Bibelstudium - 1. kvartal 2015

Ordsprogenes Bog

Januar 路 Februar 路 Marts 2015

BIBEL STUDIUM

ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 574 0

1. KVARTAL 1. KVARTAL 2007 2015

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

1. kvartal

Ordsprogenes Bog

Forfatter

Jacques Doukhan

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2015 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 574 0 • ISSN 1603-6905

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk

© 2015 General Conference of Seventh-day Adventists®. Alle rettigheder forbeholdes.

Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists®. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists® har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists® og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider ....................................................................

4

Andagtsvers ............................................................................

5

INDLEDNING TIL 1. KVARTAL ................................................

6

3. januar

1.

Visdommens kald ........................................................

8

10. januar

2.

Fra ører til fødder .........................................................

18

17. januar

3.

Et spørgsmål om liv eller død ......................................

28

24. januar

4.

Guddommelig visdom ..................................................

38

31. januar

5.

De retfærdiges velsignelser ..........................................

48

7. februar

6.

Ikke alt er, som det ser ud .............................................

58

14. februar

7.

Konfliktløsning .............................................................

68

21. februar

8.

Visdomsord ..................................................................

78

28. februar

9.

Sandhedsord ................................................................

88

10. Bag masken .................................................................

98

7. marts 14. marts

11. At leve i tro .................................................................. 108

21. marts

12. De vises ydmyghed ...................................................... 118

28. marts

13. Kvinder og vin .............................................................. 128

3

SOLNEDGANGSTIDER Tejn

København Ringsted

Odense

Vejle

Århus

Herning Hjørring Tórshavn

JANUAR 2. 15.43

15.49

15.53

15.59

16.01

15.55

16.00

15.47

15.12

9. 15.52

15.59

16.03

16.09

16.11

16.05

16.10

15.58

15.26

16. 16.04

16.11

16.15

16.21

16.23

16.18

16.23

16.11

15.43

23. 16.17

16.25

16.29

16.35

16.36

16.32

16.37

16.26

16.02

30. 16.32

16.39

16.43

16.49

16.51

16.46

16.51

16.41

16.22

6. 16.47

16.54

16.58

17.04

17.02

17.17

16.58

16.43

FEBRUAR 17.06

13. 17.01

17.09

17.13

17.19

17.21

17.17

17.22

17.14

17.03

20. 17.16

17.25

17.28

17.34

17.36

17.33

17.38

17.30

17.23

27. 17.31

17.39

17.43

17.49

17.51

17.48

17.53

17.46

17.43

6. 17.45

17.54

17.57

18.03

18.03

18.08

18.02

18.03 18.22

MARTS 18.06

13. 17.59

18.09

18.12

18.17

18.21

18.18

18.23

18.18

20. 18.13

18.23

18.26

18.31

18.35

18.32

18.37

18.33

18.41

27. 18.27

18.37

18.40

18.45

18.49

18.47

18.52

18.48

18.59

3. 19.41

19.51

19.57

19.59

20.01

20.06

20.04

20.18

10. 19.55

20.05

20.07

20.13

20.17

20.15

20.20

20.19

20.37

17. 20.09

20.19

20.21

20.27

20.31

20.30

20.35

20.34

20.56

24. 20.22

20.33

20.35

20.41

20.45

20.44

20.49

20.50

21.16

APRIL 20.03

MAJ 1. 20.36

20.47

20.49

20.55

20.59

20.59

21.03

21.05

21.35

8. 20.50

21.01

21.03

21.08

21.13

21.13

21.17

21.20

21.55

15. 21.02

21.14

21.16

21.21

21.26

21.26

21.31

21.34

22.14

22. 21.15

21.27

21.28

21.33

21.39

21.39

21.43

21.48

22.33

29. 21.25

21.38

21.39

21.44

21.50

21.50

21.55

22.00

22.50

5. 21.34

21.47

21.48

21.53

21.59

21.59

22.04

22.10

23.04

12. 21.41

21.54

21.55

22.00

22.06

22.06

22.11

22.18

23.14

19. 21.45

21.57

21.58

22.04

22.09

22.10

22.15

22.22

23.20

26. 21.45

21.58

21.59

22.05

22.10

22.11

22.16

22.23

23.20

JUNI

4

JANUAR

ANDAGTSVERS 2 Kor 5,17

Joh 8,12

Matt 28,20

Es 58,11

1 Kor 16,14

1 Joh 3,23

1 Joh 5,12

1 Mos 8,22

Kol 2,6

Kol 3,1

1 Mos 2,2-3

Fil 3,7-8 2 Mos 20,8-10

Sl 10,17

Sl 55,23

Sl 65,4

Sl 32,1-2

Sl 19,13

Sl 25,14

Sl 30,6

Sl 33,6

Sl 19,2

Sl 36,7

Sl 34,9

2 Mos 31,13

Sl 36,10

Sl 43,3

Sl 71,3

Sl 72,12

Sl 73,28

MARTS

FEBRUAR

Es 65,24 Ez 20,20

Sl 103,2

Sl 103,13

Sl 103,12

Sl 111,10

Sl 118,8

Sl 119,14

Matt 11,28

2 Mos 20,12

Sl 36,6

Ef 5,21

Ef 5,25

Sl 37,3

Hebr 13,2

Mark 2,27

Rom 12,9

1 Joh 2,17

Fil 4,8

Rom 14,17

Gal 2,20

1 Kor 15,57

Mark 2,28

1 Tim 4,8

1 Kor 9,25

Sl 34,19

Sl 51,19

Es 57,15

Sl 90,17

Luk 4,16

2 Tim 4,7

Matt 5,5

Matt 5,6

Matt 5,7

Matt 5,8

Matt 5,9

Hebr 10,35

Matt 5,10

Matt 4,4

Matt 6,25

Matt 6,33

Matt 7,7-8

Matt 7,17-20

Matt 12,12

Præd 12,1

1 Joh 2,14

Ordsp 22,6

Sl 119,9

Fil 2,7

1 tim 4,12

Kol 3,13

Matt 21,5

Matt 21,42

Joh 12,24

Joh 12,32

Joh 13,15

Es 53,5

Gal 6,14

1 Kor 11,26

Rom 6,4

1 Kor 1,18

Ef 1,7

Ef 4,32

Es 66,23

Joh 13,24

Rom 13,8

Matt 5,44

Rom 12,17

2 Tim 1,7

Matt 7,12

Klages 3,26

Es 30,25

Joh 3,17

Joh 4,14

Joh 6,35

Joh 6,51

Joh 6,54

Sl 73,24

Joh 8,29

Joh 9,4

Joh 10,27

Joh 14,23

Joh 15,5

Joh 15,15

Sl 84,11

Matt 16,25

Matt 13,33

Matt 13,44

Matt 13,45

MAJ

APRIL

Kol 3,23

Ordsp 11,18

Sl 19,10

Sl 86,9

Matt 5,12

Ef 2,10

Ordsp 22,4

Joh 14,3

ApG 1,11

ApG 22,12

Sl 122,1

Rom 13,12

Mark 13,28

Mark 13,32

Mark 13,35-36

Mark 13,27

Tit 2,13

Sl 37,11

ApG 1,8

Gal 5,22

Matt 5,13

Matt 5,14

Mark 16,15

ApG 2,47

Hebr 4,9

Sl 23,2

Jer 17,7-8

1 Kor 3,7

Hebr 6,7

Sl 126,5-6

Præd 11,4

Matt 6,28-29

Es 40,8

Matt 6,26

Matt 8,20

Matt 11,28

Sl 103,5

Sl 103,11

Es 40,31

Joh 14,27

Rom 5,1

2 Thess 3,16

2 Kor 13,11

Sl 72,6-7

Es 48,18

Es 12,3

Sl 62,2

Klages 3,24

Ordsp 10,28

Rom 5,3-4

Rom 15,13

1 Kor 13,13

Hebr 6,19

Ordsp 4,18

1 Pet 1,3

1 Pet 3,15

Rom 8,24

1 Pet 5,7

Hebr 11,1

Fil 4,4

Luk 19,10

JUNI

Sl 84,4

5

1. KVARTAL 2015

ORDSPROG ”Når man taler om solen“ er et af de ordsprog, hvor jeg altid har syntes, at det danske var bedre end det tilsvarende på engelsk: ”speak of the Devil“ [taler om Djævelen]. I hvert fald er det danske mindre konfronterende. Ikke desto mindre, så minder det os om, at ordsprog og tålemåder er noget af det, der kan være meget forskelligt i ordlyd og alligevel have samme betydning fra sprog til sprog.

Men nogle gange vil der være ordsprog, som udlændinge overhovedet ikke forstår og desperat forsøger at oversætte til deres eget modersmål uden held. Det fik vi et glimrende eksempel på, da Margrethe Vestager brugte et ordsprog i sit forhør til kommisærposten, hvor mange oversættere sprang det over, nogle oversatte til noget, der var ”helt i skoven“, men tyskeren, som havde fremlagt sit spørgsmål smilede, fordi på tysk var vendingen den samme.

Når vi i dette kvartals studier vender os til Ordsprogenes Bog i Bibelen, så kan der være tilfælde, hvor det er svært at forstå, hvad forfatteren mener. Naturligvis sidder vi allerede med en oversættelse, men kulturen og tiden, hvor det blev skrevet, er så fjern fra vores egen, at der er talemåder, som vi har svært ved at forstå.

Samtidig er det nok en af de mest praktiske og relevante bøger for mennesker uanset kirkeligt eller religiøst tilhørsforhold. Der er så meget visdom, at man kun kan sætte sig tilbage i forundring over, at én mand skrev alt det. Men naturligvis var denne mand ikke alene om det i den forstand, at Salomo jo fik sin visdom fra Gud. Så når vi læser ordsprog, som vi synes, er svære at forstå, eller som vi måske endda er uenige med, så betyder det at være kristen, at man ændrer sin holdning, når Bibelen siger noget andet; ikke at man forsøger at få Bibelen til at mene det, man selv gør.

Må Gud udfordre og velsigne os i vores studier dette kvartal.

Thomas Rasmussen Kontaktperson for sabbatsskolen 6

INDLEDNING DE VISES ORD Ordsprogenes Bog er fyldt med praktiske, jordnære råd til hverdagslivet. De forskellige ordsprog er korte, afbalancerede, poetiske, direkte og tit humoristiske, samtidigt med, at de er universelle, lette at lære udenad og ofte rammer hovedet på sømmet mere effektivt end velformulerede taler og velbegrundende argumenter. ”Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís“ (Ordsp 6,6). ”Hellere bo i et ørkenland end have en stridbar og arrig kone“ (Ordsp 21,19). ”Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for da samler du glødende kul på hans hoved, og Herren vil gengælde dig“ (Ordsp 25,21-22).

Hvem kan vel glemme sådanne billeder?

Ordsprogenes Bog er et udtryk for en visdom samlet gennem mange generationer. Forfatterne omtales som kong Salomo (Ordsp 1,1-9,18; 10,1-22,16 og Ordsp 25-29), flere uidentificerede ”vismænd“ fra oldtidens Mellemøsten (Ordsp 11,17-24,22; 24,23-34) og den ikke-jødiske Agur (Ordsp 30,1-33).

Bogen anerkender til og med kong Hizkijas bidrag (Ordsp 25,1). I nogle tilfælde genspejler bogen andre tekster fra Mellemøsten i oldtiden – især fra det gamle Egypten.

Selv om Gud sjældent nævnes direkte i teksten, er han altid til stede: hvad enten vi befinder os på markedspladsen, eller når vi taler, spiser, drikker, arbejder, køber, sælger, omgås andre eller elsker, så er Gud der. Ordsprogenes Bogs Gud er ikke kun en Gud for religiøse mennesker; her bliver gudsfrygt iført arbejdstøj.

Ordsprogenes Bog lærer os, hvad det

vil sige at frygte Gud (Ordsp 1,7; 31,30) i vores hverdagsliv, for vores liv taler højere end det, vi prædiker, beder eller det vi ofrer (Ordsp 28,9; 15,8).

I Ordsprogenes Bog åbenbares ”visdom“, når du anerkender Gud ”på alle dine veje“ (Ordsp 3,6). Visdom betyder at leve i tro og lydighed; det handler om, hvad det vil sige at leve som menneske i Guds verdensorden.

Vi vil fra Ordsprogenes Bog på en konkret, praktisk måde lære, hvordan vi bliver vise. Bogen besvarer spørgsmål som: Hvad skal jeg oplære mine børn i og hvordan? Hvordan kan jeg have fremgang og lykke? Hvorfor har jeg økonomiske problemer? Hvordan kan jeg blive forfremmet i mit arbejde? Hvordan bør jeg styre min vrede eller min tunge?

Og endelig er visdom ikke nødvendigvis intellektuel storhed. Tværtimod står den, som er sikker på sin egen kundskab, i størst fare for at blive til grin; for selv den aller klogeste ved kun meget lidt. Forudsætningen for at opnå visdom er at være ydmyg, at føle sit behov og dernæst bede om visdom.

Ordsprogenes Bog er dyb og rig og vi kan ikke nå at dække det hele i dette kvartal. Bogen er et grundigt studium værd under bøn til Gud. Jacques Doukhan, som er fransk statsborger (født i Algeriet), er professor i hebraisk og gammeltestamentlig eksegese og leder af Instituttet for Jødiske-Kristne Studier på Andrews University. Doukhan har desuden en doktorgrad i teologi fra Andrews University.

7

1 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 3. JANUAR 2015

Visdommens kald ”At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring“ (Ordsp 1,7).

Lige fra Eden og fremefter ligger roden til menneskehedens tragedie i at foretage forkerte valg. ”Mennesket mistede alt, fordi det valgte at lytte til bedrageren i stedet for ham, som er sandhed, og som alene har visdom. Ved at blande det onde med det gode er menneskets sind blevet forvirret.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 25).

Ordsprogenes Bog handler om at hjælpe os til at foretage de rigtige valg, at vælge Guds veje, ikke bedragerens veje. En far eller mor, som taler til sin søn, vil ikke kun advare ham imod de forkerte valg, men også opmuntre ham til at foretage de rigtige. Dette er vigtigt; for de valg, vi foretager, handler i bogstavelig forstand om liv og død.

De første tre kapitler i Ordsprogenes Bog illustrerer denne oplæringsmetode. Efter at have forklaret bogens hensigt: at forstå visdom (Ordsp 1,2), og efter at have fremsat bogens motto: ”at frygte Herren er begyndelsen til kundskab“ (Ordsp 1,7 sml. Ordsp 9,10), bevæger forfatteren sig frem og tilbage mellem advarsler mod at lytte til tåbelighed og formaninger om at svare på kaldet fra himlens visdom.

Ugens tekster

8

· · · ·

Ordsp 1-3 1 Mos 1,1 2 Mos 19,16; 20,20; Ordsp 11,30; 13,12; 15,4

SØNDAG

28. DECEMBER 2014

Visdoms begyndelse I Ordsp 1,1-6 understreger titlen ”Ordsprog af Salomo, Davids søn“ (Ordsp 1,1) forbindelsen mellem dette ordsprog og 1 Kong 3,5-14. I Kongebogen (ligesom i Ordsprogenes Bog) fremstilles Salomo som en søn, der søger visdom fra Gud. I tillæg til, at begge tekster omtaler Salomo som ”Davids søn“, har de to tekster mange ord tilfælles: ”forstå“, ”visdom“, ”dømme“. Disse paralleller bekræfter ikke alene Salomo som den, der står bag bogens opsætning, de viser også, at Ordsprogenes Bog handler om menneskets søgen efter visdom fra Gud. Ordsp 1,7

Hvad er visdom? Hvad betyder ”At frygte Herren“? Hvad er forbindelsen mellem disse to begreber? ”Visdom“ defineres her som en religiøs erfaring. Den er knyttet til at frygte Herren. Dette vigtige begreb i den jødiske religion er et nøglepunkt i Ordsprogenes Bog. Ikke alene gentages det igen og igen; men det indrammer hele bogen (Ordsp 1,7; 31,30).

At frygte Herren har intet at gøre med den overtroiske eller barnlige frygt for guddommelig straf. I stedet skal det forstås som den skarpsindige bevidsthed om Guds personlige tilstedeværelse til alle tider, alle steder. Herrens frygt kendetegnede folkets reaktion på Guds åbenbaring på Sinaj (2 Mos 19,16; 20,20), ligesom det også forklarede deres løfte om at være tro og om at elske Gud som svar på hans pagt med dem (5 Mos 10,12).

At frygte Herren betyder med andre ord at være tro imod Gud og elske ham.

Udtrykket ”at frygte Herren er begyndelsen til … visdom“ betyder, at visdom har sin oprindelse i denne ”frygt“. Det hebraiske ord for begyndelse (reshit) peger på de første ord, der indleder skabelsesberetningen (1 Mos 1,1). Den første visdom, vi lærer, handler altså om, at Gud er vores skaber, den der giver os liv og åndedræt, og at han altid er til stede – en kærlig, retfærdig og frelsende Gud (Joh 3,16; Sl 89,14; Hebr 9,12).

Til at tænke over

Vi opfordres til at elske Gud og også til at frygte ham. Hvordan hænger disse to begreber sammen i din egen erfaring med Gud?

9

MANDAG

29. DECEMBER 2014

Sand uddannelse Ordsp 1,8-19

Hvilke to modsatte former for ”uddannelse“ præsenteres i disse vers? Hvad er det grundlæggende budskab her, ikke kun for forældre, men for alle, som frygter Herren?

Uddannelse er først og fremmest en familieopgave, og sand uddannelse kommer allerførst fra forældrene. I disse vers kaldes uddannelse ”belæring“ – til og med ”lov“. Det hebraiske ord for lov, torah, betyder ”retning“. Forældrene skal lede deres børn i den rigtige retning. Den anden form for ”uddannelse“ er derimod ikke identificeret eller givet et navn. Den er blot bekræftet som synderes stemme, der lokker til at gå i den forkerte retning.

Udtrykket ”min søn“, som ikke skal opfattes som kønsbestemt, gentages mange gange og understreger forældrenes belæring.

Begge forældre – ”din far“, ”din mor“ – betegnes tydeligt i ental og er hver især personligt involveret, mens den anden side er et anonymt flertal af ”syndere“. ”I sin visdom har Herren bestemt, at det er i familien, den vigtigste uddannelse finder sted. Barnets uddannelse skal begynde i hjemmet. Dette er den første skole. Her skal det med forældrene som dets undervisere lære de lektier, som skal vejlede det gennem livet … Den indflydelse, som hjemmets undervisning øver, er en afgørende kraft for godt eller ondt … Hvis barnet ikke oplæres ret her, vil Satan oplære det gennem de midler, han udvælger.“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 182).

Det bedste argument for familieuddannelse er dets resultater. Det drejer sig om karakterens indre kvaliteter, der er som en yndig krans på hovedet og kæder om halsen. I Mellemøstens kulturer blev værdifulde kæder og armbånd videregivet fra forældre til børn som en værdifuld arv. Uddannelse har større værdi end materielle rigdomme. Tid tilbragt sammen med vores børn vil være langt mere værdifuld for dem end den tid, vi bruger på vores arbejde. Omtalen af hoved og hals, som er personens ansigt, antyder, at uddannelsen vil forme barnets personlighed. Når det gælder syndernes og tåbernes vej, omtales kun fødderne (Ordsp 1,15), som om en vildfaren søn har mistet sin identitet.

Til at tænke over 10

Hvordan kan vi lære at modstå de fristelser, som vores kultur, samfund, venner eller til og med familie kan udsætte os for?

TIRSDAG

30. DECEMBER 2014

Visdommens kald Ordsp 1,20-21

Hvordan fremstilles visdommen i disse vers? Hvad siges der til os?

Mens synderne ”lurer“ og ”ligger på lur“ (Ordsp 1,11.18), ”råber“ visdommen, ”løfter sin røst på torvene“ (Ordsp 1,20) og ”tager til orde“ (Ordsp 1,21). Visdommen er her personificeret som en kvinde, og hendes tilbud gives til manden og kvinden på gaden. Det gælder alle i deres virkelige hverdag. Midt blandt larmen og stanken fra så mange produkter og så mange købmænd, er visdommens kald nødt til at være højt; hun ville ellers ikke blive hørt blandt de mange andre stemmer.

Ordsp 1,22-32

Hvad er resultatet af at afvise visdom?

Grunden til at mennesker afviser visdom, har intet at gøre med selve visdommen, men alt at gøre med deres karakter, som afviser den.

De beskrives som arrogante og hånlige (Ordsp 1,25, sml. vers 30), som om de ved bedre. Det er underforstået, at visdommen er for de naive og enfoldige. Men de, som afviser visdommen, er naive og enfoldige; de er tåber, der hader kundskab (Ordsp 1,22, sml. vers 29).

De, som afviser visdommen, vil høste frugten af deres afvisning.

Ved at nægte at vælge Herrens frygt, bliver de nødt til at være tilfredse med sig selv: de vil ”mætte sig med det, de har planlagt!“ (Ordsp 1,31). Når vi afviser visdommen fra det høje, ender vi tit op med de fabler og løgne, vi selv har fundet på, eller de fabler og løgne, som andre finder på for os, og som vi så villigt accepterer.

På denne måde erstatter vi Gud med afguder. Ironisk nok er de, som afskyr religion og håner dem, de fordømmer som enfoldige og naive, tit selv overtroiske på deres egen måde og lægger stor vægt på de mest flygtige og unyttige ting, som til syvende og sidst aldrig kan tilfredsstille deres hjertes mest grundlæggende behov.

Ordsp 1,33

Hvilket løfte og håb finder vi her, når vi tænker over den sammenhæng, der går lige forud for dette vers? Hvordan kommer dette løfte til udtryk i vores egen erfaring?

11

ONSDAG

31. DECEMBER 2014

Fordelene ved visdom Ordsp 2,1-5

Hvad er betingelserne for at forstå ”Herrens frygt“? Hvilke valg er vi nødt til at tage i denne forbindelse?

Tre gange indledes dette afsnit med ordet ”hvis“. Det første ”hvis“ introducerer det passive stadie, hvor vi lytter, altså ganske enkelt er opmærksom på og repeterer visdommens ord (Ordsp 2,1-2). Det andet ”hvis“ introducerer den aktive respons, hvor vi råber og beder om visdom (Ordsp 2,3). Det tredje ”hvis“ introducerer et lidenskabeligt engagement, hvor vi søger og leder efter visdom på samme måde, som vi ville lede efter ”skatte“ (Ordsp 2,4).

Ordsp 2,6-9

Hvad er betingelserne for at forstå retfærdighed? Hvad er Guds ansvar i vores tilegnelse af visdom?

Bemærk, at udtrykket ”Herren giver“ i vers 6 svarer på sætningen ”da opnår du kundskab om Gud“ i vers 5. Visdom er, på samme måde som frelsen, en gave fra Gud. Hvor det første afsnit beskriver den menneskelige proces, beskriver dette afsnit den guddommelige gerning: Han giver visdom, han har forråd af visdom, og han beskytter og vogter de trofastes stier.

Ordsp 2,10-22

Hvad sker der, når visdommen endelig finder et hjem i vores hjerte?

Når ”visdom fylder dit hjerte“, markerer det det sidste trin i omvendelsen. Vi vil glæde os over kundskaben om Gud, og det vil føles godt (Ordsp 2,10). Vi vil blive beskyttet mod den onde vej (Ordsp 2,12), fra indsmigrende fristelser (Ordsp 2,16) og vi kommer til at vandre ad de retfærdiges stier (Ordsp 2,20).

Ordsp 2,13.17

Hvad er det første skridt mod ondskab, og hvad fører det til?

Selv om vi er syndere, er vi ikke nødt til at gøre det onde. De, som beskrives på den forkerte sti, må først have forladt den rigtige sti.

Ondskab forstås derfor først og fremmest som manglen på trofasthed. Synd begynder umærkeligt og uskyldigt; men inden længe ikke alene begår synderen det onde, han nyder det også.

Til at tænke over 12

Hvad bør det fortælle dig om dig selv, hvis du nyder at gøre det onde? Eller endnu værre, hvis du ikke engang længere betragter det som ondt?

TORSDAG

1. JANUAR 2015

Glem ikke!

Ordsp 3,7

Hvad er fælden ved at være vís i egne øjne?

At være vís i egne øjne vil føre til den illusion, at man ikke har brug for Gud for at have visdom. Dette er en håbløs situation. ”Der er mere håb for en tåbe end for ham“ (Ordsp 26,12). Igen beskrives visdom som en religiøs forpligtelse. At være vís betyder at holde Guds bud (Ordsp 3,1), at udøve ”troskab og sandhed“ (Ordsp 3,3) og ”at stole på Herren“ (Ordsp 3,5). Visdom indbefatter et nært forhold til Gud. Bemærk de gentagne henvisninger til hjertet (Ordsp 3,1.3.5), som er sædet for vores personlige svar på Guds indflydelse.

(Hjertet blev allerede omtalt i Ordsp 2,10 som det sted, hvor visdommen skulle komme ind.)

Ordsp 3,13-18

Hvilken belønning medfører visdommens gave?

Visdom associeres med liv og sundhed (Ordsp 3,2.8.16.18.22). Et af de mest sigende billeder er ”livets træ“ (Ordsp 3,18), et løfte, der gentages mange gange i bogen (Ordsp 11,30; 13,12; 15,4). Dette billede henviser til Edens have. Dette løfte betyder ikke, at tilegnelsen af visdom giver evigt liv; tanken er i stedet, at kvaliteten af vores liv med Gud, som vores første forældre nød i Eden, til en vis grad kan genoprettes. Når vi lever med Gud, får vi en anelse, et hint om Edens have; og endnu bedre lærer vi at håbe på den lovede genoprettelse af dette tabte kongerige (se Dan 7,18).

Ordsp 3,19-20

Hvorfor er behovet for visdom så altafgørende?

Den pludselige henvisning til skabelsesberetningen synes ikke at passe ind i denne sammenhæng. Men anvendelsen af visdom under skabelsen forstærker argumentet i vers 18, som kæder visdom sammen med livets træ. Hvis Gud anvendte visdom for at skabe himlen og jorden, er visdom ikke ligegyldig. Visdommens rækkevidde er kosmisk; den går ud over grænserne for vores jordiske eksistens.

Visdommen har også med vores evige liv at gøre. Denne lærdom er underforstået i henvisningen til livets træ, som minder os om Edens Have. Dette perspektiv genfindes også i det løfte, som afrunder vores afsnit: ”De vise får ære i eje“ (Ordsp 3,35).

13

FREDAG

2. JANUAR 2015

Læs Ellen White · · · ·

Lys over hverdagen, 1. bd, Perlen, s. 104-111 Budskaber til de unge, En velsignelse i hjemmet, s. 334 Uddannelse, Fysiologisk studium, s. 199-200 The SDA Bible Commentary, 3. bd, Ellen G. White Comments, s. 1156

”De unge trænger til at forstå den dybe sandhed, der ligger til grund for Bibelens forkyndelse af, at hos Gud er ”livets kilde“ (Sl 36,10).

Han er ikke alene oprindelsen til alt; men han er livet i alt det, der lever. Det er hans liv, vi modtager i solskinnet, i den rene, milde luft, i den mad, som opbygger vores legeme og giver os kræfter. Det er ved hans liv, at vi time efter time og minut efter minut eksisterer.

Alle hans gaver tjener til liv, til sundhed og glæde, hvis de ikke er blevet ødelagt af synden.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 199-200). ”Mange hæger om den opfattelse, at overgivelse til Gud har en skadelig virkning for vores sundhed og for den glæde og lykke, vi kan opleve i de sociale forhold i vores tilværelse. Men de, der vandrer på visdommens og hellighedens stier vil opdage, at ”gudsfrygten er nyttig til alt og har i sig løfte både for dette liv og for det, som kommer“ (1 Tim 4,8). De er i stand til at opleve nydelsen ved livets sande glæder.“ (The SDA Bible Commentary, 3. bd, Ellen G. White Comments, s. 1156).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan kan man have kundskab men ingen visdom?

2. Tænk over tanken om ”at frygte Herren“. Hvis det er sådan, at ”den fuldendte kærlighed fordriver frygten“ (1 Joh 4,18), hvordan kan vi frygte Herren og samtidig elske ham? Hvordan forener vi det spændte forhold mellem retfærdighed og kærlighed i det ”at frygte Herren“?

3. Hvorfor er det så farligt at være ”vís i egne øjne“? Tænk over, hvor korrupt et menneskes hjerte er, og hvor let det er for os at komme med en rationel forklaring for næsten enhver opførsel, vi måtte ønske. De allerværste former for opførsel kan rationaliseres. Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke kommer til at gøre det samme?

14

DIALOG

TIL SABBATTEN | 3. JANUAR 2015

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Den første sabbat i dette nye kvartal er en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til de bibeltekster, vi studerer, og at forberede aktiviteter til de efterfølgende sabbatter.

• Planlæg fx en fællesspisning for din klasse • Lad nogle af medlemmerne samle oplysninger om emner af interesse for alle til fremlægning senere i kvartalet • Eksempler på danske ordsprog, som har en bibelsk genpart • Ordsprog brugt i Det Nye Testamente • Hvad Jesus siger om visdom

Personligt kristenliv

• Bed for studiet af Guds Ord og medlemmerne i din klasse i løbet af kvartalet.

• Visdom har at gøre med de valg, vi træffer i livet. Del evt. en erfaring fra din hverdag med din klasse, hvor du havde eller har brug for visdom for at træffe det rigtige valg.

- Hvilke værdier har betydning for dit valg i denne situation.

- Hvis du skulle råde andre i lignende situationer, ville du da råde dem til at gøre, som du har valgt at gøre?

Uddybende spørgsmål

Det grundlæggende spørgsmål ved dette kvartals begyndelse er enkelt: Hvordan vil du definere begrebet ”visdom“ – og dets modsætning?

• Hvad er forskellen mellem ”visdom“ og ”viden“?

• Hvorfor tror du, at Bibelen fremhæver, at man for at være vis må være ydmyg?

Mødet med dagligdagen

• Er du i ugens løb stødt på ordsprog eller ordspil i dagligdagen/ medierne etc.? Hvori ligner de eller evt. adskiller sig fra de typiske ordsprog fra Bibelen?

• Saml evt. nogle eksempler på menneskelig opførsel, der afspejler enten stor visdom eller enestående tåbelighed – og del dem med klassen! De må gerne være humoristiske!

Til at tænke over

Ellen White var pædagogisk langt forud for sin samtid, og i bogen Uddannelse gør hun meget ud af, at formålet med disciplin i opdragelse og uddannelse er at lære børn og unge selv at vælge.

15

DIALOG

TIL SABBATTEN | 3. JANUAR 2015

”Disciplinens formål er at opøve barnet i selvbeherskelse. Det bør lære selvtillid og selvstændighed. Så snart det er i stand til at fatte, bør derfor dets fornuft vindes for lydigheden.“ (Uddannelse, s. 287, læs hele kapitlet Disciplin).

• Hvad kan du og jeg gøre bedre for at vores børn og unge får mere selvtillid og selvstændigt vælger at gøre, hvad der er rigtigt? Tænk over områder, hvor vi rent praktisk kan udvise mere tillid og give børn og unge mere ansvar.

Forstå det bedre

NOTER

16

Ordsprogenes Bog hører til en række bøger i Det Gamle Testamente, som kaldes visdomslitteratur og kan på visse områder sammenlignes med lignende litterære værker fra datidens kulturer. Mest typisk tilhører også Jobs Bog og Prædikeren denne kategori; men også en række enkeltsalmer som fx Sl 1 kan karakteriseres som visdomslitteratur. Beretningerne om Josef og Daniel, begge fra et kongeligt hof, er også fortalt på en måde, der hører til denne kategori. Og visdomssentenser dukker op overalt i Bibelen, både hos profeterne i Det Gamle Testamente og i Jesu ord i Det Nye.

NOTER

TIL SABBATTEN | 3. JANUAR 2015

17

2 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 10. JANUAR 2015

Fra ører til fødder ”Giv agt på den vej, du går, du skal styre hele din færden; bøj ikke af til højre eller venstre, hold din fod fra det onde!“ (Ordsp 4,26-27).

Videnskaben har vist, at vores hørelse har indflydelse på, hvordan vi går, og at selv vores balance påvirkes af, hvor godt vi hører. Så belæring eller uddannelse – dvs. hvad vi hører – er af afgørende betydning for, hvordan vi lever. ”Visdom først og fremmest!“ siger Ordsp 4,7.

Men uanset, hvor god undervisningen er, er eleven nødt til at være opmærksom. En gammel egyptisk lærer bemærkede med en god portion ironi, at ”en drengs øre er placeret på ryggen; han lytter, når han bliver slået.“ I egyptisk kunst blev eleven ofte gengivet med store ører på ryggen.

Det er ikke nok kun at kende til rigtigt og forkert; vi er også nødt til at vide, hvordan vi skal vælge det rigtige frem for det forkerte.

Oplæring i visdom består i at lytte til korrekt undervisning og følge og adlyde det, vi har lært, så vi ikke ender med at gå i den forkerte retning.

Ugens tekster

18

· · · · · ·

Ordsp 4 1 Kong 3,9 Matt 13,44 Ordsp 5 1 Kor 10,13 Ordsp 6,1-19

SØNDAG

4. JANUAR 2015

Lyt! Ordsp 4

Hvilken praktisk sandhed finder vi her, og hvordan kan vi anvende dette i vores eget liv, når vi prøver at være trofaste mod Gud? At lytte er det første skridt i uddannelse. I hebraisk tankegang er centrum for visdom eller intelligens ikke i hjernen, men i ørerne.

Dette betyder, at selv før vi forsøger at definere eller løse et problem, er vi først nødt til at høre det. Det betyder, at vi er nødt til at lytte. Da Salomo bad om visdom, bad han helt specifikt om ”et lydhørt hjerte“ dvs. et hjerte, der lytter (1 Kong 3,9).

Visdommens første handling er altså at lytte. Dette antyder, at visdom kommer udefra (i dette tilfælde fra forældrene). Vi kan ikke opdage visdom på egen hånd. Inden for bibelsk visdom er en selfmade person en umulighed. Visdom er først og fremmest noget, vi modtager, ikke noget, vi former med vores egne færdigheder eller finder frem til ved hjælp af vores egen begavelse eller tankegang.

Evnen til at være opmærksom (på hebraisk ‘at sætte sit hjerte’) antyder, at hjertet indbefattes. At søge efter visdom er altså ikke kun et koldt, objektivt foretagende. Hjertet, som er en persons kerne og i hebraisk tankegang sædet for al følelse, er aktivt i vores søgen efter visdom.

Matt 13,44 Jer 29,13

Hvilken forbindelse finder du mellem disse vers og søgen efter visdom, som den beskrives i Ordsp 4?

Til at tænke over

Følelser spiller en afgørende rolle i vores grundlæggende eksistens som mennesker, og de hverken kan eller bør ignoreres i vores forhold til Gud. Hvordan finder vi ud af, hvilken rolle og hvor stort omfang, vores følelser skal have i vores åndelige liv? Hvordan har dine følelser været med til at styre dig i den rigtige (eller forkerte) retning, og hvad har du lært af disse erfaringer?

19

MANDAG

5. JANUAR 2015

Beskyt din familie Når vi har besluttet os for at gå på visdommens vej, må vi stadigvæk udvise stor forsigtighed; for vi kommer til at møde vanskeligheder på vejen (se 1 Pet 5,8). En af de største farer, vi står over for, har med vores familier at gøre, det mest værdifulde, følsomme og intime område af vores tilværelse.

Ordsp 5

Hvilke farer skal vi være på vagt over for?

Den første fare begynder med os selv; den ligger i vores egne ord.

Vi bør vogte vores tunge for at sikre os, at det vi siger, ikke giver et upassende eller blandet budskab. Vores læber bør være i harmoni med vores kundskab og bør genspejle vores åndelige synspunkter.

Den næste fare kommer fra den anden kvinde eller den anden mand – selv om teksten henviser til, at faren kommer fra en ‘fremmed kvinde’, skal sproget opfattes som en generisk beskrivelse; fristelser kan komme både fra en mand eller en kvinde, som blander sig i vores familie. En sådan person kan forføre en ægtefælle til at bryde ægteskabsløftet, og hvem har ikke set eller erfaret, hvor ødelæggende denne synd er?

Ifølge teksten er den bedste måde at modstå disse fristelser, som tit begynder med lokkende ord, at lytte til visdomsord. Ved at rette sig efter og følge inspireret belæring er det lettere for os at være fokuseret på det vigtigste og derved blive beskyttet mod ægteskabsbrud eller enhver anden fristelse, vi måtte udsættes for.

Vi skal selvfølgelig ikke kun holde os fra at begå ægteskabsbrud, vi bør også undgå de steder, hvor fristelsen er, og vi skal i hvert fald ikke gå ind ad ‘hendes’ husdør (Ordsp 5,8).

I virkeligheden er den allerbedste beskyttelse imod fristelsen til at elske en anden kvinde eller mand dette: elsk din egen ægtefælle, ”din ungdoms hustru [eller mand]“ (Ordsp 5,18). Forfatteren af Prædikerens Bog var enig i dette råd: ”Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen.“ (Præd 9,9). Vær taknemlig for det, du har, så vil du ikke lede efter en anden.

1 Kor 10,13

20

Med dette løfte i tankerne, hvilke bestemte og praktiske skridt har du brug for at tage her og nu for at beskytte dig mod de lidenskaber, der måske er ved at udvikle sig i dit liv?

TIRSDAG

6. JANUAR 2015

Beskyt dine venskaber En har engang sagt: ”Herre, beskyt mig mod mine venner; jeg kan selv klare mine fjender.“ Ordsprogenes Bog beskæftiger sig med venskabers sårbarhed; den giver os råd om, hvordan vi kan bevare vores venner og også, hvis det er nødvendigt, hvordan vi skal beskytte os imod dem. Det hebraiske ord for ‘ven’ betyder også ‘nabo’, den der står os nær, den der allerede er vores ven eller måske bliver det. Bibelsk visdom sætter medmenneskelige forhold højt og opfordrer til omtanke og respekt i disse forhold.

Ordsp 6,1-5

Hvilket problem henviser Salomo til, og hvad er løsningen? Hvilket vigtigt åndeligt princip finder vi også i denne tekst?

Samtidig med at Mosebøgerne opfordrer folk til at hjælpe de fattige og låne dem penge uden at kræve renter (2 Mos 22,25), advarer visdommen os mod ubetænksomt at stille sikkerhed for en ven, som er kommet i gæld. Pligten til at vise barmhjertighed udelukker ikke pligten til retfærdighed (2 Mos 23,2-3). Selv om vi skal være gavmilde, når vi kan, vil det være klogt af os at forvisse os om, at vores gavmildhed ikke ender i fiasko (sml. Ordsp 22,27).

Derfor gives det vise råd i ordsproget. Den første advarsel har noget at gøre med vores ord. Hvor er det vigtigt at vurdere situationen og forvisse os om, at vi har råd til at hjælpe vores ven. Først når vi er sikre på det, skal vi give et løfte. Vores varme venskab eller et følelsesladet øjeblik kan føre til, at vi binder os til en forpligtelse, som vi bagefter kan komme til at fortryde.

Uanset hvor ædel vores hensigt må have været, er det vigtigt at tænke, før man handler og binder sig til et løfte, man ikke kan opfylde. Pointen er, at hvis vi havner i en knibe, er vi nødt til at gøre, hvad vi kan for at løse situationen. Dette indbefatter, at vi ydmyger os, erkender vores fejltagelse og beder om nåde.

Til at tænke over

Hvordan finder vi balancen mellem vores ønske om at bære hinandens byrder (Gal 6,2) og det råd, der gives i dette ordsprog?

21

ONSDAG

7. JANUAR 2015

Beskyt dit arbejde Ordsp 6,6-8

Hvad kan vi lære af myren?

Ikke alene arbejder myrerne hårdt, selv sammenlignet med os mennesker, hvis man sammenligner de byrder, de er i stand til at bære med de byrder, vi mennesker er i stand til at bære i forhold til deres respektive vægt. Men myrerne arbejder også selvstændigt og har ikke brug for at blive holdt under opsyn. Hovedformålet med deres hårde arbejde er deres fremtid. De ”forventer“ vanskelige tider (vinteren) og forbereder sig på den. Myren lærer os den visdom, der ligger i at tænke over fremtiden, når vi lægger planer eller går i gang med en aktivitet. ”Dette er et spørgsmål, der kræver overvejelse af alle forældre, alle lærere og alle studerende – af hvert eneste menneske, enten man er gammel eller ung. Intet forretningsprojekt og ingen livsplan kan være sund eller fuldkommen, hvis den kun omfatter det nuværende livs korte år og ikke sørger for den endeløse fremtid.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 145).

Ordsp 6,9-11

Hvad kan vi lære af en dovenkrop?

Det er dovenkroppen, der har noget at lære af myren, ikke omvendt: ”Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís“ (Ordsp 6,6). Mens myrerne arbejder, sover dovenkroppen. Mens myrerne er produktive med deres indhøstning, folder dovenkroppen sine to hænder, et tegn på ugidelighed. Myrerne overgår sig selv ved at bære byrder, der er tungere end de selv er og ved at forberede sig til fremtiden; dovenkroppen lever i nuet og er kun optaget af sig selv.

Til at tænke over

22

Selv om ugidelighed og dovenskab fordømmes i disse vers, må vi også huske, at livet er mere end at arbejde og tjene penge. Hvordan hjælper sabbatten i forbindelse med arbejdsugen os til at finde den rette balance?

TORSDAG

8. JANUAR 2015

Beskyt dig selv Efter at have advaret os mod de specielle onder, der truer tre områder af vores tilværelse – vores familie, vores sociale kontakter og vores arbejde – giver Ordsprogene en beskrivelse af de uretfærdige.

Det er en satire fuld af ironi og skarp psykologisk iagttagelse. De to digte (Ordsp 6,12-15 og 16-19) er paralleller og dækker tilsvarende temaer med den samme poetiske rytme på syv led. Den onde mands indre beskrives som værende forbundet med det, han tænker i sit hjerte; samtidigt viser det sig alt sammen i det, han gør i sine ydre handlinger.

Ordsp 6,14.18 Matt 15,19

Hvilken vigtig pointe fremhæves i disse vers?

”Hvis du tilfredsstiller dig med tomme forestillinger og tillader dit sind at dvæle ved urene emner, er du til en vis grad lige så skyldig over for Gud, som hvis dine tanker var blevet omsat i handling.“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 334).

Ordsp 6,12-19

Hvilke advarsler gives der her?

Billedbrugen er ironisk. Den vandrende onde mand følger efter den ugidelige dovenkrop. Deres holdninger synes forskellige; men de lærer os den samme lektie. Begge er kun optaget af sig selv. Ingen af dem er interesseret i de belæringer, som kommer udefra. De følger begge deres egen visdom og tilbøjeligheder. Dovenkroppen sover, og hverken deres ører eller deres fødder fungerer: hos den onde er det kun fødderne og munden, der fungerer, ikke ørerne. Resultatet er det samme: de vil begge gå deres undergang i møde.

Samtidigt har det onde to følger: ikke alene skader det den, der bliver forurettet, den skader også synderen selv. Løgneren vil til sidst tro sine egne løgne. Det er også bemærkelsesværdigt, at det endelige resultat af ondskab er uoverensstemmelser og konflikter, som også kan få indflydelse på samfundet. Syndens følger er i virkeligheden sjældent eller aldrig begrænset til kun synderen. Andre må tit bære følger, der er værre.

Til at tænke over

Hvordan har andres synd haft indflydelse på dit liv? Utvivlsomt i høj grad. Hvilke lærdomme kan du i lyset af den kendsgerning tage til dig om at være påpasselig, så dine handlinger ikke påfører andre smerte?

23

FREDAG

9. JANUAR 2015

Læs Ellen White · The Adventist Home, Moralske principper, s. 326-339 · Vejen til et bedre liv, Kunsten at omgås mennesker, s. 310-319 · Uddannelse, Anden anskuelsesundervisning, s. 117-120 ”De, som studerer Bibelen, burde opdrages til at nærme sig den med et lærevilligt sind. Vi skal ransage den, ikke for at finde beviser, som kan støtte vores meninger, men for at få at vide, hvad Gud vil sige os … En af hovedårsagerne til intellektuel uduelighed og moralsk svaghed er en manglende evne til at koncentrere sig … Med den kolossale strøm af tryksager, der hele tiden strømmer fra pressen, bliver det en vane både for unge og gamle at læse hastigt og overfladisk, og hjernen mister sin evne til at tænke samlet og koncentreret.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 190-191). ”De boliger, som myrerne bygger for sig selv, viser deres dygtighed og udholdenhed. De kan kun bære et lille korn ad gangen, men med ihærdighed og udholdenhed udretter de mirakler.

Salomo peger på myrens flid som en irettesættelse af dem, der spilder deres tid i dovenskab eller med ting, som ødelægger sjæl og krop. Myren forbereder sig for fremtiden; men mange dygtige mennesker med evnen til at tænke undlader at forberede sig på det fremtidige evige liv.“ (Ellen White, Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 190).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk i lyset af følgende vers dybere over, hvordan vi kan hjælpe andre, selv om det koster os selv noget. ”Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner“ (Joh 15,13).

2. Hvilke andre lærdomme kan vi tage til os fra naturens verden?

Hvorfor bør vi vise varsomhed med de lærdomme, vi drager, når vi tager i betragtning, at vi lever i en syndig verden?

3. Læs de syv afskyeligheder, som omtales i Ordsp 6,16-19. Hvorfor tror du, disse er så afskyelige i Guds øjne?

24

DIALOG

TIL SABBATTEN | 10. JANUAR 2015

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

• Kunsten at vælge er betydningsfuld. Hvordan kan du lade dine følelser spille en positiv rolle i dine beslutninger? Hvordan kan du vurdere, om dine følelser er rimelige?

• At sige nej til fristelser er et af de mest afgørende valg i livet.

Hvordan vil du rådgive et menneske, som kæmper konstant med den samme fristelse? Det er måske let blot at komme med svar i religiøst sprog. Hvad vil dine praktiske råd være?

Mange mennesker vil gøre næsten alt for at finde ”venner“, og de går måske på kompromis med værdier og principper, som de ellers har holdt højt, fordi de søger anerkendelse, tryghed, selskab, accept.

• Hvad kan du og jeg gøre for at hjælpe vores børn og unge til at søge og udvikle gode venskaber?

• Hvad kan vi gøre for at give dem en følelse af selvværd, der hjælper dem til ikke at gå på kompromis med deres grundlæggende livsværdier?

Mødet med dagligdagen

• Beskriv en god vens egenskaber. Del evt. eksempler fra din egen erfaring med din klasse.

- Tænk over, hvordan du er som ven.

- ”Gode venner får lettere gode venner!“ • Reflekter over historien om Jesper Fårekylling. At arbejde og planlægge er klogt og betydningsfuldt. På den anden side er det også livsvigtigt at kunne slappe af og finde hvile både fysisk og mentalt.

- Hvor føler du, at du står, når det gælder denne balance? Er du for arbejdsstresset og trænger til at finde rum for hvile og åndelig og mental genoprustning?

- Livets omstændigheder gør det ikke altid let at finde tid til at slappe af. Hvordan gør du det rent praktisk? Hvordan kan Bibelens råd hjælpe dig?

Til at tænke over

Du kan ikke altid kontrollere, hvordan det, du hører, påvirker dig; men måske kan du kontrollere, hvad du hører! Tænk over, hvad der 25

DIALOG

TIL SABBATTEN | 10. JANUAR 2015

gør dig glad, stemmer dig til andagt, giver dig varig energi. Hvordan kan du gøre det til en vane at søge den rette påvirkning, når du fx er nedtrykt?

Forstå det bedre

Bibelen indeholder mange ord for visdom. I Det Nye Testamente er det typiske ord velkendt, nemlig sofia. Vi møder det i dag i navnet på Bulgariens hovedstad og i ord som filosofi, der egentlig betyder ”kærlighed til visdom“.

I Det Gamle Testamente er det mest anvendte ord chåkmah, der først og fremmest betegnede praktisk evne eller ”kyndighed“ (fx 2 Mos 36,1). Andre ord er binah, evnen til at kunne skelne, da’ath, erfaringsmæssig viden eller indsigt, og maskil, at være dygtig. Daniel og hans venner er kaldt for vise/dygtige mænd eller maskilim (flertalsforment af ordet) i Dan 1,4 (den danske oversættelse bruger vendingen ”med indsigt“). De troende, som i endens tid forstår det profetiske ord i Daniels Bog, er ligeledes kaldt maskilim, de ”indsigtsfulde“ (Dan 12,10).

NOTER

26

NOTER

TIL SABBATTEN | 10. JANUAR 2015

27

3 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 17. JANUAR 2015

Et spørgsmål om liv eller død ”For budet er lampe og belæringen lys, retledning og formaning er vejen til liv“ (Ordsp 6,23).

To brødre skulle være alene hjemme en kort tid, og deres mor havde strengt forbudt dem at spise af den kage, hun netop havde bagt.

For at sikre sig, at drengene adlød, tilføjede hun en trussel om straf.

Da hun var ude af huset, tog det ikke lang tid, før drengene besluttede sig for alligevel at spise af kagen. ”Det er jo ikke et spørgsmål om liv eller død,“ argumenterede de. ”Mor slår os ikke ihjel, så lad os bare spise!“ Men for læreren i Ordsprogsbogen er det emne, han taler om, netop et spørgsmål om liv eller død. Hans sprogbrug er hårdt og til tider temmelig udpenslet. Jesus brugte selvfølgelig også temmelig kraftig tale, da han talte om det, der har med evigt liv eller død at gøre (se Matt 5,21-30). Og det er ikke så mærkeligt. I sidste ende er vores endelige skæbne, vores evige skæbne (og hvad kunne vel være af større betydning?) afhængig af de valg, vi foretager her og nu. Så vi bør tage det stærke sprogbrug alvorligt.

Ugens tekster

28

· · · ·

Matt 5,21-30 Ordsp 6,21; 7,3 Ordsp 6,23; 7,2 Ordsp 6,24; 6,30-31; 7,26-27

SØNDAG

11. JANUAR 2015

Loven i vores liv Ordsp 6,21; 7,3

Hvordan skal vi forstå de kropsbilleder, der benyttes i disse tekster mht., hvordan vi skal forholde os til Guds lov?

Som vi så i et tidligere afsnit, repræsenterer hjertet i Ordsprogsbogen centrum for følelser og tanker. Ved at bede os om at binde loven til vores hjerte (Ordsp 6,21) siger læreren, at vi altid bør have et nært forhold til loven. Der bør ikke være et eneste øjeblik, hvor vi mister forbindelse med loven, for det er den, der definerer, hvad synd er (Rom 7,7). Læreren insisterer også på, at denne lov bør skrives på vores hjertes tavle (Ordsp 7,3), på samme måde, som De ti bud var skrevet af Gud på stentavlerne (2 Mos 24,12).

At tale om loven skrevet i hjertet betyder, at loven ikke kun er et ydre sæt regler, som nogen påtvinger os. Loven bør gennemsyre vores motiver, vores hemmelige intentioner og dermed blive en del af vores inderste jeg. Dette er en anden måde, hvorpå det, Paulus omtaler som ”Kristus i jer, herlighedens håb“ (Kol 1,27), bliver en virkelighed i vores liv.

At lægge loven om sin hals betyder også, at vi skal holde den tæt indtil os. I gamle dage var det almindeligt, at folk bandt deres værdigenstande rundt om halsen. Halsen er den del af kroppen, hvorigennem luften passerer til lungerne og dermed giver os ånde og liv, en tanke der kommer til udtryk i det hebraiske ord næfæsh (”sjæl“), som henviser til ”liv“ og er afledt af et ord, som betyder ”hals“ og ”åndedræt“.

At binde loven om ens fingre betyder at medbringe loven i ens handlinger. Læreren fokuserer på fingrene for at antyde de mest delikate og intime handlinger. Loven bør ikke alene påvirke de store valg, vi foretager, men også de små (se Luk 16,10).

Selv om Bibelens hensigt med denne billedbrug helt og alene var symbolsk, er det værd at lægge mærke til, at disse symboler er blevet taget bogstaveligt i både jødiske, muslimske og kristne traditioner. Det ses i jødernes tefillin, deres bederemme, som de binder om hovedet og fingrene, de kristnes kors omkring halsen og muslimernes (og de kristnes) rosenkrans mellem fingrene.

Til at tænke over

Symboler kan være nyttige; men hvorfor bør vi være forsigtige med ikke at tage fejl af symbolet og den virkelighed, det repræsenterer?

29

MANDAG

12. JANUAR 2015

Lys og liv Ordsp 6,23

Hvad er forholdet mellem loven og lys?

I Bibelen er Guds ord eller hans lov sammenlignet med lys: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti“ (Sl 119,105). I hebraisk tankegang er der en forbindelse mellem tanken om ”lov“ og ”lys“.

Ligesom en lampe oplyser den sti, vi går på, vil loven hjælpe os til at blive på vejen; dvs. når vi står over for moralske valg, vil den hjælpe os til at vide, hvad der er det rette valg, selv om fornuft eller personlige erfaringer af og til kunne friste os til at se bort fra loven.

Hvilke eksempler kan du finde fra Bibelen på mennesker, som valgte at følge Guds lov på trods af stærke argumenter for ikke at gøre det? Hvad kan vi lære af deres lydighed? Er der tilfælde, hvor deres valg om at være lydige syntes at være det forkerte, i hvert fald fra en menneskelig synsvinkel?

Ordsp 6,23; 7,2

Hvorfor er der en forbindelse mellem loven og ”liv“?

Efter Syndefaldet kan vores håb om evigt liv ikke længere findes i loven; kun gennem tro på Jesus Kristus. Men lydighed mod loven og de principper, den står for, spiller stadigvæk en central rolle i vores trosliv (se Matt 19,17; Åb 14,12). For mange tusind år siden sagde Herren til Israel: ”Jeg er Herren jeres Gud!“ (3 Mos 18,4). Derfor adlyder vi Gud. Hans lov har med ”liv“ at gøre simpelthen, fordi Gud er livets kilde. Sand åndelighed består i, at vi har tillid til Gud og hans løfter for livet her og nu på samme måde, som vi stoler på hans løfter om evigt liv.

Til at tænke over

30

Jesus sagde: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys“ (Joh 8,12). Hvordan har du oplevet opfyldelsen af dette fantastiske løfte i din egen vandring med Gud?

TIRSDAG

13. JANUAR 2015

At modstå fristelser Som vi har set, forbinder forfatteren af Ordsp 6,23 under Helligåndens inspiration liv og lys direkte med Guds lov. I det næste vers giver han et tydeligt eksempel på, hvordan loven, ligesom liv og lys, kan tilbyde os stærk åndelig beskyttelse.

Ordsp 6,24

Hvad advares vi imod i dette vers? Hvilken underliggende advarsel gives der også?

Når et religiøst menneske fristes, er den største fristelse måske at finde en religiøs begrundelse som undskyldning for synden. At bruge Gud til at rationalisere dårlig opførsel er ikke kun en frygtelig form for gudsbespottelse, det er også stærkt forførende. For hvis et menneske tænker: ”Gud er med mig“, hvad kan man bruge som modargument? Dette kan til og med ske i tilfælde af ægteskabsbrud. ”Gud har vist mig, at dette er den mand/kvinde, jeg skal være sammen med.“ Hvis dette er, hvad de tror, hvem kan overbevise dem om noget andet end det, ”Gud“ har vist dem?

Læg også mærke til, at det ikke kun er hendes fysiske skønhed, der lokker ham. Hun bruger sprog, smigrende ord, til at fange byttet i sin snare. Hvor tit er ikke mænd og kvinder blevet ledt ud i kompromitterende situationer gennem umærkelige hentydninger og smigrende ord, som nogle gange til og med er pakket ind i religiøst sprog? Ordsprogenes Bogs forfatter ønsker at advare os imod dette bedrag.

Loven er en fuldkommen modgift imod ”den fremmede kvindes glatte tunge.“ Kun lovens befaling og lydighedens pligt kan hjælpe os til at modstå hendes lokkende ord, som kan lyde så sande og smukke. Forførersken vil ikke kun finde dig smuk, men også vis og smart. Hun kan til og med spille på åndelige behov; og ironisk nok, men farligt, kan ”Guds kærlighed“ blive undskyldningen, der gives for synd.

Til at tænke over

Tænk over, hvor let vi under troens dække kan blive ført til at retfærdiggøre forkerte handlinger af enhver art, ikke kun ægteskabsbrud. Hvorfor er en fuldstændig overgivelse til lydighed mod Guds lov derfor den eneste virkelige beskyttelse imod vores eget sind og de tricks, det kan spille os?

31

ONSDAG

14. JANUAR 2015

”Du må ikke stjæle“ Lige efter advarslen om ægteskabsbrud (Ordsp 6,24-29) begynder forfatteren at tale om en anden synd, nemlig tyveri (vers 30-31).

Forholdet mellem de to bud (tyveri og ægteskabsbrud) viser, hvordan ulydighed mod et bud kan påvirke vores lydighed mod de andre. Hvis man mener, at man kan vælge til eller fra, kan dette være farligere end total ulydighed mod loven. ”Ondskabens stærkeste våben i denne verden er ikke det skændige liv, der leves af en hæmningsløs synder eller fordærvet udstødt; det er det liv, som ser ud til at være anstændigt, hæderligt og ædelt, men hvor en bestemt synd næres, en enkelt last tilfredsstilles … Den, som på trods af sin høje opfattelse af liv og sandhed og ære alligevel med vilje overtræder en enkelt af Guds hellige lovs forskrifter, har forvrænget sine ædle gaver til et lokkemiddel til synd.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 150).

Ordsp 6,30-31

Hvad siger disse vers om, hvad selv en desperat person gør?

Fattigdom og nød er ikke en undskyldning for at stjæle. Tyven er skyldig, selv om han stjæler ”for at stille sin sult“ (vers 30). Selv om den sultne tyv ikke skal foragtes, skal han alligevel syvfoldig tilbagebetale det, han har stjålet; dette viser, at selv hans desperate situation ikke retfærdiggør synd. På den anden side siger Bibelen, at det er vores pligt at opfylde de fattiges behov, så de ikke føler sig nødt til at stjæle for at overleve (5 Mos 15,7-8).

Det er interessant, at fra at have gået fra ægteskabsbrud til tyveri, går teksten nu tilbage til ægteskabsbrud (Ordsp 6,32-35). Disse to synder ligner faktisk hinanden. I begge tilfælde tager man noget, som tilhører en anden. Men en stor forskel mellem at stjæle og begå ægteskabsbrud ligger i det faktum, at den første af disse kun handler om tabet af en ejendel, mens den anden har at gøre med noget, der er meget større. Nogle gange kan man erstatte det, man har stjålet; men når det gælder ægteskabsbrud, især hvis der er børn involveret, kan skaden være langt mere alvorlig, end når det drejer sig om tyveri. ”‘Du må ikke bryde et ægteskab.’ Dette bud forbyder ikke alene urene handlinger, men også sensuelle tanker og ønsker eller enhver handling, der er med til at ophidse disse … Kristus, som lærte, at Guds lov har vidtrækkende forpligtelser, sagde, at en ond tanke eller begærligt blik i ligeså høj grad er en synd som selve den ulovlige handling.“ (Ellen White, Patriarker og Profeter, s. 154).

32

TORSDAG

15. JANUAR 2015

Dødstrussel De færreste mennesker tænker på døden, når de synder. De er i reglen optaget af den umiddelbare tilfredsstillelse og nydelse, de kan opnå. Det hjælper ikke, at den populære kultur tit ophøjer ægteskabsbrud og andre former for synd. Ordsprogenes Bog fremstiller synd i dens rette perspektiv, et synspunkt, som mange år senere blev gentaget af Paulus: ”For syndens løn er død“ (Rom 6,23).

Ordsp 7,22-23

Hvorfor er ægteskabsbrud dødsens farligt?

Den, som går ”med hende“, beskrives som en, der har mistet sin egen personlighed og vilje. Han tænker ikke længere. Udtrykket ”uden tøven“ antyder, at han ikke tager sig tid til eftertanke. Han sammenlignes med en okse, der ”går til slagtning“, ”en hjort, der fanges i snøren“ og en fugl, der ”flyver i fælden“. Ingen af dem er klar over, at deres liv er truet.

Ordsp 7,26-27

Hvad gør den umoralske kvinde dødsens farlig?

Det er muligt, at kvinden i disse vers beskriver mere end ”blot“ en forførerske. Hun repræsenterer faktisk de værdier, som er det modsatte af visdom. Salomo benytter dette billede til at advare sin elev mod enhver form for synd. Risikoen er enorm; for denne kvinde ikke alene sårer; hun dræber, og hendes magt er af en sådan art, at hun har besejret selv de stærkeste mænd. Med andre ord er der andre før dig, stærkere end dig, som ikke har været i stand til at overleve i hendes hænder. Det universelle sprog i dette afsnit antyder klart, at den bibelske forfatter taler om menneskeheden generelt. (Det hebraiske ord sheol, som oversættes med dødsriget, har intet at gøre med helvede, som mange påstår; det angiver det sted, hvor de døde er, nemlig graven).

Når det kommer til stykket er pointen den, at synd fører til udryddelse, det modsatte af det evige liv, som Gud ønsker, at vi alle skal have gennem Jesus Kristus. Det er ikke så mærkeligt, at sproget, som vi bemærkede i lørdagsafsnittet, er hårdt; vi taler om ting, som bogstaveligt har med liv og død at gøre.

Til at tænke over

Kan du komme i tanker om nogle ”stærke“ mennesker, som er faldet dybt? Hvorfor bør dette få dig til at skælve på egne vegne?

Hvori består din eneste beskyttelse?

33

FREDAG

16. JANUAR 2015

Læs Ellen White ”Satan tilbyder menneskene denne verdens riger, hvis de vil overgive herredømmet til ham. Mange gør det og opgiver dermed himlen.

Det er bedre at dø end at synde; bedre at mangle end at bedrage; bedre at sulte end at lyve.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 4. bind, s. 495). ”Vælg fattigdom, ydmygelse, adskillelse fra venner eller en hvilken som helst form for afsavn frem for at besmitte sjælen med synd.

Død frem for vanære eller overtrædelse af Guds lov bør være alle kristnes motto. Som et folk, der bekænder sig til at være reformatorer, der værdsætter Guds ords mest alvorlige og rensende sandheder, må vi hæve standarden langt højere, end den er på nuværende tidspunkt.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bind, s. 147).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan kan vi finde balancen mellem at tage synd alvorligt og at undgå fanatisme? Og hvordan kan vi være lydige mod Guds lov uden at blive lovtrælle?

2. Læs 2 Mos 20,1-17. Hvordan hænger alle de ti bud sammen?

Hvorfor er det sandsynligt, at vi kommer til at overtræde flere bud, hvis vi åbent overtræder et af dem? (Se Jak 2,11.) Hvilke eksempler kan du finde, hvor overtrædelse af et bud førte til overtrædelse af flere af dem?

3. Tænk nøje over tanken om, at nogle mennesker kan bruge religion til at retfærdiggøre deres forkerte handlinger. Det er slet ikke svært at komme til at gøre, især hvis man har en tendens til at fremhæve ”kærlighed“, som den ultimative standard for rigtigt og forkert. Tænk over alt det onde, der trods alt gøres i kærlighedens navn. Hvordan bliver loven ved med at være en beskyttelse for mennesker, enten mod dem selv eller andre, som ellers ville blive ledt til at synde?

4. Overvej igen spørgsmålet sidst i søndagsafsnittet, som handler om at forveksle symboler med virkelighed. Hvordan kan vi komme til at gøre det? Hvordan kan fx afgudsdyrkelse være en måde at gøre det på? Hvilke traditioner, som er symboler på åndelige sandheder, kan blive forvekslet med de sandheder, de symboliserer?

34

DIALOG

TIL SABBATTEN | 17. JANUAR 2015

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

• Drejer alle spørgsmål sig om liv eller død?

- Prøv i ugens løb at samle tre eksempler på spørgsmål, du har mødt, som du ikke umiddelbart synes er ”liv eller død“ spørgsmål. Drøft jeres spørgsmål sammen i klassen.

- Hvordan afgør man, om noget er livsvigtigt?

- Hvordan lærer man at skelne mellem væsentlige eller mindre væsentlige spørgsmål i livet?

• Drøft vores opfattelse af ”lov“, både i almindelig samfundsmæssig betydning og i forhold til Bibelens love.

• Er nogle love vigtigere end andre? Hvis de er, hvad gør dem mere betydningsfulde? Hvordan vil du skelne mellem dem? Giv evt. eksempler fra både dagens samfund og Bibelens love.

- Betyder det i så fald, at nogle love eller regler kan brydes eller ophæves i situationer, hvor de mere vigtige love/principper ellers udfordres?

• Hvordan afgør du, hvilke love der er tidsbestemte, og hvilke der udtrykker generelle principper?

- Hvilken effekt har lovbrud på den, som udfører den?

- Hvornår er denne effekt ”dødelig“?

- Hvad synes du er vigtigst: selve handlingen eller den holdning, den er udtryk for? Gør det nogen forskel?

Personligt kristenliv

Overvej dine egne reaktioner på de situationer, du møder. Tænk over, om dine reaktioner svarer til den betydning, disse situationer har for dit liv – og for dine medmennesker? Hvor ofte overreagerer du og skaber konflikter ud af småting?

Forstå det bedre

Et af de ord, som i Det Gamle Testamente er brugt om visdom, er det hebraiske binah. Det er ofte oversat med ord som ”belæring“ (Ordsp 1,2) eller ”indsigt“, og du finder det bl.a. brugt om Daniel i Dan 1,20 . Det er egentlig dannet fra et forholdsord (ben), der betyder ”imellem“.

Forbindelsen til visdom er klar. En person, der ejer visdom, har evnen til at skelne imellen, hvad der er vigtigt/mindre vigtigt, passende/upassende, klogt/dumt, osv.

35

DIALOG

TIL SABBATTEN | 17. JANUAR 2015

• Find evt. andre områder, hvor det er af betydning at kunne skelne.

Til at tænke over

Visdom evner at se, hvad der hører sig til på et bestemt tidspunkt, og hvad der måske ikke skal gøres netop nu, jvf. teksten i Præd 3,1-8 om at ”alt har sin tid“.

Det betyder

Forskellige ord er brugt om ”død“ og ”dødsrige“ i de forskellige bibeloversættelser. Det oprindelige hebraiske syn på døden betød ophør af bevidsthed. I Bibelen kommer Guds indgriben og sejr over døden med opstandelse, ikke fordi mennesket har en iboende kraft (sjæl/ånd), der lever videre af sig selv.

Det hebraiske ord oversat med ”død“ (mawæt) betegner en tilstand af mørke og mangel på eksistens som fx i Job 38,17 og Salme 9,13. Døden er som en søvn (Sl 13,3, sml. Joh 11,11-13). ”Dødsriget“ eller til tider ”helvede“ (hebraisk sheol) beskrev simpelthen poetisk det mørke, som fylder graven eller graven selv, hvor der intet liv findes (fx Sl 6,5 og Præd 9,5, se også Jobs beskrivelse i Job 10,20-22).

I dansk digtning er det udtrykt af Grundtvig med ordene “hvor mørkt det er i graven“ i salmen ”At sige verden ret farvel“ (Salmebogen nr. 406).

På nytestamentelig tid var et andet udtryk blevet almindeligt, nemlig Gehenna eller Gehinnom (fx Matt 5,22). Ordet betyder egentlig Hinnoms dal og var en dal syd for selve Jerusalem. Stedet var forbandet (Jer 7,31), fordi hedningerne havde bragt menneskeofringer på stedet (2 Krøn 38,3). Det græske ord Hades er brugt i Det Nye Testamente som en oversættelse af det hebraiske/aramæiske Sheol (ex Matt 16,18). Jesu og apostlenes lære om menneskets tilstand i døden er i naturlig overensstemmelse med Guds åbenbaring i Det Gamle Testamente.

NOTER

36

NOTER

TIL SABBATTEN | 17. JANUAR 2015

37

4 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 24. JANUAR 2015

Guddommelig visdom ”Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang“ (Ordsp 8,22).

På dette sted i Ordsprogenes Bog dukker visdom op igen (se Ordsp 1,20-21), og det fremgår tydeligt fra denne uges tekster, at visdom er sandhed – sandheden, som den findes i Gud, som er al sandheds kilde og grundvold.

Dette eftertryk på sandhedens ”absolutte“ egenskab står i modsætning til nogle af nutidens opfattelser, især i den vestlige verden, hvor sandhed ses som relativ, betinget, kulturel, hvor den ene persons sandhed er forskellig fra den andens.

Men dette er ikke bibelsk. Min sandhed bør være den samme som din af den enkle grund, at ”sandhed“ er universel. Den tilhører ikke nogen bestemt person, men hele menneskeheden, enten hele menneskeheden accepterer det eller ej.

Det er interessant, at Pilatus’ berømte spørgsmål til Jesus: ”Hvad er sandhed?“ (Joh 18,38), kom som en reaktion på Jesu udtalelse: ”Enhver, som er af sandheden, hører min røst“ (Joh 18,37). Sandhed – absolut sandhed – findes, og den taler til os. Hvad der har betydning for os er, om vi vil lytte til den og rette os efter, hvad den siger.

Ugens tekster

38

· · · · ·

Ordsp 8,1-21 Matt 16,26 Ordsp 8,22-31 1 Mos 1,31 Ordsp 8,32-36; 9,1-18

SØNDAG

18. JANUAR 2015

Visdommen råber Ordsp 8,1-21

Hvilken værdi har visdom ifølge disse vers?

Visdom er af så stor betydning, at den må nå alle. Gud skabte alle, og Kristus døde for hver eneste af os. Visdom, kundskaben om Gud og den frelse han tilbyder, er altså for hvert eneste menneske.

Bemærk de ord, der bruges for at understrege, at visdommen taler: ”råber,“ ”løfter sin røst“, ”røst“, ”siger“, ”fra mine læber“, ”forkynder“, ”mund“, ”læber“, ”ord“. Uanset hvordan man forstår disse billeder, er det tydeligt, at visdom skal kommunikeres; den skal høres af alle, der vil lytte. Som vi så i sidste uge er visdom trods alt et spørgsmål om liv eller død.

Otte gange taler visdommen om sine ords sandhed. Det er interessant, at beskrivelsen af visdommen i dette afsnit er en parallel til beskrivelsen af Herren i 5 Mos 32,4. Denne parallel bør selvfølgelig ikke komme som en overraskelse; for Gud, alle tings skaber (Joh 1,1-3), er al sandheds grundvold.

Ordsp 8,10-11

Hvad siger disse vers om visdom?

Så mange mennesker har levet i uvidenhed, i tåbelighed, i mørke, og mange gør det endnu. Mange lever uden håb eller med falske forhåbninger. Det gør denne sørgelige tilstand endnu værre, at Guds visdom og sandhed er så fantastisk. Den fylder os med håb og løfter om et bedre liv her og nu, og den giver os sikkerhed om evigt liv i en ny himmel og på en ny jord på grund af Jesu offer. Al verdens rigdom er for intet at regne (se Præd 2,11-13) sammenlignet med kundskaben om Gud.

Til at tænke over

Læs Matt 16,26 og tænk over, hvor meget dit liv genspejler den vigtige sandhed i dette vers.

39

MANDAG

19. JANUAR 2015

Visdom og skabelsen Ordsp 8,22-31

Hvilken forbindelse er der mellem visdom og skabelsen?

I disse vers er visdommen på mystisk vis forbundet med Gud som Skaberen. Dette digt har mange ord tilfælles med skabelsesberetningen i 1 Mosebog 1 og 2 og afspejler til og med dens litterære struktur, organiseret omkring de tre grundlæggende elementer: himlen, vandet og jorden. Hensigten med denne parallel er at understrege visdommens primære baggrund: Gud selv brugte visdom til at skabe. Hvis visdom er det allerældste redskab, ældre end selve universet og grundlæggende for dets eksistens, burde vi alle desto mere benytte visdom i alt, vi foretager os i livet.

Der er også et stærkt eftertryk på visdommens guddommelige oprindelse. Digtets første ord på hebraisk er Jahve, Herren, som siges at have ”skabt“ visdommen. Det hebraiske ord qanah, som oversættes med ”skabte“, har en betydning, som mere svarer til at få eller tilvejebringe end at skabe. Det næste ord, reshit (begyndelsen), er det tekniske udtryk, som er forbundet med det første vers i skabelsesberetningen i 1 Mosebog: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.“ Men ordet ”begyndelse“ er brugt på en lidt anden måde i Ordsp 8,22 end i 1 Mosebog 1. I 1 Mos 1,1 hænger ordet sammen med selve skabelsen, mens det i Ordsp 8,22 hænger sammen med Gud selv, med hans vej (derek), dvs. hans væsen. Visdom er altså en del af selve Guds væsen.

Visdommen findes altså til og med før universets skabelse. Visdommens eksistens på det tidspunkt, hvor kun Gud var til, viser, at visdommen går helt tilbage til evigheden.

Visdommen har altså ikke sin oprindelse i os, men bliver snarere åbenbaret for os; det er noget, vi lærer, noget vi bliver undervist i; det er ikke noget, vi selv kan fremstille. At vandre i vores eget lys er virkelig at vandre i mørket. Vi er blevet fortalt, at Jesus er ”det sande lys, som oplyser ethvert menneske“ (Joh 1,9). Og ethvert menneske har brug for det.

40

TIRSDAG

20. JANUAR 2015

Glæde over Skabelsen I 1 Mosebog 1 ser vi, at hvert afsnit af skabelsen afsluttes med det samme omkvæd: ”Gud så, at det var godt“ (se 1 Mos 1,4.10.12.

18.21.25.31). Det sidste trin (vers 31) er en forstærkelse af de foregående udsagn. Det hebraiske ord for ”godt“ indeholder tanken om glæde, og det indbefatter også ideen om personforhold. Ved afslutningen af hele skabelsesugen tager Gud en pause for helt og fuldt at glæde sig over sit skaberværk (1 Mos 2,1-3). Tiden for denne pause, sabbatten, bliver velsignet. På samme måde afsluttes vores digt (Ordsp 8,22-31) med, at visdommen glæder sig over Skabelsen.

Ordsp 8,30-31

Hvorfor glædede visdommen sig?

Visdommens glæde genspejler Guds glæde ved Skabelsen. Denne glæde skete ikke kun dagligt ved afslutningen af hvert afsnit af skabelsen; men det sætter kronen på værket, da Skabelsen (af liv på jorden) var fuldendt.

I Ordsp 8 finder vi begrundelsen for visdommens glæde: Jeg ”glædede mig over menneskene“ (vers 31). Ved skabelsesugens afslutning, på sabbatten, indledte Gud et personligt forhold med menneskene. Den umiddelbare anvendelse af denne guddommelige pause og glæde efter ugens arbejde, har betydning for menneskenes oplevelse af sabbatten. ”Ved at følge Skaberens eksempel kan det [mennesket] også se tilbage på ugens arbejde med glæde, fornøjelse og tilfredshed. På denne måde kan mennesket glæde sig ikke kun over Guds skaberværk, men også i sit ansvar som hersker over, men ikke misbruger af skaberværket.“ (Gerhard F. Hasel, i Kenneth A. Strand, The Sabbath in Scripture and History (Review and Herald Publishing Association, 1982), s. 23).

Til at tænke over

Læs Kol 1,15-17; 2,3; Åb 3,14 og Joh 1,1-4. Hvad fortæller disse vers om Jesu rolle under selve skabelsen? Hvorfor har hans rolle som Skaber så stor betydning for vores forståelse af hans rolle som vores frelser?

41

ONSDAG

21. JANUAR 2015

Visdommens appel De sidste par vers af Ordsp 8 vender tilbage til det personlige, til den praktiske anvendelse af, hvad det vil sige at have visdom. Der er ingen tvivl om, at den intellektuelle kundskab om visdommens forudeksistens, om visdommens tilstedeværelse under Skabelsen, er dyb. Men i Bibelen må sandhed på et eller andet punkt nå ned på det menneskelige plan og vores reaktion på det, vi er blevet givet i Jesus.

Ordsp 8,32-36

Hvilket livsvigtigt budskab gives i disse vers?

Det hebraiske ord, der oversættes med ”lykkelig“, indikerer stor glæde. I dette afsnit kædes ordet ”lykkelig“ sammen med to udtalelser. Den første beskriver en handling: ”Lykkelige de, der holder sig til mine veje“ (vers 32). Det samme sprog benyttes i Salme 119,1-2 i forhold til loven: ”Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, og som vandrer efter Herrens lov. Lykkelig den, der overholder hans formaninger og søger ham af hele sit hjerte.“ Den anden beskriver en holdning: ”Lykkeligt det menneske, der hører på mig“ (vers 34). I begge tilfælde forudsætter kravet en vedblivende indsats. Det er ikke nok at have opdaget den rette vej; vi skal også holde os på den. Det er ikke nok at høre Guds ord; vi skal hver dag ”holde vagt“ og følge det, vi ved. Jesus sagde det på denne måde: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det“ (Luk 11,28). ”Er dette den ønskede lykke, som findes, når man er ulydig og overtræder de fysiske og moralske love? Kristi liv viser os, hvor kilden til sand glæde findes, og hvordan man opnår den… Hvis mennesker virkelig ønsker at opnå lykke, ville de med glæde forsøge at blive fundet lydige på deres post, trofast udføre det arbejde, som bliver dem pålagt, og indordne deres hjerte og liv efter det fuldkomne mønster.“ (Ellen White, My Life Today, s. 162).

Til at tænke over

42

Lykken kan være meget flygtig; jo mere vi stræber efter den, jo sværere kan det synes at finde den. Hvorfor bør troskab over for Gud have vores første prioritet frem for stræben efter lykken?

Hvad kan mest sandsynligt bringe lykke (og hvorfor): at søge efter lykke eller ”først at søge Guds rige?“

TORSDAG

22. JANUAR 2015

Enten eller Idet forfatteren af Ordsprogene 9 følger visdommens opfordring, formaner han sine læsere til nu at vælge mellem to måder at leve på: visdom eller tåbelighed. De første og de sidste seks vers i kapitel 9 (9,1-6. 13-18) er symmetriske og opstiller kontrasten mellem disse to modsatte sider.

Ordsp 9,1-6; 9,13-18

Sammenlign de to tekster. Hvad er forskellen mellem visdom og tåbelighed?

1. Visdommen er effektiv og er med i Skabelsen. Der benyttes syv udsagnsord til at beskrive hendes handlinger i den forbindelse (vers 1-3). De syv søjler, hun har tilhugget (vers 1), er en hentydning til de syv skabelsesdage. Tåbeligheden derimod sidder og gør ingenting.

Hun giver sig ud for at være betydningsfuld; men sandheden er, at ”hun forstår sig ikke på noget“ (vers 13).

2. På trods af, at visdommen og tåbeligheden henvender sig til det samme publikum (læg mærke til de enslydende vers 4 og 16), er der en grundlæggende forskel i det, de tilbyder. Visdommen indbyder sine gæster til at spise det brød og drikke den drik, hun har forberedt for dem (vers 5). Tåbeligheden tilbyder ikke noget at spise eller drikke; hun praler blot af de stjålne goder, hun kan tilbyde (vers 17).

3. Visdommen beder os om at opgive tåbelighed og dermed leve.

Tåbeligheden er mere overbærende; hun forlanger ikke, at vi opgiver noget som helst; men resultatet er døden. De, som følger visdommen, vil have fremgang; de vil gå ”på den forstandige vej“ (vers 6).

De, som følger tåbeligheden, vil være i stilstand, de ved ikke, at ”de er gæster i dødsrigets dybder“ (vers 18).

Ordsp 9,7-9

Hvordan reagerer den vise og den ugudelige på visdommens oplæring? Hvad er det, der gør den vise visere end spotteren?

Nøglen til visdom er ydmyghed. En vís person er den, som er villig til at lære, og som reagerer på vejledning med et åbent sind. Visdommen kommer kun til den, der ligesom et barn føler behov for at vokse. Dette er grunden til, at Jesus så tydeligt lærte, at ”hvis I ikke … bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget“ (Matt 18,3).

43

FREDAG

23. JANUAR 2015

Læs Ellen White ”Universets hersker var ikke alene om at udføre sine velgerninger.

Han havde en medarbejder, der som ligemand kunne værdsætte hans planer og tage del i hans glæde over at bringe sine skabninger lykke. ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud“ (Joh 1,1-2). Kristus, Ordet, Guds enbårne Søn, var ét med den evige Fader – ét i natur, i karakter, i hensigt – det eneste væsen, der kunne sætte sig ind i Guds rådslagninger og planer … Og Guds Søn siger om sig selv: ”Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet, ... da han lagde jordens grundvolde fast, var jeg ved hans side som hans fortrolige; jeg var til glæde for ham dag efter dag“ (Ordsp 8,22-30).“ (Ellen White, Patriarker og Profeter, s. 11).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvorfor er troen på skabelsesberetningen i 1 Mosebog grundlaget for bibelsk visdom? Hvorfor står udviklingsteorien i modsætning til Bibelen på enhver måde?

2. Tænk nøjere over ideen om, at sand visdom ikke er noget, vi selv kan frembringe, men at den må åbenbares for os. Kan du finde eksempler på nogle vigtige sandheder, som vi ikke ville kende til, hvis de ikke var blevet åbenbaret for os gennem guddommelig inspiration? Hvordan kunne vi fx kende til Jesu død på korset og det tilbud, den giver os, hvis det ikke var blevet åbenbaret for os? Hvordan kunne vi vide, at det er sabbat hver syvende dag, eller kende til Jesu genkomst?

3. På hvilke måder vidner Guds skabergerning, som den åbenbares i 1 Mosebog 1, om den kendsgerning, at det gode ikke kan blandes med det onde? Hvilke konsekvenser har dit svar for tanken om, at man fx kunne inkorporere et evolutionistisk verdenssyn i skabelsesberetningen i 1 Mosebog?

4. Hvordan er Guds glæde over det, han har skabt, med til at hjælpe os til en bedre forståelse af, hvordan vi kan få en dybere og rigere oplevelse af sabbatten?

44

DIALOG

TIL SABBATTEN | 24. JANUAR 2015

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

Ved at vælge kvinder som symboler for henholdsvis visdom og tåbelighed anvender Ordsprogenes Bog menneskelig seksualitet som grundlag for sin beskrivelse af visdom, et klogt valg i samtidens skolesystem, hvor eleverne primært har været unge mænd.

• Giv eksempler på grundlæggende visdomsråd, som unge, der vokser op i nutidens samfund, vil nyde godt af, når det gælder seksualitet?

Hvordan kan sådanne råd gives videre på en måde, unge vil lytte til og tage til sig?

• Drøft i klassen forbindelsen mellem skabelsestroen og opfattelsen af menneskelig seksualitet.

- Hvorved adskiller Bibelens lære sig fra den generelle holdning i det danske samfund?

- På hvilke områder er der evt. overensstemmelse?

Mødet med dagligdagen

• Kan du finde eksempler fra dagens Danmark, fra vores moderne vestlige kultur, fra medier eller dit personlige liv, som illustrerer manglen på absolutte værdier i livsførelse og etik? Del evt. dine eksempler med din klasse.

• Kan du omvendt finde eksempler, hvor mennesker laver absolutte principper ud af råd eller regler, der egentlig er relative eller har en begrænset betydning?

Personligt kristenliv

Seksualitet er en af de stærkeste menneskelige kræfter. Gud har skabt den som en velsignelse; men den har let ved at tage magten fra os. Tænk over, hvordan du i dit personlige liv kan få guddommelig hjælp til at bevare din tanke ren og uselvisk og leve dit seksuelle liv i overensstemmelse med Guds høje ideal.

Forstå det bedre

I kristen tradition er det almindeligt at anvende begrebet ”visdom“ i sangen om visdom i Ordsp 8,22-36 om Kristus. I kirkens første århundreder er der eksempler på, at teologer brugte teksten om Helligånden; men mest almindeligt er den læst som en henvisning til Jesus.

I debatten om treenighedslæren er denne anvendelse til tider blevet brugt som at argument imod Jesu evige guddommelighed. Hvis 45

DIALOG

TIL SABBATTEN | 24. JANUAR 2015

Jesus, hævdes det, er visdom, og visdommen blev skabt og har en begyndelse, må Jesus have en begyndelse. Denne argumentation er fejlagtig af bl.a. følgende grunde: • Ordet oversat med ”skabe“ har, som lektion understreger, snarere betydningen ”få, tilvejebringe“ • Teksten er poetisk og drejer sig først om visdom. Hvis visdom som sådan er blevet til på et bestemt tidspunkt, betyder det, at der har været en tid, hvor Gud ikke havde visdom! Det er naturligvis en absurd tanke. Forstået ret, ud fra almindelige principper for poesi, er meningen ganske enkelt, at alt, hvad Gud har skabt, er blevet skabt med visdom. Bruger man sekundært teksten om Kristus, kan det derfor ikke udledes, at Jesus er blevet skabt – ligesom visdommen har han altid været.

Til at tænke over

Ordsprogene sammenligner visdom og tåbelighed med to kvinder, der hver især udøver deres tiltrækning. I Åbenbaringens Bog anvender Johannes i en helt anden sammenhæng en tilsvarende beskrivelse af to kvinder, som tiltrækker hver deres følgesvende, Babylon (Åb 17,1-5) og Jerusalem (Åb 21,9-14). Det handler om livsværdier. Hvordan vil du leve dit liv nu? Og hvor vil du høre til i evigheden?

Det er ikke let at styre sin seksualitet, og samfundets fokusering på dette emne er ingen hjælp for den kristne. Der er næppe noget andet område i livet, hvor teenagere og unge dummer sig så kraftigt (hvis du er over den alder, så tænk tilbage), og ældre evner forbavsende ofte at gentage ungdommens fejl. Det er sundt at være forstående for menneskelig svaghed, samtidig med at vi fremholder Guds idealer.

NOTER

46

NOTER

TIL SABBATTEN | 24. JANUAR 2015

47

5 Ugens vers

Introduktion

Ugens tekster

48

TIL SABBATTEN | 31. JANUAR 2015

De retfærdiges velsignelser ”Velsignelser kommer over den retfærdiges hoved, uretfærdiges mund rummer vold“ (Ordsp 10,6).

Som ugens overskrift antyder, vil vi i dette studium se på de retfærdiges velsignelser. Det hebraiske ord for retfærdig, tsaddiq, er nøgleordet i vores tekster. Det kommer fra ordet tsedeq (også oversat med retfærdighed eller ret), som vi finder i introduktionen til hele bogen. ”Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge… De skal tjene til, at man forstår visdom og belæring ... om retfærdighed [tsedeq], ret og retskaffenhed“ (Ordsp 1,1-3). Ordsprogenes Bog fortæller os, at visdom er retfærdighed, og retfærdighed betyder at vandre efter Guds befalinger – at gå i tro og lydighed mod det, Herren har kaldet os til at være og gøre. Retfærdighed er en gave, en gave fra Gud. Det modsatte er tåbelighed og utroskab. Visdom er ret eller retfærdighed; tåbelighed er synd og ondskab, og i de vers, vi skal studere, ser vi kontrasten mellem dem meget tydeligt. · · · · ·

Ordsp 10,1-14 Matt 19,19 Ordsp 11-12 Joh 3,16 Ordsp 13

SØNDAG

25. JANUAR 2015

Retfærdighed er holistisk Ordsp 10,1-7

Hvilke forskellige principper vedrørende livet og troen finder vi i disse vers?

Der fortælles en historie om en mand i en båd, som begyndte at bore et hul i båden under sine fødder. Da de andre i båden krævede, at han holdt op, svarede han: ”Det rager ikke jer. Dette er min plads!“ Denne absurde reaktion benyttes tit som undskyldning for at retfærdiggøre en persons syndige opførsel. ”Det er mit liv; det har intet med dig at gøre.“ Men selvfølgelig har det, vi gør eller undlader at gøre, indflydelse på andre, især på dem der står os nærmest. Hvem har ikke oplevet alvorlige konsekvenser af andre menneskers handlinger, enten de var gode eller onde?

Princippet om enhed mellem det åndeligt-moralske og det fysiskmaterielle tages op i vers 3-5. Hovedtanken er, at ondskab eller moralsk forfald ikke kan svare sig, selv om man er rig; og dernæst, at retfærdighed altid på en eller anden måde er tilfredsstillende, også selv om man er fattig.

I vers 6 og 7 møder vi en tanke, der minder om Jesu senere udtalelse om, at begær er ægteskabsbrud og had det samme som drab.

Det duer heller ikke altid at skjule vores had. Onde tanker afsløres tit i vores kropssprog og tonefald. Det allerbedste udgangspunkt for et godt forhold til andre er, ”du skal elske din næste som dig selv“ (3 Mos 19,18). Og som teksten antyder, kan det positive indtryk, du giver, have en varig indflydelse på andre. Når det kommer til stykket, handler det om en vis portion sund fornuft. Er det trods alt ikke bedre at have et godt end et dårligt ry?

Til at tænke over

Hvilke vigtige beslutninger kommer du til at tage i den nærmeste fremtid? Tænk nøje over, hvilken indflydelse dit valg kan have på andre, enten til det gode eller det modsatte.

49

MANDAG

26. JANUAR 2015

Den retfærdiges mund Munden (og dens forskellige dele, læberne og tungen) er den vigtigste kropsdel i Ordsprogenes Bog. I den danske oversættelse bruges en form af ordet mund 39 gange, af læbe 34 gange og af tunge 14 gange. Brugen af munden i forbindelse med tale er specielt vigtig i Ordsp 10-29.

Den grundlæggende forudsætning er afgørende: vores ord har stor indflydelse, både for godt og ondt. Tungen kan være den bedste eller den værste gave, vi har fået. Tungens ambivalens er en af Ordsprogenes Bogs vigtigste lærdomme. Munden kan virkelig skabe liv; men den kan også bringe død.

Ordsp 10,11-14

Hvilken kontrast opstilles i disse vers mellem den måde, den retfærdige og den dumme taler på?

Læg mærke til udtrykket ”en kilde til liv“ i vers 11. Symbolsk henviser det til visdommens egenskaber. Det bruges også i forbindelse med Herren (Sl 36,10), som er livets kilde. Det samme billede benyttes i tilknytning til helligdommen, hvorfra der strømmede vand ud fra templet (Ez 47,1-2). Jesus anvender dette billede til at illustrere Helligåndens gave (Joh 4,14). At sammenligne den retfærdiges mund med en kilde til liv er i virkeligheden at forbinde den med Gud selv.

Sammenligningen mellem den retfærdiges mund og ”en kilde til liv“ svarer altså i virkeligheden til en sammenligning med Gud selv.

Det, der kendetegner denne mund, er ”livets“ positive gave. Dette fortæller os, hvad mundens egentlige hensigt bør være. Den bør være en positiv kraft til det gode ikke det onde, en kilde til liv ikke død. Vi genfinder tanken i Jak 3,2-12.

Husk også, at det var gennem tale, gennem sit ”mægtige ord“ (Hebr 1,3), at Gud skabte himlen og jorden. Tale bør derfor kun tjene et positivt formål.

Til at tænke over

50

Tænk over, hvilken utrolig stor kraft ord kan have. Med dine ord kan du give mennesker selvtillid, opmuntring og håb, eller du kan nedbryde dem og ødelægge dem lige så sikkert, som hvis du angreb dem fysisk. Hvor forsigtig er du i anvendelsen af din tunges indflydelse?

TIRSDAG

27. JANUAR 2015

De retfærdiges håb ”De retskafne ledes af deres retsindighed, de troløse ødelægges af deres falskhed“ (Ordsp 11,3). Hvilke beviser har vi på sandheden i dette vers? Hvilke eksempler har du set eller hørt, hvor denne åndelige sandhed viser sig? Hvad har du på den anden side set, som betyder, at du i hvert fald ind til videre er nødt til at acceptere denne tekst i tro?

Ordsp 11

Selv om kapitlet kommer ind på rigtig mange emner, hvad er nogle af de store velsignelser, som kommer til de trofaste i modsætning til det, der sker med de uretfærdige?

Synet på fremtiden og værdien i det, som endnu ikke ses (se 2 Kor 4,18), er med til at motivere de retfærdige til at leve ret. Fordi deres håb ligger i fremtiden, opfører de retfærdige sig med ydmyghed, ærlighed og medfølelse.

De uretfærdige lever derimod kun i nuet; de er kun optaget af det, de kan se, og den umiddelbare belønning. De tænker mere på sig selv end på andre og vil benytte sig af bedrag og misbrug. En sælger, som fx snyder en kunde, kan opnå en øjeblikkelig fordel ved en højere pris, men vil måske til syvende og sidst miste sine kunder, og forretningen går neden om og hjem (Ordsp 11,3.18).

Til at tænke over

Tænk over nogle af de valg, du er nødt til at foretage, og hvordan du når frem til dem. Hvor stor betydning har langtidsplaner (så som evigheden) for dine beslutninger?

51

ONSDAG

28. JANUAR 2015

De retfærdiges sandhed Ordsp 12

Læg mærke til temaet ”ord“. Hvilket budskab finder vi mht. ærlighed og løgn?

Filosoffen Sissela Bok har med overbevisning vist, hvordan løgn er skadeligt for et samfund. Hun skriver: ”Et samfund, hvis medlemmer altså ikke var i stand til at skelne mellem sande og vildledende budskaber, vil bryde sammen.“ (Lying: Moral Choice in Public and Private Life, New York: Pantheon Books, 1978, s. 19). Augustin, som citeres i indledningen til Boks bog, bemærkede også, at ”når respekt for sandheden er blevet ødelagt eller bare en smule svækket, vil alt andet forblive tvivlsomt.“ (ibid. s. xv).

Ellen White skrev: ”Læber, der lyver, er afskyelige for ham [Gud].

Han erklærer mht. den hellige stad, at ‘intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn.’ Man bør aldrig omgås sandheden på en lemfældig måde. Lad det at sige sandheden blive en naturlig del af den måde, du lever på. At spille roulette med sandheden og hykle, så det passer med ens egne selviske planer, vil føre til skibbrud for troen … Den, der taler løgn, sælger sin sjæl billigt. Løgn kan se ud til umiddelbart at betale sig; den kan se ud til at give fordele i forretningslivet, som ikke kan opnås på ærlig vis; men til syvende og sidst vil man nå det punkt, hvor man ikke kan stole på nogen. Er man selv uærlig, er det vanskeligt at have tillid til andres ord.“ (My Life Today, s. 331).

Når vi tænker over, hvilken magt ord har, er vi også nødt til at tænke over løgn; for de fleste løgne udtrykkes med ord. Hvem har ikke følt brodden, sviget, følelsen af at blive tilsvinet, når nogen lyver over for en? Det er vanskeligt ikke at forestille sig, at et samfund vil ende i totalt kaos, når løgn bliver normen snarere end afvigelse fra normen.

Der er også en anden side, nemlig den virkning løgn har på den, der lyver. Nogle mennesker er så vant til at lyve, at det slet ikke rører dem; men mange føler en form for skyld og skam, når de lyver. Det er godt; for det betyder, at de stadigvæk er en smule modtagelige over for Helligåndens påvirkning.

Forestil dig den fare en person er i, som lyver, men ikke skænker det en tanke.

Til at tænke over 52

Hvornår har du senest sagt en løgn? Hvordan havde du det bagefter?

TORSDAG

29. JANUAR 2015

Den retfærdiges løn Vi har set i Ordsprogenes Bog, at meget af dens undervisning og vejledning gives ved at sammenligne to forskellige mennesketyper. ”Den vise gøre dit, den dumme gør dat.“ ”Den retfærdige gør det ene, den onde det andet.“ I virkeligheden er der selvfølgelig noget visdom og dumhed i os alle sammen. Med undtagelse af Jesus er vi alle syndere ”og har mistet herligheden fra Gud“ (Rom 3,23). Men heldigvis har vi det fantastiske løfte, der kommer i det næste vers: selv om vi er syndere, kan vi gennem tro ”ufortjent gøres … retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus“ (Rom 3,24).

Alle mennesker vil til sidst befinde sig i en af to lejre: blandt de frelste eller de fortabte.

Joh 3,16 Ordsp 13

Hvilke to muligheder stilles alle mennesker over for?

Hvordan sammenligner dette kapitel de retfærdiges erfaring og skæbne med de uretfærdiges?

Den vise sammenlignes med en lampe, der ikke går ud, mens den onde sammenlignes med en lampe, der slukkes (Ordsp 13,9). Den vise vil nyde frugten af sit arbejde, mens synderen vil høste ondskab (vers 2.25). Gennem sine børn (13,22) har den vise en fremtid, der når længere end en selv; de uretfærdige kommer i stedet til at efterlade deres rigdom til fremmede, til og med til de retfærdige (13,22).

Pointen er, at et liv i tro og lydighed mod Gud er bedre end et liv i ulydighed og tåbelighed.

Til at tænke over

Hvis vi ser bort fra det overordnede løfte om evigt liv, hvilke umiddelbare fordele i din hverdag har du erfaret ved at leve et liv i tro på Kristus?

53

FREDAG

30. JANUAR 2015

Læs Ellen White ”Det er ikke nok at bekende sig til at tro på Kristus og have sit navn skrevet i menighedens medlemsliste … Hvad end vi bekender os til, betyder intet, medmindre vi viser i vores gerninger, at Kristus bor i os.“ (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bd, s. 119). ”Menneskesindets største bedrag på Kristi tid var, at blot et samtykke til sandheden betød retfærdighed. Al menneskelig erfaring viser, at en teoretisk viden om sandheden er utilstrækkelig til menneskets frelse… De mørkeste kapitler i historien er tynget af beretninger om forbrydelser, der er begået af fanatiske religionsdyrkere…

Den samme fare eksisterer stadig. Mange tager det for givet, at de er kristne, simpelthen fordi de bifalder visse teologiske læresætninger.

Men de har ikke ført sandheden ud i det praktiske liv… Mennesker kan hævde, at de tror på sandheden; men hvis den ikke gør dem oprigtige, venlige, tålmodige, overbærende og åndeligt interesserede, er den en forbandelse for dem, og gennem deres indflydelse er den en forbandelse for verden. Den retfærdighed, som Jesus lærte os, er hjertets og gerningernes overensstemmelse med Guds vilje, som den er åbenbaret for os.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 217).

Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft hvordan vores valg enten har en god eller dårlig indflydelse på andre. Hvorfor er dette et uundgåeligt faktum i tilværelsen? Denne sandhed blev første gang åbenbaret ved syndefaldet, hvor vi selv i dag i vores egne liv oplever følgerne af Adams og Evas valg. Måske er det fristende at overveje, om vores valg har overvejende gode eller dårlige følger. Men det er risikabelt; for vi kender ikke altid omfanget af de følger, vores valg har. Hvorfor bør vi derfor, i lyset af Gud og hans lov, vælge at gøre det, der er ret, uanset hvad vi frygter, at konsekvenserne bliver?

2. Ordsprogenes Bog opstiller en klar forskel mellem den retfærdige og den tåbelige, og ud fra disse vers lærer vi, hvad der er ret og forkert. Men hvorfor må vi være meget varsomme med, hvem vi dømmer som tåbelige? Hvor tit er vi ikke blevet overrasket og snydt af dem, vi en gang troede var retfærdige?

54

DIALOG

TIL SABBATTEN | 31. JANUAR 2015

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

Nu går det jo ikke altid den gode godt og den onde dårligt. Af og til synes tilværelsen meget uretfærdig for den retfærdige. Hvorfor er det alligevel bedre at leve retfærdigt? Drøft dine begrundelser med klassen.

• Hvordan vil du forsøge at overbevise en ikke-kristen, du møder, om, at mennesker bør leve retfærdigt og uselvisk, også når det tilsyneladende ikke kan betale sig?

• Hvilke velsignelser har du i samværet med og troen på Gud, som du ejer, også når tilværelsen går dig imod?

• Find eksempler fra Bibelen, fra kirkens historie eller fra din personlige bekendtskabskreds, hvor mennesker har fundet et bedre liv som kristne, også selv om det, set udefra, ikke kunne betale sig.

Mødet med dagligdagen

Vi lever i et samfund fyldt med ord. Saml nogle eksempler fra din uge på ord, der er skrevet eller talt, og som har haft utilsigtede og/ eller langvarige konsekvenser.

• Drøft i klassen, hvordan I hver især kan anvende jeres ord på en endnu mere opmuntrende og positiv måde, når I møder andre mennesker, ligegyldigt hvilken aldersgruppe de tilhører.

- Drøft evt. effekten af brugen af ord i forskellige medier, brev, email, sms, twitter etc.

• Find evt eksempler på reklamer, der typisk anvender ord helt ude af proportioner og fx tilskriver produkter en totalt urealistisk livsværdi.

Personligt kristenliv

Tænk over de ord, du selv har talt eller skrevet i ugen, der gik. Har nogle af dem varig indflydelse? Hvordan ville du have det, hvis de alle blev kendt eller offentliggjort?

Forstå det bedre

Det gammeltestamentelig ord for ”ord“ (hebraisk dabar) har en langt videre betydning end blot ord, der siges med munden. Det kan betyde ”sag, historie, virkelighed“. I en kultur, hvor det talte ord var juridisk lige så afgørende som det skrevne ord, blev det, der blev sagt, et udtryk for, hvad der burde være virkelighed. Vi kan endnu i 55

NOTER

TIL SABBATTEN | 31. JANUAR 2015

dag bruge en vending på dansk som ”det er et ord“, hvormed vi mener, at det er noget, der vil være sikkert, virkeligt eller sandt.

Vi tænker ofte på ordet ”ord“ netop som et selvstændigt ord, adskilt i tegnsætning ved en pause på begge sider. Sådan var det ikke på den tid, Bibelen beskriver. Et ord måtte ses i sin større sammenhæng.

Vi bruger i dag måske udtryk som ”ordspil“, når vi leger lidt med ordene, eller ”ordsprog“ om generelle sandheder udtrykt i sentenser.

Når Bibelen omtaler fx de ”ti bud“, kaldes de egentlig ”ti ord“. Hvert bud er et ord!

NOTER

56

NOTER

TIL SABBATTEN | 31. JANUAR 2015

57

6 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 7. FEBRUAR 2015

Ikke alt er, som det ser ud ”En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden.“ (Ordsp 14,12).

Paulus sagde: ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde“ (1 Kor 13,12). Vi ser så lidt, og det lidt, vi ser, filtreres altid gennem vores sind. Vores øjne og ører, faktisk alle vores sanser, giver os kun et snævert billede af virkeligheden.

Vi kan også bedrages, ikke kun mht. verden omkring os, men også mht. til os selv. Vores drømme, synspunkter og meninger kan give et meget forvrænget billede af, hvordan vi egentlig er, og dette kan være den allerværste form for bedrag.

Så hvad kan vi gøre for at beskytte os mod disse bedrag? Vi finder grundlæggende vejledning i Ordsprogenes Bog. Vi bør ikke stole på os selv, ligesom tåben gør. Vi bør derimod stole på Gud, som styrer begivenhedernes gang, også når alt ser ud til at gå galt. Vi bør med andre ord leve i tro og ikke kun ud fra det, vi kan se; for vores syn kan være ufatteligt vildledende og kun vise os en lille del af virkeligheden og til og med forvrænge den lille smule, det viser os.

Ugens tekster

58

· · · · · · ·

Ordsp 14 Dan 7,25 Mark 12,30-31 Ordsp 15,3 Es 5,20 Ordsp 15 Matt 20,26-28

SØNDAG

1. FEBRUAR 2015

Tåbens overbevisning Ordsp 14

Hvad siges om den dumme?

Ordsp 14,3

TÅBEN TALER HOVMODIGT. Den dummes første vildfarelse handler om hovmodig tale. Ordet ‘spire’ i den danske oversættelse kan også oversættes med ‘kæp’, som kan antyde straf. Den dummes hovmodige ord resulterer i et slag over munden, i stærk kontrast til den vises læber, som beskytter (se også Dan 7,8).

Ordsp 14,6-9

TÅBEN SPOTTER VISDOM. Selv om de dumme ser ud til at søge visdom, tror de faktisk ikke på den og er skeptisk over for den. De finder ikke visdom; for efter deres mening er der ingen visdom uden for dem selv. Mest skræmmende er deres holdning mht. at overtræde loven. Hvad kan vel være farligere end at spotte tanken om synd?

Ordsp 14,15

TÅBEN ER NAIV. Paradoksalt nok har de dumme mistet evnen til kritisk at vurdere, hvad de hører; de ”stoler på hvad som helst“ samtidigt med, at de gør grin med dem, der stadigvæk idealistisk tror på visdommens værdier. Ironien i denne situation rammer plet i vores moderne sekulære verden. Skeptikerne spotter Gud og latterliggør religion, idet de hævder, at denne form for tro er for børn og gamle mennesker; men selv tror de tit på nogle af de mest tåbelige ting, som at livet på jorden er opstået ved en ren tilfældighed.

Ordsp 14,16.29

TÅBEN ER IMPULSIV. Fordi de dumme tror, at de har sandheden i sig selv, giver de sig ikke tid til at tænke. Deres reaktion vil være hurtig og for det meste impulsiv.

Ordsp 14,21.31

TÅBEN UNDERTRYKKER ANDRE. Undertrykkelse og intolerance antydes som en del af de tåbeliges psyke. De er intolerante over for andre og behandler dem med foragt (se også Dan 7,25; 8,11-12).

Til at tænke over

Det er let at se tåbens egenskaber hos andre; men hvordan er det med os selv? Har du brug for at erkende nogle af disse karaktertræk i dig selv og søge Guds hjælp til at komme af med dem?

59

MANDAG

2. FEBRUAR 2015

Den vises frygt Ordsp 14

Læs kapitlet igen. Hvad siges der om den vise?

Ordsp 14,3

DEN VISE TALER YDMYGT. Den, der er vis, holder sig fra at bruge sine læber. Den tavse overvejelse motiveres af en mangel på overlegen selvsikkerhed. Den vise vil overveje en anden persons ideer.

Den vise vil derfor tage tid til at gennemtænke og overveje alle beviserne. Den vise er også tavs, fordi den, der er vis, lytter og er parat til at lære fra andre.

Ordsp 14,6.18

DEN VISE VÆRDSÆTTER VISDOM OG KUNDSKAB. Det er vanskeligt for de tåbelige at lære; for det er svært for dem at sidde ved en lærers fødder; på grund af de vises ydmyghed er det derimod let for dem at tilegne sig lærdom. De vil derfor opleve glæden ved at lære og vokse. Denne søgen efter visdom, for kundskab de ikke har, gør dem vise.

Ordsp 14,15

DEN VISE ER FORSIGTIG. De vise er klar over, at synd og ondskab findes. De er derfor forsigtige med, hvor de går. De stoler ikke på deres følelser og personlige meninger; de undersøger ting og beder om råd. Men de vil altid være forsigtige med, hvad andre siger til dem; de vil sortere det dårlige fra det gode (1 Thess 5,21).

Ordsp 14,29.33

DEN VISE ER TÅLMODIG. De vise er i stand til at bevare roen, fordi de ikke stoler på deres egne veje. De kan leve i tryghed, fordi de ”frygter Herren“ (vers 26). Deres tro på Gud gør dem i stand til at være rolige og udøve selvkontrol (Es 30,15).

Ordsp 14,21.31

DEN VISE ER OMSORGSFULD OG BARMHJERTIG. De to bud, ”Du skal elske Herren din Gud“ og ”Du skal elske din næste“, hænger sammen (Mark 12,30-31). Man kan ikke elske Gud og samtidigt behandle andre mennesker dårligt. Det største udtryk for vores tro er den måde, vi behandler andre på, især de nødlidende. ”Vi er slet ikke klar over, hvor mange af os, der ikke vandrer i tro, men ud fra det, vi kan se. Vi tror det, vi ser, men sætter ikke pris på Guds ords kostbare løfter.“ (Ellen White, Our High Calling, s. 85).

Til at tænke over 60

Hvad betyder det at vandre i tro og ikke ud fra det, vi kan se?

Hvordan gør vi det?

TIRSDAG

3. FEBRUAR 2015

”Herrens øjne“ ”Herrens øjne er alle vegne, de overvåger onde og gode“ (Ordsp 15,3).

Hvad får denne tekst dig til at føle og hvorfor?

I de næste to kapitler (15 og 16) af Ordsprogenes Bog ændres tonen. Disse kapitler er mere teologiske end de foregående. Gud omtales langt oftere end i de foregående ordsprog. Og vi får en forbløffende oplysning om ham, nemlig at hans øjne er alle vegne (Ordsp 15,3).

Denne intense bevidsthed om Guds nærvær er lige netop, hvad det gamle Israel omtalte som ”Herrens frygt“. Vi finder den samme association i Salmernes Bog: ”Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham“ (Sl 33,18). På samme måde beskriver Job Gud som den, hvis ”øje rækker til jordens ender,“ og som ser alt under himlen (Job 28,24). På grund af dette konkluderer Job, at det at ”frygte Herren … er visdom“ (Job 28,28).

Dette ordsprog minder os om Guds evne til at se både de gode og de onde, uanset hvor de er. I Salomos opfattelse er sand visdom evnen til at skelne mellem godt og ondt (1 Kong 3,9). På vores menneskelige plan bør denne forståelse hjælpe os til altid at huske at gøre det gode, ikke det onde. Vi narrer os selv, hvis vi tror, at vi egentlig lykkes, når vi gør det, der er ondt, fordi vi lige nu kan komme af sted med det. I det lange løb går det ikke sådan.

Lad os derfor være påpasselige; for ”ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for“ (Hebr 4,13).

Til at tænke over

Læs Ordsp 15,3; Es 5,20 og Hebr 5,14. Hvilket afgørende budskab har disse vers for os, især i en tid, hvor selve begreberne om godt og ondt er blevet utydelige og folk hævder, at godt og ondt er relativt eller blot menneskelige ideer, som ikke har nogen objektiv eksistens ud over, hvordan vi definerer dem? Hvad er så grundlæggende forkert ved en sådan opfattelse af godt og ondt, og hvorfor er det så farligt at have dette synspunkt?

61

ONSDAG

4. FEBRUAR 2015

Herrens glæde Ordsp 15

Hvorfor er glæde så vigtig for menneskene?

Bibelen lover os ikke et liv uden vanskeligheder. Jesus selv sagde: ”Hver dag har nok i sin plage“ (Matt 6,34). Ordsp 15,15 forklarer, at den, der bevarer glæde i sit hjerte, når de onde dage kommer, vil have det meget bedre. Der vil komme smerte, lidelse og prøvelser, og for det meste kan vi ikke styre, hvornår eller hvordan det sker.

Men vi kan i hvert fald til en vis grad styre, hvordan vi vælger at reagere.

Ordsp 15,14.23

Hvilken del har Gud i denne glæde?

Selv om den bibelske tekst ikke direkte nævner grundlaget for glæde, antyder parallellen mellem vers 13 og 14, at et ”glad hjerte“ er ”et forstandigt hjerte [der] søger kundskab.“ Det er det menneskes hjerte, der har tro og ser håb på den anden side af de øjeblikkelige prøvelser. Derfor er tro på Gud så vigtig; derfor er det så vigtigt, at vi ud fra vores egne erfaringer ved, at Gud er til, og at han elsker os. Da vil de, som har kundskab, bestå, uanset hvilke prøvelser der kommer, og hvilke lidelser de møder; for de kender af egen erfaring Guds kærlighed.

Ordsp 15,23 giver os en anden vigtig tanke. Glæde kommer mere af, hvad vi giver, end af hvad vi får. Et godt ord delt med andre vil også bringe glæde til giveren. Hvem har ikke oplevet velsignelserne ved at velsigne andre, enten det er gennem ord eller handling eller begge dele? Som vi allerede har set i Ordsprogenes Bog, har vores ord stor kraft. De kan udrette meget godt eller meget ondt. Hvor er det godt, når de udretter det gode, ikke kun for dem, der modtager disse velsignelser, men også for den der udretter dem.

Til at tænke over

62

Hvor godt kender du selv Guds kærlighed? Hvad kan du evt. gøre for at åbne dit hjerte for denne betydningsfulde sandhed? Tænk over, hvor meget bedre din tilværelse ville være, hvis du virkelig kendte til Guds kærligheds virkelighed?

TORSDAG

5. FEBRUAR 2015

Guds suverænitet Vi har alle drømme og planer; men tingene bliver tit anderledes, nogle gange bedre, andre gange værre. Bibelen anerkender værdien af vores ansvar og frihed. Men den bekræfter også Guds kontrol over begivenhedernes gang (se Ordsp 20,24; 21,31; Dan 2 og 7).

Ordsp 16,1

Hvordan skal dette forstås?

Vi forbereder os og lægger planer for fremtiden; men Gud har alligevel det sidste ord. Dette betyder ikke, at vores forberedelser er uden værdi. Men hvis vi lever et liv i tro og overgiver vores planer til Gud, vil han bruge dem, og vores planer vil blive styret af ham (Ordsp 16,9) og til sidst iværksat af ham (16,3). Selv vores fjenders planer vil blive brugt til vores fordel (16,4.7).

Selv om det ikke er let at forstå disse tanker, især ikke når vi møder vanskeligheder, bør de give os trøst og hjælpe os til at nære tillid til Gud, selv når tingene går helt galt, og vores planer ikke bliver til det, vi havde håbet. Det vigtigste for os er at lære at overgive alt til Gud; hvis vi gør det, kan vi være sikre på hans ledelse, selv i de værste situationer.

Ordsp 16,18-19

Hvilken rolle spiller ambitioner for et menneskes fremgang?

Bibelen advarer som altid mod stolthed. Hvad har vi som syndige mennesker trods alt at være stolte af? Hvilken last står i større modsætning til Gud end stolthed, den oprindelige synd? (Se Ez 28,17.)

Jesus lærte eftertrykkeligt, hvilken stor synd det er at søge efter storhed, og han formanede sine disciple til i stedet at søge ydmyghed (Matt 20,26-28).

Ordsp 16,33

Hvilken rolle spiller tilfældigheder for et menneskes fremgang?

I Bibelen er der ikke plads til tilfældigheder. Selv når vi tror, at begivenhederne er tilfældige, kan vi stadigvæk stole på, at Gud er den, der styrer.

Til at tænke over

Hvordan kan vores overbevisning om, at den store strid er en virkelighed, hjælpe os igennem forskellige vanskelige spørgsmål mht. hvorfor tingene sker, som de gør?

63

FREDAG

6. FEBRUAR 2015

Læs Ellen White ”Lige fra begyndelsen har Satan fremholdt de fordele for mennesker, de kan opnå ved at overtræde Guds lov. Det var på den måde, han førte englene på vildspor. Det var sådan, han fristede Adam og Eva til at synde. Og han bruger stadig den samme metode til at få mennesker til at være ulydige imod Gud. Han får overtrædelsens vej til at se tiltalende ud; men den kan ‘ende med at føre til døden’ Ordsp 14,12. Lykkelige de mennesker, som bliver klar over, hvor giftige syndens frugter er, når de har vovet sig ud på denne vej, og vender om i tide.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 376). ”Intet har så stor betydning for den legemlige og sjælelige sundhed som et taknemmeligt sind. Det er lige så vigtigt at bekæmpe tungsindighed og utilfredshed som at bede. Hvis vi er på vej til himlen, bør vi ikke ligne et sørgetog, som hele tiden jamrer og klager på vejen til vor Faders hus. Man har en forkert opfattelse af, hvad kristendom er, hvis man hele tiden beklager sig og mener, at det er syndigt at være glad og tilfreds.“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 159).

Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft tanken om, at vi kun har en begrænset opfattelse af virkeligheden. Hvad betyder det? Hvilke ting ved vi findes, selv om vi ikke er i stand til at opfatte dem? Hvor mange radiobølger (mobiltelefoner, satellitprogrammer, radioprogrammer) er der i luften omkring dig lige nu, uden at du kan se, høre eller føle dem? Hvordan kan eksistensen af en sådan virkelighed hjælpe os til at forstå, hvor begrænsede vores sanser er? Og hvordan bør denne forståelse hjælpe os til at indse virkeligheden af andre ting, som vi ikke kan se, fx engle?

2. Hvorfor er det vigtigt at forstå, at mennesket har en fri vilje og muligheden for frit at vælge, selv om Gud i sidste ende er den, der styrer? Selv om disse begreber (menneskets frie vilje og Guds suverænitet) tilsyneladende modsiger hinanden, lærer Bibelen os begge. Hvordan kan vi forene dem?

64

DIALOG

TIL SABBATTEN | 7. FEBRUAR 2015

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

• Er der grund til at være bange for Gud? Reaktionen på kristen kultur har ofte fremhævet frygten for en Gud, hvis øje våger over og ser alt – og er ivrig efter at straffe den, der begår synd!

- Er det en rimelig opfattelse af den Gud, kristne tror på?

Begrund dit svar.

- Hvordan opfører mennesker sig, hvis de ikke tror, at nogen ser dem? Er det nødvendigt med frygt for at blive opdaget, hvis mennesker skal forhindres i at begå forbrydelser?

• Drøft, hvad der af og til forhindrer dig og mig i at være glade kristne?

- Hvad kan du/I gøre for at skabe et miljø i menigheden, hvor glæden over at være kristen præger alle aktiviteter?

- Hvordan kan vi forhindre, at glæden bliver påtaget eller overfladisk eller ignorerer livets realiteter med dets sorger og kriser?

• På hvilke områder er det klogt at forberede sig på fremtiden?

Tænk over praktiske livsforhold.

- Hvordan kan du nyde øjeblikket og samtidig lægge planer for fremtiden?

- Hvilken indflydelse har de valg du træffer nu med hensyn til smag, værdier og personforhold for, hvordan din fremtid vil se ud, både i dette liv og i evigheden?

• Hvem tror du vil være dine venner, når du bliver ældre?

Personligt kristenliv

• Tænk over, hvad der gør dig glad som kristen? Hvordan kan du opelske denne følelse?

• Hvordan kan du ved at være en god ven forberede en bedre fremtid?

Guds Ord

Mødet med dagligdagen

Visdom har også med fremtiden at gøre. Læg mærke til Jesu ord til de jødiske ledere i Matt 16,3: ”tidernes tegn forstår I ikke at tyde!“ • Hvilke af ”tidernes tegn“ i vores tid finder du er de vigtigste, når det drejer sig om at lægge planer for fremtiden?

- Prøv evt. sammen i klassen at lave en liste og drøft, hvilke tegn der er mest betydningsfulde.

65

DIALOG

TIL SABBATTEN | 7. FEBRUAR 2015

Forstå det bedre

De mennesker, som på gammeltestamentelig tid samlede ordsprog og skrev visdomsbøger, holdt også af at lege med både ord, bogstaver og tal. Vi ville i dag kunne ansætte nogle af dem til at producere rebusser og sjove opgaver. Fx blev de hebraiske bogstaver også brugt som tal og havde derfor en talværdi. Det afspejler sig flere steder: • Talværdien af de tre navne i Ordsp 1,1 (Salomo, David og Israel) er 930 – det svarer til antallet af linier i Ordsprogenes Bog. • Talværdien af navnet Salomo er 375 – det svarer til antallet i samlingen ”Ordsprog af Salomo“ i Ordsp 10,1-22,16.

• Talværdien af navnet Hizkija er 140 – det svarer til antallet af linier i den samling af ordsprog, som kong Hizkijas mænd samlede, og som vi finder i Ordsp 25,1-29,27.

NOTER

66

NOTER

TIL SABBATTEN | 7. FEBRUAR 2015

67

7 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 14. FEBRUAR 2015

Konfliktløsning ”Hellere et stykke tørt brød med tryghed til end et hus fuldt af slagtemad og strid“ (Ordsp 17,1).

Igen bekræfter Ordsprogenes Bog, at skinnet bedrager. Vi kan tilsyneladende have alt, denne verden kan tilbyde – rigdom, magt, fornøjelse, berømmelse – men bag facaden hersker gnidninger og elendighed. Det kan til og med være, at årsagen til denne elendighed netop er den rigdom og fornøjelse, som mennesker så ihærdigt stræber efter. Et egyptisk ordsprog siger: ”Det er bedre med brød og et glad hjerte end rigdom med vrede.“ (Miriam Lichtheim, “Instructions“, Ancient Egyptian Literature: A Book of Readings, vol. II, s. 156).

Det første skridt på vejen til at løse dette problem er ifølge Ordsprogenes Bog at indse, hvordan vi bør prioritere: fredelige forhold er vigtigere end rigdom (Ordsp 17,1). Det er ikke så afgørende, hvad vi har, som hvem vi er indvendigt. De råd, der følger, vil hjælpe os til at genoprette vores prioritering og lede os til en indre fred (shalom på hebraisk), som vil forøge vores lykke.

Ugens tekster

68

· · · · · ·

Ordsp 17 1 Kor 13,5-7 Joh 8,1-11 Ordsp 18 Ordsp 19 5 Mos 24,10,22

SØNDAG

8. FEBRUAR 2015

Synd og venner Ordsp 17,9; 19,11

Det er meget fristende at fortælle om andres fejl. Har du hørt, hvad han eller hun har gjort? Selv om vi lader, som om vi er meget forargede over, hvad vedkommende har gjort, synes vi alligevel om at fortælle andre om det. Vi spreder med andre ord rygter om dem, og det er, hvad vi bliver advaret imod at gøre; en sådan opførsel vil føre til strid, selv mellem nære venner. Hvis en af dine venner kommer galt af sted, hvad slags ven er du egentlig, hvis du går rundt og fortæller andre om det?

Vi bliver i stedet rådet til at ”dække over“ en andens fejl. Dette betyder dog ikke, at vi er nødt til at skjule en synd og opføre os, som om det ikke skete, som om vedkommende aldrig gjorde noget forkert.

Den synd, der er dækket over, er stadig til stede, selv om den er skjult. Det hebraiske ord for ”dække“ i denne sammenhæng har den specielle betydning at ”tilgive“ (Sl 85,2; Neh 4,5). Kærlighed, ikke sladder, bør være vores reaktion på andres fejl.

Ordsp 17,17 1 Kor 13,5-7

Hvordan kan kærlighed få os til at udholde en vens fejl?

Vi holder ikke af en ven eller ægtefælle, fordi vedkommende er fuldkommen. Vi elsker på trods af deres fejl og mangler. Kun gennem kærlighed lærer vi ikke at fordømme andre; for vi kan være ligeså skyldige med vores egne brist og fejl. I stedet kan vi sørge med dem over det, de har gjort, og forsøge så godt som muligt at hjælpe dem til at komme igennem situationen. Er det trods alt ikke det, venner er til for?

Til at tænke over

Tænk over en situation, hvor du gjorde noget forkert og blev tilgivet, hjulpet og trøstet. Hvad siger det dig om, at du bør gøre det samme mod andre, hvis det er muligt?

69

MANDAG

9. FEBRUAR 2015

Vær retfærdig Sand kærlighed er ikke blind. At vi i kærlighed dækker over en andens synd betyder ikke, at vi ikke ser synden eller er klar over, at det er forkert. Kærlighed og retfærdighed går hånd i hånd. Det hebraiske ord for retfærdighed, tsedeq, betyder også kærlighed eller barmhjertighed. Vi kan ikke have ægte medfølelse, hvis vi ikke er retfærdige, og vi kan ikke være retfærdige, hvis vi ikke har medfølelse og kærlighed. De to må altid gå sammen.

Godgørenhed mod de fattige bør fx ikke foregå på bekostning af retfærdighed; derfor gives rådet om ikke at begunstige den fattige i en retssag (2 Mos 23,3). Hvis kærlighed tvinger os til at hjælpe den fattige, ville det være uretfærdigt at begunstige dem, fordi de er fattige, når de gør noget forkert. Retfærdighed og sandhed må derfor gå sammen med kærlighed og medfølelse. Det er denne vise balance, som karakteriserer toraen, Guds lov, og som fremmes i Ordsprogenes Bog. Ordsp 17,10; 19,25

Hvad siger disse vers om nødvendigheden af irettesættelse og konfrontation?

Det faktum, at Ordsp 17,10 følger umiddelbart efter opfordringen til i kærlighed at dække over fejl (Ordsp 17,9), er ikke en tilfældighed.

Omtalen af advarsler i forbindelse med kærlighed sætter kærligheden i det rette perspektiv. Teksten antyder en stærk advarsel.

Joh 8,1-11

Hvordan forholdt Jesus sig til åbenlys synd? ”Ved at tilgive denne kvinde og opmuntre hende til at leve et bedre liv, træder den fuldkomne retfærdighed i Jesu karakter frem i al sin skønhed. Mens han hverken undskylder synden eller formindsker skyldfølelsen, så søger han ikke at fordømme, men at frelse. Verden havde kun foragt og hån tilovers for denne vildfarne kvinde; men Jesus indgyder hende trøst og håb. Den syndfri har medlidenhed med synderens svaghed og rækker hende en hjælpende hånd. Mens de hykleriske farisæere anklager, byder Jesus hende: ‘Gå, og synd fra nu af ikke mere.’“ (Ellen White, Jesu liv, s. 334).

70

TIRSDAG

10. FEBRUAR 2015

Ord, igen Ordsp 18

Læg specielt mærke til, hvad der siges om ord, selv om mange andre emner omtales. Hvilke vigtige principper gives her i forbindelse med, hvad vi siger eller ikke siger?

Igen bliver vi mindet om, hvilken stor magt vores ord har. I dette tilfælde ser vi, hvordan tåbernes brug af munden fører til deres egen undergang. Vers 13 er specielt oplysende. Hvor er det let at komme til at sige noget, før man nøje lytter til og bliver klar over, hvad der er blevet sagt til en. Hvor tit kunne vi ikke have undgået unødvendig smerte og kiv både for os selv og andre, hvis vi havde lært at tænke nøje over, hvad vi hører, før vi svarer på det. Der er faktisk tidspunkter, hvor tavshed er det bedste svar.

Ordsp 18,4

Hvorfor er en vís mands ord som dybt vand?

I Ordsprogenes Bog bliver billedet med dybt vand brugt positivt til at repræsentere visdom (Ordsp 20,5). Det tegner et billede af ro, men også af dybde og rigdom. De vise er ikke overfladiske. De henter deres ord fra dybet af deres personlige overvejelser og erfaringer.

Hvem er ikke af og til blevet forundret over de dybe tanker og den indsigt, som kommer fra dem, der tydeligt har visdom og kundskab?

Ordsp 18,21

Hvad betyder det?

Igen fortæller Ordsprogenes Bog os, hvad vi allerede burde vide.

Vores ord har stor indflydelse, og de kan være en kilde til godt eller ondt, ja til og med liv eller død. Hvor bør vi være forsigtige med, hvordan vi bruger et så mægtigt redskab!

Til at tænke over

Tænk over en gang, hvor nogens ord sårede dig dybt. Hvad bør dette have lært dig om, hvilken effekt ord kan have? Hvad bør det lære dig om, hvor forsigtig du bør være med, hvad du selv siger?

71

ONSDAG

11. FEBRUAR 2015

To sider af en sag Ordsp 18,2

Hvorfor har tåben ikke brug for tid til at danne sig en mening?

Tåber er så sikre på sig selv og så ivrige efter at udtrykke deres egne meninger, at de ikke er interesseret i at lære fra andre. Deres lukkede sind kombineres med deres åbne mund. Dette er en dødelig kombination. Lad os passe på ikke at komme til at gøre det samme, specielt når det gælder emner, hvor vi er sikre på, at vi har ret.

Har vi trods alt ikke alle oplevet at være skråsikre på noget for senere at opdage, at vi tog fejl? Dette betyder ikke, at vi ikke skal have en mening; men det betyder, at vi har brug for ydmyghed, siden ingen af os har alle de rigtige svar. Og selv når vi har ret, er sandheden ofte langt dybere og mere nuanceret, end vi er klar over eller forstår.

Ordsp 18,17

Hvilken vigtig pointe gives i dette vers?

Gud er den eneste, der ikke behøver at se tingene fra en andens synsvinkel; for han har som Gud allerede fuldt overblik over det hele; for hans øjne er alle vegne (Ordsp 15,3). Gud har evnen til at se en sag fra alle sider. Vi, derimod, har i reglen en meget snæver opfattelse af alt; et syn der har en tendens til at blive endnu mere snævert, når vi har en mening om noget, vi især synes er vigtigt.

Men vi burde nu være klar over, at der altid er to eller flere sider ved enhver sag, og jo flere oplysninger vi har, jo bedre kan vi danne os det rigtige syn på en sag.

Til at tænke over

72

Tænk over en situation, hvor du var absolut sikker i din sag, måske altid havde haft et bestemt synspunkt; men hvor du senere fandt ud af, at du havde taget fejl hele livet. Hvad burde dette sige dig om dit behov for at være åben over for muligheden for, at du faktisk kan tage fejl i ting, hvor du nu er meget påståelig?

TORSDAG

12. FEBRUAR 2015

Vær ærlig En konge skulle udpege en ny minister til det højeste embede i riget.

For at gøre det organiserede han en særlig konkurrence i at lyve for at finde ud af, hvem der kunne sige den største løgn. Alle hans ministre ansøgte, og alle kom og fortalte deres største løgn. Men kongen var ikke tilfreds. Deres løgne syntes noget tamme. Så kongen spurgte sin nærmeste og mest betroede rådgiver: ”Hvorfor søgte du ikke?“ ”Jeg er ked af at skuffe dig, konge,“ svarede hans rådgiver, ”men jeg kan ikke søge stillingen, fordi jeg aldrig lyver.“ Kongen besluttede sig for at udpege ham til posten.

Som syndige mennesker er det lettere for os at lyve, end vi tror. Lad os derfor igen understrege, at vi bør være meget varsomme med vores ord.

Ordsp 19

Også i dette kapitel omtales mange forskellige temaer; men hvad siges om dette at lyve?

Ordsprogenes Bog opretholder en høj moralsk standard. Det er bedre at forblive fattig eller til og med gå glip af en forfremmelse, hvis vi er nødt til at lyve for at opnå det, hvis vi er nødt til at ofre vores hæderlighed (Ordsp 19,1), hvis vi er nødt til at snyde, eller hvis prisen er at opgive vores ærlighed (Ordsp 19,22).

Ordsp 19,9

Hvilket ansvar har et vidne?

Løgn er i sig selv slemt nok; men at lyve i retten under ed er endnu værre. I mange lande er mened en meget alvorlig forbrydelse. Et vidne skal derfor aflægge et sandt vidnesbyrd. Det er ingen tilfældighed, at dette vers kommer lige efter omtalen af, at ”enhver er ven med en gavmild mand“ (Ordsp 19,6), og at den fattige hades af både sine venner og sine brødre (Ordsp 19,7). Pointen er, at et vidne ikke må lade sig påvirke af bestikkelser eller den sociale status hos dem, de vidner om.

Til at tænke over

Læs 5 Mos 24,10-22. Hvilket vigtigt princip beskrives her, og hvordan bør vi anvende dette på os selv og den måde, hvorpå vi behandler de nødlidende?

73

FREDAG

13. FEBRUAR 2015

Læs Ellen White ”Sladder og bagtale er et af Satans særlige redskaber til at så uoverensstemmelser og strid, til at adskille venner og underminere troen på ægtheden i vores stillinger. Brødre og søstre er alt for villige til at tale om de fejl og vildfarelser, de tror andre har, især hos dem, som usvigeligt har forkyndt de budskaber om irettesættelse og advarsler, som Gud har givet dem.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 4. bd, s. 195). ”Disse brokkehoveders børn lytter med åbne ører og tager utilfredshedens gift til sig. Forældre lukker dermed i blindhed de veje, hvormed deres børns hjerter kan nås. Hvor mange familier krydrer deres daglige måltider med tvivl og spørgsmål. De parterer deres venners karakter og serverer dem som en elegant dessert. Et udsøgt stykke sladder sendes rundt om bordet for kommentarer, ikke kun fra de voksne, men også fra børnene. Derved vanæres Gud. Jesus sagde: ‘Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig’ (Matt 25,40). Kristus bliver derfor ringeagtet og fornedret af dem, der bagtaler hans tjenere.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 4. bd, s. 145).

Spørgsmål til drøftelse

1. Det er altid svært, når nogen, du elsker og holder af, begår fejl.

Og det er så let at forsøge at skjule dem. Hvordan kan vi finde den rette balance i sådanne situationer? Det er næsten unødvendigt at sige, at vi selvfølgelig skal vise nåde, ligesom vi selv er blevet vist nåde for vores fejl. Men betyder nåde altid eller nogen sinde, at en person kan synde ustraffet uden at bære følgerne? Hvad er det rigtige at gøre i disse situationer?

2. Som vi har set i studiet i denne uge, er de fleste ting i livet forholdsvis komplicerede og har mange sider. Selv de sager, hvor vi tilfældigvis har ret, er ofte mere indviklede, end vi tror. Hvordan kan vi lære at være fordomsfrie samtidigt med, at vi ikke dummer os?

3. Hvordan kan man lyve uden at bruge ord?

74

DIALOG

TIL SABBATTEN | 14. FEBRUAR 2015

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Visdomslitteraturen, til hvilken Ordsprogene hører, beskæftiger sig langt mere med praktiske livssituationer end med det religiøse liv, hvad enten det er følelser eller ritualer.

• Prøv ud fra din læsning af Ordsprogene at lave en liste over nogle af disse praktiske livsområder, der dækkes af Guds Ord, selv om de ikke er specielt religiøse.

• Find eksempler i Bibelen, hvor tilgivelse var den faktor, som holdt venskaber vedlige eller genoprettede skrantende forhold.

Personligt kristenliv

Uddybende spørgsmål

Også vores venner begår fejl. Somme tider kan eller skal de ikke skjules. Det er en god tommelfingerregel i livet aldrig at vurdere et andet menneske og dets handlinger, hvis man ikke har tilbragt tid i bøn for den person. Tag derfor tid til at bede for den, som fejler.

• Har du mødt menneskelige fejl, hvor du fandt det bedst, at de blev holdt skjult? Har du omvendt været udsat for synder, hvor du mente, at det var bedst for alle, at de blev kendt og bekendt?

• Del eksempler med klassen. Hvornår bør det skjules? Hvornår bør det blive kendt? Hvorfor – eller hvorfor ikke?

Mødet med dagligdagen

Livet er fuldt af konfliktsituationer. Ægtepar og gode venner udsættes for konflikter og kriser. Parter drøfter og forhandler for at komme overens i det politiske liv, på arbejdsmarkedet, ja overalt i samfundslivet.

• Måske kender I som klasse en person, der har specialiseret sig i konfliktsituationer i nogle af disse livsforhold, og som I kan invitere til at dele tanker og erfaringer med jer.

- Prøv at notere dig nogle af de konfliktsituationer, du har oplevet i ugens løb – de behøver ikke at være fra din private sfære!

• Konfliktsituationer har i reglen brug for at blive mødt med nogle afgørende principper i tanke. Det er fx afgørende at skabe en atmosfære, hvor det bliver muligt for parterne at lytte uden straks at fordømme den anden.

75

DIALOG

TIL SABBATTEN | 14. FEBRUAR 2015

- Hvordan man kan lære at lytte bedre til, hvad andre siger, mener og føler.

- Drøft evt. hvilke andre grundprincipper du har erfaring for, der er nødvendige i konfliktsituationer.

Forstå det bedre

Visdomslitteraturen i Bibelen har mange fællestræk med tilsvarende skrifter i de omkringliggende kulturer i datiden. Mange egyptiske ordsprog kan genfindes i Ordsprogenes Bog. Problemstillingen i Jobs Bog med den retfærdige mands lidelser afspejles også i et gammelt Mesopotamisk værk. Det er kun naturligt. I disse bøger er emnerne ikke specielt religiøse i den forstand, at de omhandler ceremonier eller religiøse sindsstemninger. Problemerne er alment menneskelige.

Ordsprogene fortæller fx ungdommen om erotik og penge – det har jo interesse for alle!

I egyptisk visdomslitteratur brugte man et begreb, som blev kaldt ma’ath. Det kan oversættes med fx ”orden“ i betydningen de leveregler, der skaber et ordnet liv. Bibelsk visdom har en tilsvarende betydning. Den omhandler de leveregler, som Skaberen har angivet for et lykkeligt og velordnet samfund. Visdom lægger derfor stor vægt på skabelsen, velvidende at synden har skabt et kaos, som kun forsvinder ved Guds indgriben ved historiens afslutning.

NOTER

76

NOTER

TIL SABBATTEN | 14. FEBRUAR 2015

77

8 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 21. FEBRUAR 2015

Visdomsord ”Mange råber op om egen troskab, men hvor findes en pålidelig mand?“ (Ordsp 20,6).

Til en vis grad (faktisk i stor grad) er vi alle et produkt af vores omgivelser. Selv om arv spiller en væsentlig rolle, er vores værdinormer dannet af det, der omgiver os – vores hjem, uddannelse, kultur. Lige fra fødslen påvirkes vi af, hvad vi ser og hører.

Desværre er det, vi ser og hører, ikke altid det bedste. Vi lever i en syndig verden, og det er ikke til at undgå, at vi bliver påvirket i negativ retning. Men vi er blevet lovet Helligånden, og vi har Guds Ord, som henviser os til noget højere og bedre end det, verden giver.

I denne uge vil vi se på forskellige ordsprog og den praktiske sandhed, de udtrykker; sandheder, der virkelig kan hjælpe os til at sejre over denne syndige verdens negative indflydelse og forberede os på en bedre verden, hvis vi tager disse sandheder til os og følger dem.

Ugens tekster

78

· · · · · ·

Ordsp 20 1 Kor 12,14-26 Jer 9,23-24 Ordsp 21 Matt 25,35-40 Ordsp 22

SØNDAG

15. FEBRUAR 2015

Vi er alle lige Ordsp 20,12

Hvad lærer dette os om alle menneskers værdi?

I modsætning til udviklingsteorien, der betragter os alle som et tilfældigt produkt af et tanketomt kosmos, lærer Bibelen, at alle mennesker er skabt af Gud (se også ApG 17,26). Det er heller ikke tilfældigt, at Thomas Jefferson fastslog alle menneskers ligestilling netop, fordi vi er ”skabt“ af Gud. Det er gennem Herren, og ham alene, at vi har vores ligestilling.

Men selv om vi alle har den samme skaber, betyder det ikke, at vi alle er ens. Selv enæggede tvillinger kommer ikke til at opføre sig nøjagtigt ens. I Korintherbrevet taler Paulus om vores forskelle og understreger, at de ikke bør føre til en følelse af overlegenhed, men i stedet bør få os til at indse vores behov for hinanden. ”Øjet kan ikke sige til hånden: ‘Jeg har ikke brug for dig’, eller hovedet til fødderne: ’Jeg har ikke brug for jer’“ (1 Kor 12,21).

Ordsp 20,9

Hvad mere gør os alle lige?

Synd er en anden universel udjævner. Svaret på det retoriske spørgsmål i ordsproget er ”ingen“ og peger på menneskehedens tragiske og håbløse situation. Alle mennesker er svage og dødelige, og al verdens rigdom og magt kan ikke ændre på det faktum. Men i bibelsk sammenhæng bør denne henvisning til menneskets syndighed ikke føre til fortvivlelse; for Jesu død på korset og hans opstandelse har banet vejen for alle. Uanset hvor syndige vi er, har vi løftet om evigt liv. Og dette liv kommer helt og alene gennem ham – ikke ved vores egne gerninger. ”Hvis mennesket ikke ved sine gode gerninger kan fortjene sig frelse, må det helt og alene være på grund af nåde, som mennesket som synder modtager, fordi han tager imod og tror på Jesus. Det er en fuldstændig gratis gave. Retfærdiggørelse ved tro er hævet over enhver diskussion. Og enhver tvivl, der endnu måtte være, ophører i det øjeblik, det står klart for et syndigt menneske, at gode gerninger aldrig kan fortjene evigt liv.“ (Ellen White, Faith and Works, s. 20).

Til at tænke over

Føler du dig af og til bedre (eller værre) end andre mennesker? (Du bør slet ikke sammenligne dig med andre.) Hvis det er tilfældet, hvad bør korset fortælle dig om, at alle mennesker er lige?

79

MANDAG

16. FEBRUAR 2015

Livets prøve ”Deres gerninger følger dem,“ siger Åb 14,13 om de retfærdiges løn. Kun fremtiden kan vidne om hvert menneskes egentlige værdi.

Lige nu kan man prale af sin rigdom, sine kundskaber, sin skønhed, og måske med rette. Men hvilken betydning har det i Guds øjne?

De karaktertræk, færdigheder og handlinger, som lovprises af mennesker som betydningsfulde eller beundringsværdige, viser sig at være noget meningsløst hø. Tænk bare på nogle af de afskyelige personer, ofte inden for underholdningsbranchen, som næsten tilbedes og forgudes af deres fans. Det, vi forguder og tilbeder, er et mægtigt vidnesbyrd om, hvor syndige vi er.

Ordsp 20,6 Jer 9,23-24 Mark 9,35

Hvad siger disse tekster om, hvad der virkelig er værdifuldt i Guds øjne?

Det er ikke en enkeltstående, sensationel kærlighedshandling eller offervillighed, der fortæller, hvad vores personforhold er værd, men derimod den vedvarende og regelmæssige række af små handlinger, vi hver dag udfører med tålmodighed og trofasthed. De daglige måltider, du serverer for din ægtefælle, den vedvarende omsorg for en syg forælder, den kontinuerlige indsats i dit arbejde; alle disse ydmyge handlinger gennem et helt liv er tegnet på, at din tro er ægte.

En vedvarende trofasthed har større værdi end de overstrømmende, men sjældne kærlighedshandlinger.

Dette princip gælder også for vores forhold til Gud. Det er vanskeligere og mere værdifuldt at leve for Gud end at dø for ham, om ikke andet så af den enkle grund, at det tager længere tid at leve end at dø. Den kristne, der lever for Gud, er større end martyren, der dør for ham. Alle og enhver kan hævde, at de tror på Gud og tjener ham; spørgsmålet er, om det varer. Eller, som Jesus sagde: ”Den, der holder ud til enden, skal frelses“ (Matt 24,13).

Til at tænke over

80

Hvordan kan vi vise noget af Kristi karakter over for andre gennem tålmodighed og en villighed til at imødekomme andres behov?

Hvor villig er du til at gøre dette, uanset hvad det vil koste dig?

TIRSDAG

17. FEBRUAR 2015

Vent på Herren Ordsp 20,17; 21,5

Hvilke praktiske lærdomme finder vi i disse to tekster?

Tyven, der stjæler brød, får det hurtigere end den, der er nødt til at arbejde for det. Sælgere, der lyver for at sælge deres dårlige varer, bliver måske rige hurtigere end en ærlig sælger (sml. Ordsp 21,5 med det næste vers). Men ordsproget siger, at fremtiden vil ændre den søde smag til ”grus“, og den hurtigt anskaffede rigdom vil blive til fattigdom. Teksten giver en række eksempler for at illustrere sandheden i denne iagttagelse:

Ordsp 20,21

1. ARV. Omtalen af ejendom (arv), der hurtigt opnås (underforstået, at forældrene stadigvæk er i live), kommer lige efter kritikken af den, der forbander sine forældre (Ordsp 20,20). Forbindelsen mellem disse to ordsprog er interessant. Det er næsten, som om sønnen (eller datteren) forbander sine forældre og også ønsker deres død. Barnet har måske til og med lagt planer om forældrenes død for at få arven. Enden på en sådan opførsel er tragisk: den lampe, han nu nyder godt af, vil ”slukkes ved mørkets frembrud“ (eller blive til dybt mørke, vers 20), og hans forbandelse mod sine forældre vil vende sig mod ham selv, for han ”ender med at være uden velsignelse“ (vers 21).

Ordsp 20,22

2. HÆVN. Denne gang henvender ordsproget sig til offeret, der måske fristes til at tage hævn for det onde, der er begået imod ham.

Rådet er: ”sæt dit håb til Herren.“ Kun da vil du blive frelst. Dette antyder, at hvis man søger at hævne sig, løber man en stor risiko.

Ordsp 25,21-22 understreger den samme lærdom og benytter metaforen med at samle glødende kul på fjendens hoved. Dette henviser til et egyptisk ritual, der udtrykker anger og omvendelse. Hvis du afstår fra at tage hævn, lover Ordsp 20,22, at Gud vil hjælpe (frelse) dig, og i forløbet vil du, tilføjer Ordsp 25,21-22, redde din fjende og dermed overvinde det onde med det gode (Rom 12,21),

Til at tænke over

Hvordan kan du lære bedre at efterligne Kristi karakter, når det gælder at overvinde det onde med det gode? Hvorfor står dette i så stor modsætning til vores menneskelige natur? Hvorfor er fornægtelsen af selvet den eneste måde, vi kan opnå dette på?

81

ONSDAG

18. FEBRUAR 2015

Medfølelse med de fattige En persons karakter måles mindre ud fra visdom eller til og med religiøst engagement end ud fra vedkommendes villighed til at hjælpe de fattige og nødlidende. Din karakter består ikke af, hvad du har, men hvad du giver til din næste. Det er, hvem du er over for din næste, der udgør din karakter. Samaritaneren, der redder sin næste, er tættere på Guds rige end den åndelige præst (Luk 10,26,37). Ordsprogenes Bog forklarer og understreger dette faktum.

Ordsp 19,17; 21,13

Matt 25,35-40

Ordsp 22,2

FOR GUDS SKYLD: Den første begrundelse for at gøre dette til vores førsteprioritet ligger i Gud selv, som foretrækker menneskelig barmhjertighed frem for religiøs iver. Din følsomhed over for de fattige og dine konkrete gerninger for dem tæller mere hos Gud end en hvilken som helst af dine religiøse handlinger. Gud er faktisk så personligt interesseret i dette arbejde, at når vi giver til de fattige, er det, som om vi giver det til Gud selv (Matt 25,35-40).

Hvad fortæller dette om, hvor meget Jesus identificerer sig med de nødlidende? Hvilken indflydelse bør denne sandhed have på vores holdning til disse mennesker?

FOR DE FATTIGES SKYLD: Den anden begrundelse ligger hos de fattige, som er skabt af Gud lige så meget som den rige. Ligheden mellem alle mennesker, baseret på det faktum, at Gud har skabt os alle, gør de fattige lige så værdige til opmærksomhed som de rige. Vi bør elske vores næste på grund af, hvem de er: mennesker skabt i Guds billede.

Tænk samtidigt over, hvor meget det giver dig selv at hjælpe dem, der er i nød. Vores grundlæggende natur er selvisk; helt automatisk har vi en tendens til at sørge for os selv frem for andre. Ved at give os selv lærer vi at dø fra selvet og bedre genspejle Kristi karakter, og hvad kan vel have større værdi end det?

Til at tænke over

82

På hvilke måder giver det dig en større personlig tilfredsstillelse at hjælpe andre i nød, end at gøre noget for dig selv?

TORSDAG

19. FEBRUAR 2015

Uddannelse Det hebraiske ord for uddannelse kommer fra et ord, der betyder ”at opbygge“ og ”at begynde“. Alle disse betydninger er indeholdt i den hebraiske tanke om uddannelse. Når vi ”tilskynder drengen“ (Ordsp 22,6), opbygger vi, vi begynder at lægge grunden for fremtiden. Forældre og undervisere er derfor ansvarlige for deres børns fremtid og dermed også for verdens fremtid. Det, vi gør med vores børn i dag, får konsekvenser for samfundet i mange generationer fremover.

Ordsp 22,6

Hvad fortæller dette om betydningen af at oplære børn rigtigt?

Det er sigende, at det hebraiske ord for ”at oplære“, er det samme ord, der bruges for at ”indvie“ templet (1 Kong 8,63). Tidlig oplæring tilhører den samme kategori som templet; det har indflydelse på vores frelse, til og med ud over vores eget liv. ”Forældre er blevet betroet den store opgave at uddanne og oplære deres børn til det fremtidige, evige liv.“ (Ellen White, Child Guidance, s. 38). En sådan uddannelse har evighedsværdi. Apostlen Paulus synes at henvise til denne tekst, når han roser Timotheus for sin tidlige oplæring i kundskaben om ”De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse“ (2 Tim 3,15).

Ordsp 22,8.15

Hvilke principper fremføres her?

Uddannelse kan sammenlignes med at så. Vores samfunds og vores børns fremtid er afhængig af, hvad vi har sået. Hvis vi sår ”uret“, vil vores oplæring (”stok“) slå fejl, og vi vil høste ulykke (vers 8). Hvis vores såsæd når børnenes hjerter (vers 15), vil vores uddannelses stok drive børnenes dumhed ud af dem.

Til at tænke over

Vi underviser tit andre (især børn) ved vores eksempel. Tænk over dit eksempel. Hvilken slags arv efterlader du? På hvilke områder kan du være et bedre eksempel?

83

FREDAG

20. FEBRUAR 2015

Læs Ellen White ”Forældre bør være forbilleder på ærlighed; for dette er den daglige undervisning, der skal indprentes i barnet. Faste principper bør styre forældrene i alle livets forhold, især når det gælder deres børns undervisning og oplæring … Forældre, vig aldrig udenom; sig aldrig en usandhed hverken i ord eller eksempel. Hvis I ønsker, at jeres barn skal være ærligt, må I selv være ærlige.“ (Ellen White, Child Guidance, s. 151). ”Mange fædre og mødre lader til at tro, at hvis de giver de små mad og tøj og underviser dem efter denne verdens standard, har de gjort deres pligt. De har alt for travlt med arbejde og fornøjelser til at gøre deres børns oplæring til deres livs studium. De forsøger ikke at oplære dem sådan, at de kommer til at bruge deres talenter til deres Frelsers ære. Salomo sagde ikke: ‘Fortæl drengen, at han skal følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.’ Men han sagde: ‘Tilskynd [oplær] drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den’.“ (Ellen White, Child Guidance, s. 38).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk nøjere over tanken i Ordsp 22,6. Hvorfor må vi være forsigtige med, hvordan vi anvender dette? Mange forældre har gjort et godt arbejde med at opdrage deres børn; men deres børn foretager alligevel nogle forkerte valg, når de bliver voksne. Hvorfor bør vi aldrig glemme, at alle har en fri vilje, og at der foregår en stor strid mellem godt og ondt, når vi ser på betydningen af denne tekst?

2. Se igen på det sidste spørgsmål i onsdagsafsnittet. Hvad siger det os om os selv, at vi føler stor tilfredsstillelse ved at hjælpe andre, især hvis vi ikke får noget til gengæld? Hvad bør dette fortælle os om, hvorfor så mange mennesker, som har så meget af denne verdens rigdom, alligevel er så ulykkelige?

3. Selv om vi ikke alle har de samme talenter, uddannelse, erfaringer osv. står vi lige, når det gælder det allervigtigste: vi har alle brug for korset for at blive frelst. Hvad bør dette lære os om den grundlæggende ligestilling for alle mennesker? Og endnu vigtigere, hvordan bør dette indvirke på den måde, vi behandler alle mennesker på?

84

DIALOG

TIL SABBATTEN | 21. FEBRUAR 2015

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Find tekster i Bibelen, der understreger, at der ikke er personsanseelse hos Gud.

Personligt kristenliv

Det er let at dømme mennesker på basis af ydre forhold, hudfarve, køn, sprog, social fremtoning. Tænk over, hvordan du i dit personlige liv umiddelbart reagerer på andre mennesker. Hvordan kan du og jeg hjælpe hinanden til ikke at have personsanseelse – eller fordomme?

Uddybende spørgsmål

• Bibelen lærer, at alle er syndere. For de fleste mennesker lyder det negativt. Hvad er det ved denne teologiske lære, som giver os grundlag for troen på, at der ikke er ”personsanseelse hos Gud“?

• Skabelsestroen er grundlæggende for tanken om, at alle er skabt lige. Hvad ville det betyde for lighedstanken, hvis vi ikke var skabt?

- Hvilken race ville være stærkest og bedst? Hvilke synspunkter har i det sidste århundrede været anlagt af mennesker, der troede på den stærkestes ret?

• Hvordan harmonerer vi Guds bud om at hjælpe mennesker simpelthen fordi de er hans skabninger, med befalingen om at gøre mennesker til hans disciple, altså koncentrere os om de mennesker, som vælger at følge ham?

- Skal vores hjælp til andre mennesker, fx gennem ADRA, være betinget af, om mennesker ønsker at følge den kristne tro eller ej?

Mødet med dagligdagen

• Har du i denne uge mødt mennesker, som føler sig mindre værd og har vanskeligt ved livet, fordi de er usikre på, om de er noget, og om nogen elsker dem?

• Hvad kan du og jeg gøre eller sige for at hjælpe mennesker, vi møder, til at finde deres værd i det faktum, at Gud har skabt dem, og at han elsker dem så højt, at han var villig til at dø for at redde dem?

85

DIALOG

TIL SABBATTEN | 21. FEBRUAR 2015

Til at tænke over

Alle store og enestående kristne skikkelser gennem tiderne har været forkæmpere for og/eller personligt hjulpet fattige og mennesker i nød, hvad enten det var Basil af Cæsarea, Frans af Assisi, Martin Luther eller Ellen White.

Forstå det bedre

NOTER

86

Historisk set er kristendommen den første større religion, hvor alle mennesker i princippet er lige for Gud, en tanke, der siden er blevet efterfulgt af Islam. Med jødedommen deler vi som kristne også troen på Gud som alles Skaber; men i modsætning hertil er det ikke fødsel, men ”genfødsel“, som er afgørende for en persons status (jf. Joh 3,3-5). I forhold til oldtidens religioner, som kristendommen konkurrerede med, da den spredtes i de første århundreder, var kirken enestående ved at invitere alle indenfor på lige fod, uafhængigt af køn, racebaggrund eller social status (se fx Gal 3,26-29).

Mitrakulten, som romerske soldater bragte fra Østen, og som var kristendommens største konkurrent i det tredje århundrede, var kun for mænd. Mysteriekulter satte alle forskellige kriterier op for, hvem der kunne deltage. Alle andre religioner havde barrierer; men Guds familie i kirken var åben for alle.

NOTER

TIL SABBATTEN | 21. FEBRUAR 2015

87

9

TIL SABBATTEN | 28. FEBRUAR 2015

Sandhedsord

Ugens vers

”Jeg har jo tidligere optegnet råd og kundskab til dig, for at gøre dig bekendt med sandhed og pålidelig tale, så du kan give den, der sender dig, sandfærdigt svar“ (Ordsp 22,20,21).

Introduktion

Nogle af denne uges ordsprog har paralleller i egyptiske tekster. Under Helligåndens inspiration har Salomo måske formet disse tekster fra et specifikt hebraisk synspunkt. Her mødes egypternes ord og Israels Guds Ånd, og dermed bliver de guddommelig åbenbaring.

Denne iagttagelse er vigtig; for den minder os om ”sandhedens“ universelle karakter. Hvad der var sandt for israelitterne, burde også være sandt for egypterne; hvis ikke, ville det ikke være sandheden.

Nogle sandheder er universelle og gælder alle.

Disse formaningers områder er fælles for begge samfund. Det vil sige, at uanset hvem du er, enten du er en troende eller ej, og uanset hvor du bor, er der visse ting, du ikke bør gøre.

Ugens tekster

88

· · · · · ·

Ordsp 22 Ordsp 23 2 Mos 22,21-27 Ordsp 24 Ef 5,20 Ez 33,8

SØNDAG

22. FEBRUAR 2015

Kundskab om sandheden Ordsp 22,17-18

Hvad siger disse vers om, hvilken indflydelse sandhed bør have på vores liv?

En elevs første pligt er at lytte og vise opmærksomhed: ”Vend øret mod de vises ord og lyt“ (Ordsp 22,17). Koncentrer dig! Den afgørende pointe er, at den, der søger sandhed, må være oprigtig, må virkelig ønske at lære, hvad der er ret og så gøre det.

Men det er ikke nok for en elev at lytte eller intellektuelt forstå det, der bliver undervist. Nogle mennesker har deres hoved fyldt med en masse bibelske fakta, men har ingen reel kundskab om eller erfaring med selve Sandheden (Joh 14,6).

Sandhed bør nå et menneskes allerinderste. Det hebraiske udtryk ”i dit indre“ i Ordsp 22,18 henviser faktisk til maven. Det, du lærer, skal altså ikke forblive på ydersiden; det skal fordøjes, optages og blive en del af vores indre. Når først budskabet er blevet en del af vores inderste og har slået rod i os, vil det stige op til vores læber og gøre os til vigtige vidner.

Ordsp 22,19-21

Hvilket resultat bør en oplevelse af sandhed have i vores liv?

vers 19

1. TILLID. Det første formål med at undervise i visdom er ikke visdom i sig selv. Det er ikke Ordsprogenes Bogs formål at skabe mere intelligente og dygtige disciple. Lærerens mål er at styrke disciplens tillid til Gud.

vers 21

2. OVERBEVISNING. Eleverne bør vide, hvorfor denne ”sandhed og pålidelig tale“ er til at stole på; de bør vide, hvorfor de tror, som de gør. Tro defineres som tillid til det, vi ikke helt forstår. Ikke desto mindre bør vi have gode begrundelser for denne tro.

vers 21

3. ANSVAR. Det sidste trin i uddannelse er at dele det sandfærdige svar, vi har modtaget, med andre. Dette er en central del af hele vores kald som et folk.

Til at tænke over

Tænk over alle de mægtige logiske begrundelser, vi som syvendedags adventister har for vores tro. Hvori består disse begrundelser, og hvorfor bør vi aldrig tøve med at have dem for øje og dele dem med andre?

89

MANDAG

23. FEBRUAR 2015

At røve fra den svage Ordsp 22,2223; 23,10

Hvilken advarsel gives i disse vers?

Det er selvfølgelig altid forkert at stjæle; men dette forbud handler om at stjæle fra de fattige og undertrykte, som er de mest sårbare i samfundet. De er i virkeligheden hjælpeløse, og derfor omfattes de af Guds særlige omsorg (2 Mos 22,21-27). Vi kommer til at tænke på tilfældet med David, der slog Urias ihjel for at stjæle hans kone, og på Natans lignelse om det lille lam (2 Sam 12,1-4). At røve fra de fattige er ikke kun en kriminel handling; det er en synd ”mod Herren“ (2 Sam 12,13). At tage fra nogen, der har mindre end dig selv, er værre end at stjæle; det er også fejhed. Tror disse tyve, at Gud ikke ser deres gerninger?

Ordsp 22,23 antyder, at selv om tyven undgår at blive straffet af mennesker, vil Gud gengælde handlingerne. Henvisningen til deres ”løser“, goel (Ordsp 23,11) hentyder måske til og med til den guddommelige domsscene ved verdens ende (Job 19,25).

Denne advarsel, sammen med andre i Bibelen, taler altså imod dem, der kun er interesseret i de umiddelbare fordele, deres handlinger kan give dem, ikke de mere langsigtede resultater. De skaffer sig ejendele og udvider deres ejendom på bekostning af andre, og de er villige til at snyde og slå ihjel for at nå deres mål. Måske nyder de resultaterne her og nu; men de kommer til at betale senere. Denne tankegang burde ikke alene tage modet fra tyven; den bør også vise os, at vores moralske værdinormer er nøje forbundet med Guds suverænitet.

Til at tænke over

90

I England havde en række ateister fået sat følgende slogan på bybusserne: ”Der er sandsynligvis ingen Gud; så lad være med at bekymre dig og nyd livet.“ Man kunne komme med mange indvendinger til dette slogan, men tænk over dette: hvis der ikke var nogen Gud, har de, som nu stjæler fra de fattige og ikke bliver taget, ingen grund til at frygte. Faktisk vil alle dem, der har gjort noget frygtelig ondt og tilsyneladende er sluppet godt fra det, virkelig være sluppet godt fra det. Hvordan bør troen på Gud og hans løfter om dom hjælpe os til at opnå en vis grad af fred i sindet, når det gælder al den uret, vi ser i verden i dag?

TIRSDAG

24. FEBRUAR 2015

Misundelig på syndere Ordsp 23,17; 24,1-2; 24,19-20

Hvad advarer disse tekster os mod?

Hvorfor ville nogen misunde onde mennesker? Det er mest sandsynligt ikke på grund af de bestemte synder, de begår, men i stedet på grund af den umiddelbare gevinst (rigdom, succes, magt), de opnår gennem deres onde handlinger. Det er dette, mange mennesker er misundelige på.

Selvfølgelig er ikke alle fremgangsrige og velhavende mennesker onde, men nogle er, og det er mest sandsynligt sådanne mennesker, vi advares mod i disse vers. Vi ser deres ”gode“ liv, og fra vores synsvinkel er det let at blive misundelig, især hvis vi selv har det svært.

Men dette er en meget snæver og kortsigtet synsvinkel. Syndens fristelse er trods alt, at dens belønning er øjeblikkelig; vi kan nyde den nuværende tilfredsstillelse. Men hvis vi har en synsvinkel, der går ud over det nuværende, kan den beskytte os mod fristelser; det vil sige, at vi skal se længere end til kun den øjeblikkelige ”fordel“, som synden kan give os, og tænke over de mere langsigtede konsekvenser.

Og hvem har ikke set, hvor ødelæggende synd er? Vi slipper aldrig godt fra det. Måske kan vi skjule det over for andre, så ingen, ikke engang vores allernærmeste, har nogen anelse om, hvad vi gør (selv om de før eller senere nok finder ud af det). Eller vi er måske i stand til at narre os selv til at tro, at vores synd egentlig ikke er så slem. (Se bare hvor mange, der gør ting, der er meget værre!) Men før eller senere, på en eller anden måde, vil vi blive afsløret.

Vi bør hade synd, fordi det er synd. Vi bør hade synd på grund af, hvad den har gjort imod os, vores verden og vores Gud. Betragt Jesus på korset, hvis du ønsker at se, hvor meget synden koster. Dette er prisen. Når vi indser dette, burde det være nok til at få os til at undgå synd og holde os så langt væk som muligt fra dem, som kan lede os til at synde; men desværre er dette ikke altid tilfældet.

Til at tænke over

Har du nogen sinde været misundelig på andres succes? Hvad er det bedste middel imod dette dødsens farlige åndelige problem?

(Se Ef 5,20.)

91

ONSDAG

25. FEBRUAR 2015

Hvad vi putter i munden Det er ikke en tilfældighed, at den første fristelse menneskene blev udsat for, havde med mad at gøre (1 Mos 3,3). Synd og død kom ind i verden, fordi vores forfædre var ulydige og spiste noget, de ikke måtte (1 Mos 3,1-7; Rom 5,12). Vi bør heller ikke overse den barske kendsgerning, at Bibelens første omtale af vindrikning fremstilles i en meget negativ og nedværdigende beretning (1 Mos 9,21).

Ordsp 23,29-35

Hvordan præsenteres brugen af alkohol i disse vers?

Hvem har ikke set, hvor ødelæggende alkohol kan være? Det er rigtigt, at ikke alle, der drikker, bliver alkoholikere i rendestenen. Men drukkenbolten i rendestenen forestillede sig givetvis aldrig første gang, han drak, at han skulle ende der. ”Den, der har tillagt sig den vane at drikke berusende alkohol, er i en fortvivlet situation. Man kan ikke tale fornuft med ham eller overtale ham til at nægte sig selv denne tilfredsstillelse. Hans mave og hjerne er syg, hans viljestyrke er svækket og hans appetit ustyrlig. Mørkets fyrste holder ham fanget med lænker, han ikke selv er i stand til at bryde.“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 3. bd, s. 1162).

Ordsp 23,1-8

Hvorfor bør vi styre vores appetit?

Denne formaning handler om mere end bordskik. Bibelens tekst advarer dem, der holder af at spise og har stor appetit (Ordsp 23,2).

Billedet med at holde en kniv for struben er meget stærkt; det betyder ikke kun at styre sin appetit, men antyder også den fare for din sundhed og til og med for dit liv, som mad kan udgøre. Det hebraiske ord bin, som oversættes med at ”give nøje agt på,“ udtrykker tanken om nøje at skelne mellem forskellige slags mad. Salomo brugte det samme ord, da han bad om visdom til at ”skelne (bin) mellem godt og ondt“ (1 Kong 3,9). Den inspirerede forfatter tænker på mere end kun spørgsmålet om at styre sin appetit. Hans råd kan også indbefatte store fester og socialt drikkeri, når vi er under pres og fristes til at nyde ”hans lækre retter“ (Ordsp 23,3).

Til at tænke over 92

Tænk over nogen, hvis liv er blevet ødelagt pga. alkohol. Hvorfor bør dette eksempel være nok til at hjælpe os til at forstå, hvorfor vi aldrig bør lade denne gift komme ind i vores krop?

TORSDAG

26. FEBRUAR 2015

Vores ansvar ”Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd“ (Ez 33,8). Hvilket grundlæggende åndeligt princip ser vi i denne tekst? Hvordan kan vi bruge dette begreb i vores egen hverdag?

For mange år siden blev en kvinde en aften angrebet på gaden i en stor by. Hun råbte om hjælp; mange hørte hendes råb; men ikke en eneste ringede efter politiet. De fleste så ud af vinduet for derefter at gå tilbage til det, de havde været i gang med. Senere blev kvinden fundet død; hun var blevet stukket mange gange.

Var de mennesker, som hørte hendes råb uden at gøre noget, skyldige i hendes død? Dræbte deres passivitet hende, selv om de ikke havde været med til at angribe hende?

Ordsp 24,11-12.

23-28

Hvilke vigtige sandheder finder vi i disse vers?

Moseloven advarer klart om, at de, som undlader at fortælle, hvad de har været vidne til, er skyldige (3 Mos 5,1). Vi er måske ikke i stand til at modsætte os kriminalitet; men hvis vi tier om det, vi ser, deler vi skyld med den kriminelle. Ved vores tavshed bliver vi medskyldige.

Hvis vi derimod ”svarer redeligt“ (Ordsp 24,26) i vores vidnesbyrd, handler vi på den rigtige måde og opfører os som ansvarlige mennesker. Denne handling sammenlignes med et kys på læberne, noget der viser, at personen bryder sig om den anden.

Til at tænke over

Det er i sig selv tragisk at forblive tavs og ikke foretage sig noget, når en kvinde bliver slået ihjel på din gade. Men hvad med alle de andre onde ting i verden: sult, krig, uretfærdighed, racisme, økonomisk undertrykkelse? Hvad er vores ansvar på disse områder?

93

FREDAG

27. FEBRUAR 2015

Læs Ellen White ”Mennesker omkring os må vækkes og reddes, ellers går de fortabt.

Vi har ikke et øjeblik at miste. Vi øver alle en indflydelse enten for eller imod sandheden. Jeg ønsker at eje de umiskendelige tegn på, at jeg er en af Kristi disciple. Vi ønsker mere end sabbatsreligion. Vi har brug for levende principper og for hver dag at føle vores personlige ansvar. Det er der mange, der viger tilbage for, og resultatet er efterladenhed, ligegyldighed og manglende påpasselighed og åndelighed.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 1. bd, s. 99). ”Tal tro, lev tro, opøv kærlighed til Gud; vis over for verden alt det, Jesus betyder for dig. Ophøj hans hellige navn. Fortæl om hans godhed; tal om hans barmhjertighed og fortæl om hans kraft.“ (Ellen White, Our High Calling, s. 20).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tal sammen i klassen om jeres svar på det sidste spørgsmål i søndagsafsnittet. Hvad kan vi lære af hinandens svar? Hvordan kan vi styrke tilliden til det, vi tror?

2. Nogen skrev engang: ”Husk to ting: Kristus døde for dig, og du skal en dag dø.“ Hvilken vigtig sandhed bør vi tage til os i forbindelse med denne tanke, i lyset af, at vi i tirsdagsafsnittet talte om, at vi på en eller anden måde kommer til at stå til regnskab for vores synd?

3. ”Der er sandsynligvis ingen Gud; så lad være med at bekymre dig og nyd livet“ lød sloganet på busserne i London. Hvilke andre problemer end dem, vi så på i mandagsafsnittet, kan du finde med en sådan udtalelse? Hvorfor skulle Guds eksistens være noget, der får folk til at bekymre sig? Hvad fortæller denne indstilling om, hvor meget Satan har været i stand til at fordreje menneskers opfattelse af, hvordan Gud er? Prøv i klassen at finde mulige svar på dette slogan. Prøv at finde nogle korte, koncise slogans, der kunne hjælpe folk til at indse det håb, vi kan have i Gud?

94

DIALOG

TIL SABBATTEN | 28. FEBRUAR 2015

Aktiviteter og dialog Guds ord

Find sammen med din klasse eksempler fra Skriften på advarsler mod overforbrug og materialisme.

Bibelen omtaler mennesker, der tilsyneladende havde det dårligere end deres omgivelser, men alligevel gav udtryk for, at de havde det bedre, som fx - Job, der gik i forbøn for sine venner (Job 42,10) - David, der på flugt fra Absalom (Salme 3 og 4 hører traditionelt sammen) alligevel havde mere ”fred“ end fjenderne med al deres overflod (Sl 4,8-9) - Paulus, der fanget i lænker dog skabte længsel i Agrippas hjerte efter at få det som ham (ApG 26,29).

Uddybende spørgsmål

• Hvad er der ved det kristne liv og det kristne håb, som kan få andre mennesker til at misunde dig din tro?

• Nutidens verden er opdelt i rig og fattig, ofte forenklet kaldt nord og syd. Den vestlige verden er kendtegnet ved overforbrug og ekstrem udnyttelse af jordens resurser, ofte et udtryk for simpel menneskeligt begær og grådighed.

- Hvordan kan du og jeg som ansvarlige kristne hjælpe til at modvirke denne udvikling?

• I hvor høj grad har vi personligt brug for alt det, som det vestlige forbrugssamfund kan give os? Hvilken forskel vil det gøre, hvis vi mere markant tager afstand fra tidens materialisme?

• Hvis du sammenligner nutidens generation af kristne med tidligere generationer, hvordan vil du så vurdere villigheden til at yde materielle ofre for evangeliet og for nødhjælp til andre mennesker?

- Indkald evt. en repræsentant for ADRA eller en anden organisation, som arbejder for at hjælpe mennesker i den tredje verden, og drøft nogle af udfordringerne, menneskeheden står overfor.

Personligt kristenliv

Overvej betydningen af materielle goder og statussymboler i dit liv. Tænk over, om du ønsker at foretage andre valg end dem, du hidtil har gjort.

95

DIALOG

TIL SABBATTEN | 28. FEBRUAR 2015

• Hvad er forskellen mellem det, du og jeg har brug for, og det vi har lyst til?

Mødet med dagligdagen

Til at tænke over

NOTER

96

Du er inviteret til en fest. Nogle fester er det problemfrit for en kristen at deltage i med god samvittighed. Andre ikke. Drøft med din klasse, hvilke overvejelser du vil gøre dig om, hvornår du trygt kan deltage, og hvornår du synes, det er bedst ikke at deltage. Del hinandens tanker om, hvilke principper der ligger til grund for jeres valg.

Et indiansk ordsprog lyder noget i denne retning: ”Du forstår ikke et andet menneske, før du har vandret i hans mokkasiner!“ Tænk over det ordsprog, hvis/når du fristes af misundelse.

NOTER

TIL SABBATTEN | 28. FEBRUAR 2015

97

10 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 7. MARTS 2015

Bag masken ”Ros dig ikke over for kongen, stil dig ikke på de stores plads“ (Ordsp 25,6).

Bag den blændende slange, som taler søde ord og synes at være så optaget af Evas lykke, gemmer fjenden sig og planlægger hendes død (1 Mos 3,1-6). Forklædt som ”en lysets engel“ udtænker Satan de farligste fælder for menneskene (2 Kor 11,14). Men endnu mere farlig og forførende er selvforstillelse; når vi hævder at være noget, vi ikke er, ender vi med at snyde både andre og os selv.

Der er forskellige måder at forføre på. En af de mest almindelige er gennem ord. Nogle af ordsprogene i denne uge handler om ord – løgneord, smigrende ord, smukke ord, der lyder godt og bruger elegante vendinger til at dække over grimme tanker og hensigter. Vi bør ikke alene være forsigtige med, hvad vi siger til andre, men også med, hvordan vi fortolker det, andre siger til os. Måske kan denne uges budskab opsummeres på følgende måde: ”Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer“ (Matt 10,16).

Ugens tekster

98

· Ordsp 25,2-3; 26,11-12 · 1 Kor 1,20-21 · Ordsp 26,13-16; 27,5-6

SØNDAG

1. MARTS 2015

Guds mysterium Livet er fuldt af mysterier. Fysikeren David Deutsch skrev, at ”hverdagshændelser er kolossalt komplekse, når de beskrives med udtryk fra grundlæggende fysik. Hvis du fylder en kedel med vand og tænder for den, vil alle jordens supercomputere, som arbejder på at udregne universets alder, ikke være i stand til at løse de ligninger, der forudsiger, hvad alle vandmolekylerne vil gøre, selv om vi til en vis grad kunne afgøre deres oprindelige tilstand og den tilstand, alle de ydre påvirkninger befinder sig i, noget der i sig selv ville være en vanskelig opgave.“ (David Deutsch (2011–07–21). The Beginning of Infinity: Explanations That Transform the World (Kindle Locations 1972–1975). Penguin Group. Kindle Edition).

Hvis vi bliver forvirret over noget så dagligdags som vandmolekyler, hvordan kan vi da i det hele taget begynde at forstå det mysterium, Gud er?

Ordsp 25,2-3

Hvad er forfatterens pointe, og hvordan kan vi bruge dette i en større sammenhæng?

Det, der gør Guds ære eller herlighed forskellig fra en konges, er Guds gådefulde væsen og dermed underforstået vores manglende evne som mennesker til helt at forstå ham. Den hebraiske rod str (skjule, gemme), som vores ord ”mysterium“ kommer fra, bruges tit i de hebraiske skrifter til at kendetegne det, der gør Gud til den eneste sande Gud (Es 45,14-15). Der er sider ved Gud, som vi ganske enkelt ikke kan forstå. Samtidigt fastslås det, at det, der giver en konge ære, er hans villighed til at udforske og blive udforsket. Åbenhed og ansvarlighed bør være enhver leders første egenskab (5 Mos 17,1420). Det er en konges pligt at ”udforske en sag,“ dvs. at give en forklaring på hvad der sker, og hvad han gør.

Til at tænke over

Livet er fuldt af ubesvarede spørgsmål. Tilsyneladende tilfældige hændelser kan på et øjeblik komme til at betyde forskellen mellem liv og død. Nogle mennesker oplever den ene tragedie efter den anden, mens andre hele tiden har det godt. Alt dette bør få os til at indse, at vi har brug for at leve i tro. Hvad sker der i dit liv lige nu, som du er nødt til at acceptere i tro og tillid til Gud? Har du andre muligheder?

99

MANDAG

2. MARTS 2015

Tåben som vismand Selv om det ikke er en moderne opfindelse (især ikke i den vestlige verden), har ideen om, at sandhed er relativ, fået fodfæste inden for de seneste år. Det vil sige, at det, der er sandt for en bestemt person eller kultur, ikke nødvendigvis er sandt for en anden. Selv om dette i én forstand altid er rigtigt (i nogle lande kører man i højre side af vejen, i andre i venstre), er det på den anden side en farlig fejltagelse, når det drejer sig om moral og etik. Visse ting er rigtige og andre forkerte, uanset hvor vi bor, eller hvad vi personligt synes om.

I den sidste ende er vi altid nødt til at underkaste vores synspunkter Guds Ord og de sandheder, vi finder deri. Guds Ord må være vores ultimative kilde til at kende forskel på rigtigt og forkert, godt og ondt.

Ordsp 26,11-12

Hvad må vi alle vogte os for at gøre?

Se også Dom 21,25; 1 Kor 1,20-21; 2,6-7; 2 Kor 1,12.

Som vi kan se, er tanken om at gøre det, der er ret i egne øjne, ikke en ny ide. Men det var ligeså forkert den gang som nu. Som vi allerede har set, kan ingen af os forstå alt; faktisk forstår vi ingenting til fulde. Vi har alle områder, hvor vi har brug for at vokse og lære, så vi bør altid være åbne over for det faktum, at vi ikke har alle svarene.

Når det gælder tåberne, som det fremgår af dette ordsprog, er grunden til bekymring den, at deres indflydelse rækker videre end kun til dem selv. De er nu endnu mere overbevist om deres visdom; de vil derfor gentage deres tåbeligheder. De er måske endda så overbevisende, at andre kommer til at tro, at de er vise og viser dem ære og søger råd hos dem, som kan føre til store problemer (Ordsp 26,8). Tåbeligheder vil brede sig; men når de kaldes visdom, er de langt mere ødelæggende. Desuden er de tåbelige så tåbelige, at de ikke er klar over deres egen tåbeligheder.

Til at tænke over

100

Hvor tit har du været fristet til at gå på kompromis med det, du ved er grundlæggende værdier og sandheder? Hvad sker der, når visse grundlæggende værdier kolliderer med hinanden? Hvordan kan vi vide, hvilke der overtrumfer de andre?

TIRSDAG

3. MARTS 2015

Den dovne ”Den dovne stikker hånden i skålen, men er for træt til at føre den op til munden“ (Ordsp 26,15).

På samme måde som nogle elever bruger mere tid og energi på at forberede sig på at snyde til en eksamen end på at studere, bruger dovne mennesker ironisk en masse energi på at finde undskyldninger for deres dovenskab!

Ordsp 26,13-16

Hvad advares vi mod i disse vers?

Det kan godt være, at den dovne har ret, når han siger, at der er en løve på torvene, (Ordsp 26,13). Derfor er det klogere at blive hjemme og ikke udsætte sig for fare. Men ved at gøre det, går vi glip af alle de muligheder, livet tilbyder os. Vi kommer aldrig til at nyde en roses skønhed, hvis vi ikke løber risikoen for at blive stukket af dens torne. Vi vil ikke være i stand til at gå fremad, hvis vi er bange for forhindringer. De, som ikke tør engagere sig, vil aldrig opleve, hvor rigt livet er.

Læg mærke til nogle af de andre billeder i disse vers. Ligesom døren drejer på sit hængsel, men ikke går nogen steder, vender de dovne sig på sin seng; det vil sige, de skifter kun stilling, men kommer ingen vegne.

Det andet billede i vers 15 er ret overraskende. De er i stand til at stikke hånden i skålen med mad, men er for dovne til at føre den tilbage og spise!

Endnu værre er deres intellektuelle dovenskab, deres uigennemtrængelighed og skråsikkerhed mht. deres egne meninger. De har derfor altid ret og er visere end syv mænd (Ordsp 26,16) og vil aldrig være åbne over for andre synspunkter, som måske er visere end deres egne. De, som tror, at de har alle svarene, har det sjældent. ”I dommen vil menneskene ikke blive fordømt, fordi de oprigtigt troede en løgn, men fordi de ikke troede på sandheden, og fordi de forsømte anledningen til at lære, hvad der er sandhed.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 28).

Til at tænke over

Hvordan skal vi forstå vores rolle i at give andre ”anledningen til at lære, hvad der er sandhed“? Hvor går grænserne for vores ansvar?

101

ONSDAG

4. MARTS 2015

Vennen som fjende Hvis vi er mere skuffede over vores venner end over vores fjender, skyldes det, at vi forventer godt fra vores venner og ondt fra vores fjender. Men sådan går det ikke altid. Derfor advarer Ordsprogenes Bog om, at nogle gange opfører en ven sig som en fjende og en fjende som en ven.

Ordsp 27,5-6

I hvilke situationer kan irettesættelse være et udtryk for kærlighed?

Kærlighed handler ikke kun om kys og søde ord. Kærligheden tvinger os somme tider til at irettesætte vores ven eller vores barn, og den risikerer at virke ubehagelig, fordømmende og kritisk. Vi kan til og med komme til at miste en ven, hvis vi siger noget. Men hvad slags ven er vi, hvis vi ikke advarer vores venner om det, de gør, især hvis det kan skade dem? Åben irettesættelse er også et tegn på, at kærlighed ikke bygger på illusioner og forstillelse, men er baseret på sandhed og tillid.

Ordsp 27,17

Hvad kan følgerne blive af en konfrontation mellem venner?

Billedet med jern, der sliber jern, antyder en gensidig fordel. Et venskab, der prøves gennem en sand konfrontation, vil ikke alene forbedre kvaliteten af venskabet, men også stimulere og styrke begge personer. De respektive våben vil blive mere effektive. Resultatet bliver, at vi er bedre udrustet til fremtidige kampe. De, som kun søger tilflugt i sig selv og sine egne ideer og aldrig bliver konfronteret med udfordringen i andres synspunkter, vil ikke vokse i kundskab eller udvikle deres karakter.

Til at tænke over

102

Er du nogen sinde blevet irettesat for noget, som virkelig kunne have skadet dig? Hvordan kunne det være gået, hvis du ikke var blevet advaret? Husk dette, hvis du har brug for at gøre det samme over for andre. Hvordan kan du gøre det på en opbyggende frem for en fordømmende eller kritisk måde?

TORSDAG

5. MARTS 2015

Fjenden som ven Ordsp 26,17-23

Skriv et resume af, hvad der siges i disse vers.

Igen kommer Ordsprogenes Bog tilbage til ordenes magt. Denne gang handler det om den skade, bagtalelse og skænderier medfører.

Mennesker, som bagtaler din fjende over for dig for at få dig til at tro, at de er på din side, er i virkeligheden ligesom ”kul“: de nærer striden og drager dig ind i endnu mere strid (vers 21).

På samme måde er det med ”brændende læber,“ som kan lyde veltalende, men skjule et ”ondt hjerte“ (vers 23). Politikeren som ønsker at blive valgt, sælgeren som ønsker at sælge sine varer, playboyen som ønsker at forføre en kvinde – de kender alle til veltalenhedens magt.

Lærdommen i dette afsnit er, at vi bør være mistænksomme over for pæne ord. De kan være farlige, netop fordi de er så pæne. Nogle mennesker er meget gode talere; de kan lyde så overbevisende, så oprigtige og så velmenende samtidigt med, at der foregår noget helt andet på indersiden. Selv om vi alle har været udsat for sådanne personer, hvem af os har ikke også på et eller andet tidspunkt været skyldig i at gøre det samme; sagt noget til en person samtidigt med, at vi tænkte eller følte noget helt andet? Ordsprogenes Bog taler her meget kraftigt imod en sådan falskhed. ”Alt, de kristne gør, bør være så gennemskueligt som sollyset.

Sandhed kommer fra Gud; falskhed i alle dens mange afskygninger, kommer fra Satan… Det er ikke enkelt eller let at sige sandheden helt nøjagtigt. Vi kan ikke sige sandheden, med mindre vi kender sandheden, og hvor tit forhindrer ikke forudfattede meninger, mentale fordomme, ufuldstændigt kendskab, fejlagtige bedømmelser en sand forståelse af det, vi har at gøre med! Vi kan ikke tale sandhed, med mindre vores sind hele tiden ledes af ham, som er sandhed.“ (Ellen White, Reflecting Christ, s. 71).

Til at tænke over

Hvor åben og gennemskuelig er du i det, du siger? Hvor stor forskel er der, hvis der er nogen, mellem dine ord og tanker? Tror du virkelig, at denne form for dobbeltspil kan opretholdes i det uendelige? (Se Matt 10,26-27).

103

FREDAG

6. MARTS 2015

Læs Ellen White ”Guds ånds hjælp fjerner ikke nødvendigheden af at gøre brug af vores evner og talenter, men lærer os at bruge alle kræfter til Guds ære. Når menneskelige evner stilles under Guds nådes ledelse, er de i stand til at blive brugt til de bedste formål her på jorden. Uvidenhed fører ikke til større ydmyghed eller åndelighed hos en bekendende efterfølger af Kristus. Det guddommelige ords sandheder kan bedst værdsættes af en intellektuel kristen. Kristus kan bedst blive æret af dem, som tjener ham med forstand. Uddannelsens store hensigt er at gøre os i stand til at bruge de kræfter, Gud har givet os, på en sådan måde, at vi kan repræsentere Bibelens religion og fremme Guds ære.

Vi står i gæld til ham, som gav os livet, for de talenter, som er blevet os betroet, og det er vores pligt over for vores Skaber at opøve og forbedre disse talenter.“ (Ellen White, Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 361-362).

Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft de mysterier, vi oplever i hverdagen, enten det er i naturen, i medmenneskelige forhold eller i spørgsmål vedrørende tro og frelse og Guds væsen. Det er en af livets store ironier, at jo mere vi lærer, jo mere indser vi, hvor lidt vi ved. Hvorfor gælder dette endnu mere, når det drejer sig om åndelige sandheder?

2. Giv eksempler på ”sandheder“, som virkelig er relative, kulturelle og foranderlige. Hvordan kan vi skelne mellem dem og de sandheder, der er evige, universelle og uforanderlige? Hvorfor er det vigtigt at kende forskellen? Hvorfor er sammenblandingen af betingede sandheder og evige sandheder en af de store farer, vi kan møde?

3. Der er blevet sagt, at smarte mennesker holder deres venner nært og deres fjender endnu nærmere. Hvad betyder det? Hvordan bør vi som kristne forholde os til en sådan holdning? Måske kan Matt 10,16 være en hjælp.

104

DIALOG

TIL SABBATTEN | 7. MARTS 2015

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Brug evt. denne sabbat til at besvare nogle af de spørgsmål, klassen har indsamlet. Inviter fx en ekspert eller lad et eller flere af klassens medlemmer bruge tid på at undersøge bestemte spørgsmål, I har rejst til bibelteksterne.

Uddybende spørgsmål

• Som leder viser Gud en forbavsende åbenhed. Han indbyder mennesker til at bringe deres argumenter (jf. Es 1,18). Han er villig til at lytte.

- Hvilke andre træk finder du hos Gud, som menneskelige ledere kunne lære af?

- Hvilke forskelle bør der være mellem Guds måde at styre og lede på og vores?

• Hvis Gud er et mysterium, hvordan kan vi da vide, at vi tror og gør det rigtige?

Mødet med dagligdagen

I dagens Danmark møder vi mennesker med meget forskellig kulturbaggrund. Vores samfund er mere internationalt end nogensinde.

Det betyder, at mange dagligdags regler og rutiner opfattes og udføres anderledes. Forskellige kulturer har forskellige regler for, hvad man gør og ikke gør i forskellige situationer.

• Kan du finde eksempler på sådanne forskelle fra dine erfaringer eller fra mediernes beskrivelser?

- Hvordan kan man afgøre, hvornår forskellene er af afgørende etisk betydning, og hvornår de kun er kulturelle? Hvornår er de acceptable, og hvornår er de ikke?

- Bed evt. en person, der har opholdt sig i en anden kultur eller har en speciel baggrund i mission på tværs af kulturer, om at besøge klassen og dele eksempler og ekspertise.

- Hvad kan vi som kristne lære af andre kulturer og mødet med dem, hvad enten det foregår herhjemme eller uden for landet?

Personligt kristenliv

• Overvej hvad nyt du har lært inden for den sidste måned om Gud, om andre mennesker og om dig selv.

• Hvordan gik det til, at du lærte det? Hvad kan du gøre rent praktisk i dit daglige liv for at sikre dig, at du stadig lærer nyt og vokser i forståelse?

105

NOTER

Til at tænke over Forstå det bedre

TIL SABBATTEN | 7. MARTS 2015

Den, der mener at vide alt, kan intet lære.

At Gud er et mysterium betyder ikke, at kristentroen er uforståelig.

Det ligger i selve definitionen af ”Gud“, at han er uden for alt skabt og uafhængigt deraf. Vi er ikke i stand til at finde frem til Gud ved vores egen menneskelige spekulation eller filosofi. Vi kender ham kun gennem hans åbenbaring. Vi kender ham som person i Jesus, og han har fortalt om sig selv i Bibelen. Vores liv som kristne må derfor indrettes efter den skabelsesorden, som Gud i sin nåde har fortalt os om.

De græsk-romerske guder var anderledes. De havde en begyndelse; de var ikke skabere, og de var ikke almægtige. Det græsk-romerske livssyn var derfor ikke baseret på guddommelig åbenbaring og kærlighed, men på menneskers stræben efter selv at finde verdens kerne eller centret for al eksistens.

NOTER

106

NOTER

TIL SABBATTEN | 7. MARTS 2015

107

11

TIL SABBATTEN | 14. MARTS 2015

At leve i tro

Ugens vers

”Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed“ (Ordsp 29,25).

Introduktion

Mange røster kalder på os fra alle mulige retninger. Hvordan kan man vide, hvad der er rigtigt og forkert? Vi finder svaret hos Gud i hans skrevne åbenbaring. Vi må lære at stole på Gud og adlyde hans lov. Så vil resten falde på plads af sig selv.

Jesus fortalte os dette, da han sagde: ”søg først Guds rige,“ og der vil blive sørget for alt andet (Matt 6,33). Vi skal gøre det til vores førsteprioritet at stole på Gud og følge ham, ellers kommer vi til at sætte noget andet først, og det er ret og slet afgudsdyrkelse. Vi kan kun lære at have tillid til Gud ved at leve et liv i tro. Dette er, hvad den kristne vandring handler om. En vandring hvor vi er nødt til at vælge at gøre de ting, Gud har sagt, at vi skal gøre, og så overlade følgerne til ham.

Ugens tekster

108

· · · · · ·

Ordsp 28,4.7.9 Rom 1,16-17 Gal 3,24 Ordsp 28,5 1 Joh 2,15-17 Ordsp 29,13

SØNDAG

8. MARTS 2015

Hold loven Ordet torah – lov eller undervisning – findes 13 gange i Ordsprogenes Bog, og fire af dem finder vi i kapitel 28 (vers 4 [to gange], 7 og 9). Selv om brugen af dette ord i Ordsprogenes Bog normalt benyttes om den vises ”belæring“ (Ordsp 13,14), har ordet i den jødiske tradition en åndelig overtone og henviser til guddommelig åbenbaring, hvad Ordsprogenes Bog selv bekræfter (Ordsp 29,18).

Ordsp 28,4.7.9

Hvad fortæller disse vers om betydningen af loven i måden, vi lever på?

Det, der gjorde Israels folk anderledes end andre nationer, var ikke så meget deres måde at tænke på, ikke engang deres ”åndelige“ og abstrakte teologiske synspunkter. Det var deres konkrete valg i livet bl.a. med hensyn til mad, hvile, miljøet og deres forhold til naboer og familien, som gjorde dem ”hellige“ eller ”sat til side“ fra alle de andre nationer. Ideelt set skulle disse valg være centreret i loven og de principper, den indeholder.

Mennesker kan trods alt ikke blive vise på egen hånd; vi kan ikke altid skelne mellem godt og ondt (1 Kong 3,9). Vi har derfor brug for den guddommelige lov til at hjælpe os til at opnå denne vurderingsevne. Tilegnelsen af visdom er med andre ord ikke afhængig af intellektuelle eller åndelige øvelser; i bund og grund har den at gøre med lydighed mod en lov, som ligger uden for os selv, vores kultur, vores personlige psykologi og vores ønsker.

Denne lov er selvfølgelig Guds evige lov. Og at følge denne lov er virkelig en troshandling. ”For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: ‘Den retfærdige skal leve af tro’“ (Rom 1,16-17).

Til at tænke over

Hvilke vanskeligheder og problemer er du blevet sparet for på grund af din trosbeslutning om at holde Guds lov? Hvor anderledes ville dit liv være, hvis du ikke holdt den?

109

MANDAG

9. MARTS 2015

Søg Herren Uanset hvor vigtig loven (toraen) er for vores trosliv, er den ikke i sig selv en kilde til liv. Tværtimod afslører loven synd, og synd fører til død (se Rom 7,7-13). Det, der i stedet gør toraen effektiv er, at den kommer fra Gud. Adskilt fra Gud ville toraen være en legalistisk trosbekendelse, som ikke har noget som helst at gøre med Guds oprindelige hensigt. Et liv i lydighed mod Guds lov har at gøre med et liv med Gud. Toraen erstatter ikke Gud; den er kun en lærer, som ifølge Paulus’ analogi leder eleverne til deres mester (Gal 3,24).

Gal 3,24

Læs verset i dets sammenhæng. Hvordan leder loven os til Jesus, så vi virkelig kan ”blive gjort retfærdige af tro“?

Ordsprogenes Bog er ikke kun en visdomsbog; den er først og fremmest en bog om den Gud, som har åbenbaret visdom. At søge visdom ved at adlyde loven vil drage os nærmere Gud og den frelse, han gratis tilbyder os ved tro på Jesus.

Ordsp 28,5

Hvad er nøglen for os til at ”forstå alt“?

Ordet ”forstår“ bruges to gange i vers 5, ligesom ordet ”belæring“ (torah) i vers 4. Disse to vers hænger sammen: at holde loven (vers 4) og at søge Herren (vers 5) hører sammen. Men rækkevidden af denne aktivitet er ikke kun at kende og gøre det, der er ret (vers 5).

Denne forståelse gælder ”alt“, ganske enkelt fordi den kommer fra Gud, som er Gud over alt og alle. For det gamle Israel var kundskab om alt ikke adskilt fra deres religiøse erfaring. Tro var nært knyttet til intelligens og rationel forståelse. Det var utænkeligt at have tro uden overvejelser eller overvejelser uden tro; for Gud var grundlaget for begge.

Til at tænke over

110

Hvorfor er tro på Gud et fornuftigt standpunkt at tage? Hvorfor er det mere ulogisk og irrationelt at fornægte Gud end at tro på ham?

TIRSDAG

10. MARTS 2015

Ord til de rige 1 Joh 2,15-17

Hvad bliver vi advaret imod, og hvordan kan vi beskytte os mod den fare, disse vers taler om?

Selv om opfattelsen om, hvad det vil sige at være ”rig“, varierer meget, kommer Ordsprogenes Bog med forskellige belæringer om, hvordan man bliver ”rig“, og dernæst om, hvordan man skal behandle sin rigdom, når man har opnået den.

Ordsp 28,8

1. SKAF DIG IKKE RIGDOM PÅ DE FATTIGES BEKOSTNING. Din rigdom kan ikke retfærdiggøres, hvis den opnås på de fattiges bekostning. Som vi allerede har set, taler Bibelen meget stærkt imod dem, der udnytter de fattige for selv at vinde ved det.

Ordsp 28,27

2. GIV TIL DE FATTIGE. I modsætning til den grådige i Ordsp 28,25, vil den, der er gavmild mod de fattige, blive velsignet.

Ordsp 28,19

3. ARBEJD HÅRDT. Rigdom bør ikke opnås som et resultat af tyveri eller tilfældigheder, men som en belønning for vores hårde arbejde.

Det, vi opnår, er afhængigt af kvaliteten af vores arbejde. Hvis vi er rige, bør vi have fortjent det.

Ordsp 28,20.22

4. PRØV IKKE AT BLIVE RIG I EN FART. Disse to ordsprog opstiller to mulige situationer: 1) vi lukker øjnene for en uærlig handling og bliver derfor medskyldige i denne handling (Ordsp 28,22); 2) vi er så ivrige efter at nyde vores forældres rigdom, at vi frarøver dem det, de har brug for, for at kunne leve her og nu (Ordsp 28,24). Og det værste er, at de, som gør dette, retfærdiggør deres handlinger over for sig selv, indtil de har overbevist sig selv om, at de ikke har gjort noget forkert. Derfor siger de, ”at det ikke er nogen forbrydelse.“

Til at tænke over

Penge har meget stor magt i denne verden. Derfor taler Bibelen også meget om det. Hvis du, ligesom næsten alle andre, ønsker dig flere penge, hvordan kan du da sikre dig, at du ikke bliver fanget i den fælde, som Jesus omtalte som ”rigdommens blændværk“ (Mark 4,19)?

111

ONSDAG

11. MARTS 2015

En håndbog for de fattige Ordsp 29,13

Hvad tales der om i dette vers?

DE FATTIGE OG DE RIGE ER LIGE. Brugen af billedet med lys i dette ordsprog, placerer dets emne i forbindelse med skabelsen. Både de rige og de fattige er skabt af Gud (Ordsp 22,2). De nyder begge livets gave, og solen skinner på dem begge. Ligesom de rige er blevet advaret om, hvordan de behandler de fattige, skal de fattige elske deres undertrykkere, som i nogle tilfælde kunne være de rige (Matt 5,44-45).

Ordsp 28,3

Hvad er budskabet i dette vers?

DE FATTIGE HAR DE SAMME FORPLIGTELSER SOM DE RIGE. Fattigdom bør ikke være en undskyldning for forbrydelser. Den kendsgerning, at du måske er blevet undertrykt, giver dig ikke ret til at undertrykke andre. Jesus fortæller lignelsen om den gældbundne tjener, som undertrykker en person, der er fattigere end ham selv.

Historien viser, at denne reaktion ikke er ualmindelig, selv om den er uventet fra den fattiges side, som man skulle tro ville have større sympati over for andre fattige (Matt 18,22-35). Billedet med regn, som normalt betegner en velsignelse, bliver i Ordsp 28,3 til et ødelæggende skybrud; dette billede illustrerer det abnorme i denne opførsel og den skuffelse, det fører til.

Ordsp 28,6

Hvad er budskabet her?

EN RETSINDIG FATTIG ER BEDRE END EN OND RIGMAND. Ifølge traditionel visdom er den fattige ikke retsindig; for fattigdom bliver betragtet som en retfærdig straf til den dovne (Ordsp 24,34). Men det virkelige liv er mere komplekst end som så. De fattige er måske ofre for uretfærdighed eller omstændigheder, de ikke selv er herre over. Dette sker tit. Men de værdier, der forsvares i Ordsprogenes Bog, er klare og utvetydige. Retfærdighed er vigtigere end rigdom, og succes er ikke nødvendigvis et tegn på retfærdighed.

Til at tænke over

112

Hvad kan vi gøre, når vi fristes til at gå på kompromis med vores værdinormer for at opnå materielle goder? Det er faktisk lettere at komme til at gøre dette, end vi er klar over, så hvordan kan vi beskytte os imod det?

TORSDAG

12. MARTS 2015

At elske sandhed Blandt alt det, vi kan lære vores børn, vores elever eller hvem som helst ellers, der måtte være åben for at lære af os, er den allervigtigste lektie at elske sandhed. Paulus skriver om de fortabte, at ”de ikke har taget imod kærlighed til sandheden“ (2 Thess 2,10). At lære andre at elske sandhed, er at lære dem at elske Jesus; for Jesus er sandheden, og intet andet har egentlig nogen betydning. ”Hvilken retning inden for forskningen vi end følger med det oprigtige formål at nå sandheden, bliver vi bragt i berøring med den usynlige, mægtige visdom, som virker i og gennem alt. Menneskets forstand bliver bragt i forbindelse med Guds tanker, det begrænsede med det uendelige. Virkningen af et sådant fællesskab er uvurderligt for legeme, sjæl og sind.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 14).

Ordsp 29,15 Ordsp 29,19

Hvilket vigtigt princip finder vi her, som ikke kun gælder i uddannelse, men generelt i livet?

Selv om vores eksempel har stor betydning – især over for dem, vi ikke kan irettesætte eller straffe – er det af og til nødvendigt med mere. Dette er især tilfældet, når det gælder børn. Nogle gange er det nødvendigt at straffe børn for at lære dem lydighed.

Vi er alle syndere, og dette gælder også vores yndige små børn, som vi holder så meget af. Men vi gør hverken vores børn eller os selv en tjeneste ved at lade dem gøre alt det, de har lyst til. Ikke alene har børn brug for disciplin, de ønsker det. De har brug for at vide, at der er grænser, og at de skal holde sig inden for disse grænser. En mor, som tror, at hun er nødt til at respektere sine børns frihed og lader dem gøre alt, de har lyst til, uden nogen sinde at sig nej til dem, vil til sidst bringe ”skam“ (Ordsp 29,15) over sig selv og utvivlsomt smerte til sine børn – om ikke nu, så i hvert fald, når de bliver voksne.

Til at tænke over

Tænk over nogle af de lektier, du lærte som barn, som har hængt ved i dit voksne liv. Hvordan har den kundskab været med til at gøre tilværelsen bedre for dig nu?

113

FREDAG

13. MARTS 2015

Læs Ellen White ”Guds love bygger på den mest uforanderlige retskaffenhed og er indrammet på en sådan måde, at de vil fremme lykken for dem, som holder dem… Religion leder mennesker til et personligt forhold med Gud, men ikke for dem selv alene; for himlens principper skal leves i hverdagen, så de kan være til hjælp og velsignelse for menneskeheden.“ (Ellen White, Guds sønner og døtre, s. 267). ”Alt for mange børn bliver ikke oplært til at tjene Gud. Af den grund er der kommet ondskab, og mange er skubbet over i fjendens rækker. Med fornuftig omsorg kunne de være blevet Kristi medarbejdere. Forkerte ideer og tåbelig, fejlanvendt hengivenhed har fremelsket karaktertræk, som har gjort børnene ukærlige og ulykkelige, forbitret forældrenes tilværelse og videreført deres onde indflydelse fra den ene generation til den næste. Ethvert barn, der får lov til at få sin egen vilje, vil vanære Gud og bringe skam over sin mor og far… Ved at forsømme deres pligt og tillade deres børn at gøre det forkerte, lukker forældre portene til Guds stad for dem.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bd, s. 325-326).

Spørgsmål til drøftelse

1. Selv om den russiske forfatter Leo Tolstoi voksede op i et kristent hjem, forlod han i mange år sin tro. Da han var blevet ældre, stod han over for en krise: Hvad betød livet, specielt et liv, der med sikkerhed ender med døden? Han ledte efter svar inden for alle kundskabsgrene, men han fandt intet. Til sidst indså han, at det eneste logiske svar på spørgsmålet om livet og dets mening, måtte findes i tro – i noget, der gik ud over selve logikken. Så hans logik fortalte ham, at han måtte gå ud over logikken og ind i troens verden for at finde svar på spørgsmål om meningen med livet. Hvorfor er troen på Jesus virkelig det mest logiske valg, vi kan foretage, når det gælder meningen og hensigten med livet?

2. Hvordan opfatter du, hvad det vil sige at elske sandhed? Hvordan bærer vi os ad med at elske sandhed? For at kunne elske sandhed ville vi selvfølgelig være nødt til at kende den først.

Hvordan kan vi lære sandheden at kende? Og hvordan kan vi være sikre på, at vi ikke tillader noget at stå i vejen for, at vi elsker sandheden over alt andet?

114

DIALOG

TIL SABBATTEN | 14. MARTS 2015

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Saml med henvisning til bestemte bibeltekster tre eksempler på, at Guds lov er vis – at den rent praktisk er den bedste måde at leve på. Del eksemplerne med din klasse.

Uddybende spørgsmål

• Vi lever i en kultur, hvor mange opponerer imod tanken om lov, fordi de forbinder den med unødig eller diktatorisk og autoritær magtudfoldelse.

- Tænk over og drøft, hvad grundene kan være til en sådan holdning? Er ”lov“ fx. blevet misbrugt i historiens løb?

- Hvad kan vi gøre for at give mennesker det mest positive indtryk af Guds lov og få dem til at glæde sig over Guds lov på den måde, Bibelen omtaler (se fx Sl 119,114 og Joh 15,9-11).

• Hvorfor tror du, at ”Guds bud/lov“ er specielt fremhævet i profetierne om de sidste tider (Åb 12,17; 14,12)?

• I de sidste tider er det i særlig grad nødvendigt med ”visdom“ (se fx Åb 13,18 og 17,9), og de hellige, som holder Guds bud, er derfor kendetegnet ved at eje den. Samtidig ved vi fra både den kristne og adventistkirkens historie, at megen spekulation om de sidste tider og profetier er helt forfejlet og leder mennesker til at miste al sund dømmekraft.

- Hvilke principper for at læse profetierne er vigtige for både at fastholde troen på Guds profetiske ord og at undgå sværmeriske og vildledende fortolkninger?

Til at tænke over

”Prædikanter bør fremstille profetiens sikre ord som grundlaget for syvende dags adventisters tro. Daniels og Åbenbaringens profetier bør omhyggeligt studeres, og i forbindelse med dem ordene, ”Se der er Guds lam, som bærer verdens synd“ (Joh 1,29).“ (Ellen White, Evangelism, s. 196). ”Lad Daniel tale, lad Åbenbaringens Bog tale, og fortæl hvad der er sandt. Men ligegyldigt hvilke emner, der fremstilles, løft da Jesus op som centrum for alt håb, som ‘Davids rodskud og ætling og den strålende morgenstjerne’.“ (Ellen White, Testimonies to Ministers, s. 118).

115

DIALOG

TIL SABBATTEN | 14. MARTS 2015

Forstå det bedre

Visdom og forståelse af fremtiden hænger nøje sammen. Den, som er vis, planlægger vel. I Bibelens sammenhæng ser vi også, at visdom og apokalyptisk profeti knyttes sammen på flere måder. Det kræver visdom at læse tidernes tegn (Luk 12,54-56). At være rede er at være ”klog“ – understreget af Jesus i sine lignelser om verdens ende i Matthæus (se fx Matt 24,44-45 og 25,2).

Typisk for hebraisk visdomslitteratur er også legen med ord, bogstaver og tal, et træk vi genkender i de profetiske bøgers talsymbolik og tidsprofetier. Det har sin plads; men hvis vi bliver for optaget af spekulationer og beregninger, mister vi overblikket og taber let det centrale af syne. Derfor er balance og sunde principper for anvendelse af de bibelske tekster så vigtig, ikke mindst når vi læser profetierne.

Og som fremhævet af Ellen White i citaterne ovenfor, står Jesus altid i centrum af en korrekt læsning af det profetiske ord.

NOTER

116

NOTER

TIL SABBATTEN | 14. MARTS 2015

117

12 Ugens vers Introduktion

TIL SABBATTEN | 21. MARTS 2015

Den vises ydmyghed ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres“ (Matt 5,3).

I Bibelen betragtes ydmyghed som en meget vigtig dyd. Moses, den største af profeterne, fremhæves som den mest ydmyge mand, der nogen sinde har levet (4 Mos 12,3). Det vigtigste, Gud forventer af dig, er ifølge Mika 6,8 at ”årvågent [ydmygt] vandre med din Gud.“ Jesus omtaler også ydmyghed som et ideal, den kristne bør tage til sig: ”Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget“ (Matt 18,4).

Hvad har vi trods alt at prale af? Hvert eneste åndedrag, hvert pulsslag, hver gave, hvert talent kommer udelukkende fra Gud, og ”i ham lever vi, ånder vi og er vi“ (ApG 17,28). Og i lys af korset er selv al vores retfærdighed som ”snavset tøj“ (Es 64,5). Så hvad har vi at være stolte over?

Denne uges ordsprog handler om ydmyghed; og vores situation taget i betragtning, er det tåbeligt at være andet end ydmyg.

Ugens tekster

118

· · · · · ·

Ordsp 30 Luk 18,9-14 Job 38-40,2 1 Joh 1,9 Åb 3,14-18 Sl 104,24

SØNDAG

15. MARTS 2015

Hvem tror du, du er?

Ordsp 30, 1-3.32-33

Hvad er det samlede budskab i disse vers?

Den selvfornedrelse, vi ser i disse vers, står i stærk kontrast til mellemøstlige kongers almindelige selvforherligelse i oldtiden, hvor de holdt af at prale af deres visdom, bedrifter og militære sejre. Om Salomo siges det, at han ”overgik alle jordens konger i rigdom og i visdom“ (1 Kong 10,23; Præd 2,9). Og så er der selvfølgelig Nebukadnesar, som forkyndte: ”Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed“ (Dan 4,27).

Forfatteren indser sin egen uvidenhed, og derfor kalder han hovmod ”tåbeligt“. Det hebraiske ord for ”tåbeligt“ er her nabal, som også er navnet på personen Nabal, hvis opførsel var et eksempel på tåbeligt hovmod (1 Sam 25). Dette hovmod, som også indbefatter pral, bærer i sig muligheden for ydmygelse og dermed også vrede og strid. Apostlen Paulus kaldte nogle af sine menighedsmedlemmer tåber, fordi de betragtede sig selv som vise og til og med pralede af det (2 Kor 11,18-19).

Luk 18,9-14

Hvorfor er det lettere end man tror at komme til at være som farisæerne? Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke helt umærkeligt falder i den samme snare?

Man kan ikke andet end at have medynk med mennesker, der praler (tit sker det jo for at dække over deres usikkerhed); det viser kun, hvor meget selvbedrag og uvidenhed de er fyldt af.

119

MANDAG

16. MARTS 2015

Kundskab om den Hellige?

Hovmod udvikles i dem, som ikke kender Gud personligt. Modsat vil den, der lever i fællesskab med Gud, være ydmyg; for vedkommende er hele tiden i forbindelse med ham, som er så uendeligt meget større end os alle. Når vi tænker over universets størrelse og indser, at vi tilbeder ham, som skabte dette univers, og at denne samme Gud i personen Jesus led døden på korset for os, er det svært at forestille sig, hvordan vi kan blive ved med at kæmpe med hovmod og stolthed samtidigt med, at vi reflekterer over denne virkelighed.

Ordsp 30,3-6

Hvad fortæller disse vers om Guds magt, majestæt og mysterium?

Der stilles fem retoriske spørgsmål, som tvinger os til at indse, hvor uendelig lidt vi egentlig forstår, når det drejer sig om Gud.

Ordsp. 30,4

Hvilken udfordring stiller dise spørgsmål os over for?

Fordi Gud er Skaberen (de fire første spørgsmål), er han højt hævet over vores forståelse (det femte spørgsmål). I Jobs bog udfordrer Gud Job med lignende spørgsmål, så Job blev i stand til at indse, at han ikke kunne forstå Gud og hans veje (Job 38-40,2).

Det faktum, at Gud er Skaberen, og at vi ikke til fulde kan forstå ham, giver os en vigtig lærdom mht. hvordan vi bør tage imod hans skrevne åbenbaring, som forskere altid kan stille spørgsmål ved.

Hvem er vi, hvis forståelse af selv de enkleste ting i naturen er uklar og fuld af hemmeligheder, at vi stiller spørgsmålstegn ved Guds Ord, selv de dele, der forvirrer eller forstyrrer os?

Til at tænke over

120

Tænk over skaberværkets storhed og hemmeligheder. Hvad bør det fortælle os om Skaberens storhed og hemmeligheder? Hvorfor bør hans storhed og hemmeligheder give os trøst og håb?

TIRSDAG

17. MARTS 2015

Hverken for meget eller for lidt Ordsp 30,7-9 indeholder den eneste bøn i Ordsprogenes Bog. Det er ikke tilfældigt, at denne bøn kommer lige efter bekræftelsen på Gud som skaber (Ordsp 30,4) og løftet om hans trofasthed (Ordsp 30,5).

30,7-9

Hvorfor ville nogen bede om disse ting?

Før vi beder Gud om noget, er det vigtigt at være sikker på, at vores forhold til ham er i orden. Hvis vi lyver, lader vi på en måde, som om den Gud, der ved alt, ikke findes. Dette er grunden til, at bekendelsen af vores synder er en forudsætning for tilgivelse (1 Joh 1,9). Vi kan ikke snyde Gud; han ved nøjagtigt, hvordan vi er. Når vi beder, åbenbarer den dramatiske handling at knæle eller ligge i støvet som en død foran ham (Klag 3,29) ikke alene vores ærbødighed og ydmyghed, men også en erkendelse af vores åndelige nøgenhed i hans nærvær.

I Ordsp 30,8 beder forfatteren Gud om ikke at ”give“ ham hverken fattigdom eller rigdom. Første gang udsagnsordet ”give“ bruges i Bibelen i forhold til mennesker, handler det om, at Gud giver menneskene mad (1 Mos 1,29). Dette er grunden til, at mad i mange kulturer traditionelt forbindes med bøn. Dette grundlæggende behov, som gør os så afhængige af vores skaber, placerer bøn i centrum af vores kamp for overlevelse.

De to anmodninger handler ikke kun om balancen i et menneskes karakter. De smelter sammen til ét mål: Guds ære. Hvis vi får for lidt, vil vi stjæle og krænke Gud; hvis vi får for meget, vil vi ikke føle noget behov for Gud og kan til og med komme til at fornægte hans eksistens. Det er dog vigtigt at lægge mærke til, at det kun er det sidstnævnte dilemma, der kan føre til, at vi bryder forbindelsen med Gud. Den, der får for lidt, vil mere tænkeligt bevare kontakten med ham.

Til at tænke over

Tænk over, hvor afhængig af Gud du er. Hvordan kan bevidstheden om denne kendsgerning hjælpe dig til at få større tro? Hvilke farer er der ved at glemme denne afhængighed?

121

ONSDAG

18. MARTS 2015

Den hovmodiges handlinger På samme måde som ydmyghed er positiv og medfører velsignelser, er manglen på ydmyghed farlig og medfører forbandelser. Ordsp 30 giver en skarp advarsel om farerne ved stolthed.

Ordsp 30,11.17

AT FORBANDE SINE FORÆLDRE. Agur begynder med denne kategori; for det beskriver den mest alvorlige form for arrogance, når børn ser ned på dem, der gav dem liv. Det er bemærkelsesværdigt, at budet om at ære og velsigne sine forældre er det eneste, der er forbundet med et løfte om liv (2 Mos 20,12; Ef 6,2-3), mens der foreskrives dødsstraf for overtrædelse af dette bud (2 Mos 21,15.17).

Ordsp 30,12.20

SELVRETFÆRDIGHED. Det står rigtig slemt til for syndere, som mener, at de er retfærdige; for de vil forblive i deres synd, siden de tror, at de er rene og ikke har brug for tilgivelse. Dette er grunden til, at syndsbekendelse er så afgørende for at få tilgivelse (1 Joh 1,9).

Menighedsmedlemmerne i Laodikea, som påstår, at de er rige, intelligente og velklædte (og ikke er klar over, at de er fattige, blinde og nøgne), rådes til fra Gud at modtage de ting, som kan rette op på deres elendige tilstand (Åb 3,14-18). ”Her fremstilles et folk, som er stolte af, at de har åndelig kundskab og fordele. Men de har ikke reageret på de ufortjente velsignelser, som Gud har givet dem. De har været fulde af oprør og utaknemmelighed og har glemt Gud; alligevel har han behandlet dem på samme måde, som en kærlig, tilgivende far behandler en utaknemlig, egensindig søn. De har modsat sig hans nåde, misbrugt hans gunst, tilsidesat de anledninger, han har givet dem, og har været tilfredse med at synke ned i tilfredshed, i beklagelig utaknemlighed, tom formalisme og hyklerisk uoprigtighed.“ (Ellen White, Faith and Works, s. 83).

Ordsp 30,13-14

Til at tænke over

122

FORAGT. Det er ikke et smukt billede, der gives af de hovmodige.

Selv om de har et stolt ansigtsudtryk, forbliver deres arrogance ikke kun der; den er synlig i den foragt, de viser over for dem, de betragter som underlegne. Billedet med ”tænder“ og ”kæber“ (Ordsp 30,14) viser, hvor frygtelige deres handlinger i virkeligheden er.

Tænk over, hvordan du har behandlet andre, især dem, du måske føler dig bedre end (de fleste af os har disse følelser fra tid til anden). Hvordan kan du rette op på det? Hvordan kan du vise den ydmyghed, som er nødvendig for at gøre det godt igen?

TORSDAG

19. MARTS 2015

Lærdomme fra naturen Overalt i Bibelen benyttes der eksempler fra naturen for at lære os åndelige sandheder. Ordsprogenes Bog bruger også naturen for at lære os ydmyghed.

Ordsp 30,18-19

Hvad siges der om den menneskelige forståelses begrænsninger?

Agur finder hemmeligheder selv i mange ”almindelige“ ting. Det er en fascinerende blanding af mysterier, han beskriver i disse vers. De første to er fra dyreverdenen; en ørn, der tavst bevæger sig gennem luften; en slange, der stille bevæger sig langs jorden. Så skifter han til to menneskelige handlinger: et skib på havet og en mand sammen med en kvinde. Selv i dag, med al vores videnskabelige ekspertise, findes der stadigvæk mange mysterier. Hvor er det vigtigt, at vi aldrig mister evnen til at værdsætte livets dybder og storhed. Denne holdning vil være med til at gøre os ydmyge over for Gud.

Ordsp 30,24-28

Hvilke andre mysterier fra naturen fanger forfatterens opmærksomhed og skaber ærefrygt?

Det er interessant, at de umiddelbart foregående vers (Ordsp 30,20,23) handler om tåbelighed, hovmod og ondskab. Men så vender han tilbage til dyreverdenen, og peger på små, ydmyge skabninger. Han benytter det samme hebraiske ord for ”vis“ i sin omtale af dem, som bruges om menneskene (Ordsp 3,13) og til og med om Gud selv (Job 12,13; Sl 104,24). Selv i dag med al vores avancerede videnskab overgår det vores forstand, hvordan disse skabninger kan gøre, hvad de gør. Hvor meget mere må disse dyr have forbløffet vismanden dengang. Og han var virkelig vis; for et af de største tegn på visdom er at erkende, hvor lidt vi ved selv om de mest almindelige ting.

Til at tænke over

Tænk over nogle af de ”enkle“ ting i naturen: et blad på et træ, en vanddråbe, en muslingeskal. Hvordan bør den kendsgerning, at selv disse ”enkle“ ting er så fulde af hemmeligheder, gøre os ydmyge?

123

FREDAG

20. MARTS 2015

Læs Ellen White ”Vi bør have ærefrygt for Guds ord. Vi bør vise ærbødighed for den trykte bog og aldrig anvende den til almindeligt brug eller behandle den med ligegyldighed. Og aldrig bør Skriften citeres for spøg eller omskrives for at pointere en vittig bemærkning. ‘Ethvert ord fra Gud er lutret’ og er som ‘sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange’ Ordsp 30,5; Sl 12,7.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 246). ”Kristi første ord til folket på bjerget var en velsignelse. Salige er de, sagde han, som erkender deres åndelige fattigdom og føler deres behov for frelse. Evangeliet skal prædikes for de fattige. Det bliver ikke åbenbaret for de åndeligt stolte, de som hævder at være rige og ikke mangler noget, men for dem, som er ydmyge og angerfulde …

Herren kan ikke gøre noget for et menneskes genoprejsning, før det overbevist om sin egen svaghed og berøvet al sin selvsikkerhed overgiver sig til Gud. Så kan vi modtage den gave, som Gud venter på at give os. Intet holdes tilbage fra den, som selv føler sin nød.

Vi har uhindret adgang til ham, i hvem al fylde bor.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 210).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk over frelsesplanen og hvad der krævedes for at frelse os.

Vi er så syndige, så korrupte, så onde, at genoprejsning aldrig ville være nok til at frelse os fra synd. Uanset hvor meget vi forandres og genoprettes, kan denne forandring og genoprettelse ikke frelse os. Vi har brug for en stedfortræder, der i lovens forstand står i vores sted og hvis retfærdighed er det eneste, der er nok til at genoprette det rette forhold til Gud. Hvad bør dette faktum i sig selv fortælle os om, hvorfor hovmod og stolthed er nogen af de værste synder hos os faldne mennesker?

2. Nævn nogle forskellige områder, hvor vores eksistens er afhængig af Gud. Hvilke ting i naturen viser os, hvordan Gud opretholder vores liv?

3. Tænk nøjere over bønnen i Ordsp 30,7-9. Læg mærke til den balance, vi ser i den. Hvordan finder vi den rette balance i alt det, vi gør? Hvorfor er det vigtigt?

124

DIALOG

TIL SABBATTEN | 21. MARTS 2015

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Uddybende spørgsmål

Find eksempler fra Skriften på mennesker, der enten udviste stolthed eller hykleri, og drøft dem med klassen.

Gud er mere end dig og mig, og sider af Guds væsen ligger langt uden for vores fatteevne. Vi kalder det af og til for et mysterium.

• Er det muligt at forstå, hvorfor jeg ikke forstår alt, der har med Gud at gøre?

• Hvad er mest uforståeligt: Gud eller syndens væsen?

• Hvad er mest forståeligt: tanken om en personlig skaber eller forestillingen om alle tings tilfældige eksistens og udvikling?

- Har alt det, jeg ikke forstår, noget med Gud at gøre? Er det rimeligt at forklare Gud simpelthen bare som et udtryk for alt det, mennesker ikke forstår?

Mødet med dagligdagen

Naturen indeholder mange eksempler på, hvordan alt tjener til at opretholde livet for andre i et tæt forbundet system. Inviter evt. en god naturkender til at besøge klassen og dele nogle eksempler med gode illustrationer.

• Hvordan vil I som klasse evt. forklare for en gruppe børn eller juniorer, hvad man kan lære fra naturens sammenhæng? Forbered evt. et besøg hos juniorerne!

• Find nogle eksempler fra ugen der gik, hvor mennesker offentligt har udvist hovmod eller stolthed!

Personligt kristenliv

Er der områder også i vores religiøse liv, både privat og offentligt, hvor hovmod og stolthed kan skjules af et dække af forstilt gudsfrygt?

Til at tænke over

”Når synden næres, bliver livet til syvende og sidst ulykkeligt; og den synd, som har de mest ulykkelige følger, er stolthed i hjertet, manglen på en Kristuslignende medfølelse og kærlighed.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bd, side 53).

125

DIALOG

Forstå det bedre

NOTER

126

TIL SABBATTEN | 21. MARTS 2015

Hvad menes der med udtrykket ”fattig i ånden“? Der er naturligvis en gammeltestamentelig baggrund, specielt fra Esajas’ Bog. I Es 61,1-2 er ”fattig“ parallel med ”den hvis hjerte er knust“, i 11,4 og 29,19 betegner det den ”svage“ eller ”hjælpeløse“, i 66,2 er det den person, som er ”modløs“ og ”skælver for“ Guds ord. Nøjagtig det samme udtryk, ”fattig i ånden“ er anvendt i de skriftruller, som er fundet ved Qumran nær Dødehavet. Her sættes den ”fattige i ånden“ i modsætning til den, hvis hjerte er stolt. Med andre ord blev udtrykket på Jesu tid med baggrund i Det Gamle Testamente brugt i en religiøs sammenhæng for at betegne den, der er ydmyg for Gud.

NOTER

TIL SABBATTEN | 21. MARTS 2015

127

13 Ugens vers

Introduktion

TIL SABBATTEN | 28. MARTS 2015

Kvinder og vin ”Giv ikke din kraft til kvinder, dine lænder til dem, der kan ødelægge konger. Konger, Lemuel, konger bør ikke drikke vin, fyrster bør ikke forlange øl“ (Ordsp 31,3-4).

Ordsprogenes Bog begyndte med en fars undervisning (Ordsp 1,1; 8; 4,1) og afsluttes med en mors undervisning (Ordsp 31,1). Navnet Lemuel kan hentyde til Salomo; hvis dette er tilfældet, er det Salomos mor, og hun advarer sin søn mod de to alvorligste trusler, en konge kan møde: vin og kvinder.

Forbindelsen mellem vin og kvinder er bevidst. For at være en dygtig hersker må kongen være varsom med, hvad der påvirker ham, og disse to faktorer kan være meget stærke. Selv om den rette kvinde kan være til hjælp, fører alkohol altid til vanskeligheder.

Farens belæring drejede sig om den åndelige tilegnelse af visdom.

Nu bekymrer morens afslutning sig om, hvordan man anvender visdom i det virkelige liv. De åndelige principper undervist af faren ville ikke have nogen værdi, hvis ikke morens praktiske råd blev fulgt.

Ugens tekster

128

· · · · ·

Ordsp 31 Job 29,15 Ordsp 8 1 Kor 1,21 Åb 14,13

SØNDAG

22. MARTS 2015

En skål for livet?

I mange kulturer forbinder man nydelsen af alkohol med liv. Man hæver glasset og ønsker hinanden et langt liv, selv om ironien er, at hvert eneste glas er med til at ødelægge livet. Smukt designede flasker, poetiske og morsomme drikkeviser, dygtig reklame og til og med ‘videnskabelige’ undersøgelser støtter dem, der drikker i tanken om, at alkohol er godt for dem. Ordsprogenes Bog har allerede advaret os mod denne dødelige forførelse (Ordsp 23,30-35). Nu tages temaet op igen og viser os endnu flere af de skader, alkohol kan medføre.

Ordsp 31, 4-5.8-9

Hvad siger disse vers samlet, og hvordan har de betydning for alle Jesu efterfølgere, ikke kun for kongen?

Med lignende sprogbrug beskriver Job sig selv som en, der var ”den blindes øjne og den lammes fødder“ (Job 29,15). På samme måde bør en konge eller de, som har resurser, hjælpe og støtte de fattige og trængende – de som er ”stumme“ i den forstand, at ingen lytter til dem.

Vinens ødelæggende virkning kan også ses af den måde, den tydeligt forvrænger folks dømmekraft. Alkohol er slemt nok for almindelige mennesker; men for en konge eller andre med magt kan alkohol få forfærdelige følger. En konge, der drikker, glemmer ikke alene ”sine forpligtelser“ og hvad der er ret; men han vil efter hånden også ændre retten: de skyldige bliver frifundet, og de uskyldige bliver dømt.

Det drejer sig her om evnen til at skelne mellem ret og forkert, godt og ondt. Forbuddet mod at drikke vin har at gøre med grundlæggende visdom og gælder derfor alle mennesker. Det er interessant at lægge mærke til, at denne bekymring netop er grunden til det særlige forbud for præsterne mod at drikke alkohol: ”for at I kan skille helligt fra uhelligt og urent fra rent“ (3 Mos 10,9-10).

Til at tænke over

Hvem har ikke set de frygtelige følger, alkohol har haft i mange menneskers liv? Hvordan kan vi hjælpe andre, især unge, til at holde sig væk fra det, som kun kan føre til skade for dem selv og andre?

129

MANDAG

23. MARTS 2015

En skål for døden Ordsp 31,6-7

Hvordan skal vi forstå disse vers?

En overfladisk læsning af disse vers giver os indtryk af, at Lemuels mor tillader vindrikning eller anden form for alkohol for en person, som er ved at dø (vers 6) eller for den, som lider af depressioner (vers 7). Men dette ville være i direkte modstrid ikke alene med den umiddelbare sammenhæng – Lemuels mor har netop advaret kongen mod at drikke vin – men også hele Ordsprogsbogens sammenhæng, som systematisk og eftertrykkeligt forbyder at drikke vin.

Desuden giver det ikke mening at give noget til en døende, som kun ville gøre deres sundhedstilstand værre. At give alkohol til en, der er deprimeret er som at give salt til en, der allerede er dehydreret. Hvis det er rigtigt, som vi ved, at Gud har omsorg for vores krop og vores sundhed, giver det ingen mening at opfatte disse tekster, især i deres sammenhæng, som om de opfordrer til indtagelse af alkohol.

Det er vigtigt at bemærke, at hvis man analyserer brugen af udtrykket ”er ved at gå til grunde“ i Ordsprogenes Bog, finder man, at dette udsagnsord altid er forbundet med de uretfærdige (Ordsp 10,28; 11,7.10; 19,9; 21,28; 28,28). Ved at benytte dette udtryk skaber Lemuels mor faktisk associationer til de uretfærdige. Når det gælder udtrykket ”de fortvivlede“, henviser det til en, der er deprimeret (Ordsp 31,6). Ligesom de uretfærdige bliver vedkommende derfor ligegyldig og ”glemmer“ fattigdommen (Ordsp 31,7). ”Satan samlede de faldne engle for at finde en måde, hvorved de kunne gøre den menneskelige familie mest ondt. Det ene forslag efter det andet blev fremsat, indtil Satan selv kom op med en plan.

Han ville tage frugten fra vintræet, og også hvede og andre ting, som Gud havde givet til føde, og omdanne dem til gift, som kunne ødelægge menneskene fysisk, mentalt og moralsk og på denne måde sætte sanserne ud af funktion og opnå fuld kontrol. Under alkoholens indflydelse ville mænd blive ledt til at begå alle slags forbrydelser. Verden ville blive ødelagt gennem en forkvaklet appetit.

Ved at få mennesker til at drikke alkohol ville Satan få dem til at falde dybere og dybere.“ (Ellen White, Temperance, s. 12).

130

TIRSDAG

24. MARTS 2015

En dygtig kvinde ”En dygtig kvinde, hvor findes hun? Hun er langt mere værd end perler“ (Ordsp 31,10).

Hvem er denne dygtige kvinde i Ordsp 31,10? En række indikationer antyder, at forfatteren har mere i tanke end en gudfrygtig kvinde eller en ideel hustru. Hvis vi følger mønsteret fra andre steder i bogen (Ordsp 1,20-33; 3,13-20; 4,5-9; Ordsp 8), er der god grund til at mene, at den ”dygtige kvinde“ repræsenterer visdom. Personificeringen af visdom som en kvinde kan retfærdiggøres ikke alene fordi det hebraiske ord for ”visdom“, chokmah, er hunkøn, men også fordi det lader den hebraiske forfatter drage en masse konkrete lærdomme fra vores hverdag. Visdom skildres ikke som et højtravende og uopnåeligt ideal, men som en meget praktisk og tilgængelig kvinde, som kunne blive vores livsledsager.

Denne sidste belæring om visdom gives gennem et smukt akrostisk digt: hvert vers begynder med et hebraisk bogstav og følger alfabetets rækkefølge, ligesom i Klagesangen og mange af salmerne.

Sammenlign teksten om visdom i Ordsp 8 med teksten om den ”dygtige kvinde“ i kapitel 31. Hvilke af den dygtige kvindes egenskaber minder os om visdom i Ordsprogenes Bog? 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Hun er værdifuld og værd at finde (Ordsp 31,10; 8,35).

Hun er mere værd end perler (Ordsp 31,10; 8,10-11. 18-19).

Hun sørger for mad (Ordsp 31,14; 8,19).

Hun er stærk (Ordsp 31,17.25; 8,14).

Hun er vis (Ordsp 31,26; 8,1).

Hun prises (Ordsp 31,28; 8,34).

På trods af, at vi lever i den såkaldte informationsalder, og selv om vi har opnået så meget mere kundskab end tidligere generationer, tyder intet på, at vores generation er visere end de tidligere. Som sagt af Martin Luther King Jr.: ”Vi har ledt missiler og vildledt mennesker.“ Til at tænke over

Læs 1 Kor 1,21. Hvad siger dette til dig, og hvordan kan denne tanke hjælpe dig til at leve i tro?

131

ONSDAG

25. MARTS 2015

Hun arbejder Den dygtige kvinde i Ordsp 31 er ikke doven; hun arbejder hårdt og er meget aktiv. Digtet fremhæver denne egenskab (Ordsp 31,27), som kendetegner de vise i modsætning til tåberne (Ordsp 6,6; 24,33-34). Hendes aktivitetsområde er omfattende og konkret. At være åndelig betyder ikke, at vi skal være dovne under dække af, at vi er optaget af højst vigtige religiøse emner og derfor ikke har tid til at tage os af ”trivielle“ ting. (Se Luk 16,10.) ”Ivrigt arbejder hendes hænder“ (Ordsp 31,13). Det er interessant, at denne meget åndelige person aldrig fremstilles i bøn eller meditation. Hun beskrives som en effektiv og produktiv kvinde, meget lig Martha i evangelierne (Luk 10,38-40).

Ordsp 31,12.

15.18

Hvorfor arbejder denne kvinde altid?

Kvinden hviler aldrig. Hun arbejder ”så længe hun lever“ (vers 12), også om natten (vers 15.18). Hendes aktive og agtpågivende nærvær er hele tiden effektivt. Grunden til hendes konstante opmærksomhed er det ansvar, hun har. Hun er nødt til at være der; ellers vil alt falde fra hinanden.

Ordsp 31,20.25

Hvad er den timelige rækkevidde af hendes projekter?

Her har vi at gøre med en vigtig pointe med hensyn til vores arbejde og indsats: tiden vil vise, om det vil stå sin prøve. Kun fremtiden vil vise kvaliteten af vores gerninger. At arbejde vist er at arbejde med fremtiden i sinde, ikke kun den umiddelbare belønning.

Selv om det ikke helt har med den samme tanke at gøre, er princippet i følgende tekst fra Åbenbaringsbogen meget vigtigt: ”Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem“ (Åb 14,13).

Til at tænke over

132

Hvis der er en speciel kvinde i dit liv (hvem hun så end er), hvad kan du gøre for at vise, at du værdsætter hende og påskønner alt det, hun har gjort for dig?

TORSDAG

26. MARTS 2015

Hun viser omsorg Ordsp 31,26-31

Hvilke andre vigtige egenskaber finder vi hos denne kvinde? Hvorfor er disse betydningsfulde for os alle, uanset hvem vi er?

Som vi har set i hele dette kvartal, lægges der stor vægt på ord, på hvad vi siger. Kvinden er kendt for sin visdom og venlighed. Disse to ting hænger sammen. Man kan argumentere for, at venlighed er en anden form for visdom, især hvis man forstår, at visdom ikke kun er, hvad vi ved, men også hvad vi siger og gør.

Læg også mærke til udtrykket ”venlig belæring.“ Det betyder, at venlighed ikke kun er en eller anden flygtig egenskab, som af og til kommer ud af hendes mund. Det er en regel, et princip for selve hendes eksistens. Tænk om ”venlighedens lov“ styrede alt det, der kom ud af vores mund!

Ordsp 31,30

Hvilken vigtig og ofte glemt pointe omtales her?

Alt for tit vurderes kvinder kun ud fra deres udseende; dette er en meget overfladisk værdinorm. Bibelen understreger, hvor tom denne holdning i virkeligheden er. Denne kvindes sande skønhed findes i hendes karakter og i den måde, hendes karakter viser sig i hendes liv og arbejde. Ydre skønhed vil altid forgå; vores karakter kan vare evigt. ”Et stort navn blandt mennesker er som bogstaver skrevet i sand, men en fejlfri karakter vil vare i al evighed.“ (Ellen White, God’s Amazing Grace, s. 81).

Til at tænke over

På hvilke områder af dit liv har du brug for at forbedre din karakter?

Det er godt at bede om det, men hvilke konkrete positive skridt må du tage for at se fremgang?

133

FREDAG

27. MARTS 2015

Læs Ellen White ”Mens de tilfredsstillede deres appetit med vin, og mens de var under dens ophidsende påvirkning, blev deres fornuft formørket, og de kunne ikke opfatte forskellen mellem det hellige og det almindelige. I strid med Guds direkte instruktioner vanærede de [Nadab og Abihu] ham ved at ofre almindelig i stedet for hellig ild. Gud hjemsøgte dem med sin vrede; der skød ild ud fra hans nærvær og ødelagde dem.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 3. bd, s. 295). ”Lad børnene og de unge af Bibelen lære, hvordan Gud har æret hverdagens arbejde … Lad dem læse … om den kloge kvinde, der bliver beskrevet i Ordsprogenes Bog. Hun ‘sørger for uld og hør’ og ‘ivrigt arbejder hendes hænder;’ hun ‘skaffer føde til sit hus og giver ordrer til sine piger;’ ‘for frugten af sit arbejde planter hun en vingård’ og ‘gør sine arme stærke,’ hun ‘åbner sin hånd for den hjælpeløse, hun rækker hænderne frem mod den fattige;’ hun ‘overvåger, hvad der sker i hendes hus, hun spiser ikke dovenskabens brød.’

Ordsp 31,13.15.16.17.20-27.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 219).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvorfor er total afholdenhed fra alkohol det eneste rigtige valg?

Tænk over alkoholens skadevirkninger.

2. Tænk over ideen om, at selv om vi har meget mere kundskab, er det ikke sikkert, at vi har mere visdom. Kan kundskab uden visdom være mere farlig end manglen på kundskab uden visdom?

Hvilke eksempler kan vi nævne, der viser hvor ødelæggende kundskab uden visdom kan være?

3. Repeter den ”dygtige kvindes“ egenskaber. Hvordan kan principperne, der ligger bag det, der beskrives i denne specifikke situation, anvendes på kristne, uanset køn, ægteskabelig status eller alder?

4. Ordsprogenes Bog er fuld af praktisk visdom. Dette burde fortælle os, at vores religion, selv med al dens højtravende teologi og åndelige dimensioner, også har en meget praktisk side.

Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke overser de praktiske aspekter ved troen?

134

DIALOG

TIL SABBATTEN | 28. MARTS 2015

Aktiviteter og dialog Guds ord

På denne sidste sabbat i kvartalet kan det være en ide at invitere en gæst eller lade en eller flere fra klassen forberede svar på nogle af de specifikke spørgsmål, klassen har samlet sig i løbet af kvartalet.

• Lad evt. hvert medlem af klassen give udtryk for en enkelt ny tanke, han eller hun har fået i løbet af studiet – eller en bibeltekst, som er kommet til at betyde ekstra meget i lyset af kvartalets emne.

• Lav fx en liste over fem løfter eller gode råd fra kvartalets studier – eller fem yndlingsordsprog. Udskriv dem evt. eller lav en plakat med dem. Få nogle af menighedens unge eller børn til at finde illustrationer og del produktet med resten af menigheden.

Uddybende spørgsmål

• Ordsprogenes Bog indeholder ganske mange henvisninger til kvinder, både positive og negative. Nogle af dem er såkaldte metaforer, som fx. ”Visdommens Kvinde“ (8,1 ff; 9,1-6) og ”Tåbelighedens Kvinde“ (9,13-18). Der er også stærke advarsler til unge mænd – tænk her på de studerende i datidens skoler – mod umoralske kvinder. Meget passende afsluttes bogen med en lovprisning af den ideelle hustru.

- Hvorfor tror du, at omtalen af kvinder kan bruges til at oplære unge i værdier både, når det gælder etik og æstetik?

- Hvordan kan I læse disse ordsprog, så de giver tilsvarende råd til kvinder?

- Hvordan ville et digt om den ideelle ægtemand se ud i dag?

Klassen kan evt. forsøge at skrive et, der er parallelt med Ordsp 31,10-31!

• Hvordan vil du motivere en ung person, som har en almindelig sækulær baggrund, til at holde sig fra alkohol?

- Hvordan kan du argumentere for, at det er ”vist“ eller klogt for et samfund at begrænse alkoholforbrug og skabe rollemodeller, der siger ”nej“?

Mødet med dagligdagen

• Find eksempler fra ugens medier på alkoholens skadelige virkning på samfundet.

• Bed evt. en person fra klassen om at indsamle nogle tal fra 135

NOTER

Til at tænke over Forstå det bedre

TIL SABBATTEN | 28. MARTS 2015

Danmarks Statistik over ulykker eller andre skadelige følger af alkoholforbrug.

Ordsp 31,10-31 er et digt med 22 vers. Det er et såkaldt alfabetisk digt: hvert vers begynder med et nyt bogstav i det hebraiske alfabet, i hvilket der var 22 – alle konsonanttegn, da man ikke skrev vokalerne. Salme 119 er et eksempel på et tilsvarende digt. Her kommer versene i serier af 8, hver med det samme begyndelsesbogstav, altså i alt 22 gange 8, hvilket giver 176 vers.

En sådan måde at lave et digt på er ikke gængs i vesteuropæisk eller specielt dansk poesi; men den passede godt til visdomslitteraturen i datidens semitiske kulturer. At lave god poesi krævede færdigheder, og evnen til at lege med bogstaver og ord var en af dem. Det smukke bryllupsdigt i Salme 45 kaldes fx en maskil (Sl 45,1) Dette hebraiske ord betyder egentlig noget ”der er udført med visdom/ dygtighed.“

NOTER

136

NOTER

TIL SABBATTEN | 28. MARTS 2015

137