2018_bs_3_kvartal_06

6 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 11. AUGUST 2018

Peters arbejde ”Så tog Peter ordet og sagde: ‘Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed’“ (ApG 10,34-35).

Efter at Paulus tog til Tarsus, er Peter igen hovedpersonen i Lukas’ beskrivelse af den kristne kirkes første tid. Peter fremstilles som en slags omrejsende prædikant i Judæa og de omkringliggende områder. Apostlenes Gerninger gengiver to korte mirakler, helbredelsen af Æneas og Tabithas opvækkelse fra de døde. Disse efterfølges af beretningen om Cornelius i kapitel 10.

Omvendelse af hedninger var det mest omstridte emne i apostelmenigheden. Selv om den debat, der opstod efter Cornelius’ dåb, langt fra løste alle problemerne, var Helligåndens udgydelse, som mindede om det, der skete på Pinsedagen, med til at overbevise Peter og brødrene i Jerusalem om, at evangeliets velsignelser ikke var forbeholdt jøderne. Og i mellemtiden var menigheden i Antiokia allerede begyndt at forkynde for hedningerne.

Denne uges studium indbefatter en ny kortvarig forfølgelse, denne gang under kong Herodes, og hvad den betød for apostlene, som var blevet sparet i den tidligere forfølgelse, som Paulus havde udført.

Ugens tekster

58

· · · · ·

ApG 9,32-43 ApG 10,9-16 Ef 2,11-19 ApG 11,1-26 ApG 12,1-18

SØNDAG

5. AUGUST 2018

I Lydda og Joppe Peter besøgte kristne forsamlinger i Judæas kystområde. Hans hensigt var sandsynligvis at undervise dem i kirkens lære (ApG 2,42); men Gud brugte ham på en kraftfuld måde, så han udførte mirakler på samme måde, som Jesus havde gjort.

ApG 9,32-35

Hvilke ligheder er der mellem Jesu mirakler i Luk 5,17-26 og helbredelsen af Æneas?

På trods af den korte beskrivelse minder dette mirakel os om den velkendte beretning fra Kapernaum, hvor Jesus helbredte en lam mand (Luk 5,17-26). Selv detaljen om sengen ligner. Men det vigtigste er den indflydelse, som Æneas’ helbredelse havde, ikke alene i Lydda, men også i kystområdet Saron. Efter selv at have forsikret sig om, at miraklet var ægte, vendte mange mennesker sig til Herren.

ApG 9,36-43

Gennemgå beretningen om Tabithas opvækkelse fra de døde.

Hvorfor var hun så speciel?

Tabitha, det aramæiske ord for ”hind“, Dorkas på græsk, var en kristen, som var meget afholdt i sit nabolag på grund af sine mange gode gerninger. Beretningen om hendes genoplivelse er også en parallel til det mirakel, som Jesus udførte, da han opvakte Jairus’ datter fra de døde (Luk 8,41-42. 49-56), og som Peter havde været vidne til. Peter fulgte Jesu eksempel, idet han bad alle om at forlade værelset (se Mark 5,40). Dernæst knælede han og bad, hvorefter han sagde til den døde kvinde: ”Tabitha, stå op!“ (ApG 9,40).

Apostlene udførte mange mirakler; men de var i virkeligheden Guds handlinger gennem apostlenes hænder (ApG 5,12). Lighederne med Jesu egne mirakler skulle måske minde kirken (også i dag) om, at det, der betyder mest, ikke så meget er, hvem der udfører handlingen, men hvor meget vedkommende er overgivet til Gud (se Joh 14,12). Når vi tillader Gud helt at bruge os i evangeliets udbredelse, kan der ske store ting. Ikke alene opvakte Peter Tabitha fra de døde, men det førte også til, at mange i Joppe blev omvendt (ApG 9,42).

Til at tænke over

Nogle tænker, at hvis de bare kunne se et rigtigt mirakel ligesom dem, der skete i Lydda og Joppe, ville de tro. Selv om mirakler nogle gange er med til at lede mennesker til troen, er Bibelen fyldt med beretninger om mennesker, der så mirakler, men alligevel ikke troede. Hvad bør vores tro være baseret på?

59

MANDAG

6. AUGUST 2018

I Cornelius’ hus I Joppe boede Peter hos en garver, der hed Simon (ApG 9,43). I Cæsarea, ca. 40 km fra Joppe, boede der en romersk officer ved navn Cornelius. Han og hans husstand var gudfrygtige mennesker, der tilbad Gud, selv om de ikke formelt havde tilsluttet sig jødedommen.

Det betød, at Cornelius stadigvæk var en uomskåret hedning. I et syn fra Gud blev han bedt om at sende bud til Joppe og bede Peter om at komme og besøge ham (ApG 10,1-8).

ApG 10,9-16.

28.34-35

Hvad oplevede Peter, og hvordan fortolkede han det?

Det er vigtigt at understrege, at Peters syn ikke handlede om mad, men om mennesker. Ja, det skete omkring middagstid, Peter var sulten og stemmen bad ham om at slagte og spise. Men Gud sendte ikke synet for at fjerne skellet mellem rene og urene dyr, men for at lære Peter, at evangeliet inkluderer alle.

Synet skulle især nedbryde Peters modstand mod hedningerne.

Peters synspunkt var, at hvis han gik ind i Cornelius’ hus og var sammen med ham, ville han blive uren og ikke i stand til at tilbede i templet eller træde frem for Gud. I det første århundrede havde jøder fra Judæa og de omkringliggende områder ingen forbindelse med uomskårne hedninger.

Problemet lå i den tids teologi, som udelukkede hedningerne fra Israels samfund, selv om dette synspunkt havde forvrænget hele hensigten med Israel som en nation. Deres opgave var at nå ud til hele verden med kundskaben om den sande Gud. Omskærelse var et tegn på pagten med Abraham, og uomskårne hedninger blev holdt udenfor og behandlet med foragt. De kunne slet ikke få del i pagtens velsignelser, med mindre de blev omskåret og blev jøder. Men den opfattelse kunne ikke forenes med Jesu døds universelle rækkevidde, som de første kristne med tiden kom til at forstå.

Til at tænke over

60

Læs Tit 2,11, Gal 3,26-28 og Ef 2,11-19. Hvad lærer disse tekster os om evangeliets verdensomspændende karakter? Hvorfor er det forkert for kristne at have fordomme imod nogen baseret på etnicitet?

TIRSDAG

7. AUGUST 2018

Helligåndens gave ApG 10,44-48 viser os et meget kritisk øjeblik i den første menigheds historie. For første gang forkyndte en af apostlene evangeliet for uomskårne hedninger. I modsætning til de hellenistiske troende var apostlene og andre troende med jødisk baggrund ikke parate til at acceptere hedninger i menigheden. Fordi Jesus var Israels Messias, mente de, at evangeliet kun skulle deles med jøder. Hedningerne skulle altså først omvendes til jødedommen, før de derefter kunne accepteres i de kristnes fællesskab. Det var denne holdning, der skulle ændres hos disse første kristne troende.

At tungetalens gave blev givet til Cornelius og hans hus, var en tydelig tilkendegivelse af, at en sådan opfattelse var forkert, at Gud ikke gør forskel på folk, og at når det gælder frelse, står jøder og hedninger lige over for Gud. Ligesom på Pinsedagen talte de også her sprog, som de ikke kendte i forvejen, ikke en ekstatisk form eller et himmelsk sprog. Kun hensigten var anderledes. For apostlene var formålet med Åndens gave menighedens verdensmission. For Cornelius var det en bekræftelse at, at Guds nåde også var virksom blandt hedningerne.

ApG 11,1-18

Hvordan reagerede kirken i Jerusalem på Peters oplevelse i Cæsarea?

Jødernes indgroede fordomme med hensyn til hedningerne fik de troende i Jerusalem til at kritisere Peter for at have spist sammen med uomskårne. De var tilsyneladende mere optaget af jødiske ceremonielle skrupler end Cornelius og hans hus’ frelse. Måske frygtede de, at hvis kirken brød med sådanne skikke, ville det betyde en fornægtelse af Israels tro; de ville miste Guds velbehag og selv blive skyldige i de samme anklager fra de andre jøder, som havde ført til Stefanus’ død. ”Tiden var inde til, at Kristi kirke skulle gå i gang med en helt ny fase af deres arbejde. Den dør, som mange af de omvendte jøder havde lukket for hedningerne, skulle nu åbnes på vidt gab. Og de hedninger, som tog imod evangeliet, skulle betragtes som ligeværdige med de jødiske disciple uden at behøve at følge omskærelsens ritual.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 136).

61

ONSDAG

8. AUGUST 2018

Menigheden i Antiokia Motiveret af Cornelius’ omvendelse laver Lukas en kort pause i sin gengivelse af Peters arbejde for at vise evangeliets første fremgang blandt hedningerne.

ApG 11,19-26

Hvad skete der, da nogle af flygtningene fra Jerusalem kom til Antiokia?

Denne del af ApG 11 viser tilbage til Paulus’ forfølgelse i kapitel 8.

Mens den foregående udvikling fandt sted i Judæa og andre steder, blev evangeliet forkyndt uden for Judæas grænser af nogle af de hellenistiske troende, som var tvunget til at forlade Jerusalem.

Lukas retter stor opmærksomhed mod den store by Antiokia i Syrien, hvor flygtninge begyndte at forkynde både for jøder og hellenister, og mange af dem kom til troen. Jesu befaling i ApG 1,8 gik i opfyldelse takket være disse hellenistiske jøde-kristne. Det var dem, der blev de egentlige grundlæggere af missionen blandt hedningerne.

På grund af menighedens fremgang i Antiokia besluttede apostlene i Jerusalem at sende Barnabas dertil for at vurdere situationen.

Barnabas, som indså de store muligheder for evangeliets udbredelse, sendte bud efter Paulus i Tarsus, fordi han mente, at han ville være til stor hjælp.

Og Barnabas havde ret. I løbet af det år, han og Paulus arbejdede sammen, kunne et stort antal, først og fremmest hedninger, høre evangeliet. De troende blev for første gang kaldt kristne på grund af den store iver, hvorpå de troende i Antiokia talte om Jesus Kristus (ApG 11,26). At ”man … kaldte“ dem kristne viser, at dette navn blev opfundet af dem, der ikke var med i kirken, måske som en slags hån, mens de troende selv foretrak at omtale sig som ”brødre“ (ApG 1,16), ”disciple“ (ApG 6,1) eller ”hellige“ (ApG 9,13). På det tidspunkt, hvor Apostlenes Gerninger blev skrevet, var navnet ”kristen“ blevet en almindelig omtaleform (ApG 26,28), og Lukas lader til at anerkende den. ”Kristen“ betyder en, der følger eller holder fast ved Kristus.

Til at tænke over

62

Hvad betyder det for dig at kaldes ”kristen“? Hvad i dit liv gør, at du virkelig er en kristen? Hvor anderledes er dit liv fra ikke-kristnes på områder, der virkelig betyder noget?

TORSDAG

9. AUGUST 2018

Herodes’ forfølgelse Idet vi igen vender tilbage til Judæa, møder vi nu gengivelsen af kong Herodes’ henrettelse af Jakob, Johannes’ bror og Zebedæus’ søn (Mark 1,19). Han ønskede også at gøre det samme med Peter.

ApG 12,1-4

Hvad lærer vi her om de udfordringer, som den første kirke mødte?

Den kong Herodes, som omtales her, er Agrippa I, barnebarn af Herodes den Store (Matt 2,1). Han herskede i Judæa fra 40 til 44 e.Kr. Da han udadtil viste stor fromhed, blev han meget populær blandt jøderne, især blandt farisærene. Hans forsøg på at opnå popularitet hos jøderne ved at angribe nogle af apostlene passer meget godt sammen med, hvad vi kender til ham fra andre kilder.

Jakobs henrettelse opfyldte Agrippas plan på en meget effektiv måde. Han lagde derfor planer om også at henrette Peter. Peter blev kastet i fængsel og fire hold på hver fire soldater blev sat til at holde vagt over ham. Til enhver tid havde Peter altså fire soldater hos sig.

Han ville være lænket til to, en på hver side, og to andre ville vogte fængselsdøren. Så drastiske forholdsregler blev sikkert taget for at forhindre det, der tidligere var sket med Peter (og Johannes) (ApG 5,17-20).

ApG 12,5-18

Hvad skete der som en følge af brødrenes forbøn?

Natten før den dag, hvor Agrippa havde planlagt at forhøre og henrette Peter, blev Peter igen mirakuløst befriet af en engel.

Dernæst finder vi beretningen om Herodes Agrippas død i Cæsarea (ApG 12,20-23). Der er blevet gjort mange forsøg på at identificere årsagen til hans død (bughindebetændelse, en svulst, til og med forgiftning); men Lukas er ikke i tvivl i sin udtalelse om, at kongen døde som en følge af guddommelig fordømmelse.

Til at tænke over

Jakob bliver henrettet, Peter bliver befriet, og Herodes rammes af Guds dom. I nogle tilfælde ser vi retfærdighed; i andre gør vi det ikke. Hvad bør det lære os om, at vi ikke kan finde svar på alle vores spørgsmål, og hvorfor vi er nødt til at leve i tro med hensyn til de ting, vi ikke forstår?

63

FREDAG

10. AUGUST 2018

Til videre studium ”I det tiende kapitel i Apostlenes Gerninger finder vi endnu et eksempel på, at himlens engle griber ind, og resultatet er, at Cornelius og hans hus omvender sig. Lad disse kapitler blive læst [8-10] og givet særlig opmærksomhed. I dem ser vi, at himlen er meget tættere på den kristne, der er i gang med at arbejde for sjæles frelse, end mange tror. Vi bør fra dem også lære den lektie, at Gud bryder sig om hvert eneste menneske, og at alle bør behandle sine medmennesker som Guds redskaber til at udføre sit værk her på jorden.“ (Ellen White kommentarer, The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 1059). ”Når kirken beder, vil Gud sag blive fremmet, og hans fjender blive til intet, selv om det ikke fritager kirken fra lidelse og martyrdød.

Lukas’ tro på evangeliets sejr er meget realistisk og indser, at selv om Guds ord ikke lægges i lænker, kan dets tjenere komme til at lide og blive bundet.“ (I. Howard Marshall, The Acts of the Apostles (Grand Rapids: Eerdmans, 1980), s. 206-207).

Spørgsmål til drøftelse

1. Cornelius beskrives som ”from og gudfrygtig, ligesom hele hans husstand; han gav folket mange almisser og bad bestandig til Gud“ (ApG 10,2). Det er tydeligt, at Helligånden allerede havde arbejdet med Cornelius, længe før han mødte Peter. Kan det tænkes, at hans andagtsliv var en anledning for Gud til at nå ham med evangeliet? Hvad kan vi lære af beretningen om ham?

2. Drøft det sidste spørgsmål fra mandagsafsnittet og overvej følgende: Hvordan er den kulturelle, sociale og politiske sammenhæng, du lever i, som måske kan være med til at skabe etniske fordomme? Hvordan kan vi som kristne med andre ord hæve os op over vores kultur og baggrund, når det er nødvendigt?

3. Forfølgelsen af de kristne havde en positiv sideeffekt. De flygtninge, som kom til Antiokia, forkyndte evangeliet både for jøder og hellenister. Del erfaringer med hinanden om smerte og lidelse, som blev vendt til velsignelse.

4. Jakob var en af Jesu nærmeste disciple (Mark 5,37; 9,2; 14,33); alligevel var han den første af de tolv, der led martyrdøden.

Hvilke andre eksempler finder vi i Bibelen på trofaste mennesker, der oplevede uretfærdig lidelse? Hvad kan vi lære af de beretninger om hele problemstillingen omkring lidelse?

64

DIALOG

TIL SABBATTEN | 11. AUGUST 2018

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Prøv ved hjælp af et kort at stedsfæste og sammenligne Filips virksomhed i kap 8 med Peters missionsvirksomhed som er fortalt i ApG 9, 32-10,48.

• ApG 8-10 fortæller om tre mennesker, der blev omvendt og døbt.

- Hvem? Hvordan vil du karakterisere dem i forhold til ”almindelige“ medlemmer?

• I de kapitler, som ugens lektie dækker, er Cornelius’ historie fortalt to gange; men den genfortælles også, eller refereres til, på apostelmøde i 15,7-9.

- Hvorfor er denne beretning så betydningsfuld? Hvorfor er det denne historie og ikke fx den etiopiske eunuks dåb, der er i fokus i forbindelse med hedningers optagelse?

• Prøv at løbe beretningen om Cornelius igennem og noter de steder, hvor der findes en bøn eller henvises til bøn?

- Hvor i beretningen ser du himlens indblanding i begivenhederne?

• Læs ApG 10,34-48 igen - Hvori består det budskab, der giver Helligånden mulighed for at blive udgydt? (jf. Gal 3,1-2) - Hvorfor er rækkefølgen af begivenhederne vigtig (jf. ApG 11,4)? · Hvornår forventede man normalt, at Helligåndens gave blev givet til dem, der omvendte sig?

Uddybende spørgsmål

• Prøv at finde tekster og eksempler fra det, vi hidtil har læst i Apostlenes Gerninger, hvor det universelle understreges, altså det princip, at Gud elsker og ønsker at frelse alle, og at alle står lige for Ham. • Hvorfor tror du, at det var så vanskeligt for en jøde, som fx Peter, at se, hvad vi i dag synes er indlysende?

- Er der forhold mht. til diskrimination og ulighed, som vi i dag har vanskeligt ved at se, men som for himlens engle og eftertiden måske synes indlysende?

65

DIALOG

TIL SABBATTEN | 11. AUGUST 2018

Ord og Udtryk

• Da Peter udtalte vendingen ”Tabitha, stå op“ (ApG 9,40), på aramæisk ”tabitha qum“, adskilte hans sætning sig kun fra Jesu ord til den lille pige i Mark 5,41 ved et enkelt bogstav!

- Peters helbredelser er fortalt og udført på en måde, der minder om Jesu virke. Hvad Peter gjorde, havde han fra frelseren selv.

• ”Niende time“ (ApG 10,3) henviser til bedetiden i templet i forbindelse med det daglige offer, det såkaldte tamid-offer.

Forstå det bedre

I lyset af Apostlenes Gerningers vægt på, hvorledes evangeliet skal prædikes i Jerusalem og Judæa og Samaria, ja helt til jordens ende (ApG 1,8), er det interessant at se, hvor vi rent geografisk er endt ved afslutningen af kapitel 12. Vi er ikke længere ført tilbage til Jerusalem; i stedet er Antiokia blevet udgangspunktet for missionen. Og det er der, Paulus begynder sin første missionsrejse (13,1-3).

Antiokia ved floden Orontes var på dette tidspunkt den tredjestørste by i Romerriget, kun overgået af Rom selv og Alexandria. Der fandtes en stor jødisk menighed, de højeste vurderinger nærmer sig 40.000. Den blev et naturligt centrum for kristen missionsvirksomhed. I den tidlige kirkehistorie blev byen hovedsæde for flere betydningsfulde kirkemøder, og mange betydningsfulde personligheder havde deres virke i Antiokia. Den blev også et patriarkat, der dog gik til grunde ved Islams overtagelse af Syrien i 630’erne.

66

NOTER

TIL SABBATTEN | 11. AUGUST 2018

67