Agenda December 2020

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // December 2020

Jul Praktikjournal

Et ægte juleeventyr

Vi anmelder varm kakao!

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

♪ Det’ sørme det’ sandt DECEMBER ♪ Trods et år ud over det sædvanlige er julen kommet endnu en gang. Selv med mundbind og afstand skal vi fejre hjerternes fest. Men kan vi gå om juletræet med den to meters corona-afstand, der skal være når man synger?

December 2020 16. årgang nr. 8

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

I dette nummer har vi spurgt udenlandske studerende om julen, for måske har de svaret på en god alternativ jul? Vi har smagt og vurderet kakao, set videnskabeligt på vinterdepressionen og tilmed en lille julehistorie, så du har et god afsæt for en hjertevarm jul.

LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN TEKST // BERTIN ARPAC FREDERIKKE HARTUNG TAST KATRINE DETHLEFSEN KIRSTINE MARIE NIELSEN NICLAS JACOBSEN STINE FUNDER VERA DVORAKOVA

Bladet er spækket med godter, så her fra redaktionen ønsker vi rigtig god læselyst.

Rigtig glædelig jul!

KORREKTUR // EMMA FRØLIC NICOLAJ JACOBSEN FOTO // VERA DVORAKOVA

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

REDAKTIONEN BERTIN ARPAC

DIANNA KORSHØJ

EMMA FRØLICH

FREDERIKKE SOFIE HARTUNG TAST

HEIDI GRAM WALLIN

KATRINE DETHLEFSEN

KIRSTINE NIELSEN

MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN

NICLAS JACOBSEN

OLIVER ROWHWELL PEDERSEN

STINE FUNDER POULSEN

STINE LEEMANN

VERA DVORAKOVA

04

J UL PÅ A AU

06

J UL I UD LA N D E T

10

N U E R D E T J UL IGE N

14

PRA K T IKJ O URN A L

16

PB L - A LL IN C LUS I V E

18

A AU UPDAT E

19

1 0 S PØ RG S M Å L T I L

19

ET ÆGTE JULEEVENTYR HJEMVE ELLER EN ROLIG FERIE? MEN HVEM HAR TID TIL DET?!

SOCIOLOGI PÅ DEMENSOMRÅDET I HORSENS KOMMUNE MEGAPROJEKTET SOM SPÆNDINGSFELT TRE NYHEDER FRA AAU

06

BO ALLESØE CHRISTENSEN

Samfund 21

J E G TAG E R M IN B O B E L T I L B AGE

22

VIN T E RE N E R PÅ V E J

24

F ILM A N M E LD E LS E

21

TAK TIL COVID AFLYS VINTERDEPRESSIONEN MED NYT “MINDSET” SØSTRENE GUSMÃOS USYNLIGE LIV

UNDERHOLDNING 2 6 - 3 1

DECEMBER ‘20

MÅNEDENS AGENDA

AAU

30

LIDT AT LUN E S IG P Å ANMELDELSE AF VARM KAKAO I AALBORG

K RYD S OG T VÆ RS HVOR GODT KENDER DU AAU?

Å RE TS S U- J ULE KA L E N D E R DEN TRAGIKOMISKE STUDIEJUL

26

Jul på TEKST KIRSTINE MARIE NIELSEN

Sneen daler stille fra himlen, tonerne fra kirkens klokker bærers med vinden gennem byen, og gaderne oplyses af lys fra de hvidklædte gadelygter. Det er lillejuleaften, og vi sidder alle samlet om bordet i farmors stue. Traditionen tro skal der fortælles en julehistorie, og i år er det blevet mors tur til at fortælle. Vi sidder alle spændte og kigger på hende. Duften af risengrød og kanel har bredt sig i rummet og omslutter os alle som et lunt tæppe.

Mor starter langsomt historien “Det er var en kold jul det år”, hun kigger rundt på os og glider stille ind i fortællingen.

“Jeg var kun 20 år dengang, og det var første gang, jeg boede ude i december måned.

Jeg var på første semester på universitetet i Aalborg, og december måned var fyldt med eksamensforberedelse og projektskrivning.

Jeg prøvede at gøre december lidt hyggelig, både med kalenderlys og julekalender, og det hjalp en smule. Det føltes alligevel som om, at dagene blev så ensformige - jeg stod op, gik i skole og tog hjem.

4

December 2020

// agenda

Et æg

Men en dag i slutningen af december skete der noget ud over det sædvanlige. Vejret var stadig koldt, og solen havde meget få timer på himlen. Jeg kom hjem fra forelæsning en eftermiddag og var klar til at brygge en kop kaffe og hoppe under et tæppe.

Der foran min dør lå en konvolut, hvor der med sirlig skrift var skrevet mit navn. Jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg undrede mig, for posten ville da lægge sådan et brev i postkassen. Jeg tog det med ind i køkkenet, og det kriblede i mine fingre for at åbne det. I brevet stod der “Mød mig ved den gule trappe på AAU, kl. 20:00 i aften”.

Jeg var forvirret, for der stod ingen afsender på, og hvordan var brevet havnet ved min fordør?. “

Et ægte julemirakel

Mor holder en pause i fortællingen, vi tager alle lidt mere risengrød, og de voksne tager endnu en nisseøl. Der er en ro om bordet, som der ikke er til hverdag, det er noget af det, jeg elsker mest ved jul. Jeg kigger på mor og venter på, at hun fortsætter fortællingen, og endelig starter hun igen.

AAU

gte juleeventyr

“Efter at have læst brevet igen og igen, gået frem og tilbage i min lille lejlighed, endte jeg med at tage afsted til universitetet. Jeg kæmpede mig gennem både vind og sne, og det bed så meget i mine kinder, at jeg til sidst intet kunne mærke. Endelig stod jeg foran hovedindgangen og kiggede ind - spejdede efter afsenderen af brevet. Jeg husker, hvordan jeg tænkte, at det var mørkt som natten derinde, og jeg var tæt på at vende om. Til sidst gik jeg ind ad døren, og med raske skridt gik jeg mod trappen, hvor der stod, vi skulle mødes.

Der for foden af trappen stod en ung fyr, han så dejlig ud. Der var ikke mange mennesker på universitetet, det var jo sent på aftenen. Jeg var der også kun, fordi jeg har fået brevet, så jeg vidste, at det måtte være fra ham. Han så også søgende ud, og der på trappen mødtes vi for første gang. Hans krøllede lyse hår indrammede hans ansigt, og hans øjne strålede som smaragder. Jeg vidste med det samme, at det var ham, jeg skulle mødes med, og jeg mærkede gnisterne mellem os i det sekund, vores øjne mødte hinanden.

lidt og siger “Det var jo ikke hvilken som helst mand, det var jeres far. Den dag i dag ved vi stadig ikke, hvem der har sendt brevene, for ingen af os kendte til hinanden før mødet.

Vi har skænket det mange tanker siden den gang, og vi har aldrig kunne finde et konkret svar. Jeg tror, at det var et julemirakel, eller måske en nisse” Min mor blinker til mig, da hun siger det sidste, hun ved, at jeg ikke tror på nisser længere. Men hvis ikke det var dem, hvem ville det så være? Jeg griner op mod hende, hun ved jeg elsker, når hun fortæller. Hvem ved, måske vil der engang komme et brev til mig. Så kan jeg fortælle historien til min datter. Vi griner, snakker og takker afsender af brevet - for uden dem, så ville jeg ikke være her.

Mor smiler hen over bordet til mig, hun griner

December 2020

// agenda

5

Jul i udlandet

Hjemve eller en rolig ferie?

TEKST VERA DVORAKOVA

OVERSÆTTELSE OLIVER ROTHWELL PEDERSEN

22 år gammel BA i Sprog og International Studie, Engelsk Tilbragte julen 2017 i DK med venner

December 2020

// agenda

Pe te r

Le tla

Indra

ela Flavia-Gabri 6

ne o s

m

n nie

• • •

Ro

nd

du n a

æ

S

Jul er ofte anset som en ferie man tilbringer med familien, fuld af fryd og en masse god mad. Men hvad nu hvis man er en international studerende der tilbringer julen i udlandet, hvor ens familie er hundredvis af kilometer væk? Vi spurgte to internationale studerende, Flavia og Indra, om deres oplevelser.

• • •

24 år gammel Cand. Scient. i Urban, Energy and Environmental Planning (City and Sustainability) D eltog i en julefrokost i 2018 og tilbragte julen 2019 med hendes kærestes familie

Hvorfor tilbragte du julen i Danmark?

Hvordan fejrede du julen?

Indra: Jeg valgte at blive i Danmark, fordi flybilletterne er som regel temmelig dyre omkring jule. Mit projekts deadline var først i Januar, så jeg vidste, at hvis jeg tog til Letland ville jeg ikke få lavet noget. Hvis jeg blev i Danmark, så ville jeg have en undskyldning for at arbejde på mit projekt, når jeg blev for træt til at fejre julen.

Flavia: Fordi jeg ikke havde penge til at tage hjem (griner). Jeg mener, da jeg flyttede hertil havde jeg egentlig ikke et arbejde, så jeg boede ret billigt.

Og transport fra Danmark til Romænien er sindsygt dyrt, med eller uden arbejde. Så det var ikke en mulighed for mig at tage hjem.

Indra: Juleaften gjorde vi det mærkeligste nogensinde – dansede rundt om juletræet. Gudskelov gik vi ikke udenfor og dansede om huset eller gik over til naboen, som jeg ved nogle danske familier gør (griner)

Flavia: Vi tog over til en veninde for at spise med hende og hendes søster.

Og så på juledag havde vi et improviseret tehus i det internationale hus [organiseret af en studenter NGO]. Det var rigtig dejligt ikke at være alene og at have en hjemlig atmosfære og noget te og snacks med folk man nyder at tilbringe til med.

De gav os de her papirer med julesange. Men man var nødt til at holde i hånd, så det er ret besværligt både at læse og holde i hånd mens man går rundt om juletræet (griner). Men det var sjovt; jeg nød det fuldt ud. Jeg kunne ikke synge med til nogle af sangene, men måske bliver det lidt bedre i år. Da der var små børn spillede vi også nogle familieagtige brætspil.

December 2020

// agenda

7

Hvordan havde du det med at fejre jul så langt fra din familie?

Har julen I udlandet gjort dig opmærksom om noget ved julen derhjemme?

8

December 2020

// agenda

Indra: Altså, sidste år var lidt af en følelsesmæssig rutsjebane. På tidspunkter under julefrokosten talte de allesammen kun dansk. Jeg er ikke så flydende til dansk endnu – jeg kan forstå nogle ting, men jeg kan ikke være en del af en samtale. Dér følte jeg hjemve, fordi jeg ikke kunne forstå dem og det var frustrerende for mig.

Min kærestes familie er ret blandet, så der var fire nationaliteter ved julebordet. Selvfølgelig talte de mest norsk/dansk, men de forsøgte at inkludere mig i samtalerne og spillene vi spillede. Så det var en meget velkommende følelse.

Flavia: Meget deprimeret (griner), men det suttede. Ej, jeg er generelt ikke ’hjemve’-typen. Jeg kan overleve stort set hele året uden at besøge min familie eller at være i Romænien. Jeg savner ikke Romænien. Men juletiden er det ene tidspunkt, hvor jeg gerne vil være derhjemme, fordi der er den atmosfære; min mor, min hund og al den gode mad og at have nogle tage sig af mig, i stedet for at jeg skal tage mig af mig selv…Så det var ret nederen, at jeg ikke fik chancen for at tage hjem til det.

Især fordi jeg føler at ferier om vinteren er så hyggelige. Så er det at være alene i ens studenterlejlighed med sine bekymringer om at finde arbejde og at betale husleje…

Det er bare ikke det samme.

Indra: Jeg har aldrig rigtig nydt julen før jeg flyttede til Danmark, fordi, i min familie, er julen altid meget stressende. Man skal forberede al den mad, bringe det til bordet og vi har endda små børn løbende rundt, så vi kan aldrig bare sidde ned ved et bord og spise. Og dog, det føles som om den danske familie altid er roligere og at sidde ved et bord er en essentiel del af julen der. Bare at være sammen med ens familie; det er hvad det hele handler om.

Flavia: Jeg tror, at en af de ting, som er godt at gøre, når man er i Danmark som en international og alene til jul er hvis man har en ven eller en anden, som man nyder at være sammen med, og tilbringe tiden sammen. Jeg tror det hjælper en del, fordi det gør at man føler sig mindre ensom. Og man kan begge vride i elendigheden sammen (grin). Det fik mig også rigtig til at sætte pris på når jeg er hjemme og ikke er nødt til at være voksen; der er rigtig dejligt (griner).

Hvordan ville du sammenligne at tilbringe julen i Danmark med at holde den derhjemme?

Indra: Julen derhjemme kræver intet af mig, fordi min mor gør alt. Du ved, hun ser mig to gange om året, så hun kan lige så godt forkæle mig. Jeg ville sige, at vi som regel har flere ressourcer at fejre med derhjemme, som et stort køkken og denne traditionelle mad, som jeg kan lide. Hvis jeg skulle lave traditional romænsk mad, ville det være for meget for mig; jeg ville ikke være i stand til at gøre det.

Vi havde også det her træ, som vi dekorerer, hvilket jeg ikke kan gøre på mit lille værelse i Danmark, der er ikke plads til det (griner). Simpelthen, man har flere muligheder for at være festlig, når man er sammen med ens familie.

Flavia: En af traditionerne i Letland er at når man skal have sin første julegave på juleaften, så skal man gå hen og stå ved siden af juletræet og recitere et digt eller synge en julesang.

Så det er altid en ekstremt akavet mærkelig situation under den letlandske juleaften, men i Danmark, i hvert fald i vores familie, var gaverne bare givet ud. Børnene løb under juletræet og uddelte gaverne.

Maden er faktisk ret ens – det er kartofler og kød. Men i Letland spiser vi ikke så meget sild som de gør her. Også, rugbrød. For mig er det stadig noget jeg er ved at lære at leve med. Vi spiser også en del rugbrød i Letland og vi er stolte af det som danskerne er (selvom letlandsk er langt bedre). Men vi ville aldrig have overvejet rugbrød som feriemad. Det er mere af en morgenmad, som en toast. Jeg mener, man har så meget fancy mad, som man kan spise; hvorfor spise rugbrød igen som man gør

Hvad er dit råd for internationale studerende, som bliver i Danmark i år?

Indra: Jeg tror virkelig, at det kommer an på om man bare er en flok internationale, som fejrer julen sammen, eller om man faktisk er med til at fejre den med danskere.

Jeg tror, at det er meget vigtig at, hvis der er noget som man plejer at gøre til jul som minder en om derhjemme, så skal man prøve at have den ting med sig til julen her. Vi kan alle være meget stærke og side, at vi ikke savner vores hjem eller familier. Men når det kommer til julen, når alt er varmt og dejligt og alle er sammen, så plejer vi at få rimelig meget hjemve.

Flavia: Det er alt sammen om at forsøge at finde juleånden for sig selv. Især hvis man er en fattig studerende, i det mindste juleaften burde man spise noget godt mad. Det vælter ikke budgettet. Hvis du har en ven eller to, der befinder sig i samme situation, så brug ferien sammen! Tag hen til den ene af jer og lav mad sammen, spis sammen, drik noget varm kakao… gør noget, fordi det er meget mere overkommeligt, når man er social med en person man kan lide. Hvis du ikke har en ven, så gør det med dine bofæller. Og takket være teknologien kan du også forsøge at have et videoopkald med din familie. Det er nok ikke det samme, klart, men det er bedre end intet.

December 2020

// agenda

9

Nu er det Men hvem har tid til det!

Dagene er blevet til uger, ugerne er blevet til måneder, og nu står vi overfor sæsonens hyggeligste måned - december. December er der, forventningerne er i sky, glæden skal spredes, og gaverne skal gives. Men er julen blevet overskygget af eksamensstress? Er forventninger blevet til bekymringer?

Bevar bare roen, der er mange måder, du kan gøre julen hyggelig på igen.

10

December 2020

// agenda

t jul igen g TEKST KIRSTINE MARIE NIELSEN

Julekalender Det kan godt være, du føler, du er blevet for gammel til julekalender, om det så er i tv’et eller i form af en chokoladekalender. Sandheden er dog, at det er super hyggeligt at vågne op og kunne åbne en låge hver morgen. Lige så hyggeligt er det at følge med i en tv-julekalender, især hvis det er med en kop kakao i hånden eller nogle småkager på bordet. Hvis chokoladekalenderen er for kedelig, så er det altid muligt at opgradere og finde en kalender med fx. skønhedsprodukter, kaffe eller cognac. Så skynd dig ud at find en kalender, det er ikke for sent endnu.

Pynt grupperummet Hvis I har et grupperum, så tag en dag ud af kalenderen og pynt op. Det kan være hjemmelavet julepynt, eller noget i hver især tager med hjemmefra.

Hvis I bringer julen ind i de omgivelser, i befinder jer i til hverdag, så bliver det automatisk lidt hyggeligere. Så tag dine gruppemedlemmer og en saks i hånden, klip nogle julehjerte og pynt op! Hvis du ikke har en projektgruppe, så kan du også sagtens pynte dit skrivebord derhjemme. Sørg for at bringe lidt pynt ind i hverdagen, så bliver december lidt mere julet.

December 2020

// agenda

11

Nissevenner Vi er sikkert mange, der husker legen fra vi var små. Legen hvor vi gemmer små gaver og spreder små glæder i hverdagen - nemlig nissevenner. Det behøver ikke kun være en leg, der hører folkeskolen til, det kan nemt hives ind i projektgruppen. På den måde kan I gennem december give hinanden små gaver og slutte af med en dag, hvor I gætter, hvem der har været nisse for hvem. Gaverne kan være små som store, det er helt op til jer. Bare sørg for at lave et budget, så behøver I ikke bruge alle jeres penge på legen.

Kalenderlys Der findes næsten intet hyggeligere end et lys. Det spreder både varme og hygge, men i december måned er vi så heldige, at lyset også opbygger forventning. Kalenderlyset tæller nemlig ned til juleaften, og hver dag er man lidt tættere på. Skynd dig ud at køb et kalenderlys, lav det til en juledekoration, eller sæt det blot på bordet. Automatisk er der lidt mere julehygge i hjemmet, og det kan måske smitte af på humøret.

Julemusik Intet bringer glæde som en sang, og slet ikke som en julesang. Hvis du mangler inspiration til, hvad du skal høre, så findes der massevis af playlister på både YouTube og Spotify.

Det vil med garanti løfte stemningen og bringe julen ind i stuen. Så skynd dig at skrue op for musikken, og nyn gerne med!

12

December 2020

// agenda

Julebag Julen er jo hjerternes fest, men det er også kagernes. Højtiden har både kager og andre opskrifter dedikeret til netop denne tid, så hvorfor ikke udnytte det? Nettet er fyldt med opskrifter på lækre julekager, det er bare at søge og finde den helt rigtige. Hvis du står og mangler en opskrift nu, så kig på vores opskrift på pebernødder. Sæt en dag af til at bage julekager i alle afskygninger, det skal nok sætte gang i julehumøret.

Opskrift på pebernødder: • • • • • • • • • •

125 g sukker 125 g smør, stuetempereret 0,50 dl piskefløde 0,50 tsk ingefær, fintrevet 0,50 tsk kanel 0,50 tsk sort peber, friskkværnet 0,50 tsk stødt kardemomme 1 øko appelsin, 1 tsk fintrevet skal herfra 1 tsk bagepulver 250 g hvedemel

• •

Pisk smør og sukker hurtigt sammen og rør derefter piskefløde i.

Rør de tørre ingredienser og fintrevet appelsinskal sammen i en skål for sig og rør dette i skålen med de våde ingredienser.

Saml dejen kort, bare indtil pebernøddedejen er fast og nem at forme og samlet.

Tril dejen ud i lange pølser og skær pebernødderne ud i passende størrelse på omkring 1×1 cm.

Pebernødderne trilles til små runde kugler og sættes tæt på en bageplade med bagepapir – de hæver en smule ved bagning.

Bages ved 200 grader i omkring 8-10 minutter – hold øje med dem, for ovne er forskellige og måske skal de have et minut mere eller mindre i din ovn. De skal kun lige være gyldne.

• • • •

Julekage-dag Når nu du alligevel har bagt julekager, så skal de da deles ud. Lav faste dage i december, hvor I i jeres projektgruppe skiftes til at have julekager med. Det er altid dejligt med kage, men når det er julekager, så bliver det bare lidt hyggeligere. Så sæt jer ned og lav en liste over, hvem der har julekager med hvornår, så skal I nok komme i julestemning.

December 2020

// agenda

13

Sociolog på demensområ Nu er der gået to måneder, hvor jeg har været i praktik i Horsens kommunes demensteam. I forhold til sidste måned, har jeg fået markant mere at lave.

Jeg har fået lov til at være med til en masse forskelligt arbejde. Jeg har været med demenskonsulenter på hjemmebesøg for at observere, hvordan de samarbejder med de pårørende om at få den bedste behandling af deres kære, der har en demenssygdom, men stadig er hjemmeboende.

TEKST KATRINE DETHLEFSEN Hvad er der sket siden sidst? Jo, der er sket en del.

Jeg har fået et kæmpe ansvar, og fået lov til at trække i arbejdstøjet og lave dét jeg elsker. Derudover er jeg blevet klogere på, hvad demens er for en sygdom, samt at selve sygdomsforløbet er forskelligt fra person til person. For hver dag, der går, lærer jeg endnu mere om, hvad jeg kan bidrage med på arbejdsmarkedet!

14

December 2020

// agenda

I Horsens Kommune er der forskellige tilbud til de hjemmeboende, såsom Café Fyrtårnet, hvor de demensramte kan komme i nogle timer hver dag i løbet af ugen, og her har jeg brugt nogle dage for at se, hvordan det foregår og hvad de laver.

Derudover har jeg været med til pårørendegrupper, hvor de pårørende samles i et forum, hvor de kan dele erfaringer og give hinanden gode råd. Det er dermed et sted, hvor de kan spejle sig i andre, der står i samme situation.

Samtidig med ovenstående har jeg udarbejdet to interviewguides til de fire fokusgruppeinterview, der skal afholdes i forbindelse med pårørendeundersøgelsen. Der er to grupper for dem, hvor deres kære stadig er hjemmeboende, og to grupper for dem, hvor deres kære er i en af kommunes plejeenheder.

I den forbindelse har det været mig, der har stået for at ringe til de pårørende og spørge, hvorvidt de havde lyst til at deltage, samt udarbejde to spørgeskemaer til de pårørende, hvor den demensramte er henholdsvis hjemmeboende eller i plejebolig. Her har det netop givet mening for

ådet i Horsens Kommune mig at trække på mine metodiske kompetencer fra Aalborg Universitet, da disse arbejdsopgaver er genkendelige med et almindeligt projekt på uddannelsen. Men selvom det minder

PRAKTIKJOURAL

om noget, jeg har lavet før, så har jeg aldrig afholdt et fokusgruppeinterview, men det har jeg prøvet nu, og jeg har aldrig, i projektsammenhæng lavet spørgeskemaer. Selvom jeg ikke har prøvet det før, så er det alligevel arbejdsopgaver, der er i tråd med noget jeg har prøvet før - det er så fedt bare at kaste sig ud i noget nyt og tage det som det kommer. Det har i hvert fald styrket mig, da jeg har fundet ud af, at jeg sagtens kan!

Som sociologistuderende lærer vi, at det sociale liv er vigtigt for at forstå, hvorfor mennesker agerer som de gør, og derfor har det også været vigtigt for mig at inddrage dette perspektiv i undersøgelsen, selvom den gerne skulle være sammenlignelig med undersøgelsen fra 2017. Det er netop her, jeg har fået lov til at sætte mit præg på arbejdet. Det er primært mig, der sidder med forberedelse og databearbejdning, men jeg har sparring med en psykolog på området og områdelederen. Selvom undersøgelsen skal være sammenlignelig med tidligere, har det været vigtigt for mig at stille skarpt på, hvad der kan have indflydelse på de pårørendes daglige og emotionelle liv. Derfor er det begyndt at gå op for mig, hvad jeg kan som sociolog i det kommunale. Jeg kan nemlig være behjælpelig med gennemførelse af undersøgelser og bidrage med en sociologisk forståelse af eksempelvis, hvordan mennesker interagerer, forholder sig til omgivelserne i et sygdomsforløb samt det følelsesmæssige perspektiv i forhold til samfundet.

December 2020

// agenda

15

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PBL en del af vores DNA; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Megapojektet som spændingsfelt Megaprojekterne er spændingsfeltet mellem projektarbejdet, som vi kender det, og det emnespecifikke erhvervspraksis.

TEKST ALBERTE OG STINE, SOCIOLOGISTUDERENDE, 3. SEMESTER

Som studerende på Aalborg Universitet har man en enestående mulighed for at deltage i såkaldte AAU Megaprojekter uanset studie og semester. Megaprojekterne er tværfalige, det vil sige, at de grupper, der deltager i et megaprojekt, kommer til at samarbejde i klynger, og derigennem sparre med grupper fra andre fakulteter, imens hver gruppe skriver deres semesterprojekt. Dette syntes vi, lød som en rigtig spændende mulighed, og derfor valgte vi at deltage i megaprojektet “Let at være bæredygtig”.

for at få skabt et større netværk og sætte det arbejde, man alligevel laver på sit semesterprojekt, ind i en større sammenhæng og adressere relevante samfundsmæssige problemstillinger.

Generelt har jeg virkelig mange gode argumenter for, hvorfor studerende skal deltage i megaprojekterne, for jeg tror, det er vejen frem. Jeg tænker, man kan sige, at nøgleordene for megaprojekterne er tværfaglighed, bæredygtighed og samarbejde” - Katrine Bjerg, projektleder for AAU Megaprojekter

“Megaprojekterne er en helt unik mulighed for at få kompetencer inden for tværfagligt samarbejde, bæredygtighed og projektstyring. Det er en måde at snuse til, hvordan andre fagligheder anskuer problemstillingerne og udbygge sin egen viden. Det er også en oplagt mulighed

Problemstillingerne, man kan vælge under et megaprojekt, er aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, hvilket danner et yderst godt grundlag for at arbejde problembaseret og dermed anvende sin viden om PBL i praksis. Vi håbede på at få en smag på, hvordan sociologien

16

December 2020

// agenda

kan bidrage til andre fagområder, samt at få et andet blik på vores projekt end blot vores sociologiske vidensgrundlag.

Dog har tilmeldingerne til megaprojekterne i år været begrænset, hvilket har resulteret i, at vores tværfaglige udveksling er begrænset til en enkelt gruppe fra det humanistiske fakultet.

Vi finder dette ærgerligt, da vi havde forventet et større tværfagligt udbytte med mange forskellige grupper og synsvinkler på projektet. Det bør dog siges, at vores nuværende samarbejde med den anden gruppe også har overrasket os positivt, da det har været en spændende og interessant udfordring at tænke over, hvordan vores gruppe og sparringsgruppen kan hjælpe hinanden, trods store faglige forskelle.

Vi undrer os over, at så få studerende har meldt sig til megaprojekternes udfordringer i efteråret 2020, da udfordringerne er lavet på baggrund af Aalborg Kommunens efterspørgsel på kandidater med tværfaglig projekterfaring. Megapro-

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse.

Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag.

Husk at anføre navn, studieretning og semester.

Fakta om Megaprojekter i efteråret 2020 19 grupper har tilmeldt sig, men kun 17 er med, da én gruppe valgte en udfordring, der ikke var andre på, og én gruppe sprang fra.

Der er 2 grupper med fra sociologi. jekterne er netop en oplagt mulighed for at erhverve sig sådanne tværfaglige kompetencer. Alle megaprojekt-studerende får undervisning i de 17 verdensmål, som ligeledes er gavnlige at have kendskab til i mange studieog arbejdsrelaterede sammenhænge. Nogle verdensmål er mere oplagte at arbejde med for nogle studieretninger end andre, hvorfor det læringsmæssige udbytte ville være mest optimalt med en større klynge, end den vi er blevet en del af. Derfor håber vi på, at flere har lyst til at deltage næste gang, muligheden byder sig i februar 2021.

Der er oprettet 6 klynger.

Der er minimum 1 klynge i hvert megaprojekt.

Der er 5 udfordringer, som bliver arbejdet på.

December 2020

// agenda

17

AAU Update Studerende om ny strategi: Lad os arbejde mere sammen på tværs af fagene Mere tværvidenskabelighed og mere samarbejde med virksomheder er noget af det de studerende gerne ser prioriteret i AAU’s nye strategi. “Det er altid forfriskende med idéer fra de studerende, som jo kender vores uddannelser indefra,” siger prorektor Inger Askehave.

Prorektor Inger Askehave sætter stor pris på de studerendes input, og ser frem til at bringe budskabet videre i strategiprocessen.

International Staff Unit fortsætter Der vil fortsat være hjælp og støtte at finde for internationale medarbejdere på AAU. Direktionen har besluttet at International Staff Unit, der siden 2018 har ydet hjælp og støtte til AAU’s internationale medarbejdere, fortsætter i 2021 og fremefter. Der har ellers været tale om at ISU skulle nedlægges grundet faldende indtægter og økonomisk usikkerhed.

Rektor om sexisme-debat: Jeg er ikke naiv at tro, det ikke foregår på AAU Sexisme er udtryk for en dårlig arbejdspladskultur og totalt uacceptabelt. Rektor Per Michael Johansen understreger at AAU tager problematikken seriøst, og at det på ingen måde vil få negative konsekvenser for den krænkedes fremtidige karriere at bringe sådanne oplevelser frem i lyset. Samtidig har han bedt HR undersøge om den årlige APV indfanger problematikken på AAU godt nok.

Politikken har offentliggjort en underskriftindsamling hvori 689 forskere giver udtryk for at have oplevet eller bevidnet sexistisk adfærd på universiteterne - herunder også forskere fra AAU.

18

December 2020

// agenda

10

spørgsmål til Bo Allesøe Christensen

9

Hvilket dyr ville du være?

Jeg behøver ikke at vælge, jeg har nemlig engang fået en af de der personlighedstests, hvor man så får at vide hvilket dyr man er. Alle mine kolleger dengang var oddere, mens jeg var et lidt mere cool totem, nemlig en falk eller en ørn.

2

6

Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

Egentlig hellere en fra fremtiden der lige kunne fortælle lidt om, hvordan det kommer til at gå med vores børn, og den verden vi er ved at overlade til dem. Ellers ville jeg gerne spille et slag whist med Hegel, James Joyce, Marshall Mcluhan og Stuart Hall.

4 8

Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre?

Jeg vil tage et år fri og rejse jorden tynd med min familie.

Hvad ville du være som barn?

Det kommer nok ikke som en overraskelse, men et eller andet sted på mine forældres loft ligger der en stil jeg lavede i 1 klasse om hvad man vil være, og jeg havde vist skrevet videnskabsmand. Det er dog nok en anden form for videnskab jeg beskæftiger mig med i dag end jeg forestillede mig dengang – så vidt jeg husker var det astronom jeg ville være.

7 3

Hvad er din livret?

Min bror svarede engang mad på det spørgsmål da han var mindre – jeg tror godt jeg kan indsnævre det lidt. Jeg elsker indisk mad – så Tandoori, Tikka Masala og Murg Markhani er blandt favoritterne. Fik den bedste krydrede og grillede Kingfish i Pondicherry i det sydlige Indien engang.

Hvad er det værste ved dit arbejde?

Det er at os forskere får flere og flere administrative opgaver som tager tid fra vejledning og undervisning af jer studerende såvel som fra forskningen.

Hvad er du fagligt mest stolt af?

Lige pt er det en Trendbite om Computational Thinking jeg, der udkommer på Aalborg Universitetsforlag. Heri forsøger jeg at trække nogle ligner op, omkring hvordan man har forstået komputation både som noget der foregår i hovedet, med blyant og papir, såvel som ved brug af moderne teknologi. Folk glemmer nogle gange, at begreber som computing og computere har man brugt lang tid før vores moderne computere. Og det spændte bredt, fra en særlig procedure i vores tænkning, til at betegne folk der lavede astronomiske eller ballistiske beregninger.

Det interessante i dag, synes jeg, er at bruge nutidige kognitionsteorier til at forstå den gensidige indflydelse der er mellem tænkning og komputationelle teknologier.

Associate Professor, Department of Communication & Psychology

5

1

Beskriv dig selv med 3 ord: Bognørd, begyndende rund, ofte klædt i sort

Hvad er det skøreste som er sket for dig?

Uh, der er så meget, min familie siger jeg godt må sige dem. Måske at spille tænkebox med Dan Turell i Århus engang, det kostede. Da jeg studerede på Georgetown University i USA havnede jeg pludselig i en læsegruppe med 3 internationalt kendte professorer, hvor vi læste Wittgenstein om matematik – jeg lyttede mest! Jeg har også gravet og skiftet sand hos junglehundene i Randers regnskov i 38 graders varme. Sidst men ikke mindst, var jeg bryggeriarbejder før jeg blev ansat på universitetet – der er ikke så stor forskel.

10

Hvad er dit nuværende projekt?

Jeg er i gang med at tænke over, hvordan jeg kan gøre den Trendbyte bog der er nævnt ovenfor længere og oversætte den til engelsk. Ellers skal jeg have ryddet op på mit skrivebord derhjemme, og der er nok også nogle kasser med julepynt der skal hentes ned fra loftet snart.

December 2020

// agenda

19

Stå

med os Vælg en fagforening og a-kasse, der står sammen med dig.

Om studierabatter, fællesskab og rådgivning.

Fagforeningen er gratis det første år – herefter 20 kr. om måneden.

A-kassen er gratis hele studietiden, hvis du er under 30 år.

Læs mere og meld dig ind på studerende.dm.dk

20

December 2020

// agenda

Jeg tager min boble tilbage TEKST STINE FUNDER POULSEN

Kære covid-19.

Tak for hjælpen. Tak for at huske mig på, at min personlige boble er valid. At det er ok, at folk ikke altid skal give kram eller stå klos op og ned ad mig. For at huske mig på, at det er min egen krop, jeg bebor, og at den velmenende pædagog i SFO-en egentlig ikke havde krav på at kramme mig. At jeg ikke behøver give kindkys til min søde onkel eller tante, jeg altid hellere ville give håndtryk – eller albue-bump. Tak, covid, for at huske mig på, at det er ok at sige fra, når fremmede i supermarkedet står 3 centimeter fra mig.

Eller at jeg godt må have lidt plads for mig selv, når jeg sidder på biblioteket (selvom der ikke altid er siddepladser nok). Og for at huske mig på, at jeg egentlig aldrig tog til de store 100+ mennesker-feste for min egen skyld, når jeg egentlig ikke syntes, det var rart at være der.

Tak, covid, for at validere min boble.

GLOBAL PANDEMI ISOLATION 2M. AFSTAND

(p.s. Nu må du egentlig godt tage væk igen. Vi vil gerne have en pause, inden den næste pandemi kommer.)

December 2020

// agenda

21

Vinteren er på vej TEKST FREDERIKKE HARTUNG TAST

Hvad siger forskningen om nedtrykte og trætte om vinteren, symptomer påvirket af vinterens mørke som kan vise sig som ellers er kendt fra den psykiske lidelse de- i form af træthed, tristhed og energiforladthed. vinterdepression, og hvordan pression. Heraf kommer navnet “vinterdepressiman forebygger at blive ener- on”.

Winter is coming: Wintertime mindset and wellbeing in Norway giforladt, træt og deprimeret i Biologiske mekanismer I en nyligt publiceret artikel, “Winter is coming: en tid som er præget af mørke? At blive nedtrykt eller træt i de mørkere perioder Wintertime mindset and wellbeing in Norway” “Winter is coming”. Sådan lyder mottoet hos House Stark i Game of Thrones, men skal vi egentlig forberede os på vinteren ligesom de gør? Vinterdepression er en sæsonafhængig stemningsforstyrrelse som bliver udløst af D-vitamin mangel, og forekommer derfor oftest i de mørke måneder. Vinterdepression [på engelsk SAD (Seasonal Affective Disorder)] klassificeres ifølge Diagnostic Manual of Mental Disorders (DSM-5) som en officiel psykisk lidelse. Her skilles vandene, da der også er forskere som ikke mener at lidelsen eksisterer. Andre mener tilmed at der ikke er grundlag for at benytte sig at betegnelsen ‘depression’, da mildere former for vinterdepression også bliver betegnet som vintertræthed eller vinter ubehag.

Hvad er vinterdepression?

Oftest omtalt skyldes vinterdepression mangel på sollys og D-vitamin. Det skyldes at nætterne bliver længere og dagene bliver kortere i perioden fra efterår til forår på den nordlige halvkugle. Det betyder også at vi får mindre adgang til sollys, og da vi ofte arbejder eller studerer i de timer hvor solen giver mest udbytte, så oplever nogle mennesker en særlig mangel på disse. Det kan føre til at nogle mennesker føler sig mere 22

December 2020

// agenda

af året skyldes bl.a. mangel på dagslys. Dette dagslys bliver normalt optaget gennem nethinden i øjet, hvilket sætter gang i de receptorer i hjernen der producerer hormonet serotonin.

Serotonin kendes også som lykkehormonet, og kan efter sigende påvirke vores humør. Kroppens søvnhormon melatonin spiller også en særlig central rolle i forbindelse med vinterde-

"

(2020) fra International Journal of Wellbeing, skriver Kari Leibowitz fra Stanford Universitet og Joar Vittersø fra Universitetet i Tromsø omkring vinterens effekt på menneskets velbehag.

I artiklen identificeres en sammenhæng mellem menneskets positive tankegang (“mindset”) om vinteren, og målinger af velvære herunder livstilfredshed og positive følelser. Resultaterne antyder at “mindset” er en tidligere overset faktor med hensyn til vinterdepression og sæsonbetinget velvære, især på steder hvor vintermørket er mere ekstremt.

Det er særligt interessant, da det måske kan forklare de modstridende forståelser og holdninger til vinterdepression, og hvordan vejr og klima har affektiv indvirkning på følelser og humør. Disse resultater antyder at den psykologiske variabel “mindset” kan påvirke forholdet mellem klima og velvære, ved at orientere individets opmærksomhed mod de positive aspekter af vinteren. Således kan den subjektive opfattelse af vinteren, ifølge Leibowitz & Vittersø, have større indvirkning på individets “wellbeing” end vejret eller mængden af ​​dagslys.

“mindset” er en tidligere overset faktor med hensyn til vinterdepression og sæsonbetinget velvære

pression. Melatonin er et hormon som kroppen producerer om natten, og da vi sover mere om vinteren øges kroppens produktion af melatonin ligeledes hvilket øger vores trang til søvn. Og det er ikke så dumt endda, for dagslys er også en regulator for kroppens biologiske ur. Når det er mørkt føler vi os trætte, og når det er lyst bør vi være vågne. Cirka 5 procent af danskerne udvikler og diagnosticeres med diagnosen vinterdepression. Ud over dem bliver mange andre

Hvad kan man selv gøre?

Der hersker således uenighed om hvorvidt vinterdepression eller lignende symptomer opstår på grund af lysmangel, vejret, mørket eller indstilling til det. Alligevel er der hjælp at hente, for hvis man vil foretage sig nogle livsstilsændringer for at forebygge vinterdepression, så er der her oplistet et par anbefalinger fra sundhed.dk:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Opsøg lys: Ophold dig udendørs så meget som muligt i de lyse timer.

Har du ikke muligheden for dette, kan du forsøge behandling med kunstigt dagslys. Behandlingen går ud på at sidde foran en speciel lampe, som giver lys med en vis intensitet, gerne 10.000 lux. Lux er måleenheden for lysstyrke. Husk at rådføre dig med en læge. Solarium har ingen effekt Lys omgivelserne op: Træk gardinerne fra, skru op for lyset i hjemmet og på arbejde Lad batterierne op: Forbered dig til den mørke tid ved at få masser af lys om sommeren og efteråret. Det kan være forebyggende og gøre dig bedre rustet til at møde vinteren Sov godt: Søvn og god døgnrytme er vigtig for din mentale tilstand. Hyppige forstyrrelser i dit biologiske ur kan hurtigt føre til dårlig søvn og træthed Bevæg dig: Fysisk aktivitet og motion har en positiv effekt på depression

… Og så en sidste ting, inspireret af Leibowitz og Vittersø; husk at tænke positive og glade tanker! Solnedgangen er stadig lige så smuk selvom solen går ned allerede kl. 16. Varm kakao med flødeskum smager bedst når den tilmed kan varme dine frosne hænder. Og der findes ikke noget mere glædeligt end lyden af sneens knitren under støvlerne.

Film Film: Søstrne Gusmãos usynlige liv Instruktør: Karim Aînouz

24

December 2020

// agenda

manmeldelse TEKST BERTIN ARPAC

Så er vi tilbage i den varme stol. Denne gang prøver jeg med noget lidt nyt, en filmanmeldelse! Biffen Nordkraft har været så søde at give mig en ekstraordinær før- forpremiere til den Cannes nominerede og dybt sørgelige dramafilm Søstrene Gusmãos Usynlige Liv. Er det længe siden, du sidst har været i biografen, er det måske på tide, at du støtter op om den dybt ramte industri, og jeg kommer her med et forslag til, hvad du kan se.

Ved første øjekast på traileren må jeg indrømme, at filmen ikke virkede helt fængende for min smag, men lur mig ikke om, jeg til slut forlod biffen på randen til at fælde en tåre - jeg er ihvertfald glad for, at der ikke var andre i salen! Fra start til slut var det en veludført æstetisk oplevelse i 50’ernes Rio De Janeiro med god musik, farverige kjoler, klassiske biler, en smøg i den ene hånd og et glas whisky i den anden. Her følger man to søstre i et konservativt middelklassehjem og ser, hvordan deres nogenlunde ens liv ender med at udfolde sig vidt forskelligt. Min mest analytiske kommentar til filmen er nok, hvordan den formår at tage nogle af de vigtigste øjeblikke i livet og fuldstændig vende dem på hovedet gennem disse kvinders perspektiv. Den ene søster, Guida, forelsker sig som ung og dum i en græsk sømand og stikker af, men da hun vender tilbage gravid og uden ham (surprise), kan faderen ikke tilgive hende, og hun bliver smidt for porten. Hendes søster Euridice følger, som en kontrast, vejen der er lagt for hende og bliver gift med sønnen til en af sin fars forretningsforbindelser, hvilket på overfladen virker som et lykkeligt ægteskab, men

langt fra er det. Bag facaden ser man, hvordan deres sex snarere er, hvad man i dag kan kategorisere som voldtægt, og hvordan hendes stort set eneste drøm, om at gå på musikkonservatoriet for at spille smuk klavermusik, fuldstændig bliver negligeret af hendes dominerende mand.

Det er så dybt tragisk, hvordan al den sorg kunne være undgået, hvis blot der var mere tilgivelse, og man havde mulighed for at sige, hvad man føler. Det ironiske er, hvordan Euridice, der i modsætning til sin søster, har gjort præcis som hendes forældre ønskede, alligevel ender med at have det lige så slemt som søsteren, der blev efterladt for sig selv.

Noget af det jeg elskede i filmen, var de mange subtile kommentarer, der løbende kom. Som når Euridice sidder hos gynækologen og ud af det blå spørger “Har du set Peter Pan?” Det er både komisk, men sætter også nogle tanker igang om overgangen fra barn til voksen og følelsen af at være ung for evigt. Et andet citat jeg også bed mærke i, var da Guida gravid vendte tilbage til sin vrede far og som en sidebemærkning nævnte “Hvor underligt. Solen skinnede lige, nu regner det”. Endnu en sjov kommentar, der symbolsk beskriver stemningsskiftet før og efter hun møder sin far.

Der er nok materiale til en hel dansk analyse, men vi afslutter den her, og så må i selv sørge for at se den.

Det har været en yderst positiv oplevelse, og jeg har været glad for at se noget, jeg måske ikke selv ville have set, hvis ikke jeg fik lagt en billet i hånden.

December 2020

// agenda

25

Anmeldelse af varm kakao i Aalborg Her i den travle juletid kan det være rart at holde en kort pause fra studiet eller julegaveindkøbene og få sig et varmt alternativ til kaffe. Agenda redaktionen har været ude for at smage sig frem til et godt bud på en varm kakao til vinterkulden i Aalborg C.

Penny Lane I den dyrere ende finder vi Penny Lane, hvor en kop varm kakao står til 49 kr. Denne varme kakao er meget sød, men er ikke så rig på chokoladesmag. Samtidig virker den meget tynd i det. For 4 kr. ekstra kan der tilkøbes skumfiduser i rigelige mængder; efter vores mening for mange. I stedet for flødeskum kan der vælges flødeskum uden at dette koster ekstra.

26

December 2020

// agenda

TEKST NICLAS JACOBSEN FOTO VERA DVORAKOVA

Lidt at lune sig på

Lagkagehuset Hos Lagkagehuset kan man ved visning af studiekort få 30% rabat på sine varme drikke; dette inkluderer varm kakao. En lille varm kakao, der normalt står til 39 kr., vil i stedet koste en studerende med tomme lommer 27 kr. For denne pris får du en kakao med moderat sødme, der dog heller ikke har meget kakaosmag i sig. Med i prisen følger en lille godbid i form, hvilket gør denne kakao endnu bedre til prisen. Vi anbefaler at få flødeskum med til denne kakao.

Coffee Ten (Magasin) Hos Coffee Ten i Magasin finder vi en kop varm kakao til den nette sum af 10 kr. I denne får du en kop varm kakao, der har en rig mælkesmag og god sødme. Ingen flødeskum er nødvendig til denne kakao, der efter vores mening er det bedste bud på en kop varm kakao i Aalborg C denne december.

December 2020

// agenda

27

Kryds og tværs Vandret

1. Studentersamfundets adresse 3. 850.000 DKK brugt på hvad i 2019?

5. Antal fakulteter 8. Lokale ved siden af siloen i centrum, hvor man kan arbejde med sin projektgruppe 11. Navn på iværksætternes fællesskab 12. Der hvor du kan se dit skema 13. Mediernes darling fra psykologi 15. Rektor 16. Hjemmeside med eksamensinformation 18. Bedste studenterblad!

Lodret

2. Antal studerende 4. God start på dagen 6. Tidligere studerende fra AAU som nu styrer landet 7. Studenterforening 9. Lokation for studiestartsfest 10. Memeside 14. Studenterbar 17. Navn på stedet, hvor du kan have forelæsning med havneudsigt

Kan du løse vores kryds og tværs? Svarene offentliggøres på vores Facebook side d.

15. December, men hvis du kan løse den tidligere, så kig forbi Studentersamfundets kontor før deadline. Der er en ekstra julegave til de 5 første med de rigtige svar.

28

December 2020

// agenda

December 2020

// agenda

29

Årets SU-ju 1.

2.

3.

4.

10.

11.

12.

Den vatne og fuldstændigt tomme julesok fra spot afdelingen i netto

9.

En guirlande du havde håbet ville se sådan her ud, men som i stedet er lavet af gamle grå aviser

17.

30

December 2020

// agenda

18.

19.

20.

ulekalender 5.

6.

Det triste forsøg på at spice hjemmet lidt op med noget ‘hygge’

13.

14.

7.

8.

den klassiske og super kedelige julekalender til 10 kr. De rutinerede typer venter til midt i december og køber dem, der er tilbage på tilbud

15.

16.

”Jeg mangler kun et mere juletræ”

21.

22.

23.

December 2020

// agenda

31

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor