Aktive Seniorer 2019-2

02

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

maj 2019

14

Ny formand for norske seniorer: Finn Møller Nielsen

Læs bl.a. om udflugtsmål på sommerens seniorstævne

08

Hvilke bøger skal du have med på ferien?

Brexit – nu også i Bibelen

10

12

Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 2 – Maj 2019 9. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes også i 2019 til alle foreningens medlemmer samt til alle medlemmer af Adventistkirken, der er fyldt 65 og bosiddende i Danmark.

Enhver, der er interesseret i at støtte foreningens arbejde – gennem gaver eller som støttemedlem – kan gøre dette ved indbetaling på foreningens konto i Danske Bank – reg.nr. 1551 konto nr. 6902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og blot huske at øremærke beløbet til ’seniorarbejde’. Seniorer, der er bosiddende i udlandet, kan få tilsendt bladet som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@hafnet.dk. Bladet kan også læses online på senior.adventist.dk, hvor alle tidligere numre af bladet er tilgængelige. Du kan i øvrigt følge med i seneste nyt fra seniorforeningen ved at tilslutte dig Facebook-gruppen: Aktive Seniorer.

Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: PR Offset ApS Forside: Ny formand for vor norske søsterforening: Finn Møller Nielsen deltager sammen med fru Ruth i seniorstævnet på Severin.

Foto: Harry Sættem Næste blad udkommer: september Deadline for materiale: 1. august FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand: Lehnart Falk – falk.lehnart@outlook.dk Kasserer: Elsebeth Jalving tlf. 3062 7999 Sekretær: Inge Bunken Aalsrup Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Kaj Bidstrup, Henning Edson, Walder Hartmann, Joan Kristensen, Bent Markussen, Thomas Müller

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Os i ellem

De fleste af vore menigheder udgiver hver måned en oversigt over den kommende måneds begivenheder.

Vi vælger denne gang, at vise læserne forsiden på Vejlefjords menighedsnyt for maj. Kirsten Thomsens tanker efter en rejse til Israel er en eftertanke værd – også for Aktive Seniorers læsere.

Pilgrimsrejse For nogen tid siden var jeg sammen med nogle venner på rejse til Israel. – Landet, hvor de tre store religioner mødes.

Da jeg gik op af saligprisningernes bjerg sammen med mange mennesker fra forskellige lande, slog det mig pludselig, hvilket fantastisk budskab, der blev forkyndt her for 2.000 år siden! I en tid, hvor enhver blot tog vare på sig og sin slægt, var der her en person, der bekymrede sig om andre menneskers problemer og endda lovede at trøste og mætte de mennesker, der led.

Salige er de fattige i Ånden, thi Himmeriget er deres.

Salige er de som sørger, thi de skal trøstes.

Med nogle meters mellemrum var hver enkelt saligprisning printet på en stentavle, så man gik lige så stille og tænkte på det budskab, indtil man kom til den næste tavle. Løfterne var så mange, og forskellige, at enhver kunne føle, at de talte direkte til en selv.

Salige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, thi de skal mættes. Salige er de som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn.

Ved toppen af bjerget var et enkelt udsmykket tempel.

Et mindesmærke, som bevarede fokus på budskabet for 2.000 år siden.

På turen ned af bjerget var der en fantastisk flot udsigt ud over Genesaret sø. Sikkert ikke meget anderledes end den var for 2.000 år siden.

Det kristne budskab med dens næstekærlighedsprincipper spredte sig som en løbeild gennem de næste århundreder til hele den da kendte verden. Overalt hvor budskabet blev prædiket skabte det håb til undertrykte, fattige og forfulgte mennesker.

Jeg føler mig dybt taknemmelig over at være født og opvokset i et land, hvor de kristne værdier præger hele samfundet.

Kirsten Thomsen

Redaktionelt:

I Guds omsorg

D

er er forår i luften. Det har lige været påske. Nyhederne har været præget af begivenheder på Sri Lanka, og af en vis hr. Paludans tanker om Stram Kurs overfor mennesker, der ikke er etniske danskere.

Den aktuelle situation i et Danmark, hvor der ellers plejede at være plads til alle, har fået nogle af os til både at undres og at føle afmagt. Er der slet ingen grænser for, hvor langt ondskab og fremmed had skal få lov til at brede sig?

Samtidig har de sociale medier myldret med konspirationsteorier om både personer og organisationer i det kristne Vesten, mens kristne i andre dele af verden bliver udsat for forfølgelse og vold.

Kan vi ikke længere stole på Bibelens løfter om fred og frihed for Guds børn?

Tidligere lød det:

Herren din Gud slipper dig ikke og lader dig ikke gå til grunde… (5 Mos 4,31) Det var/er løftet til Guds folk – den almægtiges løfte til afmægtige ’børn af støvet’.

Mens jeg reflekterer over dette, sidder jeg og betragter det store birketræ i vores have.

Foråret har allerede fyldt det med lysegrønne birkeblade. Så snart der kommer det mindste vindpust, sitrer og skælver alle

ris på træet, men bladene bliver heldigvis siddende. Andre træer og buske synes ikke at påvirkes det mindste.

Nu skinner solen igen – både på birketræet og i mit sind, for det er jo beviset på Guds omsorg. Selv om det skælver i vore sind ved det mindste pust, holdes vi lige så fast til vort evige ophav, som det menneskes sind gør, der altid er i balance, altid i harmoni, altid i ro.

Gud holder fast ved sine børn.

Det er ikke Guds børn, der skal holde Gud fast. Som bladet kun skal lade sig bære af grenene, sådan skal den med uro i sindet, blot lade sig bære.

Herren din Gud slipper dig ikke og lader dig ikke gå til grunde. Han sendte sin elskede Søn, og lod ham gå til grunde – alt sammen for at du måtte blive sparet.

Engang skal alt det brudte bødes, hvert søndret kar stå uden skår.

Tak, at et evigt svar da mødes med hvert et suk fra tidens år, så al den sorg til fryd sig vender, som her blev lagt i dine hænder!

(Georg Geil)

Tænk på det, når du læser dette nummer af Aktive Seniorer igennem. Jeg håber også, at du føler forår – trods alt.

Walder Hartmann Redaktør

Nr. 2

Maj 2019

3

Vi mindes

DE GJORDE EN FORSKEL

Netop som foråret var på vej, måtte Adventistkirken i Danmark tage afsked med to af dens personligheder, der på hver sin måde havde været med til at præge og lede kirken gennem en periode, hvor det kirkelige landskab i Danmark hele tiden var under forandring. Vi ønsker med disse to bidrag, at medvirke til at bevare mindet om Henning Jacobsen og Kay Støtt, der begge gjorde en forskel, på grund af deres integritet og deres indsats.

Henning Jacobsen (1923-2019)

D

a vi forleden vågede ved Hennings sygeleje, gik mine tanker på langfart.

Tiden var skruet tilbage til 1966.

Jeg var sammen med Henning og et par andre danskere kørt ud til mr. Reed, som boede lidt udenfor Washington DC i et parklignende område. Dagens opgave bestod af en grundig oprydning i parkens bede og mellem buske og træer. Pludselig spiddede en af os en lille slange, der skjulte sig mellem de nedfaldne blade – og Hennings bemærkning kom prompte: ’Selv i Edens have var der plads til en slange’. Erindringen fik mig til at tænke på Den gamle gartners sang, der den gang stadig var et hit på den hjemlige dansktop, 4

Nr. 2

Maj 2019

for Henning var jo ham, der plantede smil og solskin, hvor han kom frem.

Situationen i stuen, fik pludselig den sidste strofe til at blive meget aktuel: Når det sker for mig at jeg blir både trist og kold og grå husker jeg den gamle gartner og de ting han troede på selvom sorgerne er slemme, får en sang mig til at glemme jeg har lært det gang på gang af den gamle gartners sang plante smil og plante solskin plante sang i hvert et sind skabe hverdag om til fest og lukke lys og glæde ind.

Hvad var det da han troede på?

Svaret finder vi i én af hans favorittekster: Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte?Herren er værn for mit liv,hvem skal jeg da være bange for? Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel. (Sl 27,1.4) eller sagt med hans egne ord fra Tidernes Tegn 1.1953: »Du høster, som du såede.

Vi får nøjagtig det ud af livet, som vi lægger ind i det. Verden

giver os, hvad vi giver den. Den er som et spejl, der afspejler den.

Den sender de ansigter, vi sætter op. ’Der er dug i nogle blomster og ikke i andre, fordi den ene åbner sit bæger og suger duggen til sig, mens den anden lukker sit til og lader dråben løbe bort…

Således bestemmer du da selv din vej i livet… Tvang og diktatur findes ikke hos Gud.« Kan du høre den gamle gartners sang? Kan du fornemme hans holdning til livet? Alt det vi fremover kommer til at savne.

Henning Jacobsen kom til verden den 13.9.1923 i nærheden af Grønnemose på Fyn. Forældrene Rasmus og Ane Marie tilhørte adventisternes menighed i Odense, og han valgte tidligt at følge i deres fodspor. 17 år gammel drog han hjemmefra og blev gartnerelev på det tidligere Frydenstrand sanatorium.

Tiden i Frederikshavn førte ham også sammen med hans første ægtefælle Ellis, med hvem han fik børnene Flemming, Else, Henrik og Anne Marie. Ellis døde allerede i 1977, og året efter giftede han sig med Mary, (f.

Pedersen), der altså nu efter 41 indholdsrige år kun har minderne om sin harmoniske ægtefælle tilbage.

Minderne trænger sig på

Der kunne fyldes en hel bog med personlige minder om Henning: Hans farvel til gartnerfaget for at vie sit liv til evangeliets forkyndelse, hans strid med folks haver under studietiden i USA. Hans omsorg for familie, venner og menighedsfæller. Hans lederansvar som formand og afdelingssekretær på forskellige områder indenfor Adventistkirken etc., men bogen må vente til en anden anledning.

Som medarbejder og som svoger, står han stadig for mig, som den gamle gartner, der vedblev med at plante smil og plante solskin.

Walder Hartmann

Kay Støtt (1924-2019)

K

ay Støtt var en seriøs og alvorlig forkynder, som bragte åndelige og interessante budskaber til sine tilhører, unge som ældre. Han mødte mennesker i deres dagligdag, vandt deres tillid og viste dem hen til Jesus. I familielivet var han en kærlig, omsorgsfuld og hyggelig ægtemand, som havde

et lyst humør, og som var sjov og munter.

En bibeltekst, som giver en beskrivelse af ham, finder vi i Salme 16 vers 8: »Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.« Denne salme er meget personlig, og udtrykker stor tillid og håb til Gud, men den er også enkel og ligeledes en tillidserklæring.

Kay Støtt stolede fuldstændigt på Kristus. Han prædikede om Ham, og i forkyndelsen ikke kun fortalte han om Jesu genkomst, men han så fremad til Hans komme og til den nye jord, hvor vi skal bo i evighed.

Et alsidigt CV

Kay Støtt kom til verden d. 27. juni 1924 i Skagen, hvor han voksede op i et alvorligt Adventisthjem hos Marie og Almann Støtt, som var malermester. Han gik i skole i Skagen, men lærte også malerfaget hos sin far. Skolegangen i Skagen blev afsluttet med mellemskoleeksamen, inden rejsen gik til Vejlefjord, hvor han bestod præliminæreksamen, for derefter at gå i gang med prædikantuddannelsen. Han blev døbt af Th. Kristensen d. 16. maj 1942.

I 1946-48 er han at finde i Jerslev, hvor han virkede som lærer på menighedsskolen. En kort tid var han medhjælper hos sin far som maler, inden han blev bibelarbejder for I. W. Christiansen med virke i Løgstør.

Han havde mødt Anna Lund, og d. 26. maj 1952 blev de gift, og fra da af virkede de sammen i Guds sag som præstepar. De

havde den glæde i livet at få tre børn: Ole, Vibeke og Inge, som så har givet dem svigerbørn, børnebørn og oldebørn.

I deres virke for menigheden som præstepar har de virket mange steder. En tid havde han som afdelingssekretær ansvaret for ungdomsarbejdet i Vestdansk Konferens og senere i den tidligere Vestnordiske Union. Så blev han igen afdelingssekretær i Vestdansk konferens med ansvar for hjemmemissionen. Derefter blev han kaldet til opgaven som formand for Østdansk konferens. De sidste år af prædikantgerningen blev til to år i Randers og ligeledes et par år i Østervrå, inden Anna og Kay Støtt d. 1. januar 1990 flyttede til Roskilde.

Det var her, de gik på pension og forblev der for at nyde deres otium i Roskilde.

De tog senere en beslutning om at rejse tilbage til Randers for at bo på Solbakken, fordi kræfterne hos Kay Støtt var blevet svagere. I begyndelsen af marts måned 2019 indrettede de deres nye hjem på Solbakken, hvor de håbede på, at de skulle få en god tid sammen. Desværre blev det ikke sådan, da Kay Støtt søndag morgen d. 10. marts i en alder af 94 år stille sov ind i tillid til og troen på, at »Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af Livets bog, men vedkende mig hans navn over for min Fader og for hans engle.« (Johs Åb 3,5) Vi vil mindes Kay Støtt og se frem ad til at møde ham igen i Guds rige.

John Pedersen

Nr. 2

Maj 2019

5

Ude i verden

MISS AZALEAS BEGRAVELSE

Hver måned udgiver Adventistkirken magasinet ADVENTIST WORLD. Magasinet ligger tilgængeligt i de fleste af vore kirker landet rundt, men tilsyneladende bliver ikke mange af dem læst. I februar fangede en af artiklerne min opmærksomhed, og jeg har lyst til at lade forfatterens spørgsmål gå videre til Aktive Seniorers læsere: Vil du høre en god historie?

M

iss Azalea var alene og havde aldrig været gift. Hun boede i en lille lejlighed, der emmede af kærlighed og lå oven over hendes butik. I butikken solgte hun enkle brugsting, som lokale folk kunne købe, hvis de ville undgå den lange afstand til de store markeder. Hendes hjem blev betragtet som ’et sikkert sted’, der var fyldt med en atmosfære af smittende kærlighed.

På dagen for hendes begravelse, kunne man se mange sørgende mennesker dukke op. Trappen op til kirken var godt slidt af kirkegængere, der var vant til at komme til gudstjeneste her.

Denne dag var alle bænkerækker besat af mennesker, der havde oplevet miss Azaleas kærlighed. *** De forreste rækker i kirken var reserveret til specielle gæster. De ankom enkeltvis, nogle med ven6

Nr. 2

Maj 2019

ner, mange med små børn, alle indtog deres pladser så tæt på miss Azalea som muligt.

Et dygtigt kor sang flere af de salmer, som miss Azalea havde sunget med på ved gudstjenesterne i kirken. De øvrige kirkegængere sang med af hjertet, og tonerne må have nået helt til himlen.

Efter salmesangen og bønnerne trådte præsten – i fuldt ornat – værdigt hen til kisten. En højtidelig stilhed sænkede sig, og forsamlingen lyttede intenst. ”Hun er ikke mere”, begyndte præsten. ”Den væmmelige cancer har taget hende fra os.

Selv da hendes kræfter svandt bort, blev lyset fra miss Azaleas kærlighed ved med at skinne. Vi kommer alle til at savne hende. ”Vi kendte alle miss Azalea rigtig godt” fortsatte præsten, ”og vi holdt alle af hende, som hun holdt af os.”

Kirkerummet genlød af flere amen og halleluja, og mange udbrød: ”Tak, Herre Jesus”. ”Det er ingen hemmelighed, at miss Azalea gerne ville have haft børn, men hun fik aldrig sin drøm opfyldt”.

Kirken genlød igen af bekræftelser og sorg. Så hævede præsten igen røsten og sagde: ”Miss Azalea begravede aldrig sine moderlige egenskaber, men udvalgte 21 børn blandt os. 21 moderløse børn; 21 faderløse børn; 21 børn fra byens slumkvarter; 21 børn, der havde brug for kærlighed; 21 børn, der lærte Guds kærlighed at kende i miss Azaleas hjem; 21 af Guds børn – miss Azaleas børn!”

Præsten nikkede her med et kærligt blik til de specielle gæster på de forreste rækker i kirken.

Det varede længe inden forsamlingen igen blev stille efter at have lovprist Gud, miss Azalea

og de 21 børn, men så kunne præsten fortsætte. *** ”Som den mest betydningsfulde del af denne højtidelighed, vil alle 21 børn nu fortælle os om deres mor”.

En efter en trådte de frem og fortalte, hvad alle allerede vidste.

Intet var nyt for forsamlingen.

Da de tyve havde aflagt deres vidnesbyrd, sang koret igen – og det lød, som om hele himmelen sang med.

Da sangen igen forstummede, rejste Cindy sig. Hun var nr. 21 og den yngste af miss Azaleas børn. Hun var ikke alene, for ved hendes side stod en lille pige, der klyngede sig til sin mors side. ”Jeg hedder Cindy, og jeg er miss Azaleas enogtyvende barn”, begyndte hun. Miss Azalea fandt mig en aften bag en affaldscontainer. Jeg krøb sammen i en stor papkasse, for det var meget

koldt. Jeg havde lige født en lille pige, og tænkte med rædsel på, hvad jeg nu skulle gøre. Jeg havde brug for et skud heroin, men trængte også til nogle rene klude, noget vand og nogle bleer.

Jeg havde ingen penge, men var ved at samle mod til at vove mig ud i kulden for at finde en eller anden, som måske ville give mig lidt penge, så jeg kunne købe nogle bleer”.

Forsamlingen lyttede med tilbageholdt åndedræt, mens hun fortsatte. ”Netop da kom miss Azalea, og hun må have anet noget, for hun havde et rent tæppe og noget varmt vand med sig.” ”Kom med mig, datter,” sagde hun. ”Så førte miss Azalea mig og min datter ned ad gaden og op ad trappen til hendes hus.

Der var rent, og så smukt, som jeg aldrig havde set noget sted før. Hun fyldte badekarret med rent, varmt vand, vaskede først min baby og så mig selv, gav os

tøj på og noget at spise. Hun sang hele tiden og kærtegnede os, som var vi rigtige mennesker, der betød noget!”

Jeg tror at alle græd, mens Cindy fortalte. Alle tænkte på deres eget møde med miss Azaleas altomfattende kærlighed.

Endelig fortsatte Cindy: ”Miss Azalea hjalp mig til at blive stoffri og arbejdede hver dag med mig, så jeg kunne tage mig af mit barn og hjælpe hende til at vokse op og blive en normal, lykkelig og sund pige.” ”Miss Azalea hjalp mig til en uddannelse. Hun passede min datter, når jeg gik i skole. Hun hjalp mig også til at få et passende job her i byen. Hver dag underviste hun mig om Jesus og hjalp mig til at blive en del af kirkefællesskabet her.” ”Nej, miss Azalea havde ingen børn, men jeg, nr. 21, er hendes lykkelige datter! Hun viste mig kærlighed, og endnu mere, hun viste mig vejen til Jesus”.

Forsamlingen jublede af glæde – og aldrig havde afslutningssangen Amazing Grace, lydt inderligere end nu.

Miss Azalea fødte aldrig nogen børn, men hendes bolig i himmelen, vil være fyldt med familie.

Tekst: Dick Duerksen llustration: iStock

Nr. 2

Maj 2019

7

Seniorstævne 2019

FAKTA OG FORVENTNINGER 23.-28. juli samles ca. 120 norske og danske adventistseniorer til stævne på Kursuscenter Severin i Middelfart. Her afslører vi både nogle af de kendsgerninger, som deltagerne vil møde, men også nogle af de forventninger, som de kan regne med at få opfyldt. Skulle dette tænde et ønske hos andre, om at deltage, så vil vi gøre, hvad vi kan for også at imødekomme disse. Al henvendelse om stævnet bedes rettet til Walder Hartmann på tlf.: 2992 8876.

Kursuscenter Severin

ligger på Skovsvinget 25, 5500 Middelfart med udsigt til Lillebælt – og er et godt sted at blive klogere. Der er nemlig god plads til liv og læring.

Som gæst på Severin bliver du forkælet med rigtig god mad afstemt efter årstiden, hvilket også gælder, hvis du har ønsker om vegetarisk eller vegansk kost.

Pris for ophold + kursusafgift

Dobbeltværelse Pris pr. deltager kr. 3.200,Enkeltværelse

kr. 3.500,-

Det fulde beløb skal være indbetalt på foreningens konto i Danske Bank reg.nr. 1551 – konto nr. 6902154 senest den 15. juni.

8

Nr. 2

Maj 2019

Mulighed for spændende udflugter

Onsdag eftermiddag bliver der arrangeret bustur til Nordfyn.

Turen går gennem idylliske småbyer, eventuelt med en afstikker til Bogense havn, og til Humlemagasinet med udstillinger, haver, museer og café. Pris for denne tur – inkl. adgang – kr.

200. (Der er mulighed for cafébesøg – for egen regning).

Samme eftermiddag arrangeres brovandring på Lillebæltsbroen for de mest mobile og eventyrlystne deltagere.

Torsdag eftermiddag bliver der arrangeret bustur til Fåborg.

Turen går via Assens, Falsled og Sydfyn til Fåborg Museum.

Faaborg Museum er noget helt særligt. Bygget til de fynske maleres kunst – og et totalkunstværk i sig selv med maleri, skulptur, arkitektur og møbelkunst.

Museet er en arkitektonisk perle – og Faaborgstolen, der er skabt til museet, er et hovedværk inden for møbelkunsten.

Prisen for denne tur er også kr.

200 – inkl. adgang til museet.

Fredag eftermiddag kan man benytte til at gå opdagelse i Middelfart, evt. besøge byens keramikmuseum eller tage med på marsvinetur med en af de lokale turbåde.

Inspirerende Instruktører

Det årlige seniorstævne er hos målgruppen efterhånden kendt som et mini-årsmøde, der er specielt tilrettelagt for seniorer.

Dette betyder bl.a. at talere og instruktører kan lide at henvende sig til mennesker med livserfaring. De har endvidere noget på hjerte, der er relevant for disse.

Du kan altså forvente en gruppe inspirerende instruktører.

En collage, der søger at samle og forudse indtryk fra sommerstævne 2019.

Rudy van Moere der er seniorstævnets hovedtaler kommer fra Belgien. Han har i mange år tjent Adventistkirken i Holland og Belgien som prædikant, ungdomsleder, og lærer. Siden har han været engageret som professor ved universiteter i begge lande. På stævnet vil han drage paralleller mellem Gamle testamente og Åbenbaringens bog.

Lehnart Falk, formand for den danske seniorforening, fhv. generalsekretær for ADRA Danmark, prædikant og aktiv fisker, vil dele sine tanker om Hvorfor vi tror, som vi tror.

Vibe og Knud Capion, der begge har en rig undervisningserfaring fra gymnasiet på Vejlefjordskolen glæder sig til at dele deres viden og deres erfaringer omkring Kristendom og Kunstforståelse med stævnets deltagere.

Doris Kjøller Svendsen, fysioterapeut og præstefrue, er selv et af Adventistkirkens mere kreative medlemmer. På stævnet vil hun introducere sin værkstedsgruppe for et par af de aktiviteter, som hun selv glæder andre med.

Forvent bare mere

Et seniorstævne er naturligvis mere end møder og udflugter.

Det er socialt samvær med gamle venner – og muligheden for at danne nye venskaber. Det er muligheden for at blive bekræftet i gamle overbevisninger, men også til at blive udfordret med nye ideer og muligheder. Og så er det glæden over bare at være med.

Du kan f.eks. glæde dig til at møde Maibrit og Henrik Jørgensen, der en aften vil hjælpe dig til bedre at forstå dig selv – og dine reaktioner på livets udfordringer.

Du kan glæde dig til masser af

sang og musik – organiseret af Birgit Eskildsen.

Og så kan du glæde dig til fredag aften, hvor seniorstævnet får besøg af Holger Lissner, en af vor tids mest elskede salmedigtere. Han kommer for at introducere os til sin digtning og for at synge nogle af sine moderne salmer med os.

På gensyn den 23. juli fra kl. 15

Mens jeg sad og skrev dette, kom der endnu en tilmelding – fra Norge. Jeg glæder mig til gensynet med alle, der har tilmeldt sig, og også til dem, der nu har fået lyst til at melde sig.

Walder Hartmann Redaktør

Nr. 2

Maj 2019

9

Boganmeldelser

HUSK EN BOG NÅR DU PAKKER FERIEKUFFERTEN

For mange år siden, mens jeg arbejdede på verdens største bibliotek, Library of Congress, var én af mine opgaver at modtage alle nye bøger fra Holland og Skandinavien og at gøre dem klar til katalogisering. Jeg var hver gang spændt på at se, hvad der rørte sig hjemme i Europa, og jeg fik tændt en glæde og interesse for bøger, som aldrig siden har forladt mig.

Jeg tager aldrig på ferie uden mindst én bog i bagagen. I år bliver det en af dem, som omtales i denne artikel.

Line Nielsen:

Sandheden sætter dig fri

Line Nielsen, der i et par år har haft til opgave at redigere Adventnyt, har mange talenter og mange interesser. Hun deler sine tanker på seminarer, temamøder, studiegrupper, sociale medier, i artikler og på hjemmesiden elsketafham.dk Lines seneste bog: Sandheden sætter dig fri, er en bog, hvor hun udfolder hvilken indflydelse løgnen har i vores liv. Vi følger den ene bibelske person efter den anden og ser, hvordan løgnen besnærer og forpester – men vor kærlige Gud arbejder på at sæte os fri til et liv med fred, glæde og mening.

Bogen er både en skarp analyse af løgnen og sandheden, og Lines personlige vidnesbyrd om, hvad det betyder for hende at gå med Jesus – skridt for skridt i livet Udfordringens forlag, der har udgivet bogen lover, at bogen også kan bruges som daglig andagtsbog, hvor man læser og mediterer over et afsnit.

10

Nr. 2

Maj 2019

Sven Hagen Jensen:

Oplevelser til fods Brudstykker fra mit liv Sven fortæller selv om bogen: Det var på en af mine gåture her i Hald og Ørslevkloster ved Skive, hvor vi bor, jeg fik lyst til at skrive om nogle af de udfordrende og livsbekræftende oplevelser, jeg har haft gennem et begivenhedsrigt liv. Der var mange flytninger og skoleskift rundt omkring i Jylland i barne- og ungdomsårene, som satte sit præg på mit liv. Arbejdet som pastor, afdelingsleder og missionær for Adventistkirken bragte mig senere vidt omkring og gav anledning til at møde mange forskellige mennesker og udforske fremmede kulturer på nærmeste hold.

Når man har en spændende eller unik oplevelse, er det nærliggende at dele den med andre. Noget af denne bogs indhold har været delt i brudstykker i forbindelse med prædikener, spejderlejre, missionsberetninger eller

blot som fortælling til familie og venner. Det meste vil være nyt for de fleste.

Jeg har valgt titlen ’Oplevelser til fods’, fordi det er når man bevæger sig rundt til fods, at man kommer tæt på mennesker, natur og begivenheder. Beretningerne bruger da også fodgængerens indfaldsvinkel, selvom det, der sker omkring, også kommer med i fortællingerne.

Bogen tager læseren med på en tur gennem barne- og ungdomsårene i mere hjemlige omgivelser, ophold i England i studietiden og videre til missionærliv i Nigeria, Sydsudan og Mellemøsten. Der er 140 sider fordelt på 32 korte og letlæselige kapitler. ”På flugt fra sult”, ”Tragisk baghold”, ”Min tur til Rusland”, ”Mine 15 livvagter” og ”Mosul og Nineve” er overskriften på nogle af de mere dramatiske fortællinger. Og lidt livsvisdom ud fra en kristen grundholdning er der flettet ind her og der. – Den næste bog med titlen ”Guds gode hånd”, som udkommer snart, vil handle mere udførligt om vores missionærliv i Nigeria.

Denne bog kan købes ved det kommende årsmøde på Himmerlandsgården for 80 kr.

Eller den kan sendes for samme pris (+ porto 40 kr.) ved bestilling på tlf. 51303633 eller shjsda@gmail.com.

Jørgen Johansen:

”På Frans af Assisis veje – en italiensk rejse”

Oplev Italien med Frans af Assisi som rejsekammerat, når litteraturanmelder og Italiens-ekspert Jørgen Johansen gør den berømte helgen og hans tid levende gennem fascinerende fortællinger og smukke billeder.

Bogen giver læseren:

· Den fascinerende historie om Frans af Assisis liv · Levende beskrivelser af bl.a. Umbrien, Venedig og Rom · Et professionelt blik på kunstens hovedværker med den berømte helgen som motiv · En kunsthistorisk tilgang til behandlingen af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid · En smukt illustreret bog

Nr. 2

Maj 2019

11

Ude i verden

Brexit

– nu også i Bibelen Beretningen om israelitternes exit fra Egypten er den store befrielsesfortælling i Det Gamle Testamente. I sidste uge blev den også en del af brexitdebatten i Storbritannien

D

en store fortælling om befrielse i Det Gamle Testamente er fortællingen om israelitternes udgang fra Egypten. ”Lad mit folk gå” er det, som Moses igen og igen siger til egypterkongen Farao.

Farao vil ikke slippe israelitterne, selv om hans tøven udløser den ene plage efter den anden: Frøer myldrer frem, græshopper æder afgrøderne, vand bliver til blod. Intet hjælper på Fa-

raos samarbejdsvilje, først efter den tiende plage – drabet på de førstefødte – lader han israelitterne rejse.

»

som Moses sige til Farao i Bruxelles – Lad mit folk gå!

”Lad mit folk gå” handler om befrielse, om udfrielse. Exodus kalder man beretningen i Anden Mosebog. Fortællingen aktualiseres i påsken, fordi det er den fortælling, der ligger til grund

12

Nr. 2

Maj 2019

for jødernes påskefejring. Når de spiser bitre urter og usyrede brød, så er det til minde om det måltid, Moses og hans folk spiste, før de – hastigt, men velforberedte – rejste ud af Egypten.

Bibelen som politik

Nu er Exodus-beretningen dukket op på den storpolitiske scene. Exodus er exit, og det er selvfølgelig i Brexitdebatten i Storbritannien. Boris Johnson, tidligere britisk udenrigsminister og fremtrædende fortaler for et såkaldt hårdt brexit, skrev i sidste uge en klumme i The Telegraph. Klummen ramte også avisens forside med appellen til Theresa May om at finde ånden fra Exodus frem og ”som Moses sige til Farao i Bruxelles – Lad mit folk gå!”

Det er ikke første gang, at fortællingen om Exodus har været brugt i en politisk sammenhæng. Det er en fortælling, der op gennem historien har givet håb til undertrykte; ”let

my people go” er omkvædet i en af de mest kendte spirituelle sange med rødder blandt slaverne i Amerika. Martin Luther King brugte fortællingen om Moses og israelitterne i sin kamp for borgerrettigheder for sorte amerikanere. Efter en lang og opslidende vandring så han i 1960’erne ind i det forjættede land: fulde borgerrettigheder til afroamerikanere. Ligesom Moses ikke kom ind i det forjættede land, sådan var det også for Kings egen generation, men ”vi som folk vil nå dertil”, lød det fra King i hans berømte ”I have a dream”-tale fra 1963.

Da Barack Obama årtier senere blev præsident i USA, blev hans generation udråbt til Josvagenerationen, dem, der nåede det forjættede land.

En ny Moses?

Men Exodus og brexit? Boris Johnsons brug af fortællingen

fra Anden Mosebog er ganske kreativ. Brugen af Moses og Farao er indlysende nok et led i iscenesættelsen af EU som en undertrykkende, fremmed elite i forhold til briterne, Johnsons eget udvalgte folk. Britiske kommentatorer var ikke sene til at falde over Boris Johnson.

At den viltert hvidhårede konservative ikke længere ”bare” sammenlignede sig selv med Winston Churchill, men med selveste Moses, det var alligevel for meget.

Særlig velvalgt var sammenligningen mellem forårets seje brexitforhandlinger og det gammeltestamentlige Exodus ikke.

Ja, israelitterne ville ud af Egypten – og et flertal af briterne vil ud af EU. Men israelitterne tog ikke ud i ørkenen for at være sig selv, men for at fejre Gud. Og Moses henvendte sig ikke ligefrem til Farao for at bede ham forhale udrejsen, tværtimod. En

britisk kommentator påpegede også med henvisning til konsekvenserne af brexit, at Moses vel var verdenshistoriens første fortaler for fri bevægelighed!

Og måske Boris Johnson ikke helt havde tænkt på, hvad der fulgte efter israelitternes exit fra Egypten? 40 års ørkenvandring og endeløse beklagelser fra folket …

Artiklen er hentet fra Bibelselskabets hjemmeside, hvor den stadig kan findes sammen med andre akuelle nyheder.

Af Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær

Nr. 2

Maj 2019

13

SDA NYHEDER – verden rundt

Formanden reagerer på tragedien i Sri Lanka Mine tanker går til de sørgende efterladte fra den frygtelige og meningsløse tragedie i Colombo denne påskesøndag. Denne gang var det kirker og andre samlingssteder, der var målet. Lad os bede for de ramtes familier og for at fredsfyrsten må få lov at råde i alles hjerter – også hos dem, der udførte disse rædselshandlinger.

De har brug for at Guds kærlighed og nåde fører dem til Kristus og hans tilgivelse. Jesus kommer snart for at føre os til Himmelen, hvor der ikke længere skal være smerte, lidelse og død. Lad os dele de gode nyheder fra evangeliet og de tre engles budskaber fra Åb 12,6-12 med alle omkring os.

Ted N.C. Wilson, søndag den 21. april 2019.04.23

Filmproduktion på vej om adventisternes ydmyge begyndelse Efter flere års planlægning, pengeindsamling og produktion kan Chester Stanley, tidligere formand for adventisternes australske region, nu se sin drøm gå i opfyldelse, idet man lægger sidste hånd på en biograffilm om Adventistkirkens pionerer.

Filmen Tell the World er produceret af Hope Channel i Australien, som den største mediesatsning i kirkens historie. 95 skuespillere, 157 filmfolk og 1.000 statister har været involveret i projektet. Filmen fortæller om pionerernes kampe for at forstå Bibelen, deres teologiske diskussioner og deres vej gennem bitre skuffelser; men også om Guds vejledning og inspiration.

Ledelsesskifte hos norske seniorer Vores norske søsterforening har netop afholdt generalforsamling, hvor flere af bestyrelsens medlemmer ønskede at blive afløst. Som ny formand valgtes, Finn Møller Nielsen, der jo egentlig er dansk, men har boet mange år i Norge og er gift med norske Ruth (tidl. Struksnes). Han afløser Odd Henrik Olsen, som også har relationer til Danmark, idet han er gift med danske Hella, og har sin søster Anne-Karina boende i Daugård.

Odd Hagen afløser Vagn Jensen som kasserer, idet Vagn fremover vil bruge sin fritid på at fremme et HASDA-lignende projekt, som forventes klar i løbet af de næste to år.

14

Nr. 2

Maj 2019

Loma Linda University Children’s Hospital er på forkant med udviklingen Lægerne på Loma Linda’s Universitetshospital gennemførte for nylig den første stamcelle transplantation på en patient med seglcelle anæmi, en blodsygdom, der er sjælden i Danmark, men hyppigt forekommer i områder af Indien og Afrika.

Den vellykkede operation giver håb om mulig behandling og helbredelse til børn og unge, der tidligere kun havde dystre chancer for at overleve.

Det har taget mere end et år, for lægerne ved Childrens Hospital, at udvikle dette operations program. Patienten er nu helbredt og kan fortsætte sit liv med aktiviteter, som andre 11-årige.

Sri Lankansk adventist leder minutter fra at blive bombeoffer Søndag morgen den 21. april var Delbert Pearman ude på sin sædvanlige joggingtur. Da han nærmede sig en fodboldbane, hvor han om søndagen plejede at afslutte sit trænings-.program med lidt fodboldspil, følte han sig af uforklarlige grunde træt og besluttede at vende hjem. På vejen passerede han St.Anthony’s Shrine, en romersk katolsk kirke. Han nåede hjem og forventede en afslappet og rolig søndag.

Få øjeblikke senere blev stilheden brudt af syv bombesprængninger forskellige steder i landet.

Over 300 mistede livet og over 500 blev såret.

Pearman havde passeret tre af bombemålene på sin løbetur denne søndag. ”Det var ikke, før jeg kom hjem og hørte politibiler og ambulancer fare forbi, at det gik op for mig, at hvis jeg som vanligt var standset for at spille fodbold, ville jeg have blevet fanget i eksplosionerne på Shangri-La Hotellet, der støder op til parken, hvor vi plejede at spille”.

Pearman var også stationeret i Sri Lanka for 22 år siden, under landets borgerkrig, hvor bombesprængninger var hverdagskost, men slet ikke i samme størrelsesorden, som de seneste sprængninger.

Et af de syv bombemål var St. Sebastian kirken i Negombo, der ligger 37 km nord for Colombo. 200 m fra denne kirke ligger The Adventist International School, men til alles overraskelse led bygningerne her ingen skade.

Blandt ofrene, der mistede livet i kirken, var dog et par af eleverne fra skolen ”Sri Lanka er en udfordrende arbejdsmark, men samtidig et land med mange muligheder. Bed for os, så vi bliver i stand til at møde disse udfordringer i Kristi Ånd,” slutter Pearman sin rapport.

(Kilde: Adventist News – april 2019)

Nr. 2

Maj 2019

15

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Pinsekøreturen

En dirrende forårsvarm pinsemorgen hvor alting ånder af fred, kører jeg ud ad landevejen alene – og tager ingen med.

Tankerne flyver langt ud i rummet, men lander igen på vor jord.

Hvad er det dog mennesker gør mod vor klode, forstår de da slet ikke spor?

Jeg kører så videre ad landevejen, ser grøftekanternes pragt, himlens storhed – fuglenes vrimmel. værket er såre fuldbragt.

Det værk er man nu i færd med at knuse med bomber, kanoner og død.

Kender de ikke til sorg og til smerte og til – hvad de ofre betød?

Jeg tror der er en mening med livet og dets evige vekselspil.

Men – er der da virkelig en mening for de drenge, der nu går til?

Sådan en dag, hvor man kører alene ud ad en fredelig vej, og tilfældige tanker får fred til at flyve.

Er tanker tilfældige? Nej! Ingeborg Theils

Det sker i 2019 29. maj-2.juni Årsmøde på Himmerlandsgården 23.-28. juli Seniorstævne på Severin 24. november Seniorer øst for Storebælt samles til seniordag i Adventkirken, Nærum 1. december Seniorer vest for Storebælt samles til seniordag i Adventkirken, Lille Nørlund