Aktive Seniorer 2019-1

01

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

februar 2019

15

Et øjebliks inspiration

En pensionist blandt teenagers

Et seniorstævne i støbeskeen

12

Anna, en dansk missionær

06

08

Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 1 – Februar 2019 9. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes også i 2019 til alle foreningens medlemmer samt til alle medlemmer af Adventistkirken, der er fyldt 65 og bosiddende i Danmark.

Enhver, der er interesseret i at støtte foreningens arbejde – gennem gaver eller som støttemedlem – kan gøre dette ved indbetaling på foreningens konto i Danske Bank – reg.nr. 1551 konto nr. 6902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og blot huske at øremærke beløbet til ’seniorarbejde’. Seniorer, der er bosiddende i udlandet, kan få tilsendt bladet som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@hafnet.dk. Bladet kan også læses online på senior.adventist.dk, hvor alle tidligere numre af bladet er tilgængelige. Du kan i øvrigt følge med i seneste nyt fra seniorforeningen ved at tilslutte dig Facebook-gruppen: Aktive Seniorer.

Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: PR Offset ApS Forside: Skulpturen Metamorphose Foto: Redaktøren Deadline for materiale: 1. april Næste blad udkommer: maj FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand: Lehnart Falk – falk.lehnart@outlook.dk Kasserer: Elsebeth Jalving tlf. 3062 7999 Sekretær: Inge Bunken Aalsrup Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Kaj Bidstrup, Henning Edson, Walder Hartmann, Joan Kristensen, Bent Markussen, Thomas Müller

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Os i ellem

A propos den aktuelle diskussion i medierne, om vi som danskere længere kan tillade os at synge Den danske sang er en ung blond pige, faldt redaktøren forleden over en lignende debat i Advent Ungdom fra 1949.

A.C. Christensen sammenligner i nr. 5 de nordiske nationalsange og erklærer: ”Vi skal vogte os for på grund af skik og gammel vane – at benytte sange, som nævner ”andre guders navn, som ikke skal høres af din mund“ og så peger han på udtrykket ’Frejas sal – der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid’. I AU nr. 9 samme år, findes så flg. reaktion og forslag:

Er vor nationalsang i overensstemmelse med vor tro?

Jeg læste A.C. Christensens indlæg i Advent Ungdom, hvori spørgsmålet om vor nationalsang blev taget op til drøftelse. Jeg er faktisk enig med ham. Vi trænger til en ny nationalsang, som bedre tolker vor tro og vore følelser. I al beskedenhed vil jeg foreslå følgende: Mel.: Der er et yndigt land.

Vort gamle fædreland, Vort hjem igennem sekler, Med skov og sø og strand.

Vi hilser dig, du land i nord, Dit navn, vi elsker, Danmark, Hvor fred og frihed bor.

Dit ry fra fordums tid, Fra kæmpehøj og runer, Er dåd i kamp og strid.

Og trued dig en skæbne tung, Du rejste ånd og vilje Til sejr stærk og ung.

Din skønhed er vor arv, Din rige jord en gave Til gavn for folkets tarv.

Slut det, vi elsker, fast i favn, I danske mænd og kvinder, Stå vagt om Danmarks navn.

Lad kongers Konge æren få, Han skærmer land og rige, Og Danmark skal bestå.

Børge Jalving

Redaktionelt:

SANDHEDENS DÅRSKAB

F

or 1800 år siden skrev en begavet hedning: ’I andre religiøse samfund hedder det: Den, der har rene hænder, den der er fri for at have forbrudt noget, den der ikke ved af at have øvet noget ondt, den der har levet sit liv retfærdigt, han må komme herind. Men hør, hvem det er, de kristne indbyder: syndere, ufornuftige, enfoldige, uslinge, elendige. Det er sådan nogle, der skal arve gudsriget’.

Om en hedning end synes, det er groft uretfærdigt, så har han i al fald refereret sandt.

Sådan er Gud, siger Paulus.

Det budskab, der er galskab.

Den galskab, sagde Kaj Munk, der hedder sandhed. (1 Kor, 1,18-25)

Sandheden er: KRISTUS ALENE FRELSER

Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? Spørgsmålet blev formuleret af en rig, ung mand, men er i virkeligheden det desperate råb, som har lydt fra mennesker i både fortid og nutid. Og svaret fra ham, der fik spørgsmålet stillet, Jesus Kristus, lyder i al sin enkelthed: ’Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus’.

Hemmeligheden ved evigt liv er ikke at kunne en masse læresætninger eller at have accepteret en bestemt menigheds troslære.

Hemmeligheden er kendskab til en bestemt person: Jesus Kristus.

Troslære er kun betydningsfuld, når den uddyber billedet af, hvem han er. Sand kristendom er et forhold mellem to personer: mennesket og Kristus. Det, som betyder mest i vores åndelige liv, er ikke HVAD vi tror, men HVEM vi tror på.

Kristus alene – fra evighed til evighed

Hvad skal vi gøre? Spørgsmålet er i virkeligheden ikke noget, vi mennesker har fundet på, men vi er årsag til, at det blev stillet – i Himlen, da Guds eksperiment – mennesket – faldt i synd og mistede den herlighed, som Gud havde ønsket skulle være vores i al evighed.

Svaret var allerede givet, som Paulus minder os om: · Ef 1,4: For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. · Ef 3,9-11: [Hensigten er] at oplyse alle om, hvad frelsespla-

nen er. Den hemmelighed som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber, så at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre. I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud. Guds visdom, som nogle lærde kalder dårskab, har altid haft denne ene løsning: Tro på Herren, Jesus Kristus, så skal du blive frelst. Det var dette, der fik Augustin til at udbryde: ’Herre sent er jeg begyndt at søge dig.

Men du søgte mig. Du bøjede dit ansigt i forbarmelse over mig, skønt jeg kun er støv og aske’. Vi bliver accepteret trods alt.

Walder Hartmann Redaktør

Nr. 1

Februar 2019

3

En hilsen fra det høje

Mit barn,

Et personligt budskab fra Gud til dig

D

u kender mig måske ikke, men jeg ved alt om dig. Jeg ved, når du sidder og når du står op. Jeg kender alle dine veje. Sl 139,1-3. Selv hvert et hår på dit hoved er talt – Matt 10,29-31. Du blev skabt i mit billede – 1 Mos 1,27. I mig lever du, bevæger dig og er til, for du er mit afkom – ApG 17,28. Jeg kendte dig, selv før du blev undfanget – Jer 1,4-5. Jeg bestemte det præcise tidspunkt for din fødsel og hvor du skulle bo – ApG 17,26. Du er underfuldt skabt – Sl 139,14. Jeg bragte dig til verden, den dag du blev født – Sl 71,6.

Dem som ikke kender mig, har tegnet forkerte billeder af mig – Joh 8,41-44. Jeg er ikke fjern og vred, men er det fuldendte udtryk for kærlighed – 1 Joh 4,16. Det er mit ønske at overøse dig med min kærlighed bare fordi du er mit barn, og jeg er din far – 1 Joh 3,1. Jeg kan give dig mere end din jordiske far nogensinde kunne – Matt 7,11, for jeg er den fuldkomne far – Matt 5,48. Hver en god gave, som du får, kommer fra min hånd – Jak 1,17, for jeg er din forsørger, og jeg mætter alle dine behov – Matt 6,31-33.Min plan for din fremtid har altid været fyldt med håb – Jer 29,11, fordi jeg elsker dig med en evig kærlighed – Jer 31,3.

Mine tanker om dig er uden tal, ligesom sandet på stranden – Sl139,17-18. Jeg fryder mig over dig med sang – Zef 3,17, for du er min dyrebare ejendom – 2 Mos19. Hvis du søger mig af hele dit hjerte, skal du finde mig – 5 Mos 4,29.

Glæd dig i mig, og jeg vil give dig, hvad dit hjerte ønsker – Sl 37,4, for det var mig, der gav dig de ønsker – Fil 2,13.

4

Nr. 1

Februar 2019

Jeg formår at gøre mere for dig, end du overhovedet kan forestille dig – Ef 3,20, for jeg er din største opmuntrer – 2 Thess 2,16-17. Jeg er også den Far, der trøster dig i alle dine trængsler – 2 Kor 1,3-4. Når dit hjerte er knust, er jeg nær ved dig. Sl 34,19. Som en hyrde bærer et lam, har jeg båret dig tæt ved mit hjerte – Es 40,41. En dag vil jeg tørre hver en tåre fra dine øjne og tage al smerten væk, som du har lidt på denne jord – Åb 21,3-4. Jeg er din Far, og jeg elsker dig, ligesom jeg elsker min søn, Jesus – Joh 17,23.

Han er det præcise billede af hvem jeg er – Heb 1,3. Han kom for at vise, at jeg er for dig, ikke imod dig – Rom 8,31 og for at fortælle dig, at jeg ikke tæller dine synder – 2 Kor 5,18-19. Jesus døde, så at du og jeg kunne blive forligt med hinanden – 2 Kor 5,18-19 – Hans død var det ultimative udtryk for min kærlighed til dig – 1 Joh 4,10. Jeg gav afkald på alt det, jeg elskede, så jeg kunne vinde din kærlighed – Rom 8,31-32.

Hvis du tager imod gaven i min søn Jesus, tager du imod mig – 1 Joh 2,23, og intet vil nogensinde skille dig fra min kærlighed igen – Rom 8,38-39.

Kom hjem og jeg vil holde den største fest, himlen nogensinde har set – Luk 15,7. Jeg har altid været Far og vil altid være Far – Ef 3,14-15.

Mit spørgsmål er – Vil du være mit barn? – Joh 1,12-13. Jeg venter på dig. Luk 15,11-32.

Kærlig hilsen din Far, Den Almægtige Gud PS. Du kan finde originalen til dette brev på FathersLoveLetter.com

Sort eller hvid I dag blev tvillinger til verden sat, Et yndigt syn at se.

Den ene af farve som kulsort nat, Den anden så hvid som sne.

En lykke var det for disse små, At moderen var et får, At de som dyrebørn lyset så, Og kan leve i gode kår.

I dyrenes verden kan sort og hvid Accepteres på lige fod.

Gad vide om også vi når en tid – For mennesker lige så god.

BR

Nr. 1

Februar 2019

5

Seniorstævne

SENIORSTÆVNET I STØBESKEEN

P.t. er der lidt stilstand i strømmen af tilmeldinger til sommerens seniorstævne, men det betyder ikke, at arrangørerne blot sidder og venter passivt på de sidste tilmeldinger. Hvordan bliver et seniorstævne i det hele taget til? Hvilke overvejelser og tanker gør bestyrelsen sig, før og efter annonceringen af et nyt stævne? Læs her om processen før sommerstævne 2019.

G

ennem mere end 35 år har der været tradition for, at norske og danske seniorer i sommertiden har mødtes til en eller anden form for stævne. Først mødtes man på hhv. Tyrifjord og Vejlefjord, som feriesommerskole og med hjemmemissionslederen fra den tidligere Vestnordiske Union som arrangør og initiativtager.

Efter opløsningen af det norsk/danske unionsfællesskab i 1992 vedblev pensionister, der havde arbejdet for Adventistkirken i Norge eller Danmark, at samles til et sommerstævne – flere gange på Hultafors i Sverige, Efterhånden udvidedes kredsen til at omfatte alle Adventistkirkens seniorer både i Norge og Danmark, og de fælles seniorstævner er fortsat med mulighed for besøg i broderlandet hvert andet år – for øvrigt med et stigende deltagerantal.

I 2019 er det så igen blevet den danske seniorforenings tur 6

Nr. 1

Februar 2019

til at arrangere sommerstævne, og det vil for anden gang komme til at foregå på kursuscenter Severin v. Middelfart – et center, hvor både service og komfort er i top. Vi har reserveret hele centeret fra 23.-28. juli. Desværre kan vi ikke skaffe sengeplads til alle forventede 160 deltagere på centeret, men de første 130 tilmeldte kommer til at bo på stedet, medens de overskydende bliver tilbudt plads på Hotel Comwell, der ligger 200 m fra Severin.

Balancen mellem komfort og økonomi er hårfin

Mange af nutidens seniorer har moderne, komfortable hjem og stiller samme krav om komfort, når det gælder ferieophold og stævner. Ikke alle seniorer har andre indtægter end deres folkepension, men har behov for at bryde hverdagenes monotoni med oplevelser og socialt samvær udenfor hjemmet.

Severin har vist sig at være et af de få steder i Danmark, hvor denne hårfine balance mellem ønsket om komfort og en begrænset økonomi kan imødekommes.

Vi kan derfor tilbyde seniorerne 5 dages seniorstævne for kr. 3.200, hvis man kan dele værelse med en anden – og kr.

3.500 for eneværelser. Samme pris tilbydes dem, der bliver henvist til Comwell Hotel.

Et program med indhold

Allerede mens forrige seniorstævne blev afviklet i Norge, var man i færd med at finde gæstetaler og instruktører til et spændende stævne i Danmark 2019. Også på indholdssiden er forventningerne steget i de senere år. Det er ikke længere nok at byde på socialt samvær, der skal være noget væsentligt at samles om. Aktive seniorer vil styrkes i troen, men samtidig udfordres

lebæltsbroen, sejltur på Lillebælt, tur til Fredericia.

Disse ture er naturligvis ikke obligatoriske. Man kan vælge at blive på Severin og nyde eftermiddagene i godt selskab og med mulighed for at forfriske sig med dagens kagebord. til at betragte »de gamle stier« fra nye synsvinkler.

Alt dette mener vi imødekommes gennem årets program.

Tidligere har vi hovedsageligt benyttet os af talere, der ikke skulle oversættes. I år har vi vendt blikket mod syd og indbudt en belgisk teologiprofessor til at være stævnets hovedtaler. Rudy van Moere, der forsker og underviser ved Universitetet i Antwerpen, er en inspirerende person, der har haft mange tillidsposter indenfor Adventistkirken i både Belgien og Holland. Han kender desuden den skandinaviske mentalitet godt, idet han er far til en datter, bosiddende i Norge og gift med en dansker.

Rudy van Moere vil både undervise ved de daglige morgenmøder, men også lede en værkstedsgruppe, hvor der sættes fokus på at få mest muligt ud af sin bibellæsning.

I andre værkstedsgrupper bliver der mulighed for at møde Lehnart Falk, der spørger: Hvorfor tror vi, hvad vi tror? Vibe og Knud Capion, der indsigtsfuldt beskæftiger sig med Kristendom og kunstforståelse, og Doris Svendsen, der praktisk vil aktivere deltagerne i Kreativ Kristendom.

Spændende udflugter

Når man gæster en ny egn i sit eget land eller i udlandet, vil man i de fleste tilfælde være interesseret i at lære nogle af dens seværdigheder at kende. Indenfor en radius af 50 km fra Severin findes herregårde, kunstmuseer, naturoplevelser og mulighed for at udforske kulturhistoriske minder i overflod. Man er nødt til at vælge.

Valget og dermed tilbuddene i år indbefatter bustur til Nordfyn og Humlemagasinet med den historiske dukkesamling, besøg i Fåborg, Brovandring på Lil-

Vil du med, så er det nu

I skrivende stund – medio februar – har 90 seniorer reserveret en plads på sommerens stævne.

Hvis reservationen skal sikres, må man have indbetalt sit depositum på kr. 500 til seniorforeningens konto i Danske Bank: Registrerings nr. 1551 Konto nr. 690 2154 senest den 1. april.

Restbeløbet bedes indbetalt senest den 1. juni.

Hvis du, ved at læse om stævnet, har fået lyst til at deltage, opfordres du til at tilmelde dig snarest ved at kontakte undertegnede på tlf. 29928876 eller mail: walder@hafnet.dk og samtidig indbetale dit depositum, som nævnt ovenfor.

Vi glæder os til at møde dig den 23. juli i Middelfart.

Walder Hartmann Redaktør

Nr. 1

Februar 2019

7

Historie

REJSEN TIL ETIOPIEN Fra venstre ses: Hugo Palm, Mary Magnussen, Anna Jensen, Hildur Tobiassen, Irene Eide, Margot Spånhagen

Da Anna Jensen, 95 år, bosiddende i Sæby i Vendsyssel, i 2017 var indlagt på Hjørring Sygehus, fortalte hun historien om sin rejse til Etiopien til Birthe Bayer

M

edens jeg arbejdede på Vejlefjord som bestyrerinde fra 1949 til 1952 kom der et kald til mig fra Nordeuropæisk Division, senere Transeuropæisk Division: Sygeplejerske på hospitalet i Gimbie i det vestlige Etiopien! Det skulle komme til ændre mit liv for altid. Jeg tog hjem til mine forældre i Dronninglund for at gøre klar til den store rejse. En spadseredragt var en absolut nødvendighed dengang – og så en hat, når man skulle ud i den store verden. Den købte jeg hos Anine Christensen (tidligere menighedsskolelærer i Jerslev), som havde en hatteforretning i Dronninglund. I Etiopien morede vi sygeplejersker os senere meget over vores hatte. Alle havde vi 8

Nr. 1

Februar 2019

fået at vide, at man ikke kunne rejse ud i den store verden uden en hat.

Min forberedelse indbefattede et ophold på Seruminstituttet samt på Diakonissestiftelsen. Jeg var en måned på seruminstituttet, hvor jeg skulle lære at tage prøver på forskellige sygdomme.

De næste tre måneder på Diakonissestiftelsen skulle jeg gøre mig bekendt med behandling af hareskår og ganespalte. Forinden havde jeg fået et brev fra Alice Lind om, hvad de manglede af hospitalsudstyr i Gimbie. Jeg fik købt det hele og pakkede det ned i kasser, som blev sendt. Langt senere kom der endnu et brev om yderligere udstyr. Det blev pakket ned i en kuffert, som jeg så skulle have med på rejsen

En usædvanlig togrejse

Først var det tog til Ålborg – dernæst fra Aalborg til Fredericia – så fra Fredericia til grænsen med mine to kufferter. Her tømte to pligtopfyldende toldere indholdet af hospitalskufferten ud. Alt var ét rod, og det var umuligt for mig at få det hele på plads igen. Jeg blev helt dårlig af at se på alt det rod og kastede op. To søde damer i samme kupé trøstede mig og tilbød at hjælpe mig med at pakke kufferten om.

Turen med tog skulle gå helt til Rom, hvor jeg skulle nå et fly 5 dage senere. Jernbanenettet var i uorden mange steder, derfor mange ophold. Ved grænsen til Italien fik vi at vide, at der var togstrejke i Italien. Jeg sad i en kupé sammen med en italiensk herre, som blev temmelig nærgående. Jeg måtte slå fra mig og løbe gennem togvognen over i næste vogn. Det var sent, men jeg så lys i en af kupéerne, hvor

der sad en flok amerikanske soldater. Jeg forklarede dem mit dilemma, og de blev enige om, at to af dem skulle følge mig tilbage til kupéen. En af dem gik tilbage efter to tæpper til mig. »Nu skal du bare lægge dig til at sove. Vi skiftes til at tage os af ham.« Om morgenen kom der en bil med brød og mælk.

De flinke soldater forærede mig morgenmad og holdt vagt over mig hele dagen.

Så blev det pludselig meddelt, at alle, der ville, kunne komme med en bus til Milano. Men det var for sent for mig. En ansat på Adventisamfundets hovedkvarter i Rom skulle have mødt mig i Rom. Alt gik i fisk. Den nærgående italiener tog heldigvis med bussen, og natten efter kørte toget endelig til Rom. Togrejsen havde taget tre dage, og det var mørk nat, da toget ankom til Rom. Vi var på det tidspunkt kun 2-3 personer med toget, og de forsvandt, da toget standsede.

Der stod jeg midt om natten med to kufferter. To dragere stod parat, og jeg gjorde dem forståeligt, at jeg skulle have et hotelværelse. De to dragere greb mine kufferter og løb gennem den store hal og ud ad en dør i den anden ende.

Der stod jeg! Jeg troede, at jeg aldrig skulle se mine kufferter igen. Men dragerne kom tilbage og hentede mig. Jeg gav dem 1 dollar (det var mange penge dengang). Portieren på hotellet, der var meget venlig, fandt et godt værelse til mig og sørgede for, at jeg fik noget at spise og drikke. Jeg sov trygt og godt til langt op ad formiddagen næste dag.

Flyveturen, der endte i en fængselscelle

Flyet, jeg skulle med, gik kun én gang om ugen. Personalet på hotellet lagde en plan for mig hver dag, så jeg kunne få set mig om i Rom, medens jeg ventede.

Den fjerde dag afgik der et fly – et helt andet end det, som jeg skulle være fløjet med.

Jeg skulle med en 4-motors Boeing fly. Flyet var nyt og komfortabelt. Det venlige flypersonale bød velkommen og hjalp mig til rette. Vi fik endda serveret te og smørrebrød. Men så var det behagelig også forbi! »Dette er jeres kaptajn. Der er tordenvejr forude. Vi kan ikke flyve over uvejret. Vi må flyve igennem det, men der er ingen fare. Man har aldrig hørt om et lyn, der slog ned i et fly.« Jeg sad ud for en vinge, hvor lynet slog ned. Flammerne stod op fra vingen, og den ene motor brændte ud, så kaptajnen måtte slå en motor fra i den anden side for at kunne styre. Folk gik i panik, fordi flyet ikke kunne holde højden. Vi kom ind over Nordafrika og ville prøve at lande i Alexandria, men blev afvist og henvist til Cairo. Vi fløj tæt hen over vandet og ind over tagene, medens vi tabte højde. Ingen af os troede, at vi ville overleve. I lufthavnen i Cairo var der fuldt beredskab for at modtage os på landingsbanen. Hele lufthavnen var et virvar af blinkende lys.

Vingen var reduceret til halvdelen, og der var kun to motorer i stedet for de oprindelige fire.

Mod alle odds lykkedes landingen, selv om flyet ikke kunne bremse og landede langt uden for landingsbanen. Passagererne

faldt over hinanden for at komme ud på grund af brandfaren.

Mirakuløst slap alle ud gennem udgange og nødudgang.

Det næste var, at vi blev bedt om at vise vores visa. Jeg havde jo ikke regnet med at lande i Cairo og havde kun et transitvisum. Det viste sig, at jeg skulle betale 150 dollars for et nyt visum. Det kunne jeg ikke, da jeg havde brugt mine penge i Rom. Så blev jeg taget i armen og ført ind i en celle, hvor der stank ubeskriveligt (der var nemlig ikke noget toilet). Betjentene kom med et stykke papir på arabisk, som jeg skulle underskrive.

Det nægtede jeg og bad dem om at sende bud til den danske ambassade. Så sad jeg der i mørke i fem-seks timer. Så kom de igen med et andet stykke papir: »Du kan selv skrive, at du vil betale de 150 dollars, når du kommer frem.« Det gjorde jeg så. For øvrigt havde jeg i den mørke celle ikke opdaget, at der også sad en ung svensk-finsk mand på 20 år i samme celle. Han havde ikke sagt et ord.

Rollen som underhund

Næste fly var gammelt og ramponeret, og stewardessen skældte mig ud, fordi jeg rejste uden papirer – og nu havde de ventet på mig i to timer! Flyet skulle lande i Jedda i Saudi-Arabien. Ingen vidste, at jeg var med det fly.

I flyet fik jeg anvist plads på et klapsæde bag et almindeligt flysæde. Flyet rumlede og skramlede. Det blæste ind alle steder, og jeg kunne ikke holde mig fast. Jeg faldt flere gange ned på jerngulvet og slog hul på knæene. En venlig dame vendte sig Nr. 1

Februar 2019

9

om: »Sæt dig sidelæns og tag fat om mit ryglæn.« Denne dame var gift med en mand, der befandt sig i Asmara.

Flere timer senere landede vi i Jedda, hvor der normalt var en ventetid på to timer. Den venlige dame foreslog, at vi skulle gå hen på en café, hvor vi kunne få noget at drikke og få mine knæ ordnet.

Vi havde kun siddet der i ganske kort tid, da en dreng kom løbende og sagde, at hvis vi ville med, så skulle vi skynde os, for flyet fløj nu. Vi havde hverken fået vådt eller tørt, og stewardessen skældte ud igen, men kun på mig. Den venlige dame gjorde mig opmærksom på, at der var blevet en ledig stol: »Der sidder du bedre, selv om det er ved siden af en mand med en høne under armen.« Selvfølgelig blev jeg jaget tilbage af stewardessen.

Jeg faldt igen ned fra klapsædet flere gange, inden vi endelig landede. Her blev alle passene samlet ind af stewardessen. En svensk herre fik øje på et dansk pas i bunken. Han bad stewardessen om at få lov at se det – og så skete der noget!!

Karlmann – min redningsmand

»Goddag, jeg er Karlman! Er det dig, der har fået skældud hele vejen? Jeg har aldrig hørt noget lignende!« Karlman bad stewardessen om flytte mig op ved siden af ham. Fantastisk at sidde ordentligt! Han bad stewardessen om at vaske mine knæ og sætte plaster på. Derefter skulle hun komme med en varm drik og noget at spise – og bringe et tæppe. Endelig skulle stewardes10

Nr. 1

Februar 2019

sen højt og tydeligt bede om undskyldning, så alle kunne høre det.

Fra Addis til Gimbie

Næste dag var vi med et fly til Eritrea og fra Eritrea med et etiopisk fly til Addis Abeba.

Planen var, at jeg skulle være i Addis Abeba et stykke tid for at blive kendt med forholdene i Etiopien. Jeg blev indlogeret i Nurses’ House. Her mødte jeg tre amerikanske sygeplejersker og Maria Molvik fra Norge, som blev en ven for livet. Der var fuldt belagt, så til at begynde med fik jeg en seng på gangen.

Jeg skulle være der et par måneder og blev straks sat i arbejde.

Hospitalet var inddelt i tre afdelinger. Jeg skulle arbejde på Charity afdelingen, hvor patienterne fik gratis behandling. Faktisk blev det ellers en god læretid.

Jeg blev kendt med forholdene i Etiopien.

En dag fik jeg besked om, at mine kasser fra Danmark var ankommet. Den ene kasse med mine ting var stort set tom. Den indeholdt en gummistøvle, en bold, og en kjole, der var revet i stykker. Den anden kasse, der indeholdt husgeråd og sengelin-

ned, var næsten intakt. Det var en katastrofe! Jeg havde mistet alle mine kjoler. En venlig dame syede et par kjoler til mig, men et par nye sko fik jeg først et år senere, da jeg var på ferie i Nairobi.

Målet for mig var Gimbie hospital i det vestlige Etiopien.

Jeg må sige, at jeg havde godt rejseselskab på turen derud.

Udover dr. Roland Nielsen fra Danmark, var Karlmann med og ligeledes pastor Minchin, som skulle aflægge besøg på Gimbie missionsstation. Minchin var herligt selskab. Han underholdt os hele vejen. Vi rejste i jeep med en dreven chauffør. Vi væltede ganske vist flere gange, men der skete ikke noget. Vi ankom tre dage senere, godt støvede og trætte. Vi fik en hjertelig modtagelse af Hugo og Anna Palm samt Alice Lind fra Sverige og Maire Høglund fra Finland.

På missionsstationen havde de brugt hele dagen på af skaffe vand nok, så vi kunne få bad alle tre. Karlman havde gjort badet rent efter sig og fyldt det med rent (rødt) vand. Uvidende som jeg var, tømte jeg vandet ud, så der blev ikke noget bad til mig.

Jeg nød heller ikke godt af den Nuttolene, som blev serveret for os. Jeg lå nemlig en hel uge med 40 graders feber, men Anna var kommet til Gimbie. En ny tid med mange udfordringer og oplevelser lå forude, men alt det, hører vi om i en senere udgave af AS. A. Karlmann fra Sverige var ansvarlig for Divisionens regnskabsafdeling E. B. Minchin fra USA var Divisionens ungdomsleder

Bibelsk matematik:

5 MINUTTERS HJERNEGYMNASTIK 1. Tænk på det antal måneder, som hengik mellem Nebukadnezars drøm og den dag, da han blev sindssyg.

2. Gang dette tal med antallet på Filips døtre, der profeterede.

3. Læg dertil det antal bud, hvoraf loven og profeterne afhænger.

4. Dividér med antallet af kloge jomfruer 5. og gang det udkomne med antallet af fattigforstandere i den første apostelmenighed.

6. Læg dertil tallet på Jakobs husstand, da de ankom til Ægypten.

7. Dividér med det antal gange Na’aman badede i Jordan, 8. læg dertil det antal døgn, Jesus fastede i ørkenen.

9. Det fundne tal ganges med det antal år, Paulus boede i sit lejede herberg i Rom 10. og du har tallet på de tilstedeværende, da Matthias valgtes til apostel i stedet for Judas.

11. Dividér dette med tallet på de dage, Paulus var blind, 12. og træk derfra antallet af kapitler i Mattæus evangelium, – 13. og resultatet – hvis du har regnet rigtigt – er lig med tallet på det nye Jerusalems grundstene og for øvrigt samme tal, som var udgangspunktet for dette lille stykke hjernegymnastik.

Dan 4,29 – ApG 21,9 – Matt 22,40 – Matt 25,2 – ApG 6,5 – 1 Mos 46,27 – 2 Kong 5,10 – Matt 4,2 – ApG 28,30 – ApG 1,15 – ApG 9,9 – Åb 21,14 Nr. 1

Februar 2019

11

Beretning

EN PENSIONIST BLANDT TEENAGERS Hvordan slår man bro over en generationskløft?

Kan to generationer lære at sætte pris på hinanden? Kan man som senior skifte erhverv?

Læs her om Joan Kristensen, der pludselig sagde ja til at skifte spor, i stedet for at blive pensionist.

O

mkring den 20 Maj, 2015, sad jeg ved Tivolis store scene og lyttede til folkemusik og så på fin folkedans. Pludselig ringede min telefon og det var Henrik Jørgensen i den anden ende. Han havde lige et spørgsmål! Jeg måtte løbe et stykke bort fra al musikken, så jeg kunne høre hvad han sagde.

Hans spørgsmål var: »Kunne du tænke dig at flytte over til Vejlefjordskolen og arbejde som Kapellan? Det er en deltids position.« Mine tanker stod helt stille i et par sekunder.

Hørte jeg rigtigt? Jeg måtte lige 12

Nr. 1

Februar 2019

have det én gang til og med lidt mere forklaring. Og derefter måtte jeg bede om nogle minutter at tænke i. Det fik jeg.

Bare 2 uger forinden var min lille mor sovet ind på Faxe Plejehjem. Min far gik bort for nogle få år siden, så nu var de begge borte. Jeg flyttede fra Newbold College i England til Faxe for 8 år siden for at være dem til støtte og hjælp. Havde dog i nogen tid spekuleret på, hvordan min fremtid ville forme sig efter at mine forældre var borte. Jeg undersøgte markedet for lejeboliger i Nordsjælland, nær min familie,

men fandt, at det var alt for dyrt til min lille slunkne pengepung.

Jeg ville gerne slutte med sygeplejearbejdet, og måske arbejde deltid med noget andet, men hvem har brug for en 65-årig?

Mangen en bøn steg op til Gud omkring disse mine bekymringer, men intet skete, og til sidst var jeg bare helt blank og endte med at bede denne enkle bøn: »Kære Gud, jeg er helt tom for ideer, mit liv fremover synes at være som et stort hvidt lærred med ingenting på. Vil du overraske mig, som du har gjort førhen!!« 2 uger efter ringede min telefon så!

Liggende på græsset ved Pantomime teateret kiggede jeg op mod den blå himmel og bad igen: »Gud, hvad er dette? Er det din overraskelse til mig?« Skal jeg, en pensionist, hoppe med på det at arbejde med teenagere igen? Er det ikke lidt for

vildt? Det tog dog ikke ret lang tid før en kriblende glædesrus bredte sig i mit indre og på samme tid en ro, som jeg genkendte fra før, når Gud pegede på vejen frem. Jeg vidste, at jeg endelig havde fået svar på min bøn og takkede derfor. Ja, Gud havde mere end overrasket mig! Hans plan var præcist, hvad jeg havde brug for, og timingen kunne ikke have passet bedre.

Men hvordan arbejder man med teenagere når man er pensionist?

Vil de overhovedet acceptere en ældre hvidhåret dame som mig mellem sig? Det skulle vise sig, at i kostskolelivet er det som i livet ellers, der er plads til mennesker i alle aldre, og vi spiller hver vores rolle. Er man hvidhåret, så er man ufarlig, og det er en fordel i arbejdet med teenagere.

Har man tid, har man ører, der kan lytte, en skulder der kan grædes ud på og arme, der kan give knus, så er der plads. For arbejdet med teenagere handler 100% om at være sammen, og om at være autentisk. Man kan ikke snyde en teenager, for de har alle antenner ude og har røntgen øjne. Så, hvis du inderst inde ikke bryder dig om teenagere, så ved de det, og du kommer ikke langt!

Da halvdelen af de kostelever, der er på skolen nu om dage, hverken er fra adventisthjem eller har anden kristen baggrund, så er det at have en præst tilgængelig ikke noget de hverken er vant til eller har specielt brug for. Men, opmærksomhed og kærlighed, det kan bruges, uanset om man bekender sig til at være kristen eller ej! Sådan har Gud skabt os alle. Så det gælder om at skabe tillid og takle udfordringerne i fællesskab. Og udfordringer er der nok af, for verden er ikke et let sted for teenagere at begå sig i. Da jeg var elev på skolen i tresserne, da var livet simpelt. Det er det ikke mere og det er ikke skolens skyld.

Voluntørernes behov

Og så er der på Vejlefjord en gruppe unge, som er Voluntører, førhen kaldet Studenter Missionærer. De kommer fra flere forskellige lande for at arbejde et år for Herren, så de er langt hjemmefra! Jeg fandt hurtigt ud af, at de havde brug for mig, og jeg havde brug for dem. At støtte støttepersonalet blev en fornøjelse for mig.

Men, hvordan formidler man det glade budskab om Jesus til teenagere?

Det siges, at mennesker ikke kan huske ret meget af de,t du

siger, men de husker altid hvordan det føltes at være sammen med dig! Det har jeg oplevet sandheden af. Derfor går vejen til at fortælle om Jesus altid gennem at praktisere det, han stod for! Kærlighed, omsorg, venskab, tålmodighed, det at lytte, være klar til at tage en god snak, når livet gør ondt, det er vejen ind til teenageres hjerte, som det er for os alle. Og hvis man så er god til at bage pandekager og tænde stearinlys, som jeg tilfældigvis er, så åbner samtalerne sig naturligt om mangt og meget uden stress eller pinlighed. Går man rundt på værelserne og hilser på, er det en god ting at have en stor kurv med popcorn med, eller min lille krøllede puddelhund, for der er mange, der savner deres kæledyr.

Eleverne beder om at andagter og prædikener er om emner, der hører deres hverdag til. Så Jesu metode med lignelser passer fint ind, når vi forsøger at få det gode budskab om ham ’serveret’, så det bliver spiseligt for en teenager.

Til sommer vil jeg have været på skolen i 3 år. Jeg føler mig beriget og meget velsignet i mit arbejde. Det er hverken let eller ukompliceret at arbejde med teenagere, for den Onde har umådelig travlt. Så Vejlefjordskolen og alle der arbejder der, og som gør deres bedste, har meget brug for jeres forbøn. Og det til alle tider.

Joan Kristensen Bestyrelsesmedlem Hyggestunder med Joan som midtpunkt.

Nr. 1

Februar 2019

13

Kontigent 2019

TIL SENIORFORENINGENS VENNER:

Et nyt år er kommet til os, med alle de muligheder og udfordringer livet byder på.

D

et synes som om årene passerer hurtigere og hurtigere forbi, og du tænker måske: ”Har jeg ikke lige betalt kontingent til Seniorforeningen?”, og det har du måske, for jeg har modtaget indbetalinger hele året, og alligevel vil jeg benytte dette første nummer af Aktive Seniorer til at minde dig om at betale kontingent for 2019.

Bladet du sidder med i hånden er en fysisk fordel, du har ved at være medlem. Jeg er overbevist om, at rigtig mange glæder sig over den hyggestund, det er at læse det. Omkostningerne ved trykning og udsendelse af bladet sluger en meget stor del af kontingentindbetalingerne. Jeg kan se at for at udsende 4 numre pr. år bruges kontingent fra ca.

300 medlemmer.

Foreningen for Danske Adventistseniorer byder også på mange andre fordele, gennem arrangementer af forskellig slags, hvor hovedemnet er inspiration og fællesskab.

14

Nr. 1

Februar 2019

Foreningen har ikke et egentligt medlemskartotek som grundlag for at opkræve kontingent, så det er helt frivilligt fra år til år – de som betaler er medlemmer det pågældende år, og er dermed en stor støtte for foreningen.

Kontingentet er uforandret – kr. 150 pr. person – altså ægtepar kr. 300, og jeg håber at alle ønsker at forny medlemskabet, og opfordrer jer til at indbetale beløbet til foreningens konto: Danske Bank: Reg nr. 1551 Konto nr. 690 2154 Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen Elsebeth Jalving Merringgårdsvej 10 4000 Roskilde Tlf. 3062 7999 elsebethjalving@gmail.com

Hold seniorforeningen i gang!

Hvis du er glad for at læse AKTIVE SENIORER – og gerne vil sikre de initiativer, som tages af seniorforeningens bestyrelse, opfordrer vi dig til at betale et årligt kontingent på kr. 150,- og desuden at betænke foreningen med lidt af det overskud, som Gud en gang imellem betror dig ansvaret for.

Til gengæld lover vi: 1. 4 årlige numre af AS direkte i din postkasse.

2. Mulighed for at deltage i arrangementer, der er direkte målrettet Adventistkirkens store seniorgruppe.

3. Indflydelse på, hvad der fremover bør prioriteres i arbejdet med og for seniorer i Adventistkirken.

4. Løbende digital orientering om strømninger, beslutninger og events af speciel interesse for seniorer (dette dog under forud-sætning af, at du forsyner os med din mail-adresse).

Bestyrelsen

Refleksion

LAD DIG INSPIRERE AF ØJEBLIKKET

Når jeg en gang imellem besøger Allinge på Bornholm, f.eks. til det årlige folkemøde, besøger jeg altid pladsen ved Allinge Kirke. Siden 2003 har jeg uvægerligt stilet mod en skulptur, der fortæller mig noget om livets forgængelighed.

D

enne engle-skulptur hedder rettelig »Metamorphose« – altså forvandling. Og den forestiller da også en kvinde under forvandling fra det jordiske til det himmelske. I et fredfyldt øjeblik er døden kommet til hende, og mens hun sidder stille, er englevingerne begyndt at gro.

Bronze-skulpturen fra 2003 er en gave til menighedsrådet ved Allinge Kirke fra Sparekassen Bornholms Fond. Den nu 82-årige Arne Ranslet har siden 1988 boet i Spanien med hustruen Tulla Blomberg Ranslet.

Inden da boede parret mange år i Rutsker på Bornholm.

Arne Ranslet arbejdede oprindelig med keramik, men i 1970’erne drejede hans værk sig mere mod det skulpturelle udtryk. Det videreudvikledes i begyndelsen af 1980’erne til vel-

voksne bronzefigurer, der står på offentlige steder rundt omkring i Europa – og også på Bornholm.

Jeg håber at kunne opleve ’Metamorphose’ mange gange endnu, for at lade mig inspirere af øjeblikket til den dag, hvor vi alle skal forvandles og indtage den plads på den nye jord, som er tiltænkt os.

En lignende oplevelse

havde jeg forleden, da jeg stødte på en bog af Hans Anker Jørgensen: Du skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør. Bogen rummer i alt 70 sange, salmer og digte. Nogle er kendte, andre har aldrig været trykt før. Ind imellem sange, salmer og digte er der syv essays, hvor HAJ sætter ord på bl.la. salmedigtning, Astrid Lindgren, Luther, poesi og kirke.

Og så fortæller han gavmildt om sit eget liv, der indtil videre har varet i næsten 75 år.

Ikke mindst digtet: Om et drivhus i en frostnat har betaget mig. Heri hedder det bl.a.

Du, al godheds rod og kilde, skænk hver stamme, gren og kvist Saft og ro, så vi kan bære blomst og frugt til liv og fest!

Stands den kamp om magt og ære, der forpester tid og rum.

Rens foragtens atmosfære med dit evangelium!

Har du lyst til at fortælle læserne om lignende øjeblikke, der har betydet noget for din egen opfattelse af meningen med dit liv, så skriv nogle linjer til redaktionen om det. Vi har alle brug for at lade os inspirere af øjeblikket.

Walder Hartmann Redaktør

Nr. 1

Februar 2019

15

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Morgenstund

Jeg er fyldt med fred i mit sind, solen fylder hele rummet – Tak, Gud, at jeg må vågne til en ny dag med fred i sindet – Tak for nattens hvile – Tak for evnen til at kunne betragte: solstrålerne i stuen…

Udenfor lytter jeg til forvirring, et stort fuglekor – det er forår – forår – eller er det sommer?

I haven er der et virvar af blomster, tulipaner, liljer, hyacinter, stedmorblomster og forglemmigej.

Jeg undres: Gud, hvad har du tænkt med al denne blomsterpragt så tidligt på året?

Vi venter jo ikke bøgen før midt i maj.

Da kommer svaret fra Gud: »Du skal takke og nyde det hele.

Det er gaver fra Gud. Du skal glæde dig over dem.« Tankerne kommer – tankerne går – i min tidsregning er det høst – ikke vår.

Men årene siger ikke så meget – Det er Gud, som ved, hvor gammel jeg skal blive. Å, hjælp mig, Gud, at hjælpe andre!

Det er så let at gå rundt og klandre.

Ja, hjælp mig Gud, at blive stille, ikke tænke bare på mig selv – lad kærlighed, håb og tro følge mig i hverdagen, helt til sidste kveld.

Kærlighed til næsten – håbet og troen. Må det blive fremmet.

Da kan jeg sætte mig ned og nyde Guds skaberværk i fred.

Inge Larsen, Rødovre

Det sker i 2019 29. maj-2.juni Årsmøde på Himmerlandsgården 23.-28. juli Seniorstævne på Severin 24. november Seniorer øst for Storebælt samles til seniordag i Adventkirken, Nærum 1. december Seniorer vest for Storebælt samles til seniordag i Adventkirken, Lille Nørlund