3 Ugens vers
Introduktion
TIL SABBATTEN | 21. JULI 2018
Livet i den første menighed ”De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.“ (ApG 2,46-47). Den første menigheds opfattelse af hast kunne ikke have været større. Den måde, hvorpå Jesus havde besvaret spørgsmålet om oprettelsen af det messianske rige ved at lade tidspørgsmålet være ubesvaret (ApG 1,6-8), kunne opfattes sådan, at det hele var afhængig af Åndens komme og fuldførelsen af den apostolske missionsopgave. Så da Pinsedagen kom, troede de første kristne, at alt var opfyldt. De havde modtaget Ånden og delt evangeliet med hele verden. Ikke at apostlene havde forladt Jerusalem og var gået ud i hele verden, men hele verden var kommet til dem (ApG 2,5-11). Det næste der skete var, at menigheden frigjorde sig fra alt jordisk gods. I deres forventning om, at tiden var kort, solgte de alt, hvad de havde, og helligede sig til at lære og styrke fællesskabet, mens de blev ved med at vidne om Jesus, dog kun i Jerusalem. I forbindelse med den fælles tilværelse de udviklede, og som var meget effektiv i hjælpen til de fattige, opstod der snart et problem, og Gud var nødt til at gribe ind for at holde menigheden samlet. Det var også på det tidspunkt, de begyndte at møde modstand. Men midt i alt dette, forblev deres tro urokkelig.
Ugens tekster
28
· · · · · ·
ApG 2,42-46 ApG 4,34-35 ApG 3,1-26 ApG 4,1-18 ApG 5,1-11 ApG 5,34-39