10 tegn på, at du som pårørende er (for) belastet

10 tegn på, at du som pårørende er (for) belastet

Det kan være svært at se objektivt på sin egen situation, mens man står midt i den. Derfor kommer her nogle råd om, hvordan du kan træde et skridt tilbage og betragte dig selv for at se, hvordan hele situationen påvirker dig. Det er vigtigt, at du husker regelmæssigt at mærke efter, så du får et realistisk syn på, hvordan indsatsen som pårørende påvirker dig (og at du søger hjælp, hvis det er nødvendigt). Ofte vil det være din kæres helbred og trivsel, der er i fokus, men din trivsel, din energi og din livskvalitet tæller også, når I skal overveje, om det er tid til at tale om plejebolig.

1. Tag tegnene på mistrivsel alvorligt Det er ikke usædvanligt, at pårørende slår deres egne udfordringer hen, fordi man tænker, at det jo er meget værre for den, man hjælper. Det er sandsynligvis også rigtigt, men det gør ikke din egen eventuelle mistrivsel mindre skadelig. Som du vil se i mange af rådene i denne bog, standser opgaverne som pårørende ikke ved plejehjemmets dør. Du gør både dig selv og din kære en tjeneste ved at tage hul på overvejelserne om en plejehjemsflytning, inden du er blevet fuldstændig nedslidt.

2. Læg mærke til dit aktivitetsniveau Hvor ofte må du afstå fra aktiviteter, fordi det er svært eller utrygt at lade din kære være alene hjemme? Er du holdt op med at gå til motionshold eller fritidsinteresser? Takker du nej eller melder afbud til invitationer? Kan du være væk fra den, du hjælper, uden at bekymre dig for situationen hjemme?

3. Hold øje med din søvnkvalitet Hvis man ikke sover ordentligt, bliver det svært at klare selv små udfordringer i hverdagen. Har du fået svært ved at falde i søvn, vågner du tidligere end før, holder tankerne dig vågen om natten, eller bliver din søvn forstyrret af den, du hjælper? Er du begyndt at bruge sovemedicin eller andet for at falde i søvn? De fleste har perioder, hvor de sover dårligt, og det kan gå i en kortere periode, men i længden kan dårlig søvn eller for lidt søvn være sundhedsskadeligt.

4. Mærk efter, om du føler dig belastet Langvarige belastninger kan være voldsomme for kroppen, som ikke i længden kan holde til hele tiden at være i alarmberedskab. Kroppens evne til at udholde belastninger bliver ikke bedre med årene. Det er ikke kun er travlhed, som kan lede til, at man føler sig belastet. Usikkerhed og uvished belaster også, fx i en hverdag, hvor planerne måske hele tiden smuldrer, fordi der opstår uventede situationer og behov.

5. Hold øje med humørsvingninger Selvom du måske ikke har bemærket, at du sover dårligt eller føler dig meget belastet, så kan et mere svingende humør være tegn på dårlig trivsel. Et stabilt humør er en slags barometer for trivsel. Oplever du selv – eller beskylder dine omgivelser dig for – at du er blevet mere irritabel og kort for hovedet? Eller oplever du, at du lettere bliver slået ud af småting og bliver ulykkelig eller såret over noget, du før ville have taget i stiv arm? Det er ikke rart selv at have humørsvingninger, og det er heller ikke særlig morsomt at være sammen med – eller endda afhængig af – en pårørende med ustabilt humør.

6. Mærk efter, om du føler dig trist, urolig eller angst Det kan også være, at dit humør ikke svinger, men er blevet permanent dårligere. Føler du dig oftere trist, mismodig og nedtrykt end før? Oplever du en indre uro, som du ikke helt kan sætte fingeren på og derfor har svært ved at komme af med? Eller oplever du ligefrem angstanfald, hvor du slet ikke kan fungere? Det er tegn på alvorlig mental mistrivsel, som du ikke bør sidde overhørig.

7. Vær opmærksom på dit fysiske helbred Der er sammenhæng mellem vores generelle velvære og vores fysiske helbred. Det gælder helt åbenlyse sammenhænge, hvor tunge, fysiske opgaver kan give slid og skader på kroppen. Og det gælder også mindre tydelige påvirkninger, hvor fx stress kan give en større modtagelighed for infektioner. Tænk over, om dit generelle helbred har forandret sig i den tid, du har været aktiv pårørende. Du bør naturligvis søge læge, hvis det er nødvendigt, men du kan også tænke over, om en større generel skrøbelighed måske kan hænge sammen med større belastninger i din hverdag.

8. Vær opmærksom på, om du laver flere fejl Mennesker, der er stressede og pressede, laver som regel flere fejl. Ikke bare fejl i traditionel betydning, men også større glemsomhed, øget tendens til forvirring og mere hyppig klodsethed er tegn på stress. Oplever du, at du samlet set laver flere fejl end før? Tror du, at det kan hænge sammen med dine opgaver som pårørende?

9. Spørg om andres oplevelse af dig Det er som sagt svært at se sin egen situation klart, fordi man står midt i den. Men du har sikkert oplevet, at det er nemmere at se forandringer hos mennesker omkring dig. Hvis man ikke ser hinanden hver dag, bliver forandringer fra gang til gang mere tydelige. Du kan overveje at spørge gode mennesker omkring dig, om de oplever, at du virker mere slidt, træt og presset end før. Bliv ikke ked af svaret, men tag det med i dine overvejelser.

10. Mål dig selv med WHOs trivselstest Verdenssundhedsorganisationen WHO har udviklet en meget enkel test til at måle menneskers trivsel. Det kan måske virke lidt forenklet at få en talværdi som mål for sin egen trivsel. Men hvis du tager WHOs trivselstest regelmæssigt, fx en gang om måneden eller en gang i kvartalet, vil du kunne se, om din trivsel bliver bedre eller dårligere. Du får også et fingerpeg om, hvordan du trives i forhold til gennemsnittet af danskere. Ikke mindst får du mulighed for at se, om din trivsel er bekymrende ringe. Du finder WHOs trivselstest bagest i bogen i bilag 1.