskelig i din væremåde. Du hjælper med at forvalte hans kærlighed til andre.

Gud har store planer for os – væk fra mismod, respektløshed og ligegyldighed. Han ønsker, at vi lever kærligt, principfast, modent og med integritet. Jesus var fuld af mildhed og venlighed, men også ubestikkelig og retfærdig ren. De fattigste var ikke bange for ham, de frygtede ikke en afvisning.

Lad os fylde af den kærlighed, som han selv har – for hvilken elskelighed har han ikke vist os!

Se adventist.dk/adventister/testamente eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf. 4558 7773.

”Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte.

Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“ Hebr 8,10

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

38

Kollekt

Undersøgelser peger på, at hvert syvende menneske verden over er traumatiseret.

I konfliktområder er det hver anden, som lider af psykiske eftervirkninger på grund af krig, vold eller naturkatastrofer.

På verdensplan er der 2,2 milliarder kristne 1,6 milliarder muslimer 1 milliard hinduer.

Kilde: pew research center

75 %

af verdens religiøst forfulgte er kristne.

For hundrede år siden var der

20 %

kristne i Mellemøsten I dag mener man, at der er under

5% Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

KOLLEKT – 5. JANUAR – BIBELSELSKABET

Bibelsk sjælesorg flytter mennesker Tekst: Bibelselskabet / Foto: Claire Kendell

HVAD ER BIBELSK SJÆLESORG? Bibelselskabet støtter forfulgte og pressede kristne med metoden bibelsk sjælesorg, der er med til give traumatiserede mennesker livsmodet tilbage. Bibelens fortællinger kan, når de kombineres med psykologi og drøftes i grupper, flytte mennesker til steder de ikke vidste fandtes og ikke havde troet mulige. Bibelsk sjælesorg giver kirken redskaber, så de kan hjælpe deres forpinte menigheder.

Tak fordi du med din kollekt støtter Bibelselskabets arbejde med sjælesorg.

Hjertegribende bog om bibelsk sjælesorg Læs beretningen om Silas, en tidligere børnesoldat hos Al-Shabaab.

Bibelsk sjælesorg hjælper ham tilbage til livet.

Synne Garff, international chef i Bibelselskabet, præst og forfatter, har skrevet en personlig beretning fra en verden, de færreste har adgang til.

FOTO: LES KANER

Se mere og køb bogen på bibelselskabet.dk

Kollekt og kalender

39

KOLLEKT – 2. FEBRUAR

Tekst: Line Nielsen / Foto: iStockphoto.com

H

vad har du altid med dig? Må jeg gætte – din mobiltelefon. Det samme gælder for mig. Og vi bruger ikke kun mobilen til at ringe med – men også til togbilletter, vejrudsigter, musik, sabbatskolelektien, salmebogen, antal skridt om dagen, googlesøgninger og meget mere. En enorm udvikling på få år. Og det gælder alle digitale platforme.

Hvad mere kan vi ønske os – noget folk altid har med sig – noget der giver alverdens muligheder for præsentation med både tekst, billeder, lyd, videoer – her må vi være! Mennesker har brug for Jesus – alle steder – og hvor og hvornår opstår mon deres behov for at søge viden – vi må være der! Som kirke arbejder vi videre med digital evangelisme – det er en udvikling, som ikke ser ud til at stoppe – så tak fordi du er med! Både med din kollekt og med din forbøn – og evt. andre ting, hvor du understøtter digital evangelisme.

Du kan anvende Adventistkirkens MobilePay 45 085 til kollekter beskrevet på denne side. Anfør kollektens formål i tekstfeltet. Hvis du ønsker at opnå fradrag for gaven, kan du ikke bruge MobilePay, men benyt i stedet en almindelig bankoverførsel til konto nr.0890 0001069302

DET SKER ...

DECEMBER 1.

4.

10.

12.

Kollekt: Adventsgave Adventnyt december udkommer Deadline AdventnytOnline AdventnytOnline udsendes

JANUAR 5. Kollekt: Bibelselskabet 7. Deadline Adventnyt 01 18.-20. Børnelejrplanlægning, Fyn 18.-20. 18/30 weekend, ICC, København 25.-27. Fodboldweekend for 6.-9. klasse, Vejlefjordskolen

FEBRUAR 1.-3. Kvindeweekend, Ådalen Retræte 2. Kollekt: Digital evangelisme 10. Adventnyt 01 udkommer www.adventist.dk/det-sker

HappyHand fungerer, fordi mange hjælper til!

Har du også lyst til at være med?

• Donér tøj og ting • Bliv frivillig i en af butikkerne eller hjælp med at sortere tøj og ting • Bliv støttemedlem • Bed for os og alle de mennesker, vi kommer i kontakt med • Gå sammen med nogle i din menighed om ett projekt dler hos for socialt udsatte i Danmark. I kan søge midler HappyHands landsbestyrelse Læs mere på happyhand.org – her finder du også kontaktoplysninger på butikkerne og butikslederne

Adventnyt · Nr. 6 · december 2018

Aktivitetskalender

Digital evangelisme

Klumme

Når år familien er

UENIG

Tekst: Thomas Müller / Foto: iStockphoto.com

D

er er gode grunde til at betragte menigheden som en familie. Her fi nder vi tryghed, støtte og et netværk, vi kan trække på, når der er behov for hjælp. Familien er bundet sammen med fælles oplevelser, mål og værdier, og på samme måde binder Kristus os sammen med fælles erfaringer, et fælles mål og fælles værdier. ”Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme“ (Kol 3,14-15). Det er når uenighed opstår, at familiebåndene skal stå sin prøve.

På mange måder befi nder Syvende Dags Adventistkirken sig i en familiekrise, der synes svær at løse. Siden 2015, da Verdenskirken holdt generalforsamling i San Antonio, er spændingen blot blevet tydeligere, skarpere og mere heftig for vores fællesskab.

DEN DANSKE UNION FØLGER KIRKENS RETNINGSLINJER Men ”hvorfor smækker vi så ikke bare hælene sammen og retter ind?,“ hører jeg nogle sige. ”Hvorfor indordner vi os ikke bare og adlyder?“ Lad mig slå helt fast, at Syvende Dags Adventistkirken, Den Danske Union (DDU), følger kirkens retningslinjer (policy), og det er falske historier, der spredes, hvis du hører, at ”DDU er i oprør“ eller ”går egne veje“, eller at ”ledelsen er ligeglad med kirkens policy“. I Danmark har Unionsbestyrelsen valgt at forblive i harmoni med generalforsamlingens beslutning af 2013, og derfor ”indsætter vi kvinder og mænd“ til prædikantgerningen – vi ordinerer dem IKKE og er dermed indenfor Generealkonferencens retningslinjer.

Siden 2015 har diskussionen desværre fået et vist momentum, og stemmerne imod kvinders ordination er blevet mere højlydte og rå. Men når det er sagt, må jeg også kigge indad og spørge, om jeg har været med til, at konflikten er eskaleret. Den respekt og tillid, jeg forventer af modstandere af kvinders ordination, må jeg selv vise og modellere.

Jeg må vise det storsind, jeg selv forventer af andre. Kernen i dilemmaet er netop, at vi ser forskelligt på sagen (med adgang til de samme autoritative kilder). Vi bør i højere grad konsultere Skriften og se, hvordan man dengang løste uenigheder og konflikter. Et oplagt sted at begynde er

Apostlenes Gerninger kapitel 15 og se, hvordan de første apostle løste den første større konflikt.

Med Helligåndens ledelse valgte de en løsning, som begge parter kunne leve med, og de valgte enheden fremfor enigheden.

FLERE SYNSPUNKTER Jeg anerkender, at det kan være svært, hvis dit udgangspunkt er, at det er imod Bibelens lære, at kvinder har lederroller i menigheden. For så er det jo forkert – det er en synd – det bliver et samvittighedsspørgsmål for dig at følge Bibelens lære. Følger vi ikke Bibelens lære, er vi på afveje, og der er vranglære i menigheden. Hvis du har det sådan, vil jeg opfordre dig til at tage en dyb indånding og se lidt længere omkring dig end dit nærmeste netværk og forstå, at Adventistkirken på verdensplan fra 2011 til 2014 grundigt har gennemarbejdet ordinationsspørgsmålet med repræsentanter fra hele verden, der mødtes i TOSC (Theology of Ordination Study Committee), men her kom man ikke til konsensus. Du må stadig gerne have din mening, men du må samtidig indse, at andre intelligente, sandhedssøgende og oprigtige adventister kommer til en anden konklusion.

Altså, når der ikke kan opnås en fælles forståelse – skal jeg så gennemtvinge min holdning eller skabe rum for flere synspunkter? Jeg vil anbefale det sidste.

Tilbage til apostlemødet: Hvis der var et emne med solide argumenter i Skriften, var det netop omskærelsen. Men for missionens skyld var de villige til at parkere denne diskussion, fordi Helligånden var i færd med at bryde deres fordomme og fortolkninger og vise dem en ny vej. Familien kan sagtens tåle gode diskussioner – vi skal bare huske at tale ordentligt til hinanden med respekt og tillid. ”Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme.“

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.