Adventnyt 01 februar 2020 by Adventistkirken

Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 1 · februar 2020

Det sunde folk? BIBELEN og moderne sundhedsvidenskab Forholdet mellem TRO OG HELBRED SUNDHED – ikke bare mad

Adventnyt · nr. 1 · februar 2020

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Mads Kivikoski, tlf. 5136 0405 (Spejder)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

INDHOLD

Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen)

03 Leder

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084 Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771 (Mission, Strategi) Næstformand Marianne Dyrud, tlf. 4558 7772 (Ungdom) Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter)

04 Landet på kryds og tværs

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

12 Det sunde folk?

08 Unionsformandens nytårstanker 14 Bibelen og moderne sundhedsvidenskab 16 Forholdet mellem tro og helbred

Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Medie & Kommunikation)

18 Grønt er godt!

Lisbeth Nielsen, 5126 0224 (Women’s Ministries)

20 Sundhed – ikke bare mad

Lasse Bech, tlf. 2152 6789 (Religionsfrihed)

Seniorenes sider 22 Lighed trods forskellighed

Milan Pavlovic, 2442 2275 (AHA)

23 Julefest i Øst og Vest 24 Ulven kommer – eller gør den? 26 Sommerens seniortræf

Institutioner med tilknytning til Syvende Dags Adventistkirken

27 Klæder skaber også folk

Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, 2386 6514

Menighedsskoler

Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum Bank: 0890 0001069965 kskolen.dk

Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

31 Hilsen fra Roskilde Private Skole

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

28 Han kunne ikke engang læse skiltet 29 Vejlefjordelever skriver for liv 30 Hilsen fra Nærum Privatskole SABUS 32 Hvad er SABUS egentlig? 32 CreatorLAB

Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

33 Annas bekymring om sundhed 35 Lykønskninger 37 Arrangementer og annoncer 38 Mindeord

Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Illu

TESTAMENTE Det vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

s tr

TIENDE Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794.

39 Kollekt og kalender 40 Bagsideklummen

hot

o.co m

TEMA:

Det sunde folk?

[03]

nyt layout – nyt tema NÅR DU LÆSER disse linjer, er vi for længst begyndt at skrive 2020, men jeg vil alligevel indledningsvis ønske alle læsere et glædeligt nytår. Vi håber, at det nye år vil bringe glæde og fremgang for Adventistkirken og alle os, der er en del af den. Vi har alle brug for hinanden og det fællesskab, vi er en del af.

Efter omkring syv år med det samme layout på Adventnyt har vi besluttet, at det er på tide at ændre lidt på det. Det vil du som læser nok allerede have bemærket, da du så forsiden af bladet. Måske har du også bemærket, at 1/7 af forsiden ikke indeholder tekst, mens 6/7 består af billede og tekst. Det skal markere, at vi er syvendedags adventister, der hver uge sætter en dag til side til Gud.

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Oﬀ set, Fredericia

En anden nyskabelse i bladet er, at nogle sider er særligt henvendt til seniorerne, og nogle andre sider har fokus på børn, ungdom og spejdere – det vi kalder SABUS. Det sker som konsekvens af, at hverken Aktive Seniorer eller Ung Adventist udkommer separat mere.

Det sunde folk? I dette første nummer i 2020 har vi valgt temaet: ”Det sunde folk?“. Adventistkirken har altid haft fokus på sundhed, fordi vi tror, at ”en sund sjæl i et sundt legeme“ er en del af Guds plan med os. For nogen tid siden blev jeg udfordret, da en af mine venner påstod, at adventister ikke længere lever sundere end andre. Og måske har vedkommende en pointe. Vi har måske ikke samme fokus på sundhed som tidligere (og Sundhedsbladet eksisterer for øvrigt heller ikke længere). Der er plads til forbedring her! Alligevel tror jeg, at indholdet i dette temanummer vil vise dig som læser, at vi som adventister fortsat er velsignet med en bedre sundhed og højere levealder end den almindelige dansker.

Og sundhed er jo mange ting – ikke bare mad og drikke, men hele den livsstil, som vi står for. Lad os være taknemmelige for de gode råd, vi har fået, og fortsat stræbe efter at følge dem. God læselyst!

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 2.000 stk. Læs Adventnyt online: adventist.dk/faelles/ressourcer/ adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7752 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 2, april, udkommer uge 15 Deadline for materiale: 2. marts Nr. 3, juni, udkommer uge 24 Deadline for materiale: 14. april

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Nyt år

Som redaktør har jeg den målsætning, at Adventnyt skal være et medlemsblad for ALLE adventister, og det at have særlig spalteplads til så vel seniorerne som de unge håber jeg kan bidrage til at opfylde denne målsætning.

[04]

Landet på kryds & tværs

Vejlefjord seniorklub Tekst og foto: Holger Daugaard

VEJLEFJORD MENIGHED HAR gennem mange år haft en se-

niorklub, som mødes en gang om måneden. I de første år mødtes man allerede til middag, hvor deltagerne på skift lavede mad til de 15-25 personer, der normalt dukker op. I de senere år ”nøjes“ gruppen med at mødes om eftermiddagen et par timer.

Festlig høst- og bedeugegudstjeneste Tekst og foto: Birthe og Ingmar Svendsen

Adventnyt nr. 1 februar 2020

I ODENSE HAVDE vi en festlig høstgudstjeneste den 2. november, hvor der var pyntet op med nogle af alle de ting, som Gud har givet os fra naturen samtidig med, at vi blev mindet om, at der er andre, der ikke har så meget, som vi har. Der var masser af frugt, grønt, brød, honning og andre velsignelser. Børnene ”byggede“ en vandledning, som gav frisk vand til både tørstende og den tørre jord.

Gudstjenesten var delt op i to dele, for det var jo samtidig første sabbat i bedeugen – og det blev en gudstjeneste med meget sang og musik. Alt i alt en rigtig dejlig sabbat, hvor der blev anledning til at give en god gave til Hjælpeaktion.

Hver gang gruppen mødes, synger man nogle sange sammen, og derefter er der et oplæg om et aktuelt emne. Til sidst er der en forfriskning. Ved mødet i november var det menighedens præst Lasse Bech, der havde et oplæg om religionsfrihed. Som Adventistkirkens afdelingsansvarlige for dette område møder Lasse jævnligt problematikker fra adventister, der udfordres i retten til at få lov at holde sabbat, og i de senere år har der været tendenser til stramninger på området. Det skyldes den stående debat om integration og indvandrere, hvor politikerne har ønsket at sætte begrænsninger, som ender med ikke bare at gå ud over f.eks. muslimer, men også andre troende i Danmark. Samtidig følger Lasse også med på den internationale front, hvor der til stadighed mange steder i verden er begrænset – eller ingen – religionsfrihed. Det var et interessant emne, som må interessere alle troende.

Tekst og foto: Per Arild Struksnes

I MERE END 175 år har vi som adventister ventet på, at Jesus kommer snart igen. Hvorfor venter Jesus endnu? Det ønskede vi at ﬁnde svar på fra Bibelen, og derfor arrangerede vi den første og forhåbentlig ikke sidste “Qure Bibelcamp“. Temaet for denne weekend var: “Jesus kommer snart. Hvad venter han på?“

Syv forskellige talere delte, hvad de havde fundet om emnet i Bibelen, og vi blev alle meget velsignet af budskaberne. Gud venter på, at høsten er moden. Hvem er høsten? Det er os mennesker, og med vores frie vilje kan vi være ivrige efter at blive modne. Men det er kun Guds langmodighed, der kan frelse. Præsentationerne ligger tilgængelig på YouTube under “Qure Bibelcamp“.

Vi var knapt 120 mennesker samlet på Himmerlandsgården, hvor vi nød fællesskabet med hinanden, Esther og hendes hjælperes hjemmelavede, plantebaserede lækkerier for både øje og gane, den smukke natur og ordets forkyndelse. Lørdag aften sluttede med et givende vidnesbyrdsmøde, hvor vi fi k at høre, hvorfor Freja, en indremissionsk pige, valgte at blive adventist. Marius fortalte, hvordan Gud svarede på hans desperate råb lige i det rigtige øjeblik, hvilket førte til omvendelse fra stoffer og verdslig livsstil. Esther delte, hvordan Gud sender flere og flere vestjyder til maddemo. Merete og Karin inspirerede os med deres fantastiske oplevelser om, hvordan de hver uge deler “Den Store Strid“ ud, og hvordan folk virkelig lytter og vil have bogen. Alle var enige om, at vi er nødt til at gøre det igen. Ses vi næste gang?

18/30 dag i Odense Tekst og foto: Kasper Struksnes

DEN 16. NOVEMBER havde ca. 25 unge, foruden menighedens medlemmer, fundet vej til kirken i Odense, hvor der var 18/30-dag. Dagens taler var Thomas Rasmussen, og for mange af de unge var det et hyggeligt gensyn, efter at han og familien har været i USA de sidste år.

Thomas’ tre møder handlede om, hvem det egentlig er, vi venter på, når vi siger, at vi venter på Jesu genkomst. Ligesom jøderne havde forkerte forventninger til Jesus før hans første komme, har vi måske det samme til hans andet komme, og derfor satte Thomas fokus på, hvordan Jesus både er Guds søn, Menneskesønnen og Davids søn – og hvad det har af praktisk betydning for os i dag.

Der var en glædelig stemning i kirken, da mange af de unge fi k mulighed for at se venner, de ikke ellers ser så ofte, og de fleste fi k også mulighed for at lære nogle nye at kende. Over dagens tre gode måltider og en lidt regnfuld gåtur udfoldede mange gode samtaler sig, og selvom programmet sluttede om eftermiddagen, blev de fleste hængende til ud på aftenen og spillede spil som afslutningen på en god dag.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Qure Bibelcamp

[05]

Landet på kryds & tværs

[06]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 1 februar 2020

HappyHand – nu også i Norge Tekst: Yngver Børresen/Holger Daugaard / Foto: Thomas Müller

I BEGYNDELSEN AF december åbnede

dørene til den nye HappyHand-butik i Moss – den første i Norge og ud fra samme koncept, som de 3 danske HappyHand-butikker anvender. Snoren blev klippet af byens viceborgmester Benedicte Lund. I sin tale roste hun initiativtagerne, og hun nævnte, at bu-

tikken også skal være et mødested for mennesker, som gerne vil træffe andre mennesker. Carsten Jørgensen og Pia Nielsen, begge medlemmer af Adventistkirken i Moss, har været de primære initiativtagere til projektet. Til stede var bl.a. Thomas Müller fra Adventistkirken i Danmark. Han

kunne fortælle, at HappyHand startede i Danmark i 2012, og at butikkerne har vært til stor velsignelse for både de frivillige arbejdere og for modtagerne af de penge, som butikkerne samler ind. Han udrykte stor glæde over, at HappyHand-konceptet nu er udvidet med en butik i Norge. HappyHand kommer til at gøre en forskel både i lokalmiljøet i Moss og for mennesker langt uden for Moss.

Adventsgaven gik til gode formål i Holstebro og Viborg Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

DET VAR EN glæde at kunne overrække

Adventsgaven fra Holstebro menighed til Kirkens Korshærs varmestue i byen. Varmestuen er åben hver dag undtagen lørdag til et måltid mad, en kop varmt, en snak og fællesskab med andre. Og der er mange, der kommer. Lederen på billedet udtrykte overraskelse og stor tak og havde allerede nogle tanker om, hvordan gaven skulle

bruges til glæde for dem, som har deres gang der. VIBORG MENIGHED LOD sin Adventsga-

ve gå til Forsorgscenter Vibohøj, hvor man huser op til 58 hjemløse. Der var stor glæde hos ledere og beboere. Julen er en svær tid for dem, som ikke kan være sammen med familien. Gaven skal bruges til manglende beklædningsgenstande og noget ekstra godt mellem jul og nytår.

Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

VI HAVDE EN dejlig sabbats eftermiddag med et offentligt

program i Adventistkirken i Viborg, hvor vi sammen sang julens skønne salmer og lyttede til grupper på rumænsk og dansk. Andagten vendte vores tanker mod den Store Advent, hvor den lovede Frelser, som blev født under beskedne kår i en lille landsby i Mellemøsten, vil komme igen på himlens skyer med basunklang og i pragt og herlighed. Efter programmet var der æbleskiver, pebernødder og saftevand.

Tre kor – fem koncerter Tekst: Holger Daugaard / Foto: Mikael Lundqvist, Holger Daugaard

VEJLEFJORDSKOLEN OG VEJLEFJORD menighed har 3 kor, som

i december måned har været engageret i ikke mindre end 5 koncerter! Skolens elevkor holdt 3 koncerter, dels i Silkeborg og Randers og dels ”hjemme“ i Vejlefjordkirken. Ikke mindst den sidste var en stemningsfuld og fin optakt til julen. Kirken var fyldt til sidste plads af forældre, venner, nuværende og tidligere elever og andre venner af skolen. I år prøvede man et nyt koncept med flere fællessange og en pause midtvejs, hvor folk kunne snakke sammen og få lidt til ganen. Skolens børnekor medvirkede også. Det var en stor succes og værd at gentage næste år. Menighedens kor – Kor 4 – holdt en rigtig flot koncert allerede sidst i november som optakt til adventstiden. Ud over menighedens kor medvirkede flere solister, og det var en fin oplevelse. Koncerten blev gentaget i en af de nærliggende folkekirker i december måned.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Vi synger julen ind i Viborg

[07]

Landet på kryds & tværs

[08]

nytårstanker

Unionsformandens

2019 var et begiven-

hedsrigt år for Syvende Dags Adventistkirken i

Danmark. Der har været mange spændende

initiativer lokalt i menighederne, og på lands-

plan har vi også iværksat nogle nye tiltag.

DET MEST SYNLIGE tiltag fra Unionens

side har nok været de korte videoklip, vi har produceret. I begyndelsen af året ansatte vi Mathias Wehrsdorf, som har erfaring med marketing og kampagner fra tidligere. Mathias er ny adventist, og i en af videoerne fortæller han sit vidnesbyrd. I sommer lykkedes det endvidere at finde en frivillig, som ville give ”Et år for Herren“. Emil Gungaard har med sit fotografiske øje bibragt kommunikations- og medieafdelingen stor ekspertise. En del af de små videoer er vidnesbyrd, men ambitionen er også at lave korte online ”traktater“, hvor vi tager emner op omkring troen. Indtil videre er det blevet til emner om sabbatten, ondskabens dilemma, hvem Jesus er samt de tre engles budskaber. Dette er kun begyndelsen – vi skal lave mange flere!

HappyHand

Adventnyt nr. 1 februar 2020

På HappyHand fronten var årets store nyhed at ﬁnde i Aalborg. Den 3. marts åbnede butikken her i nye og større lokaler tæt på banegården og et indkøbscenter. Det har givet butikken helt nye muligheder. Tak til Lotte Rechter og hele teamet i Aalborg, som dagligt yder en kæmpe indsats. TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken

Desværre var det vanskeligt i Vejle at ﬁnde bemanding og få en tilfredsstillen-

[09]

Unionens sider

de indtjening, så derfor valgte de i september at lukke butikken. En del af personalet er nu rykket til Ikast og hjælper der. I København har man haft succes med at åbne butikken om sabbatten – ikke for at sælge, men for at invitere folk fra gaden ind til en pause – en café med samtaler og fællesskab, som måske med tiden kan udvikle sig til mere. PORTR

Buckhøj

Foto: Lars

H. Laursen

NO AH ,

eg kommer mer fra et sted på landet, hvor ting gik ufattelig alt langsomt, og jeg arbejder i et fag, der er handler om at være stede i nuet totalt til et og øjeblikke t, så på den måde

6 ÅR

Hvad kan du Spille bedst fodb lide at old og lave hoppe på på tram din frid Hvad ag? er polin. Så kan det gode ved man lege sam at holde foræ ldre. fri sam men. men Så lege med r jeg andre? ”Hvis medman ikke min er 100 0 procent nærværende i mit e venner fag, så duer ogr min det ikke. derfor kan e Netop jeg også være 100 procent nærværende i forhold til att holde fri, fridag? familietid, have lade mails og mobilop Og så obilopka vente, og bare kald ld elsker fordybe mig jeg i det enkle.” Da hun for fem år siden var ar indlagt på Bispebjerg Hospital efter sin meget omtalte ulykke under optagels n med erne til Fire-film e til en Far andre? i Jylland, lærte hun for alvor er ikke at værdsæt te fordybel gider sen. Der err Hvahave at rældre. d kan en smuk omkring Hvisligge du bed hospitalet, og i stedet det for at st lide jeg må på sin stue, at lave lave det, google må jeg sine symptom og ikke ynke sig selv, er jeg gern på dinptomer bevægen manhospitalfor far frid ede bygge ets have vil.hun sig og mor ig udag? i Så vil ting. og kunne . Jeg sidde jeg se kan godi timevis og bare kigge imevis TV hele på træerne. Hvad t lide dagen. at lege er ”Det er utroligt Men Så kan det god med smukt at betragte det e ved Lego, fugl, vi tage der fnuglet en at for så hold på Det er lander et e frien kan lille gren, eller sjovt,når dested hen sam når jegførste visne . Så kan men n, laver purgte blade falder med ting vinden,” , som sigererhun. sammen vi rejs r and s mest efters e til for jeg kan et and re? en af landet at lukke helt med lide. mor, et land karriere som sen ikke svært ved blandt andet i travl far og en som Det hun Jørgen Trods lille hus i Italien mine gør pa anie har Bodil nien søskend Spa børn. Det n.. Bodil Jørgense skuespillere af med mand og kråning i Italien. e, hv hvis n er gift med vis vi filmfotografen Morten Søborg ned og slappedent hus på en bjergs n og mor til Johanne Østen, 18, og et lille, beske Hva s, 22, Rigmor på 11. For et par d kan siden valgte år du parret at sælge At sho bedst deres lejlighed ppe og på Nørrebro lide i København, lege med at lave midt inde i på din hovedstadens Lego Hvad fridag? mest pulseren med er de smeltedi gel, og deres mor Jeg kan det gode og far. sommerhus ved i Nordsjælland. godt I stedet købte spiller lide ven at holde de et velindre fri fodb ttet, lille skab rækkehus i Bodil Jørgensen old og er. Jeg sammen Lundtofte ved er flyttet til medligger bask Lyngby for at komme leger andre? etball. R 2019 tættere på naturen, nord for Københav tæt på naturen, N OLyngby. med V E M B E Huset n tilbringe sine mine som hun nyder Jægersbo fridage i. ve ven rg Dyrehaogner at Mølleådalen. og De e købte også et lille

iver ro “Det g at se n i sjæle d falde” et bla “Det er utrol igt smukt at betragte en fugl, der fnuglet lander på en lille gren, eller de første visne når blad falder for vind e en”

LUK AS

MA RCU

S, 7 ÅR

, 5 ÅR

FORTSÆT

Tekst: Morten

Sabbatsmagasinet Sa

ÆT

tid til nærvær, hinanden os selv og

STO

VIDEO SOM ONLINET R A K TAT E R På YouTube kan du finde alle de små videoer fra kirken ved at søge på Adventistkirken Danmark. Du kan også se dem på Adventistkirkens oﬃcielle facebookside.

Nå vi er i gang med sabbatten, så har Når jjeg ﬂere gange nævnt et sabbatsmagassin – og vi er næsten færdige nu! Der er ko kommet værdifulde tilbagemeldinger fra præsterne, som bliver indarbejdet i sta starten af året. Sabbatten er vigtig for os os, og jeg har i ﬂere artikler i Adventnyt in inviteret menigheder og medlemmer til at tænke over, hvordan sabbatten ka kan præsenteres som en fryd, som en ga gave, en velsignelse og et positivt bidrag til mange menneskers fortravlede liv. Hvis ikke syvendedags adventister skulle byde ind her, så ved jeg ikke hvem, der skulle!

Nyt fra præsteafdelingen Vi har i præsteteamet fået et par dygtige medarbejdere hjem fra udlandet.

Bjørn Ottesen er efter 7 år på Newbold College kommet tilbage og har fået ansvar for Horsens menighed. Han er derudover mentor for præsterne og har fået til opgave at inspirere til mission og evangelisme. Thomas Rasmussen er kommet tilbage fra Andrews University med en Master of Divinity i hånden. Han er faldet godt til i Aarhus menighed og har gang i en del nye tiltag der. I begyndelsen af januar blev han og Tabita forældre for tredje gang – stort tillykke til hele familien med endnu en dejlig og velskabt dreng! Vi er i kirken velsignet med en gruppe ældre præster, som trofast hjælper og tager stort ansvar. Med udgangen af februar går Tony Butenko på pension efter mange års tro tjeneste. Tony fortsætter med at have ansvar for Ribe og Esbjerg. Vi er taknemmelige for, at Tony fortsat er på teamet. Den 15. januar begyndte Christine Vetne i en deltidsstilling som præst. Hun har fået ansvar for Sønderborg og Rødekro menigheder. Velkommen til hende – vi glæder os til, at hun kan bruge sin energi i Sønderjylland med forkyndelse, besøg og missionsaktiviteter.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

... sabbatten kan præsenteres som en fryd, som en gave, en velsignelse og et positivt bidrag til mange menneskers fortravlede liv. Hvis ikke syvendedags adventister skulle byde ind her, så ved jeg ikke hvem, der skulle!

[10]

Unionens sider

Foto: Emil Gungaard

I de kommende år vil der blive behov for at få flere præster på banen – enten folk midt i livet eller unge, som har lyst til at uddanne sig i den retning.

I de kom kommende år vil der blive behov for at få ﬂere præster på banen – enten folk mid midt i livet eller unge, som har lyst til at ud uddanne sig i den retning.

Ny økonomichef øko En rigt rigtig god nyhed på personalefronten er, at Kristinn Odinsson fra 8. januar begyndte som økonomichef i Adventistkirken. Det er indtil videre Adventi stilling frem til generalen midlertidig midl forsamlingen i maj. Kristinn har stærforsaml lederkompetencer og ledererfaring ke leder og har ssenest arbejdet med optimering Kristinn har længe og effektivisering. ek gået med me tanken om at skifte spor og arbejde med frivillige organisationer lignende. Vi glæder os over, at eller lig Kristinn har valgt at bruge sine evner talenter i kirkens arbejde. Kristinn og talen med Inger, og de har tre børn i er gift m skolealderen. De kommer i Vejlefjord skoleald menighed, hvor Kristinn er engagemenig ret i den lokale spejdertrop.

Økonomiske tanker Kirkens forbedrede økonomiske situation vil vi gerne bruge til at investere i aktiviteter og nye muligheder for kirkens arbejde. Et af de store projekter, vi har talt om, er at gøre noget radikalt ved vores ej ejendom på Svanevej i Københav havns nordvestkvarter. Her har vi kirke kir og skole i samme bygning, so som i mange år har trængt til at blive b sat i stand. I løbet af første halvår h i 2020 får vi tegnet et nyt projekt, p hvor en af idéerne lige n nu er at rive det hele ned og bygge nyt i ﬁre eller fem etager, hvor der b bliver helt nye faciliteter for kirken og skolen og i tillæg nogle lejlig-

heder eller ungdomsboliger, som kan være med til at ﬁnansiere byggeriet. Dette projekt passer godt ind i de menighedscentre, vi ønsker at opbygge. Levende menigheder med livlige aktiviteter – ikke kun om sabbatten. Under overskriften, at der er plads til ﬂere ved bordet, ønsker vi at række ud og åbne vores lokale fællesskaber, så vores menigheder og kirker bliver samlingssteder, som man har lyst til at være en del af.

Annual Council 2019 Oktober måned bød på en overraskelse, da jeg var til Generalkonferencens Annual Council. Her fi k de skandinaviske lande og Nordtyskland en advarsel for de beslutninger, vi har truffet omkring indsættelse af præster. Tilbagemeldingen fra Den Transeuropæiske Division har i de sidste par år været, at Danmark ikke var udenfor gældende retningslinjer, men dette var generalkonferencen ikke enig i. Advarslen er givet, fordi det ikke længere er muligt at blive ordineret – og ikke fordi vi indsætter mænd og kvinder. Unionsbesty relsen har modtaget advarslen og har i den forbindelse stillet nogle opklarende spørgsmål, som vi venter svar på. Den Danske Union er en del af Adventistkirkens verdensomspændende fællesskab, og det bliver vi ved med at være. Der er naturligvis retningslinjer, der definerer, hvordan vi arbejder sammen, og dem ønsker vi at følge. Men vi ønsker også friheden til at diskutere, når disse retningslinjer hindrer vores mission og troværdighed i den kultur, vi befinder os i. Selvom dette emne for nogle medlem-

[11]

Unionens sider

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Til venstre: Et par billeder fra filmen ”Tell the World“. Se mere om filmen og dens tilblivelse på telltheworld.adventist.org Herunder: Nogle af vores præster i samtale på retræte midt i januar. Der blev delt mange spændende tanker.

F oto: Thomas Mülle

mer fylder meget, vil jeg opmuntre til, at vi ikke lader denne debat distrahere og demotivere os. Gud har kaldt hver eneste af os – både kvinder og mænd – og givet hver af os gaver og talenter til at tjene og opbygge menigheden. Lad os fokusere på, hvordan vi hver især kan være med til at opbygge menigheden, så andre kan lære Jesus at kende!

Formidling i fokus I 2020 sætter vi ekstra ind på området for formidling, som er et af vores tre fokusområder i denne periode. Præsterne indleder året med et kursusforløb i Logos Bible Software, som er et bibelstudieværktøj, og i januar begyndte et kursusforløb med 45 lægprædikanter, som ønsker at dygtiggøre sig i kunsten at prædike.

Tell the World Endelig er ﬁ lmen Tell the World færdig-

oversat, og teknikken er faldet på plads. Når du søger på YouTube på “Tell the World“, vil fi lmen dukke op, og du kan vælge at se fi lmen med danske undertekster. Desværre er fi lmen på den officielle side (telltheworld.adventist.org) kun tilgængelig på fire sprog. Vi er ved at lave USB-sticks med fi lmen, som vil blive distribueret i menighederne. Det er vores håb, at hver menighed vil lægge planer for, hvordan denne fi lm om Adventistkirkens opståen kan blive vist og brugt lokalt, så vi alle får en større forståelse af vores rødder og vores budskab.

Personlige overvejelser Når jeg ser tilbage på 2019, så er jeg taknemmelig for at været betroet det privilegium at lede Adventistkirkens arbejde i Danmark. Tak for din støtte og opbakning, for smil og skulderklap,

tak for diskussioner og uenigheder og tak for din forbøn. Tak til Marianne og resten af teamet på kontoret. Dette er et fælles projekt. Jeg ser frem til et nyt år med nye muligheder. Vi har nogle spændende projekter, vi er i gang med, som jeg glæder mig til at se, hvordan Gud ønsker at bruge. Lad mig slutte med et vers fra Klagesangene 3,22:

’”Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.“ Må det nye år bringe glæde og velsigne for dig og din familie. Godt Nytår!

[12]

“I disse sidste dage er der blevet givet lys i overflod til vort folk. Uanset om mit liv skånes, vil mine skrifter fortsætte at tale, og deres arbejde vil gå fremad, så længe verden står. Mine skrifter findes i hovedkvarteret, og selvom jeg ikke lever, vil disse ord, som Herren har givet

Adventnyt nr. 1 februar 2020

TEKST Alexander Rose Jensen er 31 år, gift med Jiska og arbejder til dagligt på Esbjerg Sygehus, hvor han er ved at specialisere sig i almen medicin. Han brænder for Guds ord, sund livsstil og sundhedsmissionsarbejde.

ho ck p

Sto n: i

t io t ra

Ill

Det sunde folk?

.c o

mig til stadighed, have liv og tale til folket.“ 1SM 55.5

SYVENDEDAGS ADVEN-

spændende baggrund – i hvert fald, hvis man ser

TISTER HAR altid været en lidt speciel gruppe i det kristne spektrum. Lidt mærkelig teologi, lidt mærkelig helligdag og ikke mindst lidt mærkelig livsstil. Hvorfor er det så lige, at man ikke vil byde en adventist på en ﬂæskesteg med et glas rødvin til? Hvorfor skiller adventister sig sådan ud? Årsagen er uden tvivl den bibelske forståelse, vi som kristen bevægelse har samt det lys, vi har fået gennem Profetiens Ånd – Ellen White og hendes skrifter. Hvis det ikke havde været for det lys, hun ﬁ k fra Gud om bl.a. sund livsstil, ville adventismen nok have set ganske anderledes ud i dag.

med ”syvendedags adventist-øjne“. De professorer, som de tidligere arbejdede under og som ledte dem på sporet af forskning indenfor bl.a. plantebaseret kosthold, havde nemlig en ting til fælles: de troede på nogle meget gamle skrifter skrevet af en kvinde med kun 3 års uddannelse – og, ja, du har gættet rigtigt – det er ingen anden end Ellen White. En af disse professorer skrev:

De sidste få årtier er verdens fokus på sundhed, vegetarisme, bæredygtig livsstil og miljø nærmest eksploderet. Få minutters surﬁng på de sociale medier eller lytten til den politiske debat lader ingen tvivl om interessen for en ”grønnere“ og mere miljøvenlig levevis. Stadig mere forskning støtter op om, at frugt, grøntsager, fuldkorn, bønner og nødder er sundt for helbredet. Nutidens store ”grønne“ videnskabsmænd som Michael Greger, Colin T. Campbell og John McDougall har alle en

”Trods det faktum, at Ellen Whites værker blev skrevet lang tid før begyndelsen af den moderne ernæringsvidenskab, findes der i dag ingen bedre overordnet anbefaling.“ (McCay, Clive M., Ph.D., A Nutrition Authority Discusses E. G. White, Review and Herald, February 26, 1959). En anden udtalte: ”Hun (Ellen White) må have været inspireret. Jeg ved ikke, hvor hun ellers skulle have fået denne information fra. Hun gjorde utvivlsomt et fantastisk arbejde for hendes tid.“ (Pritikin, Nathan, htt ps://www.ministrymagazine.org/archive/1978/04/nutrition-andhealth).

[13]

B12 vitamin er et afgørende vitamin for nedbrydningen af homocystein i kroppen. Hvis vi har for lavt B12 i blodet, vil homocystein ophobes i kroppen, hvilket øger risikoen signifikant for hjertekarsygdom, Alzheimers og nerveskade.

1) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/ 23836264 2) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/ 21983060 3) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/ 24871675 4) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/ 28701389 5) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/ 30828449 6) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/ 29618018 7) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/?term= Danish+adventist 8) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/ 27016243 9) www.ncbi. nlm.nih.gov/ pubmed/ 28128767

Ikke nok med at banebrydende ernæringsprofessorer har fundet interesse for Ellen Whites skrifter. De har også interesseret sig for adventister og deres helbred. Det er nemlig et forbavsende faktum, at hvis man ser på de største ernæringsstudier til dags dato, så kan man ikke vise, at vegetarer eller veganere lever signifi kant længere eller mere sygdomsfrit end kødspisere. Årsagen til dette er ikke helt klarlagt, men man mener, det skyldes, at vegetarer og veganere har for højt omega-6 til omega-3 ratio, samt at de har for lavt B12 – og begge dele underminerer de klare fordele, deres kosthold har. Så husk lige at tage et B12-tilskud og sørg for at spise nok valnødder og kværnede hørfrø samt undgå raffinerede olier. * Men tilbage til adventisterne – dette er nemlig en gruppe mennesker, som man ved lever mellem 8-10 år længere end gennemsnittet. Loma Linda i Californien er en af verdens fem såkaldte ”blå zoner“, hvor der findes en høj forekomst af personer, der bliver over hundrede år, og hvor gennemsnitsalderen er bemærkelsesværdig høj. Jeg vil her kort opsummere et udpluk af de videnskabelige data, som foreligger for syvendedags adventister. Studierne baserer sig på de to såkaldte ”Adventist Health Study“ med mere end 90.000 adventister. • Vegetarisk, vegansk og semi-vegetarisk kosthold var forbundet med signifi kant nedsat total dødelighed sammenlignet med kødspisere med størst forskel hos mænd.1 • Vegansk og vegetarisk kosthold reducerer risikoen markant for at udvikle ty pe 2 diabetes sammenlignet med kødspisere. Veganere havde en 62% lavere risiko.2 • Helt plantebaseret kosthold sammenlignet med vegetarisk kosthold reducerer risikoen signifikant for højt blodtryk, overvægt, ty pe 2 diabetes, død pga. hjertekarsygdom og total død.3 • To måltider om dagen er forbundet med mere optimal vægt over tid sammenlignet med tre måltider om dagen. Mellemmåltider var forbundet med vægtøgning over tid. Daglig morgenmad og tidlig aftensmad var forbundet med mere optimal vægt over tid. Stor morgenmad sammenlignet med stor middagsmad eller af-

tensmad var forbundet med mere optimal vægt over tid.4 • Vegansk og vegetarisk kosthold sammenlignet med ikke-vegetarisk kost var forbundet med en 30-50 % nedsat risiko for højt blodtryk og højt totalkolesterol og LDL kolesterol.5 • Indtag af protein fra kød var forbundet med en 61% øget risiko for at dø af hjertekarsygdom, mens indtag af nødde- og frøprotein var forbundet med en 40% nedsat risiko for at dø af hjertekarsygdom.6 Der er også udført nogle enkelte studier af danske adventister. Et kort resume af disse studier viser: • Danske syvendedags adventister havde en 34% nedsat kræftrisiko for mænd og 15% nedsat kræftrisiko for kvinder sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Følgende kræftty per var betydelig sjældnere hos adventister: lungekræft, mundhulekræft, mavekræft, endetarmskræft, leverkræft og livmoderhalskræft.7 • Unge danske syvendedags adventister havde markant nedsat risiko for chlamydiainfektion, og ingen SDA blev i perioden 1977-2007 diagnostiseret med gonorré eller syﬁlis.8 • Danske syvendedags adventister har signiﬁkant mindre Alzheimers sammenlignet med baggrundsbefolkningen.9 Når jeg gennemgår disse studier, må jeg bare udbryde: Gud er så god! Tænk på alt det lys, han har givet os som folk for langt over 100 år siden, og som har været en gennemgribende velsignelse for os! Lad os forny vores forhold til Gud og tage imod det vidunderlige lys, han har ladet skinne på os gennem Profetiens Ånds bøger. Lad os udnytte nutidens større interesse for sund levevis og vise disse mennesker hen til den Gud, som i sin kærlighed ikke kun ønsker at give os et sundt liv på denne jord, men som tilbyder os evigt liv på den nye jord gennem tro på Jesus Kristus og hans offer for os.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

NOTER * Raﬃnerede olier som majsolie, solsikkeolie og tidselolie er høj i omega-6 og indtaget bør reduceres. Daglig indtag af 2 spsk kværnet hørfrø eller 20 stk. valnødder tilfører kroppen tilstrækkeligt med omega-3.

[14] Adventnyt nr. 1 februar 2020

SELV OM BIBELENS BØGER BLEV SKREVET FOR FLERE TUSIND ÅR SIDEN, ER DERES INDHOLD STADIG BEMÆRKELSESVÆRDIGT AKTUELT. DET GÆLDER IKKE MINDST PÅ SUNDHEDSOMRÅDET.

Bibelen OG MODERNE SUNDHEDSVIDENSKAB

DA ISRAELS FOLK ﬂygtede ud af Egypten for at bosætte sig i det lovede land, ﬁ k de en lang række love og regler om sundhed – regler, der var langt forud for deres tid. Når man sammenligner med den viden og praksis, der var gældende i den dakendte verden, var de bibelske regler helt anderledes ”moderne“. Og når vi sammenligner med vores nuværende viden og praksis, ligger den forbavsende tæt på den praksis, der blev introduceret allerede dengang for israelitterne. Det gælder bl.a. inden for følgende områder:

til deres gudsdyrkelse, men også i øvrigt. Da Paulus prædikede i Filippi, var det naturligt for ham at vælge at prædike ved ﬂodbredden. Her vaskede jøderne sig selv og deres klæder. Brugen af sæbe er en meget gammel skik og omtales allerede i Jeremias (Jer 2,22). Det er ikke sikkert, at jøderne havde fuld forståelse for, hvorfor man skulle være renlig – det har vi først opdaget i nyere tid. Men de havde fået nogle anvisninger fra Gud via Moses, og dem fulgte de – til stor velsignelse for dem.

• • • • •

Jøderne var også meget opmærksomme på betydningen af, at drikkevand skulle være rent og uforurenet. Hvis man fandt et dødt dyr i en drikkevandskilde eller et vandkar, måtte man ikke benytte det (3 Mos 11,33-35). Igen kan vi sige, at jøderne nok ikke kendte den fulde betydning af at sikre rent drikkevand. Det er først i vores tid, at vi har lært betydningen af dette. Og selv i dag ser vi eksempler på, at mange mennesker dør af

Personlig hygiejne Betydningen af rent vand Håndtering af affald Sund mad Kontrol af infektionssygdomme

Personlig hygiejne TEKST Holger Daugaard

Jøderne var et folk, der vaskede sig. Det gjaldt naturligvis især den rituelle renselse, der hørte med

Rent drikkevand

[15]

den enkle årsag, at de drikker forurenet vand, der bl.a. kan indeholde smitte med kolera og ty fus. Statistikken over de almindeligste dødsårsager i verden viser, at infektioner og parasitter er den næstmest almindelige årsag, og den står for 26% af alle dødsfald. Igen må vi sige, at Bibelens gamle retningslinjer var langt forud for deres tid.

Kontrol af infektionssygdomme

F ot

co m

BAGGRUND Som biolog har jeg i mange år interesseret mig for de forhold, nævnt i Bibelen, der har biologisk eller humanfysiologisk relevans for os i dag. Selv om Bibelen ikke er en lærebog i fysiologi, har den stadig meget at sige på det område, som er aktuelt for os i dag. Ideen til denne artikel er hentet fra en gammel bog af Rendle Short "The Bible and Modern Medicine“.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Ud over reglerne om rene dyr var der også andre regler vedr. kødspisning. Indtagelse af selvdøde dyr var f.eks. ikke tilladt (5 Mos 14,21). Alt i alt giver disse spiseregler god mening for os i dag.

Vi behøver ikke at være i tvivl om, at Bibelen er Guds Ord. Gud har åbenbaret sig på så mange måder, og Bibelen hævder selv at være inspireret af Gud. Når det gælder mange af de regler og forordninger, der bliver nævnt i Mosebøgerne, kan vi måske tænke, at de ikke længere er aktuelle. Men et nøjere studium af f.eks. reglerne på sundhedsområdet viser os, at her er åbenbaret visdom ovenfra. Ingen af israelitternes omkringboende folkeslag havde tilnærmelsesvis samme kundskab som dem på dette område, og selv i dag kan vi blive forundret over den viden, som blev åbenbaret for dem.

Det er velkendt, at de første mennesker var veganere. Kødspisning kom først til efter syndefaldet, og ifølge de senere moseloves spiseregler blev kødspisning begrænset til ganske få dyregrupper, primært planteædere. Og selv nogle af planteæderne skulle regnes for uegnet til menneskeføde, f.eks. haren. Videnskaben i dag kan nok kun delvis forklare, hvorfor f.eks. svinet ikke er egnet til menneskeføde, men under datidens hygiejniske forhold gav det rigtig god mening, bl.a. pga. risikoen for overførsel af parasitter. Det er i øvrigt interessant, at jøderne ikke var ene om at undgå at spise svinekød – det gjaldt f.eks. også datidens egyptere.

Afslutning

Sund kost

Aﬀaldshåndtering

: iS to

Håndteringen af affald hænger meget nøje sammen med de foregående forordninger om drikkevand. Ofte skyldes infektioner forurening af drikkevandet, hvor man ikke har separeret affaldet på en sikker måde. På israelitternes tid var der regler for, at man skulle gå uden for lejren, når man skulle på toilettet. Afføringen skulle graves ned og dækkes til (5 Mos 23,13-14). Og senere, da folket kom til at bo i befæstede byer, måtte affald, ådsler og lignende ikke beﬁnde sig inden for bymuren, men skulle bringes udenfor og brændes. Når det gjaldt dødsfald og begravelser, var der også regler om hurtig og effektiv fjernelse. Hvis disse enkle regler var blevet fulgt senere hen, f.eks. i middelalderen, kunne mange menneskeliv være blevet reddet!

Det er især de mosaiske regler vedr. håndtering af sygdomme, der imponerer vores dages sundhedspersonale. Først og fremmest skulle syge personer isoleres, og det er også i dag regel nummer et. Karantæne forhindrer yderligere spredning af sygdommen. I Mosebøgernes regler behandles bl.a. kønssygdomme og spedalskhed, og der er udførlige regler for både karantæne og rensning. Når sygdommen var overvundet, skulle den sygdomsramte vente yderligere 7 dage, før vedkommende kunne anses for rask igen. Alle disse anvisninger har utvivlsomt forebygget mange sygdomsepidemier blandt israelitterne, og det samme ville være tilfældet med mange af de senere tiders epidemier, hvis man havde benyttet sig af Bibelens enkle forskrifter.

[16] Illu

s tr

on ati

: iS

to c

k ph

o t o.c

tro og helbred Forholdet mellem

Formålet med denne artikel er at belyse, hvilken betydning tro kan have for helbred og for patienters oplevede sygdomsforløb. Antallet af internationale forskningsartikler om forholdet mellem tro og helbred er i de senere årtier steget markant. Antallet af artikler, der omhandler spiritualitet, er i dag langt større end den generelle tilvækst af sundhedsvidenskabelige artikler.

I DE FLESTE religioner er der en forbindelse mellem TEKST

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Niels Christian Hvidt er professor ved Syddansk Universitet og har i en årrække forsket i forholdet mellem sundhed og tro. Han har bl.a. stået for et større forskningsprojekt, der har beskrevet forholdet mellem sundhed og tro hos danske adventister og baptister. Artiklen bringes med hans tilladelse.

tro, helbred og lidelse. Det gælder også for kristendommen. Religionshistorikeren Amanda Porterﬁeld viser i en toneangivende historisk gennemgang, hvordan kristendommens fokus på sygdom gennem åndelig praksis har haft afgørende betydning for kristendommens udbredelse i romertiden og videre op i historien. Det gælder også kristendommens klare og strategiske vision for omsorg for lidende mennesker. Sygehusvæsenet har således historisk rod i kristendommens fordring om aktiv næstekærlighed.

I nyere tid har der til tider været en tendens til, at den naturvidenskabelige tilgang, der er bærende for sundhedspraksis, har deﬁneret sig i kontrast til troens univers efter devisen: ”Man skal ikke tro, man skal vide!“. Konsekvensen bliver ofte en holdning, der siger, at troens univers ikke har noget med sundhedsvæsenet at gøre, men henvises til ”privatsfæren“. Problemet med denne tilgang er, at der ikke tages højde for den efterhånden etablerede viden om, at sygehuset er blandt de steder i moderne, sekulære samfund, hvor mennesker tænker mest over eksistentielle forhold og behov.

Det giver således god mening atter at give opmærksomhed til forholdet mellem tro og helbred ud fra både religions- og sundhedsmæssige perspektiver. Forskningen bevæger sig i to distinkte hovedfelter: 1) Troens betydning for helbred og 2) Troens betydning for oplevelse og håndtering af sygdomsforløb. Her vil de to hovedfelter blive præsenteret kort med henvisning til den internationale og danske forskning, der har fundet sted de senere år.

[17]

For det første viser forskning, at mennesker med en trosoverbevisning og dertil hørende praksis og livsstil har en lavere sygdomsforekomst end ikke-troende. Således har en undersøgelse af godt 12.000 danske syvendedags adventister og baptister vist en markant lavere generel kræftforekomst. For de to kristne grupperinger gælder det, at mænd har 37 % lavere kræftrisiko end den danske befolkning, hvorimod kvinder har 26 % lavere kræftrisiko. Forskellen er betydelig større ved livsstilsrelaterede sygdomme som fx lungekræft (66 % lavere for mænd, 56 % lavere for kvinder). Betydelig sygdomsreduktion er fundet for en række andre sygdomme, herunder hjerte-kar-lidelser, og selvom effekten også her primært tilskrives gruppens religiøse livsstil, kan andre faktorer, såsom placebo, naturligvis ikke udelukkes. I den såkaldte Glostrupundersøgelse, bestående af 734 mænd og kvinder født i 1914, har kvinder, der angav en gang imellem at gå i kirke, en lavere risiko for at dø 20 år efter. I Glostrupundersøgelsen består effekten i, at årsagen ikke så indlysende er at ﬁnde i religiøse livsstilsforhold: de kvinder, der satte kryds ved at gå i kirke, havde højere BMI og tilsvarende forbrug af tobak og alkohol. Uanset dette er der således substantiel international og nu også dansk forskning, der bekræfter en forbindelse mellem tro og helbred.

Sygdom aktiverer og intensiverer troen Ligesom det nu står klart, at tro ad forskellige veje er positivt forbundet med helbred, står det også klart, at tro har betydning for håndtering af sygdom, symptomkontrol, oplevet tryghed ved behandling og angst for døden. Det er velkendt, at sygdom intensiverer eksistentielle, åndelige og religiøse overvejelser, problemstillinger og behov (herefter blot eksistentielle behov). Hele 10 afsluttede ph.d.-projekter og ﬂere seniorprojekter fra Odense, København og Århus har givet øget indsigt i danske patienters og pårørendes eksistentielle overvejelser og behov, og hvordan sundhedsprofessionelle forstår og håndterer dem. Undersøgelserne tyder på, at sygdomskrise sjældent gør en ateist til troende eller en troende til ateist.

Det er snarere sådan, at sygdom aktiverer eller intensiverer en tro, mennesker kan bære i sig, ofte uden at den har spillet en særlig aktiv rolle før.

Det synes i særlig grad at gælde for Danmark, som sociologer betegner som ”verdens mindst religiøse samfund“.

Krisetro Skal man tro de store værdiundersøgelser, ville det imidlertid være forkert at sætte lighedstegn mellem manglende italesættelse og praksis og et fravær af tro. Spørger man anonymt, som man for eksempel har gjort i godt 30 år gennem ”Den Europæiske Værdiundersøgelse“ ﬁnder man, at kun 7 % af danskerne betegner sig som ”overbeviste ateister“, 21 % som ”ikke-troende“, mens 72 % betegner sig som ”troende“. Godt halvdelen heraf tror på en ”personlig Gud“, resten på ”en højere magt“. Danskerne kan på mange måder siges at være det folkefærd i verden med den højeste grad af ”passivt“ kirkemedlemskab. Godt 78 % af danskerne er medlemmer af Den Danske Folkekirke, men kun 2,7 % går i kirke på ugentlig basis. Dette ”medlemskab“ handler om mere end kirkegang: det handler om kulturel og etnisk tilknytning og symboliserer for mange tillige en tro på, at der er ”mere mellem himmel og jord“. Dette ”passive medlemskab“ kan aktiveres, såfremt man oplever et tab af kontrol i forbindelse med krise, især sygdom, enten hos én selv eller i den nærmeste familie, sådan som ﬂere af resultaterne fra ovenstående danske forskning viser. På den måde kan man rettelig kalde dansk tro for ”krisetro“.

Intet får tilsyneladende danskerne til at tænke mere på deres tro end krise og sygdom. Og intet sted bliver de konfronteret mere med sygdom end på hospitalet. Sundhedsfaglig opmærksomhed på eksistentielle og åndelige behov er derfor en mærkevare ved et patientcentreret sundhedsvæsen. Denne opmærksomhed kræver uddannelse og efteruddannelse og et strategisk ledelsesfokus. Indtil videre er dette fokus set mest tydeligt indenfor det palliative (smertelindrende, red.) felt, men meget tyder på, at det vil brede sig til andre sektorer af sundhedsvæsenet. For mennesker, der tror, vil forskningen under alle omstændigheder kunne være en opmuntring til at tage deres tro alvorligt som et livssyn, der har vist sig at være sundt for krop og sjæl.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Troen betyder noget for helbredet

[18]

Det er blevet den nye trend at undlade at spise animalske produkter som kød, æg og mælkeprodukter. Flere og flere hopper med på trenden, og hvis man spørger hvorfor, så er det alt fra dyrevelfærd til miljø og ens egen sundhed. Jeg vil gerne beskrive nogle af de sundhedsmæssige fordele ved en plantebaseret kost, og hvordan vi kan bruge denne trend til at nå ud til mennesker med evangeliet.

Grønt er godt!

VI HAR HØRT begreberne vegetarisk,

vegansk, plantebaseret – men hvad er egentlig forskellen? Når vi taler om vegetarisk kost, er det en kost uden kød, men tillader æg og mælkeprodukter. Vegansk og plantebaseret kost er begge helt uden animalske produkter.

Forskellen er, at ved en vegansk kost er det et fravalg af animalTEKST

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Sandy Flinker har en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og brænder for at gøre sundhedsbudskabet praktisk anvendeligt for mennesker i sin hverdag. Hun er gift med Lasse, og sammen laver de forskellige sundhedsog missionstiltag inden for kirken. Foto: iStockphoto.com

ske produkter, mens det i en plantebaseret kost er et tilvalg at spise plantefødevarer så tæt på deres naturlige form som muligt.

Frugt, grøntsager, korn og kerner er hovedbestanddelene, mens man minimerer forarbejdede og raffi nerede produkter som sukker, hvidt mel og olier, fordi når vi forarbejder vores mad, ødelægges nogle af de sunde egenskaber ved

maden. Fokus i en plantebaseret kost er at fremme vores sundhed, og derfor er det ønskeligt, at den kost, vi indtager, er så sund som muligt.

Fordelene ved en plantebaseret kost Men hvad er så de sundhedsmæssige fordele ved en plantebaseret kost? En plantebaseret kost indeholder masser af fibre, antioxidanter, fy tokemikalier, sunde fedtsyrer og sunde kulhydrater m.m. Netop fibre, som vi hører så tit om fra Fødevaresty relsen, at vi skal spise mere af, finder vi kun i planteriget og ikke i kød, æg og mælkeprodukter. Fibre er med til at forebygge mange af de kendte livsstilssygdomme og er med til at give en god fordøjelse. Antioxidanter, som også kun findes i planteriget, er med til at forebygge alt fra forkølelse til kræft. Antioxidanterne er planternes eget immunforsvar, og de er også med

[19] Adventnyt nr. 1 februar 2020

PLANTEBASERET KOST: Frugt Grøntsager Bælgfrugter Fuldkorn Nødder Kerner

til at sty rke vores immunforsvar og stoppe skadelige processer i vores krop.

Farverne i frugt og grøntsager er en god indikator for, om der er mange antioxidanter, da det ofte er antioxidanterne, der giver farven. Derfor er det godt at spise mange forskellige farver, når man spiser et måltid, for at få forskellige antioxidanter og opbygge vores immunforsvar. Andre fordele ved en plantebaseret kost er også, at vi minimerer de forarbejdede produkter som fx olie og i stedet spiser mere naturligt fedt fra fx avokado, hørfrø, sesamfrø, mandler og valnødder. Når vi spiser fedtstofferne i deres naturlige form, får vi også de mange andre sunde stoffer, der er i maden, som fx E-vitamin i mandlerne, omega-3 fedtsyre fra hørfrø, calcium fra sesamfrø osv. Alt i alt er der rigtig mange sundhedsmæssige fordele ved at spise en plantebaseret kost og få fødevarerne i deres naturlige form, som Gud har skabt dem. De sundhedsmæssige fordele kan vi opnå, hvis vi spiser varieret, spiser grove grøntsager og bælgfrugter og sørger for, at der er forskellige farver i vores måltid. Det kunne være røde tomater, gule peberfrugter og grøn spinat eller blå blåbær, røde jordbær, orange appelsiner og grønne vindruer. Derudover er

det godt at spise frugt, grøntsager, korn og nødder så naturligt som muligt og undgå forarbejdede produkter så meget som muligt.

Vitaminer Når man læser om plantebaseret kost, bliver man ofte gjort opmærksom på at tage B12-vitamin som tilskud. Det er en rigtig god idé at få målt sit B12-vitaminniveau hos lægen, for det er vigtigt ikke at mangle B12-vitamin, da det er med i udviklingen af vores nerver og dannelsen af nye blodlegemer. Rigtig mange mennesker – selv dem, der spiser kød, mælkeprodukter og æg – kan lide af B12-vitaminmangel, så derfor er det anbefalelsesværdigt, at vi alle får tjekket vores B12-vitaminniveau, så vi er sikre på, at vi optager B12 nok. Et andet vitamin, der også bør få alles opmærksomhed, er D-vitamin her om vinteren. Vi får normalt D-vitamin fra solen, men den ser vi desværre ikke nok til om vinteren. Derfor er det en god ide at tage et tilskud i vintermånederne. Det gælder os alle, uanset hvilken kost vi følger.

Sundhed i sjæl og krop hænger sammen Alle de sundhedsmæssige fordele ved en plantebaseret kost kan komme os til gavn personligt, men kan vi også bruge det til at række ud til mennesker, hjælpe dem og lede dem til vores skaber og frelser? Gud skriver i sit ord: “Min

kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt“ (3 Joh 2).

Det er så fantastisk, at vi kan dele med mennesker, at vi har en Gud, der ønsker, at vi skal have det godt, både fysisk og åndeligt. Med et sundhedsbudskab, der omhandler hele mennesket, kan vi fortælle mennesker om sundhed i både krop og sind. Det kan være ved foredrag, madlavningskurser el.lign., men vi kan også gøre det helt lavpraktisk og invitere en nabo på aftensmad, som vi laver sammen. Når vi gør det praktisk anvendeligt for folk, og de mærker en forskel i deres eget liv, så gør det noget ved dem. De mærker, at vi bekymrer os for dem og deres sundhed, og det kan lede til, at de ser Guds kærlighed, at han bekymrer sig for dem, og de får måske lyst til at lære Ham bedre at kende.

[20] Adventnyt nr. 1 februar 2020

SUNDHED

M TEKST & FOTO Per Arild Struksnes

”MIN KÆRE, FREM for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt“ (3 Joh 2).

Gud ønsker, at vi skal være raske, og at vores sjæl skal have det godt. Er det ikke dejligt? Gud ønsker det bedste for os! Denne tekst viser, at sundhed, som Gud ønsker det, har både et fysisk og et åndeligt aspekt. Når Jesus sender de tolv disciple ud, ser vi, at han på samme måde interesserer sig for disse aspekter: ”Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge.“ (Luk 9,1-2). De får altså en dobbelt opgave: helbrede og at prædike Guds rige. I disse vers bliver ordet ”helbrede“ nævnt to gange, men i grundteksten er det to forskellige ord, som bliver brugt: ”therapeuo“ og ”iaomai“. Det første af

dem lyder lidt som ”terapi“, og vores danske ord kommer heraf. Den græske betydning er at ”tjene en anden“, ”gøre en tjeneste“, ”helbrede“ og at ”genoprette sundhed“. ”Iaomai“ betyder ligeledes at ”helbrede“ og at ”gøre hel“, men der er knyttet en ekstra dimension til: ”at befri fra fejl og synder“ og ”at bringe frelse“. Jesus ønsker altså, at hans disciple skal gå ud og hjælpe mennesker med deres sygdomme – og desuden helbrede mennesker fra syndens problem og vise dem vejen til frelse. I efteråret 2015 var vi en lille gruppe, der talte sammen om, hvordan vi bedre kunne nå Københavns befolkning med det glade budskab om frelse i Jesus Kristus. Kort fortalt var det startskuddet til det, der siden skulle blive Qure Fysioterapi – en missionsklinik med beliggenhed i det centrale København. Qure er i øvrigt en omskrivning af det engelske ord ”cure“, som er brugt i Luk 9. Lige præcis disse vers har været vores inspiration i opstarten af dette arbejde. Hvem som helst med en sundhedsfaglig baggrund kan bidrage til at genoprette sundheden, men som kristne har

vi denne ekstra dimension: At bidrage med ”iaomai“, at ”befri fra fejl og synder“ og ”at bringe frelse“.

Jesus elsker alle mennesker og ønsker af hele sit hjerte, at de skal blive frelst. For at løse denne opgave har han valgt at bruge sine efterfølgere – os kristne – til at gå ud og dele de gode nyheder. Som syvendedags adventister tror vi desuden, at vi lever i den sidste tid af verdens historie, og at vi har fået et kald til at advare verden om det bedrag, som Satan vil udføre i denne tid. Men hvordan kan vi nå dette mål i et sekulært samfund som det danske? Ellen White kommer med en meget interessant udtalelse om, hvordan det kan ske: ”Sundhedsmissionsarbejdet er evangeliets højre hånd. Det er nødvendigt for at fremme Guds sag. Ligesom mænd og kvinder, igennem sundhedsarbejdet, føres til at se betydningen af ret levevis, vil sandhedens frelsende kraft blive kendt. Enhver by må indtages af medarbejdere oplærte i sundhedsmissionsarbejdet. Ligesom

[21]

den højre hånd i den tredje engels budskab, vil Guds metoder at behandle sygdomme på åbne døre for den nærværende sandhed“ (Ev 536). Med andre ord vil sundhed være indgangsvinklen til, hvordan vi kommer i forbindelse med mennesker og kan give dem de gode nyheder – inklusivt de advarsler, som Johannes’ Åbenbaring beskriver i de tre engles budskaber i kap 14,6-12.

falske helbredelser, der udgiver sig for at være fra Gud“ (2SM 54).

Gud har givet os alle evner og talenter. Når vi kombinerer vores sundhedsfaglige viden med bøn til Gud om, at han må hjælpe os til at finde de strukturer, som er årsag til patientens smerter, så kan vi hjælpe dem af med deres problemer. På denne måde bliver det ikke noget ”magisk“ eller sensationelt, men alligevel noget, som giver mennesker en følelse af, at de er blevet hjulpet på usædvanlig vis. Gentagne gange fortæller vores patienter os, at hver gang de åbner døren og kommer ind i vores lokaler, er det lige som at komme ind i en anden verden. Den musik, vi spiller, de videoer med naturbilleder og ﬁ lm, vi viser på skærmen, de bøger de kan se på hylderne alt er med til at gøre dem nysgerrige og får dem til at spørge mere ind til, hvem vi er, og hvorfor vi gør det, vi gør.

Vi har haft rigtig mange samtaler, hvor vi får mulighed for at dele vores tro på Jesus og om Bibelens løsning på de problemer, som verden er i. På denne måde får vi mulighed for at bidrage med ”iaomai“. Ved at så frø håber vi, at det kan være med til at bringe mennesker til Jesus, således at han kan ”bringe frelse“ til dem. Koblingen mellem sundhed og evangeliet bliver derved virkeligt for os, og vi glæder os over, at vi kan være med i denne opgave.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

For vores del får vi mulighed for at hjælpe folk med deres sundhed ved, at vi kan fjerne smerter i f.eks. hoved, nakke, ryg, knæ etc. Her udfører vi Jesu kald til os om at gå ud og udføre ”therapeuo“. Mange oplever det som et mirakel, når vi har kunnet mindske eller helt fjerne de smerter, de har gået med i uger, måneder, endda år. Ellen White beskriver, hvordan mirakler, på den måde Jesus udførte dem, ikke kommer til at blive brugt så meget i den sidste tid, da Satan vil gøre alt, hvad han kan for at efterligne dem: ”Kristi måde at arbejde på var at prædike Ordet og lindre lidelser ved mirakuløse helbredelser. Men det er blevet sagt til mig, at vi ikke kan arbejde på denne måde, fordi Satan vil vise sin magt ved at udføre mirakler. Guds tjenere kan ikke arbejde ved hjælp af mirakler i dag, fordi der vil ske

[22]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Lighed

trods forskellighed TEKST Walder Hartmann

Seniorer flytter i kollektiv I decemberudgaven af Aktive Seniorer, der gennem nogle år har været medlemsblad for Adventistkirkens seniorer, hed det: Aktive Seniorer flytter i kollektiv. Det var ikke, fordi alderen trykkede, at redaktionen valgte denne nye form for fællesskab. Det var heller ikke, fordi det kneb med at overholde budgetterne – i alt fald ikke udelukkende. Og det var slet ikke, fordi redaktionen var ved at løbe tør for ideer. Det var ganske enkelt, fordi man gerne ville have del i – og gerne ville bidrage til – at skabe en levende kirke, hvor alle er lige trods individuelle forskelle som køn, alder, social status og kulturelle prioriteringer. Nu er flytningen så overstået, og takket være Adventnyts imødekommende vicevært [læs: redaktør] føler vi os velkomne. Forhåbentlig kan vi bidrage med indslag og artikler, som har interesse ud over seniorernes kreds, og jeg er overbevist om, at disse vil glæde sig over alle de aktiviteter, som foregår blandt både unge og ældre i det kommende årti. Jeg er netop i gang med at genlæse Rudolf Bruhns: De seks. Jeg ligger hver aften og glæder mig over disse seminarieunges idealer og idérigdom. Og selv om de ikke var sabbatsholdere, så var de jævnligt til stede, når sognekirken kaldte sammen til gudstjeneste eller studieaften. Som forfatteren udtrykker det: ”En ungdom, som kan hade og harmes og lide, når den ser vold og uret omkring sig. Som lever med hele sin sjæl og alle evner; som vil mere end sig selv og sit eget.“ På samme måde vil jeg glæde mig, når jeg læser om Adventistkirkens unge (på SABUS-siderne, red.). Vi er forskellige i alder, men vi ligner hinanden, fordi vi vil mere end os selv og vores eget.

[23]

Julefest i Øst og Vest TEKST: Kaj Bidstrup, Øst; Walder Hartmann, Vest

Julekomsammen Øst Der var dækket op med hyggelige juleborde i menighedssalen i Nærum. Og vi fi k serveret fantastisk god mad. Det var Anker og Marianne, der frembragte alle de kulinariske retter. Og Anker fortalte, at han havde valgt, at menuen skulle være den samme, som de brugte privat. Og så må jeg sige: De spiser godt i Kikhavn. Efter risalamanden med både kold og varm kirsebærsovs stod Lehnart for underholdningen. Det var med historier fra Bornholm. Og Terje Falk og Johan Jørgensen (hans svigersøn) spillede for os på diverse musikinstrumenter. Rigtig hyggeligt. Lehnart havde også overtalt Ansgar til at synge for os. Og Anne Marie Panduro læste et digt. Harry Sættem udfordrede os som sædvanligt med en bibelsk quiz. Der var vist ingen, der formåede at svare korrekt på alle de drilske spørgsmål. Vi ville gerne have været lidt flere til stede. Der var flere, vi savnede. Men tak for en rigtig hyggelig og festlig eftermiddag.

Omstillingsparate seniorer i Vest

Seniorer kan lide sang og musik Så der blev sunget godt med på de traditionelle julesange. Vejlefjordkirkens Kor 4 under ledelse af Carsten Thomsen bidrog yderligere til at skabe julestemning, og det var set med seniorøjne en fornøjelse at opleve et kor med både unge og ældre stemmer skabe en harmonisk klang, der ledte tanken frem til den dag, hvor alle har lyst til at bryde ud i sang, når Kristus kommer for anden gang til denne jord. Trods fyldte maver efter dagens middag faldt ingen i søvn i løbet af eftermiddagens program. Arthur Hansens causeri over det at være præstesøn var så fyldt med lune og indsigt, at vi alle syntes at have oplevet en del af familien Hansens hverdag. Inden seniorerne kunne slutte af med kaffe og lagkage, mindede hjemvendte Bjørn Ottesen os om det håb, som binder alle adventistseniorer sammen. Derfor lød afslutningssalmen både aktuel og inspirerende, da alle stemte i og sang: Når kulden svøber sig om træer og kviste, og vintermørket gør os grå og triste, da tænder håbet lys på grønne grene for Kristus kommer! Vi er ikke ene!

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Søndag den 24. november samledes 83 seniorer og venner af seniorsagen til årets sidste begivenhed. Det traditionelle mødested, Adventkirken i Lille Nørlund, var denne gang skiftet ud med Multihallen i Daugård. Dagen blev en god optakt til adventtidens aktiviteter. Det var med lidt bange anelser, at undertegnede modtog meddelelsen om, at den nyetablerede HappyHand genbrugsbutik i Ikast havde tæret så meget på kræfterne hos medlemmer af Ll. Nørlund menighed, at man havde vanskeligt ved at påtage sig værtsrollen for det traditionelle seniortræf i år. Skulle vi aﬂyse? Skulle vi forsøge at arrangere en bustur til Nærum, hvor forberedelserne til at samle seniorer øst for Storebælt var godt

i gang? Eller skulle vi bare forsøge at ﬁnde et egnet sted i Trekantområdet? Vi valgte det sidste og endte med at booke os ind i Multihallen i Daugård – i håb om, at vi kunne blive en ﬂok på mellem 40 og 50 deltagere. Fynske og jyske seniorer viste sig at være omstillingsparate. Tilmeldinger via sms og telefon begyndte at strømme ind, og da vi gjorde regnestykket op søndag aften, havde 83 personer deltaget.

[24]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 1 februar 2020

I adventisternes historie har man ofte råbt: Jesus kommer. Vi oplever i dag endda, at nogle citerer ”fake news“, for at få ventende adventister til at tro: Nu kommer Jesus snart! Men hvorfor forsøger vi at tolke profetierne ved hjælp af begivenheder i verden?

Ulven kommer

– eller gør den?

DENNE ARTIKEL ER inspireret af Alonzo T. Jones’

TEKST

bog: ”The Two Babylons“. Den beskriver, hvordan en ung jurist bekæmper og overvinder ”Babylon“ på vegne af Adventistkirken.

Lehnart Falk

med ”thanksgiving“ en prædiken, hvor grundloven beskrives som ”ateistisk“. Den forbød en sammenblanding af religion og lovgivning. Eller som vi ville sige i dag: en sammenblanding af lovgivning og udøvende magt.

For at ingen skal misforstå mig, så læs lige min trosbekendelse: ”Jeg tror på Jesu snare genkomst, og at sabbatten vil spille en rolle i endens tid!“

1) Læs søndagslove 2) Alonzo T. Jones: The Two Republics or Rome and the United States of America. Review and Herald Pub. Co. Battle Creek, Mich. s. 702. 3) Ibid., 702. Egen oversættelse 4) Ibid., 703. Egen oversættelse 5) Læs søndag 6) Ibid., s. 844 7) Ibid., s. 843f 8) Ibid, s. 860

Vores pionerer troede det samme, men samtidig kæmpede de en indædt kamp imod nye sabbatslove1, som var et at de helt store temaer i USA på det tidspunkt. Det ﬁ k dem til at tro, skrive og råbe: Ulven kommer! Det samme præger stadig vores forkyndelse, men det må være muligt at bevare et levende håb, være forberedt på genkomsten og alligevel ikke hele tiden råbe: ”Ulven kommer!“

I 1859 bringer tidsskriftet for Princeton College den klage, at staten ikke kan bestemme på det religiøse plan. Men efterfølgende – i 1863 – samme år syvendedags adventisterne blev organiseret, indkaldes der til et større konvent og bedemøde i Ohio.

Elleve forskellige trosretninger går sammen for at rette på den forfærdelige synd, som de alle er en del af, at republikkens lovgivning udelukker Gud fra regeringen.2

Den første retssag imod en syvendedags adventist for overtrædelse af hviledagen, som Jones nævner, er i 1884. Herefter følger en perlerække af uretfærdigheder.

Resultatet er en resolution, hvor der bl.a. står:3 ”Vi anser forsømmelsen af Gud og hans lov samt fravær af al henvisning til disse i Grundloven, som nationens største og oprindelige synd, og slaveri som en af dets naturlige følger.“

Hellighedsbevægelsernes fokus på åndelig vækkelse havde hærget USA som en steppebrand. ”Republikken“ skulle være hellig! Derfor blev hviledagens helligholdelse vigtig. Guvernøren i Pennsylvania holdt allerede i 1819 i forbindelse

Efterfølgende forlanger de en kort tilføjelse til grundloven, så Gud og hans lov gives den plads, de fortjener. Tilføjelsen i parentes lyder:4 ”Vi, folket i United States, [anerkender den almægtige Guds egenskaber, hans guddommelige autoritet og den

hellige skrift, Guds lov er vigtigere end alt, ligesom Jesus er Messias, Frelser og Herre for alle;] vil, for at opnå en fuldkommen union, etablere retfærdighed, sikre et fredeligt samfund, skabe et fælles forsvar,“ osv. De tabte det første slag, og grundloven blev ikke ændret, men de vandt kampen imod den umoralske alkohol, og de blev meget stærke. Flere og ﬂere stater begyndte at vedtage love og at retsforfølge dem, der brød hviledagens hellighed.5 Deres nidkærhed var i første omgang rettet imod værtshuse, der tjente store penge om søndagen, men det spredte sig hurtigt, så modstandere også inkluderede jøder, syvendedags baptister og værst syvendedags adventister. Værst fordi disse råbte højest. Således forfulgt så adventisterne det som begyndelsen på Babylons store forfølgelse, lige før Jesus kommer igen.

[25]

Seniorsiderne

eller virksomheder i Columbia Distrikt, som overtræder denne lov, skal efter domsafsigelse straffes med bøde op til $100 for hver overtrædelse: Dog således, at denne lov ikke bruges til at ramme enkeltpersoner eller grupper af personer som af samvittighedsmæssige grunde tror på og overholder en anden ugedag en søndag som hviledag.“ Herefter ﬁnder en spændende ordveksling sted. Desværre er der ikke plads til at gengive den i sin helhed på disse sider, men hele artiklen kan læses i sin helhed på senior. adventist.dk Jones vinder argumentet, og det hele går i sig selv, men jeg noterer mig to vigtige pointer. Det ene ﬁndes i en fodnote i bogen.8

Den viser, hvordan vi altid skal give andre de Forud for forsøget på at overbevise kongressen ved dens 51. samling den 6. februar 1890 var der afholdt massive kampagner. Først forsøgte man senatet i Columbia, hvor Jones var til stede. Overskriften til lovforslaget lød: ”For at forhindre personer i at blive tvunget til at arbejde om søndagen.“ Jones bemærkede, hvordan det var ty pisk for dem at skjule de reelle hensigter bag en falsk overskrift, og han pegede på artikel XIII i tillæg til US Grundlov, som allerede har rettigheder for frihed: ”Hverken slaveri eller ufrivillig tjeneste, undtaget dog straf for kriminalitet, hvoraf vedkommende skal være retfærdigt dømt, skal eksistere i USA eller nogen steder under dets jurisdiktion.“6

Nu må I ikke misforstå mig. Vi siger ikke, at en person ikke har ret til at holde søndag. Når det gælder jordiske regeringer eller en hvilken som helst anden menneskelig autoritet, så har en person nøjagtig lige så meget ret til at holde søndag, som en anden har det til at holde sabbat. Det er deres ret, og de er kun ansvarlige over for Gud for deres overholdelse af den. Vi opponerer imod deres krav på autoritet og krav om lovgivning, der tvinger andre til at overholde den. Vi opponerer heller ikke imod det, fordi der ikke ﬁndes et guddommeligt krav på det. Vi vil opponere lige så meget mod deres værk, selv om der var titusinder befalinger fra Gud for det. Ingen autoritet ud over Gud kan på noget tidspunkt med rettighed gennemtvinge Guds befalinger.

Mennesket er ansvarlig for sin opførsel over for Gud alene i forhold til alt, hvad han ønsker af dem. Den anden pointe er enkel. Så længe vores menneskerettigheder overholdes, kommer der ingen søndagslove. Derfor bør vi være frontløbere i kampen for andres rettigheder. Derfor, mens vi venter, så kæmp for alt, hvad der er ret, uden dog på noget tidspunkt at blande magt og religion.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

For Jones var det nye lovforslag helt overflødigt. Han vandt første omgang, men så skulle det reviderede forslag præsenteres i repræsentanternes hus i senatet. Syvendedags baptisterne var blevet pacificeret med en lille tilføjelse nederst i lovforslaget, der lyder således:7 ”Til vedtagelse af senatet i repræsentanternes hus i USA under kongressens samling, at det er ulovligt for en eller flere, arbejdsgivere eller ansatte af en eller flere personer i Columbia Distrikt at udføre sekulært arbejde eller forretning eller at være årsag til udførelse af samme imod enhver person i deres ansættelse om søndagen. Undtaget er nødvendigt barmhjertigheds arbejde; ligeledes vil det være ulovligt for enhver person eller virksomhed at modtage betaling for arbejde eller tjenester udført eller gennemført i uoverensstemmelse med denne lov. Enkeltpersoner eller foreninger eller ansatte af enkeltpersoner

rettigheder, vi selv ønsker.

[26]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Oplev Norges natur, kultur, og gæstfrihed

Seniorstævne 21.-26. juli 2020 afholdes på Hurdalsjøens Hotell, der ligger

Pris pr. deltager:

naturskønt ca. 25 km fra Oslos lufthavn. Der er gratis adgang til sauna og

DKK 3.900,- i dobbeltværelse

swimmingpool samt privat strand og mole mindre end 100 m fra hotellet.

DKK 4.200,- i enkeltværelse

Stævnets hovedtaler er Kenneth Jørgensen.

Evt. fællesrejse annonceres senere

Der arrangeres flere spændende studiegrupper, bl.a. om sund mad m.m.

Tilmeld dig ved at indbetale et

Stævnet byder på masser af sang og musik samt udflugter til naturskønne

depositum på kr. 500,- på konto

og kulturelle perler.

1551-6902154

GENERALFORSAMLING

Din støtte til seniorarbejdet er vital

Der indkaldes herved til generalforsamling i

Støt Foreningen for danske Adven-

Foreningen for danske Adventistseniorer, der

tistseniorer gennem et medlemskab

afholdes fredag den 15. maj 2020 kl. 13.00

ved at indbetale kr. 150 til konto i

på Himmerlandsgården.

Danske Bank 1551-6902154 eller frivillige gaver til samme konto.

Dagsorden ifl. vedtægterne. På denne måde er du med til at Bestyrelsen

sikre fremtidige aktiviteter og arrangementer.

[27]

Seniorsiderne

Klæder

skaber også folk

Foto: Politimuseet

Den weekend skulle der være årsmøde i København. Hans mor havde indprentet ham, hvad der var vigtigt her i tilværelsen, så han havde besluttet, at han ville tage turen på cykel ad de lange og støvede veje helt til København. Men det var et varmt forår, sveden løb af ham, som han cyklede mod hovedstaden, så efterhånden smøgede han ærmerne op, og jakken og slipset havde han lagt pænt sammenfoldet på bagagebæreren.

DEN SIDSTE GANG Emmanuel Pedersen var i Dan-

mark – kort før sin død som 102-årig – ringede han til mig i Skagen og spurgte, om jeg ikke kom ned og snakkede lidt med ham under hans ophold hos mine forældre i Ølsted. Jeg havde været heldig nok at være sammen med ham ved mange lejligheder – både i USA og under hans mange besøg i Danmark – og det havde efterhånden udviklet sig til et venskab, som jeg værdsatte utroligt meget – den store aldersforskel til trods. Hver gang diverterede han med et væld af anekdoter fra hans egen barndom og fra hans tid som leder på missionsmarken og ved Generalkonferencen i Washington.

TEKST Arthur Hansen

Han var på det tidspunkt ikke andet end en stor dreng og tjente på en gård nede på Sydsjælland.

Grunden til, at jeg fortæller anekdoten, er, at jeg tror den ubevidst kom til at præge ham i hans voksenliv. Han var altid selv ulasteligt klædt, når situationen krævede det, og lagde vægt på ”de gamle dyder“ som et mindstemål af hensyn til de mennesker, man forventede noget af. Moden skifter selvfølgelig og opfattelsen af, hvad der er god stil ændres – men det er nok ikke af vejen at være bevidst om at gøre et godt indtryk under alle omstændigheder. Historien viser også, at der var en tid, hvor livet gik langsommere, og en politibetjent gav sig tid til at give en ung mand et godt råd – og det bliver verden sikkert ikke fattigere af.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

En af de historier, der gjorde størst indtryk på mig, var en humoristisk anekdote fra hans ungdom, der på slagkraftig vis illustrerede, hvor hurtigt historien ændrer vores opfattelse af, hvad der er passende, og hvad der ikke er passende.

Da han kom til indgangen til København, stod der en politibetjent, bred og mægtig, og svedte dygtigt under den hjelm, han havde på hovedet – som de jo havde på det tidspunkt – standsede ham og sagde: ”Hvordan i alverden er det, De ser ud, unge mand. Kan de så se, de bliver klædt ordentligt på, inden jeg lukker dem ind i Kongens København.“ Uanset hvor alvorligt ment det var, rullede Emmanuel ærmerne ned og bandt slipseknuden efter bedste ﬁngerspidsfornemmelse – nu han ikke havde et spejl at navigere efter – og trak jakken på, inden han cyklede de sidste kilometer til årsmødet.

[28]

Jeg var til et oplæg, hvor en en ung psykologistuderende fortalte om, at han en dag havde været så uheldig at køre ind i et rådyr. Han ringede 112 og blev stillet om til Falck. De ville gerne hjælpe og spurgte, hvor de kunne finde ham. Det vidste han ikke lige. Om der da ikke var et skilt i nærheden? Jo, men det kunne han ikke læse... Han følte sig helt hjælpeløs i situationen og meget alene i verden. Den unge mand var stærkt ordblind.

Han kunne ikke engang

læse skiltet Vejlefjord Gymnasium tilbyder særlig hjælp til ordblinde DEN GODE HISTORIE var så, at den unge mand nu med hjælp fra sin computer og sin mobiltelefon samt andre digitale hjælpemidler var i stand til at læse psykologi på universitet og tilmed kunne skrive store skriftlige opgaver. Uden hjælpemidler var han virkelig handicappet, men med hjælpemidler og de forskellige læse- og skrivekompetencer, han havde lært sig, var han nu med på højt niveau.

Tilbud til ordblinde

Adventnyt nr. 1 februar 2020

SÅDAN!, tænkte jeg, det er sådan, det skal være. Ordblindhed skal ikke være et handicap, hvis vi på nogen måde kan undgå det. Ordblinde skal have samme muligheder som alle andre, og de skal have mulighed for at være den ressource i samfundet, som de reelt er. Derfor sætter vi på Vejlefjord fokus på at opgradere vores evne til at støtte ordblinde.

TEKST Kay Flinker Rektor på Vejlefjordskolen

For ordblindhed kræver opmærksomhed fra lærerne. For det første skal ordblindhed helst opdages tidligt, så ordblinde ikke oplever at blive efterladt med unødvendige vanskeligheder. Hjæl-

pemidler, der både kan assistere med oplæsning og i skriveprocessen, skal implementeres i alle fag. Elever skal også støttes af voksne omkring dem, så de i sidste ende bliver så selvhjulpne som muligt.

IKKE dårligt begavede Der er fortsat fejlagtige holdninger til ordblinde i omløb. Det er vigtigt, at de modgås. Ordblindhed skyldes ikke dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på højre og venstre. Det skyldes derimod, at hjernen har vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Det fører måske til besvær med at opnå en sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. Men det har computeren været med til at ændre. Der er ganske vist mange ”følgesygdomme“, der kommer i kølvandet på den digitale udvikling: manglende koncentration i klasseværelset, spilafhængighed eller porno lige op i ansigtet. MEN for ordblinde er de nye elektroniske hjælpemidler og god støttende undervisning det, der gør deres

[29]

Man behøver ikke føle sig handicappet, bare fordi man er ordblind Ordblindhed er gennem tiden blevet oplevet af mange som et handicap. Men med de nye digitale hjælpemidler, som i høj grad kan kompensere for vanskelighederne med at læse og skrive, er der i dag rigtig gode muligheder for at kunne begå sig både i uddannelsessystemet og på stort set alle fagområder efterfølgende.

Kender du en ordblind, kan du trygt anbefale Vejlefjord Hvis enkelte ordblinde tidligere har været lidt tilbageholdende med at vælge Vejlefjordskolen, skal deres læse- eller skrivevanskeligheder ikke længere afholde nogen fra at komme. Vi vil også henvende os til ordblindeefterskoler med vores tilbud, så elever, der erklæres parate til at komme på gymnasiet, får mulighed for at vælge os. Vejlefjordskolen er i forvejen en rummelig skole. Nu gør vi os ekstra umage for at være det bedste tilbud også til ordblinde.

F ot

o: K

IK A S

T UDIO

S .dk

Alle gymnasielærere på Vejlefjordskolen deltager i år i en række kurser, der vil klæde dem bedre på til at kunne støtte ordblinde. Først har vi arbejdet med at kunne identiﬁcere de problemstillinger, som unge med ordblindhed kan have. Dernæst med, hvordan vi bedre kan støtte

eleven i tekstarbejdet, både i læsning og skrivning. Og her i det nye år skal vi arbejde med de digitale hjælpemidler, så vi kan understøtte elevernes brug af dem bedst muligt.

Vejlefjord-elever skriver for liv FOR 10. GANG i træk afholdt man arrangementet: “Skriv for liv“ på Hedensted bibliotek. Alle årene har Jill Rasmusen del-

taget med sine velforberedte elever. Kirsten Thomsen og Gerda Schmidt Andersen har gennem mange år været med til at drive lokalforeningen for Amnesty. I år åbnede borgmester Casper Lyngø arrangementet og talte til eleverne om demokrati og menneskerettigheder. Han syntes, at det var ﬂot, at Vejlefjordskolen bakkede op om Amnesty og savnede repræsentanter fra de lokale folkeskoler.

Foto: Jill Rasmussen

Eleverne ﬁ k skrevet mange breve. Borgmesteren sendte efterfølgende et personligt julekort til Vejlefjords rektor, hvor han skrev: ”Tak for jeres indsats i forhold til at uddanne de unge mennesker, så de bliver klar til at bidrage til både verden og lokalsamfundet.“

Adventnyt nr. 1 februar 2020

hverdag betydeligt lettere og giver dem muligheder, som de aldrig før har haft.

[30]

Hilsen fra

Nærum Privatskole PÅ NÆRUM PRIVATSKOLE fejrede vi sidste år 110 års jubilæum. I de ﬂeste af disse 110 år har skolen ligget på Concordiavej og været et godt alternativ til de andre gode skoler i kommunen. Sidst på sommeren afslørede Rudersdal Kommune, at der arbejdes på at foretage ﬂere skolesammenlægninger i kommunen, primært pga. et faldende børnetal. På Nærum Privatskole er vi stolte af at kunne tilbyde et alternativ til de meget store skoler, der enten er i forvejen i kommunen eller vil komme ved sammenlægningerne.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

TEKST Nina Klokkervoll Skoleleder Nærum Privatskole

Det lille, trygge, nære og omsorgsfulde miljø har altid været Nærum Privatskoles kendemærke. Her har vi små klasser, hvilket skaber overskuelige miljøer, hvor ingen bliver overset eller mobbet. Hos os kender alle hinanden, hvilket giver en grundlæggende tryghed, som er forudsætningen for optimal læring. Det har givet sig udtryk ved, at vi er en

af de skoler, der har den bedste såkaldte løfteevne. Vi kunne ved skoleårets afslutning tage afsked med 12 afgangselever, som tilsammen havde det højeste karaktergennemsnit i skolens historie. Vi er stolte af, at de har klaret sig så godt, men mest af alt er vi glade for at kunne sende dem videre ud på deres uddannelsesrejse med en masse gode værdier i rygsækken. Som noget nyt tilbyder vi i år faget teknologiforståelse i 3.-4. klasse. Her prøves der kræfter med digital kommunikation, digital fremstilling og programmering. Vi har en meget aktiv Facebook-side, hvor man kan se billeder fra både dagligdag og særlige arrangementer. Kig ind og få et indblik i, hvad der sker på Nærum Privatskole.

LØFTEEVNE En ny analyse rangerer landets grundskoler målt på løfteevne. Med en undervisningseﬀekt på 0,5 kommer Nærum Privatskole på en 108. plads – og på en delt førsteplads i den lokale kommune – af de 1.414 målte skoler. Undervisningseﬀekten er et tal for, hvor meget mere elevernes karakterer er løftet, end man skulle forvente ud fra deres socioøkonomiske bagrund.

[31]

TEKST: Lone Mayntzhusen, Skoleleder, Roskilde Private Skole

I ROSKILDE HAR Adventistkirken nu drevet skole i godt 50 år.

De fysiske rammer er yderst beskedne, og vores skole er beliggende i et hus, som udefra set ligner en almindelig villa. Når man kommer indenfor, finder man dog ud af, at der gemmer sig mere end en almindelig villa bag murene. Men lidt som humlebien, som ikke selv er klar over, at den ikke kan flyve, og derfor flyver, så fortsætter vi i Roskilde med at drive skole på en matrikel, hvor andre måske ikke lige kan se, at det er oplagt at drive skole. Vi har i flere år nydt godt af en god søgning til skolen, og vi må desværre afvise mange henvendelser, fordi vi ikke har plads. I skoleår, hvor det lykkes os at have den helt optimale fordeling af eleverne på de forskellige klassetrin, har vi været oppe på godt 100 elever, og i indeværende skoleår er vi 95 elever. Forrige år fi k vi startet en meget lille børnehaveklasse op, og i år er denne klasse det eneste klassetrin, hvor vi har ledige pladser. Af oplevelser, som særligt skiller sig ud i dette skoleår, kan vi nævne 8.-9. klasses lejrskoletur til Berlin og emneugen, hvor skolen var omdannet til et stort kreativt værksted, hvor eleverne fra 0.-7. kl. arbejdede med eventy r, og eleverne i 8.-9. kl. arbejdede med egne forsøg og projekter i forhold til naturfagsprøven. Hvert år sætter vi to eftermiddage i efteråret af til, at elever og lærere samler ind til fordel for ADRAs Hjælpeaktion, og vi er meget stolte af, at det i år er lykkedes os at indsamle godt 20.000 kr. Vi arbejder hele tiden på at vedligeholde og udvikle vores lille skole, og vi glæder os over, at vi inden for de sidste år har kunnet lægge nyt tag på skolen. I dette skoleår er den helt store forbedring, at vi har sparet op til at renovere vores fysiklokale, så det nu fremstår moderne og tidssvarende inden for de små rammer, som vi har.

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Roskilde Private Skole

[32] Adventnyt nr. 1 februar 2020

Hvad er SABUS egentlig? SABUS er en forkortelse for Syvende Dags Adventistkirkens Børne-, Ungdoms- og Spejderforening. SABUS er en en selvstændig enhed i Adventistkirken – en paraplyorganisation for arbejdet med børn og familier, teenagere, unge og spejderne. ET AF SABUS’ hovedformål er at være

en del af en sund udvikling hos børn og unge, hvor venskab, aktiviteter og kristne grundværdier er centrale elementer. Med SABUS-arbejdet ønsker vi at engagere unge mennesker til at tro på Guds rige og samtidig være en del af det samfund, vi lever i.

Har vi brug for SABUS? SABUS er medlem af DUF og modtager årligt et tilskud, hvis vi er over 500 medlemmer under 30 år. En del af midlerne gives videre til lokalforeningerne for at støtte op om aktiviteterne der.

Der er dog en række krav, en forening skal leve op til – det kan du læse mere om på sabus.dk/lokalforeninger. Menighedens børnebibelklubber, teengrupper eller unge, der samles til bibelstudie og hygge, kan med fordel melde sig ind i SABUS. Det giver mulighed for at søge om tilskud til aktiviteter, og samtidig hjælper det med at øge medlemstallet, så vi kan oppebære tilskuddet fra DUF.

Inspiration til lederne

mange frivillige, som lægger en stor indsats rundt om i menighederne. På ledertræning er der oplæg, som kan inspirere i det lokale arbejde – og der er rig anledning til at dele sine erfaringer og få gode ideer fra andre.

SABUS bestyrelse SABUS er bygget på demokratiske principper. Hvis du har lyst til at sætte dit præg på organisationen, ville det måske være noget for dig at være med i SABUS’ besty relse. Henvend dig til info@sabus. dk og hør mere om mulighederne!

SABUS tilbyder ledertræning til de

SABUS-aktivitet i Vejle: CreatorLAB VI HAR INTRODUCERET et nyt koncept i Vejle menighed – Crea-

torLAB. Kirkens baglokale skal indrettes hyggeligt til børnene og skal bruges til forskellige kreative aktiviteter. Vi ønsker også at tilbyde CreatorLAB til de børn, der bor i vores nærområde. Det vil være en god mulighed for andre familier at lære Vejle menighed at kende. Den 30. november tog vi det første skridt: Vi lavede et stort CreatorLAB logo til at minde os om, at vi er et fællesskab, der arbejder sammen. CreatorLAB vil også stå for at lave forskellige alternative og kreative familiegudstjenester. Og selv om man ikke har børn, skal der alligevel være noget at komme efter – det skal være alternative, kreative gudstjenester for alle! I foråret har vi kreative gudstjenester 25. januar, 21. marts og 16. maj. Alle er velkomne! Det er en god mulighed for at hjælpe vores børn til at forstå, at de små ting bliver større i Guds hånd og hans rige. Tak til alle jer, der hjælper med disse nyskabende ideer og børneaktiviteter i Vejle menighed. Vi glæder os til 2020!

TEKST & FOTO Eduardo Folster, præst i Vejle menighed

[33]

sundhed

Illus t ra

t i o n:

iSto

ck p

t o.c

”HVAD ER SUNDHED, mor?“ Anna kigger over på

mor: ”MOR!“ TEKST Gabrielle Calløe Rasmussen

Da mor ikke svarer med det samme, rykker Anna mor i kjolen. ”Moaaar!“

skal huske ikke at gøre, og sådan har vi det jo ikke. Spiser vi sundt, mor? Jeg har aldrig hørt dig måle og veje alt det, vi spiser. Får vi luft og lys nok, og rører vi os nok og alt det andet, de snakker om?“ Anna har snakket så hurtigt, at hun er helt forpustet.

Mor kigger lidt fraværende op fra sin telefon. ”Ja, skat, hvad siger du?“ ”Mor, de andre voksne snakker om sundhed, og hvor vigtigt det er, men jeg forstår det altså ikke.“ Anna ser lidt bekymret ud: ”Det er, som om der er så meget, man skal, og som man ikke må. Mor, er sundhed alt det der, vi skal, men som ingen gider? Er vi så slet ikke sunde herhjemme hos os? De siger også i fjernsynet, at man bliver syg, hvis man ikke lever sundt.“ Nu har mor glemt alt om telefonen og kigger interesseret på Anna: ”Hvorfor tror du, at vi ikke er sunde herhjemme? Anna, hvad tænker du på?“ Anna ser tænksom ud: ”Jo, altså, der er bare det, at det lød så surt og trist det hele og så meget, man

Mor trækker Anna ind til sig og begynder at forklare: ”Nej, kære Anna, vi gør ikke tingene, fordi vi skal, men fordi vi har lyst. Forstår du det? Da du legede i haven for lidt siden og bare løb omkring og brugte din krop, så ﬁ k du både motion, frisk luft og lys. Men bedst af alt, så havde du det sjovt. Det er nemlig også vigtigt. Har jeg nogensinde fortalt dig om en meget vis mand i Bibelen, der hed Salomo?“ Anna kigger spændt på mor; hun ved, der er optræk til en historie. ”Salomo var kong Davids søn. Da hans far var en gammel mand, blev Salomo selv konge over Israel, Guds folk. Det var et stort ansvar, og han følte sig lidt usikker. En nat ﬁ k han besøg af Gud i en drøm. Gud spurgte ham: ’Hvad vil du ønske, at jeg gør for dig?’ Han kunne have ønsket sig alt muligt.“ Mor

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Annas bekymring om

[34] Adventnyt nr. 1 februar 2020

ser over på Anna og spørger: ”Hvad tror du, han ønskede sig? Hvad ville du have ønsket dig?“ Anna ser drømmende frem for sig: ”Uhh, der er jo så meget dejligt.“ Hun tøver lidt. ”Måske en masse slik... hmm... legetøj, og... øhm... sjove oplevelser med mine venner. Mor, hvad ønskede kong Salomo sig?“ Mor smiler. ”Han ønskede sig visdom! Og fordi det var så godt et ønske, blev Gud meget glad. Kong Salomo blev den viseste mand i hele verden. Han sagde engang, at et glad hjerte giver en sund krop, og at tristhed tager ens mod til at leve. Så ser du Anna: når du leger og gør ting, der er sjove, så er det også en del af det at være sund.“ Nu ler Anna. Sådan havde hun slet ikke tænkt over det. Hun kigger undersøgende på mor og spørger: ”Mor, havde du det sjovt, da du sad med telefonen?“

Foto: iStockphoto.com

”Hmm, jah, det havde jeg da,“ siger mor. Anna kigger på mor med et glimt i øjet og spørger videre: ”Er du så sund, når du spiller på telefonen? Det kan jo være meget sjovt, ikke?“

Nu må mor le. ”Nej, det er ikke sundt at spille på telefonen. Det er ok en gang imellem, men hvis vi sidder meget med den, får vi jo ikke de andre ting, vi har brug for. Det er stadig vigtigt at få vand, luft, lys, sund mad og at bevæge sig. Det er bare mindst lige så vigtigt at gøre ting, som gør os glade. Hvad gør dig glad Anna?“ Anna rækker ud og giver mor et knus: ”Jeg elsker at snakke med dig og gøre ting sammen med mine venner.“ Mor smiler. Det forstår hun godt. ”Ja, det er nemlig også vigtigt. Undskyld, jeg var så optaget af min telefon. Gud har skabt os til at være sammen og til at glædes over alt det dejlige, der er omkring os. Faktisk tror jeg ikke kun, vi skal være sunde for vores egen skyld, men for at kunne gøre noget for hinanden.“ Mor får et sidste kram, og Anna løber af sted. Hun skal nemlig i gang med at være sund. Og det er slet ikke nogen sur pligt. I sin aftenbøn takker Anna Gud: ”Tak, Gud, fordi du i Bibelen har lært os, hvor vigtigt det er at gøre noget sammen med andre og for andre. Og tak, fordi du i dag har lært mig, at det er helt ok at have det sjovt, mens jeg passer på min krop. Vil du hjælpe andre til at lære det samme. Amen!“

[35]

”Lad de små børn komme til mig ...“

Den 7. december fik jeg mulighed for at give en velsignelse og et ”velkommen til verden“ til Philip. Jeg forventede, han ville græde over for mig. Nej, men hvor var han sød! Han smilede i stedet og kiggede på mig, mens jeg fik hans fodaftryk. Philip blev født

Julie

Augustus

Vejlefjordkirken dannede

Den 23. november 2019

den 9. november ramme om

havde vi barnevelsignelse

en festlig gudstjeneste, hvor

i Cafékirken, hvor Jadanna

Julie blev barnevelsignet.

og Pieter Lijkendijk bragte

Julies forældre er Joachim og

deres søn Augustus frem

Charlotte Klokkervoll. Familie

for Gud og menigheden

og venner var efterfølgende

med et ønske om Guds vel-

inviteret til en hyggelig stund i

signelse over hans liv. Som

kirkens krypt. Det er en utrolig

menighed lovede vi at støtte

stor glæde, når vi i menig-

og bakke op om Augustus,

heden kan byde nyt liv som

hans forældre og store-

Julie velkommen, ligesom at

bror Maximillian. Det er en

vi beder Gud velsigne vores

glæde at have Augustus i

børn, velsigne familien, og vi

vores menighedsfællesskab,

beder Gud om at give menig-

og vi beder for, at han altid

heden indsigt og visdom, så

må vide sig værdifuld som

menigheden kan ses som en

et Guds barn og mærke

stor familie, der vil være til

sig omsluttet af Guds store

velsignelse for familien!

kærlighed.

René Bidstrup

Anne-May Müller

den 21. august, og han er den største velsignelse, som Paolla og Leandro har fået i 2019. Tillykke! Vejle menighed ønsker forældrene Guds velsignelse. Eduardo Folster

Elise Lumuno Sabbatten d. 14. december 2019 havde Aalborg menighed den glæde at have barnevelsignelse, da Ireen og Magnus Jespersen fik deres datter nummer 2 fremstillet i menigheden og bedt om Guds velsignelse over hende. Vi ønsker dem Guds velsignelse. John Pedersen

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Philip

[36]

og annoncer ”... idet I døber dem i Faderens, Sønnes Arrangementer og Helligåndens navn ...“

Esther Anyolina Medina Haraldsen Sabbatten den 19. oktober valgte Esther at gå i dåbens vand. Sammen med Esther havde familie, Tórshavn menighed og venner en velsignet sabbat. Vi ønsker hjerteligt tillykke og Guds rige velsignelse. Allan Falk

Henrik Jeppesen Fredag aften den 6. december havde vi dåb i Nærum menighed, hvor Henrik oﬀentligt bekræftede sin beslutning om at følge Jesus. Henrik mødte adventtroen igennem sin brasilianske kæreste, Wládvia. De to unge rejste få dage efter dåben til Brasilien i tre måneder, hvor de også skal giftes. Vi ønsker dem begge Guds velsignelse og glæder os til at høre mere om deres oplevelser og til at dele vandringen i tro sammen. Michael Bidstrup

Runde fødselsdage

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Marts

April

Bente Munk, Køge, 75 år 1/4

Inge Hansen, Nykøbing F, 90 år 3/3

Elin Schibstad, Silkeborg, 90 år 17/4

Birthe Svarre Jørgensen, Jystrup,

Irene Højby, Faxe, 90 år 10/3

Gerda Magnussen, Sverige, 90 år 19/4

75 år 28/4

Inge Bidstrup, Rønne, 90 år 25/3

Inge Rita Nielsen, Nærum, 90 år 20/4

Villy Fr. Pedersen, Birkerød, 75 år 10/4

Louise Schmidt Andersen, Daugård,

Bent Georg Nielsen, Årslev, 85 år 6/4

Elene Petersen, Vejle, 75 år 8/4

80 år 12/3

Jørgen Jørgensen, Kjellerup, 85 år 18/4

Anne Kristin Kjøller, Nærum, 75 år 17/4

Ib Melkersen, Ringsted, 80 år 28/3

Erling Mogens Berg, Randers,

John Hansen, Greve, 70 år 12/4

Ib Johannessen, Hedensted, 80 år 30/3

85 år 27/4

Poul Jensen, Aalborg, 70 år 6/4

Eilif Rasmussen, Nakskov, 75 år 20/3

Inge Andersen, Borup, 80 år 1/4

Johnny Tysbjerg Schiøtt, København,

Arne Skjold Iversen, Præstø, 75 år 28/3

Ernst Hilt, Gentofte, 80 år 17/4

70 år 8/4

Esther Stüker, Østervrå, 70 år 1/3

Inger E. Kongebro Mortensen, Faxe,

Tommy Steen Andersen, Værløse,

80 år 18/4

70 år 3/3

Åsla Borch, Hedehusene, 80 år 20/4

Carsten Dolberg, Nykøbing M,

Ester Koch, Hillerød, 80 år 29/4

70 år 14/3

Monty Ravn Nielsen, Næstved,

Lise Westing, Vejle, 70 år 15/3

75 år 9/4

Birgitte Lind, Holbæk, 70 år 22/3

Henning Joensen, Præstø, 75 år 18/4

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

[37]

Arrangementer og annoncer

Adventnyt nr. 1 februar 2020

indbyder til generalforsamling mandag den 20. april 2020 kl. 18.30-20.00 i skolens aula Tilrejsende er velkomne til at spise aftensmad sammen med skolens elever inden generalforsamlingen, hvis man tilmelder sig senest 14/4 på tlf. 75 89 52 02. Den indbudte skolekreds er myndige personer, der har eller har haft børn på Vejlefjordskolen, eller som tidligere selv har været elever på skolen, samt fastansatte medarbejdere. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning v. formanden 3. Rektors beretning 4. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab til orientering 5. Indkomne forslag 6. Eventuelt Der er ikke valg til bestyrelsen i år, da det kun sker i

25 YEARS

ANNIVERSARY

International FOOTBALL tournament VEJLEFJORDSKOLEN 28 FEBRUARY - 1 MARCH 2020

ulige år. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag og sagspapirer kan i øvrigt fås fra skolen senest 1 uge før generalforsamlingen. Med venlig hilsen og vel mødt. Kay Flinker, rektor

Tilmelding senest 11. marts på kskolen.dk

fodbold.vejlefjordskolen.dk

[38]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Hanne Erichsen

Kirsten Hansen

Kurt Christiansen

Hanne Erichsen fra Ringsted menig-

Kirsten Hansen fra Køge menighed sov stille ind i troen på sin frelser den 22. august 2019. Hun blev 76 år. Kirsten blev født den 3. juli 1943 i København. Hun blev født med handikap på både fødder og hænder. Barndommen var lykkelig og beskyttet, hvor hun lærte mange ting. Til tider arbejdede hun som sekretær, når kræfterne slog til. Hun var dygtig og flittig til broderi, og i hendes efterladenskaber har vi fundet mange smukke ting. Kirsten blev kendt med Adventistkirken, da hun kom til at bo i Bjæverskov hos Soili Holm. Soili tog hende med til kirken i Køge, og den 29. september 2000 blev hun døbt af Bjørn Ottesen. Efter nogle års forløb flyttede hun tilbage til Københavnsområdet til Søborg. På grund af sit handikap var det svært at komme den lange vej til Køge, men hun kom ind imellem i Ebenezerkirken om sabbatten. Hun fi k et kærligt venskab og hjælp til praktiske ting af Soilis datter Bedmini. Derudover havde hun ikke mange pårørende, da hendes forældre og søster var døde. For ca. 2 år siden kom Kirsten til plejecenter Møllegården i Bagsværd, hvor hun fi k god hjælp og pleje, og hvor hun også sov stille ind. Bedmini og undertegnede tog afsked med Kirsten i hendes stue på plejecenteret, og hun hviler nu på Gladsaxe kirkegård, til Jesus kommer igen. Ære være Kirstens minde. Inger Flindt

Kurt Christiansen fra Nærum menighed døde på Hegnsgården den 9. december 2019 efter få ugers sygdomsforløb. Han blev 85 år gammel. Kurt blev født den 23. juli 1934 på Skodsborg Badesanatorium. Forældrene hed Johannes og Clara Christiansen. Da Kurt var 14 år gammel, kom han i malerlære hos sin far. I mange år drev far og søn malerﬁrma sammen, indtil faderen gik på pension, og Kurt nu drev malervirksomheden videre alene. I 1956 blev Kurt gift med Helle fra Silkeborg, og herefter voksede familien fra 2 til 5 med børnene Laila, Flemming og Annett . I 2005 mistede Kurt sin kone Helle, og 5 år senere døde Annett efter et langt sygdomsforløb. Således blev Kurt ramt hårdt af sygdom i familien, men et stærkt sammenhold i familien hjalp dem alle videre. Troen på Gud var gennem hele livet Kurts stærke ballast og holdepunkt, og på sin forsigtige måde efterlod han et meget stærkt vidnesbyrd om tro og tillid til sine børn og familien og til alle os, som lærte ham at kende. Få dage før han døde havde Kurt besøg af en sygeplejerske. De vidste begge, at livet var ved at ebbe ud, og sygeplejersken spurgte: ”Er du bange?“, hvortil Kurt svarede: ”Jeg har min Gud!“ Deri fandt han sin hvile og sin tillid, og familien fandt sin trøst. Kurt blev bisat fra Adventistkirken i Nærum, hvor familien, menighed og mange venner mødtes for at huske på rige og gode minder på vej mod gensyn. Æret være Kurt Christiansens minde. Carl-David Andreasen

hed døde på Holbæk sygehus den 28. oktober 2019 efter få dages indlæggelse. Hun blev 89 år gammel. Hanne blev født i København den 5. august 1930. Som pige var hun med sine forældre til julegudstjeneste, hvor hun ﬁk en stærk oplevelse af, at Gud var der og ville hende, og den oplevelse slap hende ikke. Gennem hele sit liv var troen på Gud hendes faste holdepunkt. Et af hendes børn beskrev deres mor således: ”Mor havde benene på jorden og tankerne i himlen.“ I begyndelsen af 80-erne fulgte Hanne en studiekreds i Borup om Bibelen og troen, og det blev hendes første møde med adventisterne. Hanne blev døbt den 14. januar 1984 og var siden medlem i Roskilde menighed, indtil hun og hendes mand Allan for et par år siden ﬂyttede til Ringsted, og Hanne blev medlem af Ringsted menighed. Hanne var en engageret og aktiv kristen i menigheden og i alle livets gøremål. ”Hanne var et usædvanligt menneske,“ sagde mange, som lærte hende at kende som en omsorgsfuld og nærværende ven. I kirken var Hanne interesseret og involveret i kirkens hjælpe- og omsorgsarbejde, og selv da kræfterne de seneste år slap op, var Hanne stadig til stede og mødte os i menigheden og i fællesskabet. Hanne blev bisat fra Adventkirken i Roskilde den 2. november fulgt af et stort følge af familie og venner. Hun efterlader sig sin mand Allan og børnene Steffen, Carsten og Eva. Æret være Hanne Erichsens minde. Carl-David Andreasen

[39]

KALENDER

Himmerlandsgården

28. februar - 1. marts

Tekst: Peter Bo Bohsen

1.-7. marts

De ﬂeste af os ser måske kun Himmerlandsgården til årsmøde en gang om året, men der foregår meget mere end det: børne-, teen- og spejderlejre om sommeren og andre stævner resten af året. Derudover udlejes Himmerlandsgården en hel del gange i årets løb. Der skal noget til for at holde Himmerlandsgården kørende. De sidste par år er der lavet en del forbedringer og renoveringer, bl.a. nyt tag og badeværelser i Annexet, og her sidste efterår er hele vandsystemet blevet udskiftet ved hjælp af frivillig arbejdskraft. I øjeblikket er det gamle oliefy r ved at blive byttet ud. Frivillige elektrikere og VVSer installerer hen over vinteren nye, effektive varmepumper. Vi afholder hvert år 2 arbejdslejre, hvor alle er velkomne til at komme og give en hånd med. Der er til stadighed ﬂere steder, der trænger til forbedringer. Området udendørs er også udviklet en del de sidste par år. Der er etableret yderligere 4 km stier på de i alt 58 hektar land, så nu er det muligt at se endnu mere af Himmerlandsgårdens enestående natur. Tak for en god kollekt den 7. marts – for selv om arbejdskraften langt hen ad vejen er frivillig, så er der alligevel rigtig mange udgifter forbundet med vedligeholdelse af vores allesammens helt unikke sted.

Internationalt fodboldstævne, VFS Adventistkirkens skitur, Norge 6.-8. marts Teenwekend Vest 13.-14. marts 18/30 dage, Aalborg 21. marts Global Youth Day 27.-29. marts Bibelstævne, Himmerlandsgården 17.-19. april Teenweekend Øst 19. april SABUS repræsentantskabsmøde 24.-26. april 18/30 weekend Aarhus 7.-10. maj Bededagslejr for spejderne

Kollekt 4. april

Menighedsskolerne Tekst: Holger Daugaard / Foto: Svanevej Privatskole og Ringsted Privatskole

Adventistkirken driver i dag 5 menighedsskoler: Svanevej, Nærum, Roskilde, Ringsted og Vejlefjord. Omkring 450 børn modtager hver dag undervisning fra dedikerede lærere og får en daglig påvirkning af de kristne værdier. De allerﬂeste af eleverne kommer fra ikke-SDA hjem. Skolerne er derfor vigtige missionsprojekter for vores kirke og fortjener al mulig støtte. Selv har jeg gået på Svanevej Privatskole i de 7 første år af min skoletid og har sat stor pris på det - de år har haft enorm betydning for mit liv og min tro. Der var ingen luksus i skolen (heller ikke dengang), men masser af nærvær og kærlighed, foruden god og solid undervisning. Som bekendt modtager private skoler et vigtigt statstilskud foruden en forældrebetaling. Men der er også brug for anden hjælp. Adventistkirken reserverer én årlig landsdækkende kollekt til menighedsskolerne, og det er i år 4. april. Giv en god gave og invester i fremtiden!

17.-20. maj Arbejdslejr, Himmerlandsgården 20.-24. maj Årsmøde og generalforsamling, Himmerlandsgården 28. juni – 5. juli Børnelejr, Himmerlandsgården 5.-12. juli TEEN-camp, Himmerlandsgården 12.-19. juli Spejderlejr, Himmerlandsgården 17.-24. juli IMPACT

Adventnyt nr. 1 februar 2020

Kollekt 7. marts

Bagsideklummen februar 2020

Hvor meget er

en favn?

OVERSKRIFTEN KUNNE NÆSTEN lyde som et spørgs-

mål, Jesus ﬁ k stillet, i stil med: Hvem er min næste? Og så ryster Jesus endnu en af sine geniale illustrationer ud af ærmet, så alle tilhørere sidder tilbage med en dyb beundring over hans visdom. Jesus havde også noget at sige om en favn. Men tilbage til overskriften, hvor meget er en favn? En stor mundfuld, tænker du måske. Ifølge Den Store Danske fra Gyldendal er en favn et længdemål på tre alen, seks fod eller 1,88 meter. En anden ordbog gjorde opmærksom på, at måleenheden især bruges til at måle vanddybde. Ordet kommer naturligvis fra det greb, der dannes mellem en persons overkrop og dennes udbredte eller omsluttende arme, og her har Bibelen noget at sige om, hvor meget en favn er. Bibelen bruger ordet som et begreb eller et billede, som fx:

favn. Esajas understreger visheden om Guds omsorg og nærvær på denne måde: ”Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene” (Es 40,11). Det kommende årsmøde og generalforsamling har vi givet overskriften ”Favnende fællesskab”, fordi der er plads til mange ﬂere i Jesu favn, og fordi det er trygt og godt at være der, hvor Jesus er. Det er bemærkelsesværdigt, at Jesus lod sig se offentligt med legende børn og endda tog dem op i sin favn. Ikke alene tog han dem op, han lagde hænderne på dem og velsignede dem. Det var mødrenes oprindelige ønske (v13), at han skulle røre ved dem. Jesus rørte ved dem, men det var så meget mere, noget på et dybere plan, han velsignede dem! Guds favn er dyb, den er høj og den er bred!

”Og han tog dem i favn og lagde hænderne Thomas Müller Formand for Adventistkirken

på dem og velsignede dem” (Mark 10,16). Der er noget trygt ved at være i en andens favn, og det er endnu mere sikkert og trygt at være i Jesu

Tænk... Det er blevet moderne at spise sundt og være vegetar. Ja, endda veganer.

Det, folk finder ud af nu, har vi vidst i over 150 år! Og vi har ikke formået at drage nytte af dette enorme forspring.

Når vi efterligner Jesus som hans disciple, er vores fællesskaber varme, omsorgsfulde og favnende fællesskaber. Jeg håber, jeg ser mange af jer i maj måned til vores årsmøde og generalforsamling.

Sådan en unik chance får man aldrig igen... suk, suk, suk !

....kan en arbejdsfri familiedag om ugen forebygge alvorlig stress?

MG -19

TEKST