Adventnyt nr. 5, oktober 2022

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

nr.

oktober

Syvende Dags Adventistkirken

Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Bank: 0890 0001069302

MobilePay: 45 084

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Formand

Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Økonomichef

Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Afdelinger

Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole)

Peter Larsen, tlf. 4087 6799 (Kommunikation)

Jan-Gunnar Wold, 4092 1032 (Webkirke, Webmaster)

Holger Daugaard, tlf. 2532 6053 (Skole)

Bjørn Krøll, tlf. 6094 4929 (Adventistkirkens hjælpearbejde, AHA)

Adventnyt nr. 5 oktober 2022

INDHOLD

03 Leder

04 Rundt omkring

08 Unionens sider: Hvor er vores stemme?

10 Menigheden – det er dig!

12 Du mangler, hvis du ikke er der

14 Kirkens fundament

16 Trykker du på avocadoen, før du køber den?

19 Hvad skal vi bruge menigheden til?

20 Hjælpeaktion på Færøerne

ADRAnyt: Tag-ud-sider

23 10 år i København –HappyHand Adventistkirkens genbrug

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken

Dansk Bogforlag

Tlf. 4558 7792

Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk

Foreningen for Danske

Adventistseniorer

Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk

HappyHand Adventistkirkens genbrug

Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com

HASDA

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk

Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården

Tlf. 9858 1121

Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

Korrespondanceskolen

Tlf. 4558 7770

Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk

Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark

Tlf. 4558 7700

Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk

Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702

Plejecenter Solbakken

Tlf. 8911 1300

Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk

Leder: Claus Mester Christensen

Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600

Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Vejlefjordskolen

Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773.

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økono miske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efter ladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773 , hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

24 Nærum Privatskole

26 Vejlefjordskolen

28 SABUS

SommerCamp 7-12 år TeenCamp Spejderlejr Ungdomskongres i Finland

32 Seniorsiderne

Er du gammel nok til at være senior? Sigve, Severin og seniorer

36 Lykønskninger

38 Arrangementer og annoncer

40 Mindeord

43 Kollekt og kalender

44 Bagsideklummen: Sabbatsfrihed og religionsfrihed

Forside: Jonas Jørgensen fra Herning menighed har fanget dette billede af Alphonsine og Amaya på sommerens IMPACT i Esbjerg. De godt 90 deltagere havde en god uge sammen med fællesskab, møder og mission –bl.a. musikaften og livsstils-expo på torvet i Esbjerg.

Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Menigheden og dig

SOM KRISTEN OG adventist er vi medlemmer af en menighed. Hvorfor er vi det? Kan vi ikke bare sidde derhjemme og dyrke vores tro hver især? Det var jo det, vi gjorde under coronanedluknin gerne, og nogle kan måske være fristet til at fort sætte den praksis, selv om samfundet nu igen er blevet lukket op.

Når vi læser om den første kristne kirke, som blev etableret med apostlene som igangsættere, så va rede det ikke længe, før man fornemmer, at der dannedes menigheder. Og da Paulus drog ud på sine missionsrejser, besøgte han en lang række menigheder, der var blevet stiftet allerede inden hans besøg. At danne menigheder er altså noget, som de allerførste kristne indså betydningen af. Det var vigtigt for dem at kunne mødes og dele glæder og sorger i et fællesskab, hvor Kristus var i centrum.

Det samme gælder for os i dag. Vi har brug for at opmuntre hinanden, lovsynge og tilbede i fællesskab.

Det kan være svært at være kristen i en sekulær verden, hvor man måske er den eneste troende. Det kan også være svært at være kristen alene derhjemme. Derfor er det godt at mødes om sab batten eller på andre tidspunkter med ligesinde de, som kan styrke hinanden og bekræfte hinan den i troen.

Menigheden og betydningen af fællesskabet er et gennemgående tema i flere af artiklerne i dette nummer. Uanset om du allerede ser og værdsæt ter betydningen af det kristne fællesskab eller ej, så håber jeg, at disse artikler vil inspirere dig. Og husk så, at menigheden – det er dig!

Adventnyt

Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk

Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann

Tryk

PR Offset, Fredericia

Bedeugen 5.-12. november

Den årlige bedeuge nærmer sig, og der er som sædvanlig udarbejdet bedeuge læsninger til brug for menighederne. Hæfter med læsninger bliver sendt ud til alle menigheder, så husk at få et eksemplar med hjem, når bedeugen nærmer sig. Du kan også finde læsningerne på adventist.dk

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Oplag: 1.900 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt

Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 6 2022 , udkommer 5. december Deadline for materiale: 31. oktober 2022

Nr. 1 2023 , udkommer februar Deadline for materiale: Primo januar 2023

Congolesere kommer til Bornholm

DET VAR EN herlig sabbat på Bornholm. Dem er der uden tvivl mange af, men denne var speciel. Der var fæl lesmøde i Nexø for de nye congoles iske adventistvenner, der var kommet til Bornholm inden for de sidste 3-4 måneder. Skønne mennesker, der har levet i flygtningelejre i Rwanda, men nu er ved opbygge en ny tilværelse i Danmark. Mødre med deres større og mindre børn med bopæl i Åkirkeby og Nexø. Den lille menighed i Tejn har gjort deres bedste for at møde deres behov og køre dem til kirke i Tejn, men det er ikke let at transportere 17 og nu pludselig 22 mennesker og arrangere et menings fyldt møde i kirken, når størstedelen af flokken kun forstår kinyarwanda.

Sabbatten den 16. juli var der besøg fra Viborg menighed, hvor Clementine Ingabire, som også er flygtning fra Congo og har boet 12-13 år i Danmark, kunne hjælpe med oversæt telse og fra egen erfaring forklare betydningen af at lære dansk og tage børnene med i kirke, hvis man vil skabe sig en god tilværelse for sin familie i sit nye hjemland. Congo lesere elsker at synge, og der var valgt kendte kristne sange

på kinyarwanda. Og så snart en sang blev foreslået, var der en og anden, som ivrigt begyndte, næsten inden Terje Falk fik slået tonen an på sin guitar. Sven Hagen Jensen havde en kort prædiken, som blev oversat, mens Inger Falk og In gelis Jensen beskæftigede de yngste med papir, opgaver og farvekridt i baggrunden. Sabbatsmødet foregik på det sted i Nexø, hvor de fleste var indkvarteret, og stole og borde blev rykket udenfor i det gode vejr, så der var plads til alle.

Lehnart og Terje Falk har været de ledende kræfter, når det gælder at få de nyankomne til at føle sig velkomne til Bornholm og styrke venskabet til menigheden. En vigtig del af dette eftermiddagsmøde med Clementine som tolk var at få snakket igennem, hvordan man fremover kunne være til størst hjælp og planlægge sammenkomster og kirkegang. Indtil nu har man gjort rigtig meget for at stimulere børne ne og teenagerne, taget dem med ud i naturen og på stran den, leget med dem, og givet disse dejlige mennesker, der aldrig har været ved havet før, en positiv badeoplevelse ved Sydbornholms sandfyldte kyst. De skal også vide, at syven dedags adventist kristne fint kan kombinere det åndelige og sociale og finde glæden hos Jesus såvel som i hinandens gode fællesskab.

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

Fredagssamling på Svanevej Privatskole

Tekst og foto: Holger Daugaard

HVER FREDAG OVER middag samles alle elever og lærere på Svanevej Privatskole i kirken. Her synger de et par sange, får noget information og har en andagt. Den sidste fredag i august havde jeg fornøjelsen at holde andagten, og jeg skal love for, at det var en oplevelse. Især sangene, som eleverne nærmest skrålede med på. Især temasangen ”Der er så me get, der kan trykke“ var populær, og alle sang godt med. Og eleverne var ivrigt med i det, der blev informeret om og også andagten: der var konstant en eller flere, der rakte hånden op for at spørge om noget. Som afslutning på programmet ønsker man hinanden god weekend, og derefter holder de yngste klasser fri.

Det er en god måde for eleverne at have dette frikvarter i kirkerummet, så de lærer at opføre sig pænt der, siger Jakob Callesen, som er skolens leder. Han opfordrer i øvrigt vores

Kagemission!

Tekst og foto: Holger Daugaard

I VEJLEFJORD MENIGHED arbejder vi til stadighed på at skabe et godt forhold mellem den ældre, faste del af menigheden og skolens elever – især de elever, der bor på skolen. Tidli gere kom en stor del af disse elever fra adventisthjem, men sådan er det ikke længere.

Kun omkring en tredjedel af de 70 elever i gymnasiet har adventistbaggrund, og kun ganske få af de 100 efterskole elever gør det. En meget stor del er ikke kirkevante, så derfor er det vigtigt at skabe et godt og hyggeligt miljø for dem, der faktisk vælger at gå i kirke om sabbatten. Det er nemlig ikke længere obligatorisk for eleverne at gå i kirke – de kan vælge kirke eller en anden aktivitet lørdag formiddag. I menighe dens bestyrelse taler vi ofte om, at vores sabbatsgudstjene ster uden tvivl er menighedens største missionsaktivitet –fordi der til stadighed er adskillige unge med ikke-kristen baggrund, der er til stede.

En af de aktiviteter, som menigheden har indført de sene ste par år, er et stort kagebord, som eleverne inviteres med til en af de første sabbatter i skoleåret. Også i år var det en stor succes, og som man kan se på billederne, var udvalget af kager stort og spændende. De allerfleste af de elever, der var på skolen den pågældende weekend, kom over i kirken

kirke til at engagere sig meget mere i de små privatskolers arbejde. Med langt de fleste elever fra ikke-adventistbaggrund er kirkens skoler vigtige missionsmarker, der bør prioriteres.

og forsynede sig, og menig hedens medlem mer fik anledning til at snakke med mange af dem.

Unge samler ind på Færøerne

Tekst: He / Foto: Mic

PÅ BILLEDET SES tre af ADRA’s frivillige, som i august må ned har vandret Færøerne tyndt for at samle penge ind under overskriften ”Et hjem til alle“.

EMMA: ”Hejsa, mit navn er Emma, og jeg er lige blevet student fra Vejlefjordskolen i sommer. Jeg er taget med til Færøerne, fordi jeg altid har drømt om at rejse med ADRA. Her hjælper man til, hvor der virkelig er be hov for det. Det at hjælpe an dre mennesker giver mening for mig. Derudover er det en oplevelse for livet og en mulighed for at lære sig selv bedre at kende.“

REBECCA: "Mit navn er Rebec ca, og jeg er i gang med mit andet sabbatår som frivillig i Adventistkirkens medieafdeling. Jeg er taget med til Færøerne for at få en oplevelse for livet, hjælpe andre mennesker og rykke nogle personlige grænser – at bede andre om penge er for mig meget grænseoverskridende.“

Afgørelse i Højesteret om sabbatshelligholdelse

Tekst: Lasse Bech / Foto: Leif Jørgensen, da.wikipedia.org

HØJESTERET AFSAGDE 7. september 2022 dom i en sag, der berørte en idrætslærer, der var blevet opsagt fra sit arbej de, fordi han som adventist ikke ville møde på arbejde til et åbent hus-arrangement på en lørdag. Læreren havde fået medhold i Ligebehandlingsnævnet, men arbejdsgiveren bragte sagen for domstolene. Højesteret har afgjort, at der var tale om forskelsbehandling på grund af religion, men at det ikke var ulovligt, da det var nødvendigt for skolen, at medarbejderen mødte op. Sagen blev ført af Kammeradvo katen for adventisten, da det var Ligebehandlingsnævnets

Tak til SABUS fra Aalborg

Tekst: Søren Uhrenholt

Hos SABUS i Aalborg samles vi ikke kun om den åndelige føde, men vi har også et stærkt fællesskab om mad. I 10 år har vi mødtes til Onsdagscafé og spist vegetarisk aftens mad sammen på tværs af alle aldersgrupper i menighe den. Denne faste spisning har ofte været springbræt for andre aktiviteter som møder, bibelstudie, brætspilsafte ner og filmfremvisning.

Som start på SABUS Aalborgs bibelstudie om sabbat ten har vi taget inspiration fra onsdagscaféen og er fra i år begyndt at spise morgenmad sammen inden (og nogle gange under) bibelstudiet. Det giver en rigtig hyggelig og uformel stemning, hvor både ugens forløb og dagens stu die kan deles over et rundstykke.

Vi er enormt glade for det fællesskab, som vi har byg get op i Aalborg og sender en stor tak til SABUS Danmark for den økonomiske støtte.

afgørelse, der blev anfægtet.

Udfaldet af sagen bety der for adventister, at de skal være opmærksomme på, hvornår deres arbejdsgi ver kan kræve, at de møder op på deres sabbatsdag, og hvornår en arbejdsgiver er berettiget til at af skedige dem for ikke at ville møde op. En arbejdsgiver skal dog foretage en konkret vurdering af, om det er proportio nalt og nødvendigt at stille et sådant krav om fremmøde. Medarbejderen bør gå i dialog med sin arbejdsgiver om ud fordringen og prøve at finde alternative løsninger.

Adventistkirkens afdeling for religionsfrihed yder gerne vejledning til medlemmer, der kommer i klemme på dette område.

Et historisk øjeblik

Fest over 100-års jubilæum i Adventistkirken i Nyborg

DER VAR EN kørelærer, som sagde, at man jævnligt skal se sig i bakspejlet – men dog alligevel mest fremad, for ellers går det helt galt! Det er da et bil lede, der er til at forstå.

Hvad siger man til hinanden, når man som menighed fejrer 100-års jubilæum? Det var næstformanden i Syvende Dags Adventistkirken i Dan mark, Lasse Bech, som talte om at se sig i bakspejlet, for vi kan ikke forstå os selv, hvis vi ikke kender vores vej hertil. Ja, og den gode Kierkegaard sagde, at livet må leves forlæns, men forstås baglæns.

Og lørdag den 3. september var fæl lesskabet til at tage at føle på i Adven tistkirken. Knap 100 mennesker var samlet, og de havde alle det til fælles, at på et eller andet tidspunkt i deres livs- og familiehistorie havde Nyborg Adventistkirke betydet noget for no gen. Nogle var kommet langvejs fra for at fejre – ja, både fra Qatar, Norge og Sverige – andre fra steder rundt om i Danmark – og så var der jo alle dem,

der har deres gang i kirken til daglig. Også dem, som er kommet som flygtninge fra Burma, hvor Adven tistkirken er blevet en væsentlig del af deres danske fællesskab.

Det med kirke kan noget. Også i 2022, hvor man altså kunne se tilbage til den 3. september 1922 kl. 15, hvor menighedsfællesskabet blev etableret med 17 medlemmer. Og i 1974 blev kirkebygningen indviet – murerme ster Hans Grønbech var bare 26 år gammel, da han var chef på byggeriet. Der var ingen til stede ved jubilæet, som var der i det historiske øjeblik for 100 år siden, da det hele begynd te. Men i USA lever Vera Christensen, (datter af N.P. Nielsen), som bliver 101 år til december, og hun var med den gang.

Men sammen om festen skabte man i fællesskab et nyt historisk øje blik: Fejringen af 100 år. Tænk, at vi skulle få lov at opleve det! For nogle af os er det i mindebogen over store ting i Nyborg, ligesom dengang den sidste Storebæltsfærge sejlede, åbningen af Storebæltsbroen og i sommers oplevel

sen af Tour de France. Fest. Fejring med sang, der fyldte hele kirkerummet, historie for børnene, god mad, mimren over min derne, samtaler med nogen, som man ikke havde set i mange år og hilsener fra troende i andre trosfællesskaber.

Vi er her lige nu, sagde Lasse Bech, som holdt dagens prædiken, og han re fererede til, at også Jesus havde meget fokus på to vigtige orienteringspunk ter i livet: begyndelsen og enden – og ind imellem disse punkter er der af gørende øjeblikke, hvor vi er lige nu, og som kan blive afgørende for vores retning fremadrettet. Måske, sagde han, skal vi ikke bare spørge Gud om, hvad han vil med menigheden, men også, hvad han vil med os i byen. Kan vi hjælpe vores medmennesker?

Så vi ser fremad. Glade for fælles skabet i en menighed, som ser fremad, fyldte med håb og med glæde. Og det er et fællesskab, som hvem som helst er velkommen ind i. Så til vores med borgere i Nyborg by siger vi: Kig en delig forbi! Nok er fællesskabet 100 år gammelt nu, men det kan også noget i dag – kom selv og se!

Tekst: Line Nielsen

Tekst og foto: Thomas Müller er formand for Adventistkirken i Danmark og bestyrelsesformand

i ADRA Danmark.

Adventistkirken har den forret at kunne udpege medlemmer til mange bestyrelser. Nogle pladser bliver uddelegeret til ledelsen, andre til med lemmer. Kirkens formand sidder med i ADRA Danmarks bestyrelse og bærer posten som bestyrelsesformand her.

Hvor er vores

ADRA DANMARK FORSØGER i disse år at styrke samarbejdet mellem religiøse ledere og ADRA’s projekter. Religiøse ledere spiller en stor rolle og har en indflydelsesrig stemme i de lande, ADRA arbejder i. Derfor inviterede ADRA mig med til Tanzania i begyndelsen af september for at have en præsentation ved en workshop, hvor kirkens le dere og afdelingsledere var sammen med ADRA’s personale i Tanzania.

Det blev en yderst frugtbar workshop, hvor kir ken i Tanzania opdagede en række fælles temaer, som ADRA også advokerer for. Bl.a. var der ret hurtigt enighed om følgende emner: pigers ret til at komme i skole, at stoppe vold i hjemmet og små pigers alt for tidlige ægteskaber. Her forsøger ADRA at være en stemme for forandring, hvilket læner sig tæt op ad de prioriteter, kirken også har. I bund og grund handler det om helt basale men neskerettigheder, som kirken kan være med til at italesætte og kæmpe for. Workshoppen handlede lige så meget om at identificere områder, man ikke kan samarbejde om.

Fælles fodslag

Næste skridt for ADRA er nu at følge op med kirken og lægge konkrete planer for, hvordan det skal føl ges op. Det at tale for andres rettigheder har været en del af Adventistkirkens DNA helt fra pionerer nes tid. Ellen White talte varmt om og var ofte ta ler ved kvindemøder, ligesom hun involverede sig

i afholdsbevægelsen. På samme måde var mange af de første adventister involveret i at hjælpe slaver på flugt på et tidspunkt i USA’s historie, hvor det stadig var forbudt at hjælpe bortløbne slaver fra syd.

I begyndelsen af vores kirkes historie var vi for talere for forskellige rettigheder, i særdeleshed re ligionsfriheden, og selvfølgelig med en særlig vægt på friheden til at tilbede om lørdagen.

Men med tiden har fokus på kirkens stemme i samfundet udviklet sig mere og mere til at være en forkyndende stemme om Bibelens sandheder, og vi har mistet fokus på rettigheder og reformer.

For de tidlige pionerer gik disse ting hånd i hånd, endda så Ellen White flere gange understregede, at det var en del af de tre engles budskaber. Mange af os har nok en forholdsvis snæver forståelse af, hvad de tre engles budskaber indeholder, men læs med her, hvad Ellen White også siger: “I vores arbejde burde vores opmærksomhed være større på afholds reform … hver sand reform har sin plads i de tre englebudskabers arbejde“ (Daughters of God, s. 123).

I vores evangelisme taler Ellen White også om at være vise og ikke unødigt støde mennesker bort på grund af vores iver efter at dele hele sandheden med dem.

Gennem fortalervirksomhed vil vi opnå respekt og opmærksomhed i samfundet og derfor optjene retten til at tale også om andre emner, som ligger os på hjerte.

I disse år er overskriften for vores strategi ”en bedre samtale“, og også på dette punkt har vi brug for en bedre samtale og at udvide vores forståelse af, hvad vores rolle er som adventister. Der er jo utallige eksempler i Bibelen og særdeles fra Jesu liv, hvor social retfærdighed og grundlæggende menneskerettig heder bliver italesat. Tænk bare på, hvordan Jesus indleder sin tjeneste i Lukasevangeliet 4, når han er i synagogen og bliver givet muligheden for at tale. Her siger han:

”Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed.“

Og når han afslutter sin tjeneste og i Mattæusevangeliet 25 stiller sine efterfølgere til regnskab for, at de ikke har taget sig af den nøgne, den sultne, den tørstige og den fængslede. Vi skal her huske, at det ikke er et ‘enten eller’, men for vores kirke må det være et ‘både og’.

En aktiv stemme i samfundet

Nu har jeg så været i Tanzania i min egenskab af formand for kirken og for ADRA Danmarks bestyrelse. Jeg og ADRA’s personale har udfordret kirken til at være en aktiv stemme i

samfundet til at tale for de undertryktes ret, for at afhjælpe uretfærdigheden. Men hvordan ser det ud omkring os i vores eget samfund i Danmark? Hvor bliver mennesker behandlet uretfærdigt? Hvem er det, vi skal stå op for? Ofte har vi brugt vores stemme til at tale for vores egne rettigheder på områder, hvor vi udskiller os som en minoritet i samfundet. Men vi er også kaldet til at tale for den muslimske flygtning, der bliver behandlet uretfærdigt eller elendigt.

Betyder det så, at jeg sympatiserer med islam? Nej, jeg kan godt tale for andres rettigheder uden selv at gå på kompromis med min tro. Jeg kan godt være fortaler for deres frihed og de res rettigheder uden selv at sympatisere med alt det, de står for. Men det kræver, at jeg er villig til at se alle med samme øjne, som Gud ser dem: som børn skabt af Gud med værdig hed.

Vi må naturligvis passe på med at engagere os i menne skerettigheder løsrevet fra Bibelen. Men at tage sig af enken og den faderløse og tale for den udstødte og uretfærdigt be handlede person må altid være en del af det at være en Jesu efterfølger.

Det er mit håb, at denne fakkel med social retfærdighed og menneskerettigheder ikke blot bliver tændt i Tanzania, men at vi sammen finder måder på at have en bedre samtale om disse emner og finde en balance i vores forkyndelse, så forkyndelsen ikke kun taler til den intellektuelle side af livet, men også gør en forskel i hverdagen for de mennesker, Gud har sat os iblandt for at tjene.

nr.

Menigheden – det er

KIRKEN ER GUDS idé. Matthæusevange liet 16,18 fortæller os, at Jesus ønskede at bygge kirken og selv ville være dens fundament. Kirken er Guds øjesten.

Det er så nemt at kritisere kirken. Desværre kommer det meste af kritik ken indefra. Meget af kritikken skyldes åndelig langsynethed – at man kun ser på de andre, og er blind for sine egne fejl og behov – og forkerte begreber om, hvad kirken er.

En udvalgt slægt

En bibeltekst, der meget klart forkla rer, hvad kirken handler om, er Første Petersbrev 2,9-10: ”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et hel ligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underful de lys. I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barm hjertighed, men nu har fundet barm hjertighed.“

I denne tekst finder vi klart ideen om, at vi er kaldet ud af verden og har fået en ny status som et helligt folk, der tilhører Gud. Ifølge Peter er opgaven, vi har fået, at forkynde Guds store værk . Kirken er centreret om barmhjertig hed , fortæller teksten os også. Et om sorgscenter. Gud er kærlighed. Kirken skulle være et centrum for kærlighed. Gud bekymrer sig om kirken, og kirken bør være en menighed af troende, der bekymrer sig om hinanden.

Kirken er ikke et galleri, der udstil ler prægtige kristne, men en skole, der uddanner de uperfekte, et plejehjem til pleje af de svage, et hospital til at hel brede dem, der har brug for tilsyn og hjælp.

Det siges, at der på væggen i skade

stuen på et hospital var et skilt med teksten: ”Her stopper smerten.“ Kirken skal være sådan et sted, hvor smerten skal stoppes. I stedet er det desværre nogle gange et sted, hvor smerten øges. En frafalden er en person, som kirken ikke har formået at stoppe smerten hos. For ingen holder op med at gå der, hvor smerten lindres.

Desværre kender jeg mange sårede mennesker i forskellige kirker. Ja, det kan ofte være folk, der er lidt vanskeli ge eller urimelige, som let bliver såret, og som helt har misforstået tingene. Men i Guds familie bør der være plads til alle børnene, også dem, der er lidt anderledes. Se bare på Jesu 12 disciple!

Vi skal huske ikke at forvente, at kir ken består af mennesker, der er bedre end alle andre, men af mennesker, der ønsker at være bedre, end de er. Kirken skal ikke være indadvendt og eksklude rende, men udadvendt og inkluderen de. Det skal ikke være som et pensionat, men et værksted.

Det er så nemt at gå op i det ydre, i former og facader. Og så glemmer man interiøret – ikke mindst sit eget indre med alle fejlene og manglerne. Alt for mange sognebørn ser bare på facaden. De stives og stryges, men vaskes ikke.

Der er to yderligheder i kirken, og vi må vogte os for at komme ud i en af grøfterne. Den ene grøft kan være så eksklusiv, at man er fuldstændig hængt op i selvtilfredshed, ydre former og tra ditioner. Dette hindrer liv, ånd og vækst i kirken.

Den anden grøft, vi skal passe på ikke at falde i, er at være så inkluderen de, at vi accepterer alt og trivialiserer alle principper, regler og alt, hvad der adskiller os fra andre.

En præst fra et andet trossamfund talte til en menighed, der hovedsagelig bestod af adventister. Han sagde: ”Jeg kan give jer en opskrift på, hvordan I syvendedags adventister kan holde op med at vokse, ligesom vi i mit samfund

er holdt op med at vokse. Hvis I baga telliserer alt det, der gør jer unikke som syvendedags adventister, så kan jeg ga rantere, at I vil holde op med at vokse, ligesom vi i min kirke er holdt op med at vokse.“

Måske er du utilfreds med kirken på en eller flere måder. Men vær forsigtig med at kritisere Guds kirke. Husk, at når du kritiserer kirken, er det Kristi brud, du kritiserer. Og ingen brudgom kan lide, at du kritiserer hans brud.

Kirken er måske ikke på alle måder, hvad vi ønsker, den skal være, men den er, hvad vi er. Hvis du vil have en entu siastisk og begejstret kirke, må du selv være en entusiastisk, begejstret kristen. Hvis du ønsker en harmonisk kirke, må du være en harmonisk kristen. Hvis du vil have en tolerant, kærlig kirke, må du være en tolerant, kærlig kristen. Hvis du vil have en gæstfri kirke, må du selv være en gæstfri kristen.

Menigheden er, hvad du er. Den er det, du lever.

Hvis du og jeg ikke til fulde giver kir ken vores hengivenhed, tid og indsats, kan vi ikke forvente, at kirken oplever fuld trivsel og vækst.

Må Gud give os stadig større kærlighed til hans sag, til hans kirke og til hans børn – vores trossøskende.

nr.

Tekst: Kjell Aune er præst i Den norske Union, hvor han er leder af Norsk Bibelinstitut og Norsk Bokforlag. Artiklen bringes med tilladelse.

Kilde: adventist.no/perspective/menigheten-erdet-du-er

Kritik og høje forventninger til andre opbygger ikke menigheden

Når man er ude at rejse, opdager man de grænser, der er imellem os –grænser imellem landene. Nu lever vi privilegeret i Europa, og det er kun ganske få steder, vi skal vise vores pas. Vi definerer os som danskere og har vores meninger om tyskere, fransk mænd og italienere. Og nordmændene er sådan og sådan, og så laver vi lidt sjov med hinanden. Men vi er jo mennesker alle sammen, vi er ét folk, selv om vi bor forskellige steder og definerer os selv på forskellige måder.

Tekst: Thomas Müller / Illustration: iStockphoto

JESUS TALER OGSÅ om det at skille sig ud, men det, Jesus øn sker, er faktisk at samle, og det er Paulus meget inspireret af – denne tanke om fællesskabet, om at de kristne tilhører en stor familie. I Første Korintherbrev 12 kan vi læse en tekst, der egentlig handler om åndens gaver, men Paulus sætter den ind i en kontekst med, at nogen har fået evnen til at gøre det ene, andre til at gøre noget andet, men alt sammen er givet for at bygge op. I vers 7 skriver han:

”Det, som ånden åbenbarer for hver enkelt til fælles gavn.“

Og lidt senere skriver han, at der er nogen, der er givet evnen til at være apostle, andre lærere, andre til at gøre mægtige gerninger, hjælpe andre, til at tale i tunger – og så spørger han retorisk:

Kan alle være apostle? Kan alle være profeter? Kan alle være lærere?

Hvis alle gør det samme, så mangler der noget. Det er her, det bliver interessant for dig og mig. Gud har givet hver af os en plads i sit fællesskab. Han kalder det den kristne menighed, gudsriget, kirken.

Paulus bruger billedet med et legeme, der består af fingre, arme, ben, krop og hjerne, ører og øjne. Billedet illustrerer, at det er vigtigt for os at have et komplet legeme, hvor der ikke

hvis du ikke er der ...

er noget, der mangler. Fra vers 15 siger Paulus: ”Siger foden: jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet, er den dog en lille del af legemet. Og siger øret: jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet, så jo, du er alligevel en ligeværdig del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen, og var hele legemet hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt den plads på legemet, som han ville det.“

Hvis du mangler

Det giver mig en fortrøstning. Det betyder, at der er tænkt på den enkelte. Den enkelte af os har fået nogle gaver – vi har fået evner og talenter, vi har en plads, hvor vi passer ind i fælles skabet. Nogle egner sig til at være på en talerstol, andre egner sig til at synge eller spille, andre til at rydde op eller lave mad og stå for praktiske ting som bygningsvedligehold og andet.

Hvis nu alle stod med en kost i hånden og fejede uden for kirken, hvad blev der så af forkyndelsen, siger Paulus. Hvis nu alle stod i køkkenet og lavede mad, hvad blev der så af tje nesten for hinanden? På den måde tror jeg, at det er vigtigt, vi finder vores plads.

Især her i de sidste to år under coronanedlukningerne har mange af os været væk fra fællesskabet, måske i længere tid – uger, måneder. Der kunne man tænke: Jeg sidder her bag skærmen, jeg kan sagtens være til gudstjeneste, læse i min bibel. Jeg behøver ikke komme hen i fællesskabet i kirken og være en del af det.

Men her er det så, at Paulus kommer med en påstand, idet han siger, at der mangler noget, hvis ikke du er der. Så er le gemet ikke helt.

Der mangler noget, hvis ikke dine evner og talenter er til stede.

Det er for mig en tanke, der gør indtryk. Nu har mange und været fællesskabet under coronanedlukningerne, og det har der været en god grund til. Men under normale forhold nytter det ikke noget at udøve sit kristenliv i isolation. Det er godt og rigtigt at læse og bede for sig selv, men kristenlivet leves i fællesskabet.

Al Jesu undervisning handler om at samle folk og fortælle om Guds riges værdier i fællesskabet. Paulus siger: I er Kri sti legeme og hver især hans lemmer, og i kirken har Gud sat nogle til at være apostle etc. Nogle kan helbrede, nogle kan tale i tunger, og andre kan tolke, men stræb efter den største nådegave, siger han.

Og så slutter han kapitlet af med bemærkningen: ”Og jeg vil vise jer en langt bedre vej.“ Lige derefter kommer det så kaldte kærlighedskapitel, denne smukke hymne, hvor han løfter kærligheden op som det, der binder legemet sammen, det, der binder gudsriget sammen.

Det, der sammenfatter essensen af, hvad det vil sige at leve som en Guds discipel, at leve i kærlighed.

Med de ord vil jeg opfordre dig til at tænke over din plads i fællesskabet, og hvor du kan bidrage i fællesskabet. Du mang ler, hvis du ikke er der.

Kirkens

Leif Hansen tilhører Køge menighed og er aktiv lægprædikant.

Hvad skal vi bruge menigheden til? Er det en interesseorganisation? Er det en forening? Er det en kirke? Hvad får jeg ud af det? Er der en større mening?

FAKTISK ER MENIGHEDEN eller kirken en del af evangeliet. Man kan måske sige, at det er en af de ældste organisationer i verden, etableret af Jesus Kristus. Den kristne menighed begyndte med et kald af 12 disciple med ordene: ”Kom og følg mig!“ (Matt 4,19). Tolv almindelige mennesker, som fulgte Jesus i 3½ år. De stod i mesterlære og blev indført i, hvem Jesus var, og hvor det ville føre ham hen.

Kristus – klippen

En central tekst til forståelse af Jesu hensigt fin der vi i Matthæusevangeliet 16, hvor Jesus stiller sine disciple et spørgsmål: ”‘Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?’ Og de svarede: ‘Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jere mias eller en anden af profeterne.’ Og Jesus spør ger disciplene direkte: ‘Men I, hvem siger I, at jeg er?’ Og Peter svarede: ‘Du er Kristus, den levende Guds søn.’“

Hvilket øjeblik! For i det øjeblik forstår Peter, hvem Jesus er. Og Jesus siger til Peter: ”Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg

bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den“ (Matt 16,13-19).

Det er en af de vigtige samtaler, som er i evange lierne. For Jesus tvinger disciplene til at forklare deres forståelse af, hvem han er, og sammenligne det med andres syn på, hvem han er. Men det vi ser ham også, hvor langt disciplene er kommet i deres forståelse af, hvem han er. Og det er måske et spørgsmål, som vi burde stille os selv en gang imellem.

Peters erklæring ”Du er Kristus, den levende Guds søn“, er en vigtig forståelse i vandringen med Jesus, for den er en forudsætning for at kunne for stå Jesus som den lidende tjener (Matt 16,21-23). Men den giver også disciplene en vigtig lektie om kirken og menigheden.

Med Peters erklæring siger Jesus, at Peter er salig, og at hans udsagn er en guddommelig åben baring. Ordet salig er det samme ord, som Jesus bruger i saligprisningerne i Bjergprædikenen. Så Peter har med sit udsagn ramt noget essentielt. Og Jesus siger videre: “på den klippe vil jeg bygge min kirke.“ Dette udsagn har været meget debatteret gennem tiden, da nogle mener, at Peter er klippen, som Jesus vil bygge sin kirke på.

Men teksten betyder nok snarere, at det var Peters udsagn: “Du er Kristus, den levende Guds søn,“ som kirken skal bygges på. At fundamentet for en sund og levende kirke er Jesus Kristus, den levende Guds søn. For når Jesus Kristus er i cen trum, vil dødsrigets porte ikke have magt over kirken.

TEKST

Kirkens fundament

Jesus giver kirken/menigheden et guddomme ligt fundament ved at bruge ordet ”klippe“, og det understøttes af andre tekster i Bibelen. Paulus si ger for eksempel: ”For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus“ (1 Kor 3,11), eller “Kristus Jesus selv som “hoved hjørnesten“ (Ef 2,20). Peter sætter Jesus op som ”den levende sten“, ”en kostbar hjørnesten“, som kirken er bygget på (1 Pet 2,4-10).

Netop Peters udsagn er nøglen til himmeriget. Men lige så hurtigt som Peter erklærer sin gud dommelige forståelse, lige så snart afviser han, at Jesus skal gå til korset (Matt 16,21-23). Og Jesus siger: ”Vig bag mig Satan!“ Peter har endnu ikke det fulde billede af, hvad Jesus nu skal gøre, så han modsætter sig, at Jesus skal gå til korset for at dø. Og spørgsmålet til os er også: forstår vi, hvad det betyder, at Jesus er Kristus, den levende Guds søn?

Den første menighed

Det er dog interessant, at Peter efter sin fornægtel se af Jesus (Matt 26,69-75) og Jesu forsoning med Peter (Joh 21,15-19) faktisk bliver en fremtræden de person i den første menighed. Hans prædiken på pinsedagen resulterede i, at 3.000 mennesker omvendte sig (ApG 2,41). Og ved Peters og Johan nes’ vidnesbyrd (3,11; 4,1) kom mere end 5.000 mennesker til tro (4,4). Peter var også med, da Mat thias blev valgt som den 12. discipel i stedet for Judas (ApG 1,15-22), Peter helbredte en lam tigger

(ApG 3,4-6), og han proklamerede Jesus Kristus for det jødiske råd (ApG 4,8-12). Og i Bibelen har vi Markusevangeliet, som med meget stor sand synlighed er en genfortælling af Peters evangeli um, foruden at der er to breve skrevet af Peter. Så Peters indflydelse på den første kristne kirke er stor.

Jesus annoncerer en kirke for Peter og discip lene, som han kalder sin egen. Et fællesskab af di sciple, som i modsætning til det nationale Israel vil tro på Jesus og identificere ham som Messias, den levende Guds søn (Matt 16,16).

I Apostlenes Gerninger fortælles det, hvordan Jesu nyanlagte kirke vil fortsætte. I beskrivelsen af pinsedagen stod Peter netop op og forkyndte Je sus som Kristus (ApG 2,14-36), og Helligånden op fylder Jesu løfte (ApG 1,8) om, at de skal få kraft fra det høje til at være hans vidner. Og gennem Hellig ånden oplevede den første kristne menighed Jesu nærvær, og Jesus giver dem kraft til at opfylde den mission, de har fået.

En menighed med Guds Ånd Historien om den første menighed i evangelierne og Apostlenes Gerninger viser os, at kirken ikke er menneskeskabt, men kun eksisterer på grund af Guds Ånds indflydelse. Kirken er et fællesskab af mennesker, som Guds ånd har bragt sammen. Og Ånden leder os stadig til at se Jesus Kristus, den levende Guds søn, der gik til Golgata for at dø. Det er kirkens fundament og mission.

Kirken er et fællesskab af mennesker, som Guds ånd har bragt sammen. Og Ånden leder os stadig til at se Jesus Kristus, den levende Guds søn.

Trykker du på avocadoen før du køber?

Overvejelser omkring retfærdighed os imellem

JEG GIK MED min indkøbskurv i en Kiwi-butik. Jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til en mand, der åbent og ganske systematisk tog den ene avocado op efter den anden, vejede den i hånden, trykkede på den, lagde den tilba ge, samlede en anden op, trykkede på den og lagde den tilbage. Sådan gjorde han gentagne gange.

Foragteligt, tænkte jeg. Avocadoer var også på min indkøbsliste, men lysten til at købe blev mindre for hver avocado, min medkunde tryk kede på. ”Undgå at røre ved varer, du ikke vil købe,“ stod der i et opslag lige bagved. Jeg for agtede mandens mangel på manerer.

Indtil jeg kom i tanke om, at jeg selv ville gøre det samme. Jeg gætter på, at jeg også tryk ker på avocadoen, før jeg køber. Okay, ikke så åbenlyst. Og ikke på så mange. Måske bare to. Og meget mere diskret og med meget for sigtigt tryk, efter at jeg først har foreta get en grundig visuel inspektion. Har vi måske ikke ret til at tjekke varerne, inden vi køber? Alt for mange gange har jeg ople vet at komme hjem med avocadoer, der er helt uspiselige og sorte indeni især derfra, hvor de fleste trykker på dem for at tjekke kvaliteten. Jeg er sikker på, at jeg i de senere år har købt avocadoer for næsten et firecifret beløb, som jeg bare har måttet smide direkte i komposten. Aldrig (i hvert fald næsten aldrig) har jeg benyttet mig af Kiwis tilbud om at bytte nyindkøbte varer, der viser sig at være rådne. Har jeg måske ikke nogen rettigheder som en god og trofast kunde?

Døm ikke

Jeg vil ikke klandre dig, hvis du også trykker på avocadoerne i butikken. Men jeg vil dele no get med dig, der slog mig der mellem hylderne med dagligvarer. Jeg kom pludselig i tanke om

et par ord fra apostlen Paulus: ”Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som døm mer...“ (Rom 2,1). Jeg har ikke nogen undskyld ning, uanset hvem jeg er, for når jeg dømmer en anden, fordømmer jeg mig selv. Fordi jeg selv gør det samme.

Men helt ærligt, Paulus, siger du det ikke lidt hårdt? Der er stor forskel på ham og mig. Når jeg trykker på avocadoer, gør jeg det mere subtilt. Og jeg har en vigtig grund, når jeg gør det en sjælden gang imellem, og desuden gør jeg alt i bedste forstand (tror jeg). Og hjemme hos mig har vi måske planlagt at have gæster i weekenden, og vil næsten helt sikkert serve re salat med avocado til aftensmad. Det ville være en skam, hvis min specielle salat skulle havne i skraldebøtten, fordi jeg kun kunne få umodne avocadoer. Og det er naturligvis ikke rimeligt at tage chancen og spilde 15 kr. for to. Så der må være en klar forskel på ham og mig, ikke? Jeg bliver faktisk fornærmet, hvis nogen skulle foreslå en sammenligning mellem ham og mig og vil have mig frabedt at blive sam menlignet med en, der bare trykker helt åbent på frugterne. Han kiggede sig ikke engang over skulderen. Man får ikke sympati for den slags mennesker.

Okay, Paulus, jeg indrømmer, at jeg ikke er in teresseret i, at min nabo får de samme fordele, som jeg selv har, når jeg retfærdiggør mig selv. Ja, jeg bruger overbærende regler for mig selv og strengere regler for min næste. Ja, jeg ved, at jeg således er skyldig i en korruption, som in gen i verden kan opdage. Men hvor forsigtig vil du egentlig have, at jeg skal være? Jeg antager, at alle er sig selv nærmest. Skal jeg gå rundt i den anden mands krop? Det er umuligt. Du kan ikke kræve, at jeg lægger så meget følsom vægt på ham, som jeg gør på mig selv, kan du?

Yngvar Børressen er pensioneret præst i Norge og p.t. tilknyttet Den norske Unions medieafdeling som frivillig medarbejder.

TEKST

Okay, Paulus, men det må være et spørgsmål om, hvem der har mest skyld, og det er ikke mig. Det kan godt være, at jeg selv gør det samme på en måde, men klart inden for det acceptable, hvis du spørger mig. Verden er alligevel ikke retfærdig, i hvert fald ikke for mig.

Men så er verden måske heller ikke fair over for ham? Måske bor han alene og mistede sin partner sidste år under hjerteskærende omstændigheder, og måske har han været alene i flere måneder på grund af pandemien og har grædt sig selv i søvn i ugevis, og måske kan han næsten ikke holde ud at leve mere og er ligeglad med, hvad andre synes om ham. Og måske, hvis vores øjne havde mødtes, vil le jeg med mit foragtelige blik have gjort hans dag endnu mere uudholdelig. Eller måske ønskede han næsten at blive bemærket og talt med, kun for at opleve et minimum af menneskelig kontakt. Han så virkelig både trist og vred ud.

Måske er jeg i sidste ende den værste af os to, mig med min be kendelse og ufejlbarlige retfærdig hedssans. I det mindste var han ærlig og gjorde intet forsøg på at skjule sin handling. Det gør jeg, så jeg gør mig bedre, end jeg er. Og jeg er ikke interesseret i at gøre ham bedre, end han er. Nej, stop nu! Nu går vi for langt i tankeeksperimen tet.

Eller gør vi? I verden har jeg oplevet så mange gange, at virkeligheden har vist sig at være langt mere grusom og kompliceret, end min fantasi har formået at afsløre.

Splinten og bjælken

Jeg har noget at lære, der vil gøre mit liv meget bed re at leve. Når Jesus taler om medmenneskelige re lationer, gør jeg klogt i at lytte. Om det var før eller efter, at alle mine varer blev lagt i indkøbskurven

uden avocado, kan jeg ikke huske, men det var ikke kun Paulus’ udtalelse, der mindede mig om det. Hans herres historie om splinten i min brors øje og bjælken i mit eget blev jeg mig også bevidst.

”Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din brors øje“ (Matt 7,5).

Jeg er nødt til at give Jesus ret. Og det er befriende at bede, som Jesus lærte sine disciple: ”Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere“ (Matt 6,12). At have et sådant forhold til vores næ ste berører det, Jesus var mest optaget af i sit værk: ”For således elskede Gud verden ...“ (Joh 3,16). Jesus sætter selve kærlighedens bud om at elske sin næ ste som sig selv i forhold til det, der er retfærdigt. Det er en lykke i livet at blive befriet fra sin egen hellige navle.

Men helt ærligt, er der ikke tilfælde, hvor du kan åbne ventilen helt, rense luften med en fuld ud blæsning og fordømme handlinger, som du anser for helt uacceptable? Det gør det vel, Paulus? Det er du et godt eksempel på, ikke?

Men det er ikke en klar tale mod uretfærdighed, jeg diskuterer med mig selv her. Det handler mere om at tænke, før man fordømmer. Det handler mere om at være retfærdig og skabe de bedste be tingelser for, at Guds rige kan vokse. Udfordringen er at tilgive andre, som jeg tilgiver mig selv, at være retfærdig og at se det enestående værdifulde i men nesker. Jeg tror på Jesus, og så er det min opgave i livet at fremme principperne for Guds rige til dem omkring mig. Det er byggestenene i Himmeriget, som alle længes efter, når kærlighed, solidaritet, retfærdighed, fred og nåde er påkrævet i verden omkring os.

Måske kunne avocadomanden bruge en lektion i manerer. Måske var det noget andet, han havde brug for. Jeg har helt sikkert noget at lære om Him meriget, hvor folk skinner som solen.

Ordet ”menighed“ betyder ”forsamling“

og er en samling af mennesker – ofte i en religiøs eller tilbedelses sammenhæng. Er det virkelig nødvendigt?

Kan vi ikke bare være individualister og lade troen være noget, vi holder for os selv?

Hvad skal vi bruge MENIGHEDEN til?

TEKST

Alexander Rose Jensen er aktiv i Esbjerg menighed. Både forkyndelsen og sund hedsspørgsmål ligger ham på hjerte.

LAD OS SE lidt på, hvad Gud siger til det te – han, som har skabt os og ønsker, at vi skal være lykkelige og have det godt: ”Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig“ (Hebr 10,24-25).

Gud anbefaler altså, at vi bør ”give agt“ eller lægge mærke til og vise hensyn over for vores medmennesker, og at vi ikke skal svigte vores ”forsamling“ eller menig hed. Desuden ser vi, at denne opfordring rettes mod den generation, som lever på et tidspunkt, hvor ”dagen nærmer sig“ –altså nær ved Jesu genkomst. Det er altså endnu vigtigere i netop den tid, vi lever i, hvor Guds dag nærmer sig, at vi priorite rer at være sociale omkring vores tro.

Fokus i menigheden

Hvad skal vores fokus så være, når vi kommer i menigheden? At nyde en læk ker fællesspisning? At se og snakke med gode venner? At høre en spændende tale? Alt dette er jo gode ting, som opbygger og styrker os. Men Gud leder vores tanker mod et lidt andet fokus: at ”tilskynde til kærlighed og gode gerninger“ og at ”for mane hinanden“. Når vi kører til kirken om sabbatten, kunne vi altså fx tænke: ”Mon der er nogen, jeg kan sige et venligt ord til i dag? Er der nogen, som har brug for et opmuntrende vers fra Guds ord, som jeg måske kunne dele med vedkom mende? Der er en kvinde, som ofte sidder lidt alene – måske kunne jeg sætte mig ved siden af hende i dag og lære hende lidt bedre at kende?“

Gud opfordrer os til at være sociale nu i endetiden før Jesu snare genkomst og at sætte pris på menigheden som et sted, vi kommer for at opmuntre og tilskynde til indbyrdes kærlighed. Lad os ikke svigte vores forsamling.

Hjælpeaktion på Færøerne var igen en stor oplevelse for de frivillige indsamlere. Som noget nyt sluttede hele indsamlin gen af med en musik- og historieaften i kirken i Thorshavn. Læs Bjørn Krølls reportage fra 14 oplevelsesrige dage

Tekst: Bjørn Krøll Foto: Eri

Hjælpeaktion

på Færøerne

Færøerne viste sig fra sin smuk keste side, da vi lagde an til lan ding i Vagar lufthavn. Først kom små grønne øer til syne på det blå hav, og da vi nærmede os, blev huse, veje og biler synlige i den strålende sol. Det var her, vi skulle tilbringe de næste to uger for at gå fra dør til dør og møde færingerne helt tæt på.

MED I FLYET var en flok på seks indsamlere. Tre af os – Finn Dyrby, Lone og Bjørn Krøll – havde én gang før været med til ”Hjálpsemi“, som Hjælpeak tion hedder på lokalsproget, og tre unge piger var med for første gang: Ida Petersen, Emma Falk og Rebekka Lundqvist var meget spændte på at finde ud af, hvad de havde sagt ja til.

Bibelvers på væggene

Allan Falk, som er præst for menigheden i Thors havn, mødte os i lufthavnen, og vi kørte til Thors havn gennem storslået, vild natur, småbyer og fle re tunneller.

og spørge, om der er nogen hjemme. Her er ind byggerne mere uformelle og vant til, at folk bare dumper ind. Mange venter på, at vi kommer, og har gerne pengene parat! I vil også opleve, at flere end i Danmark bekender sig til kristendommen. Mange har bibelvers og citater hængende på væg gene i deres entreer.“

Møder med ensomme

Det er altid en overvindelse at banke på dørene de første gange, men vi erfarede alle, at det gik rigtig godt, da først vi var kommet i gang. Vi fik mange positive reaktioner og smil fra folk og oplevede en stor gavmildhed i form af flere sedler end mønter.

Emma og Rebecca gik sammen, og efter den første dag var de meget begejstrede over de man ge søde og venlige mennesker, de havde mødt. De fik flere gode samtaler med folk. En dame spurgte interesseret til, hvordan ADRA udførte hjælpen i indsatsområderne. F.eks. syntes hun, det var vig tigt, at vi også evangeliserede.

”Jamen det er jo det, vi gør i praksis, med den hjælp vi giver til mennesker i nød. Nødhjælp er evangeliet i arbejdstøj,“ forklarede pigerne, og så gav kvinden 500 kroner til indsamlingen.

TEKST

Bjørn Krøll er barselsvikar for Laura Resenbro Reiter i ADRA og har bl.a. ansvar for Hjælpeaktion.

I hovedstaden blev vi indkvarteret i kirken, hvor Allan havde forberedt alt på bedste vis. Han har været præst her siden 2010 og har stor erfa ring med inddeling af distrikter og fordeling af indsamlere, så flest mulige husstande får besøg af Hjælpeaktion.

Allan satte os ind i, hvordan indsamlingen skulle foregå. Blandt andet fortalte han:

”I skal ikke nøjes med at banke på. I skal gå ind

Ida var i 2018 i Uganda med en flok unge, der var inviteret af ADRA. Det fortalte hun om til en dame, som syntes det var så interessant, at Ida blev inviteret indenfor. Kvinden var i virkeligheden ret ensom, så Ida gav sig tid til en god snak med hende. Senere mødte Ida en kvinde med afrikansk baggrund, som fortalte, at hun faktisk kun havde tre venner på Færøerne. Der er mange ensomme, som Hjælpeaktion kan glæde med et besøg!

Sikke en tillid!

De har ikke indført MobilePay på Færøerne, så det var godt, at vi havde Dankortterminaler med.

Mange større be løb kom ind på den måde. De fle ste ældre menne sker plejer at have kontanter liggen de, så jeg blev lidt forbavset, da en ældre mand spurgte, om jeg havde en terminal med. Jeg viste ham den, hvorefter han gik ind og fortalte sin kone, at det var fra Adventistkirken. Snart kom han ud med sit

”Jeg ser ikke så godt. Vi plejer at give 200 kro ner, kan du ikke skrive beløbet ind for mig?“ spurgte han. Det var rørende at blive mødt med en sådan tillid.

Et andet sted åbnede to små piger døren, og jeg viste dem vores folder med billedet af den lille afrikanske pige på forsiden. De kaldte på deres far, og efter en god snak om ADRA’s arbejde tog han sit Dankort frem og gav 500 kroner. Imens havde døtrene hentet nogle af deres lommepenge, som de puttede i indsamlingsbøtten. Efter sådan en ople velse går man altså opmuntret og glad videre.

Positiv promovering af kirke og ADRA

Vi tre, der havde deltaget før, fik igen bekræftet, hvor imødekommende færingerne er. Allerede ef ter de første tre dage havde vi ømme fødder og en sund træthed i hele kroppen. Med andre ord var vi pænt flade – men ved godt mod. Der er maaaange trapper på Færøerne.

Hjælpeaktion er med til at promovere både Adventistkirken og ADRA på en positiv måde. Lo kalaviserne skrev om Hjælpeaktion, og Hjálpsemi fik også en længere omtale i radioen, så folk var forberedte på, at vi kom. Vi oplevede, at Gud gik i forvejen og lagde tingene til rette hver dag, vi var ude med bøtterne.

Efter to uger med mange skridt og masser af frisk luft var vi alle kommet i bedre form. Stor var taknemmeligheden over mødet med så mange dej lige mennesker midt i en fantastisk smuk natur.

”Vi formidler fra dem, som har, til dem, som trænger“

Morten Jørgen Øster, der også var med som indsamler, er et kapitel for sig, når det gælder Hjælpeaktion på Færøer ne. Han har været med hvert år siden 2015, på nær ét år, og han har om nogen erfaring med at møde mennesker.

”Troen på Gud er vigtig for mig, og den kan jeg sommetider dele med mennesker, jeg møder,“ fortæller han.

Ud over at gå i Hjælpeaktion har han hvert år siden 2007 været tre måneder i Tanzania på Heri-hospitalet. Her har han medfinansieret opførelse af en sygeplejeskole, tand lægeklinik og adskillige andre forbedringer af hospitalet.

”Jeg er drevet af de mange behov fra mennesker, som har det dårligt. Alt for mange i Afrika lider, uden at nogen tager sig af dem. Det gode ved Hjælpeaktion er, at vi for midler fra dem, som har, til dem, som trænger. Folk kan se, at vi som kristne gør noget godt for andre. Derudover er det et privilegie fra år til år at kunne besøge trofaste givere, som sætter pris på ens besøg.“

10 år i København!

Den 21. maj rundede HappyHand København 10 år. Vi har festet og fejret. Kunder og samarbejdspartnere har lykønsket os og givet gaver og gode ord. Dejligt!

VORES FØRSTE RUNDE fødselsdag giver anledning til refleksioner over tiden, der gik. 10 år med konstant ekstra arbejde grænsende til urimeligt knokleri, samtaler med glæde, men også svære samtaler, kirkearbejde med udfordringer på en helt ny måde og kæmpe udvi delse af vennekredsen.

Var det arbejdet værd? Var det udfordringerne værd?

Svaret er JA – et stort og rungende JA! Fordi verden er i nød, folk dør af sult, har intet sted at bo, må flygte, lide, miste børn på grund af underernæring – så JA, det er værd at give fritid og fritidsinteresser for at hjælpe de allersvageste i verden. Hvert eneste stykke tøj, der langes over vores disk, giver penge til de fattige.

Svaret er også JA, fordi vi hjælper en klode i nød. En klo de, der bliver varmere og varmere på grund af vores livsstil. Vores tøjforbrug er en af årsagerne (læs mere i næste nummer af Adventnyt). Genbrug er en af nøglerne til at mindske tøjs belastning på drivhuseffekten.

Et stort JA fordi meget få mennesker træder ind over kirkens dør tærskel. Kirkens tidligere funktion som mødested med Gud og venli ge mennesker, som et sted, hvor man finder fred og bliver passet på, er desværre gået af mode. Mange mennesker står tilbage med et tom rum og en ensomhed, der gør ondt. I HappyHand København takker vi Gud for den præst, der arbejder hos os. Anette Wulf er med sikker hed en af de præster i Adventistkirken, der møder flest mennesker uden kirkelig baggrund. Hun lytter, trøster, beder – og fortæller om Jesus. Både hun og vores medarbejdere er med til at fylde tomrum i menneskers liv. Det giver så meget mening.

Til dig der har støttet os og fortsat støtter os på tusind forskellige måder: TAK – bare TAK!

Kærlig hilsen

Berit Elkjær

På vegne af bestyrelsen for HappyHand

Nærum Privatskole

vi værner om de gode værdier

Det lille, trygge, nære og omsorgsfulde miljø har altid været Nærum Privatskoles kendemærke. Her har vi små klasser, hvilket skaber overskuelige miljøer, hvor ingen bliver overset eller mobbet. På Nærum Privatskole kender alle hinanden, hvilket giver en grundlæggende tryghed, som er forudsætningen for optimal læring. Skolen har eksisteret i 113 år og har i de fleste af disse år ligget på Concordiavej og været et godt alternativ til de andre gode skoler i Rudersdal Kommune.

Tekst: Nina Klokkervoll, skoleleder på Nærum Privatskole

DE FLESTE AF vores elever kommer ikke fra kristne hjem, men forældrene har valgt skolen pga. skolens størrelse med de deraf følgende lave klassekvotienter, det høje faglige niveau samt klare hold ninger og værdier.

Værdierne i hverdagen

Som elev på Nærum Privatskole vil man opleve, at kristendommen er en fremtrædende del af dagligdagen, idet vi hver dag har morgensamling med sang og bøn. Hver uge hører eleverne en bibelhistorie, og i kristendomstimerne prioriteres bibelhistorierne i de yngste klasser. De ældste klasser er så privile gerede at have kirkens præst som un derviser. I efterhånden mange år har de yngre elever været flittige deltagere i kirkens spaghettigudstjenester, som Nærum menighed arrangerer en gang hver måned.

Vi kom godt igennem den lange coro natid, hvor vi flere gange måtte sende eleverne hjem i kortere og længere peri oder. Hver gang kunne vi fra første dag tilbyde fjernundervisning, og selv om det gik godt, er det rigtig dejligt, at alt er vendt tilbage til det normale, idet vi har erfaret, hvor vigtigt fællesskabet og nærværet er for en lille skole.

Ny kunstgræsbane

En friskole af vores størrelse må oftest være særdeles sparsommelig for at få økonomien til at hænge sammen. Der for har vi sjældent mulighed for at an skaffe inventar eller anlæg, hvis det er for dyrt. På fællesmøder for hele skolen har eleverne i mange år meget tit ud trykt et stort ønske om at få etableret kunstgræs i skolegården i stedet for den meget grove asfalt, som har mange skrabede knæ på samvittigheden. I sko leåret 2021-2022 fik vi muligheden for at søge den internationale fond Fredhe im Stiftung om godt 100.000 kr. til en 90 kvm stor kunstgræsbane og to store basketball-standere i skolegården. Stor var glæden, da vi fik meddelelsen om,

at vi var blevet udvalgt til at få legatet.

På en arbejdsdag i foråret gik en gruppe forældre i gang med at tage as falt op svarende til de 90 kvm. De blev hurtigt enige om, at banen ville blive meget bedre, hvis der kunne tilføjes endnu 30 kvm. Skolen havde ikke pen gene til at betale de sidste 30 kvm, men en indsamling blandt forældrene og et sponsorløb et par uger senere gjorde det muligt at udvide banen. Samme dag, hvor vi fejrede skoleårets afslut ning og demission af 9. klasse, kunne vi indvie den nye kunstgræsbane, som har givet skolegården et til trængt løft.

Reklame

Vi har lagt mange kræfter i at være syn lige på de sociale me dier og i lokalsamfun det. Vi deltager på lokale markedsdage, vi har lavet indsamling til Ukraine, og vi har i det sidste halve år haft en stor reklame på en af de lokale busser. Vi er meget aktive på Instagram og Facebook, og vi har fået en flot ny hjemmeside.

Besøg os på Facebook og se de mange billeder fra både særlige arrangemen ter og dagligdagen på skolen, og kig for bi www.naerum-privatskole.dk, hvor I kan se både elever, forældre og lærere fortælle de gode historier om Nærum Privatskole i de fine reklamefilm.

Ved begyndelsen af det nye skoleår tiltrådte en ny vicerektor på Vejlefjordskolen. Adventnyts redaktør talte med ham et par uger efter skolestart. Læs med her og mød ham:

KASPER BUSK

Kasper, hvad er egentlig din bag grund? Hvad har du arbejdet med tidligere?

”Jeg kommer fra gymnasiesektoren og har tidligere undervist på Roskilde Gymnasium. Men størstedelen af mit hidtidige arbejdsliv har jeg tilbragt i Grønland, i alt 5 år. Først som under viser og siden hen i departementet for uddannelse under Grønlands hjem mestyre. I sidstnævnte job har jeg bl.a. arbejdet med at implementere den dan ske lovgivning på området og desuden at udvikle skolerne i Grønland, så de i dag ikke bare har den treårige gymna sieuddannelse, men også andre uddan nelsestilbud.“

Hvad var det så, der fik dig til at søge stillingen på Vejlefjordskolen?

”Det var et passende tidspunkt i for hold til de områder, der skulle gennem arbejdes i forhold til det grønlandske gymnasieområde. Og så syntes jeg, at Vejlefjordskolen var spændende pga. de forskellige afdelinger, ikke mindst kostskolemiljøet, skolens beliggenhed midt i naturen og den helhedstænk ning, der ligger bag.“

Hvad tænker du, at du kan tilføre din nye arbejdsplads?

”Jeg har arbejdet en del med fastholdel se og at skabe gode rammer for elever med forskellige ressourcer. Jeg har også arbejdet en del med skoleudvikling, hvor jeg har set på elevernes forskel

lige behov og været hele vejen rundt omkring elever, lærere og forældre. De erfaringer, jeg har fået inden for disse områder, regner jeg med at kunne bru ge her.

Hvordan har starten så været hidtil?

”Jeg føler mig meget godt taget imod af venlige og hjælpsomme medarbejdere. Det er et dejligt sted og en god arbejds plads med gode kolleger.“

Hvordan ser du på de kristne værdier, som skolen har som bærende grundlag?

Jeg er selv kulturkristen og har ikke været specielt aktiv i kirkesammen hæng. Til gengæld er det spændende at være her, fordi jeg ser, at folk her bru ger værdierne i praksis. Jeg træder ikke ind i et kirkerum, hvor præsten eventu elt ikke taler til mig, men jeg oplever, at man tager de værdier, der ligger i kri stendommen og bruger dem i praksis, og det synes jeg faktisk er spændende at være en del af. Jeg kan godt lide, at man tør sige højt, at man har nogle værdier, man synes er vigtige for eleverne.“

Kasper er rigtig glad for friluftslivet og cykler til og fra arbej de hver dag – en tur på 40 km hver vej.

Gymnasietur på Himmerlandsgården

Det er efterhånden blevet en tradition, at gymnasielever ne tager afsted på en weekend sammen i begyndelsen af skoleåret. Det er en god måde for eleverne at lære hinanden bedre at kende på, især de nye 1.g ele ver, hvoraf mange ikke kender de øvrige elever endnu. Derfor handler en stor del af program met også om, at 3.g eleverne ”putter“ 1.g’erne. Putning kan f.eks. bestå i, at de ”nye“ bliver malet med tusch i ansigtet eller bliver oversprøjtet med vand og derefter mel. Det lyder måske ikke særlig sjovt eller lækkert, men det foregik alt sammen i god stil, og 1.g’erne gik ind til det med højt humør.

Nu er putningen ikke det eneste, der sker på en sådan weekend. Fredag aften samledes man på første sal i Bjælkehuset og havde lovsang og samvær, og sabbats for middag bidrog skolens præst René og et par af SABUS’ folk til et godt program omkring tro.

En stor del af weekendens program var lagt i hænderne på 3.g, og den opgave klarede de på bedste måde.

Interview med Emma Jarry

Emma er født og opvokset i Frankrig med en dansk mor og fransk far. Hun blev student i Frankrig i sommer og havde et ønske om at komme til Danmark et år bl.a. for at forbedre sit danske sprog. Hun fandt derfor Vejlefjordskolen på nettet, hvor hun nu går i klasse sammen med 3.g.

Emma, hvordan fandt du lige ud af, at du ville til Vejle fjordskolen?

”Jeg søgte på nettet og alt, hvad jeg læste, så rigtig spæn dende ud. At skolen ligger ved en fjord, var et ekstra plus, og alle de andre faciliteter på skolen – fitness, heste osv. – lød så godt.“

Hvordan har det så været indtil nu? Er dine forventninger blevet indfriet?

”Ja, helt sikkert! Det har bare været så dejligt. Eleverne i 3.g har været rigtig søde til at tage imod mig, og jeg stortrives allerede.“

Hvad så med skolens kristne værdier – hvordan synes du om dem?

”Jeg er ikke en, der har gået i kirke eller sådan tidligere, men jeg synes, det er interessant at møde de kristne værdier. Det er altid interessant at prøve noget nyt, og det afskrækker mig absolut ikke.“

Holger Daugaard

7-12 år

Tekst: Anne-May Müller / Foto: Linea Christiansen

I ÅR VAR første gang vi prøvede at lave SommerCamp 7-12 år! Det lignede til forveksling det, der i en menne skealder har heddet børnelejr. For det var helt samme koncept, men for de ældste børn på 12 år er det nemme re at forklare klassekammeraterne, at man har været på SommerCamp end på en børnelejr.

Vi havde en fantastisk camp med super god stemning og en masse seje børn, der klarede at være væk hjemmefra i en hel uge, mens de fik fyldt godt op med myggestik, lege, sange, krea-aktiviteter, fodboldkampe, gruppeopgaver, hygge, strandture, forhindringsbane, superheltetræning, sandborgsbygning, markedsdag, sketch og meget mere.

Hver morgen kom ”Stærke mand“ på besøg til flaghejs ning og morgenandagt, og han fik heldigvis lært, at musk ler skal bruges til noget godt, og nogle gange er det også de andre, der kan noget. Han fik også nye venner, selvom det var lidt svært til at begynde med.

Til morgenmødet fortalte René og Anne-May om forskel lige superhelte fra Bibelen, og vi lærte, at der er mange måder at være en superhelt på – men den største superhelt af dem alle er Jesus. Og den bedste måde vi kan

være superhelte på, er ved at følge ham og ved at gøre noget godt for andre.

Hver aften mødte vi nogle af hverdagens superhelte, som f.eks. en sygeplejerske, børn der havde samlet penge ind til flygtninge i Ukraine, en politibetjent, et par håndvær kere, en der havde nogle diagnoser, og havde det svært i skolen, men hun fik hjælp af nogle helte. Når man kom mer til SommerCamp om søndagen, så synes man der er lang tid, til man skal hjem igen en hel uge senere, men så snart det hele er i gang, og man når til onsdag, og det allerede er festaften, og man kommer til lørdag og skal til at have sidste aftenmøde, så kan man slet ikke forstå, at en uge kan gå så hurtigt.

TAK til Dorte, der var lejrens super-helte-chef, og tak til alle de seje super-ledere, der gav en uge af deres tid og ferie for at give børnene en kæmpe oplevelse og et møde med omsorgsfulde voksne, der gerne vil lære dem mere om den største super-helt af dem alle.

Og savner du allerede SommerCamp, så fortvivl ikke –vi laver en ny til næste sommer (uge 26: 25. juni - 2. juli 2023).

HVIL TeenCamp er godt nok en hæsblæsende uge, fyldt med aktiviteter og masser af skønne mennesker, men det er også et hvil fra en hektisk hverdag med skole og arbejde. En hel uge på skønne Himmerlandsgården i storm og regn, i sommer og sol.

I TeenCamp handler om fællesskab. Fællesskab med Gud og fæl lesskab med nye og gamle venner! Og i år stod Anne-May for at samle vidnesbyrd fra os, der var en del af campen – både unge og ældre. Vi fik lov at høre, hvordan forskellige deltagere hviler mere eller mindre i sig selv, og hvordan vi vokser i rejsen gennem livet – og ofte sammen med Gud. Personligt blev jeg meget rørt over særligt ét vidnesbyrd, som handlede om at passe ind og være sig selv. Om at komme fra en anden kultur og have rygsækken fuld af erfaringer, viden og vilje, drømme og tanker, men møde sin egen modstand i at træde ud i kulturskiftet, sprogudfordringen og ens egen perfektionisme. Tak fordi I delte!

DIG ”Soveværelset“ er et fænomen, som unge i alle aldre holder meget af. Et sted, hvor lederne på skift giver plads til snak om dette og hint. På opfordring fra teenagerne. Uden svar om rigtigt og forkert, men hvor der øses ud af egne erfaringer, sludres og snakkes, skabes relationer og grines og grædes. Et rum, hvor du på alle måder kan være dig selv, i trygge rammer og med kæmpe omfavnende accept.

SELV TeenCampen er en sommerboble, som man ville ønske kunne vare ved! En optankning af fællesskab og kristent sam vær, bønner og sange, samtaler og pjat. Og når man kommer hjem og hverdagen rammer, så kan der være en hel masse, som man stadig har brug for at få til at lande. Samtaler, som har gjort indtryk. Følelser, som er bragt i kog. Spørgs mål, som kræver svar. Venner, som pludselig er langt væk. En ensomhed, når man ikke længere har TeenCampens ledere, præster og teenagere omkring sig.

Heldigvis er de tre regionale teengrupper godt i gang med at planlægge mindre teen-sammenkomster, så der er håb forude. Håb om mere teen-samvær, så vi ikke skal vente et helt år mere, før vi igen kan være sammen og synge, prise Gud og lære at hvile endnu mere i os selv, fordi vi stoler på Ham.

TEENCAMP

Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen

DET ER I den tidlige morgenstund. Solen kæmper en brav kamp for få sine lange stråler til at brænde igennem tæppet af tåge, der ellers ligger tungt over teltene. Den gamle prærievogn står parkeret ved indgangsportalen til ’Prairie City’, og lader man blikket vandre ned langs hovedgaden, skinner nybyggernes flotte pionerarbejde klart igennem. Pludselig flænges stilheden af en infer nalsk ’larm’ af live country blues fra en elguitar.  Det var klart og tydeligt, at de godt 150 deltagere havde rejst vest på og nu skulle slå sig ned i det vilde vesten. De var klar til en uge fyldt med spændende aktiviteter, pio nering, sjov underholdning, gode talere og masser af bålrøg. Dette afspejlede sig klart og tydeligt, da samtlige troppes lejrpladser hurtigt

stod klar med flotte indgangsportaler, der skabte en vaskeægte western stemning på hovedgaden i ’Prairie City’. Opbakningen var stor til diverse aktiviteter, hvoraf der både var bueskydning og skydning med revolvere. Ved indianerlandet ulmede det af hygge, når de mange kreative deltagere sad ved tipien og flettede paracord armbånd og arbejdede med læder. Der var også O-løb, combat archerie, hesteridning og masser af andet sjov.  Der var en helt særlig stemning til de sjove dyster som skattejagt og venskabsaktivitet, men helt særligt også, da hver trop fik en time til at lave hver sin totempæl.

Man kan jo selvfølgelig ikke have en spejderlejr uden en terræntur, og i år var ingen undta gelse. Hvert hold fik som startopgave at bygge sin egen prærievogn, der skulle medbringes på rejsen, da de skulle drage vestpå. Undervejs måtte de klare forskellige opgaver og løse problemstillinger så de i sidste ende kunne forhandle sig til ting, der øgede deres livsglæde.

Om aftenen ved lejrbålene var stemningen magisk, men særligt ved den nye friluftssce ne, som var placeret ved ’Oak Hill’. Her var der andagt hver aften og fællesbål, hvoraf vi kunne synge sabbatten ind sammen med en udendørs lovsangsaften.

Til sidst skal der lyde en stor tak til alle frivillige, der hjalp til: I gjorde et fantastisk stykke arbejde. For mit og Torbens vedkommende var det vores første spejderlejr, og vi blev kastet lige ud i det. Men vi er rigtig taknemmeli ge for den gode stemning, der var på lejren, og hvor godt vi blev taget imod. Derfor glæder vi os nu blot endnu mere til, at vi selvfølgelig alle sammen drager mod Un garn til næste sommers TED Camporee 2023.

Tekst og foto: Jakob Falk

European Adventist Youth Congress 2022

Tidlig tirsdag morgen den 2. august drog en busfuld unge mennesker afsted mod Lahti i Finland. Det gode humør var pakket øverst i bagagen, og smil og latter var der masser af. Byen Lahti bød danskerne vel kommen med dejligt solskinsvejr, der indbød til at gå på opdagelse i byen og parkerne samt deltage i diverse workshops og aktiviteter. Læs nogle af de unges oplevelser her.

Hanna Falk fortæller:

Det er altid megafedt at komme sammen og tilbede vores Gud i Himmelen. Møderne under AYC var meget inspirerende. Om mor genen gennemgik Daniel Bosqued slutningen af Johannesevangeliet, og om aftenen hørte vi David Ass cherick fortælle om, hvordan Gud har skabt os til hvile, til at tjene og til at dele budskabet. Et af min yndlingsminder fra AYC er helt klart dåben, hvor 12 personer blev døbt. Der er bare noget fantastisk ved at se folk give deres liv til Gud, det gør mig altid så glad.

Hannah Spanggaard fortæller:

Fredag eftermiddag var der opstillet boder til alle nationerne til ”Exhibitions of Nation“. Deltagerne fik et pas, hvor man skulle samle på stempler ved at besøge disse boder. For at få disse stempler skulle man prøve forskellige ting fra de enkelte lande. Det kunne være nationale snacks, folke danse, quizzer m.m. Jeg synes helt klart, at det var en fantastisk måde at få en smule af hver nations kultur med sig hjem fra turen.

Benjamin Lundqvist fortæller:

For at underholde os unge på kongressen var der naturligvis også indlagt workshops

eller kurser i programmet, som på mange forskellige måder var en berigende affære. Der var workshops om mentalt helbred, kultur i relation til religion, kreativ tilbe delse og meget mere. Selv var jeg begejstret for dem, der handlede om forhold, kærlighed og sex, hvilket var nogle meget opløftende og relevante kurser – lad os italesætte det noget mere som kirke, det har vi brug for. Det var i hvert fald de kurser, som samlede allerflest lyttende og ivrige unge adventister.

Maja Hauvre fortæller:

Min oplevelse fra AYC var over alle forvent ninger! Når så mange unge mennesker er samlet, er det næsten umuligt ikke at snakke med nye mennesker hver dag. Man overrasker sig selv på mange måder, når man lige pludselig står i en interessant samtale med et helt fremmed menneske fra et andet land. Jeg har fået så mange nye venner og bekendtskaber fra kongressen, som jeg stadig flere uger efter skriver og snakker med dagligt.

Årets ungdomskongres var en succes på mange aspekter, der i den grad rummede sociale relationer både på tværs af nationer og mellem deltagerne og Gud. Vi glæder os allerede til den kommende European Adventist Youth Congress i 2026, som skal afholdes i Italien.

TEKST

Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

Gruppen fra 60 år og opefter er meget forskellig og vil ikke sættes i bås. For mange er seniorforeningen bare noget for gamle, der ikke kan finde ud af at agere selvstændigt.

Er du gammel nok til at være senior?

I 2004 DELTOG jeg i et rådslagningsmøde for redaktører, der blev afholdt i Silver Spring, USA. Jeg var på vej til at fylde 70 og vidste, at jeg ved årets udgang skulle fratræde min stilling som ansat af Adventistkirken. Undervejs drøftede jeg situationen med min gamle klassekammerat fra Vejlefjordskolen, Jan Paul sen. Han var på dette tidspunkt verdensleder for Adventistkirken. ’Vi bliver jo gamle’ lød bemærk ningen, hvortil en tredje jævnaldrende udbrød: ’Ja, det må vi da håbe!’

Vi bliver alle sammen gamle på et tidspunkt, forhåbentlig – og alderdom kan ikke afskaffes. Dronning Margrethe berører det jævnligt i sine nytårstaler og har bl.a. udtrykt: ’Der er en ten dens i tiden til at tegne et billede af det perfekte liv med ægtefælle, børn, et inspirerende arbejde, spændende fritidsinteresser, et ungdommeligt udseende uanset alder. Hvem kan leve op til det alt sammen? Hvorfor skal vi dog det? Svaret er, at vi skal leve vores liv på den måde, vi selv synes er rigtigt uanset vores alder’.

Dronningen er nu 82 og et godt bevis på, at man godt kan engagere sig og være aktiv, selv om krop pen en gang imellem protesterer og gør lidt ondt.

er blevet ældre end andre eller nogen, der har lidt mere anciennitet end andre og måske lidt mere erfaring end andre.

Senior er man i virkeligheden fra de første tegn på, at aldring sætter ind – hvilket typisk svarer til 40-45 år. Gammel er derfor en betegnelse, man kun bør bruge om sig selv, når man en dag selv føler sig sådan.

Seniorforeningen er derfor et genialt fælles skab, hvor enhver kan bidrage med sine evner og talenter – og enhver kan nyde godt af netop de tiltag, som til enhver tid tiltaler ham/hende og til bydes i fællesskabets regi.

En af sentenserne på væggene i Severins tanke gang siger: Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel – men man bliver gammel, hvis man holder op med at lege.

Johannes V. Jensen digtede:

Forfald er de gamles fremgang. Få bliver yngre med årene. Men gammel i sind bliver ingen uden han altid har været det.

Du føler måske, at du godt kan undvære senior foreningen, men seniorforeningen kan ikke und være dig.

I min tankegang er seniorer en meget omfattende gruppe, men det er først og fremmest nogen, der

Seniorer er ældre, men ikke nødvendigvis gamle

Sigve, Severin og seniorer

Sommerens seniorstævne, der igen blev afholdt på Severin i Middelfart, med Sigve Tonstad som gæstetaler, blev den perfekte ferieevent for skandinaviske seniorer.

Tekst: Indtryk samlet af Walder Hartmann Foto: Harry Sættem m.fl.

I DAG VAR I GÅR I MORGEN var det lidt krypti ske slogan på programmet, da 90 seniorer fra Nor ge, Sverige, Færøerne, Island og Danmark tjekke de ind på Kursuscenter Severin i Middelfart den 26. juli. Fem dage senere, da kursen igen blev sat mod de hjemlige himmelstrøg, kunne man blot bekræfte hinanden i, at tiden flyver af sted, når man er i godt selskab. Og mange oprigtige på gen syn blev udvekslet både mellem deltagere indbyr des og fra Severinere, der havde ydet deres til, at seniorstævnet blev en femstjernet oplevelse.

Per Årseth-Hansen: Godt socialt samvær med mulighed for at opfriske gamle venskaber, men også mulighed for at stifte nye.

’Severin’ giver mulighed for at mødes med mennesker af samme livsindstilling, gode udflug ter, gode andagter og foredrag, samt gode inspire rende bibelstudier.

Severin er stedet, hvor vi adventister mødes og ’sød musik’ opstår. Må ikke ændres.

Dorrit Bashir: Hotel Severin er et dejligt hotel med søde, venlige og hjælpsomme medarbejdere,

der er noget ud over det sædvanlige. Maden er rig tig og sund, og der er kælet for detaljerne. Gode værelser og fin service.

Seniorstævnet i år var godt på alle måder med gode foredrag, samtaler og aktiviteter. Spænden de busture, og hvad måske ikke mange opdagede: mulighed for at leje cykler og hjelme billigt.

Walder, Lehnart, Joan, Arthur, Kaj Bidstrup m.fl. har gjort det uforglemmeligt. Ligeså præ steparret Marit og Poul Birch Petersen. Musik og sang gjorde os glade.

Vi glæder os til fremtidige seniorstæv ner her på Severin, hvor alt er tilrettelagt og gjort med kærlighed til os ældre.

Marianne og Morten Øster: Det er svært at fore stille sig et bedre sted at placere et sådant kursus eller stævne. Severin har en passende størrelse til at kunne rumme alle deltagerne. Det ligger cen tralt på Fyn – midt i Danmark – og der er gode ad gangsforbindelser til stedet.

Det valgte program, som seniorforeningens be styrelse og Walder Hartmann havde tilrettelagt, var yderst interessant og meget alsidigt. Man kunne nogle gange slappe af og deltage i sang, mens man andre gange skulle skærpe sanserne og lytte godt efter for at få alle detaljer og den ful de forståelse af det, vi fik forelagt.

Alt i alt et stævne, man kun kan være tilfreds med og som gerne må gentages senere – forhå bentlig med flere yngre seniorer.

Det er dejligt at møde trosfæller fra forskelli ge skandinaviske lande og fra forskellige dele af Danmark – nogle kendte, mens andre blev til nye venner.

Det er første gang, vi har deltaget i hele stæv net, men formentlig ikke sidste gang. Tusind tak for et godt seniorstævne.

Solveig og Gunnar Nilsson, Malmø: Vi har for femte gang deltaget i seniorstævne – de to gange i Norge. Vi føler det betydningsfuldt at deltage, fordi:

• Det er morsomt at træffe gamle og nye venner, selv om vi med årene har fået lidt flere rynker. Vi har stadig meget at udveksle tanker om.

• Vi bliver præsenteret for meget interessante og kompetente foredragsholdere, og får lov at deltage i interessante workshops med livlige deltagere.

• Vi nyder samværet med andre troende, hvil ket giver vores pensionisttilværelse en gylden kant.

• Vi bliver forkælede med god mad og et altid hyggeligt og hjælpsomt personale.

• Andre givende og hyggelige aktiviteter om eftermiddagen.

Set i bakspejlet

Et seniorstævne er, som man kan se af ovenstå ende, et mix af mange forskellige elementer. Alt sammen planlagt med det for øje, at deltagerne må have det godt. Og det var egentlig også temaet for den anden af stævnets gæstetalere: Sere na Tonstad.

I to indlæg med hovedtitlen ”Hav det godt“ understregede Serena, at man selv kan yde en indsats for at øge livs

kvaliteten i de år, der hører seniortilværelsen til.

Når man har været stærkt involveret i plan lægningen af et seniorstævne, er man lykke lig, når det hele er gennemført. Ovenstående kommentarer og flere endnu på Facebook ty der på, at det lykkedes. Derfor tak til enhver, der medvirkede til, at alt fungerede efter hensigten, og tak til alle jer, der deltog.

Når alle andre minder fra årets seniorstævne har fortonet sig, husker vi stadig Sigve Tonstads undervisning om Romerbrevet.

Romerbrevet

i nyt perspektiv

ROMERBREVET HAR TIL alle tider haft den største betydning for den kristne kirke. Både kendte og mindre kendte krist ne personligheder har haft meninger om tolkningen af det. Hvorfor blev det skrevet? Hvad er hovedbudskabet? Hvad betyder det for os i dag?

Sigve påpegede, at Martin Luther, der har været den nor mative kilde til forståelsen af Romerbrevet, følte døren til Paradis åbne sig, da han så retfærdiggørelse ved tro uden gerninger, som hovedsagen i brevet.

Paulus havde bare ikke samme baggrund og samme problem som Luther. Som from jøde troede han ikke på, at egne gode gerninger var grundlag for frelsen. Han havde Det Gamle Testamente som en selvfølgelig kontekst for det, han skrev. Paulus citerer både Habakkuk (2,4) og Esajas, der rører ved det problem, at Gud synes fraværende. Hvor længe vil Gud finde sig i vold og ondskab, før han frelser?

Svaret gives i syner, hvor en ny verden åbenbares, men også, at der skal komme en, der afslører Guds karakter, hans trofasthed og hans grænseløse vilje til at frelse.

Paulus havde oplevet ’lærere’ i Galatien, der ville sætte grænser. Han var rejst videre, men ’mod-missionærerne’ blev. Nu ville Paulus komme dem i forkøbet, før de fik in

ficeret menighederne i Rom med deres vranglære. Sigves forslag til oversættelse af Romerbrevet 1,16-17 lød:

”For Guds genoprettende retfærdighed er åbenbaret i evangeliet, fra trofasthed til trofasthed, som det står skre vet: Den retfærdige skal leve ved min trofasthed.“

Vi fik meget at tænke over! Fokus blev flyttet fra min ikke altid lige stabile tro til noget, der står urokkeligt fast: Guds trofasthed.

Gennem de næste måneder vil Seniorforenin gens bestyrelse arbejde med nye tiltag og til bud. Du kan følge med i disse ved at slutte dig til gruppen Danske Adventistseniorer på Facebook.

Ønsker du at støtte seniorarbejdet gennem et med lemskab indbetaler du blot 200 kr. på foreningens konto i Danske Bank 1551-6902154 eller MobilePay 747354 . Større beløb, som du ønsker skattefradrag for, kan indbetales til Adventistkirken øremærket Seniorarbejdet.

Tekst: Frøydis Liseth / Foto: Walder Hartmann

Hannah Rødekro menighed jubler med Guds engle over, at Hannah Vetne har valgt at give sit liv til Jesus. Efter dåben sam ledes menigheden rundt om Hannah, og med håndspålæggelse bad vi også om åndens dåb. Vi byder Hannah velkommen ind i Guds menighed her i Rødekro og beder om, at Gud må velsigne og bevare hende i al evighed. Christine Vetne

Helena Tillykke til Helena Sacek, som blev døbt i Brasili en i sommer, men bor i Danmark og efterfølgen de er blevet optaget som medlem i Vejle menighed. Eduardo Folster

Festdag i Holbæk menighed Sabbatten den 21. maj kunne Holbæk menighed byde velkommen til tre nye medlemmer. Perpetué Mutega raba og Jean-Paul & Jasmine Mukuzimana kommer alle oprindelig fra Rwanda og har boet i Danmark i mere end tyve år. Velkommen til Holbæk menighed. Paul Petersen

Willan

Sabbatten den 25. juni blev Willan Ashimwe fremstillet af sin mor Soleille og velsignet i Viborg menighed. Han blev født juledag, nogle dage efter, at hans mor var ankommet til Danmark. De ser frem til, at far William snart tilslutter sig den lille familie. Vi tilsiger menighedens støtte og ønsker Guds rige velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Trine og Benjamin

På en dejlig sommer dag, den 30. juli, blev Trine Møller Thykjær (nu Pedersen) og Benjamin Pedersen gift i Vejlefjord kirken. Det var her, de fandt hinanden og derfor naturligt her, de sagde ja foran Gud og menne sker, til at være trofaste og elske hinanden, til døden skiller. Parret bor til dagligt i Vanløse. Må Gud give jer et lykkeligt liv sammen.

Flemming Pedersen

men størst af dem er

Runde fødselsdage

November

Hans Arne Sørensen, Faxe, 95 år 16/11

Herdis Viola Nielsen, Vejen, 90 år 4/11

Ruth Elinor Christensen, Odense,  90 år 8/11

Birgit Lillian Canvin, Horsens,  90 år 12/11

Inge Brix Nielsen, Kgs. Lyngby,  85 år 9/11

Ingrid Holm, Ballerup, 85 år 21/11

Mette Siegstad Jensen, Ilulissat,  80 år 16/11

Harold Vilfred Lie, Ringsted, 75 år 7/11

Kamma Østergaard, Ringsted,  75 år 12/11

Hans Gudmundur Roland Andersen,  Aakirkeby, 75 år 28/11

Jarl Nordahl, Klarup, 75 år 30/11

Josif Kovacs, Stoholm Jyll. 70 år 23/11

Lillian Leth Mikkelsen, Kokkedal,  70 år 27/11

Elsebeth Butenko, Ribe, 70 år 29/11/

December

Grethe Jensen, Holstebro, 95 år 21/12

Soili Sofia Holm, Daugård , 90 år 28/12

Jens Martin Tofterup, Faxe, 80 år 2/12

Anne Lise Jensen, Kalundborg,  80 år 14/12

Heidi Yvonne Thillemann Andersen,  Næstved, 80 år 15/12

Aslam Chouhan, Kastrup, 75 år 4/12

Hanne Grethe Slot, Solbjerg, 75 år 17/12

Bjarne Steen Jalving, Hillerød,  70 år 11/12

Silvana og Patrick Sabbatten den 25. juni blev en uforglemmelig dag for Silvana og Patrick. De fejrede deres kærlighedserklæring til hinanden i Nærum Adventistkirke. Det nye ægtepar har taget hin andens efternavne og tilføjet Jensen: Silvana Teofilova Wasswa Jensen og Patrick Teofilov Wasswa Jensen. Vi ønsker dem alt det bedste og Guds velsignelse i ægteskabet og det fælles liv fremover.

Lisbeth Riedmann Christensen, Brovst,  70 år 30/12

Igdis Aina Wasli, Nærum , 70 år 30/12

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

Michael Bidstrup

Praktiske dage på Himmerlandsgården 16.-19. oktober – inden familielejren

Der er mange opgaver at løse – i år vil vi foku sere på det indvendige såsom malerarbejde, gulvlægning, opsætning af nye møbler og inventar, oprydning i depoter, værksted, røde bygning osv. Udendørs skal der beskæres, fjer nes ukrudt og udemøbler køres på plads.

Teenagere og unge er meget velkomne til også at deltage. Man kan lære en masse og samtidig have det sjovt. Man kan køre med ATV, havetraktor, buskrydder, motorsav og meget mere.

Der er gratis kost og logi for alle, der ønsker at deltage i arbejdsdagene. Jeg håber vi ses!

Kristinn Odinsson

Tilmelding til Margit Wærn på: margit.waern@adventist.dk Tlf. 45 58 77 92

Ledere i alle SABUS-foreninger: børnebibelklubber · spejder · ungdomsgrupper · teenarbejde

ledertræning

28.-30. oktober 2022 Sct. Knudsborg, Fyn

UNDERVISER: Dorthe Nybo Demant

Formidling og kommunikation

Legat til kurophold

Ellen Shiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus Legat yder legater til støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa. Medlemmer af

Danmark har

Adventnyt nr. 5 oktober 2022 [38] 2920 Charlottenlund E-mail: bouet@bouet.dk

af legaterne. Ansøgninger om kurophold med

om helbredsmæssig begrundelse bilagt seneste årsopgørelse fra skat samt lægeerklæring bedes sendt til: Advokat Lise

Stationsplads

november

DEN

sted

omgivelser ved Roskilde Fjord.

Gert Pilegaard Falk

Gert Falk døde onsdag den 1. juni, næ sten 80 år gammel. Gert var det fjerde af Eva og Harry Falks 5 børn.

Gert voksede op i Tejn, hvor han hjalp til både i landbruget og i fiskeriet.

Det var andre tider. Gert gik kun i skole hver anden dag, og selvom han ikke deltog i undervisningen om lørda gen, velsignede Gud ham, så han endte som en af de dygtigste elever i klassen. Derefter arbejdede han i fiskeriet, hvor han tjente de nødvendige penge til at kunne tage på Vejlefjordskolen, hvorfra han tog mellemskoleeksamen.

I 1964 giftede Gert sig med Kirsten Sandbeck, hvorefter de slog sig ned i Bagsværd.

Som udgangspunkt var Gert hånd værker, men på grund af sygdom i ryg gen måtte han igen på skolebænken. Ef ter endt studie blev han folkeskolelærer med speciale i voksenundervisning og erhvervsvejledning.

Privat var Gert et familiemenneske, som nød at samle familien omkring sig til hyggelige sammenkomster og mid dage, hvor han selv kokkererede. Han nød også at opholde sig i sommerhu set på Bornholm, hvor mange familie medlemmer har været på besøg og gået mange og lange ture overalt på øen.

Den bedste tid for Gert var dog nok, når han fiskede fra sin lille båd ud for kysten på Bornholm, eller når han snedkererede et eller andet.

Nu hviler Gert indtil den dag, Gud kalder ham frem igen fra graven. Æret være Gert Pilegaard Falks minde. Allan Falk

Jens Peter Sørensen

Efter et langt arbejdsliv og efter kort tids sygdom er Jens Peter sovet stille ind på plejehjemmet Solgården i Hundborg, som var hans hjem den sidste tid som himlens ambassadør på denne jord.

Jens Peter blev født i Aas den 20. april 1938 og blev døbt den 10. juni 2006 af Roland Laibjørn.

Han var en stille og omgængelig mand, glad for livet og aktiv, indtil han kom på plejehjemmet Solgården.

Han kom fra indre mission og havde en god tilgang til Bibelens tro og lære. Jens Peter er resultatet af lægmands arbejdet i Thisted menighed, men Jens Peter blev selv en aktiv missionær. Han deltog prisværdigt i gademission, og dette arbejde kom til at stå ham nær.

Jens Peter havde det meste af sit liv arbejdet ved landbruget, og de sidste mange år tjente han hos sin bror på hans ejendom.

I sin pensionisttid passede han haver for andre. Han blev aldrig gift og efter lader sig derfor ingen børn.

Han efterlader sig kun gode minder og en tom plads i kirken, og han hviler nu i sin grav, indtil Jesus hjemkalder ham.

Ære være Jens Peters minde Roland Laibjørn

Nanna Madsen

Efter et langt liv sov Nanna Madsen stille ind den 21. juni 2022. Hun blev født den 7. december 1922 i et fattigt fi skerhjem med røgeri i Melsted på Born holm. Hun var det yngste af Anders og Jane Bendtsens 5 børn. I en alder af 13 år flyttede hun til Frederikssund, hvor hendes onkel og tante havde bageri. Det var, mens hun var der, at hun mødte bagerlærlingen Ulrik. Først som kolle ger, senere som venner. De blev senere kærester og giftede sig 31. marts 1946. De fik to døtre, Anne Grethe og Birgitte.

I 1970’erne gik hun og Ulrik til nogle møder i Adventistkirken i Roskilde og blev senere døbt og optaget i Roskilde Adventistmenighed. Der var de begge meget engageret i bl.a. gademission, og som foregangspersoner fik de Ad ventistkirken involveret på Roskilde Festivalen. Der arbejdede de i årevis som frivillige. Nanna blev kendt som madmor blandt folkene på festivalen med hendes vegetariske retter og dejli ge kringler.

Nanna var fuld af livsglæde, og fa milien var hendes et og alt. Børn, svi gerbørn, børnebørn og oldebørn var hendes store glæde. Man gik aldrig fra hendes hjem uden at have brudt ud i lat ter. På samme måde som præsten aldrig måtte gå uden at have holdt en bøn.

Et langt og aktivt liv er slut. Og vi si ger farvel til et fint menneske, en kærlig mor og svigermor, en højt elsket mor mor og oldemor, der nu hviler i troen på Gud, på frelsen og opstandelsen.

Æret være Nanna Madsens minde. Henrik Jørgensen

Esther Andersen

Esther Andersen sov stille ind på Søn dervang 30. juni 2022 efter nogle få ugers sengeleje. Hun var født på Island i 1925 og kom til Danmark inden anden verdenskrig startede. Esther blev ud dannet til fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapiskole.

Da krigen brød ud, befandt hun sig i Danmark og blev boende her lidt ufrivilligt. Senere giftede hun sig med Herbert. Familien flyttede til Ystad i Sverige, hvor de to første børn, Hans og Jan, blev født. Esther længtes dog hjem til Island og rejste dertil med sine to børn og boede der nogle år. Efter tiden i Island bosatte familien sig i Helsingør. Her blev familien forøget med endnu en søn, Sten. I Helsingør fik de 11 dejlige år, indtil de købte en klinik i Korsør, hvor de boede til deres pensionsalder.

Da livet blev svært for hendes mand Herbert, flyttede de begge til Sønder vang, hvor Esther nåede at bo i over 7 år. Esther var en trofast gæst i Faxe menig hed, og hun tilhørte Slagelse menighed.

Esther var en varm personlighed, som havde en udpræget rummelighed over for andre mennesker. Der var al drig et fordømmende blik, og hun tog imod høj som lav. Deres hjem var altid gæstfrit og alle følte sig velkommen. Der var en ro og værdighed over deres hjem, noget enhver kunne mærke, når de kom på besøg.

skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Esther efterlader sig 3 sønner og de res familier, 9 børnebørn, 16 oldebørn og hele 5 tipoldebørn.

Vi lyser fred over Esther Andersens minde.

Jan-Gunnar Wold

Bent Markussen

Onsdag aften den 13. juli 2022 sov Bent Markussen stille ind og fik fred efter i længere tid at have kæmpet med syg dom i kroppen og sorg i sindet over tabet af sin hustru, Edith Markussen, der døde i foråret 2020. Han blev be gravet på Kølkær kirkegård den 19. juli og venter nu sammen med Edith på at møde Jesus, som de begge fulgte i tykt og tyndt gennem et langt liv sammen.

Bent blev født den 23. juni 1942 af Henry & Thora Markussen, hvor han voksede op på landet med sine fire sø skende. Han nåede i sit arbejdsliv at ar bejde med mange forskellige ting, hvor der krævedes godt håndelag og teknisk snilde.

Bent var kendt af mange fra årene som bestyrer på Himmerlandsgården, hvor han gjorde sig bemærket med sit drillesyge lune og sin praktiske sans. Han og Edith havde et stort hjerte for andre, hvilket kom til udtryk i deres hjælpsomhed over for familie, venner og bekendte, men også i deres engage ment og interesse for hjælpearbejde i ADRA, til fattige i Rumænien og med de polske børn, der i en årrække kom på sommerophold på Himmerlands gården.

De senere år blev kræfterne lagt i genbrugsbutikken HappyHand i Ikast, hvor Bent fik lov til at kombinere sin hjertevarme interesse for mennesker og det praktiske håndelag, der gang på gang sikrede, at møbler, der skulle have været kasseret, alligevel blev klar til salg i butikken.

Bent efterlader sig sine tre børn, to børnebørn og sit oldebarn.

Æret være Bent Markussens minde. Torben Rasmussen

Nanna Jensen

Vi sagde et sidste farvel til vores mor den 9. august i Ll Nørlund menighed. Hermed sluttedes ringen i hendes 97-årige liv, da hun er født og opvokset på den egn og i den menighed.

Mor blev født 1. maj 1925 i Søby ved Kølkær og døde den 30. juli 2022 i Mo rud. Mor blev døbt af P. G. Nelson i 1939 i Holtum Å ved Harrild. I 1940 tog hun til Vejlefjordskolen, hvor hun mødte far, L.M. Jensen, som var den første, der hilste på hende i spisestuen. Det blev til varigt venskab og senere ægteskab 18. juli 1945.

Som præstepar havde de en omflak kende tilværelse i en del år, men det blev specielt til mange år i Vendsys sel, dog ad 2 omgange, hvor den sidste strakte sig over 7 år.

Mor var en meget hjælpsom, om sorgsfuld, smilende og imødekommende, kærlig og gavmild person. Hun el skede at lave mad og bage, hvilket man ge fik glæde af, da hun gladelig delte ud af goderne både ved sammenkomster i hjemmet, når menighederne blev budt hjem, og når der var fællesspisning i menigheden. Når hun var med, så var der altid mad nok.

Mor var også en god støtte for far. Dette var ikke altid synligt for andre, men vi oplevede det, og det gjorde hans bibelarbejdere også.

Mor havde stor fornøjelse af både børn, børnebørn og oldebørn specielt efter fars død i 1999, hvor hun flyttede til Morud.

Nu hviler hun til Jesus kommer. Ære være mors minde. Birthe og Ingrid

Johanna Dzierma

Sabbatten den 13. august sov Johanna Dzierma (f. Behrens) stille ind i dødens søvn i en alder af 88 år.

Johanna blev født i Bremen i Tysk land 10. maj 1934 som den ældste af to søskende. Kun 9 år gammel mistede hun sin far under krigen. Allerede som

barn kom hun i Adventistkirken, hvor hendes forældre var medlemmer. Hun blev selv døbt den 28. maj 1948.

I 1958 lærte hun Paul Dzierma fra Polen at kende, og de blev gift i 1960 og tog bopæl i Bremen. Det blev til tre børn i ægteskabet, hvoraf Esther sammen med sin mand Ingo Rose senere bosatte sig i Danmark. Johanna valgte at helli ge sig hjemmet og menigheden, da det første barn blev født, og manden led af epilepsi. I menigheden var hun aktiv i koret og i forskellige missionsaktivite ter. Hun deltog også i mange år i Bremer Volkhilfe med at samle ind til projekter i byen. Ligeledes pakkede hun hjælpe pakker i flere år til DDR. Hun og hendes mand havde ikke bil, men benyttede sig af bus og tog, når de skulle omkring.

På deres ældre dage fik de en bolig tæt på Adventistkirkens plejecenter i Uerdingen, og glædede sig over let ad gang til kirken. Da Paul døde i januar 2021, flyttede Johanna til Danmark, hvor hun boede hos Esther og familien sine sidste år. Vi ser frem til gensynet i Guds rige.

Æret være Johanna Dziermas minde. Sven Hagen Jensen

Birthe Else Bayer

Birthe Bayer døde mandag den 5. sep tember på Solbakken Plejecenter i Ran ders efter få ugers ophold.

Birthe blev syg for få måneder siden, og sygdommen kom så pludseligt og uventet.

Birthe Bayer (f. Gommesen) blev født 25. december 1935 i Dronninglund, og hun blev således 86 år gammel.

Hun valgte som ganske ung at følge Jesus og blev døbt af I.W. Christiansen den 6. oktober 1951. Derefter brugte hun sit liv til en grundig uddannelse og et liv i tjeneste for Gud.

Efter realeksamen i Dronninglund tog Birthe til Vejlefjordskolen og tog korrespondenteksamen, derefter stu dentereksamen i København, et år på Newbold College i England, lærereksa

Adventnyt

nr. 5 oktober 2022

men på Hellerup Seminarium og ende lig MA fra Andrews University, USA.

Birthe har alle sine aktive år arbej det for Adventistkirken, dels som lærer og skoleleder på Nærum Privatskole og derefter på Vejlefjordskolen. Desuden fungerede hun en årrække som skole sekretær i bl.a. Vestnordisk Union.

Efter et langt arbejdsliv gik Birthe på pension i 2003, men hun forsatte som frivillig i Adventistkirken med oversæt telsesarbejde, korrekturlæsning m.m., og i de sidste 14 år som medarbejder HASDA. Hun arbejdede i Guds værk i et langt og meningsfyldt liv, og hun gjor de det med glæde og medmenneskelig omsorg.

Birthe efterlader sig datteren Mari anne med familie. Hun nåede endda at blive tipoldemor.

Nu hviler Birthe i familiegravstedet på Jerslev Kirkegård.

Vi ser frem til den store opstandelse, når Jesus kommer igen.

Ære være Birthes minde Bent Nielsen

HJERTELIG TAK

for den store og varme deltagelse ved vores kære far, svigerfar, bedstefar og oldefar Bent John Markussens død og begravelse.

Tak for blomster, hilsner og donationer til ADRA-Danmark.

På familiens vegne Karsten, Anita og Doris

Skabelsessabbat 22. oktober

creationsabbath.org

Tekst: Holger Daugaard / Illustration: creationsabbath.net

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN har på verdensplan afsat den fjerde sabbat i oktober hvert år som en tilbage vendende speciel fejring af skabelsen. Det er en mulighed for at glæde sig, prise og hvile med Gud, når vi glæder os over alt det, han skabte. Det er samtidig en manifestation af vores tro på den bibelske beretning om skabelsen.

Man behøver ikke at være syvendedags adventist for at fejre skabelsen. ALLE er inviteret til at deltage i fejringen på Skabelsessabbatten. Lokale kirker rundt om i verden skaber deres egne specielle aktiviteter og begivenheder denne sabbat. Du og din kirke inviteres også til at deltage med et lokalt arrangement.

Skabelsessabbatten har sin egen hjemmeside, der er spækket med inspiration, praktisk hjælp til at registrere et arrangement, finde et arrangement, prædikenforslag, skriftsteder, salmer og sange samt forslag til programmer for børn og unge. Desuden finder du et rigt udvalg af videoer, links til relaterede websider osv. samt hjælp til at dele dine oplevelser.

creationsabbath.net

WHAT COULD YOU GIVE UP FOR MISSION?

Why not skip filling the tank this week and walk or bike instead? Then give what you saved to Global Mission to help Global Mission pioneers and Urban Centers of Influence start new groups of believers among the unreached.

To help share Jesus with unreached people, please scan the QR code below, visit Global-Mission.org/mysacrifice, or mark your tithe envelope Annual Sacrifice Offering on November 12.

#giveitupformission

From the Office of Adventist Mission, General Conference of Seventh-day Adventists 12501 Old Columbia Pike, Silver Spring, MD 20904, USA.

Global-Mission.org/mysacrifice

Kollekt 3. december

Adventsgave

DEN 23. AUGUST havde SABUS arrangeret, at knap 30 unge mødtes i Kø benhavn med Thomas Müller (Adventistkirkens formand) og Bjørn Ottesen (afdelingsleder for evangelisme og mission). Mødet handlede om fremti dens kirke med ønske om input fra unge om, hvordan de så kirken. Unionsbestyrelsen har nemlig vedtaget at bruge tid og ressourcer på at involvere unge i morgendagens kirke, så de kan se sig selv i den, gribe ansvaret og tage over. Denne beslutning medfører, at vi de kommende år kommer til at lave særlige arrangementer for unge samt rekrutterer til at styrke ungdomsarbejdet i Storkøbenhavn.

Adventsgaven i år er en gave til unge, så der kan lægges planer for, hvordan vi får involveret flere unge i kirkens arbejde, så de kan se sig selv i kirken og tage ejerskab.

KALENDER

8.-9. oktober

Kommunikationsdage, Odense 16.-19. oktober

Arbejdsdage, Himmerlandsgården 19.-23. oktober

Familielejr, Himmerlandsgården 28.-30. oktober

SABUS ledertræning, Sct. Knudsborg, Fyn 31. oktober

Deadline for materiale til Adventnyt nr. 6 11.-13. november Bibelstævne, Sct. Knudsborg, Fyn 11.-13. november

Juletur Øst, Kongelejren 25.-27. november

Den store julefest (SABUS), Himmerlandsgården 4.+ 5. december Unionsbestyrelsen mødes 5. december Adventnyt nr. 6 udkommer

Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk

Download Adventistkirkens kalender 2022 på adventist.dk

[43]

Adventnyt nr. 5 oktober 2022

Tekst: Kristinn Odinsson / Foto: Linea Christiansen (fra video)

Sabbatsfrihed og religionsfrihed

DA ADVENTISMEN KOM til Danmark i 1800-tallet, havde man søndagslovgivning i Danmark, og ud fordringen for adventister, der helligholdt lørda gen som sabbat, blev at kunne praktisere deres tro. Religionsfriheden sikrede jo i princippet, at man kunne dyrke sin tro, men i mange situationer gav det adventister vanskeligheder i praksis. Lørda gen var på de fleste arbejdspladser en arbejdsdag, og i skolen var der skolegang om lørdagen.

Det fik en stor omtale i landets aviser, når ad ventister, der var værnepligtige, ikke ville deltage i øvelser eller eksercits om lørdagen. I 1897 kun ne man læse i avisen om en adventist ved 20. ba taljon i Aarhus, som nægtede at gøre tjeneste om lørdagen, da det stred imod hans religiøse overbe visning. Denne rekrut nr. 52 med det civile navn Kristen Rasmussen, blev først sendt på sygehuset, og siden på sindssygeanstalten og til sidst i ”mørk arrest på vand og brød“ – hvilket ikke lyder rart.

Avisen mente, at man måtte respektere solda tens overbevisning og appellerede til myndighe derne om at gribe ind og vise hensyn. Skribenten foreslog, at man kunne gøre ham til stuevagt den dag, så han ikke skulle deltage i øvelserne og ek sercitsen. Da aviserne i 1899 igen skrev om en lignede sag med en adventist i Nyborg, lød det, at Kristen Rasmussen stadig sad i Vridsløselille – alt så mere end 2 år efter. Det fortalte man den nye rekrut, men det afholdt ham nu ikke fra at holde

fast i sin overbevisning og selv ryge igennem hele møllen. Aviserne skulle senere omtale soldaten fra Nyborg som ”den standhaftige adventist“.

Sådan fortsatte sagerne, og efterhånden fik man lagt sig fast på, at det kostede 60 dages arrest. Ind imellem var der officerer, der fandt pragmatiske løsninger som i 1913, da en kompagnichef fritog en adventist for tjeneste om lørdagen mod, at han til gengæld tjenestegjorde om søndagen. Hertil kommenterede avisen: ”Kunne en lignende sim pel fremgangsmåde ikke have været fulgt i dette og alle lignende tilfælde? … Det støder jo følelsen, at et menneske skal lide en hård straf for sin religi øse overbevisnings skyld.“

Det endte med, at værnepligtige adventister blev undtaget fra tjeneste på sabbatten. Samme hi storie kunne fortælles om lørdagsskolegang for ad ventisters børn. I mange år blev forældrene idømt bøder, men senere fik de en ret til at være fritaget.

Sådan er det i et retssamfund, at man udvikler veje til bedre at rumme religiøse minoriteter. Først kommer de pragmatiske løsninger, så følger rettig heder, der sikrer trosfrihed. Man kan dog frygte, at udviklingen vil kunne gå i den forkerte retning, når man oplever at religionsfriheden er under pres på arbejdsmarkedet og på studiesteder. Lad os arbejde for og bede til, at det ikke må være til fældet.

Solceller giver bonus

I den tørre sudanesiske stat Vest darfur har ADRA Danmark støttet opsætning af solceller på vandpumper. I landsbyerne Hashaba, Bejbej og Numi kan borgerne nu dagligt samle mange tusinde liter vand ved hjælp af solenergi.

ydelse. Vi minder bare borgerne om, at de selv har evnerne og styrken til at løse egne problemer, og at de gør det bedst i fællesskab. De må tage ejerskab over egen udvikling. ADRA giver ofte blot et tilskud til de løsninger, borgerne selv kommer frem til. Resten sparer lokalsamfundet op til i fællesskab.” Sådan lyder forklaringen fra ADRA Danmarks programansvarlige i Sudan – Agyedho Bwogo.

Bonuseffekter

Udover mindre CO2-udledning kan tilvænnin gen til den vedvarende energikilde og de styrkede fællesskaber give andre bonusef fekter.

”Numi er et mønstereksempel på en visionær by, hvor ånden af fællesskab og troen på hinanden og fremtiden virkelig har ført dem langt. Og de er kun lige begyndt,” fortæller ADRA Danmarks Sudan-ansvarlige.

Solcelle-drevne vandpumper rimer på klima- og miljø beskyttelse. Dels reduceres CO2-udledningen, og dels er der penge at spare på længere sigt ved ikke at skulle bekoste fossile brændstoffer. Et oplagt spørgs mål er, hvorfor ADRA så ikke sørger for opsætning af solceller i flere landsbyer?

Som en del af ADRA’s program har tilgangen CAP – ’Community Action Plan’ (red.: ’Lokalsamfundets egen handlingsplan’) været ud rullet i flere lokalsamfund og således også i de tre nævnte landsbyer.

”Initiativet skal komme fra borgerne selv. Det er hele essensen af ADRA’s tilgang. Det er ikke os som organisation med Danidapenge i ryggen, der skal betale for denne

Udover at have investeret i soldrevne vandpumper og to forsamlingshuse har borgerne i Numi nu købt flere solceller, som giver strøm til lys i fællesbygningerne. Før sluttede dagen ved mørkets frembrud. Nu giver de sig i kast med et hav af fællesaktivi teter efter solnedgang. Gymnasieeleverne modtager ekstra-undervisning for at blive dygtigere inden eksamen. Kvinder mødes og dygtiggør sig i et håndværk, som de kan tjene penge på, og de unge dyrker fællesskab med jævnaldrende ved fx at se en serie eller fodboldkamp på deres nye fælles fladskærm.

Ifølge Agyedho Bwogo skal landsbyerne ger ne inspirere hinanden med tiltag, der kan gavne alle generationer i lokalsamfundene og skabe udvikling og fremgang.

ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail

Tilmeld dig ADRA’s elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk

Tak fra Ukraine

Jeg vil gerne takke jer alle fra bunden af mit hjerte for den psykologiske støtte, ADRA har gjort mulig for min mand og mig. Krigen har ødelagt mit liv fuldstændigt. Min eneste søn døde som helt, mens han beskyttede sine landsmænd. Dybden af min smerte kan ikke beskrives med ord. Et mis sil ramte mit hus og jævnede det med jor den. Min mand og jeg har været helt nede både fysisk og følelsesmæssigt.

Da jeg tog imod ADRA’s tilbud om psykologisk støtte, gennemgik jeg nogle øvelser, som viste sig at være meget brugbare. Øvelserne handlede om at være i nuet og have fokus på fx at hjælpe andre, herunder børn. I grup pen øvede vi os i at registrere omgivelser ne såsom lugten af brød, blomster, frugter og ved at føle på fx træers og tekstilers overflader. Det gav positive resultater.

Kærlighed og støtte uden ord Min mands forløb har været mere kompli ceret. Fra begyndelsen af krigen så jeg kun smerte i hans ansigt. Lidt efter lidt mistede han smags- og lugtesansen. Sorgen over vores afdøde søn var tæt på at opslu ge ham, og han reagerede ikke på hjælp.

Under konsultationen med psykologen delte jeg mine bekymringer for min mand. Hun gav mig et enkelt råd; vis din kærlighed uden ord, kun med handlinger.

Min mand er frivillig nattevagt her, hvor vi er indkvarteret blandt andre internt fordrevne. Jeg besluttede at overraske ham med et besøg på en vagt.

"Den er til dig! Prøv at lugte til den!". Han blev forbløffet, og så skete et mira kel. Da han satte næsen til, kom et smil frem på hans ansigt. Han kunne igen nyde blomsternes duft.

Jeg besøgte ham med velduftende blomster hele ugen på forskellige tidspunkter. Hver gang smilede han til mig, ja han var fak tisk begyndt at vente på mig.

Vi har ikke et hjem, og vi planlægger ikke vores fremtid, men vi har i dag og nu. Sammen bevarer vi de dejlige minder om vo res søn, og når vi støtter hinanden, ska ber vi håb for fremtiden. Måske vil vores historie være nyttig for nogen. Pas på hinanden!

Hilsen Olha Chabakh, (oprindeligt fra Bucha)

Vi har i dag og nu En tidlig morgen dukkede jeg op med en vidunderligt duftende akaciegren og sagde: Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond

Ved redaktionens deadline har ADRA Danmark modtaget over 600.000 kroner i donationer til Ukraine.

Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe

ADRA-medarbejdere på besøg i Yemen

I sensommeren var vores humanitære koordinator Sille Bern Jensen i Yemen, hvor hun besøgte lokale kolleger og så resultater af vores projekter i landet. Det er første gang i tre år, at ADRA Danmark har kunnet besøge Yemen.

Generalsekretær Jens Vesterager og pro gramchef Helene Ellemann-Jensen var med i den første uge. Alle tre kom hjem med begejstring over den forskel, ADRA får lov til at gøre i bydelen Basateen i havnebyen Aden i det sydlige Yemen. Mange internt fordrevne yemenitter kommer til Basateen, når de flygter fra landets konfliktområder.

Et af de projekter, ADRA Danmark fort sætter med, er ’Cash for Work’-konceptet. Lokale borgere, internt fordrevne og mi granter engageres i oprydningskampagner. Gennem tre måneder fjerner de murbrokker, fejer gader, renser afløb, indsamler og bortkører affald samt foretager basal ved ligeholdelse af veje. ADRA udbetaler en løn hver måned, og for de penge kan deltagerne fx starte deres egne mikrovirksomheder, så de kan forsørge sig selv og deres familier.

Oprydningen mindsker risikoen for spred ning af malaria, kolera og difteri. Der udover medfører familiernes tiltrængte indkomst, at de ikke tyr til negative over levelsesstrategier såsom at sende deres mindreårige ud i børne arbejde.

Fremtiden går bananas

Frank Wilfred Kweka fra Tanzania er småbonde og har i høj grad profiteret på den viden om bedre dyrkningsmetoder og salg, han har fået gennem ADRA’s projekt.

Han ved virkelig meget om bananer, og nu, da han er blevet uddannet gennem ADRA’s ’Farmer Market School’, ved han også, hvor dan han får den bedste pris for afgrøderne.

Udvider forretningen

Frank har firedoblet høsten sammenlignet med før deltagelsen i ADRA’s program. ”Jeg har købt endnu en mark, hvor jeg vil plante 450 bananpalmer,” fortæller han stolt.

De mange bananpalmer kan blive udbytterige med Franks nye viden om dyrkningsmetoder, og han er en initiativrig mand. Endnu et tiltag er allerede på trapperne.

Han er i gang med at bygge en mini-shop, hvorfra han vil sælge stegte bananer, som kan sælges dyrere end selve afgrøderne.

Ideen kom netop på baggrund af det, han havde lært gennem FMS: At forarbejdning er en af metoderne til at øge fortjenesten på afgrøder.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark

Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet