adventnyt09-03-side04-06

TROSPUNK TER

T E K S T: L A S S E B E C H / F O T O : W W W. S X C . H U

TREENIGHEDEN OG SKABELSEN Faderen Sønnen

Ånden

1 Kor 8,6 Joh 1,1-3 Kol 1,16-19 Hebr 1,2 1 Mos 1,2 Sl 104,30 Job 26,13; 33,4 Es 40,12.13

Et af de mest grundlæggende elementer i den kristne tro er troen på Gud som skaber.

Den tro har vi tilfælles med de to andre store monoteistiske religioner islam1 og jødedommen. Kristendommen har et særligt perspektiv på skabelsen i kraft af treenighedslæren, idet både Faderen, Sønnen og Ånden er aktive i skabelsen.

I vor tid udgør skabelsen en af de største udfordringer for troen på grund af de spørgsmål, naturvidenskaben rejser. Samtidig taler læren om skabelsen ind i et af tidens mest aktuelle temaer, nemlig den økologiske krise og vores forhold til naturen i det hele taget.

OLDTIDENS SKABELSESBERETNINGER De fleste oldtidskulturer har haft deres bud på, hvordan verden er blevet til. Det er interessant at se Bibelens fremstillinger af skabelsen i lyset af disse andre oldtids4

adventnyt 03 / marts 2009

SKABELSEN fortællinger fra Mellemøsten. Selvom der er mange ligheder, så er forskellene måske de væsentligste. Lighederne antyder, at 1 Mosebog forholder sig til de verdensbilleder og den mytologiske fortælleform, der fandtes i de andre mellemøstlige oldtidskulturer. Forskellene gør det klart, at Bibelens skabelsesfremstilling er polemisk imod disse mytologier. De fleste oldtidskulturer ser skabelsen som et resultat af konflikter mellem forskellige guder, mens Bibelen kun kender én Gud, der alene er Herre over universet. I Bibelen beskrives de naturelementer, der i andre oldtidskulturer anses for guddommelige, som en del af skaberværket. Der er med andre ord tale om en revolution i forhold til disse andre verdensbilleder.

TRO OG NATURVIDENSKAB I moderne tid har naturvidenskaberne søgt svar på, hvordan verden er blevet til. Dette udgør for mange en meget stor udfordring for troen, fordi det rejser spørgsmål om Bibelens troværdighed og Guds eksistens.

Udfordringen kommer ikke bare fra én gren af naturvidenskaben, men over en bred kam, hvad enten det er evolutionslæren fra biologien, Big Bang teorien fra kosmologien, dateringer af jordlag fra geologien eller studiet af fossiler fra palæontologien for blot at nævne de væsentligste.

Der har i moderne tid været adskillige forsøg på at imødekomme denne udfordring f.eks. ved at begive sig ind på videnska-

bens hjemmebane. Her kan nævnes kreationisme, som traditionelt har engageret mange adventister, hvor man forsøger at bruge videnskabelige metoder til at forsvare en mere eller mindre bogstavelig fortolkning af Bibelen, og på den måde tage kampen op imod de gængse videnskabelige dogmer. Et andet forsøg på at forene videnskaben og troen er teistisk evolution, hvor man i modsætning til kreationismen ikke forsøger, at sætte Bibelen op i konflikt med den etablerede videnskab, men derimod fastholde, at det er Gud, der står bag de mekanismer, videnskaben observerer. Altså at evolution er Guds måde at skabe på. Den seneste tendens er Intelligent Design, hvor man mener, at der er karakteristika i universet og naturen, der udviser tegn på at tingene ikke har udviklet sig af sig selv, men at der står en intelligent årsag bag.

Alle disse forsøg på at forlige troen med videnskaben udgør i sig selv en temmelig omfattende udfordring, idet man giver sig i kast med stort set alle de naturvidenskabelige discipliner samtidig. I værste fald kan et sådant projekt være med til at fjerne fokus fra den tro, som man prøver at forsvare. Hvis troen skal forsvares videnskabeligt, så må man spørge om den stadig er tro. Hvor stor en trussel man mener videnskaben udgør for troen afhænger naturligvis af, hvilket bibelsyn man har. Det er i hvert fald væsentligt at huske på, at Bibelen ikke udgiver sig for at være naturvidenskab, men at den for-

TIL VIDERE STUDIE: Reinder Bruinsma, En opdagelsesrejse i tro, Dansk Bogforlag, 2008 side 25-33 og 136-145 Sådan tror vi, Dansk Bogforlag, 1992 side 60-68 Brian D. McLaren, Historien vi finder os selv i, Boedal 2006 Korrespondanceskolens kursus: Udvikling eller skabelse

STRUKTUR I 1. MOSEBOG KAP 1 Prolog: (1 Mos 1,1.2) Kaos og uorden Jorden øde og tom Mørke over urdybet

trinsvis beskæftiger sig med spørgsmål om tro, etik og eksistens. Måske er Bibelen ikke så optaget af, hvordan verden blev til, men mere hvorfor. Under alle omstædigheder ligger vægten på, hvem Skaberen er, hvad hans hensigt med skabelsen er, hvem der er ophav til livet, og hvad livets mening er.

HVAD FORTÆLLER BIBELTEKSTERNE OS? Der er adskillige tekster i Bibelen, der beskriver Guds som skaber. De første to kapitler i 1 Mosebog er dem vi oftest henviser til. Men vi må ikke glemme, at der er andre tekster i Bibelen, der beskriver helt andre sider af skabelsen. Disse tekster indeholder vigtige lærdomme, som er med til at tegne et mere fuldstændigt billede af Gud og den verden, han har skabt.

De første to kapitler i 1 Mosebog giver hvert sit perspektiv på skabelsen. Lidt populært kunne man måske sige, at kapitel 1 fortæller skabelsen fra Guds synsvinkel, mens kapitel 2 fortæller skabelsen fra Adams synsvinkel.

1. Mosebog 1 er et meget struktureret stykke litteratur, der beskriver, hvordan Gud skaber orden ud af kaos. I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden, som dengang var øde og tom. De første tre dage skaber Gud nogle ”rum“ og strukturerer i form af de skel han sætter mellem lys og mørke, dag og nat, hvælvingen og vandende, jord og hav. De næste tre dage fylder Gud disse ”rum“ med indhold. Gud skaber altså struk-

Første dag (1 Mos 1,3-5) Lys og mørke Gud skaber en dag

Fjerde dag (1 Mos 1,14-19)

Anden dag (1 Mos 1,6-8) Himmelhvælvingen Gud skaber luftrummet mellem vandende under og over

Femte dag (1 Mos 1,20-23) Vandets og luftens beboere Gud skaber fisk og fugle

Tredje dag (1 Mos 1,9-13) Landjorden Gud skaber planter og træer til at stå på landjorden

Sjette dag (1 Mos 1,24-31) Landjordens beboere Gud skaber landjordens dyr og mennesket

Lysets og mørkets himmellegemer

Gud skaber det store lys, det lille lys og stjernerne til at fastsætte festtider, dage og år

Syvende dag (1 Mos 2,1-3) Orden og harmoni Hellig og velsignet tid Skaberværket er fuldendt og Gud hviler

turer – først og fremmest i form af rum og tid. Dernæst skaber han liv. Undervejs lyder det nærmest poetiske omkvæd, at ”Gud så, at det var godt“. Af det liv, Gud skaber, har mennesket en særstatus, nemlig som skabt i hans billede og med et forvalteransvar over for det øvrige skaberværk.

Fuldendelsen af denne proces fra orden til kaos kommer i form af sabbatten, som er et helligt og velsignet rum, der adskiller sig fra

de andre dage ved kun at blive fyldt ud af hvile. Ligesom Gud ved afslutningen af hver af de seks skabelsesdage kunne konstatere, at det, der blev skabt den pågældende dag, var godt, således er den syvende dag sat af til at hvile i den erkendelse, at skaberværket i sin helhed er godt.

1. Mosebog 2 uddyber, hvad der i særlig grad gør skaberværket godt. Her siges det nemlig, at Gud også ved, hvad der ikke er adventnyt 03 / marts 2009

5

godt. Træet til kundskab om godt og ondt har den funktion at minde os om, at forudsætningen for vores eksistens i Guds gode verden ligger i, at vi har tillid til ham.

Desuden læser vi i kapitlet, at Gud siger: ”Det er ikke godt for mennesket, at være alene.“ (1 Mos 1,18). Nøglen til vores lykke ligger altså i at være i et ligeværdigt fællesskab med andre – dette fællesskab findes intet sted mere intimt end i ægteskabet.

OPRINDELIG SKABELSE, FORTSAT SKABELSE OG NYSKABELSE Den bibelske forståelse af Gud som skaber handler i høj grad om begyndelsen, men også om enden og det, der ligger i mellem. Når vi taler om skabelsen, tænker vi som regel på, hvordan alting oprindeligt blev til. Men troen på Gud som skaber indebærer også, at han er den, der opretholder livet. Samtidig har det skabte liv en evne til at reproducere sig.

Dette lægges der også vægt på i 1 Mosebog, hvor Gud pålægger både dyr og mennesker at blive ”frugtbare og talrige“. Da Eva havde født sit første barn kunne hun udbryde: ”Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.“ (1 Mos 4,1) Vi kan altså tale om, at skabelsen fortsætter, at skaberen til stadighed er aktiv (se f.eks. Sl 104,13-15.30), og at han delagtiggør os i dette fortsatte skaberværk.

Endelig er et meget centralt tema i Bibelen, at Gud vil nyskabe og genoprette verden (se f.eks. Rom 8,18-25; Åb 21 og 22).

HVILKEN PRAKSIS KALDER TROEN PÅ SKABELSEN OS TIL? Skabelsestroen er ikke bare interessant på et teoretisk plan. Den hjælper os ikke kun til, hvordan vi skal tænke om verden, men endnu vigtigere hvordan vi skal leve i verden.

FORVALTERSKAB OVER NATUREN. Bibelen fortæller os hvilket forhold, vi skal have til naturen. Vi må se på naturen som Guds skaberværk. Dette kræver af os, at vi behandler naturen med respekt. Vores liv er afhængigt af, hvordan hele det økosystem, vi er en del af, fungerer. Desuden har Gud givet os et særligt forvalteransvar for naturen (1 Mos 1,28). Dette er den primære opgave, skaberen har givet os, og det må afspejle sig i vores måde at leve på. Dette er blevet særligt aktuelt i vores vestlige civilisation. Da vi gik fra landbrugssamfundet til industrisamfundet, mistede vi i høj grad fornemmelsen 6

adventnyt 03 / marts 2009

for vores afhængighed af naturen. Nu ser vi resultaterne af industrisamfundet i form af forurening og klimaforandringer. Her minder skabelsestroen os om, at vi er blevet betroet et ansvar. Vi må være mere beviste om, hvordan vi undgår at tære på naturens ressourcer, og hvordan vi kan leve på en måde, som opretholder en økologisk balance. Et aspekt af at forvalte skaberværket er, hvordan vi behandler vores krop. Derfor kalder skabelsestroen os til at leve sundt.

ARBEJDE OG HVILE En af de måder, Gud har givet os at leve i sundhed og økologisk ligevægt, er ved at have det rette forhold mellem arbejde og hvile. Stress er en af konsekvenserne ved, at vi har erstattet respekt for skaberværket med et forbrugersamfund og en uudtømmelig stræben efter økonomisk vækst og teknologisk fremgang. Det at holde sabbat kan være med til at give denne balance. Samtidig er det en fejring af det gode og fuldendte skaberværk.

MENNESKESYN Skabelsen fortæller os, at mennesker er skabt lige og i Guds billede. Dermed er grunden lagt til et menneskesyn, hvor livets værdi sættes meget højt, og hvor vi er forpligtigede til at regne andre for lige så værdifulde som os selv. Dette må afspejle sig i, hvordan vi behandler hinanden. Derfor må vi engagere os aktivt imod al den uretfærdighed her i verden, der er resultatet af et menneskesyn, hvor man på baggrund af race, nationalitet, køn, politik, religion eller social status, regner andre for mindre værd.

FAMILIEN Da mennesket blev skabt i Guds billede, var det som mand og kvinde med befaling om at blive frugtbare og opfylde jorden. Dette beskriver dels ægteskabet, men også det at få børn. De relationer, der er mellem ægtefæller og mellem forældre og børn, er nok de mest intime, mennesket kan opleve.

Fra begyndelsen var det Guds hensigt, at mennesker skulle opleve denne intimitet.

Ligesom med så meget andet, der gik tabt ved syndefaldet, så er det heller ikke alle, der får lov til at opleve dette. Sex var i Guds tanker ved selve oprindelsen til menneskets eksistens. Derfor er det ikke mærkeligt, at det er så stærk en del af vores identitet.

Det er noget dyrebart, som skal værdsættes og behandles med nænsomhed (Se 1 Mos 1,27.28; 2,24.25).

TILBEDELSE At Gud er alle tings skaber, kalder os til tilbedelse. Bibelen minder os om, at der kun er én Gud, og at vores tilbedelse derfor kun skal rettes ét sted hen. Vi kan ikke tilbede naturelementerne, sådan som andre religioner på Bibelens tid gjorde. Vi kan heller ikke tilbede os selv, sådan som der kan være en tendens til i den moderne individualistiske kultur. Bibelens sidste bog, Johannes Åbenbaringen minder os om dette: ”Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, og af din vilje blev de til og blev skabt“ (Åb 4,11), og ”Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder“ (Åb 14,6). Denne opfordring til tilbedelse har måske aldrig været mere aktuel, end den er nu.

1. Se Koranen 2,117; 7,54; 21,30; 32,7-9 2. Laurence A. Turner, der er professor i GT på Newbold College demonstrerer i sin afhandling Announcements of Plot in Genesis (Sheffield Academic Press, 1990), hvordan dette skal ses i relation til fortællingen i 1 Mosebog som et hele.

Lasse Bech lasse.bech@adventist.dk Lasse Bech er præst i Adventkirken i Roskilde og arbejder med børn og unge i projektet Plug in på Nørrebro i København.