Gode råd til dem, der skal passe på dig

Gode råd til dem, der skal passe på dig

Rådene i dette afsnit er for en gangs skyld ikke til dig, som yder omsorg til din kære, men alle dem omkring dig, som gerne vil støtte dig i din indsats. Tag en masse fotokopier og del rådene ud til familie og venner – ikke fordi du beder dem om at tage sig af dig, men fordi vi synes, at de skal.

Hvis du er pårørende til en svækket forælder, så er din ægtefælle i en særlig position. På den ene side vil han eller hun sikkert gerne støtte dig praktisk og mentalt, men på den anden side er din ægtefælles eget liv påvirket af dit engagement i omsorgen. Du er måske mindre til stede derhjemme eller er måske mentalt fraværende og i tungt humør, og så kan din ægtefælle godt komme til at føle sig overset. Din ægtefælle er altså ikke kun den nærmeste støtte for dig, men også et menneske, som selv kan have brug for støtte fra kredsen omkring jer.

1. Spørg ikke kun til den, der er flyttet på plejehjem Intet er nemmere, og få ting er mere velkomne, end simpelthen at huske at spørge, hvordan den pårørende har det. Pårørende er vant til, at alles fokus er rettet mod den, man er pårørende til, og derfor kan den pårørende nemt komme til at føle sig som en servicefunktion, hvis egen trivsel er usynlig og uinteressant. Derfor: spørg tit og ofte, spørg nysgerrigt – og spørg eventuelt også, om det er okay, at du spørger.

2. Lyt Når du har spurgt til den pårørendes trivsel og hvordan vedkommende klarer situationen, så lyt åbent, interesseret og uden at dømme. Man kan have en tendens til at straks at ville trøste eller komme med velmenende råd, til på en eller anden måde at finde løsninger på den pårørendes udfordringer. Men ikke alt her i livet har en løsning. Pårørende fortæller, at det, de savner, er en mulighed for at dele deres tanker og oplevelser og mærke, at de bliver hørt og forstået. Så bare lyt, stil opfølgende spørgsmål, og vis din empati.

3. Hold dine egne følelser i kort snor Den pårørende trænger til at læsse af, ikke til at få læsset på. Hvis du bliver følelsesmæssigt berørt af samtalen, har du naturligvis lov til at vise det, men pas på at det ikke ender med, at den pårørende skal til at trøste dig. Den trøst må du finde et andet sted bagefter. Hold dig også fra at fortælle lange historier om dengang du selv var syg eller var pårørende, for lige nu er det ikke dig, der har

størst behov for at læsse af. Vis i stedet, at du er koncentreret om at høre og forstå den pårørendes historie.

4. Giv et kram Ord kan være svære at finde, og man kan indimellem blive lidt bange for at komme til at sige det forkerte. (Det er nok en overdrevet frygt, for det er bedre at sige noget, der er lidt skævt, end slet ikke at sige noget.) Hvis ordene ikke vil komme, så giv et knus i stedet – og hvis ordene godt vil komme, så følg dem op med et knus. Vis, at der er plads til den pårørendes følelser og også til de tårer, som det kan være en befrielse at lade flyde.

5. Giv et skulderklap I en tung tid med en svær opgave kan det være livgivende at mærke, at andre ser og anerkender den indsats, man gør. Den pårørende gør en enestående og kærlig indsats for sin kære, og det fortjener et stort skulderklap. Du gør den pårørende en stor glæde ved at udtrykke, at du forstår, hvad indsatsen koster den pårørende og hvor stor en hjælp, det er for dennes kære.

6. Tænk selv over, hvordan du kan hjælpe Pårørende har svært ved at bruge upræcise tilbud om at ”du må endelig sige til, hvis der er noget, jeg kan gøre”. Når man er stresset og presset, bliver det svært at få overblik til at se, hvem der kan hjælpe med hvad. Nogle har også simpelthen svært ved at bede om hjælp, inden behovet er fuldstændig akut. Tænk derfor selv over, hvad du kan hjælpe med – hvor meget tid du har, hvad du er god til – og kom med et konkret tilbud. Måske siger den pårørende i første omgang nej tak, fordi man ikke vil være til besvær, men det udelukker ikke, at man vil blive vældig glad, hvis du insisterer på at få lov til at hjælpe.

7. Giv den pårørende en pause Selvom den nærmeste pårørende sikkert har lidt mindre om ørerne nu, hvor hans eller hendes kære er flyttet på plejehjem, kan ansvar og bekymringer også være udmattende. For de fleste pårørende vil det være en enorm gave at få en lille pause fra ansvaret. Det kræver måske nok et samarbejde med andre gode mennesker omkring den pårørende. Du eller I kan tilbyde at overtage ansvaret for en kort periode, mens den pårørende holder en pause, og du eller I kan invitere den pårørende med på en lille ferie med fokus på afslapning og gode oplevelser.

8. Vær ansvarlig og konstant Når du tilbyder at hjælpe jævnligt, fx ved at komme på regelmæssige besøg eller være chauffør frem og tilbage til fysioterapien, så er det vigtigt, at den pårørende kan regne med hjælpen i det lange løb. Hvis du fx tilbyder at komme på besøg hver tirsdag, så sørg selv for en afløser de tirsdage, hvor du ikke kan komme. Den pårørende er ikke en slags arbejdsgiver, hvor du kan melde dig syg eller aftale ferie, men kan være et belastet menneske, som ikke hele tiden skal fungere som din bagvagt.

9. Husk børnene Hvis den pårørende har hjemmeboende børn, kan du hjælpe den pårørende ved at hjælpe børnene. Det kan være ved at snakke med dem om følelser og tanker, som den pårørende måske selv er for påvirket til at kunne tage op. Det kan også være ved at overtage ansvaret for børnene indimellem og tage dem med ud og købe nye vinterstøvler eller give dem en sjov oplevelse, som den pårørende ikke selv har energi til – mens den pårørende får lejlighed til at hvile ud i fred og ro.

10. Husk mærkedagene Det er ikke sikkert, at den pårørendes kære selv kan huske mærkedage som den pårørendes fødselsdag eller deres fælles bryllupsdag. Det kan også være, at disse dage, der tidligere blev fejret på festlig vis, er blevet til triste påmindelser om det, der var engang. Så kan en kærlig og forstående besked – et kort eller bare en SMS – til den pårørende gøre underværker. Måske kunne du endda invitere den pårørende ud, så du er med til at gøre mærkedagen til en god oplevelse igen?