DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // Maj 2020
t e k k
I
u l e d n
LIVET I KARANTÆNELAND
KUNNE VI HAVE FORUDSET COVD-19? MEME: ISOLATION I VILDMARKEN
Kære læser
De studerendes blad på Aalborg Universitet
Vi befinder os i en mærkelig tid, men studiet og eksamener fortsætter som de plejer. Det er ikke muligt at bruge de instrumenter og metoder vi plejer, det er svært at holde motivationen og det normale høje standarder til eget studiet, og alligevel skal vi sidde om det grønne bord og præforme det bedste vi har lært.
Maj 2020 16. årgang nr. 4
REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK
Fat mod! Hele verden mærker afsavn og må gå på kompromis med mange ting mens covid-19 lurer bag hjørnerne. Det er en tid hvor vi skal træde et skridt tilbage, og finde ud af hvad vi hver især prioriterer.
LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN TEKST // BERTIN ARPAC DIANNA KORSHØJ FREDERIK VRIST HANSEN FREDERIKKE SOFIE TAST STINE FUNDER POULSEN KATRINE DETHLEFSEN LUCCA PEDERSEN SØREN MALTHE
Vi står overfor både eksamen og alternativt studie- og arbejdsliv, mens vi vinker farvel til 1. maj taler og mega events. I dette nummer tager vi fat på de forskellige ting krisen har ændret, og de ting der er eller måske bør have forblevet normale. Læs med og overvej om denne nedlukning måske er din mulighed for et ekstreme makeover i værdisæt eller tidsforbrug. Rigtig god læselyst
DIVERSE// SØREN MALTHE @AAUMEMES_
Med venlig hilsen
ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK
OPLAG // 3000 STK.
TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/
Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør
REDAKTIONEN DIANNA KORSHØJ
HEIDI GRAM WALLIN
MAJKEN RAVNKILDE
STINE FUNDER POULSEN
KATRINE DETHLEFSEN
SØREN MALTHE
JACOB BLASIUS THOMSEN
MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN
FREDERIKKE SOFIE TAST
JEPPE BRÜGGERT
MARTIN INGVERSEN
STINE LEEMANN
FREDERIK VRIST HANSEN
BERTIN ARPAC
LUCCA PEDERSEN
AAUMEMES_
04
LIVE T I KA RA N T Æ N E L A N D
06
T RE H URT IG E F RA A AU I N S I D E
08
E KS A M E N S A N G ST
12
UN D E RVIS N IN G S LO KA L E T
15
M ØD RE DA K T ION E N
16
PB L - A LL IN C LUS I V E
EN HILSEN FRA ET LY MED MUSKELSVIND
04
AAU ARBEJDER HJEMMEFRA LAD DET IKKE TAGE OVER FRA FORSKERENS PERSPEKTIV
12
MAJKEN RAVNKILDE OM AT ÆDE SINE FORDOMME
Samfund 18
KUN N E VI H AVE FO R U D S E T COV I D -1 9 ?
19
F RAVÆ RE T A F 1 . M A J TA L E
20
M E G A E VE N TS
24
AG E N DA I F RIG E A R
GENNEMLEVER VI DAN BROWNS INFERNO?
BETYDNINGEN FOR DANSK TURISME
20
SPAR MIG FOR JERES KLIMASKAM
UNDERHOLDNING 26-31
MAJ ‘20
MÅNEDENS AGENDA
AAU
AG E N DA A N B E FA L E R - F I L MST R I B E N S P E CI A L C ORO N A B J Ø RN E N J O D E L - N Å R ST E MN I N GE N B L I V E R A N O N Y M IS O LAT ION I VILD M A R K E N SJ OVE RE N
26
Livet i Karant
En hilsen fra et ly med mus Danmarks nedlukning er hård for os alle. Isolation, ensomhed og socialt afsavn er efterhånden reglen frem for undtagelsen, og alligevel håndterer vi alle situationen forskelligt. Rosévin i forårssolen er besnærende, men erstattes af daglige gensyn med eget spejlbillede. Det er nye vilkår, og dundertalen skal ikke være til at tage fejl af: Bliv hjemme! Det er nødvendigt. Således serverer jeg her min beretning fra corona-residensen som særlig sårbar borger. Du kom med alt det der var dig, sang den ukronede fællessangsdomptør Phillip Faber i den daglige fællessang. Sangens spirende romance har fået en ny kontekst. Coronakrisen er kommet, og vi er midt i den. Alt er på afstand – studieliv, det sociale liv, det hele. Og med muskelsvind som livsledsager, er jeg gået i karantæne. Sygdommen kan nemlig få fatale følger for en muskelsvindlers håbløse lungefunktion. Coronavirus. Som gæsten til festen der drikker din vin og skrider fra regningen; pisser i radiatorskjuleren og river lampen af stukken. Coronavirusset har meldt sin ankomst til det ganske, danske land som en ubuden gæst. Tiltag, restriktioner og ministre i kø på daglige pressemøder. Det er en ny måde at være og arbejde på. Gruppearbejdet er underlagt nye vilkår, og
4
Maj 2020
// agenda
det er i den grad vilde kår. Den fysiske interaktion er skiftet ud med digitale værktøjer og endeløse udbrud, indskudte sætninger og tabte dirigentstokke over Skype. Det er vilde kår gruppearbejdet nu er underlagt – for det bedre! Det handler om den nye tids buzzwords: Sammen hver for sig!
Med muskelsvind i bagagen: Et frontalangreb!
Tillad mig at skifte til et personligt perspektiv. Én pointe er, at vi alle har et ansvar for, at den her virus ikke vælter samfundet mere omkuld, end hvad nødvendigt er. En anden – og på mange måder mere nærliggende - pointe for mig er, at coronavirusset med et fingerknips kan fælde mig som en anden Maradona volume ’84 mod Athletic Bilbao. Med muskelsvind og dertil-
hørende håbløse lungefunktion er det bidende nødnvendigt at holde sig hjemme. Derfor er ethvert vi-kan-da-godt-lige-mødes-og-snakkekort-gruppemøde også helt udelukket. Alt er sammen – hver for sig. Og angrib mig gerne på hellighed, når jeg siger: Gør det samme! Coronakrisens fremtrædende traver om de ældre og de svage som særligt udsatte startede for mit vedkommende som en opfordring til at holde afstand. Men som det har været karakteristisk for mig i min 27-årige livskarriere indtræffer konklusionen altid med forsinkelse: Gud ja, jeg er sgu da sårbar. Jeg er i den svage gruppe. Det er en mavepuster, når jobbet som professionel muskelsvindler altid har været en sidegesjæft. Placeringen i den sårbare gruppe giver selvsagt nogle begrænsninger ud over de gængse restriktioner fra Sundhedsstyrelsen. Alle former for dagligvarebutikker er forbudt terræn, og – for at bruge et fortærsket udtryk – hudsulten sniger sig ind. Hvad der går tabt i den daglige interaktion erstattes af de sociale mediers farverige fortællinger om livet i karantænens land. I Muskelsvindfondens egen fa-
tæneland
skelsvind
TEKST SØREN MALTHE
cebookgruppe, hvor jeg som erfaren slap også slår mine folder, er der løbende opdateringer fra felten. Og her bliver det klart, at min delight-udgave af muskelsvind er et privilegium. Fortællinger fra folk med muskelsvind, der er afhængige af hjælpere. Her er isolation en kompleks sag, for døren kan ikke bare lukkes. Og COVID-19 kan hurtigt blive en – og undskyld min indtræden på den store klinge – dødbringende gæst. Muskelsvind er en modspiller under coronakrisen. Således er der én tilgang. Bliv hjemme.
onsformer. Det leder mig hen til min åbenlyse nemesis: Skype. Google Teams. Discord. Mulighederne er mange og fælles for dem er, at de for mig resolut fremkalder en art digital angst. Fik jeg sagt, at 50% af navnet på min uddannelse består af ordene digitale medier? Coronakrisens karantænetid har placeret mig i en tilstand af boomer-mentalitet. Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg uintenderet har inviteret studiegruppen på toiletbesøg med en tændt mikrofon.
En boomer i Skype-land
Inden for hjemmets fire vægge
Og så sidder man her. I stuen blandt grønne planter og rengøringsartikler, der snart synes som et befriende element i dagligdagen. Som dagene går i karantæneland kan man nemt føle så passiv, at selv kulturminister Joy Mogensen fremstår handlekraftig. Men hverdagens gøremål sættes alligevel ikke helt på standby. Mellem en nyopdaget entusiasme for rengøring og daglig interaktion med sig selv gennem strategisk placerede spejle - selv en højtidelig mand som jeg, kan blive træt af dét - fortsætter studielivet ufortrødent gennem nye interakti-
Det nye virus har altså sat sine spor, og alt tyder på, at det er en hverdag jeg – og vi – skal vende os til. Stille og roligt slippes vi ud, men det tager tid. Så indtil videre må dagen foregå inden for hjemmets fire vægge. Arsenalet af ktiviteter udtømmes løbende. Så hvad er der at lave, når en pause fra teori og transskription bliver nødvendig? For mit vedkommende bliver det til utallige ompotninger af stueplanter samt opdateringer på instagram-kanalen “Spassergramen” med en ditto slap studiekammerat – for i coronastorm skal handicap-perspektivet på COVID-19 selvsagt ud! Mit seneste værn mod kedsomhed har været at tegne karikerede filosoffer i en insinueret samtale om, hvordan poststrukturalismen kan forklare en nedlukning af samfundet. Det er altså dér, vi er. Tanker om de
helt store livsstilsændringer har været fremtrædende. Ville det ikke give super god mening, hvis jeg slog mig ned i Kuala Lumpur? Er jeg ikke den oplagte kandidat til værtsrollen i ny lancering af seersuccesen husk lige tandbørsten? Her priser man sig løbende lykkelig for et studie, der kan holde tankerne nede på jorden. Med selvdisciplin i hånden skal projektarbejdet stadig laves. Tilbage til studielivet. Tilbage til digitale gruppemøder med Phillip Fabers fællessang på sidelinjen. For igen, studiet sættes ikke i bero. Og snart kommer de mundtlige eksaminer.
Det grønne bord – på Skype?
Hele denne måde at studere på er i den grad ubetrådt land. For underviserne som for os som studerende. Det er en ny virkelighed – og en ny afstand. Men hverdagen fortsætter. Og det kan hverken coronavirus eller muskelsvindsrelateret isolation ændre på. Og netop kommende eksaminer over Skype er uprøvet terræn – i så fald de skal foregå digitalt. Såvel oplæg som votering gennem en skærm. Det forekommer mig da også nedslående, at tre år på studiet resulterer i en bacheloreksamen gennem video. Et ”Tillykke med bachelorgraden, Søren Malthe” til eget spejlbillede og nødvendigvis to glas perlende Prosecco til et ensomt skål. Det er vilkåret. Og det lykkes.
Maj 2020
// agenda
5
Tre hurtige fra AAU inside AAU arbejder hjemmefra
TEKST STINE FUNDER POULSEN
Mens Danmark er i lockdown, arbejder både de studerende og de ansatte på AAU hjemmefra. På AAU inside: AAU arbejder hjemmefra kan du få indblik i dine undervisere og vejlederes hverdag, mens de tilpasser sig livet i selvkarantæne. Her får du et par highlights fra et par ansattes nye hverdag. Du kan finde flere råd fra andre undervisere på siden AAU arbejder hjemmefra, som opdateres løbende.
Inger Askehave
På gæsteværelset i sit hjem sidder prorektor Inger Askehave og koordinerer opgaver, holder møder over Skype og behandler de mange spørgsmål, der skal tages hånd om i denne noget forvirrende tid. Selvom AAU er under lockdown er der altså stadig massere at se til, og møderne bliver ofte lange, fortæller Askehave. Heldigvis bringer familiemedlemmerne gerne en kop kaffe i løbet af dagen. Frokostpauserne holdes med familien, og ved dagens ende går hun en rask tur med familien og hunden.
6
AM pril aj 2020
// agenda
Anne Pors
På trods af corona opretholdes kontakten til kollegaerne hjemme hos Anne Pors, specialkonsulent i AAU Innovation og TAP-repræsentant i AAU’s bestyrelse. Her startes dagen på hjemmekontoret med at tjekke ind hos teamet og fortælle om opgaver for dagen og status. Dagen struktureres og mål sættes: ”Struktur er vigtigt for min dag, og jeg starter hver dag med at skrive ned, hvad jeg gerne vil nå i dag. Det gør jeg altid, også almindeligvis, men det hjælper særligt i denne tid”. Som hos flere andre prioriteres en gåtur midt på dagen her.
Anette Larner
Hos Anette Larner, post-doc på Institut for Politik og Samfund, fylder børnene en del, hvorfor skemalægning og tryghed er i højsædet. Det er vigtigt, at børnene kan følge med i, hvad der sker, og at familielivet og nærheden prioriteres. Derfor arbejder Larner og hendes mand på skift, og har snakket med børnene om den nye hverdag. Når der skal arbejdes, lukkes døren, og høretelefoner lukker hvin og leg ude. Selvom det ikke er nyt for Larner at arbejdede hjemme, har nedlukningen været en omvæltning: ”Jeg bor i Aarhus, så jeg arbejder af og til hjemmefra for at kunne få familielivet til at fungere. Hjemmearbejdet og familielivet er dog blevet en hel del intensiveret i disse corona-lockdown-tider”.
Meld dig ind pĂĽ studerende.dm.dk
Maj 2020
// agenda
7
Lad ikke
EKSAMENSANG få overtaget TEKST STINE FUNDER POULSEN
Hjertebanken, kolde fingre, tankemylder, irritation, magtesløshed, angst, forstyrret fordøjelse, katastrofetanker om eksamen. Dårligere præstationer, udeblivelse og overspringshandlinger. Dette er blot nogle af symptomerne ved eksamensangst, så hvis du oplever nogle af dem i eksamenssituationen eller i oplæsningen til eksamen, har du nok en grad af eksamensangst. Nervøsitet i forbindelse med eksamen kan være en fordel, fordi det gør dig mere klar og fokuseret. Tager nervøsiteten over og bliver til angst, kan det dog have konsekvenser for din eksamen og dit studie, og skal tages seriøst. Derfor har vi her samlet nogle tips og råd til at håndtere angsten, både i selve eksamenssituationen og i oplæsningen til eksamen. 8
Maj 2020
// agenda
GSTEN Øvelser, der hjælper dig, når angsten tager over
Når angsten tager over, kan distraktionsøvelser hjælpe. Hvad der virker bedst for dig, kommer an på din personlighed og graden af angsten, men her er nogle konkrete øvelser, du kan prøve. Tilbage i kroppen: vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig med at få kroppen til at falde til ro. Tacha Reinhold Hviid skriver på Netdoktor: •
•
Læg dig på ryggen i 10-15 minutter, sæt gerne et beroligende stykke musik på, som kan fungere som ”timer”. Træk vejret dybt og helt ned i maven i et roligt tempo, mens du tæller til fire. Læg en hånd på maven, så du kan mærke, hvordan maven fyldes med luft. Hold vejret et par sekunder, og pust så langsomt ud, mens du tæller til fire.
Selvom det måske føles akavet, kan det få din krop til at slappe af. Du tager fokus fra den angstprovokerende situation, og kommer ”tilbage i kroppen”, væk fra tankerne og tankemylderet. Samtidig beroliger du det autonome nervesystem (den del, du ikke kan nå med fornuften, men kan påvirkes med vejrtrækningsøvelser).
Du kan efterhånden udbygge øvelserne, og bruge dem, når angsten kommer snigende. Distraktion: Når angsten tager kontrol, hyperfokuserer man på den oplevede trussel. Derfor kan det være effektivt at forstyrre tankemønsteret ved at fokusere på noget simpelt. For eksempel kan du forsøge at finde alle ting med farven grøn i lokalet eller holde i ærmet med tommel- og pegefinger, og fokusere på, at visualisere det, dine fingre mærker. Altså, hvordan ser trådene ud, hvor går kanten, hvad er mønsteret etc..
kelig, selvom truslen måske ikke ser sådan ud med et rationelt blik. Derfor bør du løbende arbejde på at håndtere angsten på en konstruktiv måde. Hviid skriver ”Det er vigtigt at reagere selv på tidlige tegn på eksamensangst. Ved at presse sig selv ud over sin personlige grænse, kan angsttilstanden nemlig blive forværret, fordi man risikerer at få endnu en dårlig oplevelse, som bekræfter forestillingen om, at man ikke kan præstere i eksamenssituationen”. Heldigvis kan du lære at komme ud over eksamensangsten.
Eksamensangst behøver ikke være en genkommende ting, der ødelægger dit studie: Der er flere ting, du selv kan gøre for at modvirke angsten.
Opbyg rutiner. Rutiner er gode i de fleste situationer, men især i forhold til eksamen er de vigtige. Det tager nemlig noget af presset af skuldrene, hvis du ikke hver dag skal tage valg om, hvornår du skal stå op, spise, sove, læse og alt det andet. En god rutine gør det lettere blot at gå i gang, på det tidspunkt du har sat af til det, fordi det er blevet en vane. I starten virker det måske som ekstra arbejde at finde en rutine i stedet for bare at knokle på, men i det lange løb vil det hjælpe dig. At opbygge rutinen kan være svært, og det er ok, hvis du nogle gange ikke får gjort de ting, du ville. Giv det tid, og ”stick to it”. En god rutine sikrer også, at du kan holde fri, når du er færdig med arbejdet. Ligesom med fysisk træning, kræver effektiv læring nemlig pauser, hvor din hjerne kan slappe af, og lagre den viden, du får ind. Føler du dig godt forberedt, men uden at have ødelagt din søvn- og spiserytme, er du sansynligvis mere rolig til selve eksamen.
Først og fremmest er det vigtigt at tage den seriøst. Selvom den virker irrationel (”eksamen er jo en ganske normal og ufarlig ting?”) bør du ikke affærdige den som sådan. Angsten er vir-
Kend eksamensformen. At vide, hvad der kommer og hvad du skal kunne, mindsker usikkerheden, og hjælper dig til at fokusere på noget konkret. Læs dine læringsmål grundigt i
Hviid skriver at ”Distraktion er især effektivt ved en pludselig stigning i angstniveau, enten inde til eksamen eller til forberedelsen”. Er det til en mundtlig eksamen, kan det være en god ide lige at gøre censor og eksaminator opmærksom på, at du er meget nervøs, så de ved at de måske skal huske dig på at tage en tår vand eller trække vejret dybt. For både vejrtrækningsøvelserne og distraktionsøvelserne gælder, at det er en god idé at have øvet dem inden eksamen, så du ved, hvad der hjælper dig bedst, og så du næsten automatisk kan begynde øvelserne.
På længere sigt
Maj 2020
// agenda
9
studieordningen. Måske kan du også få lov at se tidligere eksamener. At konkretisere eksamen og afgrænse den gør den mindre ”mytisk” og farlig. Fortvivl ikke, selv hvis angsten virker overskuelig lige nu: ”Selv svær eksamensangst har en god prognose, såfremt den ramte får behandling, hvor han eller hun mærker, at angsten gradvist bliver reduceret over tid”. Det skriver Hviid på Netdoktor.
Dit studie er fedt!
Der er en god chance for, at du har valgt at bruge 3-5 år på dit studie, fordi du faktisk synes det er spændende. Du får lov at dykke ned i det, der interesserer dig mest, at lege med stoffet, og bruge dem i virkeligheden (eller tæt på virkeligheden) i projektarbejdet. Du behøver ikke at være den bedste på dit studie, eller at klare dig godt til hver eksamen, for at denne interesse har legitimitet. Som en psykolog sagde til mig under en session: Blot det at gennemføre en uddannelse på AAU er en præstation i sig selv. Derfor er det ok at slippe presset, og fokusere på de små nørdede ting, der gjorde at du valgte studiet i første omgang. Nogle gange kan det være svært at begynde overhovedet at læse til eksamen, fordi man har tanken om selve eksamen i baghovedet frem for stoffet. Start med at lægge en realistisk læseplan for dig selv, så du ikke hver dag skal vælge at læse til eksamen: planen er lagt, og du skal blot følge den. Slip eksamen, og tænk i stedet: ”i dag skal jeg læse det her, fordi det er spændende (eller fordi det gør det lettere at følge med i de andre ting, der er spændende)”. I stedet for
10
Maj 2020
// agenda
at lade tankerne kredse om de ting, du skal og skal præstere, så prøv at skifte fokus til stoffet: tænk over en læresætning, en teori, et regnestykke, der ”bugs you”. En som er spændende, men som du ikke helt har fået hold på – og før du ved det, står du med hovedet i bøgerne! Forsøg at gøre det til en vane at fokusere på alle de ting, du er god til og har styr på frem for alt det, du ikke kan. I sagens natur vil der være ganske meget, du ikke kan og ikke ved, fordi det er universitetet, og lige så snart, du lukker op for et felt, opdager man, hvor meget viden, der findes i det. Men der er i virkeligheden også rigtig meget, du er god til og har styr på. Hvis du
begynder at få myldertanker, P Eksam kan det være en god ide ensan f a g m ilie at finde et stykke papir gøre d n, samfun et bed eller en tavle, og så skridu m st ren bli åske har ha e he ve alt det ned, der ve en ft en d del af gik godt i dag elegen id e ler i ugen. Selv de Selve eksa små ting tæller. du kan menssituat You’ve got this. ionen ned i: bid o (men d g lige nu i d rag ette ø et kan du san dsynli Husk d og, at du s en prø ve, der elv kan st måler noge et fuld t bil
Pres,
pres,
Her kan du få hjælp
gst op pres: st ndet e år ofte, ford derfor o ps ller i de ele tid en selv. Vi le r er et stor tår eksam en tp ve e dårlig . Det lægge r i et præst res for at p nsangst r et m ations opleve r æ stere, ege sam lse entitet : dette med eksam t stort pres fund, hvor enten fra m e p lægge r ekst n før, der p å eksamen an helst ska åvirke ra pre . r dig n Dertil komm l af kara s på e k k s t a e m r e en, for u. Nogle lad er at ger og n. er di ens så: De te selvbil karakteøjeblik lede a kan du r nogle inten fhæng s n igvis t er il selve ok ikke frem e minutter e ll kalde e eksam r t im all er en, for di det e de ting, du , hvor du sk tyre, o konkre a m kara tiseres skal kunne l pakke alt d kt et meg inde til e genne et spe eren får lov eksam t, m spø cifikt (o at sty llede a e r g n s r m m e f hvem ål). dit selv e du er nd ikke præ værd. eller h c E is k s t ), a m men e vad du r langt en er kan. fra
Gør din angst det meget svært eller umuligt at gå til eksamen kan du søge hjælp flere forskellige steder. Her er blot et udpluk. Det kan være hårdt at række ud, men husk, at de står klar af en grund.
Studenterpræsterne
Studenterpræsterne står klar, hvis du kæmper med eksistentielle problemer eller blot har brug for en snak. Du behøver ikke være troende for at få hjælp, og præsterne har stor erfaring med gennem samtaler at hjælpe studerende i svære situationer. Under Coronatiden tilbyder de selvfølgelig telefonisk hjælp. Tilbuddet er gratis for AAUs studerende.
Studenterrådgivningen
Studenterrådgivningen er tilbud til dig, der går på AAU. Her kan du både få individuelle samtaler (i Coronatiden på chat eller telefonisk). Du kommer i kontakt med uddannede psykologer, der har stor erfaring med studerende og eksamensangst. Aalborg-afdelingen kan kontaktes her: aal@srg.dk. Forvent at der er lidt venteliste til de individuelle samtaler, så det er ikke sikkert, at du kan komme til med det samme. Studenterrådgivningen kører også kurser om eksamensangst, stress og studieteknik – og i Coronatiden er de selvfølgelig gået online! Du kan finde mere og tilmelde dig på hjemmesiden srg.dk. På hjemmesiden finder du desuden også gode råd om eksamensangst, studieteknik, trivsel mm. Studenterrådgivningen er gratis for studerende på AAU.
Egen læge
Din egen læge sender dig måske videre til en psykolog, giver nogle konkrete øvelser at arbejde med, eller kan i meget alvorlige tilfælde udskrive medicin.
Universitetsklinikken
Her tilbydes gratis samtaleterapi til borgere i Nordjylland. Her hjælpes du af studerende på psykologi ved AAU, som vejledes og støttes af uddannede psykologer og forskere. Her skal du først sende et brev, hvor du beskriver dine problemer, og du kan forvente noget ventetid. Find mere på kommunikation.aau.dk.
Netdoktor
Netdoktor er et onlinemedie, der udgiver artikler skrevet af sundhedsfaglige mennesker. Her kan du finde forklaringer på, hvad angst er og hvorfor den opstår samt konkrete tips og tricks til at imødegå problemet. Her kan du også selv sende et spørgsmål ind til Netdoktors ekspertpanel. Find mere på netdoktor.dk.
Maj 2020
// agenda
11
Undervisningslokalet fra Fra introvert nørd til Aalborg Universitets bedste underviser 2019. Johan Heinsen tager os med bag om undervisningen på universitet og besvarer nogle af de spørgsmål, man som studerende kan undre sig over. På universitetet mødes studerende og forskere i undervisningslokalet. Det er her vi møder dem, der ved allermest om det, vi studerer og brænder for. Siden jeg startede på universitetet, har jeg haft flere brændende spørgsmål til undervisningen her: Hvad driver den, og hvilke tanker ligger bag undervisningens form? Får underviserne selv noget ud af at undervise, og hvordan bliver de gode til det? Jeg har endelig besluttet mig for at spørge én, der er anerkendt for at være en dygtig underviser. Johan Heinsen er lektor, ph.d. på Historiestudiet, og sidste år modtog han prisen Årets Underviser på Aalborg Universitet. Jeg mødte Johan på hans kontor med en række spørgsmål og et mål: Måske jeg bedre forstår læringsprocessen, hvis jeg forstår tankerne bag den. Du har både din bachelor og kandidat fra Aalborg Universitet, og i 2010 fik du dit ph.d.-stipendiat og dermed lov til at forske i det stof, du brænder for. Men du skulle også undervise. Hvordan bliver man klar til det, og er der et pædagogikum, man skal igennem? ”Det kommer der… senere i forløbet. Når man får ansættelse som ph.d.-studerende, har man en lille undervisningsforpligtelse. Den svarer til cirka hundrede timer per semester. Og det er man jo strengt taget slet ikke klædt på til! Det 12
Maj 2020
// agenda
er bare at blive kastet lige ud i det. Mange kompenserer ved at forberede sig helt vildt og bruge meget mere end de hundrede timer. Det er derfor, man som studerende altid skal håbe på at få en ph.d.-studerende som underviser, for de har brugt meget mere tid på det, end man skal. Det lyder som en hovedkulds måde at gøre det på, men det fungerer, fordi man som ph.d.-studerende brænder helt vildt for stoffet og er i sit livs højeste gear. Det, der så sker, er, at man bliver færdig med sin ph.d., og hvis man så er så heldig at få et adjunktur, bliver man sendt i det, der hedder et adjunktpædagogikum. Det er et formelt undervisningsforløb med ECTS og en eksamen. Der er meget blandede meninger blandt underviserne om, hvor godt det adjunktpædagogikum virker. Det er jo i sagens natur ret svært at designe et forløb, der skal gøre folk, der allerede er i gang med at undervise, til bedre undervisere, og især når man skal gøre det på tværs af forskellige fagdiscipliner. Så det, man lærer på pædagogikum, gør ikke folk til bedre undervisere. Det kan give folk nogle redskaber at reflektere over det, men hvis man ikke kan lide at undervise, eller hvis man ikke brænder for at blive bedre til det, så er det ikke dét, man bliver en bedre underviser af.” Hvad er det så?
”Det, man bliver en bedre underviser af, er at undervise en hel masse. I stedet for at overforberede sig, lærer man at finde balancen i det, og man lærer at blive mere afslappet, og man lærer dynamikkerne i undervisningslokalet at kende. Det er sådan nogle processer, man skal igennem. Der er nogle, der aldrig når dertil, at de bliver komfortable med at undervise. Der er også nogle, der finder ud af, at det er det, de bedst kan lide – for hvem forskningsdelen også er vigtig, men undervisningsdelen er det, de brænder for. Jeg plejer at tænke det sådan, at man ikke bliver en god universitetsunderviser, hvis man ikke også brænder for forskningen. For pointen er jo, at det er forskningsbaseret undervisning. Man skal have fingeren på pulsen og jord under neglene for at kunne kommunikere sit fag ud til studerende og tage dem med ind i forskningsprocesserne. Det er svært at praktisere PBL i sin reneste form, hvis man ikke selv er en aktiv forsker.” Tænkte du over, at der også var en undervisningsdel, da du valgte at blive forsker? ”Nej. Det må jeg blankt erkende. Det var ikke det, der drev mig. Det, der drev mig, var lysten til at arbejde med noget bestemt stof. Og jeg vil også stadigvæk sige, at hvis ikke jeg fik chancen for at arbejde med det stof, så ville jeg heller ikke være underviser. Det er ikke drømmejobbet. Det er en sjov, og meget givende del af det at være forsker på universitetet, men hvis ikke der var det sammenspil, så tror jeg, at det blev for ensformigt. Jeg kan godt lide, at det, jeg underviser
forskerens PERSPEKTIV TEKST LUCCA PEDERSEN
i, er tæt på det, jeg selv laver. Det betyder også, at de øvelsesopgaver, vi laver og diskuterer i undervisningen, er noget, jeg selv tænker over. Hvis jeg ikke selv var i gang med en tankeproces, så tror jeg simpelthen, jeg ville synes, det blev kedeligt. Og det er ikke for på nogen måde at tale undervisningen ned! Tværtimod. Det er for at sige, at undervisningen på universiteterne kan blive inspirerende læringsmiljøer på grund af knytningen til forskningen. Men nej, jeg tænkte ikke over det, og jeg var rædselsslagen første gang, jeg skulle undervise. Jeg var sådan en introvert nørd, ligesom de fleste forskerspirer i virkeligheden er. Så det med at agere autoritativt var rimeligt uvant for mig. Men jeg har lært at kunne lide det.” Da du vandt Årets Underviser på Aalborg Universitet sidste år, blev det nævnt at du er, og det siger dine studerende også, meget engageret i din undervisning. Er det et engagement, der ligger i det, du forsker i, eller får du også noget tilbage fra de studerende, som driver dig?
data og prøve nogle ideer af på de studerende, det er enormt givende. Jeg bliver jo også klogere af det, de studerende finder ud af. Jeg er af den klare overbevisning, at hvis man har et PBL-universitet og laver projekterne rigtigt, så skal underviseren også lære noget af de studerende. Og det gør jeg! På hvert semester. Ikke af alle projekter, men hvis man nærlæser noterne i mine bøger, så er der også henvisninger til ideer, som mine studerende har lavet. På den måde får man både noget menneskeligt – sparring og feedback – og noget, som jeg kan bruge i min forskning. Jeg får nogle gange ny viden, som jeg ikke havde forudset, at jeg ville få, fordi de studerende finder ud af noget, som jeg ikke selv ville have fundet ud af.”
"
tror også, at forelæsningen alligevel kan et eller andet. Blandt andet fordi det giver de studerende mulighed for at høre nogen tale fagligt. Lytte til hvordan ordene bruges, og se en argumentation foldet ud på en måde, som man måske kan efterligne eller prøve at pille fra hinanden. Så jeg synes, den klassiske forelæsning har sin plads, men det er klart, at det bliver nødt til at være i en kombination med nogle andre former. Forelæsningen slår tonen an, men resten skal være et laboratorium. Det skal være et sted, hvor vi kan prøve forskellige ideer af, og de studerendes ideer er i udgangspunktet lige så meget værd, som mine er. Det prøver jeg at holde fast i, og det betyder også, at man bliver nødt til at åbne op for input. Udfordringen kan nogle gange være at få de studerende til at tænke sig selv som nogle, der producerer viden. De skal tage sig selv seriøst nok til ikke bare at tænke, at de skal have karakteren 12. De skal se det som en læringsproces. Det vigtige er at få trænet sine kompetencer. Studerende er meget målrettede. Det gør forskningen i projektarbejdet vanskeligt, hvis de ikke tør tage chancer. Hvis de tænker, at de skal kende svaret på forhånd, så er problemformuleringen falsk, og så tænker jeg, at det er, fordi jeg ikke har formået at få dem til at forstå, at de skal tage selve processen seriøst – lige så meget som de tager karakteren seriøst.”
De studerendes ideer er i udgangspunktet lige så meget værd, som mine er.
”Jeg får helt sikkert noget tilbage! Man skal tænke på, at livet som forsker rigtig tit er et relativt goldt liv, hvor man sidder dag ud og dag ind og laver det samme, uden at man nødvendigvis laver så meget sammen med andre mennesker. I mange sammenhænge har man heller ikke så mange muligheder for at drøfte det, man laver – med mindre man har nogle gode kollegaer, som vi har her. Så det med at man på undervisningen får mulighed for at diskutere
Så god undervisning for dig er ikke nødvendigvis, når der bare er en underviser, der står og taler, det er også, når der er en dialog, eller hvordan? ”Ja! Ikke nødvendigvis i klasselokalet. I de her år er der meget fokus på at man skal udvikle på undervisningen, der ikke tilgodeser den klassiske forelæsning. Man skal have meget studenterengagement, og det er også rigtigt. Men jeg
Har du inspirationen til din undervisning fra nogle forbilleder, nogle tidligere undervisere, du selv har haft, nogle kollegaer, eller fra det stof, du
Maj 2020
// agenda
13
arbejder med – eller hvor kommer det fra? ”Den kommer fra min egen tid på universitetet. Jeg var på alle måder en gennemsnitlig gymnasieelev. Jeg brød mig ikke ret meget om at gå i gymnasiet. Jeg syntes, alle de der fag, som man skulle have, var kedelige. Det eneste, jeg var rigtigt interesseret i, var billedkunst. Jeg havde en dårlig historielærer, så jeg var ikke engang særligt interesseret i historie. Jeg søgte ind på historie, men dengang havde man et basisår. Jeg anså egentlig basisåret som en periode, hvor jeg kunne prøve at få en fornemmelse for, om jeg i virkeligheden skulle læse noget helt andet. Men på basisåret oplevede jeg gruppearbejdet og det med selv at skulle lave en problemformulering - og det var jeg god til. Så det var ikke så meget mine forelæsere, der inspirerede mig, det var mine vejledere. Det var dem, der tog én seriøst og lærte mig, at man ikke skal opgive en problemformulering, fordi svaret ikke ligger nemt for. Så skal man forfølge det problem, for så er det nok noget, ingen andre har arbejdet med før. Det inspirerer mig. Det, og min egen metodelærer, Christian Kvium. Som underviser var han ikke nødvendigvis specielt pædagogisk, og han brugte slet ikke moderne virkemidler som PowerPoints. Men det, der var fedt ved hans undervisning, var, at han tog os død-seriøst. Han ville diskutere ideerne lige så længe, som vi gad at snakke om dem. Det var enormt fedt! Selv om man var en ny og utrænet fagfælle, så var man i samme klub. Han var på mange måder en forbilledlig forelæser for mig. Ikke fordi jeg på nogen måde prøver at kopiere det, han gjorde i klasselokalet – nogle gange er det måske meget godt med et PowerPoint – men fordi jeg er inspireret af det med at tage undervisningen seriøst. Nogle gange kan jeg godt være uenig med en studerendes holdnin-
ger, fagligt uenig, og det lægger jeg ikke skjul på. Alle argumenter er velkomne i min undervisning, men man skal lave argumentet, så man også træner dét at overbevise andre.” Sætter du krav til din undervisning, og synes du, at de studerende kan og bør sætte krav til den undervisning, de får på universitetet? ”Om jeg sætter krav til mig selv? Ja, det gør jeg! Men jeg er også nogle gange nødt til at eksperimentere. Og det er ikke altid, at det virker. Men det kan jeg ikke ligge søvnløs over om natten. Hvis der ikke er plads til eksperimenter, så ud-
"
Nogle gange skal man ud på usikkert vand, for det er derude, man udvikler sig
14
Maj 2020
// agenda
vikler vi heller ikke på det. Så ja, det gør jeg til en grad – og det vil jeg også sige til de studerende. Selvfølgelig skal de stille krav, men de skal også være åbne for, at det ikke er sikkert, at det, som de forventer at få, er den eneste måde at komme i gang med en læringsproces. Det kan godt være, at en underviser, der kommer med noget uventet, har en ide med det. Så selvfølgelig skal de stille krav, men jeg synes først og fremmest, at de skal sætte krav til, at de møder oplagte og engagerede undervisere. Men man skal ikke altid forvente, at undervisere stryger én med hårene. Nogle gange skal man have direkte kritik. Nogle gange skal man ud på usikkert vand, for det er derude, man udvikler sig. Det handler heller ikke om den undervisningstid, man får stillet til rådighed. Nogle gange er det måske vigtigere, at man mødes lidt færre gange med sin vejleder, så parterne har haft tid til at blive ordentligt forberedte. Det er vigtigt at huske, at
underviserne også har andet; en forskningspraksis, gamle reeksaminer, et familieliv. Så stil krav, men tænk over, at det er vigtigere med processen, end at man får mange vejledningstider. Det er vigtigere, at man får noget feedback, man kan bruge til noget.” Her til sidst vil jeg lige høre, hvornår du er gladest for at undervise? Hvornår går du fra en forelæsning og tænker: Det var fedt! ”Det gør jeg, når jeg kan mærke, at de studerende griber en ide og dribler videre med den. Hvis vi for eksempel har talt om en eller anden metode, og der så er en studerende, der rækker hånden op og spørger: ”Kunne man så bruge den hér,” et eller andet sted, som jeg ikke selv havde tænkt på. Det er enormt fedt, synes jeg. Der har man fornemmelsen af, at man på en eller anden måde har en funktion, der faciliterer en faglig udvikling. Det er også fedt, når en studerende får en god karakter eller afleverer noget godt. Men det fedeste er der, hvor man kan mærke, at man har kastet et eller andet ud i rummet, og det bliver til noget andet. Så føler jeg på en eller anden måde, at vi hjælper hinanden.”
MØD REDAKTIONEN Majken Ravnkilde Skribent Alder:
22 år
Studie:
Language and International Studies, English (LISE), 6. semester
Hjemstavn:
Støvring
Drømmeartikel:
Internationale perspektiver
Personlighed:
Engageret, udadvendt og smilende
Hjemvendt fra Australiens Gold Coast har vi Majken, der endnu en gang er klar til at berige jer og redaktionen med sit inspirerende engagement for samfund, politik og klima. På sit semester i udlandet har vi på redaktionen haft æren i at følge med i livet på den anden side af jorden gennem hendes rejsedagbog, der har været bragt i bladet hver måned. Majkens fritid bruges blandt andet på det sociale liv på kollegiet, hvor hun bor, samt på at strikke diverse sager, der nu falder hende ind. Når hun har sat sig for noget, så går hun all-in, og derfor virker hendes sprudlende glæde og engagement afsmittende. I kan glæde jer!
Maj 2020
// agenda
15
PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.
Om at æde sine fordomme Jeg bliver nødt til at indrømme… da jeg startede på Aalborg Universitet, var jeg helt vildt nervøs for gruppearbejdet! Jeg havde læst om problembaseret læring, og jeg var vild med ideen om selv at opstille undersøgelsesspørgsmål baseret på et problem, der efterfølgende skal løses. Jeg tænkte, at det lød som en arbejdsform, der både var motiverende og lærerig. Men gruppearbejdet… det ville jeg gerne være foruden. Jeg har bare aldrig følt, at det virkede efter hensigten. Enten var der altid nogen, man skulle ”hive igennem”, eller også havde man faktisk selv valgt sin gruppe – og så gik der mere hygge end arbejde i den. Min konklusion efter 13 år i uddannelsessystemet var: Gruppearbejde, det dur ikke. Så startede jeg på AAU. Min plan var at kæmpe
16
Maj 2020
// agenda
mig igennem 1. og måske 2. semester i projektgrupper, og så kunne jeg arbejde alene derfra. Men jeg blev meget, meget klogere. Min første oplevelse med gruppearbejdet var, at niveauet var helt vildt højt på universitetet, så jeg var nødt til at arbejde hårdere og bedre for at følge med. Det motiverede mig, og jeg blev inspireret af mine gruppemedlemmer. For det første skrev de anderledes end mig, hvilket mit skriftsprog hurtigt blev meget bedre af. De havde også andre læseteknikker, hvilket inspirerede mig til at afprøve lidt forskellige metoder selv. Efterhånden gik det faktisk op for mig, at jeg ikke kun
DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse. Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester.
lærte at arbejde sammen med andre. PBL gav mig mulighed for at reflektere lidt over, hvilken ”rolle” jeg selv har i gruppesammenhæng. Det åbnede også mine øjne for de områder, jeg kunne arbejde på at blive bedre. Og det har jeg gjort! Det lyder som en kæmpe kliché, men jeg har lært enormt meget om mig selv. I dag er jeg bevidst om, hvor og hvornår er jeg er både god og mindre god i en arbejdsproces og i gruppesammenhæng. Det har forberedt mig på det, der venter mig på ar-
bejdsmarkedet, hvor man de fleste steder altid samarbejder med andre mennesker. Da jeg startede på AAU tænkte jeg, at gruppearbejde var med til at trække folk gennem universitetet, som aldrig skulle have gået der. I dag må jeg bare æde mine fordomme. Gruppearbejde er noget, man skal lære at indgå i, og nogle gange er det både hårdt og svært. Men det er en del af læringsprocessen, og det forbereder én til “det virkelig liv” efter universitetet. Sidste semester skrev jeg bachelor – naturligvis i en gruppe.
Maj 2020
// agenda
17
Online Artikel gennem hele opklaringsarbejdet, og efterhånden trænger seriøsiteten af emnet sig ind bag hjernebarken og spiller pendant mellem ørerne; kunne nogen egentlig, sådan virkelig, finde på at skabe et biologisk våben, en luftbåren virus, for at halvere jordens befolkning? Hmm…. nej, vel?
En dystopisk karakteristik af Corona-pandemien, overpopulation i en krydret kombination med en apokalyptisk boganmeldelse af Dan Browns Inferno (spoiler alert). TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST
Siden tidernes morgen har verden gennemgået epidemier, pandemier og verdenskrige, som har udslettet og dræbt mange millioner mennesker. På den måde er der blevet ‘luget ud’ i antallet af mennesker på kloden. Men siden Den Sorte Død, pesten i 1400-tallet, har verdens befolkning udelukkende været tiltagende, ikke eksponentielt, men gradvist tiltagende. Det skyldes blandt andet bedre levevilkår, lægehjælp og ændringer i måden vi driver erhverv på. Det er et upopulært emne at tage op, da det stiller det moderne menneske et grund-eksistentialistisk spørgsmål: Er vi vores egen største fjende? Måske er pandemien, som følge af SARS-CoVi19 virusset, endnu en måde, hvorpå kloden tyer til selvregulerende midler i kampen om overpopulation?
18
Maj 2020
// agenda
I Dan Browns fiktionsroman, Inferno, fra 2013 skal den amerikanske professor, Robert Langdon, hjælpe WHO med at løse en gåde, som den geniale videnskabsmand, Bertrand Zobrist, har igangsat en kontroversiel løsningsstrategi til ét af verdens største problematikker; overpopulation. Desværre tager han løsningen med i døden, da han springer ud fra et tårn i Firenze, og det bliver således Langdons arbejde, at finde frem til placeringen af og tidspunktet på, denne pest, som Zobrist, af gode hensigter, har konstrueret. Ingen tvivl om, at Dan Brown leverer et kunstværk, der, med sit afsæt i Dantes Guddommelige Komedie og brugen af historiske bygninger, såsom Hagia Sofia i Istanbul, skaber et forførende univers og sætter fantasierne på spil. Man sidder næsten på skødet af Langdon
Tanken er dog ikke helt forsvundet, selvom det er godt syv år siden, jeg læste den bog. I denne tid, hvor verden er plaget af en luftbåren virus, som smitter ligesom almindelig influenza, og som WHO har estimeret til at have en dødelighed på 3,4% af de smittede, bliver jeg alligevel i tvivl. Præcis med denne virus ved vi jo, at den sandsynligvis er opstået, som følge af et uhygiejnisk kødmarked i Wuhang, Kina, hvor en pangolin har transmitteret virusset fra en flagermus - ligesom ved SARS og MERS. Men hvad med den næste virus eller en potentielt forestående verdenskrig? Hvordan kan vi, med den udbredte teknologiske, biologiske og naturvidenskabelige viden, vi har i dag, ikke forsikres om, at det 21. århundredes våbenkapløb bliver biologisk? Tænk et øjeblik over følgerne, hvis et land udarbejder en luftbåren virus, som kan udslette millioner af mennesker inden for få uger, og som samtidig underminerer samfund og velfærdsstater? Uden droner, uden kampfly, uden militære styrker.. Blot ved at lade det globaliserede verdenssamfund inficere sig selv.
Fraværet af 1.maj tale Hvad er det nu lige det der 1.maj går ud på? Og hvorfor betyder lige netop den dag så meget, når Statsminister Mette Frederiksen aktivt vælger, at hun ikke vil holde tale den dag? Læs med! Først og fremmest opstod dét med 1. maj i Danmark allerede tilbage i 1890, hvor man besluttede sig for at gøre denne dag til ‘den internationale kampdag’. Formålet var her at kæmpe for ligeløn på arbejdsmarkedet samt en 8-timers arbejdsdag. I sin tid foregik selve “kampen” i Fælledparken i København, da det på daværende tidspunkt var forbudt at foretage demonstrationer på gaderne – derfor bliver Fælledparken den dag i dag ligeledes forbundet med 1.maj. På den måde er den 1. maj kommet til at symbolisere, at arbejderne kæmpede for bedre arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet, hvilket netop har haft en stor betydning for vores samfund i dag.
Mette Frederiksen “dropper” talen
Formålet med denne kampdag blev faktisk allerede i 1919 (8-timersarbejdsdag), i 1938 (lønnet ferie) og i 1974 (den 5 dage lange arbejdsuge) opnået - og lige netop derfor opfattes det i dag som denne festdag.
Det er ikke første gang
Men er det så en festdag, der kun holdes i Fælledparken i København? Nej da, det er en dag, der fejres over hele landet i diverse parker og haveanlæg.
Der florerer flere artikler på nettet, der omtaler, at vores Statsminister enten “dropper 1.maj talen” eller “dropper 1.maj” - men hvorfor egentlig? Jo, det skyldes egentlig nogle uroligheder, der fandt sted sidste år i Fælledparken. Hun udtaler følgende “Sidste år opstod slåskampe, som gik ud over børn på 14-15år, der ellers bare var til stede, fordi de er politisk interesserede. Jeg har derfor besluttet, at jeg for nærværende ikke ønsker at tale i Fælledparken 1. maj”. På daværende tidspunkt udviklede det sig til at blive så voldsomt, at hun til sidst endte med at afbryde sin tale. Mette Frederiksen er ikke den første formand for Socialdemokratiet, der takker nej til at tale på den internationale kampdag. Tilbage i 2013 gjorde Helle Thorning-Schmidt det samme – dog af anden grund. Dengang sagde den daværen-
8 TIMERS FRIHED
TEKST KATRINE DETHLEFSEN
de partisekretær, at afbuddet skyldtes, at “man ville gerne ud i landet på grund af den forestående komunalvalgkamp.”. Derfor valgte Helle Thorning-Schmidt i sin tid at prioritere storbyerne Aalborg og Aarhus fremfor Fælledparken. Har det så slet ikke nogen betydning for vores samfund, at hun ikke holder sin tale? Der vil altid forekomme uenigheder, når det omhandler politik, og derfor er der ikke nogen “rigtige” eller “forkerte” svar på dette spørgsmål. I og med, at det ikke er første gang, at det sker samt, at det – ifølge mange – er det rigtige at gøre, da sådanne voldsomme episoder ikke burde være til stede på dét, der skulle opfattes som en festdag, hvor vi netop fejrer, at arbejdere i det danske samfund har “vundet kampen” på arbejdsmarkedet. Er der plads til uenighederne? Selvfølgelig er der det! Vi lever i et demokrati, og vi vil aldrig være 100% enige om noget – der vil altid være tidspunkter i et samfund, hvor bare én vil mene noget andet end en anden. Det kan vi ikke undgå!
8 TIMERE HVIL
8 TIMERS ARBEJDE
Maj 2020
// agenda
19
S
MEGA EVENT BETYDNING FOR DANSK TUR Hvad er egentligt motivet bag, at Danmark vælger at bruge millioner på at afholde mega events som EM i fodbold, VM i håndbold og Tour de France - og hvad får vi ud af det?
Hvad er et mega event
Et mega event er en enkeltstående eller fast tilbagevendende planlagt arrangement, der for en stund har verdensmediernes opmærksomhed. Et mega event kan vare timer, dage og endda uger, og er som regel centreret om enkelte lokationer. Langt de fleste mega events involvere sport, såsom VM, EM, OL, Superbowl, All England osv. Andre eksempler på mega events kan være det årlige karneval i Rio, Store internationale festivaler eller historiske koncerter, det Europæiske Melodi Grand Prix eller Oscaruddelingen. I Danmark har vi de seneste år budt ind på og afholdt mange megaevents, heriblandt EM i fodbold, Touren 2021, VM i HerreHåndbold, Det Europæiske Melodi Grand Prix og Copenhagen Marathon. 20
Maj 2020
// agenda
Ts RISME TEKST FREDERIK VRIST HANSEN
Om godt en måned skulle skulle Europamesterskaberne i fodbold være have været fløjtet i gang. Millioner af seere fra hele verden var ventet at følge med hjemme i stuerne, gennem TV´et eller på stadion, hver gang Eriksen, Hazard, Pukki og de andre verdensstjerner ville betræde Parkens nyslåede græstæppe. Samlet set forventer man, at mere end to milliarder seere vil se med bag skærmen mindst en gang i løbet af en slutrunde som denne. Fodbolden vil selvfølgelig være i fokus - men Europamesterskaberne i fodbold er ikke udelukkende en folkefest for fodboldglade fans, det er nemlig samtidigt også en stor mulighed for Danmark og de øvrige værtslande til at profitere af den øgede mediebevågenhed. Ikke nødvendigvis profitere som ekstra indkomst i kroner og øre, hvilket dog bestemt også er en mulighed, men snarer profitere i forhold til brandingen af Danmark, dansk kultur og oplevelser.
En mikrofon til verden
Danmark er i mange andre landes øjne, et ubetydeligt land. Godt nok er vi rigere end de fleste og på mange måder et foregangsland hvad angår både uddannelse, sundhed og bæredygtighed m.m., men vi er samtidigt et meget lille land, hvilket begrænser vores indflydelse på verdenssamfundet. Hvad der sker i Danmark, er sjældent aktuelt for andre end os selv og vores nærmeste nabolande, hvilket i høj grad gør os interessante for den samlede verdenspresse. Vi er ikke afgørende for verdensøkonomien som supermagterne Kina, Rusland og USA. Vi er ikke en af de tunge drenge i klassen hvad angår international samarbejde i EU, NATO m.fl. som Tyskland og Frankrig, og vi er ikke længere en historisk kolonimagt med stadig stor indflydelse som f.eks. England. Positioner som konstant gør pågældende lande nyhedsaktuelle og sikrer dem en bred eksponering til folk over hele verden. Den mediebevågenhed disse lande nyder godt af, kan vi kun drømme om i Danmark. Når danske nyheder en sjælden gang rammer stuerne i Bueno Aires, Lagos og Beijing, forsvinder nyhederne som regel lige så hurtigt igen som de kom. Anderledes forholder det sig dog under megaevents, hvor TV, radio, aviser, online-artikler og især sociale medier skaber en enorm og koncentreret mediedækning af begivenheden, der hvis det udnyttes optimalt, kan komme værten til gode.
Turisme, branding, politik eller samfundsmæssig løft?
Motiverne bag at afholde et mega event kan være mange. Indtægten fra turismen som eventet generere mens det finder sted, er ofte blot en lille del af det samlede mål. Hvor et land som Danmark i høj grad ser mega events som en mulighed for at øge kendskabet til Danmark og samtidigt reklamere for dansk turisme og erhverv, kan det i andre lande være helt andre tanker der ligger bag værtskabet af sådanne arrangementer. De Olympiske lege i Rio De Janeiro i 2016 samt verdensmesterskaberne i fodbold to år tidligere, også i Brasilien, medførte blandt andet store forandringer i landets infrastruktur. Sundhed og sikkerhed blev prioriteret langt højere end tidligere, nye veje, hospitaler og bygninger skød op overalt for at blive klar til de to store sportsbegivenheder. I bestræbelsen på at nå dette blev mange nye stillinger oprettet, arbejdsløsheden faldt og Brasilien fik efterfølgende et kæmpe økonomisk boost grundet de nye investering. Investeringer som blev til, grundet værtskabet for OL og VM. Da Kina otte år tidligere afholde de Olympiske lege i Beijing, talte mange om, at det var Kinas chance for at brande sig som et moderne land i fremgang. Kinas kommunistiske styre og historie som et tidligere ret så lukket land, betød at mange fravalgte at besøge og/eller investere i landet. Kina ville her kunne benytte OL-værtskabet til at bevise at de ikke bare var professionelle og kunne håndtere verdens største sportsevent, men også at de samtidigt kunne formå at tage hånd om de mange hundrede tusinde turister og deltagere. Dertil var hele seancen en unik mulighed for kineserne til at forsøge at bryde med nogle af fordomme og rygter som knytter sig til landet og dets styre, som stod i stor kontrast til flere af de vestlige værdier. Lignende årsager menes at være bag Qatars værtskab ved VM i fodbold, 2022. Andre eksempler kan være Korea, hvor vinter-OL i 2018 blev brugt til rent sportsligt at bygge bro mellem de to Koreaer, eller det Europæiske Melodi Grand Prix som i dag for manges vedkommende er blevet et hyldest til mangfol-
Maj 2020
// agenda
21
digheden, eller de vinter-olympiske lege i Sochi, hvor der blev spekuleret i, at legene blev brugt af Putin som et erindringshistorisk arena. Derudover har vi lande som Tyskland, Japan, Spanien og USA der i forvejen har hele pakken hvad angår både, omdømme, turisme og infrastruktur og blot forsøger at bevare deres status gennem hosting af store arrangementer.
Ingen garanteret succes
Som med alt andet er der aldrig garanti for at et værtsnation når sine mål for værtskabet. Infrastruktur der ikke bliver vedligeholdt eller benyttet kan forfalde, en charmeoffensiv og re-branding vil blive glemt hvis møgsagerne efterfølgende hober sig op og en ellers fantastisk og professionel håndtering og gennemføring af eventet kan hurtig glemmes hvis alt kokser i det afgørende øjeblik - noget der hver især er mange eksempler på.
danskere fra andre steder i landet. Dertil regner man med, at yderligere et par procent var turister som under alle omstændigheder ville være i Danmark. Disse mennesker ville uden et VM med stor sandsynlighed have lagt deres penge andetsteds i landet - penge de nu går glip af. Måske med en tur i biografen i stedet for en håndboldhal, eller en sommerferie til Skagen i stedet for Herning. Selv økonomien bygger altså på spekulationer og dækker over en lang række skyggetal. Alt i alt anser man dog i dag stadigt VM som at være en god investering, både i kroner og øre, men også for brandet Danmark.
The power of people, press and sport
Men hvorfor overhoved brande os gennem større sportsarrangementer? Hvad kan fx en fodboldturnering eller et cykelløb tilføre et land, som hverken politikere eller eksperter indenfor turistindustrien kan skabe på egen hånd?
"
Selv den økonomiske side er et sats, hvor der kan være svært med sikkerhed at regne på det samlede økonomiske resultat af arrangementet. For hvordan kan man med sikkerhed bevise, at en stigning i antallet af turister i et land skyldes et bestemt event, og ikke et andet initiativ som er taget for turismen? Og hvilken betydning har det haft for f.eks. det øvrige Danmark og dertilhørende turisme, at København og Herning i 2019 var værter for VM i HerreHåndbold?
den kulturel attraktion kan”. Eller som Nelson Mandela sagde det: “Sport has the power to change the world, it has the power to inspire. It has the power to unite people in a way that little else does. Sport can create hope where once there was only despair”. Det handler altså om at vække følelser, og samle folk på tværs af nationalitet, politisk overbevisning og øvrige kulturelle baggrunde og forskelligheder. Det handler om at samles om en fælles interesse, at turde dyrke sine følelser samt at drømme stort. Det handler om at få forskellige folk til mødes på kryds og tværs og tage del i en fælles folkefest. Sport har evnen til at få folk til at tage del i hinandens opture og nedture. Det kan få folk til at engagere sig i, hvad de oplever som en fælles projekt, og ikke mindst bliver de en del af den historie som de formidler videre ud - de giver oplevelsen autencitet.
Ikke nok med at sport rører og engagerer folk, så taler det til os i et sprog som alle kan forstå
Effektmålinger foretaget af Epinion på sidstnævnte viste ikke overraskende, at eventet havde været godt for restauranter, cafeer, hoteller, vandrehjem og lign. i København og Herning under VM. Tal som disse modregner dog ikke andre industrier som kunne tænkes at have tabt penge på VM. Over 80 % af publikum til kampene i Boxen og Royal Arena var således lokale eller
22
Maj 2020
// agenda
Ifølge Irwing Rein og Ben Shields der underviser i kommunikation, turisme, sport & teknologi på Northwestern University i Illinois, er sport en billig og effektiv måde at skabe synlighed på for mindre lande i fremgang, hvilket kan tiltrække både turister, tilflyttere og investorer. Sporten nyder ifølge dem ikke bare godt af en kæmpe mediebevågenhed, men det har også evnen til at “stimulerer hjertevarme og følelser mellem deltagere og tilskuere, som kan symbolisere energien og styrken i en nation i fremgang, på en måde som hverken et museum eller en an-
Ikke nok med at sport rører og engagerer folk, så taler det til os i et sprog som alle kan forstå. Dette kombineret med verdenspressens opmærksomhed skaber nogle fantastiske billeder og fortællinger. Fortællinger som deltagere til arrangementerne i dag selv er med til at dele i stor stil gennem især sociale medier, hvor de indirekte er med til at reklamere for og påvirke samt influere andre til at opleve det samme som de har.
AF VER T IN GA PR EOP DI TU
S
VI HJÆLPER DIG I MÅL! 24 timers leveringstid på rapporter (hverdage) Tidsbestilling anbefales Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud
En kamp om turisterne
Turismebranchen er i dag det største erhverv i verden. Selvom markedet og de der tager andel i det bliver større og større, er der mange der kæmper om de samme turister. I Danmark har erhvervsministeriets vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi taget denne kamp op for turisterne ved at arbejde hen mod nogle mål der skal gøre Danmark mere synlig, let tilgængelig og attraktiv som turistdestination. Disse mål skal som vækstteamet skriver det, blandt andet hjælpes på vej af flere kultur- videns- og sportsbegivenheder på dansk jord, som medvirker til at gøre omverden opmærksomme på de unikke oplevelser af høj kvalitet som Danmark ellers kan byde på. Disse mega events skal her hjælpe med at tegne et positivt billede af Danmark, ligesom det skal være en undskyldning for at reklamere for landet og dets oplevelser. De forhåbentligt positive billeder, videoer og historier som mediedækningen af disse mega events medfører, skal altså printes ind i nethinden på turisterne, så de tænker på Danmark som et hyggeligt, gæstfrit og festligt sted, med styr på tingene og unikke oplevelser, som de kunne finde på at besøge. Så når Danmark blive nævnt, skal de tænke på de selvsamme billeder, og genskabe de følelser som blev vakt i dem under mega eventet. Der skal plantes en lyst og behov for at genopleve Danmark.
Bøger i fuldt omslag (paper back) Rapporter med Wire-O indbindning Rapporter med Bindomatic omslag Plakater og opklæbninger m.m.
Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk
Maj 2020
// agenda
23
AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet
Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.
Spar mig for jeres
klimaskam “Hvad er værst - en person der er åbenlys racist og ønsker alle ´perkerne´ deporteret i bedste Rasmus Paludan stil - eller en person der benægter klimaforandringerne og intet gør for at passe på miljøet og mindske CO2 udledningen?”. Sådan startede en samtale omkring mig for nogle uger siden. Selv var jeg ikke i tvivl: “Selvfølgeligt er det at være racist klart værst! At hade et andet menneske pga. religion eller hudfarve er bare ikke acceptabel”. Racisme går jo ud over nogle få, hvorimod klimaet rammer også en selv - og had er derfor ikke på samme måde en naturlig del af klimafornægtelsen. I situationen var jeg dog ene om at have denne holdning, hvor der for de øvrige deltagere i samtalen blev givet udtryk for, at de anså klimafornægtelse som værende en langt mindre social acceptabel overbevisning at have.
24
Maj 2020
// agenda
Lad mig understrege...
Jeg benægter på ingen måde selv klimaforandringerne, og jeg mener også selv, at det er én af største - hvis ikke dén største trussel som vi står overfor på den lange bane. Det er dog ikke det samme som, at klimaforandringerne er det eneste problem vi står overfor, hvor hungersnød, racisme, korruption og generelt humanitære forhold ligeledes er store problemer i forskellige egne af verden. Problemer som jeg alle føler, i høj grad bliver negligeret i forhold til dækningen af klimakampen. Klimaet sættes over alt, alt andet kommer i 2. række - hvilket min historie blot er en enkelt af mange eksempler på.
TEKST FREDERIK VRIST HANSEN
Hvorfor skal alt i dag handle om klima og miljø?
Hele valgkampen i foråret 2019 var i bund og grund en fire ugers pikmåling, hvor 11 af de 13 opstillingsberettigede partier kæmpede om, hvem der var grønnest og hvem der kunne sige det højeste tal når debatten gik på reduktionen af drivhusgasser. På mange skoler og på uddannelsesforløb er bæredygtighed ligeledes blevet fast inventar i både undervisning og projektforløb. I aviser og i fjernsynet står folk i kø for at prædike den samme sang om klimaet. Ikke bare politikere, fagfolk og eksperter indenfor området, men også kendte lige fra sportsstjerner til skuespillere der ser deres snit til få lidt positiv omtale på bekostning af klimaet. Man kan som kendis i dag være nok
så succesfuld, men samtidigt er man intet, hvis man ikke offentligt har råbt op om klima, eller på anden måde taget initiativ i klimakampen. Overalt hvor vi færdes mødes vi af reklamer, kampagner og budskaber gennem medierne der fortæller os, at vi gør for lidt for at rede klimaet og at vi bør skamme os. Vi bliver konstant bedt om at forholde os til det, om vi vil eller ej. Det er endda gået så vidt, at man til en jobsamtale kan blive fravalgt til jobbet, hvis man ikke prioriterer grønt i privaten – hvilket man kunne læse i marts versionen af Agenda. Hvorfor skal alt handle om klima, og hvorfor skal fremtiden for en ellers dygtig ansøger, politiker eller filmstjerne afgøres på baggrund af hvor mange kødfrie dage de har, hvilken transportmiddel de har benyttet for at kommer på arbejde eller om de har købt genbrugspapir?
uden at bryde gældende love og regler, straffes af folkededomstolen og sidestilles med kriminelle, bare fordi han eller hun prioriterer anderledes eller lever en ignorant tilværelse hvad angår på klimaet?
Behold jeres klimaskam for jer selv
Selv er jeg gået hen og blevet godt gammeldags træt af klimadebatten. Ikke fordi at jeg syntes den er uinteressant eller ikke er vigtig – men fordi jeg syntes den er gået over gevind. Jeg er træt af at blive fodret med dårlig samvittighed til tonerne af den samme sang – jeg gider ikke bære rundt på jer andres klimaskam. For når det kommer til stykket, syntes jeg ikke, at jeg har noget at skamme mig over.
ansvarlig for nedbrændingen af Amazon-regnskoven eller global opvarmning. Jeg vil have lov til, når SU-budgettet engang imellem kan bærer det, at flyve to uger til Thailand og købe en stor saftig chilensk bøf på en restaurant, uden at skulle forholde mig til klimaregnskabet og CO2 udledningen som flyrejsen og bøffen har udledt. Jeg vil have lov til selv at bestemme hvordan jeg bruger min tid, penge og øvrige ressourcer, uden at skulle begrænse mig af en moralsk klimaskam – jeg vil have lov til at leve, ikke blot overleve.
Jeg vil have lov til at ytre mine holdninger om levevaner og klima, uden at blive set ned på, latterliggjort eller blive gjort
Selvfølgeligt skal vi da tage klimaet seriøst…
Og selvfølgeligt skal vi da gøre en indsats for at oplyse og lovgive til fordel for klimaet. Vi er dog nået dertil, hvor jeg på trods af politisk uenighed vil erklære mig enig med Pia K., da hun udtalte at klimakampen har nået en hysterisk niveau. Det at være ”klimasynder” er blevet et sådan handicap, at det kan koste både job og social status. Klimasyndere bliver gjort værre end racister, kødspisere sidestilles med pædofile og i visse kredse er det næsten mere acceptabel at udtale, at man slår kæresten end at man har taget en to ugers ferie til Thailand på businessclass. Hvor går grænsen for klimahysteriet? Hvorfor skal en der lever et stille og fredeligt liv,
Maj 2020
// agenda
25
Agenda Anbefaler TEKST BERTIL ARPAC
Filmstriben special
The hateful eight
Morsom krimiwestern, hvor en række mærkværdige personer, bl.a. en dusørjæger, der spilles af Samuel Jackson, støder på hinanden på en form for saloon under en vinterstorm. Der er en super fed anspændt stemning under hele filmen og den er spækket med mystik.
For at minde jer om hvor fantastisk et samfund vi lever i, får i nogle håndplukkede mesterværker fra Filmstriben, som er en fuldkommen gratis streaming tjeneste, styret af bibliotekerne. El Angel
Baseret på en ægte person, handler denne film om den argentinske seriemorder ’El Angel’, der på trods af hans uskyldige babyface og krøller, er en koldblodig dræber der bare vil have det sjovt. Fuldkommen vild film med flot fotografering og en smuk stil.
Underverden
Dansk actionpræget krimi drama om en læge spillet af Dar Salim, som mister sin bror i en banderelateret sammenhæng. Han teamer så sammen med nogle af sine gutter der træner ham op, og så bliver han den vildeste selvtægtsmand. Det er en mega optur film, hvor skuespillerne bag både helten og skurken, fuldkommen brillierer.
26
Maj 2020
// agenda
Slumdog milionaire
8 Oscar statuetter var hvad denne film vandt i 2009! I denne rørende film følger man en indisk gadedreng, der tænker tilbage på sin barndom, mens han er igang med at vinde hvem vil være millionær. Det er virkelig en speciel oplevelse og ved ikke hvordan jeg ellers kan beskrive den.
Mid90s
Det her er det største skud ud til dem der er født i 90'erne. Jonah Hill, som i nok kender fra Jump Street filmene eller den super fede film War Dogs, har formået at skabe en ren bombe af nostalgi, spækket med situationer man kan genkende fra de yngre år. Fra den lange varme sommer med ikke så meget at lave, til skaterkulturen, plakater på væggene og dig og din bror der spiller konsol på et tv, der stort set bare er en tyk kasse.
De urørlige
Det her er nok en af mine yndlingsfilm og da jeg opdagede at bogen til den, stod og samlede støv i studierummet, besluttede jeg mig for at låne den på ubestemt tid (hehe). Det er en fransk film, der handler om en fyr fra ghettoen, som ender med at få jobbet som plejer hos en rigmand, på trods af at han ingen erfaring har. Men han bliver så valgt og de to får så det mest wholesome forhold, hvor deres to kulturer fra rig og fattig fusionerer. Det kan godt være at plottet lyder plat, men den er virkelig så smukt produceret. SE DEN.
The square
Her er en svensk film som fik meget opmærksomhed, da den i 2017 stak af med en guldpalme i Cannes filmfestival. På trods af at den er svensk, har vi danske Claes Bang I hovedrollen, som nogen nok kan genkende som Dracula i det nye Netflix flop. I filmen følger man hans liv i Stockholm kunstmuseum og udstillingen ’the square’ som handler om tillid. Det er en ret spændende film, der forsøger at komme ind på nogle dybe ting.
Loving Vincent
På trods af at jeg normalt ingen interesse har for billedkunst, så efterlod den her film mig med en følelse af at jeg kendte den afdøde og særdeles mærkværdige maler Vincent Van Gogh. Selve filmen er lidt af et eksperiment i sig selv, fordi de 100 malere fik opgaven at male 65.000 frames i samme stil som Van Goghs malerier. Det er helt vanvittigt og jeg synes selv de gør et vidunderligt arbejde. Maj 2020
// agenda
27
CORONABJØRNEN AAU er gået online, og selvom mange af både studerende og ansatte begynder at hige efter en normal hverdag og omgang med andre mennesker, har vi en lille usynlig flok som er taknemmelige for nedlukningen. Vi har interviewet en af vores egne undervisere, som hører til denne gruppe, men dog ønsker at være anonym. INTERVIEWER DIANNA KORSHØJ
Hej. Tusind tak for at du vil snakke med os i dag. Det er da så lidt. Vi skal snakke lidt om den her nedlukning, for som jeg forstår det, har du en lidt anderledes holdning til det, end de fleste. Ja, det er rigtigt. Jeg kan slet ikke forstå folk er så utilfredse og sure over nedlukningen - hvis det var over at vi allerede skal åbne, se så ville jeg kunne forstå det! Jeg synes altså, det er alt for tidligt. Så du er bange for at vi virussen spreder sig igen? Nej, det kunne være rigtigt fint. Hva? er du ikke bange for at vi så kommer op på den røde kurve? Jo jo, men altså. Som jeg ser det, så har vi to muligheder: enten fortsætter en komplet lockdown, eller så skal den kære Mette Frederiksen eller Søren Brostrøm blive så overmodige, at de åbner alt for meget. Det giver altså ikke nogen mening for mig, det du siger. Jamen kan du ikke se det? Du er også kvinde… Jah? Jo, og vi har så absurd høje skønhedsidealer vi altid skal nå. Lige nu har vi ingen, fordi de eneste der ser os er dem vi bor med, og hurra! Jeg bor alene! Hvad er det da for nogle skønhedsidealer, du synes vi skal leve op til? Er du gal?! Det er det hele! Normalt når jeg skal undervise bliver jeg nødt til at se “normal” ud, for at de studerende rent faktisk lytter til det jeg har at sige. Det vil sige, at jeg skal sørge for mit hår ser ordentligt ud, hvilket betyder faste frisørbesøg og mindst 20 minutter skal invisteres efter et bad, så i grunden også forventes. Hver evig eneste dag! Benene, armhulerne og intime områder skal barberes og øjenbrynene skal plukkes; det er MINDST en halv time hver evig eneste uge. Negle skal holdes, men
28
Maj 2020
// agenda
ikke kun det; ligesom læberne, er det vigtigt at der kommer lidt farve på, så man virker lidt ekstra lidt livlig, men ikke så meget farve, at man ligner luderen på hjørnet. For slet ikke at tale om tøjet! Det kæmpe penge- og tidsspild der går til det! Ja okay, det kan jeg måske godt se, men man siger jo, at man får det godt med sig selv, hvis man gør lidt for sig sig selv også? JA! Jeg har det også vildt godt! Når jeg ser i spejlet nu, ser jeg en kvinde, som bare svømmer i kærlighed til sig selv! Hvad ser du da? Mig selv! Uden patriarkalsk filter. Jeg er fri! Hm, jeg ved godt du ikke vil aktivere dit kamera, men jeg har lidt svært ved at forestille mig hvordan du ser ud i din frihed. Vil du måske beskrive hvordan du ser ud? Mine vide røde krøller er fri for deres glattede lænker og får lov til at have en intimitet med øjenbrynene, de aldrig har fået lov til før, og endda med et nært bekendtskab med det ene skæghår på hagen, som samfundet ellers ville forvise. Den salige eftermiddagsskygge står i flot kontrast til min umalede blege hus. Bevæger jeg mig en smule, kan jeg mærke den sagte brise fra mine fritflyvende bryster som til tider leger boksekamp med mine nyfundne mavedeller. Når brisen bliver til vindstød, har jeg det som stjerne i min egen L’oréal reklame, hvor hårene som efterhånden dækker mine ben, fortæller bjørnen jeg er blevet til:
”Because I’m worth it”
Maj 2020
// agenda
29
Isolation i vildm
30
Maj 2020
// agenda
marken SJOVEREN
NÅR DU VIL TAGES USERIØST
Hej Kan du forklare hvorfor de mundtlige eksamener bliver afviklet digitalt? Vi vil jo være under ti mennesker og kan tage forholdsregler, så jeg kan ikke se nogen grund til det.
Tror du måske underviserne vil udsættes for de corona-baciller, du render rundt med? Bare fordi du er så hellig, at du jo selvfølgelig kan fortsætte med at se din kæreste og familie, et par “uskyldige” gruppemøder og selvfølgelig skal du også forkæles lidt med en påskefrokost, fordi du har været så dygtig. Ta’ dig sammen, så vi alle kan få vores frihed igen, thi det kunne være herre nice.
*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!
Maj 2020
// agenda
31
Mangler du noget at lave i sommerferien, så skriv til os og slå din kreativitet løs her på redaktionen.
Billede // Lyd // Skrift // Humor Redaktor@agenda.aa.dk
FØLG OS ONLINE // Facebook.com/Agendaaau // Instagram,com/agendaaau // www.agenda.aau.dk
