5 minute read

Pas på dig selv

Pas på dig selv

”Husk nu også at passe på dig selv.” Det er en sætning, mange pårørende synes, at de har hørt lidt for tit. For hvordan er det lige, at man skal nå at passe på sig selv, når ens kære har sådan brug for ens omsorg – og ville det ikke være dejligt, hvis der var nogle andre, som kunne tage ansvar for at passe på den pårørende, mens den pårørende passer på sin kære? De spørgsmål tager vi op i dette og de næste to afsnit. Først har vi nogle ideer til, hvordan du helt konkret kan passe på dig selv. Derefter følger tanker om, hvordan du kan dele dine opgaver og dit ansvar med andre. Og til sidst har vi en række gode råd, som du kan dele med dem, der gerne vil passe på dig.

1. Sæt din indsats på pause Ingen mennesker kan holde til at være til rådighed 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Alle har brug for at holde en pause, en ferie, fra hverdagens krav og ansvar. Du ved bedst selv, om du vil have mest glæde af en uges afspænding, hvor du kan hvile ud derhjemme, eller af en uges afkobling sammen med børn og børnebørn. Din kære vil sikkert savne dig imens, men giv ikke efter for skyldfølelse. Hvis du strenger dig an for din kæres skyld 50 eller 51 uger af året, er det så ikke rimeligt nok, at du kan holde en pause den sidste uge eller to?

2. Find sammen med andre pårørende Pårørendegrupper er det, man kalder helende fællesskaber. I mødet med andre pårørende kan man opleve at få det bedre i krop og især i sind af at dele sine tanker og oplevelser med andre i samme situation. Der skal ikke så mange forklaringer til pårørende imellem, man kan ofte have glæde af hinandens erfaringer, og ingen emner eller følelser er forbudte. Hvis du ikke kan finde en organiseret gruppe i kommunalt eller foreningsregi, kender du måske selv et par pårørende, som jævnligt vil samles om en kande kaffe og en gensidig, ærlig snak.

3. Spænd af Afspænding handler om at komme helt ned i gear. Når man er stresset – uanset om det betyder fysisk travl eller mentalt presset – udløses der stresshormoner i kroppen. Det er godt på kort sigt, fordi man kan overkomme mere her og nu, men på langt sigt er det sundhedsskadeligt, hvis kroppen konstant er i alarmberedskab. Find tid til jævnligt at slappe helt af og tømme hjernen, fx mens du lytter til rolig musik, ser ud på en pæn udsigt, eller praktiserer mindfulness. Hvor skal tiden komme fra? Det får du inspiration til i næste afsnit.

4. Kobl af Afkobling handler ikke om at slappe af, men om at lave noget som intet har med din kære at gøre – meget gerne en fysisk aktivitet. Det skal være noget, du godt kan lide, for ellers bliver det bare endnu et krav på din tid, og det skal være noget du kan fordybe eller fortabe dig i. Meld dig gerne til en holdaktivitet, så du ved, at tiden er afsat og at andre venter på dig. Sluk telefonen og glem alt om din kære i en time eller halvanden, mens du koncentrerer dig om noget, der giver dig glæde og ny energi.

5. Tal med en psykolog, præst eller lignende Nogle udfordringer kan være for store, nogle følelser for svære til at dele med familie og venner. En pårørendegruppe har også sine begrænsninger, for her skal alle kunne give og tage. Hvis du har behov for mere end det, så er der heldigvis dygtige og empatiske professionelle at tale med. Din læge kan henvise dig til psykologsamtaler. Din sognepræst står til rådighed med sjælesorgssamtaler. Og du kan selv finde psykoterapeuter, coaches og andre hjælpere på nettet eller ved at spørge dig for, fx blandt andre pårørende.

6. Se dig ikke tilbage Hvis det var en svær og konfliktfyldt beslutning, at din kære skulle flytte på plejehjem, eller hvis han eller hun har svært ved at falde godt til, så er det nemt at komme til at fortryde flytningen. Her må du stole på, at du tænkte dig gevaldigt godt om og gjorde dit allerbedste, og så kan hverken du eller andre forlange mere af dig. Gjort er gjort, og nu må du se fremad. Din fortrydelse og skyldfølelse hjælper hverken dig eller din kære til at skabe den bedst mulige hverdag på plejehjemmet.

7. Slut fred med kontroltabet... Hvis du har været meget involveret i omsorgen for din kære derhjemme, kan det føles som et kolossalt tab af kontrol, når du overdrager ansvaret for pleje og omsorg til plejehjemmets personale. Det kan være fristende at holde fast i en slags kontrol ved at holde det skarpest mulige øje med alt, hvad personalet foretager sig, men det fører næppe til et godt og behageligt samarbejdsklima. Det er bedre, hvis du kan arbejde med at acceptere kontroltabet og nøjes med at træde i karakter, hvis noget går skævt i plejen.

8. ...men tro ikke, at du behøver give slip At acceptere kontroltabet er ikke det samme som at give slip. Folk omkring dig vil måske opfordre dig til at ”give slip” på din kære og koncentrere dig om dig selv. Det er sikkert et velment råd, men det er også ganske urealistisk. Hvordan skulle man dog kunne give slip på sin ægtefælle gennem 40-50-60 år? Hvordan give slip på den mor eller far, som gav så meget, da man selv var lille og intet kunne? Du kan give slip på en masse opgaver, og gerne på en stor del af ansvaret – men ikke på din kære!

9. Forbered dig mentalt på slutfasen Nu er din kære flyttet i sin sidste bolig. Vi skrev i indledningen, at en beboer i gennemsnit er på plejehjemmet i 2 år og 8 måneder inden sin død (med store variationer, naturligvis). Bevidstheden om, at dette er den sidste fase af livet, kan give en særlig opmærksomhed på at nyde de gode stunder sammen – og at tænke over, hvordan du ønsker, at dit liv skal forme sig, når din kære ikke er her mere. (Læs også afsnittet i kapitel 9 om at tale om døden.)

10. Find nyt indhold i din hverdag Selvom der sikkert stadig vil være en hel del, du hjælper din kære med, så vil du efter en flytning til plejehjem trods alt have færre omsorgsopgaver og mindre ansvar i det daglige. Dermed får du mere tid til dig selv. I begyndelsen ønsker du måske bare at bruge tiden til at slappe af, men pas på, at du ikke gror fast i sofaen. Nu har du mulighed for at genoptage aktiviteter og sociale relationer, som tidligere har gjort dig godt – eller starte på noget nyt. Det kan give dig livskvalitet her og nu, og det vil være af stor værdi, den dag din kære falder bort.

This article is from: