BØRNENES BEDEUGE

Om at følge Jesus uanset hvad

Gud har en speciel mission til dig!

”Og der blev sagt til mig: ‘Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger’“ (Johannes’ Åbenbaring 10,11).

Fare i Alaska

HELE BYEN NOME i Alaska var i fare. Året var 1925, og Nome, som ligger i nærheden af den nordlige polarcirkel, havde kun én læge. ”Jeg tror, at dit barn har halsbetændelse,“ sagde lægen Curtis Welch til fl ere forældre. Men da der blev fl ere og fl ere tilfælde med lignende symptomer, begyndte han at tro, at han måske tog fejl. Da folk begyndte at dø, så vidste han, hvad der foregik. Det var en dødelig sygdom ved navn difteri, som var blevet til en epidemi, og som havde spredt sig i byen. ”Den medicin, som vi har her, er alt for gammel til, at vi kan bruge den,“ forklarede lægen Welch. Det nærmeste apotek lå fl ere hundrede kilometer væk! Nome var fuldstændig omringet af is, så de kunne ikke få hjælp fra skibene. De få fl yvemaskiner, som måske kunne være til hjælp, var blevet skilt ad til vintersæsonen. Der fandtes ikke engang snescootere endnu!

Lægen Welch sendte et desperat telegram til de rett e myndigheder:

”VI HAR (NÆRMEST HELT SIKKERT) FÅET EN DIFTERIEPIDEMI. JEG HAR DESPERAT BRUG FOR EN MILLION DOSER DIFTERIMEDICIN.“

I mellemtiden blev den nødvendige medicin samlet sammen fl ere hundrede kilometer væk. Men hvordan skulle de få den til Nome? En mand ved navn Mark Summers foreslog, at de brugte hundeslæder. Det var deres eneste håb for at kunne nå frem til Nome i tide, inden der blev et forfærdeligt udbrud af difteri.

Rejsen begyndte i byen Nenana, og derfra var der over 1.000 km til Nome. Den slags rejse ville normalt tage 30 dage, men den blev nødt til at blive meget forkortet.

Hundene og førerne (som blev kaldt mushers) gik i gang med deres rejse. De rejste over farlige bjergkæder, gennem blændende snestorme, og de fi k endda forfrysninger. Men de kæmpede videre.

Missionen lykkedes! Alle var forbløff ede, fordi hele rejsen tog kun fem og en halv dag! Der var dog en trist pris: mindst fem af hundene døde.

Det endte med, at der var færre end 10 i Nome, der døde af difteri, og på det tidspunkt boede der 1.300 mennesker i byen og 10.000 mennesker i de omkringliggende områder. Det hele var takket være en livreddende mission, som blev accepteret og fuldført.

Kilder til historien: https://da.wikipedia.org/wiki/ Seruml%C3%B8bet_til_Nome_i_1925 https://en.wikipedia.org/wiki/Togo_(dog)

Tænk over det

• Er du nogensinde blevet sendt ud på en speciel mission?

Hvad gik den ud på?

• Hvad tænker du om ideen, at du er en del af en særlig gruppe, som er kaldet til at hjælpe andre med at gøre sig klar, til Jesus kommer igen?

Dagens bønneaktivitet

Bed en bøn til Gud, hvor du takker ham, fordi han har inviteret dig til at være en del af hans mission i de sidste tider. Bed ham om at hjælpe dig med at forstå de her budskaber, og hvordan du kan dele dem med andre.

En god nyhed til alle

”Jeg så endnu en engel fl yve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden…“ (Johannes’ Åbenbaring 14,6).

Tænk over det

En god nyhed i parken

ZARITA OG AIKO1 kedede sig. ”Lad os gå over i parken,“ foreslog Zarita. Da de ankom, var parken næsten øde, bortset fra tre drenge, som samlede sten og bar dem hen til toppen af en rutsjebane. ”Hvad laver I?“, spurgte Zarita drengene. Men i stedet for at svare, samlede de tre drenge hver en sten op og sigtede efter pigerne! Zarita bad en stille bøn til Gud om, at han mått e give hende visdom.

I stedet for at løbe væk, spurgte Zarita: ”Hvad hedder I?“

Drengene virkede forvirrede. ”Er du ikke bange for os?“, spurgte en af dem. ”Lidt, men jeg bad Gud om at være med os,“ svarede Zarita.

Nu var bøllerne virkelig forvirret! De tabte deres ”ammunition“ og kom ned fra rutsjebanen. Da hørte Zarita en stemme, der hviskede: ”Fortæl dem om Gud. De skal nok lytt e.“ Zarita kiggede rundt, og det gj orde Aiko også. Men der var ikke andre i nærheden.

De tre drenge kom hen imod pigerne. De fortalte Zarita og Aiko, hvad de hed, og snart fortalte pigerne dem om Jesus! Drengene lytt ede! Til sidst spurgte en af drengene pigerne, om de ville bede. Da de var færdige, begyndte drengen at bede, og han bad Jesus om tilgivelse.

Derhjemme sagde Zarita: ”Aiko, da vi var henne i parken, hørte jeg nogen hviske til mig inde i mit hoved, at jeg skulle fortælle drengene om Jesus.“

Aiko spærrede øjnene op. ”Det gj orde jeg også!“, udbrød hun. Så takkede pigerne Gud, fordi han havde givet dem en mulighed til at dele hans gode nyhed.

1 Det er ikke deres rigtige navne. Historien er taget fra Rachel Woitts, ”A Whisper and a Prayer,“ Guide, December 10, 2005. • Hvordan ville du forklare evangeliet ved kun at bruge en eller to sætninger? • Får du en ubehagelig fornemmelse i maven ved tanken om at dele den gode nyhed om Jesu kærlighed og frelse? Hvis ja, hvad tror du, får dig til at føle sådan?

Dagens bønneaktivitet

Bed Gud om at vise dig, hvad evangeliet virkelig betyder for dit eget liv. Bed en bøn om, at du må være klar til at dele evangeliet, når tiden er inde.

Vend dig væk fra synd!

”Tilbed ham … for timen er kommet, da han dømmer“ (Johannes’ Åbenbaring 14,7).

En ballademager møder Jesus

TRE VREDE MÆND stormede pludselig ind, hvor Carls far, som var adventistpræst, stod og fortalte andre om Jesus. ”I har 10 minutt er til at komme ud herfra!“, råbte en af mændene. Mændene havde en pistol, en kniv og en lang jernstang. ”Vi kommer tilbage om 10 minutt er for at slås!“ råbte den slemme mand. Så vendte de tre ballademagere rundt og gik ud igen.

Hvad vil far gøre? tænkte Carl. Vil han stoppe med at tale og sige, at alle skal gå? Men det gj orde han ikke. I stedet blev hans far ved med at prædike!

Ca. 10 minutt er senere kom de tre mænd tilbage. Carl kiggede på deres ansigter og tænkte: ”Nu er de virkelig vrede!“

Men da Carl kiggede på sin far, så lagde han mærke til, at der skete noget. Hans far kiggede mændene lige i øjnene, og da han gj orde det, begyndte de at ryste. De bakkede og gik væk!

Nogle uger senere holdte Carls far en dåb i en nærliggende fl od. Manden, som havde haft jernstangen, dukkede op! Han kom hen til Carls far. ”Hr. Præst,“ sagde han: ”Jeg vil også gerne døbes, men jeg er ikke klar endnu, fordi jeg har været en meget ond mand.“

Kan en mand som ham virkelig forandre sig og tjene Jesus? tænkte Carl. Men til hans store forbløff else, førte hans far manden ned til fl oden nogle få uger senere.

Nej, hvor var Carl stolt af sin far. Og hvor var han også forundret over, hvad der kan ske, når en ond person vælger det onde fra og vælger at følge Jesus! Tænk over det

• Hvilken synd fi ndes der i dit liv, som du gerne vil vende dig væk fra? • Hvilke ting kunne gøre sådan, at du vender øjnene væk fra Jesus?

Hvordan kan du ændre det?

Dagens bønneaktivitet

Bed Gud om at hjælpe dig med at vende dig væk fra forkerte tanker og handlinger. Tak ham for hans kraft til at forandre og hans kærlige tilgivelse.

Tilbed Gud som skaber og hold hans sabbat hellig

”… ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder“ (Johannes’ Åbenbaring 14,7).

Af en anden verden

DET VAR JULEAFTEN, og tre mænd var meget langt væk hjemmefra. Bill, Jim og Frank var ikke engang på vores planet. De tre astronauter var inden i rumkapslen Apollo 8, og de kredsede rundt om månen!

Langt væk kunne besætningen se lysstråler snige sig hen over jorden. Langvejs fra var solen ved at oplyse den lille blå planet.

De tre astronauter havde ventet på dett e øjeblik. Astronauten Bill Anders satt e sig til rett e, og begyndte at tale ind i en mikrofon. ”Vi nærmer os nu tiden for solopgangen på månen,“ sagde han, ”og til alle jer nede på jorden har besætningen på Apollo 8 en besked, som vi gerne vil sende til jer.“

Hvad vil astronauterne fortælle os? undrede folk sig.

”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden…“ Astronauten var i gang med at læse fra Første Mosebog kap. 1, vers 1 – det allerførste vers i Bibelen! Han fortsatt e med at læse, og så overtog astronauten, Jim Lovell. ”Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.“ Dett e var også fra skabelseshistorien i Bibelen. Første Mosebog kapitel 1, vers 5. Astronauten Lovell, fortsatt e med at læse, og så var det den tredje astronauts tur. ”Gud sagde: ‘Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!’ Og det skete.“ Astronauten Frank Borman fortsatt e med at læse fra Første Mosebog. ”Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.“

Astronauterne var så forundret over den skønhed og det underværk, som de kunne se ude fra rummet, at de følte, at de blev nødt til at prise nogen, som var større end dem selv. Astronauten Borman slutt ede af med disse ord: ”Må Gud velsigne jer alle sammen, alle jer på den gode jord.“ Efter det fortsatt e Apollo 8 rundt om månen.

Tænk over det

• Hvorfor vil Satan gerne have folk til at tro på evolutionsteorien i stedet for Gud som skaber?

• Hvorfor er det vigtigt for Gud, at folk holder den syvende dag (sabbatten) hellig i stedet for søndag eller en anden dag?

Dagens bønneaktivitet

Bed Gud om, at han vil vise dig fl ere og fl ere af hans skabte underværker. Bed ham om at hjælpe dig til at holde den syvende dag som sabbatten, lige meget hvad.

Hold dig fra falsk tilbedelse!

”Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon“ (Johannes’ Åbenbaring 14,8).

At fi nde sandheden i Tonga

ASIPELI LEVEDE PÅ den polynesiske ø Tonga ude i det sydlige Stillehav. Der havde han valgt at følge sin fars religion, men nu havde han nogle spørgsmål.

Nogle uger før var nogle mænd ankommet til Tonga, og de holdt religiøse møder. Da de var nysgerrige, så deltog Asipeli og hans ven Manu. De blev helt chokeret, da de lærte om nogle ideer fra Bibelen, som de aldrig havde hørt om.

Asipeli og Manu tog til møderne hver aften. Da møderne var slut, kendte de begge meget mere til Bibelen. Der var dog et spørgsmål, der nu nagede dem: Hvilken er den sande kirke?

En dag annoncerede Asipeli: ”Et stort skib fra Australien kommer ind i havnen i morgen. Jeg vil gå ned til skibet og bede Gud om at vise mig en, som kan svare på mit spørgsmål: Hvilken er den sande kirke?“

Nede ved havnen kiggede Asipeli på de rejsende, som stod af skibet. Endelig så han en mand, som han følte, at Gud havde valgt for ham at snakke med. ”Undskyld, men er du kristen?“ spurgte Asipeli.

Lidt forskrækket, svarede manden: ”Ja, jeg er kristen. Hvorfor spørger du?“

Den ivrige tonganer skyndte sig at stille sit spørgsmål: ”Kan du fortælle mig, hvilken kirke, der er den sande kirke?“

Passageren havde haft bibelstudier i et par måneder, og han havde lært lidt om bibelske sandheder. ”Skriv til denne adresse,“ sagde han til Asipeli. ”De vil fortælle dig hvilken kirke, der er den sande kirke.“ Asipeli fandt en blyant frem og skrev adressen ned, som manden gav ham. På et tidspunkt begyndte han at ”gå til bibelstudie“ via brev. Asipeli lærte om Guds sande kirke, en kirke, som troede på Jesus og holdt alle de ti bud – inklusiv den syvende dag som sabbatt en.

Inden længe blev Asipeli og Manu døbt i Adventistkirken. Det er utroligt, hvordan Gud leder os, når vi inviterer ham til at være en del af vores liv.

Historien er taget fra Walter Scraggs ”Excuse Me, Sir, Which Is the True Church?“ Guide, September 14, 1966.

Tænk over det

• Har du nogensinde fulgt efter nogen eller noget, som førte dig hen ad den forkerte vej? Hvad ville du gøre anderledes? • Har du nogle venner eller familiemedlemmer, som virker til at være en del af en kirke, der ikke helt følger den bibelske sandhed? Hvordan har du det med det?

Dagens bønneaktivitet

Bed Gud om, at han tydeligt må vise dig, hvilken kirke der er hans sande kirke. Tak ham, fordi han har passet på sit ord til os i Bibelen igennem tiden, så du kan læse dets sandheder i dag.

Hold dig til Bibelen

”Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: ‘Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd’“ (Johannes’ Åbenbaring 14,9).

Tænk over det

At gemme sig på sabbatten

ELLEVE MENNESKER SAMLEDES på en skjult fl odbred i det sydlige Europa. Det var sådan på denne tid i dett e land, at syvendedags adventister blev truet med vold. En folkemængde hørte om dåben, og de angreb de nyligt døbte medlemmer. Der skete det sørgelige, at en mor til børn blev dræbt af folkemængden.

Kvindens to børn var Alex på 10 år og hans søster Marie på 8 år. Nogle af deres slægtninge fandt et nyt hjem til dem.

Efter morgenmaden på deres første sabbat i deres nye hjem gik Alex og Marie ud og gemte sig i en stor bunke hø, så de kunne studere deres sabbatsskolelektie og læse i Bibelen. Da de kom tilbage, bankede manden i hjemmet Alex og Marie.

Den næste sabbat tilbragte de dagen i en nærliggende skov. Da de kom hjem, blev de endnu engang banket af plejefaren.

Den tredje sabbat blev de stoppet af plejeforældrene, inden de kunne nå hen til skoven. Men mens manden var i gang med at banke Alex og Marie, ankom nogle af naboerne. Senere meldte de det til myndighederne, og plejeforældrene blev anholdt.

Da plejeforældrene skulle straff es, sagde dommeren barskt: ”I skal bankes, ligesom I har banket de her børn!“

Pludselig rejste Alex sig og sagde: ”Nej dommer, vær venlig ikke at lade dem få bank. Det er rigtigt, at han har banket både mig og min søster, fordi vi holder sabbatt en, men det gør ondt at blive banket. Det ved vi alt om. Der står i Det Nye Testamente, at vi skal elske vores fj ender og bede for dem.“

Dommeren blev blød om hjertet. Han ombestemte sig, og plejeforældrene blev ikke banket, men de skulle skrive under på et løfte om, at de aldrig mere ville genere børnene for deres tro.

Inden længe begyndte plejefaren at gå til bibelstudie hos nogle lokale adventister, og han blev døbt. Der var ingen, der var mere glad over dett e end Alex og Marie.

Historien er taget fra Barbara Westphals ”Don’t Flog Him, Please,“ Guide, September 1, 1965.

• Hvordan har du det med tanken om, at man kan blive straff et for sin tro?

• Kan du komme i tanke om nogle historier fra Bibelen, hvor nogen blev straff et pga. deres tro?

Dagens bønneaktivitet

Tak Gud for de mange eksempler, som vi har, hvor folk står fast ved deres tro lige meget hvad. Bed ham om mod til at kunne gøre det samme.

Guds kærlighed vinder

”… skal han også drikke Guds harmes vin“ (Johannes’ Åbenbaring 14,10).

Den giftige drik

EUSTORGIO, SOM VAR landmand i Peru, hadede adventisten mere end noget andet. I aften ville han invitere adventisten over til aftensmad, men ikke for at nyde et måltid. Næ nej, i aften ville han forgifte sin gæst. ”Det dufter godt!“ sagde adventisten, da han trådte ind i Eustorgios lerhytt e. ”Jeg er så glad for, at du inviterede mig,“ fortsatt e han. ”Jeg har så meget, som jeg gerne vil fortælle dig om. Om hvad der er sket, siden jeg inviterede Jesus til at blive en del af mit liv.“ ”Det lyder godt,“ løj Eustorgio. ”Hvorfor fortæller du mig ikke om det, mens vi spiser?“

De to mænd satt e sig ned til et enkelt måltid med ris og bønner. Foran hver af dem stod et glas med noget at drikke. Glasset foran adventisten havde små blomster på den – og en dødelig gift i den.

Adventisten bøjede hovedet og takkede Gud for det måltid, som var foran dem. Inden længe tog han glasset med juice og slugte det i en stor mundfuld. ”Ah! Det smagte vidunderligt!“ sagde han. ”Papayajuice er min favorit!“ ”Jeg lavede den lige til dig,“ sagde Eustorgio med et ondt smil. Snart vil denne adventist falde om og dø! tænkte han.

Men som minutt erne tikkede videre, skete der ikke noget. Eustorgio rokkede nervøst på sin stol. Der gik to timer, alt imens adventisten nød maden og talte om Guds kærlighed.

Til sidst rejste adventisten sig op for at gå. Men først inviterede han Eustorgio til at komme med ham i kirke på sabbatt en. Imens manden gik væk, faldt Eustorgio ned på knæ i sin hytt e. Rystende tænkte han: Hvordan kan den mand stadig være i live? Er han en slags troldmand? Eller… måske er alt, hvad han har sagt om Gud virkelig sandt! ”Åh du, som er Gud for adventisterne,“ hviskede Eustorgio. ”Nu kan jeg se, at du er virkelig, og at du har kraft til at frelse. Frels også mig!“

Tænk over det

• Kan du komme i tanke om nogle åndelige løgne, som folk tror på?

Dagens bønneaktivitet

Tak Gud for den frihed, som du har til at vælge din tro. Bed ham om at lære dig alt om hans kærlighed og hvordan den tager enhver frygt, som man kan have om de sidste tider, væk.

Den sidste rest

”Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus“ (Johannes’ Åbenbaring 14,12).

Udfordringen i de to historier

SE OM DU kan fi nde ud af, hvad de næste to historier har tilfælles.

Første historie

Tæppet i Nadias soveværelse var blevet slidt, og hendes forældre sagde, at hun godt mått e vælge en ny farve. ”Åh, jeg elsker den der!“ sagde hun og pegede på en rulle lyserødt tæppe. Hendes mor og far gik med til det.

Salgspersonen sagde: ”Det er et populært valg. Der er faktisk kun en lille rest tilbage fra et meget større udvalg. Jeg ser lige, om jeg ikke kan give dig et tilbud på den!“

Anden historie

Elias havde været på fl ugt fra den onde dronning Jezabel. Udmatt et krøb han ind i en hule for at tilbringe natt en der. Han var så ensom!

Pludselig hørte han en stemme! ”Elias! Hvorfor er du her?“ Det var Gud, der talte til ham! ”Han svarede: ‘Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitt erne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.’“

Men Gud vidste, at Elias ikke var den eneste tilbage, som tjente den sande Gud. Han sagde til Elias: ”Jeg vil lade syv tusind blive tilbage i Israel, alle dem, der ikke har bøjet knæ for Ba'al…“

Fortællingen er fra Første Kongebog kap. 19.

Tænk over det

• Hvilke eksempler fra Bibelen kan du komme i tanke om, hvor der kun var en lille rest af et folk eller kun en person tilbage? Ide: Denne gruppe nægtede at bøje sig ned og tilbede en statue lavet af guld. • Hvilket ansvar har man, når man er en del af Guds sidste trofaste folk i de sidste tider?

Dagens bønneaktivitet

Bed Gud om tydeligt at vise dig hans sidste trofaste folk. Bed ham om at give dig modet til altid at følge Jesus og holde de ti bud.

Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Concordiavej 16, 2850 Nærum

Redaktør: Holger Daugaard

Grafi sk opsætning: Bente Schledermann

Oversættelse: Marianne Rasmussen

Redigering og korrektur: Holger Daugaard, Robert Svendsen

Tryk: PR Off set, Fredericia

Bestillinger af ekstra læsninger rettes til Margit Wærn, margit.waern@adventist.dk / 4558 7792. PDF-udgave fi ndes på adventist.dk/adventnyt