FØRSTE SABBAT

Englenes budskaber og kirkens mission

Gud kalder os til at gå ud i verden

Tekst: Ted N.C. Wilson er formand for Generalkonferencen i Syvende Dags Adventistkirken. Yderligere artikler og kommentarer fra formandens kontor er til rådighed på Twitter: @pastortedwilson og på Facebook: @Pastor Ted Wilson.

GUD HAR I hver tidsalder givet sit folk en særlig mission. Selvom de nærmere enkeltheder om, hvordan missionen skal udføres varierer, så er målet det samme: at føre folk til et frelsende forhold til Gud, som vil vare i al evighed. For over 2.500 år siden kaldte Gud en ung mand til en vigtig mission, som ikke kun vedrørte hans egen levetid, men som rakte videre ned gennem tiderne helt frem til vores tid og længere endnu. Daniel var et skinnende lys, da han frygtløst prædikede for kongen og de øverste i samfundet, idet han stod i kongernes konges nærvær, som ”åbenbarer hemmeligheder“ og ”har meddelt dig, hvad der vil ske“ (Dan 2,29).

Disse profetier – særligt dem, som omhandler de sidste tider – er omtalt i Johannes’ Åbenbaring kapitel 10 som ”den lille bogrulle“, forseglet indtil endens tid. Johannes får denne besked: ”Gå hen og modtag den åbne bogrulle … Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning“ (Åb 10,8.9).

I Johannes’ Åbenbaring 10 repræsenterer Johannes Guds folk, som oplevede den store skuff else i 1844. Den åbne bogrulle er Daniels Bog, som indeholder profetien om de 2.300 dage/år, som peger frem mod helligdommens renselse og den undersøgende dom. Troen på, at Jesus snart ville komme, var vidunderlig for de adventt roende, men da Kristus ikke kom, som de havde forventet, var det en bitt er skuff else. De havde prædiket om Jesu snarlige genkomst, men deres arbejde var ikke fuldendt. Guds planer indeholdt endnu et budskab, som skulle ud til hele verden. Dett e budskab, som er delt i tre dele, er beskrevet i Johannes’ Åbenbaring 14,612, og er kendt som de tre engles budskaber.

Vi må gå fremad med kristen kærlighed og bibelsk autenticitet, ligesom dem før os udførte den mission, som Gud gav dem.

Profetiens Ånd fortæller os, at det første og andet budskab blev forkyndt af de tidlige adventt roende. Det tredje budskab ville blive føjet til de første to og ville blive forkyndt lige inden Jesu genkomst. Det samlede indhold af disse tre budskaber ville være Guds sidste appel til denne verden.

Vores mission som en del af Guds sidste menighed er ved inspiration gj ort umådelig klar: ”I en særlig forstand er syvendedags adventister sat i verden for at være vægtere og lysbærere. Det sidste advarselsbudskab til en fortabt verden er blevet betroet dem. Det vidunderlige lys fra Guds ord skinner på dem. De har fået et arbejde af største bety dning, idet de skal forkynde den første, anden og tredje engels budskab. Intet andet arbejde er af så stor bety dning. De må ikke tillade noget andet at optage deres opmærksomhed … Verden skal advares, og Guds folk må være tro i det tillidshverv, der er overdraget dem.“1

Siden Gud har betroet os at forkynde dett e budskab for verden, hvor vigtigt er det så ikke, at vi forstår budskabet og vigtigheden af at dele det.

Det første budskab

Den første engels budskab i Johannes’ Åbenbaring 14,6-7 forkynder det evige evangelium: frelse gennem Kristi retfærdighed og nåde – hans retfærdiggørende og helliggørende kraft. Englen bekendtgør, at dommens time er kommet og kalder folk tilbage til den sande tilbedelse af Gud og til at anerkende ham som Skaberen.

Bekendtgørelsen om, at vi lever i dommens tid, er baseret på opfy ldelsen af profetien i Daniels Bog 8,14 – efter 2.300 aftener og morgener vil helligdommen blive renset (profetiske dage, hvilket svarer til år). Vi har levet i den tid, kendt som den undersøgende doms tid, siden den 22. oktober 1844 – renselsen af den himmelske helligdom. Resultaterne af denne undersøgende dom vil afgøre, hvem der bliver taget med til himlen, når Jesus kommer igen.

Kaldet til at tilbede Gud som Skaber lægger automatisk et ansvar på mennesker om at holde sabbatt en, som ærer hans skaberkraft. Vi får at vide, at ”sabbatt en vil blive den store troskabsprøve, for den er den mest omstridte sandhed. Når mennesker bliver stillet på den endelige prøve, vil der blive trukket en skarp grænse mellem dem, der tjener Gud, og dem, der ikke gør det.“2

Der ligger dog mere i det at tjene Gud som Skaber. Der må være en villighed til at forkaste falske teorier om livets oprindelse. Det er umuligt at tro på evolutionsteorien og samtidig sige, at Gud skabte himlen og jorden. De to koncepter kan ikke forenes. Endvidere er evolutionsteorien en del af spiritismens lære, idet ”spiritismen lærer, ‘at mennesket er blevet til ved udvikling; at det er dets bestemmelse helt ind i evigheden at udvikles hen imod det guddommelige.’“3 Det andet budskab

Den anden engels budskab, som proklamerer Babylons fald (Johannes’ Åbenbaring 14,8), blev for første gang præsenteret sommeren 1844.4 Da denne proklamation kommer efter prædikenen om dommen i profetien, og da de kirker, som dett e budskab er rett et mod, engang var rene, så henfører ordet Babylon til de kirker, som har forkastet advarslen om dommen.

Budskabet “faldet er det store Babylon” bliver gentaget i Johannes’ Åbenbaring 18,1-4. De af Guds folk, som stadig befi nder sig i Babylon, vil blive kaldt ud, så de ikke kommer til at være skyldige i at deltage i hendes synder, og de vil ikke blive ramt af hendes plager. Altså er Babylon etableret af kirker, som underviser i mange af de teologiske fejltolkninger, som er blevet videregivet gennem tiden fra middelalderkirken.

Selvom Babylons fald begyndte tilbage i sommeren 1844, så er det en gradvis proces, og den vil ikke være fuldendt før (1) kirkerne har forkastet de tre engles budskaber fra Johannes’ Åbenbaring 14, og de har accepteret de kraftige bedrag og løgnagtige vildfarelser, som Satan fremviser, (2) de frafaldne kirker forener sig fuldstændigt med verden og accepterer og tror på det, som verden accepterer og tror på.5

For at de af Guds folk, som stadig befi nder sig i Babylon, skal forstå den bydende nødvendighed, det er at komme

ud af Babylon, så må de forstå Babylons synder og fejltolkninger. Dett e lægger et kolossalt ansvar på Guds folk for at udføre hans mission om at forkynde disse budskaber. Selvom forkyndelserne vil blive mødt af intens vrede og voldsom modstand, fordi de afslører Babylon, må vi modsige det med kristen kærlighed og bibelsk autenticitet. Ligesom dem før os udførte den mission, Gud gav dem.6

Det tredje budskab

Den tredje engels budskab (Johannes’ Åbenbaring 14,9-11) indeholder en ty delig advarsel: tilbed ikke dyret, dets billede og modtag ikke dets mærke. Dett e budskab er baseret på profetien i Johannes’ Åbenbaring 13. Dyret repræsenterer den frafaldne kirke. Dyrets billede er skabt af det andet dyr, som repræsenterer USA. Bemærk Ellen Whites forklaring: ”Hvis De Forenede Stater skal lave et billede af dyret, må den religiøse magt beherske det civile sty re i en sådan grad, at kirken kan bruge statens autoritet til at fremme sine egne planer.“7

USA har fremstået som en ledestjerne for religionsfrihed i over 200 år. Ifølge de bibelske profetier nærmer tiden sig dog, hvor den religiøse frihed vil blive brudt, og en bevægelse vil kontrollere regeringen på en sådan måde, at love, som opfy lder de frafaldne kirkers ønsker, vil blive vedtaget. Slutresultatet af billedets dannelse vil være en intolerance overfor enhver, som er uenig med de krav, som dett e kirke/statsforhold forlanger.8

Dyrets mærke, helligholdelsen af den falske sabbatsdag, er en institution, som helt ty deligt fremmer dyrets autoritet. Én kirke kan med frimodighed prale af, at den har ændret den syvende dags sabbat fra lørdag til søndag. Andre kirker tilkendegiver, at de helligholder søndagen pga. Kristi opstandelse. Ingen af de påstande har et bibelsk grundlag.

Frafaldne religiøse ledere vil blive fy ldt med vrede, da de ikke vil være i stand til at modbevise de bibelske beviser for helligholdelsen af lørdag, og sabbatshelligholdere vil blive forfulgt og fængslet. Imens disse begivenheder foregår, vil forkyndelsen af det tredje budskab have en kraftfuld virkning, da folk vil kunne se, at profetien går i opfy ldelse, nøjagtigt som de, der holder buddene, sagde, at det ville.

Netop som konfl ikten mellem sandhed og fejlfortolkning intensiveres, vil der ske en udrensning i Guds kirke. ”Når stormen nærmer sig, vil mange, som har bekendt sig til at tro på den tredje engels budskab, men ikke er blevet helliget ved lydighed mod sandheden, forlade menigheden og slutt e sig til modstanderne. Ved at forene sig med verden er de kommet til at se på tingene omtrent, som den gør, og når prøvens time kommer, vælger de den lett este udvej og stiller sig på fl ertallets side … De bliver deres tidligere brødres værste fj ender.“9

De, som holder fast ved deres frelser og nægter at opgive de sandheder, som fi ndes i de tre engles budskaber, indser, at de må bruge Guds sty rke til at udføre hans mission og overlade resultaterne til ham. ”Guds tjenere vil med ansigter, der lyser af hellig iver, haste fra sted til sted for at forkynde budskabet fra himlen … Budskabet vil ikke bygge så meget på argumenter som på Guds Ånds overbevisende magt … sandheden ses i al sin klarhed, og de, som virkelig er Guds børn, bryder de bånd, der har holdt dem fast … På trods af alle de kræfter, der har slutt et sig sammen imod sandheden, vil et stort antal mennesker stille sig på Herrens side.“10

Brødre og søstre, det, vi ser i dag, er et opråb, som tilskynder os til at studere Guds ord og gøre os rede for det, som kommer. Kun ved at sætt e vores lid fuldt og helt til Jesus og Helligåndens kraft vil vi være i stand til at opnå noget som helst! Gud er ved at forberede os på udgydelsen af sildigregnen, som vil gøre os i stand til at forkynde de tre engles livgivende budskaber med højlydt stemme.

I dag vil jeg gerne invitere jer til at svare på Guds kald ved at sige: ”Ja Gud, i din sty rke og kraft vil jeg gå ud og forkynde de tre engles budskaber. Jeg er villig til at drage ud, hvor du end sender mig hen.“ Amen.

NOTER 1 Ellen White, Vejledning for menigheden, III, DB, s. 256. 2 Ellen White, Mod en bedre fremtid, DB 2012, s. 491. 3 Ibid, s. 447. 4 Ibid, s. 312. 5 Ibid, s. 313. 6 Ibid, s. 490-491. 7 Ibid, s. 357. 8 Ibid, s. 492-493. 9 Ibid, s. 492. 10 Ibid, s. 495.

TIL EFTERTANKE

1. Hvorfor er det vigtigt at læse de tre engles budskaber i den bibelske større sammenhæng?

2. Hvad ville du sige til folk, som har læst dette, og som siger til dig, at det at tænke på de sidste tider og afsluttende begivenheder gør dem bange?

3. Hvordan vil du formulere kernen af de tre engles budskaber til en ven, som aldrig har hørt om dem?