Adventnyt 2022-02 april

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 2 · april 2022

Tema om Bibelen Er adventisterne stadig ”bogens folk“?

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084 Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771 (Medie) Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Kommunikation)

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Adventnyt nr. 2 april 2022

INDHOLD 03 Leder 04 Rundt omkring

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole)

08 Unionens sider:

Jan-Gunnar Wold, 4092 1032 (Webkirke, Webmaster)

12 Bibelen er mere rummelig

Holger Daugaard, tlf. 2532 6053 (Skole)

15 Carsten og Bibelen

Bjørn Krøll, tlf. 6094 4929 (Adventistkirkens hjælpearbejde, AHA)

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Årsmøde 2022 end nogen anden bog 16 Torben og Bibelen 17 Dronningen og Bibelen 18 Mine bibelske rejseoplevelser 20 Bibelen og Adventistkirken ADRAnyt: Tag-ud-sider

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794.

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

23 Koranen siger, at Bibelen er sand 25 Hele skabningen sukker 26 Mænd og kvinder forenet i iværksætteri 28 De kom til Vejlefjord 30 SABUS Ungdomskongres i Finland Arbejds-hygge-dage på Finderup Teen-afdelingens SABUS Podcast Teen-camp planlægningsweekend 34 Seniorsiderne Memento vitae Det var ofte svært at være så meget alene Det sker 38 Lykønskninger 39 Arrangementer 40 Mindeord 42 Annoncer 43 Kollekt og kalender 44 Bagsideklummen: Alle disse mine mindste

Forsidefoto: Kirsten Nita er en af deltagerne i ”rundbordssamtale“ på webkirke.dk. Hun har både stor viden om og stor kærlighed til Bibelen.

Foto: Benjamin Lundqvist.

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

gere. At Europa var blevet klogere efter to verdenskrige og utallige andre konflikter både før og siden. Men bedst som vi troede dette, skulle vi opleve det utænkelige, at der igen blev krig i vores verdensdel. Vi skulle blive vidne til, at endnu en magtbegærlig leder ønsker at udvide sin magt og gribe til våben for at opnå den.

Adventistmenighed i Kyiv inden krigen.

Mens Ukraine bliver sønderbombet, går vores tanker og bønner til de 43.000 trosfæller, vi har i dette prøvede land, men også til alle andre, der nu oplever frygt, død og flugt. Som adventister er vi imod al form for vold og tvang, men vi griber ikke til våben for at bekæmpe den. Vi græder over den ondskab, som mennesker til alle tider er blevet udsat for – og så hjælper vi, hvor vi kan. Det er en glæde at høre, at ADRA gør en kæmpe indsats for at hjælpe ukrainere på flugt. Vi kan slet ikke forestille os, hvordan det må være at blive tvunget fra hus og hjem – uden

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Offset, Fredericia

at vide, om man nogensinde kommer tilbage. Og om der i det hele taget er noget at komme tilbage til. Vi skal hjælpe!

Ja, vi troede måske, at menneskene var blevet klogere. Men når vi så tænker efter, så ved vi jo godt, at sådan er det ikke. Bibelen fortæller en anden historie – en historie om en fuldkommen verden, der gik tabt ved syndefaldet. En historie om en menneskehed, der lige siden har lidt under syndens følger.

Netop Bibelen er temaet i dette nummer af Adventnyt. Mere end nogensinde har vi brug for at holde fast i denne bog og dens løfter om, at en dag er det slut med nød og elendighed: ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er nu forsvundet“ (Åb 21,4).

Verden græder. Men mens vi græder, så lad os samtidig opmuntres over Bibelens løfter om en herlig fremtid.

Og mens vi venter, så lad os bede og arbejde for at lindre nød og ondskab.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 1.950 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 3 2022, udkommer 23. maj Deadline for materiale: 19. april 2022 Nr. 4 2022, udkommer 25. juli Deadline for materiale: 13. juni 2022

LEDER · Adventnyt nr. 2 april 2022

VI TROEDE MÅSKE, menneskene var blevet klo-

[03]

Verden græder

[04]

Rundt omkring

Viborg børnesabbatsskole i coronatiden Tekst og foto: Ingelis og Sven Hagen Jensen

VI HAR MANGE børn i Viborg menig-

hed, men på grund af smittefaren og afstandskrav har det ikke været forsvarligt at gennemføre børnesabbatsskolen i de små lokaler, som vi plejer.

Så her først på året, mens restriktionerne er blevet strammet, har vi flyttet børnene til kirkesalen, så vi laver et fællesprogram i bibeltimen for alle, men med fokus på børnene.

Der indledes med sang, bøn og missionsberetning for de voksne og optagelse af dagens missionsgave. Derefter rykker børnene op foran, hvor de store sidder på kirkebænken og de små på deres små stole. Så er det tid til børnesange, hvor børnene kommer frem og sætter billeder op på flonellografen.

En spændende og medrivende bibelhistorie for børnene gennemgås på lærredet med PowerPoint. Sabbatsskolen afsluttes med bøn. Der er flere til at hjælpe til med programmet.

Og hvad så med de voksne? De glæder sig over, at der gøres noget specielt for børnene og følger ivrigt med. Som en af de ældre i menigheden sagde: Det var dog en helt fantastisk sabbatsskole, vi havde i dag. Og så følger en gudstjeneste, som i stor udstrækning henvender sig til dem.

Konsultation med ledere i menighederne Tekst: Holger Daugaard

Adventnyt nr. 2 april 2022

DEN 2. FEBRUAR VAR der virtuel lederkonsultation, hvor kirkens ledelse havde sammenkaldt forstandere, præster, menighedskasserere og -sekretærer til orientering. Der deltog over 50 personer i zoom-mødet, og i første del orienterede Thomas Müller, Lasse Bech og Kristinn Odinsson om forskellige aktuelle emner. Der var nyt fra verdenskirken, hvor vi bl.a. hørte om Newbold College’s nye initiativ omkring etablering af virtuelle kurser for alle interesserede, om nyansatte i Divisionen i England og om den kommende generalkonference, der afholdes i USA.

Der var også orientering om vores eget årsmøde på Himmerlandsgården, som vi glæder os til at afholde efter 3 års pause.

Kristinn kunne fortælle positivt nyt om kirkens økonomi. Hvor flere andre lande har lidt økonomisk under coronapandemien, er vi i Danmark kommet ud med en styrket økonomi.

Det giver bl.a. mulighed for flere bevillinger til missionsaktiviteter, og deltagerne blev opfordret til at ”tænke stort“ og søge midler til projekter. Unionen har i 2022 afsat 1 mio. kr. til formålet, og puljen er langt fra opbrugt.

I anden del af mødet delte tilhørerne sig op i tre grupper for henholdsvis sekretærer, kasserere og forstandere. I forstandergruppen havde Bjørn Ottesen et godt oplæg om ledelse.

Ledelse i menighederne må ikke kun dreje sig om administrative rutiner, men der skal også være god plads til visioner i ledelsesarbejdet.

Næste lederkonsultation forventes til efteråret.

[05]

Rundt omkring

Tekst: Sven Hagen Jensen

gennemføres på har coronasmitten ligezoom. Og tilbasom andre steder gjort gemeld ingen DE TRE ENGLE det vanskeligt at samles fra medlemKALDER TIL BØN til bøn i kirken. Nogle mer har været 5.-15. januar 2022 har været hårdt ramt af meget positiv. smitten, andre måtte gå i I Viborg kunisolation, og andre igen har ne vi helt bogstaholdt sig hjemme for ikke at veligt gøre krav på udsætte sig selv og andre for unødig Jesu løfte i Matt 18,20: risiko. Men de ”10 dage med bøn“, som ”For hvor to eller tre er forsamlet i mit der er god tradition for at gennemfønavn, dér er jeg midt iblandt dem.“ Vi re til styrke for menigheden, ville vi var tre og havde en velsignet stund i ikke undvære. Nogle steder kunne det kirken. Det skal dog nævnes, at ugen

I MIDT- OG VESTJYLLAND

efter var antallet fordoblet. Det var sygdom og isolation, der begrænsede deltagelsen. Men vi kompenserede så ved at printe og fordele læsningerne på dansk og kinyarwanda, så man kunne deltage i bønnen derhjemme.

Desuden sendte vi via e-mail et direkte link til Generalkonferensens side med ”10 Days of Prayer“, hvor man har adgang til 40 forskellige oversættelser af materialet, og hvor vores rumænsktalende venner og andre kunne finde læsningerne på deres eget sprog.

Adventistkirkens skoler i Ukraine bliver tilflugtssteder Tekst: Widar Ursett, Adventistinfo, Norge / Foto: Kostyntyn Kampen

ADVENTISTKIRKENS COLLEGE I Ukraine, Ukrainian Adventist Theological Institute, ligger kun et stenkast fra Antonov International Airport, i udkanten af Kyev. I luftlinje er det knap tre kilometer. Nærheden til lufthavnen er praktisk for studerende i fredstid.

Men nu er der ikke meget, der minder om fred, og området med lufthavnen blev direkte livsfarlig den 24. februar, da russiske fly angreb den. Krigen er kommet tæt på de teologistuderende og fakultetet.

Ifølge Kostyntyn Kampen, leder af Adventistkirkens skoleafdeling i Ukraine var der den dag kampe, der fandt sted i byer, hvor fem af landets 24 adventistskoler ligger, og kun én af dem var endnu åben. Myndighederne havde erklæret to ugers pause for al skoledrift. Ikke desto mindre fortsatte nogle adventistskoler med at undervise på Zoom. Men da eleverne tog hjem

på grund af Zoom-undervisning eller lockdown, blev de omdannet til krisecentre. ”Hvis skolerne er nødt til at flytte skriveborde ud af klasseværelser og madrasser ind, og hvis lærere er nødt til at lave mad til flygtninge i stedet for at planlægge klassetimer, og hvis skolepræster er nødt til at yde tjeneste for voksne i stedet for børn for at opfylde

vores mission, er vi villige til at gøre det. Alt for at redde folk“.

Alle studerende på Ukrainian Adventist Theological Institute er blevet evakueret. En pastor, en kapellan og yderligere to familier blev på skolen.

De har stadig mad i et par dage. Næsten alle skoler har andagt med børnene på Zoom hver dag.

Adventnyt nr. 2 april 2022

10 velsignede dage med bøn

[06]

Rundt omkring

Embracing Church i Frederikshavn Tekst og foto: Rasmus Hauvre

EMBRACING PROJEKTET BEGYNDER for alvor nu

at blomstre. Vi har siden efteråret holdt gudstjenester i vores helt egne lokaler på Grønlandsvej 6 centralt i Frederikshavn. Vi har fået bygget en gruppe op bestående af cirka 25 personer, der mødes fast til vores gudstjenester, hvorfor vi fra og med 12. marts er begyndt at holde gudstjeneste hver anden sabbat i Embracing Church.

Embracing Media har trappet lidt ned for egne produktioner for at have mere kapacitet til at producere indhold til webkirke.dk, hvor vi bl.a. optager andagter til Aftenkirke om fredagen og rundbordssamtaler til sabbatten.

Embracing Outreach

Adventnyt nr. 2 april 2022

Embracing Outreach er navnet på vores udadvendte missions- og hjælpearbejde, hvor vi fokuserer på at være en hjælpende hånd til dem i byen og nærområdet, der kunne have brug for det.

Embracing projektet har helt fra starten været med et udgangspunkt i at være en aktiv del af lokalsamfundet, hvilket kommer til udtryk i vores missionsbeskrivelse, der kogt helt ind til benet lyder således: ”Elsk Gud – Elsk mennesker – Tjen verden“, der er inspireret af skriftstederne Matt 22,37-40 og Matt 28,19-20.

For at finde de behov, der er i vores lokalsamfund, er vi gået i dialog med bl.a. kommunen og andre hjælpeorganisationer. Vi har gennem disse dialoger fundet frem til, at mange af de udsatte i byen har et stort behov for fællesskaber og socialisering med forskellige mennesker, hvorfor vi har valgt at fokusere på at skabe trygge fællesskaber omkring kirken. På tegnebrættet ligger bl.a. planer om brætspilscaféer, fællesspisninger og mange andre spændende tanker.

Kig ind!

Hvis du er i Frederikshavn eller blot er på disse kanter en sabbat i en lige uge, så kig ind kl.

14.00, hvor vi har gudstjeneste fyldt med lovsang, fællesskab og forhåbentlig nye ansigter. Du kan også følge med på vores nydesignede hjemmeside embracing.church, hvor du ligeledes kan kontakte os, hvis du vil vide mere om det, vi laver heroppe nordpå.

[7]

Rundt omkring

Tekst og foto: Henrik Hit Nielsen

I 2020 LUKKEDE LANDET ned 6 dage efter, at vi var kommet hjem fra Adventistkirkens skitur, og i år forsvandt de sidste restriktioner i Norge 7 dage før afgang. Hvor velsignet kan man være?

Så i uge 8 tog en stor flok glade deltagere afsted til Trysil, som er Norges største skisportssted. Vejret var perfekt, store mængder af frisk sne, let frost og endda dage med høj sol.

Selvom de fleste selvfølgelig tager med for at stå på ski, vægter det sociale fællesskab lige så højt på turen. Hyggen omkring måltiderne, andagt og lovsang om aftenen, spil og samtale er lige så vigtige faktorer for en god tur.

Det er fantastisk, at så mange forskellige mennesker i forskellige aldre, fra forskellige dele af landet, kan mødes på skituren og være en del af fællesskabet og endda have lyst til at komme igen år efter år.

I år havde vi opgraderet fra vores

”sædvanlige“ og efterhånden noget nedslidte hytte, til en stor lækker hytte med masser af værelser med eget bad og toilet. Hytten ligger ved foden af fjeldet kun 200 meter fra lifter og løjper. Det betyder meget, at vi har nem adgang til alt, for vi har alle slags skiløbere med. Både dem, der kører off-piste, styrtløb og nybegynderne ... Og masser af børn, der skal på skiskole.

Der er så mange mennesker, der stiller en masse frivillige timer til rådighed for, at sådan en tur kan lykkes – og til dem skal lyde en kæmpestor tak!

Selvfølgelig også tak til alle de mange deltagere. Uden jer ville der ikke være en tur!

Vi var 92 deltagere fra næsten alle kroge af Danmark. Desuden har vi hvert år flere deltagere

på turen, der ellers ikke har kontakt til kirken.

To af vores gæster udefra skrev efterfølgende til os: ”Det hele har været SÅ godt. Til trods for, at vi ikke er troende i jeres forstand, nød vi den fælles forsamling og andagt om aftenen.

Maden var i top, og der var tjek og kontrol på det hele. Det var SÅ befriende.

Vi er taknemmelige over muligheden for at komme med, og taknemmelige over varmen og rummeligheden, der strømmede igennem fællesskabet.“ Sådan en tilbagemelding gør, at man får energi til at fortsætte arbejdet med at arrangere Adventistkirkens skitur.

Se alt om turen på www.skiturNU.dk

Adventnyt nr. 2 april 2022

Adventistkirkens skitur – et lykkeligt øjeblik

[08]

Årsmøde på Himmerlandsgården 25.-29. maj 2022 Bestilling af værelser og spisebilletter senest 8. maj. Bestilling af plads til camping senest 15. maj. Book og se mere på aarsmode.adventist.dk

Dialogmøder

Markedsdag

Torsdag og fredag formiddag er sat af til dialogmø-

FREDAG EFTERMIDDAG er der markedsdag, hvor du

der i det store telt. Disse formiddage vil have fokus

får mulighed for at støtte et godt ADRA-projekt (se

på vores mission og identitet som kirke. Der vil være

side 11). Du kan være stadeholder og have en bod,

et klart bibelsk budskab, men også anledning til at

eller du kan komme og købe nogle af de sager, de

samtale om nogle af de udfordringer, vi står overfor

andre udbyder. Kan man forestille sig en hyggeligere

som kirke.

måde at lave hjælpearbejde på? Bestil en gratis stadeplads på info@adra.dk, hvis du vil sælge.

TORSDAG FORMIDDAG skal der være tid til en kort Den øvrige del af formiddagen leder Thomas Müller

Sangaften

og Lasse Bech ud i en drøftelse af Adventistkirkens

Noget af det, mange har savnet gennem pandemien,

identitet som en global missionsbevægelse. Det

har været at kunne tilbede og synge sammen. Fæl-

er en styrke for vores trossamfund at være orga-

lessang blev ellers ret populært, men folk sad hver

niseret globalt. Det giver ind imellem også nogle

for sig hjemme i stuerne foran skærmen. Nu kan

udfordringer. Der vil som en del af mødet denne

vi endelig mødes for at synge og lovprise. FREDAG

formiddag også blive anledning til at stille spørgsmål

AFTEN i forlængelse af aftenmødet vil Robert Fisher

og drøfte den advarsel, der er kommet til en række

m.fl. stå for et behageligt og festligt sangprogram,

unioner – herunder også den danske – angående

hvor vi fejrer sabbatten og det gensyn, vi oplever

bevillinger til prædikanter.

efter 3 år uden årsmøde.

FREDAG FORMIDDAG sætter Bjørn Ottesen fokus på Adventistkirkens mission i Danmark. Her vil

Ungdommens aften

blive givet en karakteristik af udfordringerne for

LØRDAG AFTEN vil SABUS stå for programmet i det

kirken i forhold til, hvordan danskerne tænker i

store telt. Vi rykker så at sige ungdomsteltet ind i

nutiden. Hvilket budskab og hvilken mission har vi

mødeteltet denne aften og er sammen både unge

ekstraordinær generalforsamling (se mere side 10).

Adventnyt nr. 2 april 2022

til den målgruppe, vi står overfor? Hvilke mulighe-

og ældre. Efter hovedprogrammet fortsætter vi med

der har vi som menigheder og som individer for at

lovsang i det store telt, med det bedste udstyr og

formidle evangeliet i dag og være til velsignelse for

med plads til alle. Glæd dig til et rigtig godt program

vores medmennesker?

og efterfølgende medrivende lovsang i godt selskab.

Menighedsplantning

Hverdagsliv og temaer fra Apostlenes Gerninger

Menighedsplantning har altid været en vigtig del af kirkens missionsarbejde. I de senere år

Paul B. Petersen holder to kurser om Apostlenes Gerninger. Det ene handler om død og

har det været en af de måder, man har kunnet række

opstandelse, der udgør et væsentligt begrebspar i

ud med evangeliet til nye målgrupper og ind i et lokal-

bogen. Det illustreres bl.a. ved fængselsoplevelser og

samfund. Steven Hulbert deler sine erfaringer med

redning fra verdensdybet. Vi besøger de græsk-romer-

menighedsplantning i England. Hvordan griber man

ske fængsler for at få en bedre forståelse.

det an? Hvilke muligheder giver det at plante en ny menighed? Hvilke udfordringer vil man møde?

Det andet kursus beretter om, hvordan geografien i

Engagement

Apostlenes Gerninger hjælper os til bedre at forstå budskabet. Hvor bevæger Guds Ord sig hen i bogen?

ADRA inviterer til en kreativ og hyggelig work-

Og hvilken rolle spiller den ekstra dimension, som

shop om Hjælpeaktion 2022. Overskriften er ’Engage-

fører os videre end de fire verdenshjørner? Vi slår

ment’.

følge med de første kristne i deres rejseliv rundt i det

• Hvordan kan din menighed blive mere engageret i

romerske rige.

Nyt lys fra Daniels Bog? Evangeliske kristne og adventister fastholder Daniels Bogs troværdighed og dens oprindelse i det 6. århundrede f.Kr. Ny forskning bekræfter dette mere end nogensinde før. Daniels Bog er enestående, fordi den kombinerer to sprog, adskillige genrer og to narrative aspekter. Hænger den sammen som bog? Er der et klart og konsekvent budskab?

Hjælpeaktion? Få inspiration til at samle ind på nye måder.

• Hvordan kan vi dele de gode ideer med hinanden?

• Hør om retningslinjer og regler, når du samler ind til Hjælpeaktion og om, hvad pengene går til i 2022.

Sundhedsmission Kasper Carstensen deler erfaringer som sundhedsmissionær fra 5 forskellige sund-

Har kritikere ret, når de hævder, at den er skrevet af

hedscentre, maddemonstrationer og sundhedsfore-

forskellige forfattere og grupper over en lang periode?

drag i Danmark. Kom og hør om muligheder for at

Paul B. Petersen fortæller om de seneste opdagelser

vidne for andre igennem kirkens sundhedsarbejde.

og om, hvordan Daniels Bog hænger sammen.

Hør også om, hvordan du kan afholde en maddemon-

Håbet om fremtiden i nutiden ”I er jordens salt“ og ”I er verdens lys“. Guds kærlighed kalder os ud i en profetisk praksis og tjeneste, hvor vi må handle og leve retfærdigt.

stration i samarbejde med din lokale menighed.

Tro og god videnskab Vi har brug for, at tro og god videnskab kan forenes. Vi må være sikre på, at vi ikke vender

René Bidstrup vil lede ud i en workshop, hvor det

videnskaben ryggen, når vi vælger at tro på skabelsen

teologiske fundament for det kristne sociale arbejde

og syndfloden. Erik Marcussen holder to workshops.

undersøges.

Den ene om skabelsen, hvor vi sætter fokus på krop-

Kursus for lægprædikanter Kom og få inspiration og idéer til, hvordan du kan udvikle dig til at holde gode og stærke

pen, lige fra øjet og øret til fordøjelsen og cellen. Den anden om syndfloden, hvor vi ser billeder og videoklip fra forskellige geologiske museer, som viser, at der har været en stor vandkatastrofe i urtiden. Vi besøger

prædikener. Ian Sweeney er en anerkendt og dygtig

Bornholm, Berlin og Bruxelles, og der er mange over-

forkynder. Han vil dele af sine erfaringer og sin ind-

raskelser undervejs.

sigt fra mange år som leder i kirken.

Adventnyt nr. 2 april 2022

KURSER & WORKSHOPS

[09]

Årsmøde på Himmerlandsgården 25.-29. maj 2022

[10] Adventnyt nr. 2 april 2022

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag 26. maj 2022 kl. 10.30 Skattestyrelsen har gjort os opmærksom på, at der er et enkelt punkt i Adventistkirkens vedtægter, der konflikter med vores berettigelse til fradrag for tiende og gaver. Derfor ser vi os nødsaget til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at justere ordlyden i dette punkt.

Syvende Dags Adventistkirken i Danmark har fået en henvendelse fra Skattestyrelsen om, at vores

Indkaldelse

vedtægtsmæssige opløsningsbestemmelse ikke

Unionsbestyrelsen for Syvende Dags Adventist-

opfylder betingelserne for at have en godkendelse

kirken i Danmark indkalder derfor til ekstraordinær

efter ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3, som er de

generalforsamling, som afholdes på Himmerlands-

paragraffer, der giver medlemmer mulighed for

gården torsdag den 26. maj 2022 kl. 10.30. Unions-

skattefradrag for tiende og gaver til kirken.

bestyrelsen har bedt det stående vedtægtsudvalg udarbejde et forslag til ændring i vedtægternes

Det er en betingelse for godkendelse, at det fremgår

opløsningsparagraf, der sikrer, at ordlyden over-

af vedtægten, at et likvidationsprovenu eller over-

holder ligningslovens krav.

skud ved opløsning skal tilfalde en anden forening, fond, stiftelse, institution m.v. eller et religiøst sam-

Generalforsamlingen forventes at kunne gennem-

fund, som er hjemmehørende her i landet eller i

føres som ét enkelt kort forhandlingsmøde, da der

et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende

kun er denne sag på dagsordenen. Retningslinjer

eller på anden måde almennyttigt formål.

for valg af delegerede bliver udsendt til menighedssekretærerne.

Skattestyrelsen har varslet en opsigelse af kirkens godkendelse til at modtage fradragsberettigede

De delegerede vil modtage et sagspapir forud for

gaver efter ligningslovens bestemmelser. Det er der-

generalforsamlingen med forslaget til vedtægts-

for nødvendigt at ændre denne paragraf i vedtæg-

ændring.

terne inden for de næste måneder, så den lever op til ligningslovens bestemmelser, hvis vi vil beholde

Dagsorden

muligheden for skattefradrag for vores medlemmer.

1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Rapport fra vedtægtsudvalget med forslag til ændring af §11 i vedtægterne.

På vegne af Unionsbestyrelsen, Lasse Bech, næstformand.

aarsmode.adventist.dk

[11]

Årsmøde på Himmerlandsgården 25.-29. maj 2022

Adventnyt nr. 2 april 2022

ALLE penge fra markedsdagen går til ADRA’s husprojekt i Uganda!

I husprojektet får udsatte flygtningefamilier et hus. Ud over selve huset modtager de et toilet, bad, bæredygtigt komfur, frugttræer, såsæd og redskaber. Et hus med faste vægge og en låsbar dør betyder både beskyttelse og en ny begyndelse for mennesker, der er flygtet over hals og hoved fra voldtægt, vold eller krig. Med husene får familierne fundamentet til en ny start.

SABUS markedsbod SABUS er med på markedsdagen!

på årsmøde

Torsdag og fredag laver vi krea og sylt til at sælge i SABUS boden. Vi ønsker at hjælpe med til, at ADRA og ADRA Ung kan nå ud til endnu flere nødlidende i verden

UNGDOM & TEEN Programmet for unge og teens udvikler sig hele tiden.

Vi planlægger aktiviteter for unge, aktiviteter for teens, og mest af alt – aktiviteter for BÅDE unge og teens.

Vi gør os umage for, at alle os, som enten ikke har set hinanden længe eller helt har glemt, hvor fedt det er at være sammen, kan få nogle skønne dage på Himmerlandsgården sammen med andre, som ønsker at prise Gud i sang, tale, leg og samvær.

TEEN

Fredag klipper vi det røde bånd for en ny og forbedret terræntur på Himmerlandsgårdens område. Vi glæder os til at få prøvekørt turen og testet alle poster og opgaver, som er lagt ud.

Måske er der en lille præmie til dem, der deltager og gennemfører! Medbring mobil, da opgaverne ligger som QR-koder.

BØRN

Der bliver masser af aktiviteter og tilbud til børn i alle aldre. Boldbanen, sandkassen, bål og pandekager. Krea, sang og musik. Planlægnings-teamet er nået langt med at skabe helt fantastiske omgivelser for tilbedelse for de mindste! Det bliver et brag af en fest og en længe ventet chance for at møde nye og gamle venner!

[12] Adventnyt nr. 2 april 2022

Bibelen er mere rummelig end nogen anden bog

Tegneserieskaber og flittig bibellæser Peter Madsen (født 1958) er Danmarks mest berømte nulevende tegneserieskaber. Han er bl.a. kendt for en serie med fortællinger fra den nordiske mytologi, Valhalla-serien, som i 1986 fik premiere som tegnefilm, instrueret af Peter Madsen selv.

I 1990 blev han kontaktet af Bibelselskabet, der foreslog ham at lave en tegneserieudgave af Bibelen.

Seks år senere – efter bibellæsning, research i Israel og tre års tegne- og skrivearbejde – udkom Menneskesønnen, en tegneserie på 136 sider malet i akvarel, hvis fortælling er baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente. Menneskesønnen er blevet en klassiker i Danmark, hvor den har solgt over 200.000 eksemplarer.

Siden har Peter Madsen tegnet og skrevet flere bøger for Bibelselskabet, bl.a. om Jobs Bog og en serie om pigen Signe, hvori han formidler de kristne højtider for unge.

Denne artikel er udgivet på bibelselskabet.dk og bringes i Adventnyt med tilladelse.

[13]

Tegneserieskaber Peter Madsen har arbejdet indgående med Bibelen i flere årtier. Senest er det blevet til tegneserien Urhistorien om Bibelens første kapitler. Her svarer han på fem skarpe om sit forhold til Bibelen.

Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

NU HAR JEG været så heldig, at jeg i man-

ge år har arbejdet med genfortællinger af de bibelske historier. På den måde har jeg fået et ekstra skub i ryggen til at gå i lag med teksterne. I begyndelsen gik jeg meget systematisk til værks, idet jeg for at danne mig et overblik støt og roligt læste hele Bibelen igennem fra ende til anden, nogle sider hver dag.

I dag er min læsning anderledes.

Selvfølgelig læser jeg grundigt på de skrifter, jeg prøver at genfortælle, men samtidig sker det jævnligt, at jeg dykker ned andre steder. Ikke efter et fast mønster, men inspireret af ting, jeg har hørt eller læst – alt fra en prædiken til en replik i en roman – eller oplevelser i hverdagslivet. Og det forunderlige er, at jeg som regel læser de samme steder igen og igen. Steder, som jeg troede, jeg kendte til bunds, men som bliver ved med at vise sig fra nye sider.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen?

Peter Madsen har researchet grundigt i flere år, inden han begyndte at tegne og genfortælle beretninger fra Bibelen.

Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

Dem er der mange af, og jeg opdager jævnligt nye. I dag genopdagede jeg et herligt, nærmest humoristisk lille sted, hvor Jesus diskuterer opstandelsen med nogle saddukæere (Luk 20, 27-40).

Ofte danner vi mennesker os så mange forudfattede meninger om, hvor Guds veje fører os hen. Og spekulationer om efterlivet er der tonsvis af.

Havner vi i himmel eller helvede? Skal vi gense vore kære på den anden side, og kun dem – eller er vores fjender også med i pakken? Hvilken version af os selv bliver vi – spædbarnet, den midaldrende eller oldingen?

Saddukæerne tror ikke på opstandelsen, så de stiller Jesus spørgsmålet om en kvinde, der i løbet af livet har været gift med syv brødre: Hvem af dem skal hun være gift med, når de står

Adventnyt nr. 2 april 2022

Bibelen er spækket med vidt forskellige menneskeskæbner og personligheder, og netop den mangfoldighed gør den så rig. Så det at skulle udpege en ”favoritperson“ er lidt som at udpege en lille del af regnbuens spektrum som ens ”favoritfarve“. Men en af de personer, jeg holder meget af, er gamle, kradsbørstige Job, der bliver ramt af alverdens ulykker.

I starten af nedturen udbryder han: ”Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet,“ og det har fået mange til at tro, at Job er ham, der ydmygt bøjer nakken. Men straks efter får piben en helt anden lyd, idet han både retfærdiggør sig og raser mod Gud. Og han lader sig ikke sætte på plads af reprimanderne fra sine fromme venner. Samtidig får vi et gribende portræt af et menneske i nød, lige til den overraskende slutning, hvor Job når til erkendelsen af, at han befinder sig på herrens mark – og at det sted slet ikke er så galt endda. Ydmyg, men samtidig med stoltheden i behold.

[14]

Jeg har aldrig brugt Bibelen som en opslagsbog ... de fleste gange jeg slår op, får jeg svar på noget, jeg ikke har spurgt om.

op fra de døde? I stedet for at gå ind på det sindrige regnestykke, svarer Jesus kort og godt, at i opstandelsen bliver vi som engle! Med andre ord: Det skal vi slet ikke bryde vores hjerner med. Det er en tilstand, vi ikke kan vide noget om, men vi kan have tiltro til, at Gud har styr på det.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Adventnyt nr. 2 april 2022

Det ved jeg da heller ikke, om vi skal.

Men for mig kommer det helt af sig selv.

Fordi den indeholder stort set alt. Umiddelbart spændende historier, smuk poesi, svære dilemmaer, indviklet visdom og enkle ordsprog, fortvivlelse og håb …

Bibelen er en grundpille i vores kultur. Man kan ikke se en storfilm, der ikke bygger på mindst en af fortællingerne fra den, og den er mere rummelig end nogen anden bog, jeg kender.

Jeg har aldrig brugt Bibelen som en opslagsbog, hvor jeg kan finde et trøstens ord til den situation, jeg nu befinder mig i. Tværtimod, de fleste gange jeg slår op, får jeg svar på noget, jeg ikke har spurgt om!

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Det vil jo komme helt an på, hvem den læser er. Hvis det er et lille barn, ville jeg nok foreslå at begynde med begyndelsen: Skabelsen i Det Gamle Testamente og Juleevangeliet i Det Nye Testamente.

Hvis det er en moden, voksen læser, ville jeg foreslå mere koncentrerede visdomsord som Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 12 og 13. Eller nogle af Jesu lignelser, som historien om den barmhjertige samaritaner. Men her er det jo vigtigt at få fat i detaljerne: - At præsten og tempeltjeneren ikke nødvendigvis lader den overfaldne mand ligge, fordi de er selviske, dovne eller bange, men måske undlader at gå hen til ham, fordi det at røre ved en død ville gøre dem urene, så de ikke kunne udføre deres vigtige gerning i synagogen eller templet.

- At samaritaneren tilhører en anden etnisk gruppe end de andre jøder.

Da babylonierne i det 6. århundrede

f.Kr. underlagde sig Israel, sendte de mange af de toneangivende jøder i eksil i Babylon. Samaritanerne var dem, der blev derhjemme, og i de følgende år giftede de sig med landets besættere. Da jøderne kom tilbage fra eksilet i Babylon, undgik de samaritanerne og udelukkede dem fra templet i Jerusalem. På Jesu tid var de altså ”de andre“ – en udstødt gruppe.

- Men først og fremmest finurligheden med, at Jesus ikke svarer på den lovkyndiges spørgsmål om, hvem hans ”næste“ er, men i stedet i fortællingen viser, at samaritaneren er ”næste“ for den overfaldne.

Så det ikke bare bliver en sød fortælling om at gøre gode gerninger, men en fortælling om, hvordan vi er indbyrdes forbundne.

Det er altså ikke helt nok at anbefale en fortælling fra Bibelen til en ny læser. Alt afhænger af, hvordan den bliver fortalt.

Heldigvis er der rigtig mange, der er gode til netop det – de fleste af dem gør det fra prædikestolen hver søndag.

[15] Adventnyt nr. 2 april 2022

Interview med Carsten Thomsen, Nærum menighed

Carsten og Bibelen Hvor og hvornår læser du i Bibelen?

SOM BARN OG ung brugte jeg meget tid til at læse

Bibelen og lære mange udenadsvers – alle 52 på et år. De er lagret i min langtidshukommelse og danner et vigtigt grundlag i mit liv. Nu læser jeg Bibelen mindre, men tænker meget i hverdagen over dens budskab, hvordan den er relevant i mit forhold til andre mennesker, og når jeg ser Guds skønne skaberværk. Jeg ved, at jeg ikke skal tilbede Bibelen, men den Gud, som den peger på.

Hvem er din favoritperson i Bibelen?

Jesus er nummer et. Jeg ser hele Bibelen gennem hans øjne, fordi han er den nærmeste åbenbaring af Gud. Jo mere jeg læser evangelierne, jo mere provokeret bliver jeg af hans gennemgribende revolution. Jo mere jeg genbesøger hans farverige historier og handlinger, jo mere ser jeg det enkle, klare budskab, der samtidigt rummer en enorm dybde og udfordring til eftertanke. Jeg nyder, når Jesus ofte svarer med et modspørgsmål. Han ønsker, at jeg tænker over ting, at jeg tager stilling og bliver forvandlet af den indsigt, jeg opnår.

Den giver mig et perspektiv, der dækker hele livet, et positivt livssyn ved at fejre skaberen og skaberværket med ungdommelig gnist og optimisme, også i livets sidste stund.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Fordi den giver et lærerigt historisk billede af Israels konstante op- og nedture, deres misforståelse af Gud, og hvordan Gud alligevel ikke svigter dem. Den viser en ny vej gennem Jesus i Det Nye Testamente, og kulminerer med gode livsråd og teologiske spekulationer fra Paulus. Til sidst kulminerer den i et festfyrværkeri i sejren af kærlighed og nåde over det onde.

Det genererede en troskrise hos Carsten Thomsen, da hans hustru Kirsten i 2014 døde af kræft. Carsten har gennem sine overvejelser smidt mange ting ud, men til gengæld fundet ind til en kerne i troen, som er meget dybt funderet.

Hvilken bibelfortælling vil du anbefale til en ny læser?

Ingen. Jeg skal lytte til hvert menneskes behov.

Relatere til deres udfordringer, forstå dem som den person, de er. Jeg vil håbe, at de fornemmer et glimt af Guds omsorg gennem mit venskab. Så har de mødt Bibelens billede af Gud.

Hvad er dit yndlingsvers?

Prædikerens Bog 12,1 – i den pragtfulde King James oversættelse:

“Remember now thy Creator in the days of thy youth, while the evil days come not, nor the years draw nigh, when thou shalt say, I have no pleasure in them.“ iStockphoto.com

[16] Adventnyt nr. 2 april 2022

Interview med Torben Rasmussen, Vejlefjord menighed

Torben og Bibelen Hvor og hvornår læser du i Bibelen?

Helst i en god stol om aftenen, når der falder ro på dagen, men lige så ofte på farten via telefonen.

Rom 8, 37-39: “Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.

For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget

Hvem er din favoritperson i Bibelen?

Torbens tro på Gud og hans løfter har altid givet ham en stærk kerne af mening med livet på trods af, at sygdom og død har sat store spor i familiens liv. Troen er det kompas, der altid har en pil, der peger mod Gud, uanset hvilken drejning livet tager. Denne bevidsthed om Guds nærvær føler Torben stærkest i naturen, og det giver ham en stor tryghed og fred.

Jeg er meget fascineret af Daniel, der bliver taget væk fra alt det, han kender og er opvokset med.

På trods af det finder han en balance mellem det at tjene en stor hedensk statsmagt samvittighedsfuldt igennem hele sit liv og samtidig trofast holde sig nær til Gud og ikke tabe ham af syne, men tværtimod blive brugt af Gud til at modtage dybe budskaber med fortælling om, hvordan det kommer til at gå med denne verden, og at Gud har en fremtid for sit folk. Han inspirerer mig til at tænke, at der findes en vej, hvor vi kan engagere os dybt i denne verden og stadig have fokus på Guds verden som vores fundament.

Hvad er dit yndlingsvers?

Joh 1,18: ”Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.“

nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.“ Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Vi skal læse i Bibelen, fordi vi har brug for at forstå, at Gud er vores ven. Når vi begynder at forstå det, får vi lettere ved at tumle med mange af de andre store spørgsmål om livet og døden og alt det midt imellem, som ellers er så svært at forholde sig til.

Summen af vores læsning af Bibelen skulle gerne give os en tryg forvisning om Guds kærlighed, og hvad det betyder for vores liv her og nu og for vores fremtid på den nye jord.

Hvilken bibelfortælling vil du anbefale til en ny læser?

Lignelsen om den fortabte søn – fortællingen rummer billedet af Gud, der bekymrer sig for dem, der vender ham ryggen, og er klar til at tage imod alle, der ønsker det.

iStockphoto.com

[17]

50 år med

Dronningen og Bibelen Med valgsproget ”Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke“ har Hendes Majestæt Dronningen gennem et halvt århundrede været statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland – og protektor for Bibelselskabet.

Det må regnes for et privilegium at bo i et land, hvor Bibelen og de kristne værdier er anerkendt. Bibelselskabet har på deres hjemmeside set tilbage på samarbejdet med Dronningen i anledning af hendes 50 års jubilæum som Danmarks regent. Tekst og fotos her på siden er et uddrag og bringes med tilladelse.

DEN 14. JANUAR 2022 var det 50 år si-

den, at Frederik 9. gik bort, og Dronningen efterfulgte sin far på tronen. Gennem sin 50-årige regeringsperiode har Dronningen repræsenteret Danmark udadtil og været et samlingspunkt indadtil. I alle årene har hun været protektor for Bibelselskabet.

Dronningen på besøg i Bibelselskabet

Festgudstjeneste for 1992-oversættelsen Dronningen bydes velkommen af gene-

Den lille ny bæres ind Det store øjeblik: Den nye bibel bæres ind i Københavns Domkirke under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen. Det er daværende formand for Bibelselskabets bestyrelse Niels Ehrenreich, som bærer den nye bibel, flankeret af daværende biskop Erik Norman Svendsen.

Dronningen ankommer til festgudstjenesten for den nye bibeloversættelse. (Bibelselskabets Årbog 1992. Foto: Rune Hansen).

Rigs- og slægtsbibelen I 2000 udkom Rigs- og slægtsbibelen: En pragtbibel med knap 50 vignetter tegnet af Hendes Majestæt Dronningen. Den blev udgivet i anledning af kristendommens 2000-års jubilæum og udkom samtidig i en dansk, færøsk og grønlandsk udgave for at markere, at rigsfællesskabet også er et kirkeligt fællesskab. Rigs- og slægtsbibelen er på omslaget udsmykket med tre kors, der repræsenterer Danmark (Dagmarkors), Færøerne (hjulkors) og Grønland (kløverbladskors). Ét af de tre kors er guldbelagt alt efter, om der er tale om den danske, færøske eller grønlandske udgave. Det er ligeledes Dronningen, der står bag dette design.

Niels Ehrenreich bærer den nye bibel ind. (Bibelselskabets Årbog 1992. Foto: Rune Hansen).

Rigs- og slægtsbibelen med vignetter tegnet af Dronningen.

Adventnyt nr. 2 april 2022

Allerede i 1976 – få år efter Hendes Majestæt Dronningen tiltrådte som regent – blev arbejdet med en ny, autoriseret oversættelse igangsat. Det er den oversættelse, som vi i dag kender som 1992-oversættelsen.

ralsekretær Niels Jørgen Cappelørn til festgudstjeneste for den nye bibeloversættelse, 8. november 1992 i Københavns Domkirke.

[18]

MINE BIBELSKE

rejse

OPLEVELSER

”At rejse er at leve“. Vi elsker at møde eksotiske kulturer, hvor traditioner, mad og vejr er helt forskelligt fra det vante. Ved at møde det, der er anderledes, kommer vi til at tænke over vores egne særheder og lærer os selv og vores egen kultur bedre at kende. Vi forsøger at sætte os ind i lokale forhold. Vi lærer, hvordan vi skal og ikke skal gøre tingene. Sæt dig fx aldrig i Thailand, så dine fødder peger direkte mod en Adventnyt nr. 2 april 2022

anden person.

Tekst: Paul B. Petersen har ansvar for Holbæk menighed.

Han er en flittig skribent og underviser.

AT LÆSE BIBELEN er at tage på en rejse

til en anden kultur, hvor vi ikke blot besøger andre steder, men også lever os ind i en anden tidsalder. Gud har givet os Bibelen, så vi ved at læse den kommer til at besøge en fremmedartet verden og derved lære mere om os selv.

For at forstå må man lægge sine fordomme bort og se andre kulturer ud fra deres egen baggrund. Spaniere holder ikke siesta midt på dagen, fordi de er dovne, men fordi de lever i et andet klima. Også Bibelen må læses indefra, med forståelse af samtidens skikke og sprogbrug. At læse Bibelen er at foretage en tværkulturel rejse.

Den elskede sammenligner sin kvinde med en hest (Højs 1,9), ikke fordi hun ligner en hest, men fordi hun er som en hoppe (betydningen af det hebraiske ord susah), der i sin skønhed skaber forvirring, ligesom en hoppe foran Faraos stridsvogne. Farao brugte nemlig kun hingste til sine stridsvogne, og med datidens bidsler var de ikke lette at styre, hvis en tiltrækkende hoppe løb forbi – det er bekræftet, at hittitterne brugte det som et krigstrick!

Når Matthæus inddeler Jesu stamtavle i tre gange fjorten led (Matt 1,117), stemmer det ikke med den måde, vi ville gøre det på. Men det passer fint med datiden, hvor ingen forventede, at en slægtstavle indeholdt alle led. Også i poesi bruges tidens kulturelle spilleregler. Man overdriver, som når David efter mordet på Urias bekender til Gud: ”mod dig alene har jeg syndet“ (Sl 51,6).

Urias ville nok have protesteret, hvis han kunne!

Eksempler I Betsajda nord for Galilæa Sø helbredte Jesus en blind (Mark 8,22-26). På Vanuatu spurgte en kvinde mig om, hvorfor det skete i flere tempi. Jeg er ikke helt sikker på, at hun selv havde en bibel, og hendes læsefærdigheder var små, men hun havde hørt historien. Med mine vestlige akademiske fordomme tænkte jeg, at det ville blive vanskeligt for hende at fange pointen, men jeg forklarede, hvordan Jesu brugte denne helbredelsesmetode, og hvordan Markus nedskrev den for at vise, at det af og til tager tid for mennesker at forstå. For hende

[19]

På øen New Britain sad jeg tålmodigt og ventede på en friluftskoncert, som skulle begynde klokken 8.30. Den gik i gang lidt over elleve, og ingen så ud til at finde det problematisk. Så når Bibelen fortæller, at Jesus kommer snart (Åb 22,20), er hans tøven ikke nær det samme problem for mennesker på Papua New Guinea som i en moderne vestlig kultur, hvor en prædiken om Jesu genkomst let får mig til at se på uret for at tjekke, om det kan nå at ske i dag.

Når Paulus fortæller, hvordan vi kan fyldes, til ”hele Guds fylde nås“ (Ef 3,19), og vi som hellige ”når frem til … en vækst, som kan rumme Kristi fylde“ (Ef 4,12-13), læser en moderne vesterlænding apostlens ord som en beskrivelse af mig som enkeltperson.

Vi er nemlig i dag vokset op i den mest

individualistiske kultur, verden har oplevet, og vi er vant til at læse ”mig“, før vi læser noget andet. Sådan er det ikke i kulturer, der sætter fællesskabet højest, som fx Papua New Guinea, hvor ordet for ”vi“ hedder ”yumi“ og er sammensat af de to engelske ord for ”dig“ (you) og ”mig“ (me). Og sådan var det heller ikke for Paulus og efeserne, hvor det ”fuldvoksne menneske“, apostlen taler om (Ef 4,13), var et billede på menigheden i dens fællesskab.

Faderbegrebet I vores kultur er vi blevet vant til at tænke på forældreskab i lyset af DNA. Vi ved, hvad en far er, og hvad en søn er. Vi er derfor i løbet af godt 200 år kommet til at tale om familie på en anden måde, end man tidligere har gjort. Men Bibelen bruger begreberne helt anderledes. At være far kan være at være far, morfar, farfar, bedstefar, oldefar og stamfar, men en far er også ophavsmanden til alle smede (1 Mos 4,22), eller en lærer for elever, som Elisa for ”profeterne“ (2 Kong 6,1, bogstaveligt ”profetsønnerne“). Og en søn

kan være den person, der har overtaget et embede, som når Belshassar sidder på Nebukadnesars tidligere trone, og Nebukadnesar derfor kaldes hans far (Dan 5,18), uafhængigt af, om de to med vores kulturs øjne var i familie.

Og du og jeg kan jo også i troen blive ”Guds børn“. I den himmelske families fællesskab kalder Paulus både ”mand og kvinde“ (Gal 3,28) for ”sønner“. Gal 3,26 bruger nemlig det græske ord for ”søn“, selv om den danske oversættelse siger ”børn“. Paulus’ valg skyldes den kulturelle baggrund. Der tales om at være arving, og i datidens kultur arvede kun sønnerne. For at understrege, at mænd og kvinder er ligestillede i Guds øjne og bør være det også i menigheden, siger Paulus derfor, at vi ved troen og dåben alle bliver ”sønner“ i betydningen arvinger.

Ved at give os Bibelen har Gud inviteret os på en eksotisk rejse ind i en anderledes og spændende verden. Når vi læser den, kommer vi til større forståelse af os selv, fordi vi både lærer andre tider og Gud selv bedre at kende.

iStockphoto.com

Adventnyt nr. 2 april 2022

tog det kun et øjeblik, selv om det for mange vesterlændinge kan vare længe.

Hun var nemlig vokset op i en narrativ kultur og havde let ved at læse og høre Bibelens beretninger indefra.

Foto fra filmen "Tell the World“

[20]

Bibelen og Adventistkirken Mange medkristne har gennem årene stillet

Bibelen for adventistpionererne

spørgsmål ved, om Syvende Dags Adventistkir-

FOR ADVENTISTPIONERERNE VAR Bibelen netop den højeste

ken betragter Bibelen som den højeste myndighed for tro og praksis. Lige siden Miles Grant for mange år siden beskyldte syvendedags adventister for at basere deres forståelse af den himmelske helligdom på Ellen Whites skrifter og ikke på Bibelen, har Adventistkirken proklameret, at man alene baserer troen på ”Sola Scriptura“ Adventnyt nr. 2 april 2022

(Skriften alene, red.).

Tekst: Donny Chrissutianto er assisterende professor ved den teologisk-historiske afdeling ved Adventist International Institute of Advanced Studies, Silang, Cavite, Filippinerne.

Foto: whiteestate.org/resources/pioneers

myndighed for tro og praksis. Joseph Bates, en af medstifterne, udtalte, at ”Bibelen er en tilstrækkelig rettesnor“ til at forstå sabbatten. Det gælder også for andre læresætninger.

James White, en anden medstifter, mente, at ”Bibelen er en perfekt og fuldstændig åbenbaring. Den er vores eneste rettesnor for tro og praksis“. Da han tog imod Skriften som standard for læresætninger og kristen adfærd, forklarede han, at ”enhver kristen bør ... anse Bibelen som en perfekt rettesnor for tro og pligt ... Ordet bør være foran os, og kirkens øjne bør være fokuseret på Bibelen som rettesnor at leve efter og som visdommens kilde.“ Uriah Smith, en af de første redaktører af Advent Review og Sabbath Herald, besvarede Miles Grants anklage mod den adventistiske tro på den himmelske helligdom. Han skrev, at ”meget er blevet skrevet om emnet. Men de syn, Ellen White havde om dette, er i ingen tilfælde blevet anset for en større myndighed eller kilde til den forståelse, vi har. Ingen prædikant omtaler disse syn som afgørende vedrørende dette

[21]

Joseph Bates, 1792-1872

Ellen White, kirkens tredje medstifter og dens profetiske stemme, sagde under det sidste generalkonferencemøde, som hun deltog i i 1909: ”Brødre og søstre, jeg anbefaler jer denne bog.“ Hun havde konsekvent denne holdning i hele sin tjeneste. I 1885 gav hun udtryk for det samme:

”Bibelen og Bibelen alene skal være vores trosbekendelse, det eneste bånd, der forener os;

James White, 1821-1881

alle, der bøjer sig for dette hellige ord, vil være i harmoni. Lad os, når vi møder modstand, sige, som vores Mester gjorde: ’Der står skrevet.’

Lad os løfte banneret, hvorpå der står, at Bibelen er vores rettesnor for tro og disciplin.“

Uriah Smith, 1832-1903

Hun fastholdt Skriften som den eneste autoritet for kirkens trospunkter.

I den tidlige fase af adventisternes dannelse som organisation var de et ’bogens folk’, fordi de kun baserede deres læresætninger på Bibelen. Selv om dette gælder for Syvende Dags Adventistkirkens oprindelige organisation, hvad så med den senere teologiske udvikling? Hvordan reagerede Ellen G. White på doktrinære kontroverser? Hentydede hun til Bibelen eller sine egne skrifter for at løse problemerne?

Bibelen og de doktrinære kontroverser Det måske mest kontroversielle generalkonferencemøde i syvendedags adventisthistorien fandt sted i 1888. Spørgsmålet var, om den lov, som bliver omtalt i Galaterbrevet, var den ceremonielle lov eller den moralske lov. Generalkonferencens leder George L. Butler bad Ellen White om at afgøre, hvad der var rigtigt og forkert. Men hun udtalte: ”Gud ønsker, at vi går til Bibelen for at finde Skriftens beviser.“ Hun sagde også, at ”sandheden ikke kan miste noget ved en nøje undersøgelse. Lad Guds ord tale for sig selv, lad det være dets egen tolk, og sandheden vil skinne igennem som værdifulde kim mellem skraldet.“ Hun nægtede med andre ord at blive brugt som autoritet til at bilægge kontroversen. I stedet foreslog hun, at de troende studerede Bibelen for at løse spørgsmålet.

En anden væsentlig doktrinær strid handlede om de panteistiske ideer, som John Harvey Kellogg gav udtryk for i bogen The Living Temple. I denne bog præsenterede han et specielt syn på Gud. Han argumenterede således: ”Lad os nu antage, at vi har en støvle foran os – ikke en almindelig støvle, men en levende støvle ... og idet vi ser på den, ser vi små støvler kravle ud mellem syningerne ... hundredvis, tusindvis af små støvler, en sværm af støvler, der hele tiden kommer ud fra vores levende støvle – ville vi da ikke være tvunget til at sige: ’Der er en skomager i støvlen’? På samme

Ellen G. White, 1827-1915

John H. Kellogg, 1852-1943

Adventnyt nr. 2 april 2022

spørgsmål. Kilden er altid Bibelen, hvori der er rigelige beviser for den forståelse, vi har om dette emne.“ Syvendedags adventister anså altså ikke sig selv som afhængige af Ellen Whites visioner for at formulere trospunkter. I stedet gik de til Bibelen som deres kilde.

[22]

måde er der i et træ en magt, der skaber og vedligeholder det, en ’træmager’ i træet.“ Kelloggs tro på, at Gud er i alle ting, gjorde faktisk Gud upersonlig, hvilket var i modsætning til kirkens tro på, at Gud er en personlig Gud. Idet Ellen White bekræftede kirkens mangeårige holdning til Guds personlige natur, gjorde hun igen opmærksom på Bibelen: ”Gud har ledet os i fortiden og har givet os sandhed, evig sandhed. Ved denne sandhed skal vi bestå.“ Til Kellogg skrev hun direkte: ”Du er ikke helt klar over Guds personlighed.“ Hun kom ikke med nyt lys for at bilægge striden. I stedet henviste hun til kirkens konklusioner, der var et resultat af grundigt bibelstudium.

I 1905 udfordrede A.F. Ballenger læren om helligdomstjenesten. Han fremsatte en ide om, at Jesus efter sin himmelfart kom ind i det Allerhelligste og ikke Det Hellige, som kirken havde troet indtil da. Ballengers ideer førte til forvirring blandt mange adventister. Ellen White henledte opmærksomheden på den bibelforståelse, som adventisterne havde haft i mange år. Hun skrev: ”Herren har styrket mig, så jeg kunne tage den lange rejse til Washington til dette møde for at fortælle mit vidnesbyrd om sandheden i Guds ord og Helligåndens manifestation som bekræftelse af Bibelens sandhed.“ Ellen White refererede til Bibelen, idet hun bekræftede den bibelske sandhed, som adventismen havde modtaget.

Gennem hele sit liv henviste hun til Bibelen og kun Bibelen som standard for vores liv og tro.

Hun opfordrede gang på gang menigheden til at prøve alle lærdomme udelukkende med Bibelen.

forberedte Uriah Smith bogen Fundamental Principles of Seventh-day Adventism. Selv om han her formulerede sine personlige standpunkter, blev bogen hurtigt normativ blandt de troende. I bogens tredje trospunkt erklæres det, at ”de hellige skrifter, bestående af Det Gamle og Det Nye Testamente, blev givet ved Guds inspiration og indeholder den fulde åbenbaring af hans vilje med mennesker.“ Den officielle liste over fundamentale trospunkter blev udgivet første gang i 1931 og indeholdt 22 trospunkter. Det første trospunkt her svarer fuldstændig til det ovenstående – Bibelen som eneste grundlag for troen.

Da der i 1980 var en afstemning om formuleringen af Adventistkirkens fundamentale trospunkter, blev der fortsat givet udtryk for den samme holdning til Bibelen. I det første punkt stod der:

”Bibelen er den ufejlbarlige åbenbaring af Guds vilje. Den er karakterens standard, en test for erfaringen, den autoritative åbenbarer af læresætninger og den pålidelige beretning om Guds handlinger i historien.“ Den sidste sætning står stadig uforandret i den nyligt reviderede udgave. Gennem disse udtalelser har vi som syvendedags adventister konstant mindet os selv og hinanden om, at Bibelen er den primære kilde og højeste autoritet ved definitionen af læresætninger og praksis.

Kirken bør konsekvent konsultere Bibelen, når

Vi tror stadig

doktrinære stridigheder skal afgøres.

Gennem syvendedags adventisthistorien har Bibelen været den eneste standard for definition af doktriner og praksis.

Dens plads er aldrig blevet overtaget af andre skrifter eller værker, heller ikke af Ellen G. Whites bøger. Hun anerkendte Bibelen og anså den for at være den eneste standard for den kristnes liv og tro. Udtalelser fra adventismens pionerer viser, at de havde samme holdning. Selv under doktrinære kontroverser fastholdt pionererne, deriblandt Ellen White, at Bibelen var autoritetskilde. Udviklingen af adventismens grundlæggende trospunkter gennem historien giver den samme opfattelse – at Bibelen er den eneste kilde til tro og praksis. Ved Guds nåde stræber vi stadig efter at være ”bogens folk“.

Bibelen i adventismens grundlæggende tro

Adventnyt nr. 2 april 2022

Fra begyndelsen af har adventismens pionerer anset Bibelen for at være den højeste autoritet for tro og praksis. Trosmæssige udtalelser, hvad enten de er skrevet personligt eller vedtaget ved afstemning, har vist, at holdningen til Bibelen er forblevet uforandret.

I 1854 formulerede Advent Review and Sabbath Herald for eksempel fem kernedoktriner for adventismen. Selv om det ikke var en formel troserklæring, skitserede den en generel forståelse. I mere end fire måneder fremstod den som hovedoverskrift i bladet med overskriften: ”Ledende doktriner, som Review står for.“ Den første doktrin var ”Bibelen og Bibelen alene er grundlaget for tro og pligt“. Således havde de adventtroende, allerede før Adventistkirken som organisation var dannet, Bibelen som grundlag.

Efter etableringen af Adventistkirken som organisation

Denne artikel ”The Bible in the SDA Church“ af Donny Chrissutianto blev publiceret i decembernummeret 2021 af Ministry® International Journal for Pastors, MinistryMagazine.org. Oversat af Holger Daugaard med tilladelse. Hvis der er læsere, der ønsker artiklens litteraturliste tilsendt, kan den rekvireres fra redaktionen.

[23]

Overskriften kan synes mærkelig for de fleste, men Koranen går ikke imod Bibelen.

Fortællingen om modsætningen er ikke speciel for nutiden. Både kristne og muslimer har i århundreder argumenteret for, hvor forskellige disse to bøger er.

HVIS VI SER nærmere på Koranens skrifter på det

oprindelige arabiske sprog, ser vi, at den islamiske hellige bog snarere peger på Bibelens ægthed. I Koranen kaldes jøder og kristne ”bogens folk“, og Bibelen kaldes ”de tidligere skrifter“. Se herunder nogle passager i Koranen om Bibelen.

Bibelen er Guds sande ord Sura 2:53. Og husk, at jeg (Gud) gav Moses Skriften og kriteriet, så du kan blive vejledt.

TEKST Alex Galindo er præst for menigheden i Den Internationale Adventistkirke i København.

Foto: iStockphoto

Sura 2:85. Jeg (Gud) gav Moses Skriften og sendte en række budbringere efter ham. Og jeg gav Jesus Marias søn de klare beviser, og jeg støttede ham med Helligånden.

Sura 5:46. I deres fodspor sendte jeg (Gud) Marias søn og opfyldte dermed den Tora, der gik forud for ham, og jeg gav ham evangeliet, hvori der er vejledning og lys, og bekræftede Toraen, der gik forud for ham, med vejledning og vejledning til de retfærdige.

Koranen bekræfter Bibelen Sura 3:3. Han (Gud) sendte bogen ned med sandheden og bekræftede, hvad der kom før den, og han sendte Toraen og evangeliet ned.

Sura 4:47. O dig, der fik bogen! Tro på, at hvad jeg (Gud) sendte ned, bekræfter, hvad du har, før jeg udsletter ansigter og vender vrangen ud på dem, eller forbander dem, som jeg forbandede sabbatsbryderne.

Muhammed og hans disciple troede på Bibelen Sura 2:285. Budbringeren (Muhammed) har troet på, hvad der blev åbenbaret for ham fra hans Herre, ligesom de troende gjorde. De har alle troet på Gud, hans engle, hans skrifter og hans budbringere: ”Vi skelner ikke mellem nogen af hans budbringere.“ Sura 5:59. O Skriftens folk! Misundte du os (muslimer), fordi vi tror på Gud og over det, der blev åbenbaret for os og over det, der blev afsløret tidligere (Bibelen)?

Adventnyt nr. 2 april 2022

Koranen siger, at Bibelen er sand!

[24] Adventnyt nr. 2 april 2022

Koranen kalder de troende til at opretholde Bibelen Sura 5:65-66. Havde folket i Skriften (jøder og kristne) troet og været retfærdige, ville jeg (Gud) have eftergivet deres synder og optaget dem i Edens have. Havde de fulgt Toraen og det, der blev åbenbaret for dem fra deres Herre, ville de have modtaget rigeligt ovenfra og under deres fødder.

De naturlige spørgsmål, der opstår, når vi læser disse vers er: hvad med de passager i Koranen, der modsiger, hvad der er skrevet i Bibelen? Hvordan kan Koranen bekræfte, at evangelierne og Toraen er sande, når mange andre passager synes at modsige dem? Muslimer og kristne har undret sig over disse spørgsmål i århundreder. Dette er især relevant, når det gælder passagerne om Jesus og hans mission. Der er tre mulige svar på dette problem: 1. Koranen modsiger sig selv, når den siger, at Bibelen er sand.

2. Koranen havde ret om Bibelen i Muhammeds tid, men teksten i Bibelen i dag er ikke den samme, som han havde.

3. Både Koranen og Bibelen har ret. Versene modsiger ikke Bibelen. En passende oversættelse og tolkning af Koranen vil være i harmoni med Bibelen.

Ad 1. Ikke-troende har i århundreder peget på den tilsyneladende selvmodsigelse i forhold til Bibelen. Men en dybere undersøgelse af Bibelen har altid vist sammenhængen og dybden af Bibelens indhold. Det var forsøget på at løse disse tilsyneladende uoverensstemmelser, der førte William Miller til de opdagelser, der indledte adventistbevægelsen.

Ad 2. Nogle muslimer har hævdet, at den bibel, Muhammed havde, var korrekt, men senere blev forvansket, og de korrekte tekster gik tabt. Men en sådan påstand går imod både fornuft og tro. Arkæologien har fundet utallige gamle manuskripter, der bekræfter sammenhængen i den bibelske tekst gennem århundrederne.

Desuden, hvis Gud har bevaret Koranen trofast (som man hævder), ville han så ikke være i stand til at bevare den oprindelige bibeltekst også?

Ad 3. Med denne opfattelse er Koranen faktisk en opfordring til at vende tilbage til Bibelen. Koranens oprindelige arabiske sprog er meget komplekst, hvilket giver mulighed for en bred vifte af fortolkninger. Jeg kan ikke være kategorisk, for jeg har ikke undersøgt hele Koranen. Men indtil videre er de passager, jeg har undersøgt i min afhandling, alle i harmoni med Bibelen efter en passende tolkning af originalen. Én ting er sikkert: Koranen er enig med os i, at Bibelen er sand!

Hvis læserne har spørgsmål til teksten, er man velkommen til at kontakte forfatteren på alex.galindo@adventist.dk

VEDRØRENDE LÆSERBREV I ADVENTNYT FEBRUAR 2022:

”Min søn er homoseksuel – og adventist“ VI ER MEGET taknemmelige for alle de gode ønsker og den em-

pati, der er kommet til os. Tak for det!

Min kone afsluttede det meget personlige læserbrev til Adventnyt med slutbemærkningen: ”Hvis du sidder derhjemme med din søn eller datter i en lignende situation og har brug for at tale med en anden mor, må du gerne kontakte mig. Derfor vedlægger jeg min mailadresse.“ Min kone har modtaget flere mails med udlægning af tekster vedrørende emnet. Vi ved, at det er gjort i den bedste me-

ning! Men fremover vil vi gerne bede om, at den oprindelige hensigt med mailadressen respekteres. TAK! Læserbrevet er skrevet for at gøre opmærksom på en udfordring i menigheden. Kærlighed og medfølelse med dem, der kæmper kampen, gør en stor forskel!

Venlig hilsen Cai-Erik Andersen

[25]

nogle forelæsninger over aspekter fra Romerbrevet. Sigve Tonstad er pensioneret, men har en lang og spændende karriere bag sig dels som læge, dels som præst, forsker og underviser. Trods sin pensionering er han stadig tilknyttet Loma Linda Universitetet i Californien som forskningsprofessor i teologiske studier.

Hele skabningen sukker Tekst og foto: Holger Daugaard

DET BLEV EN spændende dag i Odense Adventist-

kirke. En af Sigve Tonstads forelæsninger handlede om teksten i Rom 8,18-23, hvor Paulus skriver: ”Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, dog med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.“ Det er en kendt tekst, der beskriver længslen efter den befrielse, vi venter, når Jesus opretter sit evige rige. Men oftest tænker vi kun på menneskeheden, når vi læser denne tekst. Det er dog ikke bare menneskene, der lider under syndens følger – det gør resten af skaberværket også! Når der står ”hele skabningen“, er det ifølge Tonstad en oversættelse af ordet ktisis, som betyder ”levende væsener“, men ikke mennesker.

Det, som Paulus beskriver, er med andre ord, at skaberværket – naturen, dyrene og planterne – lider under syndens følger. Dyr og planter får sygdomme, bliver spist og sulter til tider – alt sammen konsekvenser af menneskets synd. Paulus har altså ikke bare øje for menneskers lidelser, men også naturens lidelser.

Ifølge Tonstad har vi som kristne i mange år glemt dette aspekt, med andre ord været blinde for de økologiske konsekvenser af menneskets synd.

Han mener, det er en arv fra Luther og reformationens bannerførere, der ikke havde naturen med i deres holdninger og bibelforståelse, men udelukkende fokuserede på menneskets frelse. Vi bør tage økologien mere seriøst og tage Paulus’ forståelse af skaberværket tilbage i vores bibelforståelse!

Skabningen sukker – men den har lige som mennesket håb om en dag at blive sat fri.

Tonstad omtalte ikke bare den nuværende naturs økologiske (u)orden, men også den måde, vi mennesker i dag producerer kød på – på store, industrielle farme med fokus på kvantitet og produktion frem for på dyrevelfærd. Han ser også dette som tegn på, at vi som mennesker ikke længere tænker på dyrene som en del af Guds skaberværk, men blot redskaber til opfyldelse af vores behov. Med et citat fra Scully i bogen Dominion: ”Industriel kødproduktion indebærer ikke bare det at slå ihjel. Det er en fuldstændig benægtelse af, at dyr er levende væsener med deres egne behov.“ Det var meget interessante tanker, som Sigve Tonstad delte med kirkens præster og andre medarbejdere. Hvis læserne har lyst til at læse mere om disse tanker, kan jeg henvise til hans bog The Letter to the Romans: Paul among the Ecologists samt følgende artikel fra Spectrum Magazine: ”Romans in Widescreen“ (spectrummagazine.org).

Sigve Tonstad er norsk, men har boet en del år i USA. Han er uddannet læge fra Loma Linda Universitet og har en MA og doktorgrad i filosofi.

Han har arbejdet såvel som læge og som pastor i Norge.

Adventnyt nr. 2 april 2022

Ved et medarbejdermøde før jul var Sigve Tonstad fra Norge inviteret til at holde

[26]

Da ADRA Danmarks kommunikationsmedarbejder senest var i Vestdarfur, Sudan, gjorde særligt én oplevelse stærkt indtryk på hende. Her fortæller hun om mødet med befolkningen i landsbyen Numi, hvor mænd og kvinder sammen kridter banen op for den gode udvikling. Tag med på feltbesøg!

Mænd og kvinder forenet i

DET ER TIRSDAG, og klokken er 15 her i Al Genei-

Adventnyt nr. 2 april 2022

TEKST Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark Foto: ADRA

na, Vestdarfur; en fattig og generelt konfliktpræget region. I dag besøger jeg forskellige steder med ADRA-projekter. Vi har kørt længe gennem knastørre landskaber, ad sandede og bumpede veje. Jeg mangler vand i min flaske og er hundesulten.

Vores bil-karavane stopper ud for åbningen i en mur. Børn flokkes og kigger glade og nysgerrige ind gennem bilruderne. ADRA Sudans områdechef Ali Suleiman siger forsigtigt, at vi nok snart skal få frokost, men at landsbyens borgere bliver skuffede, hvis de mister muligheden for at fortælle os, hvad de sammen har opnået med støtte fra ADRA-programmet ’Community Action Plan’, CAP (red: ’Lokalsamfundets egen handlingsplan’).

De har ventet på os siden morgenstunden.

Vi går ind gennem muren til en plads, hvor et hav af mennesker i feststemning venter. Nu høres en kvindestemme i en mikrofon. Lyden kommer fra et åbent rum med jerntag og tre vægge, der minder om en teaterscene. Hun taler på arabisk, og folk nikker samstemmende. Mens menneskehavet skubber mig fremad, forklarer min tolk og rejsemakker fra ADRA-kontoret i hovedstaden, at kvinden byder os velkommen. Vi bliver vist indenfor under jerntaget og anvist stole, som var vi fine folk. 50-75 børn, mænd og kvinder sætter sig foran os på farverige måtter, som er bredt ud

i rummet. Væggene er malet i forskellige farver og mønstre og udtrykker liv og kreativitet. Nogle af kvinderne har kulørte dragter på med ADRAs logo. De fordeler sig i grupper, alt efter om de tilhører ADRA-organiserede landbrugsgrupper eller spare-lånegrupper.

En kvinde stiller borde foran os, og andre bringer fade med peanuts, dadler og slik. Teamet arbejder hurtigt.

En mand med briller, skæg og fodboldtrøje messer nu vers fra Koranen ned i mikrofonen. Bagefter overtager landsbyens talsmand, iklædt en lys kjortel og en vævet hue til at dække issen. Han taler længe og entusiastisk. Engagementet lyser ud af ham, og min tolk løfter af og til hænderne med sejrsråb.

Vi vil selv!

Talsmanden beretter om alt det, som Numis 270 husstande har opnået sammen. At mænd og kvinder her arbejder side om side uden problemer modsat andre landsbyer i Sudan.

Forsamlingshuset, vi befinder os i, er et resultat af ADRA’s CAP-program. Da ADRA i 2020 udrullede programmet i Numi, delte landsbyens ledelse på ADRA’s opfordring borgerne ind i grupper efter alder og interesser. Ungdomsgrupper, landsbrugsgrupper og spare-lånegrupper så dagens lys. Op-

[27]

mindre tilskud fra ADRA. Målet er nu, at flere af kvinderne får mulighed for at lære sig et håndværk, så de kan skabe sig en forretning. Til det formål mangler byen symaskiner.

En ud af mange landsbyer Det begynder at blæse op, og regnen ankommer voldsomt og tungt. Alle stimler sammen under bliktaget. De, der har ordet, skal råbe for at få ørenlyd. Jeg bliver selv bedt om at sige et par ord og nævner det faktum, at fællesskab og fred er forudsætningen for et stærkt og rigt samfund. Jeg må have ramt noget, for tilhørerne løfter armene og klapper, men regnens musik på taget bliver endnu mere støjende.

Numis blomstring begyndte i 2020 og med den ihærdighed, virkelyst, visionære tilgang, tro på fremtiden og ånd af fællesskab, som alle under halvtaget udstråler, kan borgerne nå langt i deres bestræbelser på at skabe et godt liv for alle.

Numi er en af over 16 landsbyer i Vestdarfur, hvor ADRA har udrullet vores CAP-program, og hvor borgerne oplever fordele ved at arbejde sammen. Det er efter min mening bæredygtigt hjælpearbejde.

Adventnyt nr. 2 april 2022

muntret af ADRA satte repræsentanter for lokalsamfundet – både mænd og kvinder – sig sammen for at definere Numis største problemer og diskutere fælles løsninger.

Borgerne ønskede en bygning, hvor fællesskabet kunne gro, hvor unge kunne mødes, og hvor mænd og især kvinder kunne tilegne sig kompetencer til at skabe sig et levebrød og sørge for deres familier. Ydermere manglede byen vand, så børn og kvinder ikke skulle gå langt for at hente de dyrebare dråber.

I fællesskab sparede byens husstande 2 millioner SDG op (30.000 kroner) til forsamlingshuset, hvilket dækkede langt størstedelen af udgiften. Byens unge mænd fremstillede murstenene og opførte bygningen sammen med fædrene.

Kvinderne malede væggene. ADRA betalte for tagpladerne.

Forsamlingshuset er taget i brug for nylig, og landbrugsgrupper og spare-lånegrupper har allerede erhvervet ny viden i bygningen.

Tilsvarende har borgerne sparet op til og etableret et vandreservoir i byen med et lille tilskud fra ADRA. Talsmanden i den lyse kjoledragt fortæller videre: Det er landsbyledelsens ønske, at borgerne selv står for størstedelen af byens fremtidige udgifter, men de vil fortsat være taknemmelige for

[28]

Adventnyt nr. 2 april 2022

De kom til Vejlefjord

[29]

Men alligevel ser jeg jo, at I tre er

fra andre offentlige gymnasier. I øjeblikket er der faktisk

måde er i samme båd?

hele 14 elever (18% af eleverne), som har fravalgt et af

meget sammen. Er det fordi I på en

- Det er nok mere, fordi vi to, der

de større offentlige gymnasier og af forskellige grunde

kom fra samme klasse, har været

har valgt Vejlefjord i stedet. Vi har interviewet 3 piger,

bare fundet sammen alle tre.

som flyttede til gymnasiet på Vejlefjord og begyndte i

Hvordan oplever I det faglige niveau

2.g sidste år i august måned.

kom fra?

gode veninder i flere år, og vi har

her i forhold til det gymnasium, I

- Generelt er det faglige niveau på Vejlefjord lige som på andre gymmeget mere hjælp på et lille sted, i

nasier. Der er dog nogle fag, hvor

lektiecafeer eller fra studiekamme-

niveauet er klart højere – og modsat

raterne.

i andre fag.

Hun valgte at komme til Vejlefjord

- Der er større forståelse for, at

Hvordan har I så oplevet det, at vi

i 2.g, fordi hun ikke trivedes i Mari-

man f.eks. har fravær på grund af

har et kristent værdisæt?

bo, og da hun havde gode oplevel-

sygdom.

Tekst og foto: Holger Daugaard

LINE kommer fra Lolland og har gået på Maribo Gymnasium i 1.g.

ser fra sit tidligere efterskoleop-

- Det er ikke noget, der har af-

hold, ville hun gerne tilbage til den

Alle tre piger har tidligere været på

skrækket os. Vi vidste jo fra starten

skoleform, hvor man bor på skolen.

efterskole og genkender det hyggeli-

af, at skolen står for kristne værdier.

ge miljø, som også findes på VejleMARIA og ANNA kommer fra Fyn

fjord. På spørgsmålet hvad der så

- Det, at man holder bordbøn før

og gik i 1.g på Mulernes Legatskole

adskiller de efterskoler, de har været

maden, er jo bare en god skik, der

i Odense. De gik i samme klasse

på, fra et kostgymnasium som Vejle-

sikrer, at der kommer ro på, inden

og valgte at komme til Vejlefjord,

fjord, er svaret samstemmende:

man spiser.

fordi de syntes, der var for stort

- Egentlig er mange af de emner,

præstationspres på deres gymnasi-

- Der er mange flere lektier. Men

der bliver bragt op til andagter

um. Først kom Maria og ikke længe

stemningen og det hyggelige miljø,

og møder, nogle gode relaterbare

efter kom Anna, da hun gennem

hvor man har et fællesskab på tværs,

emner, som man kan forholde sig til,

Maria hørte om Vejlefjord.

er det samme.

uanset om man er troende eller ej.

Hvordan har I så oplevet skiftet fra

- På efterskolen er eleverne ikke

- Det, at vi synger kristne lovsange,

et stort offentligt gymnasium til et

så modne som i et kostgymnasium.

er rigtig hyggeligt, og musikerne er

lille kostgymnasium?

Der kan da stadigvæk være noget

dygtige. Det giver en god stemning

fnidder mellem nogle af eleverne ind

af ro og respekt, når vi synger.

- Vejlefjord er et mere menneskeligt

imellem, men slet ikke på samme

sted, hvor man kender alle. Da det

måde som i efterskolen. Det er rart.

- Vi kendte ikke noget særligt til adventister, før vi kom på Vejlefjord.

er et lille gymnasium, er det let som ny elev at komme til at lære alle at

Hvordan har den nye klasse taget

Men det har gjort os nysgerrige på,

kende.

imod jer?

hvad denne kirke står for og hvorfor.

- Lærerne er ikke bare lærere, der

- De har været gode til at inkludere

- Det er også rigtig godt, at skolen

”leverer“ en ydelse i form af un-

os. Det er selvfølgelig ikke alle, vi

er alkoholfri. Så lærer man folk at

dervisning, men også mennesker,

snakker lige meget med, men det

kende, som de virkelig er – og ikke

der ser den enkelte. Og så får man

fungerer fint.

som de er i påvirket tilstand.

Adventnyt nr. 2 april 2022

En del af Vejlefjordskolens gymnasieelever kommer

[30]

Ungdomskongres i Lahti, Finland – er det noget for mig?

EUROPÆISK UNGDOMSKONGRES

+

Mange har allerede været afsted på en ungdomskongres. I Beograd i 2013, Nordisk ungdomskongres i Sverige i 2015, Valencia eller Spanien 2017?

Og i år går turen så til Finland! Landet med de mange søer. Og saunaer! Byen Lathi ligger en times tid fra hovedstaden Helsinki og kommer til at være ramme om 2.500 kristne unges møde med andre kristne unge. Spændende workshops, skøn musik og lovsang, tur rundt i byen og meget, meget mere. Forberedelserne er i fuld gang, og du kan følge med i de små videoer, som TransEuropean Division Youth jævnligt lægger op på

+ Fællesskab + Nye bekendtskaber fra hele Europa + Åndelig inspiration + En oplevelse for livet

deres Facebook-side.

Alle unge i DK er inviteret – du skal være fyldt 16, og være – eller føle dig ung, op til cirka 30 år. Vi kører en bus afsted fra Danmark. Vi samler op fra Hedensted over Fyn og Sjælland, og det er det eneste, du skal betale for at komme med, nå ja, og måske også lidt lommepenge. SABUS sponsorerer nemlig omkostningerne for selve eventet i Lathi.

Bussen kan rumme 50 personer, og vi fylder op efter ”først-til-mølle“-princippet! Håber vi ses – meld dig til allerede i dag.

Adventnyt nr. 2 april 2022

Lahti, Finland

2.-6. august 2022

aycongress.org

[31] Adventnyt nr. 2 april 2022

ARBEJDShygge-dage på Finderup Tekst: Vanda Præstiin / Foto: Grace Saunders

JUELSMINDE MENIGHED HAR startet en tradition med at

holde en menighedsudflugt en weekend på Finderup.

Den første udflugt var i september 2020, og vi gentog oplevelsen efter kirkens 60-års jubilæum med en tur til Finderup i slutning af august 2021. På den tur blev det bemærket, at det kunne være hyggeligt at bruge nogle dage sammen som menighed og bruge tid og kræfter i Finderup der, hvor det trængtes.

Fra den 19.-21. oktober 2021 var vi så en gruppe på 11 fra Juelsminde menighed, der brugte vores efterårsferie på at hygge os med at klare nogle opgaver som bl.a.: • Optælling af inventar i den store hytte • Et træ, der var væltet bag ved sovehytterne, blev ryddet op • Der blev lagt kyllingenet over hele verandaen ved sovehytterne, så gangen foran sovehytterne er blevet skridsikker • Brænde er skåret både til Ratata og til raftehytten • Alle hytterne (sovehytterne, Ratata og den store hytte) er blevet algebehandlet (det var for vådt til at male, men de kan males til foråret).

• Der er blevet ryddet omkr. sovehytterne mht. grene og bevoksning • Der er blevet beskåret langs vejen mht. grene, så f.eks. campingvogne nemmere kommer frem • Der er ryddet op ved rutsjebanen • Vi har ordnet, så døren ved den første sovehytte kan åbnes • Vi har pudset vinduer i den store hytte

Den ældste i gruppen var 78 år gammel, og hun var ustoppelig; hun slog bl.a. flere tusind kramper i til at fastgøre kyllingenettet over verandaen! Den yngste var 10 år gammel, og hun var også flittig og var med. Vi havde en 15-årig som daglig koordinator, og han var også ustoppelig. Da vi holdt vores sidste andagt, kunne vi mærke, at vi alle havde fået dårlig ryg – alle bortset fra de 4 børn og den 78-årige. Den 15-årige holdt afslutningstale ved bl.a. at opfordre menigheden til at gentage vores rygøvelser

Alle opgaverne blev koordineret med SABUS’ ledelse og

igen i 2022. Mon vi kan overtale menighedens fysiotera-

Finderupvagterne.

peut til at være med næste gang?

[32]

Teen-afdelingens SABUS Podcast Tekst og foto: Mikkel Jalving

Da vi i Teen-afdelingen ønskede at lave et

som muligt i vores podcasts. Det er dem, der

medieprojekt, var vi godt klar over, at det var

bringer emnerne på bordet, og det er også

værd først at undersøge, hvilke platforme der

dem, som bestemmer, hvem der skal inviteres

bliver brugt mest nu til dags. Og det kræver

til at være med som gæster – hvem, de synes,

ikke verdens største IQ at indse, at podcasten

kunne være interessante at høre fra, alt efter

som medieform er blevet en ekstremt popu-

hvilket emne, de gerne vil tale om.

lær måde at formidle indhold på. Derfor er vi gået i gang med at producere en række SABUS

Podcastserien vil være tilgængelig for alle og

podcasts, som retter sig mod teenagere og de

kan bruges af hvem som helst – fx hvis man

spørgsmål, problemer og oplevelser, de har.

skal bruge materiale til en sabbatsskole eller andagt. Det kan den nemlig også bruges til.

Adventnyt nr. 2 april 2022

Podcastserien med Jonas Jalving og mig selv

Fra SABUS’ side ønsker vi bare at skabe en

som værter er allerede skudt i gang. Man kan

podcast, som er ærlig, fordomsfri og rele-

finde SABUS-podcasten på sabus.dk eller der,

vant. Det er også muligt at tale om de ting,

hvor du hører podcast normalt. Målet med

vi normalt ikke taler om, men som man som

podcastserien er at skabe et sted, hvor man

teenager kan gå og tumle med. For hvis ikke vi

som teenager kan lytte til åbne og fordomsfri

kan tale om det i vores kirke, hvor skal vi så?

samtaler, som handler om de ting, man som teenager dealer med i sit liv som adventist.

Hvis du har ideer til podcastemner eller har lyst til at være med, så kan du kontakte Jonas

Vores mål er at involvere så mange teenagere

eller Mikkel Jalving. God fornøjelse!

[33]

planlægnings weekend Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen

For at give vores teenagere en helt igennem fantastisk og givende oplevelse til sommerens Teen-camp, så kræver det, at der bliver lagt et ordentligt stykke arbejde i forberedelserne. Derfor havde vi samlet de fleste unge teen-ledere til en weekend i Middelfart den 4.-6. februar.

Weekenden gik fremragende, og fredag aften var der tid til hygge, spil, fordybelse og besøg af Thomas Müller, som holdt andagt for os. Derudover var der også tid til diskussioner og samtaler omkring det at være ung i kirken. Det var den perfekte start på en weekend, hvor man skal planlægge en Teen-camp for vores teenagere.

Sabbatten startede med et åndeligt indslag fra Nicklas Risager, og efter det stod den på evaluering af sidste års Teen-camp, brainstorming om dette års Teen-camp og generelle forberedelser til sommerens lejr. Vi har virkelig et engageret, sammentømret, motiveret og kreativt hold af unge teen-ledere, som lægger alt, hvad de har, i arbejdet for at skabe en god oplevelse for vores teenagere.

Selvom man samler folk til en planlægningsweekend, går det hurtigt op for én, at sådan en weekend hurtigt bliver til meget mere end planlægning, og man tager hjem med en fornyet energi og lyst til at engagere sig i teen-arbejdet!

Vi glæder os til at komme videre med forberedelserne, og jeg kan allerede nu sige, at det bliver en uforglemmelig Teen-camp i år, som enhver af vores teenagere ikke vil gå glip af. Her fra SABUS skal der lyde en kæmpe tak til alle de unge ledere, der giver så meget af sig selv til dette projekt! Der er altid plads til flere ledere, så hvis du går rundt og tænker, at det kunne være noget for dig, så kontakt Jonas eller Mikkel Jalving.

Adventnyt nr. 2 april 2022

TEEN-CAMP

[34]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 2 april 2022

”Husk at leve, mens du gør det, husk at elske, mens du tør det!“

Memento vitae De fleste danskere kender et eller flere af Piet Heins berømte gruk, de små lyriske tekster, der udgør deres helt egen genre. Med sin livskunst kunne han sætte danskerne til at lommefilosofere i en varm og tænksom sprogtone. Da jeg modtog årets første Adventnyt, fik det her citerede gruk pludselig ny aktualitet.

Lad mig fortælle hvorfor.

JEG HØRER TIL den kategori af mennesker, der er

TEKST Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

temmelig nyhedsorienteret. Måske hænger det sammen med, at jeg helst også vil have styr på i alt fald den nærmeste fremtid. Fremtiden har imidlertid altid været ’utryghedens domæne’, for den kan bringe både godt og dårligt. Fremtiden vil helt sikkert bringe både glæder og sorger – for sådan er fremtiden nu engang indrettet. Og kan vi ikke komme til rette med det, så lærer vi aldrig at leve livet. Vi skal leve det liv, vi har fået givet.

Forleden ankom så Adventnyt nr. 1, 2022. Som sædvanlig fandt jeg straks frem til nekrologerne, præget som jeg er af den antikke tankegang: Memento mori – husk, at du skal dø. Der var hele 7 nekrologer – og så kiggede jeg endda forgæves efter et par stykker.

Heldigvis modtog jeg samme dag en bogpakke fra forlaget Eksistensen. Den indeholdt to bøger: Elof Westergaards betragtninger om død og liv – Memento Vitae og Lev Tolstojs: Evangeliet kort

fortalt. I sidstnævnte faldt jeg over følgende udsagn: ”Og han {Jesus] sagde til alle disciplene: Jeg ved, at døden venter mig, men jeg tror på faderens liv, og derfor er jeg ikke bange for den. I skal heller ikke frygte min død, men tro på den sande Gud og livets far, og så vil min død ikke forekomme jer skræmmende. Når jeg er ét med livets far, kan jeg ikke miste livet. Ganske vist fortæller jeg jer ikke, hvor og hvornår og hvordan mit liv vil være efter døden, men jeg viser jer vejen til det sande liv. Min lære taler ikke om, hvordan dette liv vil være, men den åbner den ene, sande vej til livet.

Jeg lærer jer at blive ét med faderen. For faderen er ophav til livet … Jeg lærer jer at leve i faderens vilje og gøre hans vilje til liv og glæde for alle mennesker“ (s. 311-312).

Livet er fra den Gud, som skabte os og gav os fri til at leve hver dag som en gave fra ham. Og livet skal bruges: Det skal leves, det skal gives hen. Det vigtigste og det største, det, som ethvert øjeblik skal fyldes af, handler om alt det, man får givet og om det, man selv giver bort. Og så er der intet at frygte. Livets værdi gives os hver dag af Gud og af vore medmennesker.

Derfor: Husk at leve, mens du gør det, husk at elske, mens du tør det!

[35]

Seniorsiderne

AF EN BEMÆRKELSESVÆRDIG KVINDES LIVSFORLØB

Det var ofte svært at være så meget alene Da Hans Jørgen Schantz for nogle år siden udgav ”GLIMT fra et afvekslende og langt liv“, bemærker han om sin kone Carla: ”Det endte med, at vi blev virkelig gode venner og blev enige om, at det skulle være os to … Det har vist sig gennem de mange år, at det var lykken for mig.“ I DET FØLGENDE får læserne lov til at lære denne Carla lidt bedre at kende, idet vi har fået lov til at gengive nogle af de tanker, som Carla betroede børn, svigerbørn og børnebørn gennem 101 tæt beskrevne sider med sirlig håndskrift. Carla blev ikke sparet for modgang, men hun bevarede gennem alt sit selvværd. Tilbage står erindringen om et autentisk liv.

JEG BLEV FØDT den 17. maj 1917 og døbt i Køge

Foto: fra familiealbummet

Adventnyt nr. 2 april 2022

TEKST Carla Schantz – udvalgt af Walder Hartmann

kirke den 19. august, hvor jeg fik navnene Carla Ulrikke Karen Nestved. Min mor var Caroline Mørk (1881-1938). Min far har jeg aldrig kendt, da jeg blev født 3 måneder efter hans død. Han blev født i Nyboder i København i 1883 og døde 17. februar 1917 efter tre år med tuberkulose og til sidst ramt af den spanske syge. Han tilhørte folkekirken, mens min mor blev opdraget i den katolsk-apostolske tro.

Da min far døde, havde de tre børn: Ejgil på 8, Henny på 6 og Ulla på 3 år. Det var svært at blive enke, og min mor var for stolt til at søge fattig-

hjælp hos kommunen. Heldigvis havde hun lært dameskrædderi hos Illum i København, så nu gik hun i gang med at sy for fremmede.

Min mor var alene i godt to år, så blev hun gift med den mand, der blev vores stedfar. Han hed Andreas Hansen og var fra Vallø. Med ham fik min mor to sønner, Børge og Anker.

Jeg blev født med et svagt helbred, og da jeg var 6 år gammel, blev jeg sendt til Kystsanatoriet i Faxe Ladeplads, men det er et mørkt kapitel i min barndom. Plejemoderen var altid efter mig. Vi var 33 piger, der alle sov i en stor sovesal. Om dagen legede vi nede ved stranden, men da plejemor en dag opdagede, at jeg havde fået sand i hovedbunden og også i mine dårlige øjne, fik jeg en ble på hovedet, så alle kunne se, hvor slem jeg var. Som straf skulle jeg holde sengen en hel uge uden noget at underholde mig med.

Jeg var på sanatoriet fire gange mellem mit 6. og 12. år. En af gangene udbrød der difteritis, og jeg blev ført til Faxe Sygehus. Når min mor kom på besøg, måtte hun nøjes med at se mig gennem et vindue, men det fortalte mig, at nogen holdt af mig.

[36]

Seniorsiderne

Min ungdomstid Efter hjemkomsten fra sanatoriet fik min mor besked på, at jeg kun måtte gå i skole to timer om dagen, og samtidig skulle jeg passe min konfirmandundervisning som forberedelse til min konfirmation i april. Min skolegang blev derfor noget begrænset.

Adventnyt nr. 2 april 2022

Et par år senere kom pastor G.E. Westman til Køge for at holde offentlige møder. Min familie begyndte at gå til disse møder, og den 15. april blev 40 personer døbt i Ebenezerkirken i København, og derefter blev der stiftet en menighed i Køge. Der var mange ting, vi skulle lære at praktisere, men det første jeg gjorde, var at spare sammen til en bibel og en nodesangbog, som jeg har endnu.

Mens pastor Westman var i Køge, søgte han at få min søster Ulla og mig til Skodsborg, men vi endte på Fysisk Kuranstalt i København. Her oplevede jeg min første lykkelige ungdomstid og min første kærlighed.

En ung mand begyndte som kokkeelev i køkkenet på Fysisk Kuranstalt.

Han havde sit hjem i Valby og tog ofte hjem i fritiden. Men en eftermiddag, hvor jeg sad inde i personalets dagligstue og spillede klaver, kom han ind og hilste på mig. Vi talte om ganske almindelige ting. Som tiden gik, kom

han ofte ind i dagligstuen og sludrede med mig. En torsdag aften, hvor jeg havde været i bad, bankede det på min dør. Det var ham, der stod udenfor. Han spurgte, om jeg ville med ud en tur. Jeg måtte stoppe mit våde hår med papillotter ind under huen, og da det var i november måned, kunne det jo godt være lidt koldt. Det blev ikke nogen lang tur, for porten ind til klinikkens gård blev lukket kl. 22. Da vi kom hjem, sad vi på hans værelse og talte sammen til kl. 3. Tiden var fløjet af sted. Da jeg ville gå, sagde han: ”Du siger vel pænt godnat.“ Fra da af var vi virkelig gode venner og forelskede i hinanden.

[Det næste års tid varede denne forelskelse, men da en tur til Norge var planlagt, modtog hun pludselig et brev fra den unge mand, der var kommet på andre tanker. Det var hårdt for Carla, men hun skulle jo videre.]

Skodsborg og Hans Jørgen Den 1. oktober 1936 begyndte jeg som elev på Skodsborg, og det var med stor spænding. Men alt gik godt fra begyndelsen. Vi var et hold på ti, en mand og ni piger af fem forskellige nationaliteter. Jeg trivedes fra første dag trods stadig lidt hjertesorg. Men jeg var overbevist om, at hvis det var Guds vilje, skulle jeg nok møde den rette på et tidspunkt. Året efter skulle vores hold overrække blomster til afgangsklassen. Jeg blev sammen med tre andre udvalgt til at købe blomster i gartneriets blomsterbutik. Her blev vi mødt af en meget genert ung mand. Han var lige tiltrådt som gartner, så vi kendte ham ikke, men der var noget ved hans blik og pæne øjne, som gjorde indtryk på mig.

Jeg måtte indrømme over for mig selv, at jeg havde tabt mit hjerte til ham.

Juleaften blev der holdt julekoncert i gymnastiksalen for både gæster og personale. Jeg var medlem af sangkoret og fik blandt tilhørerne øje på Hans Jørgen. Jeg syntes, at jeg mødte hans blik, hver gang jeg så derned.

I slutningen af januar blev min yngste bror Anker indlagt på medicinsk afdeling med meget høj feber.

Jeg besøgte ham hver aften. En aften sad Hans Jørgen der også. Vi fulgtes ad fra afdelingen, og han spurgte, om jeg ikke ville med en tur i drivhuset, hvor han ville vise mig et par store frøer.

Han fulgte mig hjem – det var 5. februar 1940 om aftenen, og siden havde vi nogle dejlige måneder sammen, hvor vi talte meget om fremtiden.

Præstefrue Efter fire år på Vejlefjord fik vi et kald om at komme til Århus for at assistere Thorvald Kristensen. Vi fik en lejlighed i Nørre Alle 30, men skulle dele køkken med Ellinor Brødsgaard, der havde et lille værelse i lejligheden. Jeg var samtidig gravid med mit første barn.

Da det var efter besættelsen, var der stadig mange ting, som var rationeret.

Det var svært at få samlet de forskellige ting til den kommende fødsel.

Hans Jørgen og jeg måtte ligge på papirslagener, indtil jeg var heldig at få at vide, at en bestemt forretning havde fået lagner hjem. Det var en kamp for tilværelsen.

[De følgende år førte familien til Randers, Østervrå, Århus og Herlev.

Yderligere to børn var kommet til, men så gik turen til Norge, hvor Hans

Jørgen skulle være ungdomsleder i Den Vestnordiske Union]

Norge – en station på vejen Det var jo vældig spændende for både Hans Jørgen og familien. Pigerne skulle nu gå i norsk skole. De fik langt til skole – først med bus ind til Oslo og så derfra gå et stykke vej til Iladalen Skole. Hans Jørgen fulgte dem derind den første dag, men så mente han, at de kunne klare det selv.

De klarede sig strålende i skolen og talte ret hurtigt norsk. De fik lært at stå på ski, og også dette var de gode til.

En søndag skulle de med skolen op til Frognersæteren. Hans Jørgen var som sædvanlig ude at rejse, så vi stod tidligt op, og efter morgenmaden skulle pigerne så gå over til Agnes Lohne for at følges med hende og sønnen Reidar. Jeg så ud ad køkkenvinduet, da de gik hjemmefra med skiene på ryggen og stavene i hånden. To mørke skikkelser i den disede morgen.

Børnene og jeg var meget alene, idet Hans Jørgen måtte rejse meget for at varetage sit arbejde fra Nordnorge til

Bornholm. Det var ofte svært at være så meget alene, især når det hændte, at et af børnene blev syge.

Videre til England 1959-1962 Alle de tre år, vi var i England, havde vi kun én dags ferie. Den dag tog vi en tur til kysten i det sydlige England.

Om aftenen var vi tilbage i vores egne senge igen.

Vi havde arbejde lige til den sidste dag, og så gik turen hjem til Danmark via Holland.

Hans Jørgen skulle nu være ungdomspræst på Skodsborg Badesanatorium. Vi skulle bo i en lejlighed i Holte, så nu begyndte det at lysne for os.

••• Her hører Carlas notater op. Sandsynligvis, fordi en tiltagende sygdom standsede hendes skriverier, men tilbage står billedet af en bemærkelsesværdig kvinde, der trods modgang – sammen med sin mand – bevarede troen på, at en kærlig og frelsende Gud har planlagt en fuldkommen fremtid for sine skabninger.

Så er det ved at være sidste chance Tilmeldingsfristen til årets seniorstævne på Severin er ved at være ovre.

Du kan nå det endnu ved straks at indbetale depositum kr. 500 til foreningens konto: reg.nr. 1551 – 0006902154. Se annoncen i Adventnyt nr. 1.

Nærmere oplysninger hos Elsebeth Jalving, tlf. 30627999.

Det sker: 18.-24. april: Tur til Blomstrende Holland med Nilles rejser 25.-29. maj:

Adventistkirkens årsmøde på Himmerlandsgården,

herunder Seniorforeningens generalforsamling (se side 42)

26.-31. juli:

Skandinavisk Seniorstævne på Kursuscenter Severin, Middelfart

Adventnyt nr. 2 april 2022

[De næste tre år førte de nyforlovede rundt i landet. Nu og da sammen, ind imellem adskilte, men stadig med kurs mod 8. april 1943, hvor de indgik ægteskab og endte på Vejlefjord]

[37]

Seniorsiderne

[38]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn“ Runde fødselsdage Maj Ane Marie Haulrich, Agerskov, 100 år 22/5 Karen Marie Pedersen, Roskilde, 95 år 5/5 Karen Pedersen, Silkeborg, 85 år 9/5 Keld Robert Josva Andreasen, Tysværvåg, 80 år 10/5 Kurt Husted, Solrød Strand, 80 år 14/5 Ena Hagen, Roskilde, 80 år 17/5 Ditte Lovmand, Næstved, 80 år 18/5 Inger Breintenkamp, Skovlunde,

Ella

80 år 23/5

Den 12. marts fik Vejlefjord menighed lov til at

Kirsten Ravnkilde, Nærum, 80 år 24/5

takke Gud sammen med Marion og Thomas

Hanne Kirsten Præstiin, Juelsminde,

Boilesen for deres datter, Ella. Storebror Villi var også med på platformen, da vi bad om Guds velsignelse over Ellas liv og om visdom og styrke til forældrene. Må hun altid vide sig elsket af Gud og føle sig tryg i vores menighedsfællesskab.

Anne-May Müller

75 år 7/5 Britta Marianne Bytinsky, Nakskov, 75 år 14/5 Else Schou Jørgensen, 75 år 20/5 Elna Dam Nolsøe, Tórshavn, 70 år 5/5 Lisbeth Pedersen, Hedensted, 70 år 23/5

Juni Inge Lillian Kjeldal, Borup, 80 år 2/6 Jytte Lis Helmenkamp Thuelund, Slagelse, 80 år 17/6 Bent Markussen, Herning, 80 år 23/6 Arne Rolandsen, Haslev, 75 år 2/6 Grethe Nielsen, Daugård, 75 år 12/6 Inger Margrethe Olsen, 75 år 24/6 Erik Frede Jørgensen, Løkken, 70 år 5/6 Bente Rasmussen, Herning, 70 år 9/6 Birgitte Hansen, København, 70 år 9/6 Erik Marcussen, Hornsyld 70 år 13/6

Amalie og Alexander Det var en højtidsaften i Odense Adventistkirke Adventnyt nr. 2 april 2022

fredag aften den 25. februar 2022, hvor Amalie

Ingrid Andersen, Østervrå, 70 år 25/6 Jens Christian Stage, Jerslev J, 70 år 28/6

og Alexander Vinther Zdyb gav deres ja til Jesus Kristus som deres personlige frelser. Vi byder Amalie og Alexander velkommen i menigheden og beder til, at de altid ved Guds hjælp vil være trofaste disciple af deres Herre og frelser Jesus Kristus.

Allan Falk

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@ adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

[39]

7-12 år

Himmerlandsgården 26. juni - 3. juli 2022 Ad ve nt i sts pej der nes

BEDEDAGSLEJR 1 2.-15. m a j 20 2 2 ØST: FAXE VEST: FINDERUP

T i l me l d i n g o g i nfo på sabus .dk

Følg med i SABUS’ aktiviteter på de sociale medier:

WILD WEST 2.0 - mod nye horisonter

Himmerlandsgården

17.-24. juli 2022

INFO OG TILMELDING PÅ

IMPACT Esbjerg

8.-15. juli 2022

Bibelstudier, mission og hygge Taler: Allan Falk Tilmelding på adventist.dk/IMPACT

Open Air Lovsangskoncert

DEN

GåR

NDS

ERLA

HIMM

have fun

Vejlefjordskolen 11. juni kl. 20-22

10 17 JULI

HVIL I DIG SELV

venskaber–fællesskab–sjov/spas–fede workshops lovsang–vilde aktiviteter–ingen sengetider snak til langt ud på aftenen natten

Se mere og tilmeld dig på Lahti, Finland

2-6 august

+ Fællesskab + Nye bekendtskaber fra hele Europa + Åndelig inspiration

aycongress.org

+ En oplevelse for livet

Adventnyt nr. 2 april 2022

HVERDAGENS

[40]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“ Rudolf Andersen

Adventnyt nr. 2 april 2022

Pastor Rudolf Andersen sov ind den 18. december 2021 på Svendborg Sygehus efter kort tids sygdom. Han blev født i Løvel ved Viborg den 28. oktober 1933 og blev således 88 år.

Rudolf var en ener, ment i positiv betydning. Fra den lille skole i Løvel gik det til Viborg Katedralskole, hvor han var blandt de 60, der blev optaget ud af 600 ansøgere, og hvor han bestod som en af de bedste.

Efter prædikantklasserne på Vejlefjord fulgte videreuddannelse på Newbold College, hvor Rudolf erhvervede sin BA med gode karakterer. Herfra blev han, sammen med sin hustru, Nanna, kaldet til Etiopien, hvor han gjorde tjeneste som leder af Adventistkirkens skole i Addis Abeba i perioden 1960-65.

Samtidig underviste han i engelsk. Det lykkedes ham at udvikle et system, som fik mange lovord og blev kopieret af andre skoler. Rudolfs og Nannas to ældste børn blev født derude.

Hjemme igen kom Rudolf til at virke i forskellige distrikter i Vestdanmark.

Efter pensioneringen flyttede Rudolf og Nanna til Sverige, hvor Rudolf blev boende nogle år også efter Nannas død.

Hans sidste tid blev tilbragt hos datteren Lene i Oure. Trods tiltagende svaghed klagede han aldrig. Højst: ”Det er hårdt at blive gammel!“ Rudolf efterlader sig børnene Kim, Ruth, Bent og Lene, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Han blev bisat fra Adventkirken i Nyborg den 5. januar med stor deltagelse af familie og venner.

Under højtideligheden udtalte datteren Lene smukke mindeord om sin far. Ære være Rudolf Andersens minde!

Aage Andersen

Solvej Stahl Carlsen Solvej Stahl Carlsen blev født den 23. januar 1931 i Hamborg, og lærte allerede som barn at stole på Gud, da hendes forældre var troende adventister.

Solvej havde tre søstre og en bror.

Deres barndom og teenageår var belagt med problemer, som vi i dag har svært ved at forstå. De voksede op i Tyskland før og under 2. Verdenskrig og oplevede flere bombninger af Hamborg i 1943, hvor også deres hjem gik tabt. Men de var overbevist om, at Gud reddede dem.

I 1946 kom de til København, da deres danske bedsteforældre havde ansøgt om at få dem hertil.

I vinteren 1947/48 kom Solvej sammen med søsteren Iris til Vejlefjord, og hun blev døbt 16. april 1948. På skolen mødte hun Egon Carlsen fra Østervrå.

De blev gift den 2. oktober 1950 og fik således lov at fejre jernbryllup i 2020 efter 70 års lykkeligt ægteskab.

Solvej var meget praktisk anlagt.

Hun kunne sy i skind og i stof og ligeledes tegne og male både på lærred og på porcelæn. Hun og Egon glædede sig over naturen, og det blev til mange ture specielt ud til Vesterhavet. Hun elskede at synge, hvilket Egon også gjorde, og tit har de glædet menigheden med deres sang.

Den 31. december, lige før det gamle år udrandt, sov Solvej stille ind.

Hun gik til hvile i tillid til, at Jesus vil opvække hende, når Han kommer, og at hun igen skal mødes med sine kære.

John Pedersen

Max Asbjørn Nielsen Max blev født den 10. maj 1930 i Aalborg. Han var næstyngst i en søskendeflok på 10 børn. Da hans far var sømand og ofte ikke var hjemme, var det hans mor Anna, som sørgede for, at hverdagen fungerede for familien. Det var derfor også naturligt, at Max selv rejste ud på havet, hvor han i flere år samlede mange gode historier og minder.

Som voksen fik Max arbejde på Volvo-fabrikken i Sverige, hvor han også mødte sin hustru, Anne Lise. Mens familien boede i Søborg, stiftede de bekendtskab med Korrespondanceskolen. På den tid var det almindeligt, at

der kom nogen hjem til dem og studerede. Max havde altid mange spørgsmål, og Erik Krog gjorde sit bedste for at forklare, hvad der stod i Bibelen. Efter at have læst Bibelen var det naturligt for Max og Anne Lise at tilslutte sig Adventistkirken i 1968. Mange kender Max og Anne Lise fra deres arbejde som pedelpar på Svanevej, hvor de passede godt på både skole og kirke. De kom i forbindelse med mange mennesker, var altid utrolig hjælpsomme og tog fat med godt humør.

I deres alderdom boede Max og Anne Lise i Faxe, hvor de havde hus tæt på kirken. Men da kræfterne slap op, var det godt at kunne flytte ind på Søndervang.

Max sov stille ind den 24. januar 2022. Nu hviler han indtil opstandelsen. Han efterlader sig sin hustru, Anne Lise, børn og børnebørn.

Fred være med Max’ minde.

Jan-Gunnar Wold

Kirsten Krogholm Bernstein Kirsten Krogholm Bernstein blev født den 1. februar 1932. Kirsten fik et langt liv, og hun sov stille ind i troen på opstandelsen den 31. januar 2022 – én dag inden sin 90-års fødselsdag.

Hun blev født på Amager i København, og hun var det tredje barn ud af fire. Desværre døde to af hendes søskende i en tidlig alder, og Kirsten havde kun sin ene søster tilbage igennem livet.

Hun lærte tidligt at elske sang og musik. Hendes dygtighed som pianist kom hun også til at dele med sin elskede mand John, som hun mødte kun 17 år gammel. De to kom til at dele mange år sammen med dejlige rejser i Europa og især via musikken. Kirsten var også organist i en årrække. John og Kirsten fik 5 børn, og på et tidspunkt flyttede familien ud på Hybenvej i Næstved.

På et tidspunkt fik hun interesse i nogle livsstilkurser i Faxe, hvor Arne og Bibi Sandbeck arbejdede som præ-

I 1966 kom hun hjem og blev distriktsjordmoder i Nordjylland.

Anna var en dame med sine meningers mod og var rede til at hjælpe og kæmpe for de svage i samfundet. Hun følte i sit kristenliv, at hun skulle gå i Jesu fodspor og hjælpe, hvor der var hjælp behov.

Nu hviler hun indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store Opstandelses dag.

Vi lyser fred over Anna Kathrine Jensens minde.

John Pedersen

Anna Kathrine Jensen

Sabbatten den 19. februar sov Irma Andersen stille ind i troen på sin frelser.

Hun blev født den 2. maj 1936 i Norge.

Lige fra fødslen var hun præget af adventismen. Da Onsrud missionsskole lukkede, kom Irma sammen med andre unge norske adventister til Vejlefjord og mødtes med den danske adventungdom. Irma blev i Danmark, for hun mødte en ung bornholmer, Aage, som hun giftede sig med i august 1957.

Aage blev prædikant, og Irma var en klippefast støtte for Aage gennem livet.

Hendes smil, varme og gæstfrihed samt hendes sang og musik var med til at gøre, at deres hjem var et hyggeligt sted at komme. De blev beriget med tre børn – Kim, Majbritt og Torben, og siden med svigerbørn, børnebørn og oldebørn.

Irma var taknemmelig og gav meget af sig selv – gerne lidt mere.

Da de flyttede til Odense, arbejdede hun på Dansk Bogforlag med typoteknik, indtil forlaget sluttede i Odense.

I sine yngre dage gik hun på Oslo Musikkonservatorium. Den drøm tog hun op igen og gennemførte en organistuddannelse. Som organist arbejdede hun i knap 10 år ved Hjallese kirke. Også Adventistkirken nød godt af hendes kor og musik.

Desværre blev Irma ikke forskånet for sygdom og skavanker, som hun led en del af over de senere år. Noget af det

Onsdag den 2. februar sov Anna Kathrine Jensen stille ind. Hun blev født den 25. marts 1923 og blev næsten 99 år. Barndommen tog sin begyndelse på Øster Hassing kær, men Dronninglund blev omdrejningspunktet.

Da skoletiden var overstået, kom Anna i 1938 til Frederikshavn for at arbejde som stuepige på Frydenstrand Badesanatorium. I efteråret 1940 beslaglagde tyskerne dele af sanatoriet til lazaret. Anna rejste derfor til Randers og var altmuligpige hos Houmanns på Randers Lysbadeanstalt.

Hun uddannede sig til sygeplejerske på Amtssygehuset i Dronninglund og senere som operationssygeplejerske på Frederikshavn Sygehus. En tid var hun på White Memorial Hospital i England og blev autoriseret som engelsk sygeplejerske.

Derefter var hun 3 år på Vejlefjord Højskole som bestyrerinde. Her fik hun kaldet om at rejse til Vestetiopien til Gimbie hospitalet godt 400 km fra Addis Abeba. Hendes altoverskyggende mål var at tjene Gud og mennesket.

I tiden mellem de to udsendelser til Etiopien videreuddannede Anna sig til jordemoder. I anden periode i Etiopien var hun leder af sygeplejeskolen og forstander for Zauditi Memorial Hospital, Addis Abeba.

Ruth Irma Johanne Andersen

sidste, som lå hende på sinde, var at være i Herrens hænder. Nu hviler hun indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store opstandelses dag.

Vi lyser fred over Irma Andersens minde.

John Pedersen

Ejvind Kjøller Ejvind Kjøller, Randers menighed, sov stille ind søndag den 20. februar i forventningen om Jesu genkomst. Ejvind blev født den 28. december 1928 hos Agnes og Emil Kjøller i Klemensker sogn, Bornholm. Han voksede op i et adventisthjem og havde barndom og ungdom på Skovly. Om familien kan det siges, at farfar Martin Kjøller var det første medlem af adventistmenigheden på Bornholm. Ejvind selv valgte den samme tro og livsstil og blev døbt af JPU Jensen den 3. juni 1944.

Som ung kom han til Vejlefjord, hvor han afsluttede præliminæreksamen.

Han tog hjem og blev landmand og gift med Clara Fejersen. Efter Claras død i 1962 forlod han Bornholm og var igen på Vejlefjord i missionsklasserne i to år, hvorefter han uddannede sig til lærer.

En sommer mødte han på Vejlefjord Herma, og efter en tids bekendtskab blev de gift. Desværre mistede han hende for knap 15 år siden.

I foråret 2013 flyttede han til Solbakken og var et aktivt medlem af Randers menighed. Han var munter, og han videregav villigt af sin livsvisdom. Han fortalte os om at være i det rette forhold til Gud, og om hvad Jesus har gjort for os. Denne tillid til Jesus og hans offer ledte Ejvinds liv, og han så fremad til den dag, da Kristus sammen med de frelste drager ind gennem Perleporten.

Ejvinds bøn var: ”At leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre Herren, at jeg kan vidne om alle hans gerninger.“ Ære være Ejvinds minde John Pedersen

Adventnyt nr. 2 april 2022

stepar. Det blev til både et venskab og mange timer med bibellæsning, og Kirsten besluttede sig for at blive døbt. I adventistmenigheden fandt hun et fundament og fællesskab, der varede livet ud. Helt til det sidste spurgte hun ind til andre og var taknemmelig, når menigheden i Næstved viste stor omtanke for hende. Når Kirsten udtrykte sig, var det altid med velvalgte ord og en positiv indstilling over for andre.

Nu hviler Kirsten, til vi mødes igen i opstandelsen.

Fred være med hendes minde.

Jan-Gunnar Wold

[41]

”... og så skal vi altid være sammen med Herren ...“

[42] Adventnyt nr. 2 april 2022

Jørgen Jørgensen Jørgen Jørgensen fra Silkeborg menighed døde i sit hjem på Solbakken i Randers den 23. februar 2022.

Jørgen Jørgensen blev født på Næstvedegnen den 18. april 1935. Allerede i skoleårene mødte han sin kommende kone, Erna. De blev gift og fik sammen 3 piger, Lis, Lene og Stine.

Jørgen arbejdede i et glarmesterfirma i Næstved, og hans arbejde var hovedsagelig knyttet til Næstved sygehus.

Jørgen og Erna mødte adventisterne gennem en række studiemøder og siden via menigheden i Næstved. Da plejecentret Søndervang i Faxe blev åbnet, flyttede de til Faxe, og Jørgen blev ansat som pedel og Erna i plejen.

Troen på Gud og håbet om gensyn havde en stor plads i Jørgens liv, og hans arbejde på Søndervang og hans hjælp i menigheden har efterladt et stærkt minde om villighed til altid at være i tjeneste for andre.

I hjemmet var Jørgen også den hjælpsomme far, som gerne kørte døtrene til og fra spejder og andre aktiviteter.

Da Jørgen sluttede som pedel i Faxe, flyttede han og Erna til Kjellerup ved Silkeborg, hvor de gennem ca. 20 år trivedes i menighedens fællesskab her.

De seneste år blev livet svært på grund af en demenssygdom, og han fik behov for en plejebolig på Solbakken.

En fyldt kirke i Silkeborg tog den 7. marts afsked med Jørgen på en smuk forårsdag, der mindede os alle om livet, der bryder frem igen. Og vi takkede for håbet. Æret være Jørgens minde Carl-David Andreasen

GENERALFORSAMLING FOR HAPPYHAND Himmerlandsgården · 26. maj 2022 kl. 21.15 1.

Valg af dirigent og referent

2.

Bestyrelsens beretning

3.

Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab med revisorerklæring

4.

Indkomne forslag

5.

Valg af bestyrelsesmedlemmer

6.

Valg af revisor

7.

Evt.

Forslag til dagsorden fremsendes senest 24. april til lise.westing@gmail.com Vel mødt!

Lise Westing, formand 4019 2782

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Din seniorforening afholder generalforsamling på Himmerlandsgården under årsmødet.

Ud over formandens og kassererens rapporter skal vi se på et forslag om nye vedtægter.

Ved generalforsamlingen på Severin i november fremlagde bestyrelsen et forslag til nye vedtægter, der blev sendt tilbage til videre behandling. Kom og lad os høre din mening om vores fremtid. Vi hører også gerne ikke-medlemmers holdninger.

Vel mødt!

Lehnart Falk, formand

TRO · KÆRLIGHED · RUMMELIGHED · NÆRVÆR

[43]

Kollekt 28. maj

Årsmødegaven Tekst: Kristinn Odinsson / Foto: iStockphoto.com

ÅRSMØDEGAVEN I ÅR går til integrationsarbejde for flygtninge og indvandrere. Vi oplever, at flere og flere udlændinge kommer i vores kirker, og vi har brug for at kunne tilbyde dem bl.a. materiale på deres eget sprog, men også nogle gange hjælp til praktiske ting. Vi forventer også, grundet situationen i verden i dag, at der vil komme endnu flere de næste måneder og år. Giv en god gave til årsmødegudstjenesten.

K ALENDER 19. april Deadline for materiale til Adventnyt nr. 3 23. april 18/30 Ungdomsdag, Nærum 24. april SABUS repræsentantskab 24. og 25. april Unionsbestyrelsen mødes 8.-9. maj Forlejr til arbejdsdage på Himmerlandsgården 12.-15. maj Bededagslejr spejderne, Faxe og Finderup 22.-25. maj Arbejdsdage på Himmerlandsgården 23. maj Adventnyt nr. 3 udkommer

Kollekt 4. juni

K-skolen/Inspirate Tekst: Henrik Jørgensen, daglig leder af K-skolen (Inspirate)

BIBELBREVSKOLEN, KORRESPONDANCESKOLEN, K-SKOLEN – og nu Inspirate.

Kært barn har mange navne. Men lige meget hvad navnet har været, så er hensigten den samme: på en enkel og let tilgængelig måde at formidle den bibelske fortælling om Gud. I 2022 vil vi lancere K-skolens nye kursusportal Inspirate.dk. I et tæt samarbejde med webkirke.dk ønsker vi at give den danske befolkning en endnu bedre anledning til at udforske troens mulighed, opmuntre til håb og inspirere til livet i Guds rige. Gennem e-kurser, podcasts, webinars og traditionelle brevkurser vil vi henvende os til dem, der søger inspiration til at se tilværelsens store linjer gennem Bibelens linse. At inspirere betyder at ånde liv i noget, at få noget til at spire og vokse. Det er kernen i det, vi gør, om det så hedder K-skolen eller Inspirate.dk.

25.-29. maj Årsmøde, Himmerlandsgården 11. juni Open Air Lovsangskoncert, Vejlefjordskolen 13. juni Deadline for materiale til Adventnyt nr. 4 26. juni - 3. juli SommerCamp 7-12 år, Himmerlandsgården 8.-15. juli IMPACT, Esbjerg 10.-17. juli Spejderlejr, Himmerlandsgården 25. juli Adventnyt nr. 4 udkommer 26.-31. juli Seniorstævne, Middelfart

K-skolens/Inspirates arbejde er afhængigt af kirkens finansielle støtte og frivillige gaver. Vi ønsker derfor at sige så inderligt tak for den gave, du giver den 4. juni.

Hold dig opdateret på adventist.dk/kalender og sabus.dk/aktiviteter Download Adventistkirkens kalender 2022 på adventist.dk

Adventnyt nr. 2 april 2022

2.-6. august Ungdomskongres, Finland

Bagsideklummen april 2022

DISSE LINJER SKRIVES fra Slovenien, hvor jeg sidder til

møder med ADRA-ledere og unionsformænd for begge Adventistkirkens europæiske divisioner. Møderne handler om at styrke samarbejdet mellem kirken og ADRA. I skrivende stund er vi 10 dage inde i Ukrainekrigen, og derfor giver disse møder rigtig meget mening. ADRA er kirkens forlængede arm, dog uden at være missionerende. Men det rejser jo spørgsmålet om, hvad det vil sige at være ”missionerende“.

”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.“

Hvad er vi kaldet til?

Først og fremmest er vi kaldet til at være efterfølgere af Jesus, og hvis vi skal afspejle det liv, Jesus levede, må vi kopiere den måde, han var sammen med mennesker på. Han underviste, trænede og oplærte tolv disciple, men brugte meget af sin tid på at virkeliggøre Guds ord i handling.

De jødiske ledere kom med indviklede teologiske spørgsmål og dilemmaer, men Jesus rejste den svage, den udstødte, den foragtede og fremmede, legitimerede deres person og gav dem en plads i samfundet.

Det har været meget opmuntrende at se al jeres støtte til ukrainske flygtninge, ikke kun økonomisk, men også medlemmer, der åbner deres hjem og inviterer ”de fremmede“ ind.

Se, det er, hvad vi er kaldet til.

Når vi så får andre menneskers respekt og opmærksomhed, så kommer spørgsmålene helt naturligt om, hvad der motiverer os, og samtalen om Jesus kommer pludselig i en kontekst, hvor der er lydhørhed for vores tro. ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig“ (Matt 25,40).

Tekst: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

ADRA·NYT Flere børn i skole i Sydsudan Fra 2019 til 2021 har ADRA støttet eleverne på 11 skoler i det nordlige Sydsudan. Programmet var støttet af Danida, og resultatet er ikke til at tage fejl af.

Langt flere børn og især piger er kommet på skolebænken, hvilket er afgørende for deres videre fremtid.

Vejen til at opbygge modstandskraft blandt Sydsudans fattige befolkning i de nordlige, konfliktramte områder, er at få børnene på skolebænken. Når befolkninger bliver uddannet, stiger chancerne for, at de kan løfte sig selv ud af fattigdom. Det har været ADRA Danmarks tilgang i Upper Nile-regionen, og indsatsen har båret frugt.

I løbet af projektperioden er det lykkedes ADRA og lokalsamfundet i Maiwut-området at få 84 procent flere drenge og piger i skole: For første gang for nogle store børns vedkommende og i andres tilfælde efter en længere pause. Fattigdom, sociale normer og voldelige kampe mellem politiske grupper i området har været medvirkende årsag til mange elevers lange fravær.

Bæredygtige resultater ”Med projektet er det i høj grad lykkedes ADRA at engagere forældre og lokal-

befolkningen generelt i børnenes uddannelse. Især mange mødre har knoklet på for at få alle børn og særligt piger i skole.

Dedikerede forældre har overbevist andre forældre om vigtigheden af uddannelse, hvilket er helt afgørende for, at de gode takter fortsætter, selvom ADRA-projektet slutter.“ Sådan siger ADRA Danmarks evalueringsrådgiver Karen Ansbæk.

Stigning i piger på skolebænken I alle ADRA Danmarks programmer er der særligt fokus på at beskytte pigers og kvinders rettigheder samt at fremme deres muligheder for at skabe sig bedre og mere bæredygtige levevilkår. Forøgelsen af piger på skolebænken i de ADRA-støttede skoler i Maiwut lyder gennemsnitligt på en fordobling – fra 1099 til 2147 – inden for tre år.

ADRA Danmark fortsætter i Sydsudan med et nyt Danidastøttet program de næste fire år frem. Fokus vil stadig være på piger og kvinder, men med en anden vinkel end uddannelse.

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

Mad, medicin og tøj for ADRA-penge Før 60-årige Sarah fik kontanter af ADRA, risikerede hun overfald i sit forsøg på at skaffe penge til mad uden for flygtningelejren i Sudan.

Kontanter gennem 4 måneder til særligt udvalgte, sårbare familier, er en del af den støtte, som ADRA giver sydsudanesiske flygtninge. Familierne bor i lejre i ’White Nile State’, Sudan.

Pengene skal dække familiernes mest presserende behov for mad og medicin og gerne børns skolegang.

Sarah på 60 år er et af de familieoverhoveder, der har modtaget kontanter fra ADRA. Hun bor med sin søn og hans familie.

Sønnen forsørger også Sarahs søsters børn, så husstanden rummer 9 personer. ”Før vi modtog økonomisk støtte fra ADRA, var situationen ret alvorlig. Når vi manglede mad eller medicin, blev jeg nødt til at skabe indtægt ved at gå ud af lejren for at samle brænde til videresalg. Ofte blev jeg slået af mennesker fra det omkringliggende værtssamfund, som derefter tog brændet ud af min favn og bad mig forsvinde.

Sommetider var vi nødt til at vade over floden i stærk strøm for at samle brænde fra områder, hvor ingen gjorde krav på det.

I december modtog jeg første gang 37.000 SDG (ca. 560 kr.) fra ADRA, hvilket virkelig hjalp min familie. Vi har kunnet købe den mad, vi skulle bruge, samt medicin og tøj til børnene.“ Sådan lyder Sarahs egen beretning. ”I ADRA vil vi hellere give kontanter end levere maden i nødhjælpspakker. På den måde får værtssamfundene glæde af flygtningenes gang på de lokale markeder, og familierne får mulighed for selv at vurdere, hvad husstanden mangler allermest for at kunne klare sig,“ forklarer humanitær koordinator Pia Jensen.

Projektet er støttet af EU.

Tredjehøjeste indsamlingsresultat nogensinde Da DR-showet ’Danmarks Indsamling’ sendte live på TV fra Esbjerg, var to af vores medarbejdere med i kulissen. Blandt andet skulle de monitorere kommentarspor på sociale medier, og det var en fornøjelig oplevelse for dem at hjælpe til i afviklingen af så stort et show. Årsagen til deres medvirken var, at ADRA Danmark for første gang siden 2017 igen var blandt de 12 største danske hjælpeorganisationer.

På grund af denne status, modtager vi i omegnen af 2,2 millioner kroner fra indsamlingen, som vi vil bruge til et projekt, der rækker ud til skolesøgende børn i Vestdarfur.

Indsamlingsresultatet på 103 mio. kroner blev det tredjebedste i Danmarks Indsamlings 15-årige historie.

Modtag ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail Tilmeld dig ADRA’s elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk

Støt en spare-lånegruppe Om lidt er det påske, og så får vores trofaste givere mulighed for at støtte kvinder i at skabe et levebrød og forsørge deres børn.

ADRA Danmark arbejder på at sikre bæredygtige levevilkår i de lande, hvor vi arbejder. En af metoderne hertil er at oprette spare-lånegrupper efter filosofien ’hjælp til selvhjælp’.

En spare-lånegruppe kan sammenlignes med en ultralokal andelssparekasse, som bestyres af medlemmerne selv. Formålet med sparelånegrupper er at skabe adgang til enkle opsparings- og lånemuligheder for fattige mennesker, der normalt ikke har mulighed for at optage lån i almindelige banker.

Gruppen består typisk af 15-25 medlemmer, som regelmæssigt mødes for at spare op sammen. Når der er tilstrækkeligt mange midler i pengekassen, kan medlemmerne anmode gruppen om et lån fra den fælles opsparede pulje. Mens de alle sidder sammen, fører sekretæren nøje regnskab. Systemet for regnskabsførelse er enkelt og letforståeligt. På den måde kan mennesker med begrænsede læsefærdigheder også være med.

Sudan, Etiopien, Tanzania og Uganda. Kun for kvinder! De holdes nemlig ofte uden for indflydelse i samfundet, men deres aktive deltagelse i spare-lånegrupperne og deres succes med at tjene penge, giver dem status. Ikke mindst fordi de nu spiller en aktiv rolle i forsørgelsen af deres familier.

Resultatet kan være økonomisk uafhængighed for den enkelte kvinde samt tilstrækkelig ernæring og uddannelse til børnene. Når et øget antal familier står stærkere økonomisk, påvirker det omgivelserne og kan være medvirkende til et rigere lokalsamfund.

Sådan kan du støtte Medlemmerne investerer typisk i handelsvarer, som de køber på markeder langt væk og sælger med fortjeneste i egen landsby. Eller i husdyr som høns og geder, der producerer fødevarer og kan avles på til videresalg. Indtjeningen bruger de gerne på deres børns skolegang eller til at købe mad i tørketider, når der ikke er nok fødevarer af egen avl.

Styrker kvinders og børns liv ADRA organiserer dannelsen af disse grupper gennem vores programmer i Sydsudan,

ADRA støtter grupperne med blandt andet metalbokse og nøgler, bankbøger, undervisning samt løbende vejledning i at drive en spare-lånegruppe. Når gruppen bliver selvkørende, er ADRA’s arbejde med den slut.

Med en donation kan du være med til at oprette en spare-lånegruppe. Alle beløb er passende. Betal via Mobilepay 123 842 eller kontonr. 9570 0008688222. Mærk donationen ’VSLA‘. Ønsker du at støtte som virksomhed, kontakt da fundraiser Maria Bøg på marbog@adra.dk eller ring på 45 58 77 00.

Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe

ADRA i aktion for Ukrainerne Da krigen i Ukraine startede, affødte det nogle hektiske dage i ADRA Danmark. ADRA-kontorerne i Europa gik i aktion for at hjælpe ukrainerne, og donorerne var gavmilde.

Ikke mindst vores egne trofaste danske støtter, der nåede op på at donere 100.000 kr., inden første uge var omme.

Det er fortsat muligt at støtte krigens ofre: Bed for fred og giv en gave på Mobilepay 582200 eller via vores hjemmeside: www.adra.dk/katastrofe

Ukrainske børn på flugt bliver her mødt af ADRA-medarbejdere.

Vil du være medlem?

I de første dage holdt Europas ADRA-kontorer flere møder for at kunne koordinere indsatsen bedst muligt. Først gjaldt det om at finde ud af, hvad ukrainerne havde størst behov for af nødhjælp.

Den information stod ADRA Ukraine for, og under et af de virtuelle møder med kontoret dernede i hovedstaden hørte vores egen programchef Helene Ellemann-Jensen tydeligt, hvordan bomberne faldt i Kyiv.

Nødhjælpsarbejde kan være en svær størrelse, når situationen i det ramte land hele tiden ændrer sig. Således også i Ukraine.

Vandforsyninger blev ramt, butikker stod tomme for madvarer, og vinterkulden gjorde det yderligere svært for de ukrainere, der flygtede i de første dage.

Erfaringen i den første tid var, at ukrainerne allermest havde brug for kontanter og psykologhjælp. Hvordan situationen bliver efter ADRA-NYTs deadline, kan vi kun gisne om.

Som medlem af ADRA er du med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk nødhjælpsorganisation og dermed, at vi har mulighed for at søge midler fra blandt andre Danida.

Ved at tilmelde dig betalingsservice her: www.adra.dk/medlem sparer vi tid og penge på administrationen og kan i stedet koncentrere os om dem, vi hjælper.

Din opbakning og støtte er med til at give udsatte mennesker i Afrika og Mellemøsten et værdigt liv og en lysere fremtid. På forhånd mange tak!

Et af vores medlemmer siger sådan: ”Jeg har erfaret, at ADRA gør et fantastisk arbejde for at hjælpe mennesker gennem krig og forfølgelse. Jeg vil gerne støtte familier, der mister deres hjem efter at være flygtet, og børn, der mangler skolegang og ikke altid får mad. Alt sammen helt basale ting her i DK! Det vil jeg give dem, så de kan få en tålelig tilværelse.

Derfor er jeg medlem af ADRA!“ – Bente Kristensen, Dragør

Bliv fast støtte af ADRA Danmark Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet