13
TIL SABBATTEN | 29. SEPTEMBER 2018
Rejsen til Rom
Ugens vers
”Og englen sagde: ‘Frygt ikke, Paulus! Du skal stå frem for kejseren, og nu har Gud skænket dig alle dem, der rejser sammen med dig’“ (ApG 27,24).
Introduktion
Paulus havde længe ønsket at besøge Rom; men hans arrestation i Jerusalem ændrede alt. Ved at give efter for det legalistiske pres fra kirkens ledere i Jerusalem endte han i romersk forvaring i næsten fem år, inkluderet den tid, han tilbragte på sørejsen til Italien. Denne ændring var et hårdt slag for hans missionsplaner. Men Jesus lovede apostlen, at han på trods af forhindringen alligevel ville komme til at vidne om ham i Rom (ApG 23,11). Selv når vi svigter Gud, kan han give os en ny chance, selv om han ikke altid skåner os for følgerne af vores handlinger. Ikke alene blev Paulus ført som fange til Rom; men der er heller intet bibelsk bevis for, at han nogen sinde rejste til Spanien, som han havde håbet (Rom 15,24). Efter at være blevet løsladt fra det, der betegnes som den første romerske indespærring, blev Paulus senere igen arresteret og på det tidspunkt led han martyrdøden (2 Tim 4,6-8) under kejser Nero i år 67 e.Kr. Paulus kom altså til Rom, og mens han ventede i sin husarrest på at få sin sag for kejseren, talte han på trods af sine lænker (Ef 6,20; Fil 1,13) uhindret med enhver, der kom til han (ApG 28,30-31), deriblandt også betydningsfulde personer fra kejserens hus (Fil 4,22).
Ugens tekster
128
· ApG 24 · ApG 28 · Rom 1,18-20