[08]
Det evige evangelium i den første engels budskab
F
Anger og dom
FORKYNDELSEN AF DET evige evange-
lium fører til en appel til mennesket om at stå på Guds side i den kosmiske konflikt (Åb 14,7). Gud respekterer menneskets frihed og inviterer hvert enkelt individ til frit at reagere på hans plan for dem. Denne allervigtigste beslutning vil afgøre hvert enkelt menneskes evige skæbne. Kaldet svarer til, at forældre, som ser, at deres barn er ved at tage en forkert beslutning, vil gøre alt for at fraråde dem at gøre det. Appellen kommer fra en kærlig Gud.
En global appel
Bedeugelæsninger 2021 MANDAG
Hvor afgørende dette valg er, bliver udtrykt gennem tre udsagnsord, som står i bydeform: frygt Gud, giv ham æren og tilbed ham. Vi vil se på dem mere detaljeret.
”Frygt Gud“ Frygten for noget kan åbne vores øjne, så vi gør noget for at undgå faren. I Bibelen kunne Guds tilstedeværelse skabe frygt. Hvem ville ikke skælve foran en Gud, som viser sig i et glorværdigt og uigennemtrængeligt lys og som får naturen til at ryste og vige tilbage foran
ham? Mennesker frygter for deres liv, ikke fordi Gud truer dem på livet, men fordi de indser, at selve oplevelsen er så intens, at de frygter, at de ikke overlever den (2 Mos 20,19). Denne enestående Gud nærmer sig sine skabninger, fordi han længes efter at være deres Gud. Grundet den frygt, som viser sig i skælven og rædsel, drages de til ham i ærefrygt, udtrykt gennem taknemmelig lydighed mod ham, gennem tilbedelse og i et fællesskab med ham, som er selve livet (5 Mos 5,26-27). Dette er ægte respektfuld frygt for den skabende og frelsende Gud (2 Mos 20,1; Åb 4,10-11; 5,8-9). Den bedste bibelske sammenligning for appellen om at frygte Gud (Åb 14,7) er Prædikerens Bog 12,13-14. 1. Bydeformen er brugt i begge passager (”frygt Gud“), hvilket indikerer, at det er en påtrængende sag. 2. Kaldet er universelt derved, at det er henvendt til alle mennesker (”... det skal alle mennesker!“ (Præd 12,13); ”... for dem, der bor på jorden“ (Åb 14,6).
3. At frygte Gud er forbundet med dommen (Han ”... kræver dig til regnskab…“ (Præd 12,14); ”... for timen er kommet, da han dømmer“ (Åb 14,7). 4. Det at frygte Gud er associeret med at holde hans bud (”... Frygt Gud, og hold hans bud...“ (Præd 12,13); ”... de hellige, dem, som holder fast ved Guds bud…“ (Åb 14,12). Den første engel er indtrængende i sin invitation til mennesker om at gøre denne glorværdige Gud til deres personlige Gud og at vise ”frygt“ for ham (eller ”ærefrygt“) ved at være lydige overfor hans kærlige vilje. Alternativet er at frygte/underkaste sig dragen for at undslippe døden (Åb 13,15). Det er dog kun ham, som er ”den som lever“, der døde og som nu ”lever i evighedernes evigheder“. Kun Lammet, som blev ofret, kan bevare det evige liv (Åb 1,18).
”Giv ham æren“ Mennesker må tilsidesætte deres stolthed og i stedet tilskrive Gud al ære og hæder. Englen udpensler, hvordan mennesker, som er involveret i en kos-
