9 minute read
ANDEN SABBAT
De tre engles budskaber
En fast platform
”JEG SÅ EN skare, som stod fast og velbeskytt et og ikke lod sig påvirke af dem, der ville rokke ved den tro, som forsamlingen hyldede. Gud så på dem med velbehag. Der blev vist mig tre trin – den første, den anden og den tredje engels budskab. Min ledsagende engel sagde: ‘Ve den, som vil fl ytt e en blok eller røre en pind i disse budskaber. Den rigtige forståelse af disse budskaber er af den største bety dning. Sjæles skæbne afh ænger af den måde, hvorpå de bliver modtaget.’ Jeg blev att er ført ned gennem disse budskaber og så, hvor dyrt Guds folk havde købt deres erfaring. De havde opnået den ved megen lidelse og alvorlig kamp. Gud havde ført dem fremad trin for trin, indtil han havde stillet dem på en solid, urokkelig platform. Jeg så enkelte personer nærme sig platformen og undersøge grundvolden. Nogle trådte øjeblikkelig op på den med glæde; andre begyndte at fi nde fejl ved grundvolden. De ønskede forbedringer gj ort, og så ville platformen blive mere fuldkommen og folket lykkeligere. Nogle steg ned fra platformen for at undersøge den og erklærede, at den var forkert anlagt. Men jeg så, at næsten alle stod fast på
platformen og formanede dem, der var steget ned, til at holde op med deres klager; thi Gud var den store bygmester, og det var ham, de stred imod. De fortalte om Guds underfulde værk og om, hvorledes han havde ført dem til den faste platform, og i forening opløftede de deres øjne mod himlen og ærede Gud med høj røst. Nogle af dem, som havde ” ”JEG SÅ E klaget og forladt platformen, blev påvirket heraf stod d fas og trådte i ydmyghed att er op på den. Jeg blev vist ikke e lod o tilbage til forkyndelsen af Kristi første komme. rokke v Johannes blev udsendt i Elias’ ånd og kraft for at så på d berede vejen for Jesus. De, som forkastede Johan– den nes’ budskab, fi k ingen gavn af Jesu lære. Deres skab modstand mod det budskab, som forudsagde hans fl ytt komme, bragte dem derhen, hvor de ikke beredDen villigt omfatt ede selv de stærkeste beviser på, at stø han var Messias. Satan ledte dem, der forkastede m Johannes’ budskab, til at gå endnu videre: til at forf kaste og korsfæste Kristus. Ved at handle således stillede de sig der, hvor de ikke kunne modtage pinsedagens velsignelse, der ville have lært dem vejen ind i den himmelske helligdom. Dett e, at forhænget i templet splitt edes, viste, at de jødiske ofringer og anordninger ikke længere ville blive modtaget. Det store guddommelige off er var blevet bragt og modtaget, og den Helligånd, som nedsteg på pinsedagen, ledte disciplenes tanker fra den jordiske helligdom til den himmelske, hvor Jesus var gået ind med sit eget blod for at udgyde de goder over disciplene, som hans forsoning havde tilvejebragt. Men jøderne blev overladt til fuldstændigt mørke.
Sørg for, at dit hus er bygget på klippen. Risiker ikke at miste evigheden på grund af sandsynligheder.
Alt det lys, de kunne have haft angående frelsesplanen, gik tabt for dem, og de forlod sig fremdeles på deres unytt ige ofringer. Den himmelske helligdom var trådt i stedet for den jordiske; men de vidste intet om den indtrufne forandring. Derfor kunne Kristi tjeneste i det hellige ikke gavne dem.
Mange ser med forfærdelse på jødernes opførsel overfor Kristus, som de forkastede og korsfæstede; og når de læser beretningen om den skammelige mishandling, han blev udsat for, mener de, at de elsker ham og ikke, lig Peter, ville have fornægtet ham eller korsfæstet ham, ligesom jøderne gj orde. Men Gud læser alles hjerter, og den kærlighed til Jesus, som de bekendte sig til at føle, har han stillet på prøve. Med den dybeste interesse gav hele himmelen agt på den modtagelse, som den første engels budskab fi k. Men mange, som bekendte sig til at elske Jesus, og som fældede tårer, når de læste beretningen om korset, hånede det lifl ige budskab om hans komme. I stedet for at modtage budskabet med glæde erklærede de, at det var et bedrag. De hadede dem, som elskede hans åbenbarelse, og udstødte dem af kirkesamfundene. De, som forkastede det første budskab, kunne ikke høste gavn af midnatsråbet, der skulle berede dem til ved troen at indgå i det allerhelligste i den himmelske helligdom. Og ved forkastelsen af de første to budskaber er deres forstand blevet så formørket, så at de ikke kan se noget lys i den tredje engels budskab, der viser vejen ind i det allerhelligste. Jeg så, at ligesom jøderne korsfæstede Jesus, således har de kristne kirkesamfund korsfæstet disse budskaber, og derfor har de intet kendskab til vejen ind i det allerhelligste, og Jesu tjeneste derinde kan ikke gavne dem. Ligesom jøderne bragte deres unytt ige ofre, således opsender disse deres unytt ige bønner til den afdeling, som Jesus har forladt; og Satan, veltilfreds med dett e bedrag, påtager sig et religiøst præg og leder disse såkaldte kristnes tanker hen til ham, virkende med sin kraft, sine tegn og med løgnens undere for at fange dem i sin snare. Nogle forfører han på én måde, andre på en anden. Han har forskellige vildfarelser i beredskab for at påvirke forskellige karakterer. Nogle ser med forfærdelse på ét bedrag, imens de med lethed accepterer et andet. Satan forfører også nogle med spiritismen. Han kommer også som en lysets engel og spreder sin indfl ydelse ud over landet ved hjælp af falske reformer. Disse kirkesamfund hovmoder sig og mener, at Gud virker for dem på en vidunderlig måde, imens det er en anden ånd, der virker. Bevægelsen dør hen og efterlader verden og menigheden i en værre tilstand end før.
Jeg så, at Gud har oprigtige børn iblandt de faldne kirkesamfund og iblandt dem, som i navnet hylder adventt roen, og inden plagerne udgydes, vil prædikanter og lægfolk blive kaldet ud af disse kirkesamfund og med glæde tage imod sandheden. Dett e ved Satan, og inden den tredje engels høje råb lyder, sætt er han en bevægelse i gang indenfor disse religiøse kredse, for at de, som
har forkastet sandheden, skal tro, at Gud er med dem. Han håber at kunne forføre de oprigtige og lede dem til at tro, at Gud stadig virker for kirkesamfundene. Men lyset vil skinne, og alle de oprigtige vil forlade de faldne samfund og slutt e sig til resten af Guds folk“ (Budskaber til menigheden, s. 327-331).
Forkyndelsen
”Forkyndelsen af den første, anden og tredje engels budskaber sker under inspiration af Helligånden. Ikke så meget som en knappenål må fj ernes. Ingen menneskelig autoritet har på nogen måde ret til at ændre ved lokaliseringen af disse budskaber, ligesom ingen kan erstatt e Det Nye Testamente med Det Gamle. Det Gamle Testamente er evangeliet i tal og symboler. Det Nye Testamente er substansen. Det ene er lige så væsentligt som det andet. Det Gamle Testamente fremlægger undervisning fra Kristi læber, og denne undervisning har på ingen måder mistet sin kraft.
Det første og det andet budskab blev forkyndt i 1843 og i 1844, og vi er nu i gang med forkyndelsen af det tredje budskab. Dog skal alle tre budskaber stadig forkyndes. Det er lige så væsentligt i dag som nogensinde før, at de skal gentages for dem, som søger sandheden. Gennem brugen af pen og stemme skal vi lade forkyndelsen lyde og vise rækkefølgen og anvendelsen af profetierne, som bringer os til den tredje engels budskab. Der kan ikke være et tredje budskab uden det første og det andet. Vi skal give verden disse budskaber i form af artikler og prædikener og derved vise den profetiske tidslinje gennem verdenshistorien om begivenheder, der er sket, og begivenheder, som vil komme.
Vores opgave er at forkynde Guds bud og Jesu Kristi vidnesbyrd: ‘… bered dig til at møde din Gud’ (Am 4,12). Dett e er advarslen, som skal gives til verden. Det er en advarsel til hver enkelt af os. Vi er kaldet til at tilsidesætt e enhver byrde og den synd, som vi så nemt bliver plaget af. Der er en tjenesteopgave til dig at udføre, min bror, om at tage Kristi åg på dig. Sørg for, at dit hus er bygget på klippen. Risiker ikke evigheden for en sandsynlighed. Det er ikke sikkert, at du kommer til at leve længe nok til at deltage i de farefulde begivenheder, som vi nu er på vej ind i. Der er ingen af os, der er sikret på et givet tidspunkt. Skulle du ikke give agt på hvert øjeblik? Burde du ikke nøje granske dit eget indre og stille spørgsmålet: Hvad vil evigheden være for mig?
Den store byrde for enhver sjæl bør være: Er mit hjerte fornyet? Er min sjæl forandret? Er mine synder tilgivet gennem troen på Kristus? Er jeg blevet født på ny? Tager jeg imod invitationen: ‘Kom til mig, alle I, som slider jer trætt e og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I fi nde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let’ (Matt 11,28-30). Regner du alt for værende tab til fordel for den forunderlige kundskab om Jesus Kristus? Og føler du det som din pligt at tro på ethvert ord, som kommer fra Guds mund?“ (Manuscript 32, 1896 [se også Manuscript Releases, bd 17, s. 6-23]).
Denne artikel er uddrag fra Budskaber til menigheden (Skandinavisk Bogforlag 1921), s. 327-331 og Manuscript 32, 1896, skrevet af Ellen White. Syvendedags adventister tror på, at Ellen White (1827-1915) havde den profetiske nådegave, som hun brugte i sin åndelige tjeneste over en periode på mere end 70 år.
TIL EFTERTANKE
1. Hvad kan vi lære af dem, som forkyndte Jesu første komme? Hvorfor er det vigtigt for dem, som venter på Jesu genkomst?
2. Hvordan kan vi nå ud til dem omkring os, som måske ikke har nogen forståelse for den bibelske sandhed om de tre engles budskaber på en kreativ måde?
