MANDAG

Det evige evangelium i den første engels budskab

Anger og dom

FFORKYNDELSEN AF DET evige evangelium fører til en appel til mennesket om at stå på Guds side i den kosmiske konfl ikt (Åb 14,7). Gud respekterer menneskets frihed og inviterer hvert enkelt individ til frit at reagere på hans plan for dem. Denne allervigtigste beslutning vil afgøre hvert enkelt menneskes evige skæbne. Kaldet svarer til, at forældre, som ser, at deres barn er ved at tage en forkert beslutning, vil gøre alt for at fraråde dem at gøre det. Appellen kommer fra en kærlig Gud.

En global appel

Hvor afgørende dett e valg er, bliver udtrykt gennem tre udsagnsord, som står i bydeform: frygt Gud, giv ham æren og tilbed ham. Vi vil se på dem mere detaljeret.

”Frygt Gud“

Frygten for noget kan åbne vores øjne, så vi gør noget for at undgå faren. I Bibelen kunne Guds tilstedeværelse skabe frygt. Hvem ville ikke skælve foran en Gud, som viser sig i et glorværdigt og uigennemtrængeligt lys og som får naturen til at ryste og vige tilbage foran ham? Mennesker frygter for deres liv, ikke fordi Gud truer dem på livet, men fordi de indser, at selve oplevelsen er så intens, at de frygter, at de ikke overlever den (2 Mos 20,19). Denne enestående Gud nærmer sig sine skabninger, fordi han længes efter at være deres Gud.

Grundet den frygt, som viser sig i skælven og rædsel, drages de til ham i ærefrygt, udtrykt gennem taknemmelig lydighed mod ham, gennem tilbedelse og i et fællesskab med ham, som er selve livet (5 Mos 5,26-27). Dett e er ægte respektfuld frygt for den skabende og frelsende Gud (2 Mos 20,1; Åb 4,10-11; 5,8-9).

Den bedste bibelske sammenligning for appellen om at frygte Gud (Åb 14,7) er Prædikerens Bog 12,13-14.

1. Bydeformen er brugt i begge passager (”frygt Gud“), hvilket indikerer, at det er en påtrængende sag.

2. Kaldet er universelt derved, at det er henvendt til alle mennesker (”... det skal alle mennesker!“ (Præd 12,13); ”... for dem, der bor på jorden“ (Åb 14,6). 3. At frygte Gud er forbundet med dommen (Han ”... kræver dig til regnskab…“ (Præd 12,14); ”... for timen er kommet, da han dømmer“ (Åb 14,7).

4. Det at frygte Gud er associeret med at holde hans bud (”... Frygt Gud, og hold hans bud...“ (Præd 12,13); ”... de hellige, dem, som holder fast ved

Guds bud…“ (Åb 14,12).

Den første engel er indtrængende i sin invitation til mennesker om at gøre denne glorværdige Gud til deres personlige Gud og at vise ”frygt“ for ham (eller ”ærefrygt“) ved at være lydige overfor hans kærlige vilje. Alternativet er at frygte/underkaste sig dragen for at undslippe døden (Åb 13,15). Det er dog kun ham, som er ”den som lever“, der døde og som nu ”lever i evighedernes evigheder“. Kun Lammet, som blev ofret, kan bevare det evige liv (Åb 1,18).

”Giv ham æren“

Mennesker må tilsidesætt e deres stolthed og i stedet tilskrive Gud al ære og hæder. Englen udpensler, hvordan mennesker, som er involveret i en kos-

I princippet er dommen en juridisk søgen efter sandheden.

misk konfl ikt, hvor Guds retfærdighed og kærlighed bliver anfægtet, bør prise ham. Udtrykket ”giv Gud æren“ bliver brugt i Bibelen i sammenhæng med dom: at anerkende menneskets syndige natur og Guds retfærdige dom. I et sådant tilfælde er udtrykket en bekendelse af skyld (Jos 7,19) og/eller et udtryk for anger (Jer 13,16; 1 Sam 6,5).

I Johannes’ Åbenbaring beskriver det at ”give Gud æren“ for det første, hvad der foregår i himlen. Der, hvor de fi re væsener erklærer med én stemme, at Gud er værdig til at modtage æren, fordi han er Skaberen (Åb 4,9-11), og gennem Lammet er han Frelseren (Åb 5,9-13). For det andet er mennesker påbudt at give Gud æren her på jorden (Åb 11,13; 14,7; 16,9). For det tredje vil alle ved konfl iktens afslutning give Gud æren (Åb 19,7; jf. Åb 5,13). Her på jorden er der en modvilje mod at anerkende, at mennesker er syndere, og at Gud er en retfærdig og kærlig Gud. Appellen bør blive forkyndt for alle, fordi nogle af dem vil være vidne til naturens omvæltende og ødelæggende kræfter, og de vil ”give Gud æren“. De vil anerkende, at de er syndere, og at Guds dom er retfærdig (Åb 11,13; Rom 10,8.9).

Tilbedelse og dom

Appellen om at acceptere den majestætiske Gud i Bibelen som værende ens egen personlige Gud (at ”frygte ham“) og bekende ens egen syndighed og anerkende Guds retfærdighed og kærlighed er udtrykt i erklæringen: ”…for timen er kommet, da han dømmer…“ (Åb 14,7).

I princippet er dommen en juridisk søgen efter sandheden. En forbrydelse af kosmiske proportioner blev begået af onde kræfter, da de angreb integriteten af Guds kærlige natur. Dog vil hans navn blive frikendt i den afslutt ende dom. De onde understøtt ede dragens bedrag, men dommen vil afsløre deres fejl. Det er nu, at mennesker bør frygte Gud og give ham æren.

Den afslutt ende dom er en kristen doktrin. Ifølge Bibelen vil den afsluttende dom bestå af tre stadier. Den første er dommen i himlen før Kristi genkomst, hvor Guds folks liv vil blive undersøgt for at se, om de har været trofaste i deres bekendelse af Lammet (f.eks. Dan 7, 8-10, 13,22; Rom 2,5-6; 1 Kor 3,8; 2 Kor 5,10; Ef 6,8). Kristus vil komme for at frelse sit folk og ikke for at dømme dem (Hebr 9,28).

Kristne, som tror på sjælens udødelighed, tror også på dommen i himlen. Dommen over den udødelige sjæl fi nder sted, når en person dør. På det tidspunkt bliver den evige skæbne juridisk afgj ort. Bibelen afviser læren om den udødelige sjæl og fortæller, at personen ”sover“ i Herren indtil Kristi genkomst. Der er også en dom efter tusindårsriget, når det ondes sty rker vil stå foran Guds trone (Åb 14,10; 20,11-12). Dett e vil blive efterfulgt af det tredje aspekt: den afslutt ende dom, den udøvende fase (Åb 20), når kosmos vil blive renset fra al synd. Denne glorværdige begivenhed blev i Det Gamle Testamente symboliseret ved Forsoningsdagen og pegede hen imod det øjeblik (”den time“) i historien, hvor domsprocessen ville begynde, ifølge den himmelske kalender i 1844 (Dan 8,14; jf. Åb 11,19; 14,7). Mens vi lever i denne forsoningsdags modbilledlige tid, skal vi tilskynde mennesker til at frygte Gud og give ham æren.

Konklusion

Bibelens glorværdige og ufatt elige Gud ønsker at være vores Gud, men det er vores beslutning. Den afslutt ende dom vil åbenbare, at det var gennem Kristi kors, Gud åbenbarede sin grænseløse kærlighed og frelste syndere som os. For nuværende har vi beslutt et at frygte ham og give ham æren ved at stå på Lammets side i den kosmiske konfl ikt.

Medmindre andet er angivet, er bibelteksterne taget fra den autoriserede version.

TIL EFTERTANKE

1. Hvordan kan vi sætte de tre engles budskab i Johannes’ Åbenbaring i relation til evangeliernes budskab om kærlighed?

2. Hvordan kan vi ”give Gud æren“ i vores daglige liv?

3. Hvorfor er løftet om en guddommelig dom et håbefuldt budskab i en verden, som er styret af ambition, synd og ondskab?