Adventnyt nr. 2, april 2023

Kalder du sabbatten frydefuld ...

Trænger vi til at genfinde glæden ved dagen, som er et af vores kirkes særlige kendetegn?

Syvende Dags Adventistkirken

Concordiavej 16 C

2850 Nærum

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Bank: 0890 0001069302

MobilePay: 45 084

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Formand

Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Næstformand

Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Sabbatsskole)

Økonomichef

Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Afdelinger

Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Peter Larsen, tlf. 4087 6799 (Kommunikation, K-skolen)

Jan-Gunnar Wold, 4092 1032 (Webkirke, Webmaster)

Holger Daugaard, tlf. 2532 6053 (Skole)

Bjørn Krøll, tlf. 6094 4929 (Adventistkirkens hjælpearbejde, AHA)

Adventnyt nr. 2 april 2023

INDHOLD

03

04

06

08

11

14

16

18

20

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken

Dansk Bogforlag

Tlf. 4558 7792

Concordiavej 16

2850 Nærum danskbogforlag.dk

Foreningen for Danske

Adventistseniorer

Formand:

Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk

HappyHand

Adventistkirkens genbrug

Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com

HASDA

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk

Arkivleder:

Preben Jalving, tlf. 20786423

Himmerlandsgården

Tlf. 9858 1121

Als Oddevej 71

Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

Korrespondanceskolen

Tlf. 4558 7770

Concordiavej 16

2850 Nærum

kskolen.dk · info@kskolen.dk

Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark

Tlf. 4558 7700

Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk

Generalsekretær:

Jens Vesterager, tlf. 4558 7702

Plejecenter Solbakken

Tlf. 8911 1300

Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk

Leder: Claus Mester Christensen

Plejecenter Søndervang

Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk

Leder: Niclas Fuglø

Vejlefjordskolen

Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk

Rektor:

Kay Flinker, tlf. 7641 3132

23

26

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på anna.falk@adventist.dk

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773 , hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

36

Er

Forside: Jadanna Lijkendijk var gæstetaler ved Vejlefjordskolens inspirationsuge sidst i februar.

Læs mere på side 28.

Foto: Holger

Adventnyt

Redaktør

Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk

Grafisk opsætning

Bente Skov Schledermann

Tryk PR Offset, Fredericia

– en særlig dag

FOR SYVENDEDAGS ADVENTISTER har sabbatten altid været noget særligt: En dag, hvor det daglige lægges til side, og vi fokuserer på vores Skaber. For nogle årtier siden var det en udfordring for adventister at få fri fra deres arbejde om sabbatten. For eksempel var min far en af dem, der måtte opgive sit oprindelige arbejde som bankmand, da han blev adventist. Med indførelsen af 5-dages arbejdsuge i 1974 er det heldigvis ikke tilfældet længere – og så alligevel. Indimellem kan vi stadig løbe ind i problemer, hvis en arbejdsgiver ønsker arbejde lagt på en lørdag, og her i bladet kan du læse et interview med Karsten, der blev afskediget, fordi han sagde nej til undtagelsesvis at arbejde om sabbatten.

Hvordan holder vi sabbat? Der er nok ikke den store uenighed om, at sabbatsdøgnet begynder ved solnedgang fredag og slutter ved solnedgang lørdag. Men hvad foretager vi os gennem sabbattens timer? Det er og har nok altid været årsag til stor debat,

Tekst: Holger Daugaard, redaktør for Adventnyt.

Foto: iStockphoto

og holdningerne har været delte. Nogle af de ting, man ”ikke gjorde“ om sabbatten for nogle årtier siden, ser man anderledes på i dag.

Heller ikke dette er der noget nyt i. På Jesu tid havde man meget faste regler for, hvad man kunne og især ikke kunne gøre på sabbatten, og Jesus udfordrede gang på gang disse regler: ”Sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld,“ sagde han, da han blev beskyldt for at bryde sabbatsbuddet (Mark 2,27). Bliver vi somme tider fristet til at se ned på vores medtroende, fordi de ser anderledes på sabbatsbuddet, end vi selv gør?

Lad os altid huske, at sabbatten skal være et ”helle“ og ikke en skueplads for uenighed.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Oplag: 1.850 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt

Adventnyt på lyd (CD)

Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Abonnementspriser (medlemmer):

Danmark, Grønland og

Færøerne: Gratis

Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt:

Nr. 3 2023 , udkommer 5. juni

Deadline for materiale:

19. april 2023

Nr. 4 2023 , udkommer 7. august

Deadline for materiale:

3. juli 2023

”Sabbatten blev til for menneskets skyld og

ikke mennesket for sabbattens skyld.“

Menighedens dag i Vejlefjordkirken

Tekst og foto: Holger Daugaard

DEN FØRSTE SABBAT i det nye år havde Vejlefjord menighed planlagt en særlig dag med et anderledes program med samvær og fællesskab.

I sabbatsskoletiden samledes de voksne i kirkens krypt, hvor vi sad hyggeligt omkring runde borde. Her blev vi præsenteret for forskellige aktiviteter med det dobbelte formål at få en meningsfuld samtale i gang og samtidig lære noget om Gud. Hver person skulle trække et billedkort og fortælle de andre i gruppen, hvad billedet kunne fortælle om Gud. Senere i programmet blev vi sat i grupper efter alder, og her skulle vi i fællesskab tale om nogle af de dilemmaer, man kan møde i menighedsfællesskabet eller i troen på Gud. Disse dilemmaer skulle bruges senere i programmet.

Mens de voksne var samlet nedenunder, mødtes børnene i kirkesalen til et spændende program.

Gudstjenesten var en broget buket af forskellige aktiviteter – sang, oplæsning, lovsang ved de unge, børnesange, hvor børnene var oppe foran, og endelig en spændende og tankevækkende paneldrøftelse. Ved paneldrøf-

telsen tog vi nogle af de dilemmaer op, som var blevet produceret tidligere på dagen, og i bedste ”Spørg Meyerheim“-stil blev de fem paneldeltagere spurgt om deres holdning til forskellige spørgsmål. Indimellem blev menigheden også spurgt om deres holdning, og her kunne vi løfte et grønt eller et rødt stemmekort alt efter, om vi var for eller imod. Alt i alt et rigtig godt, varierende og tankevækkende program.

Efter formiddagens program var der dæk ket op til festlig fællesspisning, hvor hver især bidrog med velsmagende retter. Og jeg skal hilse og sige, at man i Vejlefjordkirken har store traditi oner, når det gælder fællesspisning! Varme retter, kolde retter og fine desserter – det er længe siden, at udbuddet og tilhørerantallet har været så stort!

Hilsen fra SABUS-bestyrelsen

Tekst: Jens Morten Øster

Kære bidragsgiver til SABUS-medlemssponsorater

Jeg fik en overvældende respons på opfordringen i slutningen af 2022 til at melde sig som medlemssponsor til de unge mennesker. Det er rigtig dejligt, at så mange har valgt at hjælpe de børn og unge, der ellers ville have

svært ved selv at betale et medlemskab i SABUS.

Vi ønsker, at ingen skal vælge fællesskabet fra pga. prisen. SABUS er taknemmelig for alle donorer, der vil støtte børn og unges mulighed for medlemskab i en situation, hvor deres familie ikke har midlerne.

Under middagen var der igen forskellige aktiviteter for så vel børn som voksne. En af dem var personbingo med 20 felter, der skulle udfyldes ved at finde personer, der passede i den enkelte kategori, f.eks. ”har prøvet at stå på vandski“ eller ”kan Joh 3,16 udenad“. Det var en sjov måde at få folk til at snakke sammen på kryds og tværs. Dagens sidste aktivitet var, at menigheden var vært for kosteleverne i skolens aula, hvor vi serverede varme vafler, mens alle hyggede sig med spil og leg. Alt i alt en meget vellykket dag med stor opbakning. Tak til planlægningsgruppen for et fint program!

Hvis du også vil være med til at støtte børn og unge, så tag kontakt til os. Vi har brug for mennesker, som vi kan henvende os til, når behovet opstår. Mere end 50 personer havde behov for den støtte i 2022!

Menighedsfest i Holbæk

Tekst og foto: Paul Birch Petersen

DER VAR ENGANG en kaserne i Holbæk. Det er der ikke mere. Men lokalerne står der endnu, og der samledes medlemmer, familie og venner af Holbæk adventistmenighed søndag den 12. februar til menighedsfest. I alt deltog 35, fra de helt små på to til alderspræsidenten på 91, og med repræsentanter dels fra de tre skandinaviske lande og dels fra Brasilien, Nigeria, Rwanda og Irak. Vi nød fællesskabet med god mad og quizzer og lege for både store og små. Corona-tiden er nu helt glemt, og det er dejligt at kunne være sammen også på denne måde.

Kim og Henrik på eventyr

Tekst: Henrik Hit Novak

Foto: Sabine Deuleran, Facebook

LIBERIA ER ET smukt vestafrikansk land, der samtidig er verdens tredjefattigste land. Midt i hovedstaden Monrovia ligger SDA Cooper Hospital. Det er et af kun to hospitaler, der holdt åbent i alle årene under borgerkrigene og under ebola- og coronaepidemierne.

Hospitalet er meget nedslidt. Faktisk er el systemet på hospitalet i så dårlig stand, at der flere gange er gået ild i det, og kortslutninger ødelægger vigtigt hospitalsudstyr.

Gry og James Appel arbejder på hospitalet. Gry er sygeplejerske, og James er læge og direktør. James har ofte fortalt mig om alt det, der er galt med elinstallationerne på SDA Cooper Hospital, så i efteråret besluttede jeg, at nu var det tid til, at der skulle gøres noget!

Jeg ringede til Kim Svanesøgaard, som er vant til, at jeg ringer med skøre idéer: ”Vil du med til Afrika og fixe elinstallationerne på et hospital?“ Kim brugte 5 sekunder på at falde ned af stolen, og så var svaret ”Jooow...“

Derfor rejser vi i april til SDA Cooper Hospital i Liberia for at renovere elinstallationerne, og hvad vi ellers kan nå. Der venter et fantastisk eventyr. Både for os og for personalet og patienterne, der får fornøjelsen af to danskere, der

render rundt og leger med lyset, for til sidst forhåbentligt at ende med at rejse fra et hospital, hvor alting virker, og man ikke risikerer liv og lemmer, når man skal bruge et elektrisk apparat.

Men det er en dyr omgang. Vi har begge taget orlov fra vores arbejde og smidt penge i turen, men heldigvis støtter Adventistkirken turen med bl.a. flybilletter og materialeomkostninger. Det er vi meget taknemmelige for. Uden den hjælp havde det ikke kunnet lade sig gøre!

Har du lyst til at støtte projektet, kan du kontakte Adventistkirken, Thomas Müller.

Vi håber, turen vil blive til velsignelse for både personale og patienter på hospitalet.

Følg vores eventyr i april i nyhedsmailen på Sabbatonline, hvor der vil være en lille reportage hver uge – og læs meget mere i næste udgave af Adventnyt!

Træk stikket

DET ER NU over 10 år siden, vi åbnede den første HappyHand butik i København. I februar måned i år fejrer HappyHand Ikast 5-års jubilæum, og Aalborg-butikken har været nødt til at flytte til større lokaler. Der er ingen tvivl om, at dette er en succeshistorie.

Socialt arbejde som fokusområde

Genbrug rammer en trend i tiden, som mennesker søger, og en trend, man gerne involverer sig i. Bibelstudiets første kvartal i år omhandlede forvaltning. Det var en gylden anledning til at engagere medlemmer i forvaltning af jordens ressourcer, bæredygtighed og klima – nogle af de værdier HappyHand oplever succes med – som lektierne desværre ikke havde med.

Det er næsten som et vers, der gentager sig gennem hele Bibelen: ”Enken, den faderløse og den fremmede.“ Vi kan som kirke ikke se os selv i øjnene, hvis ikke også denne gren af arbejdet er inkluderet i vores aktiviteter.

Hvis vi som Adventistkirke i Danmark skal være tro mod vores kald, må det indeholde både undervisning og en konkret forskel her i verden i form af det at række ud til det lokalsamfund, vi er en del af. Derfor vil 2023 være et år, hvor vi opmuntrer menigheder og præster til at prioritere tid i menighedskalenderen til også at inkludere socialt arbejde.

og den fremmede.

Socialt arbejde er mere end at give mad til den hjemløse eller at stå i en HappyHand butik. Dette er godt og nødvendigt arbejde, men der er helt sikkert mennesker med andre og flere behov tæt på eller omkring din menighed. Hav øjne og ører åbne, opsøg andre organisationer og se, om de trænger til nogle ekstra hænder, eller spørg dem, hvilke behov de ikke magter at dække. Er det lektiehjælp, et måltid mad, en løbeklub, støtte til skrøbelige familier eller hjælp til integration af flygtninge? For mange menigheder vil en stor del af det sociale arbejde være integration af kvoteflygtninge. Socialt arbejde

Socialt arbejde har et tydeligt bibelsk mandat. Bibelen minder os gentagne gange om at tage os af enken, den faderløse

– og gør noget godt for andre

TEKST

Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark.

Illustration: iStock

handler om at gøre noget godt for andre, ikke kun for de udsatte og sårbare af vores egne landsmænd.

Vi håber, at du vil afsætte nogle timer til at gå sammen med nogle i din menighed eller nabomenighed for at vise dem, at de gode nyheder i evangeliet er andet end ord – det er også handling.

Det andet fokusområde – hviledagskampagnen

For 2023 har vi valgt kun to fokusområder, som vi opfordrer menigheder til at engagere sig i på en særlig måde (hvis ikke man allerede er i gang). Det ene er det sociale engagement, og det andet er hviledagskampagnen. Selvom du som læser af Adventnyt gentagne gange de sidste år har hørt om hviledagskampagnen, er det endnu ikke lykkedes at samle os om nogle fælles projekter, der får mennesker til at interessere sig for hviledagen.

Corona har uden tvivl en stor del af skylden, generalforsamling og andre skift har yderligere vanskeliggjort planlægningen af en kampagne. Status er, at vi har to magasiner, en traktat, og nogle introvideoer designet til, at medlemmer kan dele dem på deres sociale medier, og så en hjemmeside: sabbat.dk, der samler alle ressourcerne, og en oversigt over møder og aktiviteter, man lokalt kan melde sig til.

Derfor kommer vi til efteråret 2023 til at køre en kampagne under overskriften: ”Syv uger med sabbat“, hvor vi inviterer alle menigheder til at byde ind med et eller andet, der sætter fokus på hviledagen. Det kan være én sabbat i løbet af de syv uger, og det behøver ikke at være andet end en fællesspisning, hvor I inviterer nabolaget ind

til at opleve en hviledag sammen med jer. Kan I kombinere det med noget musik, hygge, lege og aktiviteter, tror vi, at der er større chancer for, at gæster vil komme. Måske er der ressourcer i din menighed til at lave en mødeserie syv sabbatter i træk, hvor I præsenterer glæden, velsignelsen og det privilegie, vi har fået, at holde en ugentlig fridag og endda med god samvittighed. Mange af disse aktiviteter foregår allerede, og med få ændringer og tilpasninger kan de gøres relevante og interessante for mennesker, der endnu ikke er ven med hviledagen.

Vores kommunikations- og medieafdeling kommer til at lave nogle landsdækkende kampagner til efteråret, hvor de enkelte menigheder og medlemmer kan koble sig på, og på hjemmesiden sabbat.dk ønsker vi at samle alle tilbuddene de syv uger, så man får en samlet oversigt over, hvilke særlige initiativer der sker.

”Syv uger med sabbat“ skal opfattes som en invitation til alle menigheder, men da vi ved, at vi nu igennem flere år har opfordret til lokale aktiviteter, kan der være menigheder, der allerede har gjort dette. Her kan man enten prøve nye idéer eller fortsætte med de aktiviteter, man allerede har planlagt. Opfat derfor denne kampagne som en mulighed og et tilbud og tilpas den de ressourcer, I har i menigheden.

Sammen kan vi hjælpe med at få en bedre samtale om hviledagen, en samtale med vores omgangskreds om, hvad det betyder for os, og hvordan det påvirker vores hverdag at have en ugentlig rytme med tid til hvile, nærvær og fællesskab.

årsmøde 2023 17.-21. maj

Kirken er kaldet til at vise kærlighed, men også til at forkynde et kompromisløst budskab overfor alt det, der ødelægger det liv, Gud har skabt os til at leve. Alt for ofte har kirken haft kanter, som mennesker har stødt sig på. Hvordan kan vi være et fællesskab, hvor vi går op imod verdens uretfærdighed, ondskab og løgne og samtidig have en forkyndelse og et virke, der sætter mennesker fri?

Lidt om hovedprogrammet

SIDSTE ÅR HAVDE vi som noget nyt et børnetelt – det viste sig at være en succes. I år bliver det endda lidt større! Mange er glade for de forskellige kursustilbud. Derfor er der i programmet i år sat ekstra tid af til kurser og workshops.

I det store telt er der møder med vores hovedtaler Ty Gibson onsdag og torsdag aften samt fredag morgen og sabbats formiddag. Torsdag morgen vil mødet bestå af ”Small Talks“ og paneldebat om, hvordan vi både får mere kant og mere kærlighed i kirken.

Fredag eftermiddag bliver der markedsdag, hvor der samles ind til ADRA. Det plejer at være en fantastisk anledning til, at alle aldersgrupper kan komme hinanden ved på en sjov måde. Om aftenen vil vi gentage succesen med en sangaften under ledelse af Robert Fisher med flere.

Lørdag eftermiddag kan du glæde dig til et helt særligt missionsprogram med masser af musik. Det bliver ikke monotone rapporter, men samtaler og erfaringer fra mange forskellige missionsinitiativer. Vi skal se, hvordan kirken i praksis viser kærlighed og har et budskab til verden.

Lørdag aften er ungdommens aften, som det har været tradition ved årsmøderne i mange årtier. Efter mødet er der lovsangsfest i det store telt, så alle, der har lyst, kan være med til at tilbede i musik og sang.

Tilmelding og registrering

I år ønsker vi, at alle tilstedeværende under årsmødet registrerer sig – uanset om du planlægger at være med alle dage eller bare kommer en enkelt dag uden overnatning.

HVORFOR skal alle registrere sig?

Det er der to årsager til: sikkerhed og samtykke (til brug af billeder og video efterfølgende). Der bliver markerede områder i teltene, hvor man kan vælge at opholde sig, hvis man ikke ønsker at ses på streaming eller video.

HVORNÅR er tilmeldingsfristen?

Tilmelding og bestilling af kost og logi lukker 30. april. Der kan dog blive udsolgt, så vi anbefaler, at du tilmelder dig hurtigst muligt.

Hvis du som deltager eller dagsgæst bare skal registrere dig uden bestilling af kost eller logi, kan du gøre det når som helst – med fordel inden ankomst.

HVORDAN tilmelder eller registrerer jeg mig?

På aarsmode.adventist.dk kan du læse meget mere om årsmødet. Vi opdaterer løbende med information om møder og kurser. Du bliver guidet igennem tilmelding/ registrering ved at klikke på den gule knap ”TILMELDING“.

For dem, der ønsker at bestille måltider eller overnatning, er det helt afgørende, at tidsfristerne overholdes. Vi håndterer ikke bestillinger af måltider eller overnatning, der kommer efter tidsfristen.

Kurser og workshops under årsmødet

Fremtidens kirke. Fremtidens menighed

Dejan Stojkovic

En workshop om nye og anderledes måder at være et kirkefællesskab. Dejan deler sine erfaringer omkring menighedsplantning fra sit arbejde i Den Transeuropæiske Division.

Om lyd og teknik

Henrik Hit Novak

Hvilket udstyr skal man bruge i kirken, og hvordan får man en mikrofon til at lyde godt? Et praktisk kursus for dig, der er lydmand i kirken eller som drømmer om at styre en mikserpult. Henrik deler ud af sin store erfaring og giver gode råd.

Integration af kvoteflygtninge

Sven Hagen Jensen, Edison Barinda m.fl. Danmark modtager kvoteflygtninge hvoraf en stor del er adventister. Ved denne workshop kan man dele erfaringer om, hvad man gør i menighederne med denne mulighed og udfordring.

LGBT+ : En bedre samtale

René Bidstrup, David-Kingsley

Kendel, Thomas Müller m.fl.

Vi skal på dette kursus beskæftige os med, hvordan vi som kirke møder LGBT+ personer. Vi får mulighed for at lytte til David-Kingsley Kendel, der har delt sin historie om det at være homoseksuel og adventist i norske medier. David er aktivt engageret i Adventistkirken Cornelius i Oslo. Sammen med et panel reflekterer vi over, hvordan rummelighed, respekt, generøsitet og empati kan være det værdigrundlag, der kendetegner vores samtaler om vanskelige emner, trods stor uenighed.

Lignelser skal opleves!

Torben Rasmussen

Da Abraham blev bedt om at ofre Isak, da israelitterne skulle smøre blod på dørstolperne og da Jonas oplevede en plante spire og dø, var det Gud, der fortalte lignelser gennem oplevelser. Det kan du også gøre ved hjælp af nogle enkle virkemidler, som taler til både børn og voksne. Bliv inspireret til at formidle Bibelens historier og værdier gennem oplevelser for store og små.

Nadver som sakramente

Thomas Rasmussen

Hvad er nadver for en størrelse? Hvordan er den åben, og hvornår giver det mening, at den er lukket? For adventister handler nadver ikke om tilgivelse, men det gør Jesu død på korset i allerhøjeste grad. Følger vi Calvin, Luther, eller Zwingli? Og hvis nadveren ikke er et sakramente, hvad betyder det for børnenes deltagelse?

At følge Jesus i en tid, hvor man tæller følgere Anne-May Müller

I lyset af en generation af børn og unge, hvor omkring halvdelen kæmper med mistrivsel, må vi som kirkefællesskaber tage højde for og forholde os til deres virkelighed, når vi lærer dem at følge Jesus. Vores tilgang til discipelskab og trosoplæring må være baseret på den viden vi har om tidens børne- og ungeidentitet og kulturen de lever i.

For dig, der er forældre eller bedsteforældre til børn og unge. For dig, der underviser i børnebibelklub, teenklub, dåbsklasse. For dig, der brænder for at vise børn og unge deres sande identitet i Kristus og at lære dem, hvad det vil sige at være barn af Gud. For dig, der selv er ung og ønsker at finde en vej til Gud baseret på de livsvilkår, du har.

Powered by SABUS!

Dorte Thyregod og Torben Rasmussen

Din kirke er en del af SABUS, og SABUS er en del af din kirke. SABUS ser ud på mange forskellige måder og virker gennem mange forskellige aktiviteter rundt om i landet. Kom og få inspiration til, hvordan arbejdet med børn og unge udruster kirken både lokalt, regionalt og nationalt.

Workshop for ADRA -repræsentanter ADRA

Workshop med fokus på det gode samarbejde mellem menigheder og ADRA samt ADRA-repræsentanternes rolle. Alle er velkomne, men vi håber særligt at se ADRA-repræsentanter fra mange menigheder!

Flere kurser på næste side >

Hvordan leder man en gudstjeneste?

Bjørn Ottesen

Denne workshop er for dig, der er involveret i at lede gudstjenester. Workshoppen vil give dig praktiske tips og råd til både forberedelse og præsentation.

Et klogt, kærligt og kristent forældreskab

Dorte Demant

Forældreskab er en fantastisk gave, men det er også en stor og til tider overvældende opgave. Hvad er egentlig mit barns vigtigste behov? Gør jeg det godt nok som forælder? Hvad vil jeg gerne give videre? Er det at være kristen en styrke eller en ekstra byrde? Dette er ikke et kursus i kristen opdragelse, men et blik på et klogt og kærligt forældreskab bygget på kristne værdier.

Ungdomspladsen

Teen- og Ung-området får sit helt eget liv med chill og lounge, med spil, sport og krea, med plads til at sidde ude og sole eller bare hænge ud. Der bliver musik og lovsang, kakao, snacks og skønne mennesker at være sammen med. Hvis du ikke kender så mange, er der rig mulighed for at møde nye venner, som du helt sikkert kommer til at hygge dig med, inden årsmødet er slut.

Bibelmanuskripter: Kan vi stole på vores bibel?

Paul Petersen

Flere har gjort et stort nummer ud af King James oversættelsen. Hvad er op og ned i denne debat?

Hvilken bibeloversættelse skal jeg bruge?

Paul Petersen

Der gives eksempler på de forskellige oversættelsestypers udfordringer – og på de begrænsninger, vi skal være opmærksom på ved alle oversættelser. Hvordan læser jeg bedst min bibel? Kurset vil vise eksempler på interessante tekster, som illustrerer udfordringerne.

Den apostolske menighed og vores fællesskab

Paul Petersen

En nærlæsning i sammenhæng af ApG 2,41-47, der indeholder meget mere, end de fleste forestiller sig stadig sætter kursen for et ideelt menighedsliv. Det er altså et konkret eksempel på et bibelstudium.

Årsmøde for børn!

Nu nærmer det sig! Vi skal til årsmøde lige om lidt –og i år har vi et stort børnetelt, så der er god plads til os alle sammen.

Kom hver formiddag og vær med til at synge, høre historier og få et møde med vores kærlige Gud. Dagene byder også på tilbud som krea-værksted, sport, konkurrencer, bål, natur, leg og fordybelse. For de mindste stiller vi et legerum til rådighed (med forældreopsyn) og et babyhjørne i det store telt.

Vi glæder os til at være sammen og i fællesskab vise verden et kærligt fællesskab i en kærlig kirke.

Dejan Stojkovic er gæstetaler i ungdomsteltet, og han er ALDRIG kedelig at være sammen med! Glæd dig til at høre, hvad han har at sige.

Hvis du har lyst til at prøve et kursustilbud, er der faktisk nogle af dem, der er specielt tilrettelagt for de unge. Tjek ud i oversigten om der er noget, du synes er interessant.

Til aftenmøderne er alle inviteret over i det store mødetelt, hvor Ty Gibson taler om, hvordan vi kan være en relevant og kærlig kirke.

Kurser og workshops fortsat fra forrige side

følger En beslutning med

Kort baggrundsbeskrivelse

Hvert år holder HTX Aalborg, som mange andre skoler, åbent hus, hvor de inviterer potentielle elever til at observere undervisningen for derved at få lyst til selv at gå på skolen. Lige siden min ansættelse på HTX fik jeg lov til at flytte rundt på lektioner, så jeg slap for at være på om lørdagen. Men i 2017 fik piben en anden lyd. Ledelsen var til dels blevet skiftet ud, og deres bekymring for ikke at kunne få lige så mange elever til skolen gjorde sit til, at de ville slå dagen endnu større op. Jeg var skolens eneste uddannede idrætslærer, og idræt tiltrak mange elever. De pointerede derfor over for mig, at jeg var nødt til at møde ind denne gang og ikke kunne få lov til at flytte lektionerne. Jeg gik i tænkeboks. De truede med fyring. Jeg tænkte lidt mere, og til sidst kom jeg frem til, at jeg ikke ville møde ind den dag.

Ligebehandlingsnævnet fik interesse for sagen og kørte sagen imod skolen. Her vandt min side af sagen, men skolen ville ikke betale erstatningen og reagerede ved at bringe sagen ind for Landsretten. I Landsretten vandt skolen sagen, og min side ankede sagen til Højesteret. Her tabte min side.

Konklusionen på sagen blev, at min ledelse havde ret til at kræve, at jeg mødte ind den pågældende lørdag, fordi de havde vurderet, at min tilstedeværelse var nødvendig. Men konklusionen på sagen var også, at der var tale om en indirekte forskelsbehandling igennem den beslutning.

Interview med Karsten de Lange

Tekst: Holger Daugaard

Foto: Carsten Thomsen (forrige side), Karsten de Lange Sabbatten nyder Karsten gerne sammen med sine børn med aktiviteter i naturen.

Karsten, hvilke tanker gjorde du dig, da du blev bedt om at medvirke til arrangementet på sabbatten?

Jeg blev ret nervøs i første omgang, fordi jeg fornemmede på min leders e-mail, at de nok ville tvinge mig til at være der. Min familie er naturligvis afhængig af min indtægt. Det var ikke spor sjovt. Jeg tænkte på, hvad der var det rigtige at gøre. Jeg tænkte på, hvad jeg ville være glad for at have gjort, når jeg en dag i fremtiden kiggede mig tilbage.

Hvorfor sagde du nej til at arbejde på sabbatten? Var du på nogen måde i tvivl?

Selv om man nok kan diskutere, hvad passende aktiviteter er på en sabbat, så er erhvervsvirksomhed helt tydelig noget, som Skriften taler imod. Jeg syntes ikke, denne arbejdsopgave hørte ind under kategorien ”at redde sin okse op af en brønd“, fordi det var en opgave, som skolen teoretisk set godt kunne flytte til en anden dag. Jeg er udmærket klar over, at der findes mange jobs, hvor det er umuligt at holde helt fri om sabbatten, fordi samfundet har brug for, at visse tjenester holdes i gang til enhver tid. Gymnasieundervisning er dog ikke en af dem.

Men jeg var i tvivl. Det var jo ”kun“ to timers arbejde. Vi har vist alle sammen prøvet at arbejde sabbatten igennem, hvis vi f.eks. står i køkkenet til et årsmøde. Jeg vidste, at jeg igennem mit job kunne

være til gavn for mange unge, hvis jeg ikke blev fyret. Det var indviklet for mig. Jeg havde mennesker, der støttede mig i at stå fast. Jeg havde andre, som støttede mig i at komme frem til min egen beslutning, og som var forstående, hvis jeg så det som nødvendigt at arbejde den dag.

Havde du forestillet dig, at det kunne koste dig dit job? Hvordan var kommunikationen med ledelsen?

Jeg havde ikke forventet det i første omgang, nej. Jeg troede, de ville give mig en skriftlig advarsel. Kommunikationen med ledelsen var frustrerende dårlig, og de stillede sig uforstående overfor det materiale, som Lasse Bech sendte til dem, for at forklare det særlige forhold, som adventister har til sabbatten. Det virkede, som om de betragtede det som pjæk. En af mine ledere foreslog tilmed uofficielt, at jeg kunne melde mig syg på dagen, men jeg fortalte ham, at det ikke ville lette min samvittighed at overholde et bud ved at bryde et andet (at lyve om at være syg).

Var der nogen af kollegerne, der støttede dig eller på anden måde viste sympati?

Jeg havde flere kollegaer, som støttede mig. Der var ikke nogen, der ikke støttede mig, men der var nogle, der var i tvivl, om grundloven ville beskytte mig. En af dem sagde, at hun ikke ville sætte sine ben på skolen igen, hvis ledelsen behandlede hende på den måde.

Hvordan gik det til, at du besluttede at anke afgørelsen?

Efter Landsrettens dom var jeg forberedt på at lægge sagen i graven. Men min advokat overtalte mig til at anke, da sagen havde betydning for flere end blot mig. Det drejede sig om andre adventister, jøder og andre minoriteter som kan komme i konflikt, når job og religion krydser klinger. Jeg havde den fordel, at det var staten (kammeradvokaten), der kørte sagen, og dermed risikerede jeg ikke at sætte egne midler til. Det bidrog også til, at jeg gik med til at anke.

Hvordan var Adventistkirken involveret – og hvilken støtte har du fået der?

Adventistkirken betragtede min sag som en toneangivende sag i forhold til adventisters rettigheder på arbejdsmarkedet, og de bistod mig med rådgivning og støtte samt hjælp til at hyre en advokat til at argumentere for min sag i Ligebehandlingsnævnet. Efter afgørelsen der blev sagen overtaget af kammeradvokaten. Derfra bistod kirken mig med rådgivning og støtte samt en hel del fodarbejde med at undersøge, om der skulle være andre muligheder, efter at Højesterets dom eventuelt måtte gå os imod. Jeg var utrolig glad for alt, hvad de gjorde for mig.

Hvordan har disse måneders ”kamp“ påvirket dig?

Det påvirker min dialog med min nuværende skoleledelse. Jeg sørger for at få drøftelser i gang i god tid, når det drejer sig om ting, der kan skabe konflikt. Jeg er spændt på, hvordan fremtiden ser ud, og om nederlaget vil få negative konsekvenser for andre troende mennesker. Det står tydeligt for mig, at Danmark gerne vil have, at arbejdsgiveren trækker det længste strå, og der mener jeg, at Højesteret svigtede deres ansvar.

Har du på nogen måde fortrudt din beslutning? Hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg kan se kompleksiteten i problemet. Den så jeg helt fra start. Men den ro, jeg fik indeni, da jeg endelig fortalte min leder, at jeg ikke kunne møde ind, heller ikke hvis konsekvensen var en fyring, var guld værd. Beslutningen kastede mig ud i en

lang periode med arbejdsledighed og skiftende jobs. Jeg er endnu ikke fastansat, så det kan være, at det faktisk fortsætter lidt endnu, inden jeg føler, at jeg rigtig er landet igen.

Hvordan har din oplevelse påvirket din tro?

Jeg vil gerne kunne sige, at det hævede min tro til uanede niveauer, og at jeg har vandret som Enok lige siden. Sådan blev det ikke helt præcist. Men det var en skelsættende begivenhed, hvor jeg både overfor mig selv, mine omgivelser og offentligheden tilkendegav min tro og mit ståsted. Det har påvirket mig positivt i sidste ende.

Hvordan har du det i dag? Nyt job, oprejsning?

Jeg arbejder for nuværende på Thisted Gymnasium i et årsvikariat. Jeg håber så, at de mangler en engelsk- og idrætslærer til august og tager den fornuftige beslutning at beholde mig. Den store oplevelse af oprejsning kom for to år siden, da jeg blev årsvikar på Frederikshavn Gymnasium. Jeg har aldrig før mødt så glad på arbejde. Det var en fest at være underviser igen!

Hvilke gode råd kunne du tænke dig at give andre, der måtte komme i samme situation?

Det er vigtigt at få dialogen i gang med ens ledelse på et tidligt stadie. Så snart man ser en mulig konflikt i horisonten, må man tage en snak med sin leder. Min nuværende arbejdsgiver havde nemlig også et åbent-hus arrangement på en lørdag, og de foreslog selv for mig, at jeg tog det som en selvbetalt feriedag. Ja, sådan kan man altså gøre, hvis man er en god leder. Det betaler sig også at være i den korrekte fagforening. Kloge hoveder har fortalt mig, at jeg måske aldrig var blevet fyret, hvis jeg havde været medlem af Gymnasielærernes Landsforening, for eksempel.

Den vigtigste dialog er alligevel dialogen med Vorherre. Enhver som tror på ham, bør bruge tid på bøn og bibelstudium, så man styrkes åndeligt og slipper for at komme i en situation, hvor man ikke ved, hvor man står. I tidligere tider har mennesker gennemgået prøvelser langt større end min. Jeg vil gerne kunne stå fast, også selv om konsekvenserne skulle være mere alvorlige end det, jeg har oplevet.

Når solen går ned fredag aften, begynder den ugentlige hviledag, sabbatten, og varer til solnedgang lørdag aften. Det er hellig tid, som er velsignet af Gud. Han satte et eksempel til efterfølgelse ved selv at hvile fra sin skabergerning i dette tidsrum. Gennem hele skabelsesugen blev det tilkendegivet, at dagen begynder ved aftenstid og varer indtil den næste aften, hvor en ny dag begynder.

FRA SOLNEDGANG TIL SOLNEDGANG?

En bibelsk forordning

” SÅ BLEV DET aften, og det blev morgen, første dag“ (1 Mos 1,5), og sådan fortsatte det alle skabelsesdagene (v. 8.13.19.23.31). At Herren ordnede det således fra begyndelsen, er uden tvivl, fordi han i sin visdom så, at det var bedst for mennesket.

Solnedgangen markerede døgnets begyndelse og afslutning. Og det fulgte mennesket gennem tiden, indtil nogle fandt på at lave det om. Og i dag er der skabt forvirring om denne ordning med problemer til følge. Lad os dog slå fast, at Guds folk har forsøgt at holde fast ved solnedgangs-princippet, især når det gælder hviledagen. I Bibelen har vi flere tydelige eksempler på dette.

Bibelske eksempler på solnedgangs-princippet

I forbindelse med forsoningsdagen, en af de syv årlige sabbatter udover den ugentlige, skrev Moses: ”Fra aften til den følgende aften skal I holde jeres sabbatshvile“ (3 Mos 23,32). Det står således klart, at man på det tidspunkt fortsat regnede døgnet fra aften til aften. Og går vi frem til Nehemias’ tid, blev sabbatstiden udfordret af folk, som ikke helligholdt hviledagen og ønskede at sælge deres varer i Jerusalem alle ugens dage. Men statholderen Nehemias satte en stopper for dette, da han lukkede portene ved solnedgang fredag aften og ikke tillod de handlende at bringe deres varer ind. ”Da det begyndte at skumre i Jerusalems byporte før sabbatten, befalede jeg, at portene skulle lukkes; og jeg befalede, at de ikke måtte åbnes før efter sabbatten“ (Neh 13,19.20).

På Jesu tid holdt man også sabbat fra solnedgang til solnedgang. Da Jesus var blevet korsfæstet fredag og udåndede ved den niende time (kl. 15) for derefter at bliver gravlagt, står der i evangeliet, at kvinderne fulgte med til graven for at se, hvor Jesus blev lagt. ”Det var forberedelsesdag, lige før sabbatten begyndte … Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud“ (Luk 23,54.56).

TEKST Sven Hagen Jensen

Foto: iStockphoto

Jøderne i dag

Det er en velkendt sag, at jøderne også i dag holder fast ved Guds ord om at helligholde sabbatten fra solnedgang til solnedgang. De gør endog ekstra meget ud af at byde sabbatten velkommen, når solen går ned, både i synagogen og derhjemme. Det er nok mindre kendt, at muslimerne også regner døgnet fra solnedgang til solnedgang. ”Solnedgang markerer begyndelsen af en ny 24-timers periode eller ‘dag’“ ifølge Shaykh Abbas Di Palma, en ekspert i islamiske studier fra Damaskus University.1

Hvordan blev solnedgangs-princippet ændret?

I vores vestlige kultur beregner man generelt døgnet fra midnat til midnat. Vores ure er indrettet efter dette. Og når vi skifter fra sommertid til normaltid og omvendt, skal vi i princippet op midt om natten og stille på urene, hvis de ikke skifter automatisk. Hvordan kom denne ændring ind? Det er en tradition fra det gamle Rom, der trækker tråde tilbage til Egypten. Man beregnede døgnets timer ud fra solure, som blev opfundet o. 275 f.Kr. Skyggen er kortest ved middagstid. Middag betyder netop midt-dag, (meridiem på latin). Tidsangivelserne blev derfor kaldt ante meridiem og post meridiem . Dette følges stadigvæk i den engelsktalende verden, hvor før middag kaldes a.m. og efter middag kaldes p.m. Men da det ikke var praktisk at skifte dato midt på dagen, besluttede man i Rom at gøre det på tidspunktet præcis 12 timer efter middag, altså ved midnat.2

Vi må stadig tro, at Guds oprindelige plan må være den bedste. Hvordan stiller det os som syvendedags adventister? Ikke mindst, hvor solnedgangstider skifter med årstiderne og stedet på kloden, vi befinder os? – Vi synes nok, at det somme tider kan være besværligt. På den anden side hjælper det os at være mere opmærksomme omkring vores sabbatshelligholdelse og tester vores tillid til Guds omsorg og visdom.

Vi må huske, at det er Herren, der har helliget og velsignet sabbatten. Og han gjorde det for vores skyld. Han helligede og velsignede hele sabbatten – fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag. Ikke kun kirketiden. Ikke kun sabbats formiddag.

Jeg har selv nogle af mine bedste minder fra barndommen i forbindelse med solnedgang fredag. Fredag var forberedelsesdag. Vi fik vores ugentlige bad i baljen, skoene blev pudset, sabbatstøjet lagt frem, vi fik noget ekstra godt at spise. Der var tid i familien til andagt, sang og højtlæsning. Freden sænkede sig over hjemmets aktiviteter. Noget lignede oplevede vi på Vejlefjordskolen. Der var feststemning, når sabbatten begyndte fredag aften.

Forberedelsen er en vigtig del af en god sabbatsoplevelse. Hvis vi holder et øje på klokken for at trække arbejdsugen ud så længe som muligt, inden vi slukker for TV, internet og støvsuger, så bliver det let en negativ oplevelse. Men hvis vi planlægger, så forberedelserne bliver gjort i god tid og tanker og aktiviteter gradvis får lov at gå ned i et lavere tempo, så kan vi se frem til solnedgang fredag med ro i sindet og glæde over at byde en velsignet sabbatsdag velkommen, gerne med bibellæsning, bøn og sang eller musik.

1 al-islam.org/ask/can-you-confirm-when-the-muslim-day-begins-and-ends-does-it-beginat-sunrise-ending-at-sunset-or-does-it-start-at-the-beginning-of-fajr-and-end-at-isha/ abbas-di-palma

2 vidogsans.dk/svar-fra-forskerne/hvorfor-starter-doegnet-ved-midnat

TEKST

Jan-Gunnar Wold er præst for menighederne i Faxe, Næstved, Nakskov og Nykøbing Falster. Han er desuden leder af webkirke.dk

Illustration: iStock

Sæt sabbatten

” DU MÅ IKKE klippe med saks om sabbatten,“ sagde min bedstemor til mig. Sammen med mange andre påbud for, hvad jeg måtte og ikke måtte, var min barndom en navigering i sabbatsaktiviteter styret af de voksne. Nu kan jeg egentlig godt forstå rationalet i min bedstemors påbud, for hun var syerske, og hendes daglige arbejde bestod i saks, nål og tråd.

Men jeg husker også de mange dejlige sabbatter som barn, med besøgende med hjem fra kirken, god mad og afslapning i et varmt hus. Mit traume i barndommen med den manglende saks blev så rigeligt opvejet af alle de andre gode sabbatsdage!

Sabbatten som ”Jomfru Maria“

Som voksen har jeg tit været vidne til en kamp mellem troende adventister om den ”rette“ form for sabbatshelligholdelse. Den usagte fornemmelse, jeg ofte fik, var, at her kunne man skelne mellem dem på ivrighedens 1. og 2. klasse.

Når jeg læser den bibelske fortælling om det jødiske samfund, som Jesus var en del af, og hvordan Jesus nogle gange kom i konflikt med datidens religiøse udøvelse, tænker jeg ofte på den måde, hvorpå vi har ophøjet sabbatten til noget, der måske har fået sin egen guddommelighed.

Vi ser mistroisk på dem, som ærer Jomfru Maria, men overser, at vi kan ophøje sabbatten til vores egen ”Jomfru Maria“.

Skulle vi høre om en gruppe mennesker af en anden tro, der var fortalere for at holde sabbat, ville tanken ikke være fjern, at ”de burde da være adventister“ eller i det lidt mere ekstreme: ”Det kan de da ikke, den er jo vores.“

”Sabbatten er til for menneskets skyld“, for-

kyndte Jesus (Mark 2,27). Det kan dog være svært at omsætte dette til, at sabbatten skal indtage en underdanig betydning i forhold til et menneskes livsførelse. I frygten for at træde forkert eller for at møde en streng Gud, der holder rede på alle vores overtrædelser, vælger vi at være på den rigtige side ved at sørge for helt klare regler for, hvad man må og ikke må på en sabbat. På denne måde bliver sabbatten en målestok, jeg også kan bruge til at bedømme andre menneskers troskab mod Gud.

Sabbattens mange regler

Ligesom jøderne på Jesu tid omgiver vi os ofte med mekanismer for at undgå at holde i en pengeseddel. Forbuddet mod at drive sin forretning på en sabbatsdag gav god mening, når vi tænker på alt det postyr, en arbejder på bibelsk tid skulle igennem for at købe og sælge. Jesus væltede borde i templet og drev mennesker ud af refleksionens og tilbedelsens plads. Det var måske ikke kun det teoretiske aspekt, Jesus opponerede imod, men også det kaos, larm og fravær af reflektionstid, der prægede en sådan omgang køb og salg. Hvad Jesus ville have gjort, hvis de alle havde ordnet handlen med MobilePay, er svært at vide. Et ungt menneske spurgte mig engang: ”Hvad er forskellen på at betale for maden i kirken, give kollekt eller overføre via MobilePay“? Det er jo alt sammen praktiske transaktioner.

I lyset af min egen opvækst og måde at fastlægge rammer for sabbatten var jeg fast besluttet på ikke at overføre dette til min egen datter. ”Kirkedag er is-dag“, lavede vi en regel om. Hver sabbat, når jeg tog min datter med i kirken, stoppede vi bagefter på den nærliggende OK-tank for at købe

en is! Jeg tænkte, at hvis min datter som voksen ville forbinde sabbatten og kirkegang med noget positivt, var jeg tættere på målet end det, jeg havde oplevet under min egen opvækst. Sabbatten skulle derfor sættes fri for hende. At jeg for min del ofte kastede et blik i spejlet for at se, om der var andre fra kirken, der lige så, at vi kom ud med en is, afspejler den barndom, jeg ikke ønskede at overføre til min datter.

Mens vi gladelig diskuterer sabbattens ydergrænser, hvorvidt man kan gå ind i en kiosk, købe den liter mælk, man ikke fik købt, eller kun sidder inde i en sofa, fordi man intet andet kan gøre, er der mange unge i vores menigheder, der slet ikke forstår, hvilken glæde sabbatten kan indeholde!

I trods mod den facon, hvor sabbatten, bevidst eller ubevidst, opleves som ”Jomfru Maria“ og som en måde at måle andres religiøse trofasthed på, smider mange unge både sabbatten, kirken, troen og Gud i den samme skraldespand. De unge i dag lærer at ”realisere sig selv“ og sammensætte deres værdisæt fra alle hylder. Væk er de normer, som mine forældres generation brugte til at fastlægge en tryg og forudsigelig verden.

Sæt sabbatten fri!

Hvordan kan sabbatten sættes fri for dem, som er unge i dag? Hvordan kan sabbatshvilens kvaliteter blive til andet end en stræben efter at overholde regler og jagte en tidsenhed, der virker utilstrækkelig, hvis man sidder på et fly til Thailand?

”Sabbatten blev til for menneskets skyld,“ sagde Jesus. Jeg tror, han mente, det havde større konsekvenser, end vi normalt forestiller os. Ved hver eneste anledning, hvor en religiøs forordning kom i konflikt med det enkelte menneske, Jesus mødte, valgte han altid mennesket.

Gang på gang viste Jesus, at den sande tilbedelse var i overgivelsen og tilliden til himmelens Gud, erkendelsen af egen utilstrækkelighed og det at gribe ud efter Jesu hånd, ligesom Peter på vandet.

I disse øjeblikke måtte alle datidens religiøse principper vige. Det er denne altomfattende kærlighed og accept, som viser, hvem Jesus er.

Af en overrabbiner i København lærte jeg for

en del år tilbage, at ”sabbatten handler ikke om fravær af arbejde“ men om ”fravær af at mele min egen kage“. Når Gud hvilede på den syvende dag, er hvilen også god for mig. Ikke først og fremmest hvilen fra arbejde eller pengesedler. Jesu eksempel fortæller mig, at jeg skal hvile fra at skabe! Jeg skal ikke skabe min egen tilværelse, bygge mit eget slot og mit liv. Denne tanke, som også omtales i bogen Det sker, når du hviler af Tomas Sjödin, ændrede mit eget syn på sabbatten. Væk var mit fokus på pengesedler, kiosken, sekundviseren eller spaden.

Hvis Gud ønsker at være sammen med mig en tidsenhed af min uge, hvor han selv undlod at skabe, så burde også min tanke være større end de praktiske rammer. Tanken om, at jeg om sabbatten skal hvile fra at opbygge min egen rigdom, gør, at sabbatten kan sættes fri!

Nu bliver spørgsmålet ikke ”kan jeg dette om sabbatten“ men mere ”hviler jeg nu fra at arbejde på mit eget liv og velstand“. På denne måde bliver den mentale øvelse lidt sværere, for slet ikke at snakke om vanskeligheden ved at evaluere andres principfasthed. At sabbatten, med alle dens glæder, nu kan sættes fri, hvor det er op til den enkelte at afgøre, hvad der bygger ens liv og rigdom, er befriende! Den jødiske rabbiners tanke tiltaler nok også unge i dag på en helt anden måde end faste rammer, der er akkumuleret for at differentiere mellem andres trofasthed.

Når du sætter sabbatten fri, bliver fortællingen positiv og forståelig! Lige så engagerende som samtalen om økologi, klima, dyrevelfærd og social retfærdighed. Måske var det dette, Jesus tænkte på, da han udtrykte, at ”sabbatten blev til for menneskets skyld“. Når sabbatten sættes fri for dig, vil dit fokus blive på hvile fra at skabe din egen tilværelse, ikke på en labyrint af normer. Sabbatsdagens udøvelse var for jøderne blevet en målestok for at bedømme andres tro. Når Jesus sætter sabbatten fri, vil denne mekanisme også for os få mindre magt.

Glædelig sabbat!

Hvad skal vi

SABBATTEN KAN FOR børnene være en rigtig lang dag. De går ikke i skole, og formiddagen går med at gå i bibelklub og til gudstjeneste. Meget af programmet er ikke specielt indrettet til dem, og måske keder de sig. Så er det frokosttid, og derefter – hele eftermiddagen fri.

Da jeg selv havde mindre børn, var især vores datter meget optaget af, hvad vi skulle lave hele sabbats eftermiddag. Og hvad finder man så på? Ja, de traditionelle aktiviteter er enten at have gæster, som man er sammen med, eller gå en tur i naturen. Men det er ikke altid, man har gæster – og heller ikke altid, vejret er til at være ude i. Hvad finder man så på?

I vores familie fandt vi en beskæfti gelse, som de fleste måske ikke ville fin de på: vi lavede bibelske spil. Det kunne tage hele eftermiddagen at finde på og derefter udarbejde et nyt spil. Lige noget for mine kreative børn. Hvis de ikke selv kunne finde på selve spillet, kunne de i hvert fald fremstille brikkerne og spillepladen, klippe ud og lægge farver på. På den måde ”opfandt“ vi adskillige spil, som fik en helt særlig betydning, når vi så spillede dem: fordi vi selv havde lavet spillet.

Eksempler

Et af spillene kaldte vi ”Israels vandring til det forjættede land“. Det var ganske enkelt et labyrintspil med forskellige forhindringer. Når man landede på bestemte felter, opstod der forhindrin-

ger – eller fordele – som satte ens brik tilbage eller frem. Og så gjaldt det bare om at komme først til det forjættede land. Forhindringer og fordele var hentet fra bibelhistorien, for eksempel: ”Folket knurrer over spejdernes udsagn“ – ryk to felter tilbage. Eller ”Bileams velsignelse – ryk 1 felt frem“. Selve spillet tog ikke lang tid at spille igennem, men fremstillingen af det tog en eftermiddag.

Et andet spil hed ”De to veje“ og handlede om vejen til evigheden. På spillepladen kunne man flere gange i spillets forløb vælge mellem den brede ”nemme“ blå vej og den ”smalle“ røde vej, der var længere og mere kroget. Vejene krydsede hinanden flere gange undervejs. Hver gang man kom til et kryds, skulle man beslutte, hvilken vej man ville tage derefter. På den smalle vej måtte man flytte sin brik svarende til øjnenes antal på terningen, på den brede vej kun det halve af øjnenes antal. Hvis man landede på særlige grønne felter på begge veje, skulle man trække et kort. På den

Tekst og foto: Holger Daugaard

En alternativ måde at holde sabbat på for børnene

lave, far? Bibelen

brede vej var der én type af udsagn, som alle medførte forsinkelse, og på den smalle vej var der en anden type af udsagn, der gav fordele. F.eks. kunne der på et felt på den brede vej stå: ”Du har forladt troen på Jesus – vent en omgang“ – og tilsvarende på den smalle vej: ”Du har en levende tro på Jesus – ryk 4 felter frem.“ Igen tager det ikke så lang tid at spille spillet, men at udtænke og fremstille det kræver tid, kreativitet og samarbejde med børnene.

Alt efter børnenes alder kunne vi undervejs i spillene snakke med dem om de forskellige udsagn, man støder på. For selvom man i spillet bliver belønnet eller straffet undervejs, er det jo ikke nødvendigvis sådan, troen fungerer. Vi kan ikke arbejde os til frelse, men ifølge spillet vælger vi selv, hvilken retning vores liv skal tage.

Et tredje spil, som blev meget populært, da børnene var store nok til det, var det såkaldte ”Davidsspil“. Det handlede om at følge Davids færden, fra han som ung hyrdedreng blev salvet til konge af Samuel, og til han som voksen rent faktisk blev kronet i Jerusalem. Det var igen en spilleplade, hvor man via terningkast skulle besøge samtlige de byer, David besøgte i sin færden. Ved spillets begyndelse fik man derfor udleveret kort med byernes navne på, så man kunne holde regnskab med, om man havde besøgt dem alle. Undervejs var der igen flere forhindringer, som kunne sætte spillerne tilbage, og desuden chancefelter, hvor man – hvis man landede på dem – skulle tage et kort og følge den udfordring, det lød på.

Det er kun kreativiteten, der sætter en grænse for, hvad man kan lave bibelske spil om, og naturligvis forudsætter det, at børnene er interesseret. Men i vores familie fungerede det i flere år, og jeg kan kun opfordre børnefamilierne til at prøve det af.

genfortalt i romanform

Nu udkommer Ida Jessens populære og anmelderroste genfortælling af Bibelen i en udgave målrettet voksne og unge.

Ida Jessen er en af landets mest betydningsfulde forfattere. Hun har skrevet romaner, noveller og børnebøger og har modtaget flere priser for sit forfatterskab, herunder De Gyldne Laurbær, Blixenprisen og DR Romanprisen. Midt i rækken af udgivelser står en passioneret genfortælling af Bibelen, Bibelhistorier, der udkom i 2016 med illustrationer af Hanne Bartholin. Dengang fortalte Ida Jessen, hvordan hendes arbejde med at genfortælle Bibelen gav hende et mere nuanceret billede af, hvad de gamle skrifter har at sige: ”Da jeg sagde ja, kunne jeg slet ikke vide, hvor spændende det rent faktisk blev.“

Nu udkommer teksten i en let revideret udgave i romanform. Nem at læse, dyb og rig og ikke mindst mundret og elegant fortalt. Genfortællingen indeholder Bibelens kernefortællinger og falder som 29 kapitler: 14 med historier fra Det Gamle Testamente og 15 fra Det Nye Testamente, der tilsammen udgør en helstøbt og sammenhængende fortælling:

”Jeg har rettet min lygte en vej, hvor Gud er hovedpersonen i Det Gamle Testamente. I Det Nye Testamente overlader han pladsen til sin søn, som kan komme tættere på menneskene.“ Ida Jessens gendigtning af de bibelske fortællinger har høstet stor anmelderros: ”En gylden nøgle til det bibelske univers,“ hed det blandt andet hos en anmelder, som begejstret konstaterede, at historierne er ”fortalt til både børn og voksne“. Den opmuntring har Bibelselskabet nu taget op med udgivelsen af en tekstbogsudgave målrettet voksne og unge.

Kilde: bibelselskabet.dk

En

TRE ENGLE

med budskab til vores tid

fra

HVORDAN REAGERER DU, når du hører udtrykket ”de tre engles budskaber“?

• Nogle er begejstrede. Dette er vores arv som en endetidsbevægelse. Endelig taler vi om det vigtigste!

• Nogle bliver provokeret! Hvorfor skal vi altid tale om dette? Er Jesus ikke det vigtigste?

• Nogle er ambivalente. De har hørt om det, men ved ikke, hvad det betyder, eller hvordan de skal håndtere det.

Kan du genkende dig selv i nogen af disse beskrivelser?

Uanset hvad du svarer, er det ikke muligt at være syvendedags adventist uden at høre om de tre engles budskaber. De tidlige adventister fandt en opfyldelse af Johannes’ Åbenbaring 14,612 i deres egen oplevelse af Guds ledelse og hans kald til adventbevægelsen . For dem var det en opsummering af det budskab, Gud havde kaldet adventisterne til at prædike i de sidste tider.

Men mange sætter spørgsmålstegn ved, om disse budskaber er lige så vigtige i dag. Svaret på dette spørgsmål kan være påvirket af flere ting som for eksempel, hvordan man forstår de tre

Norge, Sverige og Danmark

”Hvad siger Guds ord til os i dag? Hvad siger de tre engle til os i Skandinavien i 2023? Hvad er sandheden for vores tid, og hvordan skal det evige evangelium forkyndes for alle folkeslag i dag?“

engles budskaber eller kirkens mission, og hvad du oplever, at folk i dag har af spørgsmål eller behov. Forskellige tilgange til Johannes’ Åbenbaring 14 har skabt grupper inden for kirken, endda polarisering.

Det er vi som adventistledere i Skandinavien ikke tilfredse med. Denne tekst har betydet så meget for vores kirke, at vi ikke tror, vi kan tilsidesætte den. Men vi kan heller ikke forholde os til teksten, som om tiden har stået stille siden 1860'erne. Vi tror, at vi må følge vores forfædres eksempel og spørge: ”Hvad siger Guds ord til os i dag? Hvad siger de tre engle til os i Skandinavien i 2023? Hvad er sandheden for vores tid, og hvordan skal det evige evangelium forkyndes for alle folkeslag i dag?“

Gennem de sidste halvandet år har vi haft en dialog og igangsat en proces. Vi har haft vigtige samtaler og bedt sammen med andre ledere, præster og kolleger, der brænder for, at de tre engles budskaber er en velsignelse og vejledning i vores kirke.

Det er derfor med glæde, at vi kan henvise til sabbatsskoletemaet i andet kvartal. Som supplement til bibelstudiehæfterne er vi glade for at kunne

præsentere tre artikler, der vil blive udgivet i AdventNytt (Sverige), Adventnyt (Danmark) og Adventnytt (Norge) i løbet af de næste måneder.

• Læs i denne måned om den historiske kontekst for kirkens forståelse af de tre engles budskaber.

• I juninummeret kan du læse om Ellen White, og hvordan hun forstod de tre engles budskaber.

• I juni vil der desuden være en artikel om, hvordan man forstår budskaberne i lyset af det evige evangelium.

Vores bøn er, at disse artikler vil bidrage til en bedre forståelse af de tre engles budskaber, og hvorfor de er vigtige for vores kirke. Men ydermere beder vi om, at artiklerne vil inspirere hver enkelt af os til at fortsætte det arbejde, Gud kalder syvendedags adventister over hele verden til at gøre: at være trofaste vidner om, hvem Gud er, og forkynde hans snarlige komme.

Hilsen Bobby, Victor og Thomas

fælles hilsen

adventistlederne i

Tekst: Bobby Sjölander (Sverige), Victor Marley (Norge) og Thomas Müller (Danmark)

Millerbevægelsen og englene i Johannes’ Åbenbaring

Da William Millers bevægelse opstod i 1830’erne, forstod de fleste af dens forkyndere den første engels budskab som evangeliets forkyndelse med en vægtlægning på ”det evige evangelium“ . Man mente, at denne profeti fandt særlig anvendelse om tiden efter 1798, hvor evangeliets forkyndelse var gået frem i verden gennem missionsselskaber og bibeloversættelser til mange lande og sprog. Fra begyndelsen af 1840’erne mente milleritterne at se deres egen forkyndelse udtrykt i budskabet om ”Guds doms time“ . Hvad angik den anden engels budskab delte milleritterne frem til omkring 1842 det traditionelle protestantiske synspunkt, at Babylon betegnede den romersk-katolske kirke. Men da de fra sommeren 1843 i stigende grad blev ekskluderet fra de menigheder, de tilhørte, begyndte de at anvende den anden engels budskab på de kirker, der ikke tolererede Millers budskab. Man kan sige, at da milleritterne blev smidt ud af deres kirker, begyndte de at kalde andre ud af de samme kirker. Dette skete med reference til Åb 18,4: ”Kom ud af hende [Babylon] mit folk!“

William Miller og de øvrige prædikanter i hans bevægelse havde ikke meget at sige om den tredje engel, men de mente dog også, at den tredje engels budskab fandt sin opfyldelse i deres forkyndelse af

Jesu genkomst, da det jo var det sidste advarselsbudskab til verden.

De tidlige sabbatholdende adventister

Efter millerbevægelsens kollaps med den store skuffelse 22. oktober 1844 samlede en gruppe troende sig om nye fortolkninger. Denne gruppe kan betegnes som sabbatholdende adventister. Joseph Bates var en af de første, der knyttede den tredje engels budskab sammen med sabbatten. Han mente dog, at selve den tredje engels budskab i Åb 14,911 var fuldendt før den store skuffelse, og at man nu var trådt ind i en ny fase, hvor det nu var vers 12 med ”Guds bud og Jesu tro“, der var i fokus. Til gengæld mente James White ikke, at disse vers skulle skilles ad i forskellige på hinanden følgende tidsfaser. I løbet af 1850’erne udviklede adventisternes forståelse af de tre engles budskaber sig væk fra at være noget, der blot var sket i forskellige faser omkring 1844, til mere at være et samlet budskab og en fællesbetegnelse for adventismens samlede mission.

Profetisk kritik af USA

I løbet af 1850’erne begyndte adventisterne at knytte den tredje engels budskab – der jo taler om dyrets mærke – mere sammen med Johannes’ Åbenbaring kapitel 13. Adventisterne begyndte

Tekst: Lasse Bech / Foto: iStockphoto

at forstå teksten om det andet dyr, der lignede et lam, men talte som en drage, som en beskrivelse af USA. Man mente, at beskrivelsen var meget passende, da USA havde den mest demokratiske styreform og dermed lignede et lam, men samtidig ved at praktisere slaveri i virkeligheden var mere som en drage. USA var jo kendetegnet ved en markant adskillelse mellem kirke og stat. Ifølge adventisternes udlægning ville de kristne kirker i USA dog søge ved politisk magt at påtvinge befolkningen såkaldt kristne værdier. På den måde kom adventisternes særegne budskab om den tredje engel efterhånden til at blive et budskab om radikal religionsfrihed og en kritik af en politiseret kristendom.

Søndagslov og Den store Strid

Adventisterne så særligt dette komme til udtryk i løbet af 1880’erne, hvor den politiske lobbybevægelse for indførelsen af en søndagslov blev stærkere. Det var i disse år, Ellen Whites tema om Den Store Strid blev videreudviklet til en bog, som på mange måder skulle være et modsvar til presset for at gennemføre en søndagslov. Denne bog gav en grundig historisk baggrund for adventismen og dens argumenter imod indførelsen af en politiseret kristendom. Den var et vægtigt indlæg i en højaktuel politisk debat, og adventisterne blev af Ellen White opfordret til at massedistribuere bogen gennem en omfattende kolportagevirksomhed.

Lobbyisme og retfærdiggørelse ved tro

Samtidig påbegyndte adventisterne deres egen lobbyisme for at fremme deres forståelse af religionsfrihed. Adventisternes væsentligste lobbyist var den unge prædikant Alonzo T. Jones, som desuden sammen med E.J. Waggoner i 1888 internt i Adventistkirken arbejdede for en vækkelse med retfærdiggørelse ved tro i fokus. Dette gav anledning til en bitter intern strid, hvor nogle af de ældre ledere i bevægelsen var bekymrede for, at adventismens særskilte trospunkter ville komme i baggrunden. Ellen White gav dog sin uforbeholdne støtte til de unge prædikanter, og dette betød, at opmærksomheden på de tre engles budskaber netop var ”det evige evangelium“. Desuden slog Ellen White fast, at budskabet om retfærdiggørelse ved tro i sandhed var identisk med de tre engles budskaber. Samtidig med dette tiltrængte evangeliske præg på forståelsen af de tre engles budskaber blev

adventisterne i USA i de følgende årtier ved med at advare mod en kristendom, som forsøgte at vinde værdi- og kulturkampe gennem lovgivning. Søndagslovgivningen blev ved med at være en vigtig ambition i visse evangelikale kredse.

Politik og religionsfrihed

Formanden for adventisternes generalkonferens Arthur G. Daniells kunne så sent som i 1910 berette om, at lige siden adventisterne i 1903 havde flyttet deres hovedkvarter til Washington DC, var disse politiske initiativer om at indføre en søndagslov blevet forsøgt.

”Vi står nu ansigt til ansigt med dette arbejde, som vi har gjort hver vinter, siden vi kom til denne by i 1903. Den første vinter blev et søndagslovforslag vedtaget af Repræsentanternes Hus; men Herren hjalp os med vores skriftlige anmodninger og vores arbejde med senatorer for at forhindre det i at gå gennem senatet. Hvert år siden da er det forsøgt, indtil det er lykkedes søndagslovstilhængerne at få et lovforslag igennem Repræsentanternes Hus, men det er derefter ikke lykkedes at få det igennem Senatet, og derfor er det ikke blevet til en lov.“

Culture Wars og de tre engle

I USA er der i dag stadig stærke kræfter, der ønsker en større religiøs dominans i lovgivningen. Nutidens amerikanske Culture Wars kommer ikke lige for tiden til udtryk gennem et pres for at indføre søndagslovgivning, men kredser mere om abortlovgivning, kønsidentitet, racespørgsmål, kristen nationalisme og traditionelle familieværdier. Den bagvedliggende konflikt er stadig den samme, idet der er en polarisering i befolkningen med et ønske om, at konservative kristnes moralske værdier skal præge lovgivningen på den ene side, mens der på den anden side er forskellige kræfter, der arbejder for at bibeholde en adskillelse mellem kristendommen og statsmagten.

Artiklen med kildeangivelser og fodnoter findes på adventist.dk

ADRA Danmark har denne påske valgt at samle ind til den tørkeramte befolkning i Etiopiens Somali-region. Befolkningen er fortvivlet,

er kritisk og midlerne begrænsede.

Desperation og frygt i Etiopien

KONSEKVENSERNE AF 2½ års manglende regn i Etiopiens Somali-region bliver værre og værre. Befolkningen har levet af at eje køer, får, geder og kameler i århundreder. De er kvægnomader, også kaldet pastoralister. Men nu udånder alle deres aktiver overalt i det rødlige sand. Dengang årets to regntider leverede det, de skulle og til tiden, var jorden over alt et saftigt grønt tæppe med livgivende græs. Nu har landskabet over store dele af regionen i alt for lang tid haft karakter af død: Døde buske, kvælende ørkenstøv og kadavere af køer, geder, får, æsler og kameler, der ligger på rad og række ved indgangen til landsbyerne.

Nødhjælp med en slutdato

Jeg er netop vendt hjem fra en felttur til Somali-regionen, og i skrivende stund (start februar) har ADRA endnu ikke modtaget rapporter om menne -

sker, der er døde af sult og tørst. Årsagen hertil er, at når pastoralisterne mister deres dyr, som både er indtægts- og fødevarekilder, vandrer de mange kilometer til landsbyer, hvor de har hørt, at der er adgang til vand. Dermed indskriver de sig i statistikken over et stigende antal klimaflygtninge. Flere steder er værtssamfundene dog også i knæ, men bliver holdt oppe af hjælp fra blandt andre Danida og ADRA.

Siden maj sidste år har ADRA leveret vand til dyr og mennesker, hygiejneartikler, kontanter til køb af mad blandt de mest udsatte samt foder og medicin til deres avlsdyr. Midlerne til indsatsen var dog beregnet til at opretholde liv, indtil regnsæsonen fra oktober til december kunne tage over, men også da svigtede de atmosfæriske forhold. Himlen vred kun en dags regn af sig.

Foto herover: Ved vejene ind til landsbyerne ligger kadavere af husdyr på rad og række. Nogle kvægnomader har mistet hele deres dyrehold, hvilket kan gøre det sværere for dem at komme på fode igen.

situationen

Tekst og foto Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark

Bønfalder ADRA

Tørken fortsætter, og antallet af underernærede børn stiger. Mine kolleger og jeg fornemmede desperationen og frygten i de stemmer, vi lyttede til. Nødråbene kommer fra landsbyer, som ligger langt væk fra det livgivende vand i floden Shabeelle, der udspringer i Etiopiens bjerge og løber mod sydøst. Mennesker derude i det døde landskab ved ikke deres levende råd, hvis næste regntid også svigter. Fædre, mødre og landsbyledere bønfalder ADRA om ikke at stoppe vores igangværende nødhjælpsindsats. Uden hjælp er de bange for at miste hinanden og ikke mindst deres børn.

Det er hjerteskærende, når mennesker lider og frygter for deres eget og deres børns liv. Derfor har ADRA Danmark denne påske valgt at samle ind til de af vores medmennesker, der er allerhårdest ramt af tørken.

Hjælp med at redde liv i Etiopien, indtil regntiden forhåbentlig snart kommer:

MobilePay: 56 72 00

Online: www.adra.dk/tørke

Bankoverførsel: 7132 0001019813

(skriv ”Tørke“ i kommentarfeltet).

Maden er sluppet op

DUFTEN AF REGN, der rammer jorden, og følelsen af dråber, der prikker i ansigtet, er det, befolkningen i Somali-regionen længes allermest efter. Tørken går særligt ud over dem, hvis eneste levebrød er at eje og sælge dyr; pastoralisterne.

Sådan en er Fos Gure på 50 år. Hun og mange andre pastoralister lider under, at det ikke har regnet tilstrækkeligt gennem flere regntider nu. Deres dyr, hvis mælk også er en vigtig fødevarekilde, dør i massevis.

Situationen blev så kritisk for Fos Gure og familien, at de måtte forlade deres hjemegn og søge væk til et sted med adgang til vand og mad.

De slog sig ned i udkanten af landsbyen Birlays, hvor mere end 3.400 andre klimaflygtninge også er søgt til, og hvor værtssamfundet forsøger at støtte dem, så godt de selv formår. Her sørger ADRA for, at lastbiler dagligt leverer drikkevand, og her har de mest sårbare familier en enkelt gang hver modtaget penge til mad samt foder og medicin til deres dyr. Danida finansierer denne nødhjælpsindsats, der er tidsbegrænset.

Fos Gure har kun 20 af sine 100 dyr tilbage, og familien forsøger på alle måder at holde dem i live. Mælk kan de ikke længere give. Foderet, som familien fik af ADRA, er ved at slippe op.

”Maden, som jeg købte, strakte sig til halvanden måned, så nu låner jeg penge af folk i landsbyen for at kunne klare de daglige behov. Lån betaler jeg tilbage ved at sælge ud af mine sidste geder,“ fortæller hun.

Står Fos Gure en dag helt uden dyr, bliver det langt sværere at komme på fode igen. Nu venter hun bare på regnen, så jorden igen spirer med livgivende græs.

Du kan støtte familier som hendes ved at give en donation til ADRA’s nødhjælpsindsats i Etiopien.

Herover: Fos Gure. Til højre: Fos Gure med nogle af sine børnebørn.

Ordet klimaforandringer bruges ikke, men…

Kvægnomaderne i Somali-regionen bruger ikke ord som klimaforandringer.

I stedet beskriver de, hvordan deres tilværelse er truet af vejrlig, der bare ikke er, som det har været.

KLIMAFORANDRINGER ER ET ord, der bruges af dem, der læser FN’s skræmmende klimarapporter og har adgang til nonstop nyheder på mobil og tv. Ordet ligger ikke på tungen hos mennesker i Etiopiens Somali-region. Her i tørken bruger de heller ikke ord som CO2-emission og drivhuseffekt, men de mærker ubalancen på egen krop. I landsbyen Gabi’as fortæller 77-årige Aden Atoosh Muhamed:

”Da jeg var barn, var årets to regntider til at stole på. Det regnede hver dag i de måneder, det gjaldt. Bagefter havde vi rigeligt med vand og saftigt grønt græs til dyrene og dermed næringsrig mælk til os selv. Gennem de seneste årtier er det gået ned ad bakke. Regnen er oftere og oftere udeblevet. Jeg ser mange andre pastoralister, der som mig mister alt, hvad de har på grund af tørke.“

Asli Dakane Muhamed på 65 år omtaler hungersnøden i Etiopien i 80’erne som startskuddet til et stadig mere utilregneligt vejrlig.

”Jeg husker ingen mangel på vand som barn, men siden hungersnøden gennemlevede jeg yderligere 6 kortere tørkeperioder frem til begyndelsen af det nye årtusinde. Siden 2000 er det hurtigere gået ned ad bakke, og de seneste fem år har været rigtig slemme. Min familie har nu mistet alt, hvad vi ejede.“

Indkaldelse til ADRA Danmarks

ordinære generalforsamling

torsdag 18. maj 2023 kl. 16-18

på Himmerlandsgården

Generalforsamlingen er åben for alle.

Kun menighedsrepræsentanter og medlemmer har stemmeret og kun ved forudgående tilmelding. Mere information herom følger.

Vedtægter og forretningsorden for generalforsamling findes på adra.dk/om-os/organisation

Herover: Aden Atoosh Muhamed. Til højre: Asli Dakane Muhamed.

Lørdag den 11. februar

havde Roskilde Private Skole skolegudstjeneste.

Temaet var profeten Jonas, som blev fremstillet i form af en musical, hvor eleverne stod bag farverige rekvisitter, håndsyede kostumer og også imponerende sang og skuespil.

EN HVAL

Tekst: Katrine Teglgaard Vejby er lærer på Roskilde Private Skole. Hun underviser i dansk, historie og samfundsfag i udskolingen.

Foto: Roskilde Private Skole

af en musical

DENNE GANG MÅTTE skolen rykke til nye og større faciliteter, og skolen har nydt at have mere plads. Skoleleder Lone Mayntzhusen fortæller:

”Skolen er gennem de senere år vokset så meget, at der ikke længere er plads til elever, forældre og menighed i Roskilde Adventistkirke. Den lokale menighed og skolen er gået sammen om at leje sig ind i Baptistkirkens lokaler, hvilket har vist sig at være en rigtig fin løsning. På den store scene er der plads til alle skolens elever. Vi har plads til to store kor, til skuespillerne og til vores store båd og hval, som eleverne har lavet i pap.“

I ugerne op til musicalen arbejdede alle elever i grupper på tværs af klasserne. Eleverne øvede replikker, sang, syede kostumer og byggede rekvisitterne.

Jacob, som går i 6. klasse, er en af fortællerne i musicalen. Han fortæller:

”Stykket handler om Jonas, som får en besked fra Gud om, at han skal omvende indbyggerne i Nineve, der er onde og udøver vold. Ellers vil Gud som straf udslette byen. Jonas prøver at flygte, men bliver spist af en hval. Senere tager Jonas dog til byen for at omvende dem. Musicalen handler om at vende om, hvis man er gået den gale vej. Om at tro, at alt er muligt, og om kærlighed til ens næste.“

Forberedelserne til musicalen har også været et rart break fra den normale skoledag.

Bella fra 5. klasse har nydt dagene med skuespil og siger:

”Jeg elsker skuespil, og det er rigtig sjovt at gå i skole, når vi laver noget helt andet end almindeligt skolearbejde og alle lektierne. Det er sjovt at øve sig med elever fra andre klasser. Selvfølgelig har jeg været nervøs inden stykket. Det tror jeg, vi alle har været. Men det er også en fantastisk følelse indeni, at det gik så godt.“

Tilbagevende begivenhed på skolen

Der er tradition for, at skolen hvert år forbereder en musical, men det satte corona i nogle år en stopper for.

”Efter nogle års pause nyder vi alle at være i gang igen. For musicalen har også et andet formål; når eleverne arbejder sammen på tværs af klasserne, er det med til at styrke fællesskabet. Det gør Roskilde Private Skole til et trygt sted at være elev, når alle elever kender hinanden,“ fortæller Lone.

De ældre elever kan huske musicalen fra tidligere år. En af dem er Viktor fra 9. klasse, der fortæller:

”Jeg er normalt skuespiller i musicalen, men i år er jeg lydmand. Det er fedt at opleve det hele på en ny måde. Det er fantastisk, på afstand at se alt gå op i en højere enhed, med koret der synger i flere stemmer, skuespillet badet i flot scenelys, farverige rekvisitter og selvfølgelig: en god professionel lyd,“ griner Viktor, der med alle de andre elever nu kan fejre, at Roskilde Private skole, igen i år, fik en fantastisk musical stablet på benene.

Den sidste uge i februar var der inspirationsuge på Vejlefjordskolen for skolens ældre elever. Der er tradition for at invitere en gæstetaler, og denne gang var det Jadanna Lijkendijk, der stod for inspirationsmøderne. Vi tog en snak med hende, inden hun skulle videre.

på Vejlefjordskolen Inspirationsuge

Jadanna, fortæl lidt om dig selv...

Jeg er født og opvokset i London og har oprindelig arbejdet med bogholderi. Men jeg havde et ønske om noget andet og endte derfor med at arbejde i den sydengelske konferens med ungdomsarbejde. Her blev jeg opfordret til at uddanne mig på Newbold College, og efter en del spekulationer blev jeg klar over, at det var det, jeg skulle, idet jeg følte Guds kald.

Var det her, du mødte din mand Pieter?

Ja, selv om han ikke selv studerede på Newbold! Vi blev gift i 2014 og har nu 3 små drenge.

Hvordan gik det til, at du endte i Danmark?

Nu var jeg jo blevet gift med en dansker, så i 2021 blev jeg bedt om at arbejde for Den Danske Union, og nu er jeg ansat som ungdomspræst i Nærum og i Cafekirken. Jeg er – sammen med en del unge –optaget af, hvordan man kan danne kirke for de unge i Københavnsområdet.

Nu har du for første gang været gæstetaler i en inspirationsuge på Vejlefjord. Hvordan har det været?

Jeg var meget nervøs, fordi det var første gang. Men jeg måtte bare minde mig selv om, at der er hjælp ovenfra.

Nu er inspirationsmøderne jo ikke obligatoriske for de unge, så hvor mange har der været til stede?

Det har varieret mellem 12 og 25 unge. Mange af dem har ikke kristen baggrund, men de har været engageret. Jeg har også gjort det meget praktisk, så de fik hver en notesbog, de kunne bruge undervejs til at skrive tanker ned – eller tegne! Jeg har givet dem en del tid til refleksion. Nogle af dem er mere eller mindre afklaret i deres tro på Gud, mens andre stadig er søgende og åbne for, hvilke værdier de vil have i deres liv.

Jeg blev berørt af deres åbenhed og ønske om at prøve kræfter med noget nyt. Og det er det, der gør, at jeg elsker at arbejde med unge mennesker.

Afslutningen på inspirationsugen blev markeret med gudstjenesten om sabbatten, hvor Jadanna afrundede ugens tema, som var centreret om Jesu ord i Matthæusevangeliet 11,28:

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.“

Holger Daugaard Foto: Linea Christiansen

Må man lege med ilden?

Tekst og foto: Torben Rasmussen

SIDSTE TIRSDAG I januar var jeg på besøg hos spejderne i Nærum Trop, der denne aften havde besøg af en ildsjæl, der til trods for mange års bopæl i det sjællandske stadig lader sit jyske modersmål skinne igennem. Med stort nærvær og humor forstod Henrik ”Futte“ Pedersen at fange opmærksomheden hos både store og små om sit ellers meget alvorlige emne: Hvad skal jeg gøre, hvis det pludselig brænder i huset?

Ikke nok med, at han stod med brændende papir i hånden inde i spejderlokalet, men bagefter skulle alle spejderne ud at slukke en spruttende væskebrand med bare et almindeligt håndklæde.

Denne levende og håndgribelige tilgang til emnet gjorde det både fængslende og mindeværdigt, og jeg er sikker på, at alle gik hjem denne aften med en stor respekt for ildens kræfter.

Og må man så lege med ilden? Ja, til spejder må man godt!

Engang var spejderarbejdet stort på Sjælland, og det kan det blive igen. De eksisterende troppe i Nærum og København mangler virkelig en håndsrækning for at kunne fortsætte deres arbejde. Der er masser af børn i troppene, men lederne kan ikke gøre alt arbejdet alene!

Har du bare den mindste lyst til at være en del af et fantastisk fællesskab og give gode værdier og oplevelser til børn og unge, så meld dig under fanerne, og lad os finde en plads til dit engagement!

Skriv til spejder@sabus.dk og meld dig som frivillig leder.

Vi har brug for spejderledere på Sjælland!

Naturen under kontrol

på Finderuplejren

PÅ VORES DEJLIGE lejrplads ved Finderup kommer man helt tæt på naturen, og hvis man ikke passer på, er det naturen, der helt tager magten på lejrområdet. Derfor skal der med jævne mellemrum en indsats til for at tynde ud i krat og vindfældede træer, så der kan blive rum til aktiviteter og brænde til opvarmning af den gamle hytte.

Den første weekend i februar havde en god flok af Finderuplejrens venner fra Vendsyssel til Lolland sat hinanden stævne til et par dage i godt selskab i Finderuphyttens hyggelige omgivelser. Det var efterhånden længe siden, der sidst havde været en større arbejdssamling, og området trængte til en kærlig hånd.

Hviledagen over blev tiden brugt til naturvandring og udflugt, og søndag blev der arbejdet igennem med træfældning, buskrydning, brændekløvning og oprydning af gamle jernbanesvel ler og betonaffald, som skulle tages ud af naturens kredsløb og køres væk. Det var dejligt at opleve den gejst og det gåpåmod, som afspejledes i hele flokken, der brugte tid, kræfter og udstyr på at sætte skik på grunden, så der fortsat kan være aktiviteter og udvikling på Finderuplejren.

Tak for indsatsen!

– indflydelse, fællesskab og demokrati

VI HØRER TIT i pressen om, at den danske foreningsmodel er noget helt særligt! Den demokratiske proces, der foregår, når alle medlemmer får en stemme ind i, hvordan foreningen skal strikkes sammen, er både unik og fantastisk. Vi er ikke et lukket system gennem året (man kan altid kontakte SABUS eller vores bestyrelse), men denne ene gang om året får du systematisk mulighed for indflydelse og øget viden – til SABUS Repræsentantskab!

Den 23. april inviteres alle, der er medlemmer i organisationen SABUS, til repræsentantskab. Lokalforeningerne udvælger delegerede med stemmeret – men alle andre er også velkomne til inspiration, samvær og fællesskab! Det gælder også, hvis du endnu ikke er aktiv leder, men gerne vil snuse til kirkens børne- og ungdomsarbejde.

I år har vi lagt workshops og relevante oplæg ind i løbet af dagen. Få viden om ”Børnebestyrelser“, hør mere om Initiativpuljen og dens effekt ude i landet og deltag i Spejderrådet.

Arrangement er gratis, men tilmelding nødvendig. Skal du repræsentere din lokalforening som delegeret, skal dette fremgå af din tilmelding.

Vel mødt! Jo flere stemmer – desto større fællesskab – desto større demokrati.

Tilmelding på sabus.dk

Tekst og foto: Torben Rasmussen

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen og Torben Rasmussen

UNGDOMSDAG i Odense ... når troen får tøj på og går ud

28. 29. 30. april

En hel dag sammen + det løse

Der er selvfølgelig mad hele dagen, som Odenses unge sørger for. Musikken er også lokalt arrangeret sammen med SABUS.

Opskriften på en SommerCamp

Dorte Thyregod Svendsen

SOMMERCAMP? JA, TIDLIGERE hed det børnelejr! En uges sjov, spas, leg, alvor, åndelighed i børnehøjde, god mad, fællesskab og trætte børn mellem 7-12 år og voksne fra 15 år og op. Det er nogenlunde opskriften på en SommerCamp! Men sådan en uge planlægger jo ikke sig selv! Det kræver måneders planlægning –grafisk arbejde, frivillige timer og familieplanlægning.

Oplæg ved Jens Vesterager og Allan Falk – og debatoplæg.

Se hele programmet

(fra fredag kl. 18.30) og

tilmeld dig på sabus.dk

I år havde vi flere ting på plads, inden vi mødtes fysisk! Vi havde et tema: ”På opdagelse“. Vi havde en taler: Maysie, og vi havde et madhold. Tak Gud for, at denne grundlæggende planlægning er på plads allerede. Og takket være de frivillige kræfter og utallige vanvittige ideer, så har vi også nu allerede en plan for det meste af de store aktiviteter, som skal foregå i løbet af ugen!

Vi har stadig masser af plads til ledere til uge 26! Det kræver mange hænder at gøre sådan en uge tryg og rar for så mange børn. Har du lyst til at være med på sådan en uge? Uanset alder (dog +15 år), så kontakt os! Vi har en planlægningsgruppe på Facebook, som man kan være med i uden at hæfte sig 100 % til selve SommerCamp-ugen!

SommerCamp er for alle børn mellem 7 og 12 år Læs om det spændende program, om tilmelding, transport og andre praktiske oplysninger på sabus.dk

Tekst:

Nye kræfter og stort engagement for TeenCamp 2023

Mikkel Jalving / Foto: Dorte Thyregod Svendsen

NOK ER DET stadig koldt her i februar, men en sommer ligger på lur i 2023, og det betyder endnu en version af TeenCamp! Og sådan en TeenCamp planlægger jo ikke sig selv, så den 3.-5. februar mødtes en gruppe på cirka 25 teenledere på Sct. Knudsborg ved Middelfart for at planlægge TeenCamp.

TeenCamp har de sidste godt 5 år været båret af en kernegruppe af ledere, som har brændt for campen og haft den som deres helt store passion. Men livet går videre for alle, og derfor har der været en stor naturlig udskiftning i ledergruppen i takt med, at de ældste går videre til andre ting. På planlægningsweekenden var vi velsignet med mange nye ansigter, og vi kom rigtig langt med planlægningen. Vi har valgt temaet til årets TeenCamp, som bliver: Min hverdag! Min Gud?

Ud over en hel masse meget effektiv planlægning var der også plads til fordybelse, tilbedelse og meget vigtige samtaler om, hvad vores TeenCamp skal være. Michael og René Bidstrup delte inspirerende ord med os i løbet af weekenden, og vi blev fyldt åndeligt på med lovsang og bøn.

Jeg er yderst fortrøstningsfuld omkring TeenCamp 2023! Udskiftningsprocessen bringer nye ting med sig, og vores teenagere kommer til at mærke en guddommelig kærlighed, som skal være grundsten for TeenCamp 2023.

Vil du lave mad til os?

Kunne du tænke dig at blive en del af et helt unikt fællesskab, og har du lyst til at gøre en kæmpe flok teenagere og unge mennesker lykkelige i en hel uge?

Gode nyheder! TeenCamp-teamet leder nemlig efter én eller flere, som vil bruge 1 uge af deres sommer på at lave mad på TeenCampen den 9.-16. juli.

Det er en fantastisk mulighed for at knytte bånd med kirkens unge voksne og teenagere. Du/I er selvfølgelig stærkt assisteret af SABUS' utrættelige lederteam!

Hvis du er interesseret, så skriv til os på jj@sabus.dk eller mj@sabus.dk

Tekst:

Jeg vil med!

Finderup og Faxe:

Bededagslejr

4.-7. maj 2023

Sommer,

sol og spejderlejr i Ungarn

Tekst: Torben Rasmussen

DEN STØRSTE BEGIVENHED i sommeren 2023 må uden tvivl være den internationale spejderlejr (TED Camporee) i Ungarn, hvor flere tusind unge sætter hinanden stævne til en fest af en lejr med temaet Count Me In (frit oversat: Jeg vil med!). Ud over den gode vejrudsigt, som de lokale næsten har garanteret os, er der denne gang et særligt fokus på også de ældre spejdere, roverne, der får deres eget rover-aktivitetsland. Danmark kommer til at stå for 4-5 aktiviteter, hvoraf én af dem er en skattejagt, som skal involvere alle deltagerne på lejren i løbet af den uge, lejren foregår.

I Norden er vi stolte af vores lejrtraditioner med friluftslivet, pionerbyggeriet og den venskabelige fejde mellem de nordiske nationer, hvor vi godt kan kæmpe en brav vandkamp og stadig dele en pandekage og et krus kakao ved lejrbålet bagefter. Og vandkamp bliver der vist brug for, hvis vejrudsigten holder!

DU SKAL MED! Om du er ung eller gammel eller midt imellem, er der plads til dig på Camporeen. Vi har brug for alle kræfter til at skabe den fest, som sådan en lejr skal være. Fordi lejren foregår i et stort samarbejde med mange nationer, er der en del logistik, der skal holdes styr på. Derfor er tilmeldingsfristen ekstra tidlig, for at alt kan nå at falde på plads med så mange mennesker.

Skynd dig derfor at få meldt dig og dine venner til TED Camporeen i Ungarn, så ingen kommer til at gå glip af denne unikke anledning til store oplevelser og fantastisk fællesskab, der giver minder for livet.

BEMÆRK!! Tilmeldingsfrist 1. maj!

Gå ind på SABUS.dk og sørg for, at du bliver meldt til i god tid.

Skal vi ses igen?

– måske for sidste gang!

Gå ikke glip af årets hyggeligste spejdertur til to af Danmarks

bedste lejrpladser:

Finderuplejren ved Viborg i hjertet af Jylland eller lejrpladsen ved Egehytten i Faxe på det skønne Sydsjælland.

Weekenden byder på masser af spejderhygge med overnatning i telt, mad over bål, dyst, lagkagekonkurrence og terræntur. Og så alt det, som sker, når spændende mennesker er sammen. Prøv dine hemmelige spejderprojekter af og se, hvordan det hele virker i praksis. Eller hyg dig med dine venner omkring lejrbålet, mens I eksperimenterer med pandekagefyld, drikker varm kakao og synger alle yndlingssangene.

Kom med på Bededagslejr i din del af landet… måske for sidste gang!

DEADLINE for tilmelding:

Torsdag den 20. april 2023

Det stadige

hvorfor?

Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp, uden at du hører, skrige til dig om vold, uden at du frelser? … Herren svarede mig:

‘Skriv synet tydeligt på tavler, så det er let at læse. For synet gælder først den fastsatte tid, det vidner om enden, og det bedrager ikke. Hvis det trækker ud, så vent, for det kommer, det udebliver ikke.’ Se, den overmodige er uden retskaffenhed, men den retfærdige skal leve i tro (Habakkuks Bog 1 og 2).

JEG HAR FOR nylig været i selskab med profeten Habakkuk. Ikke fysisk naturligvis, men rent mentalt. Læserbreve i aviserne. Kommentarer i sabbatsskolen. Snakken i sociale samværssituationer har gang på gang ledt tankerne tilbage til Det Gamle Testamentes måske mest undrende profet. Han kunne ikke forstå, at Gud ikke greb ind over for det, han opfattede som en håbløs situation, og har måske heller ikke helt forstået Guds svar, som vel var det mest underfundige, Gud kunne svare: Den retfærdige skal leve i tro!

Vi stiller spørgsmål hele livet

Det begynder tidligt, når familiens yngste begynder at undres over livets finurligheder med en Spørge Jørgens ukuelige hvorfor?

Det fortsætter med de plagende ungers hvorfor, når de fristende sager nærmest kassen i supermarkedet ikke ender i indkøbskurven sammen med de ugentlige nødvendigheder.

Senere følger de udfordrende og oprørske spørgsmål fra teenagere, der synes, at forældre er gammeldags og ude af trit med tiden.

Fordi Gud er vores far, og vi er hans børn, fortsætter vi med vores undrende spørgsmål. Hvorfor forholder Gud sig, som han gør, og hvorfor griber han ikke ind, når vi synes, at tiden er inde til det?

Gud bliver heldigvis hverken vred eller afvisende over for vores spørgsmål. Det gjorde han heller ikke med Habakkuk. I virkeligheden siger han jo blot: Habakkuk, du vil gerne vide, hvorfor jeg tilsyneladende ikke griber ind, men selv om jeg forklarede dig det, ville du ikke kunne rumme det. Du må bare tro, at jeg ved, hvad jeg gør. Derfor: Den retfærdige skal leve i tro.

Vi er bedre stillet end Habakkuk

Han levede før korset, mens vores perspektiv gør, at vi tør tro på, at alting ender godt.

Kristi kors er garantien for, at Gud vil os det gode. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Den tekst kendte profeten ikke, men han lyttede alligevel så meget til Guds svar, at han til sidst erkendte: Vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl, marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen. Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Gud Herren er min styrke.

Selv om vi stadig spørger: Hvorfor? Selv om vi ikke forstår alt. Løsningen lyder stadig: Den retfærdige skal leve i tro.

Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

Syng dig

Den seneste udgave af medlemsmagasinet

Kirke & Medier er netop udkommet. Det indeholder bl.a. en artikel om fællessang: ”Muff & Hammer sætter fokus på sangen i nyt P2-program“. Artiklen inspirerede seniorsidernes redaktør til et lille rundspørge omkring yndlingssalmer.

Hanneke van Amstel svarer: Salme 199 – Der gik to mænd mod den lave sol , er én af mine favoritter fra vores salmebog. Sangen beskriver så fint fortællingen om de to desillusionerede mænd, der var på vej til Emmaus. Alt det, som de havde troet på, var faldet til jorden, og de var virkelig triste og håbløse. Lige dér kommer Jesus selv og trøster dem – sådan er Han, og det giver også os håb og trøst.

Melodien og teksten går op i en så fin enhed, og så må man selvfølgelig gerne synge sidste vers med lidt ekstra kraft og glæde.

Per Årseth-Hansen udbryder: Jeg bliver altid glad, når jeg synger, og i særdeleshed, når jeg synger salmer – ikke mindst fra vores egen salmebog. Er jeg lidt trist til mode, oplever jeg, hvor glad jeg bliver, når jeg synger en af dem.

Der er specielt én salme, der gør mig glad. Det er salme nr. 165: Hil dig, Frelser og Forsoner, hvor jeg bjergtages af den store kærlighed, vor frelser har til os! Læs den og syng den, og du bliver så glad!

Om samme salme tilføjer Hanne Krøll: Der er mange salmer, der gør mig glad, men en salme, der gør mig rigtig glad, er

salmen Hil dig, Frelser og Forsoner. Når jeg hører den sunget i en kirke med god akustik og en masse gode sangere, får jeg altid gåsehud og bliver rørt både over teksten og den dragende melodi gennem de ni vers. Salmen får os til at se, at morgenrøden altid ligger derude i horisonten, og at livet er mere end summen af en masse hændelser, fordi vi ved, at Kristus er Guds søn, at vores mørke er forgængeligt, og Guds lys er evigt.

Og til slut minder jeg om afdøde lærer Karl A. Frederiksen, der aldrig holdt en gudstjeneste uden at inkludere salmen nr. 376 – Du Herre Krist. Ikke mindst strofen:

Giv os o Gud, vi på dit bud må leve så tilsammen at vi hos dig evindelig, i Himmerig kan få din glæde! Amen!

Med dette i tanke kan man altid gå jublende hjem og synge videre.

Mathias Hammer og Katrine Muff er værter på P2-programmet Sangbogen med Muff og Hammer. Foto: DR og Agnete Schlichtkrull.

Er jeg spansk vraggods i Danmark

eller arving til livet?

HELT OP TIL 1807 var Danmark neutral under Napoleonskrigene. Frankrig kæmpede imod skiftende koalitioner, hvor stormagterne Storbritannien, Preussen og Rusland var ledende. Men efter det britiske overfald og bombardement af København i 1807 valgte den dansk/norske stat side til fordel for Frankrig. Vi var i krig! Napoleon og hans spanske allierede reagerede øjeblikkelig. Allerede i marts 1808 kom de første spanske lejesoldater os til hjælp i Danmark.

Despoten Napoleon brød alliancen med Spanien. Han afsatte den spanske konge og indsatte sin bror Joseph Bonaparte i stedet. Og så brød uroen ud i lys lue mellem lejesoldaterne og deres franske befalingsmænd. Nogle nægtede at sværge den nye troskabsed og ville hjem til Spanien for at slås. Pludselig blev de allierede vores fjender.

En lille gruppe af dem kom fra den andalusiske bjergby Huéscar. Landsbyen afbrød officielt alle forbindelser til Danmark, og kort efter erklærede bystyret Danmark krig efter en opfordring i en rundskrivelse fra Sevilla. Men da uoverensstemmelserne mellem Spanien og Danmark officielt blev løst i 1814, glemte bystyret i Huéscar fuldstændig at afblæse krigen. Det skete først mange år senere, hvor en forsker fandt den gamle krigserklæring i rådhusarkivet. Danmark sendte den 11. november 1981 ambassadør Mogens Wandel-Petersen til Huéscar, og 172 år efter krigserklæringen kom freden, og Dannebrog strøg til tops på rådhusets flagstang.

i et sammenstød med en dansk officer. Han blev indlagt på Kerteminde apotek, hvorfra han juleaften året efter haltede ned gennem Langgade til herresædet Hverringe med en anbefaling fra major Friboe i hånden. Den ensomme fremmede og efterladte dragon – Isidoro Panduro – søgte og fik arbejde som hestepasser hos kammerherre Juel.

Fire år senere blev Isidoro Panduro gift efter kammerherrens tilladelse med Maria Hansdatter. Maria var en venlig og elsket sy- og væverpige på Hverringe. Isidoro og Maria fik tre børn og grundlagde dermed Panduro-slægten i Danmark.1

Isidoro og Maria fik det ikke nemt sammen. Isidoro, der ud over sin halten også mistede brugen af en hånd, klagede sig ofte under sine store humørsvingninger. Bandeordet ’Karako’ blev ofte brugt, når stemningen i hjemmet skulle beskrives. Han endte med i perioder at blive erklæret for sindssyg og farlig for sine omgivelser. Den tungsindige melankoliker havde det ikke nemt i det fremmede, men hans hustru Maria havde det heller ikke nemt. Maria overlevede Isidoro med mange år. Hun døde 82 år gammel i sommeren 1872 i Bovense. Drømmen om kærlighed bristede, og hun mistede også synet, men slægtsbogen skriver: ”Medens hun sad i udvortes mørke, lyste lyset fra det høje for hende til trøst og glæde.“ Hun længtes, som vi, efter Kristi genkomst. Det bringer håb i mørket.

Lehnart Falk Formand for Seniorforeningen

Illustration: iStock

Det var dog ikke alle lejesoldaterne, der kom hjem. Major Friboe rapporterer, at han efter en træfning ved Kerteminde ”den 10. august 1808 kl. 12 midnat tager 4 husarer fra Almansa regimentet til fange sammen med en spansk tjener og en spansk soldat, der lå med brækket ben i bondevognen“. Soldaten havde mast og brækket sit ben

1 Du kan læse deres livshistorie i ’Slægtsbog for efterkommere efter Isidoro Panduro’. Dansk slægtsforskning Fredericia, reference 7903.

2 Der blev på et tidspunkt nedsat en komite af munke og præster i Spanien, om det var lovligt at bruge udtrykket ’Karako’. De konkluderede, at det ikke indeholdt noget utilladeligt, men sandheden var nok, at udtrykket var så almindeligt, at det ville være umuligt at fjerne det fra sproget.

Det er nu, du skal sikre dig plads på: Skandinavisk

Seniorstævne 25.-30. juli 2023

Stævnet afholdes på Hurdalsjøen Hotel

Skredderbakken 9, 2090 Hurdal

Hotellet ligger ca. 80 km fra Oslo. Det er en arkitektonisk perle, som spejler sig smukt i Hurdalsjøen og omgivet af naturen med mulighed for mange aktiviteter. Rundt om hotellet ligger en kunstpark med mange fine kunstværker.

Programmet byder på:

• Inspirerende foredrag ved stævnets hovedtaler Claes Lundström, formand for Adventistkirken i Østnorge

• Spændende workshops

• Udflugt til norsk seværdighed

• Megen sang og musik.

Pris pr. deltager: Nkr. 6.500 på dobbeltværelse – Nkr. 6.750 på eneværelse (i danske kr. var det i marts måned hhv. 4.500 og 4.700 kr.).

Transport

Hvis man ankommer med tog, fly eller båd, vil der være mulighed for at fortsætte med stævnebus, der afgår fra Fornebu lufthavn kl. 16 på ankomstdagen. Der afgår jævnligt tog til Fornebu fra både togstation og bådehavn). Forhåndstilmelding til stævnebus nødvendig samtidig med tilmelding til stævnet.

Tilmelding skal ske til Elsebeth Jalving på elsebethjalving@gmail.com eller mobil 30 62 79 99.

KLOVN FOR EN EFTERMIDDAG

Undertegnede var sammen med min hustru for et par dage siden inviteret til 90-års jubilæumsfejring på Kursuscenter Severin. Det gav os bl.a. mulighed for at deltage i en workshop med Danske Hospitalsklovne – en oplevelse, som både var befriende og lærerig.

Måske kunne det føre til en lignende oplevelse, når vi i sommeren 2024 igen mødes til sommerstævne på Severin. Stedet er reserveret i uge 30 – og vore rare severinere glæder sig allerede til gensynet. Du bør naturligvis også sætte x i kalenderen og måske opleve at blive klovn i en time. Walder Hartmann

Foto: hurdalsjoen.no

Isabel og Nolan

Sabbatten den 11. februar var

menigheden i Thisted rammen om velsignelsen af Isabel og Nolan. Isabels forældre er

Jeannette Mihigo og Eric Bakata

Kamanzi. Nolans forældre er

Fazila Mihigo og Valisi Ngemanyi. Vi ønsker Guds rige velsignelse for de to dejlige familier.

Allan Falk

Nathalie og Scott

Den 26. februar 2023 blev

Nathalie Johansson viet til Scott Hubbard af pastor

Clarence Lewis, fra Californien, USA, i Odense Adventkirke . Nathalie, som oprindelig er fra Svendborg, har de seneste år arbejdet for Adventistkirken i England. Scott er matematikprofessor ved Los Medanos College, Californien. De nygifte bosætter sig i Brentwood, Californien, og vi ønsker dem Guds velsignelse med deres nye tilværelse der.

Kim

Hagen Jensen

Mang

Den 14. Januar blev Mang Ngui

Suang optaget ved bekendelse i Adventistkirken. Mang er fra Myanmar og bor nu i Frederikshavn sammen med sin kone Olivia og deres børn. Han er døbt i Baptistkirken, men kommer nu i Embracing Church i Frederikshavn. Vi ønsker Mang og hans familie Guds velsignelse! Rasmus Hauvre

Olivia

Den 31. december 2022

blev Olivia velsignet i Adventistkirken i Fredericia. De glade forældre er Claus og

Lucia Nicolaisen.

Allan Falk

”... tro, håb, kærlighed … men størst af dem er kærligheden“

Runde fødselsdage

Maj

Jonna Jegård, Faxe, 90 år 31/5

Tove Elisabeth Duer, Broby,  80 år 11/5

Margit Petersen, Nakskov, 80 år 15/5

Bent Vagn Olsen, Hundested,  80 år 26/5

Kaj Bidstrup, RIngsted, 75 år 31/5

Johannes Danielsen, Stouby,  70 år 4/5

Lis Ericson, Skanderborg, 70 år 8/5

Mary Sandbeck, Ringsted, 70 år 27/5

Odin Petur Vigfusson, Mosfellsbær,  70 år 29/5

Rajani Veerasingham, Nyborg,  70 år 30/5

Juni

Margit Jeppesen, Hørsholm,  95 år 2/6

Jørgen Visti Andersen, Roskilde,  85 år 4/6

Lissi Olsen, Hundested, 85 år 24/6

Yvonne Gurli Nielsen Petersen,  Slangerup, 80 år 5/6

Erik Schou Flindt, Brøndby Strand,   80 år 10/6

Regin Dam, FO-Eidi, 80 år 27/6

Leif Hogne Hansen, Stubbekøbing,  80 år 30/6

Karin Daugaard, Randers, 70 år 15/6

Laila Bitten Nielsen, Bredebro,  70 år 16/6

Leila Bidstrup, RIngsted, 70 år 28/6

Nærum Privatskole søger ny skoleleder fra skoleåret 2023-24

Nærum Privatskole har ca. 75 børn i 0.-9. klasse inkl. SFO med ca. 20 børn. Skolen har en dygtig og engageret personalegruppe bestående af 6 lærere (ud over skolelederen) og 3 pædagogmedhjælpere.

Vi er en skole, som værner om tid og nærvær til det enkelte barn. Som lærerstab sætter vi en ære i at have høj faglighed i undervisningen, og med vores beliggenhed lige op ad skoven er det naturligt, at vi bruger skoven og naturen i det daglige. Skolens ideologi er bygget på et kristent fundament, hvor næstekærlighed, nærvær og rummelighed er i særligt fokus.

Det forventes, at skolelederen ud over ledelsesopgaver også indgår i lærerteamet.

Vi søger derfor en skoleleder som:

• er uddannet lærer – gerne med ledererfaring

• kan arbejde visionært og har lyst og evner til at udvikle skolen på en motiverende måde i tæt samspil med personale, elever og bestyrelse

• har stort pædagogisk fokus og kan sætte en tydelig retning for såvel visioner som implementering

• er tydelig, troværdig, lyttende, anerkendende og empatisk i relationer til elever, forældre og medarbejdere

• er god til at skabe nye kontakter, bevågenhed og alliancer som led i det kontinuerlige arbejde med at ”sælge“ skolen i lokalområdet

• har erfaring med undervisning og et godt kendskab til skoleområdet

• har en god portion humor og en uhøjtidelig tilgang

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Ansøgning med CV, relevante bilag og referencer sendes til bestyrelsesformand Michael Bidstrup, michael.bidstrup@adventist.dk

Spørgsmål om skolen kan stilles til:

Skoleleder Nina Klokkervoll

Mail: np@naerum-privatskole.dk

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

Ansøgningsfristen er 1. maj 2023

IMPACT2023 24.-30. juli i Herning

Bibelstudier, mission og hygge

Byggelejr på Nyhyttan i Sverige

18. juni til 2. juli

Nu får du en fantastisk mulighed til at være med til at bygge en ny tagkonstruktion på kirken i Nyhyttan.

I mange lande har frivilige været med til at bygge kirker, skoler og andre bygninger for Adventistkirken.

I år indbyder vi de nordiske lande til at komme og hjælpe med et stort projekt i Sverige.

Kirken i Nyhyttan er bygget med fladt tag, og dette har i mange år skabt store problemer med lækager og frostskader. Derfor skal kirken nu i løbet af sommeren have et nyt sadeltag.

Vi inviterer derfor til ”byggelejr“ i perioden 18. juni til 2. juli. Du kan være med nogle dage, en uge eller begge uger. Ud over arbejdet med kirken bliver der åndeligt og socialt samvær hver aften. Nyhyttan ligger placeret i et fantastisk naturparadis mellem søer, skove og naturreservater.

Du behøver ikke være håndværker, selvom dette er en fordel, men du bør kunne lide praktisk arbejde. Ud over byggeriet er der også andre praktiske funktioner, som der bliver brug for hjælp med under lejren, f.eks. hjælp med madlavning, opvask, åndelige møder med mere, så der er brug for alle.

Ved tilmelding må vi vide, om du vil bo hos et menighedsmedlem i Nyhyttan, eller du vil bo i telt eller andet. Vi giver morgenmad og aftensmad.

Vi dækker udgifter til sikkerhedssko og hjelm. Alle, som vil være med, skal af hensyn til forsikring, sikkerhed og arbejdsmiljø tilmelde sig lejren.

Kontaktpersoner for tilmelding og spørgsmål er: Stian Verhnjak Møller, tlf. +46 768 376 009 / +46 727 160 302, stian@karpenter.se

Terje Wollan Dahl, tlf +47-90 87 68 90, terje.dahl@adventist.se

Skandinavisk bibelstudie

Et samarbejde mellem unionerne i Norge, Sverige og Danmark har resulteret i et nyt bibelstudiemateriale som supplement til den kendte standardudgave. Emnerne er de samme, men der er en mere åben tilgang, og fokus er lagt på at læse bibelteksterne i sin sammenhæng. Der lægges op til, at man ser på tid og kontekst og sammen i klassen/studiegruppen finder ud af, hvordan den læste tekst er relevant i dag. Indtil videre er de nye bibelstudier kun online, men de er helt sikkert værd at se nærmere på.

Se adventist.dk/bibelstudium .

Eilert Leonard Henriksen

Eilert Leonard Henriksen sov stille ind på Plejecentret Søndervang 27. april 2022 efter kort tids sygdom. Eilert blev født 12. oktober 1929 og blev således 92 år gammel.

Eilert blev født i Hammerfest i Norge, hvor han boede sammen med sin bror Ole, far Henning og mor Georda. Faren var fisker og var ofte borte fra hjemmet. Men hele familien var en del af Hammerfest adventistmenighed.

Eilert rejste til Skodsborg Badesanatorium, hvor han uddannede sig til kok, noget, som mange fik glæde af. En stor del af arbejdslivet som kok havde han på daværende Juelsminde Kuranstalt, hvor også hans kone, Irene, arbejdede i mange år. Siden kom han til Søndervang, som fik glæde af hans madkunnen nogle år.

I årene i Juelsminde brugte han også gerne noget af sin fritid som litteraturevangelist og solgte bøger og tegnede abonnementer på Sundhedsbladet.

Eilert var derudover en dygtig kunstmaler, og han lavede mange malerier, som han solgte til venner og familie.

I sine unge år var der fræs over Eilert med hans elskede motorcykel, som han kørte land og rige rundt med.

Vi vil huske Eilerts venlige væsen og hans tjeneste for andre. Eilert efterlod sig sin hustru Irene Reimer Henriksen (døde 25. november 2022), og han hviler nu på Faxe Kirkegård indtil opstandelsen.

Fred være med Eilerts minde. Jan-Gunnar Wold

Hanne Caroline Essendrop

Hanne Caroline Essendrop sov stille ind på Plejecentret Søndervang den 15. september 2022. Hun blev født 5. april 1939 i Lynge-Kronborg Herred i Hørs-

holm. Som ung uddannede hun sig til kontorassistent og senere korrespondent. Hanne rejste for en tid til England for at arbejde på Stanborough Park.

Uffe blev senere Hannes store kærlighed, og de blev gift i Nærum. Det unge par slog sig ned i Næstved, hvor Uffe arbejdede som bager. I sin tidlige ungdom arbejdede Hanne i kirkens administration på Suomisvej. Senere arbejdede hun på Dansk Bogforlag, Nutana og sidst Unionskontoret. Hun var derfor kendt af mange mennesker. Sammen med Uffe fik de 2 sønner, Claus og Ole.

Hanne mistede sin mand i 2014. Kun 2 år før måtte hun sige farvel til sin ene søn, der omkom i en ulykke. Livet blev med tiden svært at håndtere, og det var derfor en god løsning for Hanne at komme til Søndervang. Hanne var en omsorgsfuld og glad person. Hun var et ordensmenneske og hendes arbejde for kirken i mange år var præget af omhu og omsorg for detaljer – men også for de mennesker, hun mødte på sin vej.

Hanne var gæstfri og omgængelig. Hun havde en evne til altid at være beskæftiget med et eller andet.

Hanne efterlader sig sin lillesøster Grete, sin søn Ole og hans hustru Dorrit, svigerdatteren Gloria og barnebarnet Eric. Nu hviler Hanne indtil opstandelsen, hvor Herren selv vil kalde hende frem fra støvet.

Fred være med Hannes minde.

Jan-Gunnar Wold

Grethe Jensen

Søndag den 6. november 2022 gik Grethe Jensen bort. Grethe blev født i Thy den 21. december 1927 og blev således næsten 95 år gammel.

Grethe voksede op i Salling i en stor søskendeflok. Faderen Mads Clausen arbejdede ved Statsbanerne. Grethe måtte hjælpe til med at arbejde i tørve -

mosen, så snart der var mulighed for det.

Hun blev gift med Åge D. Jensen, og sammen fik de børnene Per og Anni, som hun elskede utrolig højt. Åge døde dog alt for tidligt, så Grethe fik mange år alene.

Grethes store kærlighed til børn, ikke kun hendes egne, men alle de børn hun mødte, beholdt hun hele livet igennem. Ligeledes havde Grethe en udtalt omsorg for dem, der trænger, og gav regelmæssigt til dem i nød.

Grethe har altid troet på Gud, men på et tidspunkt i livet, hvor mørket trængte sig omkring hende, følte hun, at Jesus talte til hende. Dette tilskyndede hende til at kende ham endnu dybere. Hun modtog kort tid efter bibelstudier fra Korrespondanceskolen og tilsluttede sig Adventistkirken.

Grethe havde en stærk tro på livet efter døden. Hun håbede selv på at leve, indtil Jesus kom igen i himmelens skyer. Men når hun ikke skulle være her så længe, så var hun helt overbevist om, at hun skulle stå op ved Jesu genkomst, som det er beskrevet i 1 Thess 4,13-18. Grethe var på alle måder en ven, en mor, en bedstemor, oldemor og tipoldemor, vi alle kan se op til – et sandt troens menneske.

Ære være Grethe Jensens minde. Allan Falk

Irene Reimar Henriksen

Irene Reimer Henriksen sov stille ind fredag 25. november 2022. Irene blev født i Toreby ved Nykøbing Falster 10. januar 1944 og blev således 78 år. Irene var særdeles god til det huslige, og det var derfor naturligt for hende at arbejde som husassistent.

På et tidspunkt var hun også tilknyttet Juelsminde Kuranstalt. Irene nåede at arbejde både der, på Skodsborg Badesanatorium og også på Plejecentret Søndervang. Fra toppen af Norge, mod is-ødet, hentede Irene sin kære Eilert, som uddannede sig til kok i Danmark.

Irene og Eilert fik i 1960 et godt øje til hinanden, og de besluttede sig for at indgå ægteskab. Eilert var også en ivrig tjener i menigheden, og sammen besluttede de sig for at rejse land og rige rundt med bøger fra Dansk Bogforlag.

Irene var tæt knyttet til sin familie, og det var derfor svært for hende, da hendes forældre gik bort. Specielt svært var det, da hendes tvillingebror Preben døde i 2012. Men her var Birthe og Ole Kendel en god støtte for både Irene og Eilert. Da livet blev svært for dem begge, blev Søndervang et kendt og trygt sted at tilbringe livets solnedgang. Irene mistede sin Eilert i 2022, og selv sov hun ind nogle måneder senere.

Nu hviler Irene, mens hun venter på opstandelsen.

Fred være med Irenes minde. Jan-Gunnar Wold

Bente Munk

Bente blev født i Middelfart den 1. april 1945. Senere flyttede familien til Ny Stenderup efter et par år ved Knarreborg. Bente blev døbt af Gunnar Asholm i 1962.

Hun kom til Skodsborg Badesanatorium med en realeksamen i kufferten, men sanatoriet som arbejdsplads blev siden udskiftet med Toms, Zoo, Økonomaforeningen og kurser i Rosenmetoden. Uddannelsen som dameskrædder blev valgt, fordi håndarbejde og maskinsyning var hendes store interesse, som AHA (Adventisternes Hjælpe Arbejde) også siden høstede gavn af. Bente holdt af at opholde sig i kolonihaven sammen med sin mand Ove. Hun cyklede gerne til Vemmedrup og Terslev for at hjælpe sine børn og ligeså sin lillesøster med børnepasning og havearbejde. Så hun, at en medborger havde en udfordring med at tilberede morgenmaden, mødte hun op med morgenmad, eller hvis vasketøjet ikke blev ordentligt behandlet af hjemmehjælperen, tog hun sig af det.

Da forældrene ønskede at flytte til Søndervang, var Bente til stor hjælp for sine forældre.

Guldbrylluppet blev den sidste store familiesammenkomst, hvor Ove var med. Oldebarnet var en kilde til stor glæde. Mandag den 16. januar 2023 sov Bente stille ind på Hospicegården Filadelfia i Dianalund i en alder af 77 år og blev bisat fra Køge Kapel torsdag den 19. januar. Joh 3,16. blev citeret i kapellet.

Bente var omsorgsfuld, kærlig, lyttende, støttende, flittig og tilstedeværende, men var ellers privat med sin tro.

Bente har nu fået plads ved siden af Ove på Nikolaj Kirkegård. Elsket og savnet.

Ære være Bentes minde.

Brian, Lilli, Solveig og Victor-Immanuel

NY BOG:

Hans plan og min skrøbelighed

Judas liv og mit liv

En forunderlig historie… En mand, Juda, fuld af had og jalousi, fordi han ikke er elsket så højt som sin bror. Ja, han er klar til at slå sin bror ihjel. Men Gud har en anden vej. Og en dag – efter sex med en kvinde, han tror er prostitueret – bliver han omvendt og tager ansvar og lederskab. Men det er ikke kun historien om ham – det er historien om, hvordan Gud har planer, der er langt større end vores omstændigheder – og hans store plan er at sætte dig fri, så du kan være med i hans forunderlige plan!

Bogen er skrevet af Line Nielsen, som også er forfatter til bøgerne Elsket af Ham og Sandheden sætter dig fri. Bogens omslag er designet af Laura S.A. Gélie, som også har tegnet vignetter til at illustrere bogens kapitler.

Køb bogen på Udfordringens Forlag hosianna.dk eller under årsmødet på Himmerlandsgården. Bogen har 100 sider og koster 98 kr.

og så skal vi altid være sammen med Herren

Kollekt 20. maj

Årsmødegaven

Tekst:

Kristinn Odinsson

ÅRSMØDEGAVEN GÅR I år til ”Mission for Millenials“-projektet i København. Vi kan se et kæmpe behov for, at vi på en mere ihærdig, eksperiementerende og moderne måde når ud til de unge millenials i København. Vi mener, at der er rigtig mange, der længes efter at høre om Jesus, og Adventistkirkens unge er nøglen til at komme ud med dette budskab. Vi vil understøtte de fællesskaber, der allerede er godt i gang, og starte nye grupper op på tværs af hovedstaden. Til dette har vi brug for midler.

Vi har brug for at ansætte en præst og helst to til dette arbejde, idet vi allerede ved, at alene i vores eget netværk er der over 250 personer i alderen 25-30 år, som vi gerne vil i dialog med. Unge mennesker, der er åbne for dialogen med kirken, som vi ser det. Vi har brug for at gå i dialog med denne gruppe unge for at tale med dem om de værdier, Adventistkirken har i dag så som: #Jesus i centrum, #Tillid, #Frihed, #Begejstring og #Generøsitet. Vi tror på, at vi er kaldt til at have en ”bedre samtale“ om tro, mission, hviledagen, forvaltning. Dette er et forsøg på at gøre Adventistkirken mere relevant for denne gruppe i den tid, vi lever i.

Kollekt 3. juni

K-skolen / Inspirate

Tekst:

Peter Larsen

FOR NOGLE MÅNEDER siden fik vi en henvendelse fra et af de danske fængsler. En indsat ønskede at tage et par af vores kurser. Selvom vi er på vej ind i en digital transformation, så måtte en sådan henvendelse selvfølgelig være pr. brev. Andet kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Vi sendte de to kurser afsted. Efter nogen tid kom der brev tilbage med svar og en kommentar om ”at vi burde reklamere meget mere indenfor murene, da det var fantastiske kurser“. En sådan begejstring kan godt sætte humøret et par grader op. I øvrigt ville han gerne have samtlige kurser…

Så nytter arbejdet? Det gør det i alt fald for den enkelte, og det er vel derfor, vi i det hele taget har brevkurser.

Du kan støtte arbejdet med din kollekt, så vi i fremtiden både kan tilbyde kurserne digitalt og i et helt almindeligt brev, når det er ønsket. Tak for din gave den 3. juni.

Hvad er Inspirate?

Gennem tiden har der været forskellige navne: Bibelbrevskolen, Korrespondanceskolen, K-skolen og nu Inspirate. Det tager tid at få alt materialet opdateret til det nye design, men efterhånden vil K-skolen blive udfaset og Inspirate være det gældende navn.

KALENDER

3. april

Adventnyt nr. 2 udkommer

14.-16. april

Rovertur: Fra top til top, Jylland

19. april

Deadline for stof til Adventnyt nr. 3

23. april

SABUS repræsentantskab

23.-24. april

Unionsbestyrelsen mødes

29. april

Ungdomsdag i Odense

30. april

Sidste tilmeldingsfrist årsmøde

4.-7. maj

Bededagslejre, Finderup og Faxe

14.-17. maj

Arbejdsdage med klargøring til årsmøde, Himmerlandsgården

17.-21. maj

Årsmøde, Himmerlandsgården

4. juni

SABUS bestyrelsesmøde

5. juni

Adventnyt nr. 3 udkommer

10. juni

Lovsangsfest, Vejlefjordskolen

25. juni - 2. juli

SommerCamp, Himmerlandsgården

4. juli

Deadline for stof til Adventnyt nr. 4

9-16. juli

TEENcamp, Himmerlandsgården

00.-00. juli

IMPACT, Herning

25.-30. juli

Seniorstævne, Norge

25. juli - 1. august

Camporee, Ungarn

4. august

Adventnyt nr. 4 udkommer

Trussel ELLER

DE MENIGHEDER, DER de seneste måneder har hørt mig prædike, har set et billede, jeg har haft med, som de første adventistpionerer brugte i 1870’erne til at undervise og sammenfatte vores tro.

Det er et litografi med et dominerende altseende øje, der kigger ud igennem et lovtræ med de ti bud.

Når jeg ser billedet, giver det mig et meget dystert billede af, hvem Gud er, og når jeg læser beskrivelse af planchen i Adventist Review, 27. maj 1873, bliver jeg endnu mere bekymret: ”Guds altseende øje er afbilledet, så det ser gennem hans lov for at betragte menneskebørnene og sammenligne deres handlinger med hans lovs forpligtelser og således opdage enhver synd.“ I mine øjne portrætteres her et meget dystert billede af Gud. (Resten af min prædiken handler om, hvordan pionerernes billede af Gud ændrede sig).

Men et kunstkyndigt medlem gjorde mig opmærksom på, at Guds altseende øje i kunsthistorien lige så ofte udtrykker trøst og omsorg, at der findes en kærlig Gud, der ser dig, tænker på dig og ønsker at beskytte dig. Det harmonerer meget mere med det billede, jeg har af Gud, der var villig til at aflægge sit guddommelige jeg for at nedbryde den mur af fjendskab, så han kan komme til at banke på mit hjerte, og jeg kan lukke ham ind. Se, det er et billede af Gud, der er værd at skrive hjem om.

Hvordan ser dit billede af Gud ud? Er han en trussel eller trøst?

TEKST

Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark.

Jordskælvet i Syrien

I februar tog vores engagementchef

Signe Lund Christensen til Syrien for at hjælpe kollegerne i ADRA Syrien en uge efter jordskælvet. Hun fortæller:

”Siden jordskælvet ramte Syrien og Tyrkiet natten til den 6. februar, har ADRA Syrien knoklet for at hjælpe de mennesker, som er ofre for katastrofen. De kolleger er de ægte helte. De oplevede selv jordskælvet på egen krop, flygtede ud af deres huse midt om natten og stod klar 12 timer efter for at uddele mad til overlevende.

Jeg så med mine egne øjne, hvor alvorlig situationen er. De humanitære behov var og er stadig store. Der er oprettet nødherberg i skoler og sportshaller – steder, som slet ikke er beregnet til overnatning for så mange mennesker.

En tirsdag stod jeg i en sportshal i Latakia, hvor der boede 2.500 mennesker. Det er

meget svært at beskrive, hvor forfærdeligt det sted var - men lugten sidder stadig i mine næsebor. De sanitære forhold var mildt sagt mangelfulde. Der var intet rindende vand. Ingen strøm.

Vi delte mad, vand, tæpper og madrasser ud og arbejdede på at løse nogle af de største sundhedsmæssige udfordringer, inden en længerevarende boligløsning viser sig for de mange, som har mistet alt, hvad de ejer.

Det var en overvældende oplevelse at være i Syrien. Men samtidig blev jeg stolt over at se, hvor meget ADRA kan hjælpe, og hvor utrætteligt kollegerne knokler for at skabe håb. Det kan vi gøre takket være jeres gavmildhed. Tak for den opbakning og støtte I har givet indtil nu.”

PS. Hvis du vil støtte det fortsatte arbejde for familierne i Syrien,så klik ind på www.adra.dk/akut og støt med 85 kr. i seks måneder. Aftalen stopper automatisk.

Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

Book spændende foredrag

Nu kan du og din menighed komme helt tæt på forholdene i det område i Uganda, hvor ADRA bygger huse til flygtningefamilier. Lyt til Finn Dyrby, når han beskriver, hvad han selv har set og oplevet.

I 2022 rejste Finn til Uganda med ADRA Danmark. Det gjorde han for selv at bese vores husbyggerier i flygtningebosættelsen Kyaka II i det vestlige Uganda. Fremover tager han nemlig opgaven på sig at udbrede kendskabet til dette for ADRA Danmark helt unikke projekt: Med penge fra private givere bygger vi huse til familier, der er flygtet ind i Uganda fra de omkringliggende konfliktplagede lande, særligt fra DR Congo. Når familierne er flyttet ind, modtager donorerne et billede af de nye husejere foran boligen samt en hilsen fra dem som tak for den store gave.

Din menighed har mulighed for at booke Finn Dyrby til at berige jer med sine førstehåndsoplevelser fra Kyaka.

Skriv en e-mail med ønske om dato for oplæg sammen med dine kontaktoplysninger til info@adra.dk

Et år i Ukraine

I slut februar havde krigen i Ukraine varet i et helt år. I løbet af den tid har ADRA blandt andet evakueret mennesker fra brændpunkter, hjulpet børn og unge til psykosocial støtte og uddelt mad, vand, hygiejnesæt og kontanter.

Arbejdet fortsætter, for krigen ser desværre ikke ud til at stoppe foreløbigt.

Gennem vores samarbejde med ADRA Ukraine, der beskæftiger medarbejdere og frivillige i både det østlige, vestlige og sydlige Ukraine, kan vi sikre, at donationerne dækker lige præcis de behov, der er. Hjælpen bliver leveret hurtigt og effektivt.

Særligt familier med små børn har brug for støtte. Med donationer fra Danmark kan de blandt andet modtage psykosocial hjælp og kontanter til køb af, hvad de har brug for i den kolde tid – om det er vinterstøvler, jakker, tæpper eller reparation af et ødelagt vindue, hvis de har valgt ikke at flygte.

Tak, fordi du ikke glemmer Ukraine! Støt på www.adra.dk/ukraine eller via MobilePay til 800633. Tak for dit bidrag!

Siden krigen brød ud, har netværket af ADRA-kontorer blandt andet:

• uddelt 16,5 millioner brød

• transporteret mere end 55.000 mennesker i sikkerhed alene i Ukraine

• skaffet husly til 66.000 mennesker

• uddelt 412.000 liter vand

Bedre skolegang for børn med albinisme

Overskriften beskriver det projekt, vi er ved at sætte i søen med penge fra tv-showet Danmarks Indsamling, som blev vist i februar.

ADRA vil forbedre trivsel, rettigheder og fremtidsmuligheder for børn og familier med albinisme i Tanzania. På grund af uvidenhed, manglende hensyntagen og fattigdom oplever børn med albinisme i Tanzania både at blive stigmatiseret, udstødt og få begrænset deres adgang til uddannelse.

”Når pengene fra TV-showet er fordelt blandt de udvalgte hjælpeorganisationer, kan børn med albinisme i Tanzania, deres lærere, klassekammerater, lokalsamfund samt lokale og nationale myndigheder forvente et massivt fokus på albinisme og de uretfærdige barrierer, som dette handicap medfører.” Sådan siger vores nye programkoordinator for Tanzania, Julie Rønnow Gibson, da hun i grove træk skal forklare, hvad indsamlingen fra showet skal finansiere gennem ADRA.

Stor målgruppe

ADRA Danmark står i samarbejde med ADRA Tanzania og organisationen Tanzania Albinism Society klar til at bekæmpe fattigdom i de berørte familier, påvirke lovgivning og uddanne lokalsamfund, skoleelever og lærere til at møde børn med albinisme med respekt, forståelse og kærlighed.

Projektet retter sig direkte mod 400 børn med albinisme, deres 200 familier samt 10 skoler i regionerne Morogoro og Dodoma i det centrale Tanzania. Den sekundære målgruppe, som bliver berørt af aktiviteterne, er dog langt større, fx omkring 7.000 skoleelever og lærere i de to regioner.

Udstødt og mishandlet

Udbredt uvidenhed og overtro gør, at mennesker med albinisme bliver diskrimineret og ekskluderet. Ikke mindst børn og i særdeleshed piger udsættes for alvorlige fysiske overgreb. Fordomme, som at albinisme er smitsomt, og at mennesker med dette handicap er onde og bringer uheld, florerer i landet.

På skolerne vil lærere og elever få viden om albinisme, og de bliver engageret i at skabe et inkluderende læringsmiljø for elever med dette handikap.

Blandt meget andet vil 200 mødre til børn med albinisme blive vejledt i at skabe et levebrød eller styrke en eksisterende indtægtskilde. De modtager hver 150 dollars i startkapital.

Medborgere bliver gjort til fortalere for børn med albinisme, og projektet skal afstedkomme mindst to medie-produktioner om emnet. Mindst 30 fundraising-arrangementer med underholdning og oplysning vil blive afholdt i de to projektområder, og en uddannelsesfond bliver oprettet.

Læs om alt det andet, projektet også indeholder på www.adra.dk.

dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond

Ekstra millioner fra Danida til ADRA

Lige før jul fik vi en besked, der satte fut i medarbejdernes humør. Danida bevilligede ekstra ni millioner kroner til mad i Yemen og klimatilpasning i Sudan.

Ekstra – fordi ADRA Danmark i forvejen er på finansloven som modtager af midler til nødhjælps- og udviklingsarbejde i de nævnte lande.

”Både Darfur og Yemen er steder, hvor de humanitære behov kræver omverdenens opmærksomhed og hjælp, så vi er meget glade,” siger generalsekretær Jens Vesterager.

Mad og oplysning til Yemen

De 4 millioner kroner til Yemen skal imødegå konsekvenserne af krigen i Ukraine. 44 procent af den hvede, Yemen importerer, kommer normalt fra Rusland og Ukraine, og kiloprisen er eksploderet på grund af konflikten.

Generelt høje priser på mad, brændstof og gødning i hele verden forværrer de i forvejen barske levevilkår for mennesker i Yemen, hvor børn og voksne sulter, og sygdomme får lettere tag.

Over det næste halve år vil ADRA månedligt uddele madkuponer til 400 udvalgte familier (ca. 2.400 personer) i Basateen; en bydel i havnebyen Aden, hvor mange internt fordrevne, flygtninge og migranter fra afrikanske lande opholder sig.

Modtagerne skal indløse kuponerne hos sælgere på lokale markeder, som ADRA har indgået aftale med. På den måde kan indsatsen være med til at holde gang i den lokale økonomi, og familierne kan selv vælge den mad, de ønsker. Modtagerne er særligt sårbare familier, fx hvor børn er under fem år, eller hvor forsørgeren ikke er i stand til at arbejde på grund af alder eller handicap.

Oplysningskampagner om ernæring bliver en del af indsatsen blandt alle modtagerne, mens undervisning i madlavning, hvor flest mulige vitaminer bevares, bliver målrettet familier med de mest underernærede børn.

Klimatilpasning i Darfur

I staten Vestdarfur, Sudan, vil ADRA med de nye Danida-midler bygge ovenpå vores igangværende indsats, hvor vi styrker befolkningens modstandsdygtighed og evne til at dyrke mad og tjene penge trods klimaforandringer. Det gælder ny viden for småbønder om bedre dyrkningsmetoder, forbedring af jordforhold og meget andet.

Med de ekstra 5 millioner støtter ADRA tillige op om systemer, der kan varsle bønderne om klima- og vejrforhold, så de bedre kan planlægge og tilpasse deres dyrkning af mad i marken. Dertil kommer vejledning om brug af alternativer til plastemballage og andre bæredygtige tiltag, samt undervisning af lokalbefolkningen i at holde de rette myndigheder ansvarlige for levering af ydelser som vandreservoirer eller kunstvandingssystemer.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark

Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet