5
TIL SABBATTEN | 4. AUGUST 2018
Paulus’ omvendelse
Ugens vers
”Men Herren sagde til ham: ‘Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn’“ (ApG 9,15).
Introduktion
En af de mest bemærkelsesværdige hændelser i den første kristne kirkes historie var omvendelsen af Saulus (som blev Paulus) fra Tarsus. Men Paulus’ betydning rækker langt ud over hans omvendelse; for Paulus er ikke den eneste af kirkens fjender, der er blevet en sand kristen. Det handler i virkeligheden om, hvad han endte med at udrette for evangeliets skyld. Paulus havde været en uforbederlig modstander mod de første troende, og den skade, han kunne have påført kirken i dens spæde begyndelse, var enorm. Han havde både beslutsomhed og officiel støtte til at ødelægge kirken. Men han svarede loyalt på Guds kald på vejen til Damaskus og blev den største af apostlene. ”Blandt de mest uforsonlige og ihærdige forfølgere af Kristi menighed opstod den dygtigste forsvarer og mest fremgangsrige forkynder af evangeliet.“ (Ellen White, Sketches from the Life of Paul, s. 9). Paulus’ tidligere forfølgelser af den første menighed kunne altid give ham en dyb følelse af sin egen uværdighed; men han kunne også sige med en endnu dybere taknemlighedsfølelse, at Guds nåde imod ham ikke havde været forgæves. Som en følge af Paulus’ omvendelse blev kristendommen for altid forandret.
Ugens tekster
48
· · · · · ·
ApG 26,9-11 5 Mos 21,23 ApG 9,1-20 1 Kor 9,1 Gal 1,1 ApG 9,20-30