Vinteren er på vej TEKST FREDERIKKE HARTUNG TAST
Hvad siger forskningen om nedtrykte og trætte om vinteren, symptomer påvirket af vinterens mørke som kan vise sig som ellers er kendt fra den psykiske lidelse de- i form af træthed, tristhed og energiforladthed. vinterdepression, og hvordan pression. Heraf kommer navnet “vinterdepressiman forebygger at blive ener- on”. Winter is coming: Wintertime mindset and wellbeing in Norway giforladt, træt og deprimeret i Biologiske mekanismer I en nyligt publiceret artikel, “Winter is coming: en tid som er præget af mørke? At blive nedtrykt eller træt i de mørkere perioder Wintertime mindset and wellbeing in Norway” “Winter is coming”. Sådan lyder mottoet hos House Stark i Game of Thrones, men skal vi egentlig forberede os på vinteren ligesom de gør? Vinterdepression er en sæsonafhængig stemningsforstyrrelse som bliver udløst af D-vitamin mangel, og forekommer derfor oftest i de mørke måneder. Vinterdepression [på engelsk SAD (Seasonal Affective Disorder)] klassificeres ifølge Diagnostic Manual of Mental Disorders (DSM-5) som en officiel psykisk lidelse. Her skilles vandene, da der også er forskere som ikke mener at lidelsen eksisterer. Andre mener tilmed at der ikke er grundlag for at benytte sig at betegnelsen ‘depression’, da mildere former for vinterdepression også bliver betegnet som vintertræthed eller vinter ubehag.
Hvad er vinterdepression?
Oftest omtalt skyldes vinterdepression mangel på sollys og D-vitamin. Det skyldes at nætterne bliver længere og dagene bliver kortere i perioden fra efterår til forår på den nordlige halvkugle. Det betyder også at vi får mindre adgang til sollys, og da vi ofte arbejder eller studerer i de timer hvor solen giver mest udbytte, så oplever nogle mennesker en særlig mangel på disse. Det kan føre til at nogle mennesker føler sig mere 22
December 2020
// agenda
af året skyldes bl.a. mangel på dagslys. Dette dagslys bliver normalt optaget gennem nethinden i øjet, hvilket sætter gang i de receptorer i hjernen der producerer hormonet serotonin. Serotonin kendes også som lykkehormonet, og kan efter sigende påvirke vores humør. Kroppens søvnhormon melatonin spiller også en særlig central rolle i forbindelse med vinterde-
"
(2020) fra International Journal of Wellbeing, skriver Kari Leibowitz fra Stanford Universitet og Joar Vittersø fra Universitetet i Tromsø omkring vinterens effekt på menneskets velbehag. I artiklen identificeres en sammenhæng mellem menneskets positive tankegang (“mindset”) om vinteren, og målinger af velvære herunder livstilfredshed og positive følelser. Resultaterne antyder at “mindset” er en tidligere overset faktor med hensyn til vinterdepression og sæsonbetinget velvære, især på steder hvor vintermørket er mere ekstremt. Det er særligt interessant, da det måske kan forklare de modstridende forståelser og holdninger til vinterdepression, og hvordan vejr og klima har affektiv indvirkning på følelser og humør. Disse resultater antyder at den psykologiske variabel “mindset” kan påvirke forholdet mellem klima og velvære, ved at orientere individets opmærksomhed mod de positive aspekter af vinteren. Således kan den subjektive opfattelse af vinteren, ifølge Leibowitz & Vittersø, have større indvirkning på individets “wellbeing” end vejret eller mængden af dagslys.
“mindset” er en tidligere overset faktor med hensyn til vinterdepression og sæsonbetinget velvære
pression. Melatonin er et hormon som kroppen producerer om natten, og da vi sover mere om vinteren øges kroppens produktion af melatonin ligeledes hvilket øger vores trang til søvn. Og det er ikke så dumt endda, for dagslys er også en regulator for kroppens biologiske ur. Når det er mørkt føler vi os trætte, og når det er lyst bør vi være vågne. Cirka 5 procent af danskerne udvikler og diagnosticeres med diagnosen vinterdepression. Ud over dem bliver mange andre
