9
TIL SABBATTEN | 1. SEPTEMBER 2018
Paulus’ anden missionsrejse
Ugens vers
”Frygt ikke! Men tal, og ti ikke, for jeg er med dig, og ingen skal lægge hånd på dig og gøre dig fortræd; for jeg har et talstærkt folk i denne by“ (ApG 18,9-10).
Introduktion
Da Paulus og Barnabas var kommet tilbage til Antiokia, tog de sig af menigheden og gik i gang med andet evangelisk arbejde. Dette var tilsyneladende sidste gang, de to arbejdede sammen; for en stærk uenighed førte til, at de skiltes ad. Årsagen til uenigheden mellem Paulus og Barnabas var Johannes Markus, Barnabas’ fætter (Kol 4,10). Da Paulus inviterede Barnabas til at tage med tilbage tid de steder, hvor de havde forkyndt på deres tidligere rejse, ønskede Barnabas at tage sin fætter med; men Paulus var imod det, fordi Markus’ tidligere havde svigtet (ApG 13,13). Men Paulus og Barnabas’ adskillelse førte til en velsignelse; for ved at opdele deres indsats kunne de dække et meget større område, end de først havde planlagt. Barnabas tog Markus med sig og vendte tilbage til Cypern, hvor Barnabas kom fra (ApG 4,36). Paulus inviterede Silas til at slutte sig til ham, og de rejste gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne der. Inden Paulus kom til Antiokia første gang, havde han tilbragt flere år i Tarsus (ApG 9,30; 11,2526). Nu havde han anledning til igen at besøge den menighed, han havde stiftet der. Men Guds plan for ham var meget større, end Paulus til at begynde med forestillede sig.
Ugens tekster
88
· · · · · ·
ApG 16 Rom 3,28 Gal 2,16 ApG 17 1 Kor 1,23 ApG 18,1-10
SØNDAG
26. AUGUST 2018
Tilbage i Lystra Lukas’ valg af begivenheder i sin bog fører Paulus næsten direkte til Derbe og Lystra. Det eneste, han fortæller om Syrien og Kilikien, er, at Paulus rejste gennem disse områder og styrkede menighederne (ApG 15,41). ApG 16,1-13
Hvad lærer Paulus’ handlinger her om, hvor følsom han var i sit arbejde med at nå andre mennesker? Timotheus’ far var hedning, men hans mor var en jødekristen; hendes navn var Eunike. Selv om Timotheus ikke var omskåret, havde han kendt Skriften fra han var barn (2 Tim 3,15). Det antyder, at han også var en gudfrygtig person. Som kristen var han allerede højt respekteret og beundret af alle de lokale troende. Blandt jøder bliver jødedommen ført videre gennem moderens slægt, ikke faderens, så Timotheus var jøde. Men han var ikke blevet omskåret på den ottende dag efter fødslen, måske fordi hans far, som var græker, betragtede omskærelse som noget barbarisk. Paulus ønskede at have Timotheus som medarbejder; men han vidste, at som uomskåret jøde ville han blive forbudt adgang til de jødiske synagoger og anklaget for frafald. Derfor lod han ham omskære. Paulus begrundelse for at gøre det var udelukkende praktisk og bør ikke opfattes som i modstrid med det evangelium, han forkyndte. Efter at have besøgt de steder, hvor han havde været på sin første rejse, besluttede Paulus at rejse mod sydvest, muligvis til Efesos i provinsen Asien. Men Helligånden forhindrede ham i at gøre det. Derefter tog han nordpå og forsøgte at komme til Bitynien, men på en måde, vi ikke får nærmere forklaret, blev han igen forhindret af Ånden at tage dertil. Siden han allerede var på vej gennem Mysien, var hans eneste mulighed at tage vestpå til havnebyen Troas. Derfra kunne han sejle i en række forskellige retninger. Men i et syn om natten viste Gud ham, at han skulle sejle over Ægæerhavet til Makedonien. Da hans medarbejdere hørte om synet, forstod de, at Gud virkelig havde kaldet dem til at forkynde evangeliet for makedonierne.
Til at tænke over
Tænk over, hvorfor Paulus lod Timotheus omskære. Hvad lærer det os om at være villige til at gøre visse ting, som vi ikke altid er enige i eller synes er nødvendige, men som i en større sammenhæng vil være til gavn? 89
MANDAG
27. AUGUST 2018
Filippi Da Paulus og hans rejsefæller var kommet til Makedonien, tog de til Filippi, hvor de stiftede den første kristne menighed i Europa. ApG 16,11-24
Hvor tog missionærerne hen om sabbatten, og hvorfor? Hvad skete der for dem der? Når Paulus ankom til en by, var det hans vane at besøge den lokale synagoge om sabbatten for at vidne for jøderne (ApG 13,14.42.44; 17,1-2; 18,4). At han og hans gruppe tog hen til en flodbred for at bede – sammen med nogle kvinder, både jøder og hedninger, der tilbad Gud – skyldtes sandsynligvis, at der ikke var nogen synagoge i byen. Det betyder, at Paulus ikke kun besøgte jødiske synagoger om sabbatten af evangelistiske årsager, men også fordi det var hans helligdag.
ApG 16,25-34
Tænk over fangevogterens omvendelse. Hvad havde han brug for at gøre for at blive frelst? Paulus’ og Silas’ svar på fangevogterens spørgsmål er helt i overensstemmelse med evangeliet, for frelse opnås helt og alene ved tro på Jesus (Rom 3,28; Gal 2,16). Men vi kan ikke ud fra denne hændelse konkludere, at tro på Jesus er det eneste, der er nødvendigt for at blive døbt på bekostning af en passende oplæring i trospunkter og praktisk kristen livsførelse. Hvor meget ved vi om fangevogteren? Var han jøde eller en jødisk proselyt? Uanset, så havde han brug for at tro på Jesus som Herre og frelser. Kunne det tænkes, at han var en hedning, som allerede kendte og tilbad Gud, ligesom Cornelius, Lydia (ApG 16,14) og adskillige andre i Apostlenes Gerninger? Kunne han tidligere have været til stede ved Paulus’ møder i byen? Vi ved det ikke, og den korte beskrivelse, der gives, bør ikke bruges som en undskyldning for at foretage en hurtig dåb.
Til at tænke over
90
Læs ApG 16,31-34. Hvad lærer det os om, hvor fuldkomment og fuldstændigt Jesu offer for os er? Hvordan kan vi lære dag for dag at hvile i forvisningen om, at Kristus dækker os med sin retfærdighed, og at det er vores eneste håb når det gælder frelse?
TIRSDAG
28. AUGUST 2018
Thessalonika og Berøa Efter at Paulus og Silas var blevet løsladt fra fængslet, rejste de fra Filippi (ApG 16,35-40). Derfra drog de direkte til Thessalonika, hovedstaden i Makedonien. ApG 17,1-9
Hvordan reagerede jøderne i Thessalonika på Paulus’ succes med at prædike for hedningerne? Igen ser vi, at Paulus fandt en synagoge, hvor han kunne forkynde evangeliet. Mange gudfrygtige grækere og ikke få fornemme kvinder blev overbevist på grund af Paulus’ budskab. At disse nyomvendte ”sluttede sig til Paulus og Silas“ (ApG 17,4) synes at antyde, at de oprettede en adskilt gruppe og mødtes et andet sted end synagogen, sandsynligvis i Jasons hus. Fyldt med misundelse fik deres modstandere sat et oprør i stand. Deres hensigt var at bringe Paulus og Silas – Timotheus nævnes ikke – for byens folkeforsamling og anklage dem. Men da de ikke kunne finde missionærerne, blev Jason selv og nogle få af de andre nye troende slæbt hen til de lokale myndigheder og anklaget for at huse politiske oprørere.
ApG 17,10-15
Hvordan var reaktionen hos jøderne i Berøa sammenlignet med dem i Thessalonika? Udtrykket eugenē s (ApG 17,11) betød oprindeligt ”godt født“ eller ”af adelig herkomst“, men kom til at beskrive en mere generel ”imødekommende“ holdning, som her. Jøderne i Berøa roses ikke kun, fordi de var enige med Paulus og Silas, men på grund af deres villighed til selv at granske Skrifterne hver dag for at se om det, missionærerne sagde, var rigtigt. En ren følelsesmæssig reaktion på evangeliet, uden den nødvendige intellektuelle overbevisning, har en tendens til at være overfladisk og kortlivet. Men inden længe blev Paulus’ produktive arbejde i Berøa afbrudt af forfølgelse, og fik ham til at rejse endnu længere sydpå, nemlig til Athen.
Til at tænke over
Hvornår har du sidst omhyggeligt gransket Skrifterne for at finde ud af, om ”det [hvad end dette måtte være] forholdt sig sådan“?
91
ONSDAG
29. AUGUST 2018
Paulus i Athen Athen, det gamle Grækenlands intellektuelle centrum, var bogstaveligt overgivet til afguder. Der var marmorstatuer allevegne, især ved indgangen til agoraen (det offentlige torv), som var centrum for byens liv. Paulus blev så oprørt over at se alle byens afgudsbilleder, at han brød sin normale rutine med først at tage hen i synagogen. Han førte samtaler med jøderne og de gudfrygtige i synagogen, og på torvet talte han hver dag med dem, han mødte (ApG 17,15-22). Athenerne var altid parate til at høre noget nyt. Nogle filosoffer inviterede ham til at tale for byens ledere på Areopagos. I sin tale citerede Paulus ikke fra Skriften; han gengav heller ikke, hvordan Gud havde ledet Israel, som han gjorde, når han talte til en jødisk forsamling (sml. med ApG 13,16-41). En sådan fremgangsmåde ville ikke have givet nogen mening for denne forsamling. I stedet præsenterede han nogle vigtige bibelske sandheder på en måde, som kunne forstås af grækerne med deres kulturelle baggrund. ApG 17,22-31
Hvilke store sandheder om Gud, frelse, historie og menneskeheden forkyndte Paulus i sin tale på Areopagos? Det meste af det, Paulus sagde, lød latterligt for de sofistikerede hedenske lyttere, hvis forestillinger om Gud og religion var helt anderledes. Vi ved ikke, hvordan Paulus havde tænkt at afslutte sin tale; det ser ud til, at han blev afbrudt, da han omtalte Guds dom over verden (ApG 17,31). Denne tanke kolliderede med to græske idéer: 1) at Gud er helt overnaturlig og ikke har nogen interesse eller indflydelse på verden eller menneskene, og 2) at når et menneske dør, er der ingen opstandelse. Dette er med til at forklare, hvorfor evangeliet var en dårskab for grækerne (1 Kor 1,23), og hvorfor så få blev omvendt i Athen. Men blandt dem, der kom til troen, var nogle af de mest indflydelsesrige personer i Athen, som fx Dionysius, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og Damaris, som må have haft en vis status, siden hun nævnes ved navn (ApG 17,34). Måske var hun også medlem af Areopagosforsamlingen.
Til at tænke over
92
At Paulus benytter en anderledes strategi på Areopagos viser, at han var opmærksom på sociale og kulturelle forskelle. Han citerede til og med fra en hedensk poet (ApG 17,28) for at understrege sin pointe. Hvordan kan vi benytte forskellige metoder for at nå forskellige mennesker?
TORSDAG
30. AUGUST 2018
Paulus i Korinth ApG 18,1-11 gengiver Paulus’ oplevelser i Korinth, hvor han kom til at opholde sig i halvandet år. Akvila og Priskilla blev hans venner for livet (Rom 16,3; 2 Tim 4,19). Teksten antyder, at de allerede var kristne, da de kom til Korinth, måske på grund af kejser Claudius’ udvisning af alle jøder fra Rom. Den romerske historiker Suetonius synes at indikere, at udvisningen skete på grund af uroligheder i det jødiske samfund i forbindelse med navnet ”Kristus“ (Claudius 25.4), som måske var en følge af, at lokale jøde-kristne forkyndte evangeliet. Det er derfor muligt, at Akvila og Priskilla selv havde været involveret i sådanne aktiviteter. Hvad end baggrunden var, så delte de den samme tro og samme jødiske baggrund, og Paulus og hans nye venner havde også samme håndværk. ApG 18,4-17
Hvad var resultatet af Paulus’ missionsaktiviteter i Korinth? Da Silas og Timotheus ankom fra Makedonien, bragte de økonomisk støtte fra menighederne der (2 Kor 11,8-9). Det gjorde Paulus i stand til helt at hellige sig forkyndelsen. Paulus’ indstilling var selv at betale for sine udgifter, mens han arbejdede; men han lærte også, at ”de, som forkynder evangeliet, skal leve af evangeliet“ (1 Kor 9,14). Til trods for den stærke jødiske modstand mod Paulus’ budskab var der både nogle jøder og nogle gudfrygtige hedninger, som kom til troen. Blandt de omvendte var synagogeforstanderen Krispus og hele hans hus. Mange af korintherne troede også og blev døbt. Men forholdet til jøderne blev ret presset, hvad den følgende episode viser (ApG 18,12-17), og Paulus havde formentlig tænkt at forlade Korinth snart. Men i et nattesyn blev han guddommeligt opmuntret til at blive (ApG 18,9-11). På vejen tilbage til Antiokia tog Paulus Akvila og Priskilla med sig og efterlod dem i Efesos, hvor han tilbragte nogle få dage, før han fortsatte sin rejse. Mens han var der, fik han mulighed for at tale i den lokale synagoge. Den positive respons fik ham til at love, at hvis det var Guds vilje, ville han komme igen (ApG 18,18-21). Og det skete på hans næste rejse.
Til at tænke over
Paulus, som var frustreret over den modtagelse, han fik, havde brug for opmuntring fra Gud med hensyn til menneskers frelse i Korinth. Hvad kan Herrens ord til ham (ApG 18,10) sige os, når vi måske plages af lignende negative følelser? 93
FREDAG
31. AUGUST 2018
Til videre studium ”De, som i dag forkynder upopulære sandheder, behøver ikke blive modløse, hvis de til tider ikke mødes med en venligere modtagelse, selv fra dem, der hævder at være kristne, end Paulus og hans medarbejdere gjorde fra de folk, de arbejdede blandt. Korsets budbærere må ruste sig med årvågenhed og bøn og gå fremad i tro og mod, idet de altid arbejder i Jesu navn ... Hvis de, som i de afsluttende scener af denne jords historie får forkyndt afgørende sandheder, ville følge de troende i Berøas eksempel og dagligt granske Skrifterne og sammenligne de budskaber, de hører, med Guds Ord, ville der i dag være et stort antal, som var loyale over for Guds lov, hvor der nu kun er få … Alle skal dømmes ud fra det lys, de har fået. Herren udsender sine ambassadører med et budskab om frelse, og han vil holde dem, der hører, ansvarlige for den måde, hvorpå de behandler hans tjeneres ord. De, som alvorligt søger sandheden, vil i lyset af Guds Ord foretage en nøje undersøgelse af de læresætninger, de præsenteres for.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 230; 232). Spørgsmål til drøftelse
1. Tænk grundigt over, hvordan vi som kirke kan vise den samme forståelse for kulturelle forskelle, som Paulus havde, og have den samme villighed til at møde mennesker, hvor de er, uden at gå på kompromis med evangeliet eller vores religiøse identitet? 2. Læs ApG 17,32-34. Hvad kan vi lære af de tre reaktioner på Paulus’ budskab i Athen? ”1) Nogle spottede. De morede sig over denne fremmede jødes opildnede iver. Det er muligt at gøre livet til en vittighed; men de, der gør det, vil opdage, at det, der begyndte som en komedie, må ende som en tragedie. 2) Nogle udsætter deres beslutning. Den farligste af alle dage er den, hvor en mand opdager, hvor let det er at tale om i morgen. 3) Nogle troede. Den vise ved, at kun en tåbe vil afvise Guds tilbud.“ (William Barclay, The Acts of the Apostles, rev. ed. (Philadelphia: Westminster, 1976), s. 133). 3. Paulus citerede en hedensk forfatter (ApG 17,28) for at tydeliggøre sin pointe for athenerne. Kan det være gavnligt også i dag i vores forkyndelse at benytte os af alment kendte kilder og forfattere? Kan der være farer forbundet med det?
94
DIALOG
TIL SABBATTEN | 1. SEPTEMBER 2018
Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter
• Denne sabbat kan være en god anledning til at samle op på specifikke spørgsmål til teksten. Forbered besvarelsen af sådanne spørgsmål, evt. ved at indkalde en person med historisk, geografisk og bibelsk ekspertise for dagens lektie. • Prøv sammen at følge Paulus’ rejserute på et godt kort - Hvilke områder er nye i forhold til hans tidligere rejse? • Sammenlign Paulus’ tale på Areopagos (ApG 17,22-31) med hans indledning i Romerbrevet 1,16-3,21 - Hvilke ligheder kan du/I finde i hans disposition? • I ApG 17,2 bruger Lukas udtrykket ”efter sædvane“ om Paulus’ besøg i en synagoge om sabbatten. I sit evangelium anvender han nøjagtigt den samme vending om Jesus i 4,16. - Hvad fortæller det dig om sabbatten, at Jesus før korset og Paulus efter korset havde samme forhold til denne helligdag?
Uddybende spørgsmål
Personligt kristenliv
• Hvordan tror I, at Helligånden tilkendegav for Paulus, hvor de ikke skulle rejse hen? (ApG 16,6-7) - Hvordan oplever du/I, at Guds Ånd taler i dit/jeres liv? - Hvordan undgår man at overfortolke tilfældigheder som Guds ledelse, men på den anden side at bevare troen på Guds ledelse? • Er du i stand til at synge lovsange midt om natten, når din situation ser så mørk og dyster ud som tænkes kan? • Hvorfor er det bedre at synge lovsange end at forbande og se sig fortabt på mørket?
Til eftertanke
Den danske, lutherske teolog Bente Bagger Larsen har kommenteret Lukas’ fortælling om, at Paulus besøgte synagogen om sabbatten ”efter sædvane“: ”Paulus opsøger således ikke synagogen af missionsstrategiske grunde, men fordi det var, hvad han plejede at gøre. Dette siges talrige steder (ApG 9,20; 13,5.14; 14,1; 16,13; 17,10.17; 18,4.19; 19,8 og 24,12). Noget tilsvarende siges om Jesus (Luk 4,16).“ (Konflikten om Gudstjenesten: Sabbatten i Lukasevangeliet (Århus: Århus Universitetsforlag, 2003), 47). 95
DIALOG
TIL SABBATTEN | 1. SEPTEMBER 2018
Forstå det bedre
Ved første læsning kunne det se ud, som om Paulus’ og Silas’ oplevelse i Filippi alt sammen foregår på en enkelt sabbat (ApG 16,13.16). Nøjere studium afslører imidlertid, at deres gang til bedehuset om sabbatten må have været en tilbagevendende begivenhed. De opnår jo en regelmæssig kontakt med Lydia, og deres møde med pigen med spådomsånden (vers 16) har så været på en af de efterfølgende sabbatsbesøg. • Fangevogterens reaktion, hvor han er nær ved at begå selvmord (ApG 16,27), og de filippiske embedsmænds ønske om ikke at tabe ansigt (ApG 16,35-39) hænger stærkt sammen med samtidens opfattelse af ære og skam. Disse begreber havde enorm betydning i den græsk-romerske kultur.
Baggrund
• Fangevogtere i datidens fængsler var rekrutteret fra de mest foragtede sociale grupper og generelt både hadet og betragtet som moralske afskum. Den jødiske filosof Filon skriver om dem: ”Ingen er uvidende om deres grusomhed og umenneskelighed. For de er af natur nådesløse og er ved stadig praksis gjort mere og mere brutale. De vokser i voldsomhed dag efter dag og ser eller siger eller gør intet godt, men udfører kun voldelige og barbariske handlinger.“ (De Iosepho, side 81). • Der siges intet specifikt om dåb af små børn i forbindelse med omvendelsen af fangevogterens husstand (ApG 16,33), og det vil være en misforståelse at læse dette ind i teksten, da det i generationer var taget for givet, at dåben foregik i forbindelse med en personlig bekendelse af ens synder. I det oldkirkelige og vidt udbredte dokument kaldt Apostolisk Tradition, hvor det meste af indholdet stammer fra så sent som det fjerde århundrede, siges det fx, at ”vi har ikke et fællesskab, hvor vi regelmæssigt døber nyfødte“ (Alan Kreider, The Patient Ferment of the Early Church: The Improbably Rise of Christianity in the Roman Empire [Grand Rapids: Baker, 2016], side 182). I det nyeste og mest omfattende studium af udviklingen af dåben i den kristne kirke understreger Everett Ferguson, at ”når Lukas ønskede at inkludere børn, gjorde han det specifikt“ (Baptism in the Early Church: History, Theology, and Liturgy in the First Five Centuries (Grand Rapids: Eerdmans, 2009 side 185).
96
NOTER
Ord og udtryk
TIL SABBATTEN | 1. SEPTEMBER 2018
Areopagos-forsamlingen var et råd, der samledes regelmæssigt i den bygning, der hed Stoia Basilica lige uden for agoraen, den ene af Athens centrale torvepladser. Dette råd havde bemyndigelsen til at udstede licenser til nye lærere, og det kan tænkes, at det har været en af hensigterne med mødet med Paulus at se, om han kunne godkendes som offentlig lærer i byen. Han har senere haft en sådan tilladelse i både Korinth og Efesos, hvor han opholdt sig i længere tid (se ApG 18,18 og 19,9-10).
97