Ældre Sagen AKTIV december 2022

FLERE HAR BRUG FOR OS

De fleste vil gerne være noget for nogen

Efter corona har vi oplevet en stigende efterspørgsel på det, vi er så gode til – nemlig aktiviteter, hvor mennesker mødes, og at hjælpe dem, som trænger til kontakt og nogen at tale med. Desværre hører vi fra lokalafdelinger over hele landet, at vi ikke altid kan honorere den efter spørgsel – vi mangler frivillige. Det bekymrer mig. For vi ved, at det kræver meget af et menneske at komme til os og bede om fx en besøgsven. Når vi så må sige ”Des værre, vi kan kun skrive dig på en venteliste”, vil konse kvensen ofte være, at det menneske går hjem igen i sin ensomhed – og ikke vender tilbage. At der på den måde bliver flere, som føler sig ensomme, kan vi som organisa tion ikke leve med. Vi skal stå forrest på det, som er en af vores kerneopgaver. Derfor skal vi have fat i flere, der vil hjælpe til, og det er ikke en nem opgave. At vi erkender, det er svært, er ikke det samme som at give op. Vi må smøge ærmerne op og gøre det, vi ved virker. Derfor skal vi sørge for, at det bliver endnu mere attraktivt at være frivillig – især på de områder, som mangler flest hænder som fx hos besøgsvennerne. De skal kunne mærke, at de betyder noget i lokalafdelingen, og her har bestyrelserne en opgave. Vi skal blive ved med at fortælle alle de posi tive historier om at være frivillig. Og så skal vi udbrede de gode eksempler, så vi kan lære af dem, der har gang i noget, der virker. Det kan vi gøre i alle vores blade, men det kan vi også, ved at vi som frivillige er gode ambassa dører og fortæller alle steder, hvorfor vi er så glade for at være frivillige i Ældre Sagen. Jeg stiller mig med glæde op på en ølkasse og fortæller om, hvorfor jeg er frivillig her. Jeg får energi af at være sammen med nogen, der bræn der for deres sag. Og det giver mig bedre livskvalitet at arbejde for at hjælpe Ældre Sagens medlemmer. Det kan folk godt forholde sig til; de fleste vil gerne være noget for nogen.

Landsformand Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk

04 Er besøgsvenner en uddøende race?

Nej, men vi må gøre op med myten om, hvor besværligt og krævende det er, mener besøgskoordinator Elin.

06 Her fikser de også sociale relationer

I Harald og Johns repaircafé kan du få repareret alverdens ting – og skylle hyggeligt samvær ned med kaffe.

10

Klimakamp er også for ældre

Det mener Ingebritt, som har sat den grønne sag på dagsordenen i Greve.

14 Kom godt i gang som ny frivillig

Godt begyndt er jo halvt fuldendt. Så læs her, hvad du selv kan gøre for at komme flyvende fra start.

18 Kirsten får Mors til at troppe op Årsmøderne er ikke altid et tilløbsstykke. Men med hygge og masser af sang og musik får Kirsten salen fyldt.

20 Garn trækker ind i fællesskabet

Der skulle fodarbejde til, men nu har Birte i 17 år stået for en tryg base, hvor kvinder med etnisk minoritetsbaggrund kommer og syr, strikker og snakker.

24

Gør som spritny formand

Ny formand, ny bestyrelse – hvordan skal det lige gå? Rigtig godt, hvis du spørger Allan i Nyborg, som tog på alle kurser, der klædte på til posten.

26 Brug det digitale prik på skulderen

Lise gik på Facebook og søgte efter frivillige. Det gav pote. Få tips til, hvordan du også kan rekruttere nye på nettet.

Besøgsvenner søges – men ikke nødvendigvis hver uge og i flere timer ad gangen

Behovet er akut. Derfor er vi nødt til at gøre op med myterne og fortælle, at besøgsvenordningen er langt mindre krævende, end mange tror, siger besøgskoordinator i Horsens Elin, der lige nu har 17 på venteliste til et besøg.

Før i tiden havde Elin Tretow-Loof et lille kartotek over besøgsvenner, som hun kunne bladre igennem, når en ældre kontaktede hende for at få hjælp til at tackle en somheden. Det var ikke et stort kartotek, men det var der: et lille udvalg af frivillige, der havde stillet deres tid til rådighed og nu bare ventede på det rigtige match.

I dag er kartoteket tomt. Til gengæld er gruppen af ældre, der længes efter et besøg, vokset. I alt 17 mennesker venter lige nu på den lokale venteliste, mens tiden og livet går.

”Det er en meget ulykkelig situation,” siger Elin, der har væ ret besøgskoordinater i Horsens i snart seks år.

”Det kræver mod at fortælle, at man føler sig ensom. Det er faktisk ofte noget, man tager sig sammen til og tager tilløb til gennem længere tid. Så jeg får helt ondt i maven, når jeg må sige, at der ikke er nogen hjælp at hente lige nu. Jeg kan jo mærke, hvor meget det betyder for dem,” fortæller hun.

Elin er ikke den eneste besøgskoordinater, der slås med voksende ventelister. Fra lokalafdelinger landet over lyder det, at mens antallet af ældre, der savner selskab, vokser, så falder antallet af frivillige, der er klar til at tage ud på besøg. Udviklingen skyldes dels et efterslæb fra coronanedluk ningen, hvor rekrutteringen af nye frivillige gik i stå, mens det naturlige frafald fortsatte som altid. Samtidig oplevede flere ældre større isolation, hvorfor de nu i højere grad end tidligere rækker ud efter hjælp. Men faldet i frivillige skyl des også de fordomme, der er knyttet til rollen som besøgs ven, forklarer social-humanitær konsulent i Ældre Sagen Louise Murman Spanning:

”Der findes en antagelse om, at det frivillige arbejde som besøgsven er meget ufleksibelt og passer dårligt ind i en travl hverdag, hvor fritidsaktiviteter og tid med ven ner, børn og børnebørn også skal passes. Det får flere til at droppe tanken, selvom de i virkeligheden godt kunne tæn ke sig det,” siger hun.

”Det er ærgerligt, for i realiteten kan besøgsordningen sagtens arrangeres fleksibelt. Man kan aftale besøgene løbende i stedet for at have en fast dag om ugen, ligesom man kan melde sig to personer og komme på skift eller bare aftale et enkelt besøg hver 14. dag. Der er mange mu ligheder, og det er helt op til den enkelte, hvordan besøgene tilrettelægges. Og så behøver det jo ikke at være for livet.”

Besøg glæder begge

I Horsens er Elin helt enig i den udlægning.

”Der er mange, der er lidt bange for, at de forpligter sig på en fast dag hver eneste uge, til døden dem skiller, men sådan er det jo ikke,” siger hun.

”Livet forandrer sig – både for besøgsvenner og for be søgsværter. Og man skal kun mødes, så længe og i det om fang det giver mening for begge. Et besøg hver 14. dag kan skabe stor glæde og meningsfuldhed – for den, der får be søget, men faktisk også for den, der aflægger det.”

Ofte sker der nemlig det, fortæller Elin, at besøgsvenner ne oplever, at de får langt mere ud af at komme på besøg hos et andet menneske, end de i udgangspunktet havde forestillet sig. Besøgskoordinatorerne rundtom i landet gør sig nemlig umage, når de matcher nye besøgsvenner med nye værter.

”Man ved jo aldrig, om der er kemi. Men vi skeler be stemt til fælles erfaringer og interesser, og så sørger vi for at lave match, hvor begge parter har lyst til at mødes om den samme aktivitet: gå en tur i naturen, spille kort eller sludre over en god kop kaffe på en hyggelig café.”

Giver vidunderlig følelse

I de seks år, hvor Elin har stået for at matche i Horsens, er kun to match skudt ved siden af.

”Helt grundlæggende handler det jo om, at det giver en virkelig vidunderlig følelse indeni at gøre en forskel i et an det menneskes liv,” siger Elin.

”Og det gør man, når man giver sin tid og sit selskab til nogen, som har brug for det. De bliver glade, men det gør man også selv.”

Hjælp i ventetiden

Der er hjælp at hente for de mange ældre, der lige nu står på ventelister for at få en besøgsven. Hos Ældre telefonen er der nemlig frivillige, som står klar til at træde til som telefonvenner.

Der er to måder at tilmelde den ældre på: på telefon 82820300 eller på: www.aeldresagen.dk/aeldretelefonen

Herefter vil han eller hun modtage et opkald fra en af Ældretelefonens frivillige, så de kan afklare, om der allerede findes et match, eller hvilke ønsker og præfe rencer den ældre har til en fremtidig telefonven. Herefter er det helt op til den ældre og telefonvennen at finde frem til, hvornår der skal ringes, hvad der skal tales om, og hvor længe opkaldene skal vare.

Husk også …

Facebook I artiklen på side 26 kan du læse, hvordan du kan bruge Facebook til at finde nye frivillige. Måske I skal dele et opslag om, hvad I har brug for, dér?

Ambassadører De nuværende besøgsvenner er de bedste ambassadører, men de færreste tænker over det selv. Brug evt. vores postkort til at bringe ambas sadør-idéen op til næste møde for besøgsvennerne. Hvem mon du kender, der egner sig som besøgsven, og som ville blive glædeligt overrasket over at blive spurgt personligt? Du kan bruge det fortrykte postkort som en anledning til at ’prikke’ en bekendt og fortælle mere. Kortene er gratis og kan bestilles på frivilligs hoppen.dk

Kampagne Gør som Kolding. De fandt nemlig over 50 nye frivillige ved en kampagne, som de planlagde sam men med marketingafdelingen i sekretariatet. Læs hvordan i Aktiv fra oktober og juni 2022: www.aeldresagen.dk/aktiv

KAFFEN ER LIGE SÅ VIGTIG SOM REPARATIONERNE

Det er skørt at smide ting ud, hvis de kan repareres. Det var tanken, da to mænd fra Glyngøre tog initiativ til en reparationscafé, som ikke alene skåner miljøet. Caféen udgør i høj grad et socialt samlingspunkt for ældre mænd.

Niels John

Der er intet prangende over repa rationscaféen i Glyngøre. Den holder til i nogle mindre lokaler i den ene ende af Glyngøre Skole. Dørene er blåmalede, og håndtagene knirker lidt og blander sig med lyden af børn, der leger og skyder til fodbolde, og så stemmer fra mænd, der snakker. De sidder på gam le stole omkring to borde, der er trukket sammen, og på plastikdugen ligger en oprevet bagerpose med rundstykker. Køk kenrulle udgør tallerkener. Kaffen damper fra kopperne, mens snakken går om elpri ser, om manglen på skrubber i Limfjorden og om, hvordan Tour de France-vinder og bysbarn Jonas Vingegaard nogle gange su ser forbi på cykelstien uden for skolen og overhaler bilernes 50 kilometer i timen.

En af mændene omkring bordet, Eigil Holm Pedersen, har afleveret sin gamle DVD-afspiller. Reparationscaféen er sid ste stop før genbrugspladsen. Her tilbyder en lille flok mænd med forskellige arbejds liv bag sig – fra tømrer over smed til radioTV-mand – at reparere ting, som ellers ville blive smidt ud.

Vi er jo et socialt projekt.

Alle er velkomne – især mænd.

De har haft mange forskellige opgaver, si den caféen åbnede i februar i år. Stole er ble vet limet og har fået nye ben. Også en kød hakker, et snapseglas, som er blevet limet, og en gammel spinderok har fået nyt liv.

”Det er da skørt at smide ting ud, hvis de kan repareres. Så hjælper vi også mil jøet,” siger John Juul Pedersen, som selv er radio-TV-mand og sammen med tidligere tømrermester Harald Tang tog initiativ til reparationscaféen.

Kommer gerne igen John fortæller, at især enlige kvinder udgør en stor del af kundegruppen. Men målet med caféen er i lige så høj grad at få mænd til at komme og snakke lidt med nogle andre.

”Vi er jo et socialt projekt. Alle er vel komne – især mænd,” siger han.

FRIISBERG FOTO RASMUS LAURVIG, BYRD

NØDVENDIGT VÆRKTØJ OG TILSKUD

Ud over et sted at holde til er værktøj det mest nødvendige for at stable en reparationscafé på benene. Reparationscaféen i Glyngøre fik midler af Ældre Sagen Sallingsund til at købe diverse håndværktøjer, som boremaskine, sav, målebånd, hammer og skruetvinger. Derudover er det nødvendigt med lim til forskellige materialer.

Hvis I står og mangler penge til værktøj eller andre redskaber til at banke en reparationscafé op, kan I søge penge fra en pulje i Ældre Sagen til netop det. Skriv til konsulent i Frivilligafdelingen Lars Berg Schovsbo, lbs@aeldresagen.dk

Hvis ikke Eigil havde en defekt DVD-spiller, er det ikke sikkert, at han var troppet op, erkender han.

”Jeg er her, fordi der var mulighed for at få noget repareret. Ellers er det ikke sikkert, jeg var kommet. Det er anden gang, jeg er her, og jeg vil gerne komme igen. Det er hyggeligt, vi får en god snak,” siger han.

John tænder lyset på en skrive bordslampe med et indbygget forstør relsesglas og skiller DVD-afspilleren ad. Det tager ikke lang tid, før han fin der ud af, at en lille rem er sprunget.

I første omgang kan en elastik klare jobbet. Ellers må Eigil se, om han kan finde en reservedel. Mændene i caféen reparerer de ting, som folk kommer med, uden betaling, men de har ikke penge til reservedele med videre.

Ved siden af bordet med DVD-af spilleren, som er skilt ad, står et skab med loddekolber og forskelligt værk tøj. Egentlig begyndte reparations caféen på John og Haralds private initiativ. Men der gik ikke længe, før formanden i lokalafdelingen af Ældre Sagen, Aase Brøndum, kiggede forbi. Da mændene fortalte, at de mangle de værktøj, meldte hun, at Ældre Sa gen godt kunne finde nogle midler til reparationscaféen. Nu har de skabet fyldt med det mest nødvendige værk tøj og er en del af Ældre Sagens tilbud i Sallingsund.

Lego-tog til børnebørn

Lillian Hundahl træder ind i caféen. Hun er kommet for at hente et gam melt elektrisk Lego-tog, som hendes børn har elsket at lege med. Det fun gerede ikke længere, men efter en tur i reparationscaféen kan hendes børne børn nu få glæde af det igen.

haft noget at reparere i dag, er han sikker på, at han kommer igen om en uge.

”Der er ikke så mange andre ste der, hvor man kan komme og bytte en løgn,” siger han.

Harald

”Jeg så på Facebook, at de reparerer alt muligt. Det er fantastisk at have et sted, hvor vi kan komme med ting, som trænger til en kærlig hånd. Der er et helt liv af kompetencer i det her lokale. Det er en gevinst og en guld grube for en by som Glyngøre at have sådan en flok mænd, som også giver en kop kaffe,” siger hun, før hun stop per lidt penge i en lille, rød legetøjs postkasse på bordet.

Det er gratis at komme med sine ting og få dem repareret i caféen, men folk, som insisterer, får lov til at give lidt til kaffen i den lille, røde postkasse.

”Vi tager imod kaffe, brød og almis ser,” siger John med et smil.

Stolene skramler, da mændene én efter én rejser sig op, samler kopperne og tørrer bordet af.

”Tak for i dag,” lyder det, før døren til trappeopgangen går op, og mæn dene forlader caféen.

Selvom den pensionerede IT-sup porter Niels Degn Knudsen ikke har

SKAL VI HJÆLPE?

Skriv eller ring endelig, og få sparring på gode idéer eller hjælp til opstart af jeres reparationscafé hos Lars Berg Schovsbo, lbs@aeldresagen.dk, tlf. 23477995, eller Katrine Sølyst Heinild, ksh@aeldresagen.dk, tlf. 51335647.

BEDST AT REPARERE

Mændene i reparations caféen reparerer mange ting. Men det, der især giver god mening at reparere, er følgende:

1 Køkkenmaskiner, hvor der ofte bare skal skiftes en lille del.

2 Møbler, som er blevet leddeløse. Med en gang lim kan stolen eller andre møbler hurtigt blive så gode som nye.

Det er en gevinst og en guldgrube for en by som Glyngøre.

INGEBRITT HAR MELDT SIG IND I KLIMAKAMPEN

– DEN ER NEMLIG IKKE KUN FOR DE UNGE

Ingebritt har sat klimaet på dagsordenen i Greve og vil gerne have flere medlemmer ind i kampen. Efterkrigstidens generationer ved nemlig noget om knaphed, sparsommelighed og genanvendelse, som de unge kan lære meget af.

I

ndtil videre findes reparationscaféen kun på tegnebrættet. For In gebritt van der Poel er den imidler tid allerede ganske skarpt tegnet op. En velindrettet café med et udvalg af værk tøj og maskiner, der skal invitere Greves borgere til at svinge forbi med en gen stand eller et stykke tøj, som trænger til en kærlig hånd, frem for bare at smide ud og købe nyt.

”Hvis vi skal passe på vores klode og vores klima, må vi skrue ned for vores forbrug og reparere det, vi alle rede har – præcis som vi gjorde som

unge, dengang ressourcerne også var knappe,” siger Ingebritt.

For et år halvt år siden blev hun valgt ind i bestyrelsen i lokalafdelin gen i Greve, og det varede ikke længe, inden hun havde sat klimaet på dags ordenen.

I dag er bestyrelsen i fuld gang med at definere, hvilke grønne tiltag Inge britt fremover kan kaste sig ud i – når hun da ikke lige er i gang med at for handle med kommunen om et pas sende lokale til den fremtidige repara tionscafé.

”Klimasituationen er meget alvor lig. Den unge generation er på flere områder spydspids med teknologisk viden og innovative løsninger, men alle har et ansvar, også i det små, og ældre er med i det store fællesskab, vi alle er en del af,” siger Ingebritt.

”Efterkrigstidsgenerationen vokse de op med knaphed. Vi ved, hvad det vil sige at få meget ud af lidt og passe på de ting, vi allerede har. For vi har prøvet det før. Og derfor er der rigtig mange, som går rundt med lige præcis den viden, der er brug for netop nu. De er bare ikke klar over det.”

Bestyrelsen i Greve har allerede hvervet nogle af dem til den reparati onscafé, som Ingebritt er i gang med at etablere.

”Det er mænd, som i kraft af deres tidligere fag og håndværk har tilbudt deres hjælp, når alt fra elektronik til møbler skal fikses og sættes i stand. De glæder sig til at dele ud af deres kunnen. Og vi håber, at andre, der er dygtige til håndarbejde og kan instru ere i at lappe, sy om og sy op, også vil slutte sig til projektet, siger hun.

Store ambitioner

Hverken Ingebritts eller Greves grøn ne ambitioner slutter imidlertid med reparationscaféen.

”Vi har masser af idéer og er i gang med at nedsætte et udvalg, så vi kan begynde at få dem materialiseret og ført ud i livet”, siger hun.

Ingebritt og de andre frivillige vil fx sætte gang i en række minifore drag om forskellige klimatiltag, som den enkelte borger selv kan sætte i værk.

Foredrag om gør det selv Foredragene kunne blandt andet handle om klimavenlig mad, og hvor dan man laver den. At vi med fordel kan skære ned på det klimabelasten de oksekød, mens vi med bedre sam vittighed kan spise af mindre bela stende former for kød som fx fjerkræ og gris. Men også hvordan vi kan lave retter helt uden kød, uden at vi af den grund skal gå ned på smag. Minifore dragene kunne også handle om haver og biodiversitet. Hvordan vi kan intro ducere spiselige planter i vores pryd haver ved at bytte det stedsegrønne ud med grøntsager og bærbuske og frugttræer. Eller hvordan vi kan så mark- og engblomster i vores altan kasser til glæde for bier, sommerfugle og andre insekter.

”Vi kan tale om alt, fra hvordan vi sparer på strømmen, til hvordan vi kan skippe bilen til fordel for offentlig transport,” siger Ingebritt.

”Det vigtige her er sådan set ikke emnerne, men at vi kan tale sammen om det og dele viden, uden at nogen

Vi ved, hvad det vil sige at få meget ud af lidt.

føler, at de bliver talt til på en belæ rende måde.”

Okay at starte småt

Der er ingen, der skal føle sig forkerte eller tvunget. Tværtimod er det målet, at det gerne må være sjovt og øjenåb nende at lære om nye måder at passe på ressourcerne på og hente de erfa ringer frem, man har med sig fra en anden tid, forklarer Ingebritt.

”Vi skal jo alle starte et sted. Og det er helt i orden at starte i det små.”

Det har lokalafdelingen i Greve også tænkt sig at gøre.

”Vi har planer om at gennemgå, hvad vi selv køber ind som forening og se vores egne leverandører efter i sømmene,” siger Ingebritt.

”Selvom vi ikke gør de største ind køb, er selv små forandringer med til at gøre en forskel i det store billede.”

INGEBRITTS BEDSTE RÅD: SÅDAN KOMMER DU OG DIN LOKALAFDELING IND I KAMPEN

Del dine grønne tanker – og lyt til andres Fortæl om dine tanker til andre medlemmer og bestyrelsen i din lokalafdeling, og husk også at lytte. Klimakampen kan dele vandene, og ikke alle er enige om, hvad og hvor meget der skal gøres lige nu og her. Respektér derfor, at andre kan have et andet udgangspunkt end dit, og at selv store forandringer starter med små skridt.

Lokalisér de lokale kræfter

Der kan være mange grønne kræfter i dit lokalområde, som bare ikke selv har opdaget deres klimavenlige potentiale. Det kan være personer, der er dygtige til at reparere ting og tøj, personer med madkundskaber, der kan hjælpe til at tænke i klimavenlig kost, eller personer med grønne fingre, der kan inspirere til mere biodiversitet i haver og på altaner.

Kontakt kommunen for hjælp og viden

De fleste kommuner med respekt for sig selv har i dag en klimapolitik, og flere har også en medarbejder dedikeret til opgaven. Der kan altså være masser af inspiration, viden, støtte og samarbejdsmuligheder at hente, hvis du henvender dig til din kommune og fortæller om dine grønne ambitioner.

Ny som frivillig – kom flyvende fra start

Det bedste frivillige arbejde er det, som ikke kun gavner andre, men også den frivillige selv. Det ved du måske godt, selvom du er ny, men hvad kan ellers klæde dig på til at komme godt fra start som frivillig i Ældre Sagen? Bliv klogere her.

Som ny frivillig i Ældre Sagen kan der være mange ting at få styr på. Men først og fremmest skal du have hjer tet med. Du kan kalde det passion eller blot interesse. Ifølge Lars Berg Schovsbo, som er social-humanitær konsulent i Ældre Sagen, og foreningskonsulent Bente Peter sen er det vigtigt, at du ikke alene arbejder som frivillig for at hjælpe andre, men også har øje for, hvad du gerne selv vil have ud af det. Ellers risikerer du at miste energien og ender måske med at stoppe helt.

”Man skal finde en opgave, man synes er meningsfuld, så det giver noget på ens egen konto. Det er vigtigt, at man som fri villig selv synes, man får noget ud af det frivillige arbejde,” siger Bente Petersen.

Hvis du popper idéer på stribe og kan lide at udvikle nye projekter, vil du sygne hen i en rolle med mange administrative opgaver. Omvendt: Hvis du godt kan lide struktur og faste rammer, kan det virke stressende, hvis du ender i en rolle, hvor der er mange løse ender.

På samme måde kan det være, at du har brug for noget nyt. Hvis du har arbejdet i en bank, vil mange forvente, at du passer til rollen som kasserer. Men måske er det noget helt andet, du har lyst til, understre ger foreningskonsulent Bente Petersen.

”Man kan kigge på lokalafdelingens hjemmeside og se, hvilke muligheder der er. Her kan man også se, hvad der ikke er, hvis man gerne vil stå for en ny aktivitet,” påpeger Lars Berg Schovsbo.

Som ny frivillig er det desuden vigtigt, at du ved, hvem der er din kontaktperson i Ældre Sagen, så du kan stille spørgsmål og vende problemstillinger. Sørg for løbende sammen med kontaktpersonen at afstem me jeres forventninger, fx i forhold til hvor mange timer det passer dig at bruge som frivillig. Måske finder du ud af i løbet af den første tid, at der er noget, som skal laves om.

TIL DIG, DER TAGER IMOD: Sådan får du nye frivillige til at føle sig velkomne

At tage imod en ny frivillig er som at tage imod en ny medarbejder på en arbejdsplads. Det er afgørende, at nye frivillige føler sig velkomne og værdsatte. Sådan lyder konsulenter nes råd til aktivitetsledere, kontakt personer og frivilligansvarlige, for hermed kan vi sikre, at nye bliver hængende.

Kontakt mennesker, som har meldt sig som interesserede, inden for kort tid. Mød dem personligt, så de føler sig velkomne.

Afstem løbende forventninger. Det er vigtigt, at I sammen finder en opgave, som passer til personen. I skal blive enige om både typen og omfanget af opgaven.

JAN STABLEDE EN MADKLUB PÅ BENENE

Hvordan kom du i gang som frivillig?

Sørg for, at alt er klar. Hvis den nye skal hjælpe til ved et arrangement, skal de andre frivillige orienteres, og der skal være arbejdsopgaver til vedkommende. Hvis det er en ny in struktør, skal du sikre dig, at der er de redskaber, som vedkommende skal bruge, at der er låst op og så videre.

Følg op på, hvordan det går inden for to-tre måneder. Måske passer opgaven ikke til vedkommende alligevel, eller der skal ske nogle små justeringer. Det kan også være, at han eller hun gerne vil hjælpe med flere opgaver.

Vær synlig, og sikr dig, at de frivillige ved, at de altid er velkomne til at kon takte dig. Deltag af og til på hold eller til aktiviteter, eller saml de frivillige, som arbejder én til én, fx vågere og besøgsvenner. Så får de også mulighed for at udveksle erfaringer.

Jeg går i læseklub med en, som er meget involveret i Ældre Sagen. Hun spurgte, om jeg ville være interesseret i at starte et tilbud til mænd op, så de kan blive lokket ud. Jeg brugte kun lige et par mi nutter på at tænke mig om, før jeg sagde ja. Jeg fik frie rammer til selv at arrangere. Det blev til Modne Mænds Madklub. Vi laver ikke mad, men mødes den første torsdag om bordet, hvor vi spiser og udveksler erfaringer om vores liv, kultur og så videre.

Hvordan havde du det før det første arrangement?

Jeg havde lidt kriller i maven. Jeg var bange for, at de ville sidde og kede sig og ikke have noget at tale om.

Hvordan havde du det bagefter?

Jeg var helt oppe at køre, fordi det var gået så godt. Det er ældre her rer, der kommer, og til min store overraskelse gik samtalen sinds sygt godt. De, der kom alene, fik jeg placeret strategisk korrekt. Det lykkedes virkelig godt med snakken. Jeg kunne mærke på dem, at de hyggede sig. Jeg skulle nærmest sparke dem ud, da de to timer var gået.

Har du nogle gode råd til nye frivillige?

Jeg deltog i et kursus i Aarhus for nye frivillige, og det fik jeg meget ud af, fordi det var begyndelsen på et fællesskab med andre frivilli ge. Vi skal måske mødes igen, så jeg håber, jeg kan få flere gode råd og give nogle også.

Jan Wiborg Andersen, 65 år, frivillig i Modne Mænds Madklub

Hvordan kom du i gang som frivillig?

Jeg gik på pension og blev skilt for to år siden. Det rev tæppet væk under mig. Da jeg begyndte at komme op af hullet igen, blev jeg opmærksom på de opfor dringer, jeg så rundtomkring, til at melde sig som frivillig. Der kom en e-mail fra Ældre Sagen om at blive frivillig i madskolen. Jeg kan godt lide at lave mad og har en fortid i restaurationsbranchen. Derfor var det meget naturligt. Jeg tænkte: ’Det kan der jo ikke ske noget ved. Man kan altid melde sig ud igen.’

Hvordan havde du det, før du skulle afsted til madskolen første gang?

Jeg havde sommerfugle i maven. Jeg spekulerede på, hvad det ville være for nog le børn, og om jeg nu ville kunne klare det. Det var der ingen grund til.

Hvordan var det så at komme i gang?

Efter de første ti sekunder tænkte jeg ikke mere over nervøsiteten. Det er dej ligt, når børnene stiller spørgsmål og udviser nysgerrighed, når de griner og sy nes, jeg er sjov. Jeg har altid været glad for at lave mad, så det er sådan en dejlig fornemmelse at give det, som min bedstemor og farmor har lært mig, videre.

Det var hårdt arbejde, for jeg mødte klokken otte. Børnene kom klokken ni, og de er jo ivrige og nysgerrige, og så blev de hentet igen klokken 15.30. Mandag til fredag. Mens man er i det, er der fuld fart på. Det var først, da jeg kom hjem, at jeg mærkede, at jeg var træt.

Men kort tid efter madskolen meldte jeg mig igen som instruktør i efterårsferi en, og nu har jeg også meldt mig til vågetjenesten.

Har du nogle råd til nye frivillige?

Prøv det af. Vær ikke bange for det. Du får en indre glæde af det, og der er også en vis stolthed over det. Vær sikker på, at du vil gennemføre, når du først har meldt dig til, for folk regner med dig.

Henrik Skovborg, 77 år, madskole-instruktør for børn i sommerferien og i efterårsferien

Hvordan kom du i gang som frivillig?

Jeg blev førtidspensionist i januar sidste år. Det har taget noget tid at vænne sig til den tilværelse. Jeg har snakket med min far og bror om at gøre noget godt for andre, hvor man samtidig også gør noget godt for sig selv.

Jeg faldt over en artikel, der var linket til på Facebook, hvor man kunne krydse af, hvis man ville være besøgsven for lokale ældre. Det var supernemt, og de kontaktede mig mindre end en uge efter. En kontaktperson, Anita fra Ældre Sagen, kom hjem til mig og fortalte mig om det. Allerede da hun ringede, havde hun én på hånden, som manglede en besøgsven. Vi arrangerede et møde på plejehjemmet. Anita var med i en times tid, og så var jeg der selv derefter.

Hvordan havde du det før det første møde?

Jeg var selvfølgelig nervøs. Kemien skal jo være der. Det kunne jo være, at hun sagde, at hun ikke ønskede mig som besøgsven, eller at jeg tænkte, at det ikke var en opgave for mig.

Anja

ANJA HJÆLPER ANDRE OG FÅR MENINGSFULDT INDHOLD I SIT LIV

Hvordan er det så gået?

Det er stille og roligt. Siden har jeg også meldt mig som våger. Det har været svært for mig at komme i gang med, men jeg blev lidt bidt af det. For mig er det en smuk ting at være med til at hjælpe folk, så de ikke skal være bange. Det er givende at kunne bruge tid på noget, der har så stor betydning for andre mennesker. Jeg har altid været vant til, at der har været nogen, der regnede med mig. Der har været brug for mig. Det her er noget, jeg egner mig godt til. Jeg kan sidde der og være 100 % til stede.

Har du nogle gode råd til nye frivillige?

Man skal gøre op med sig selv, hvilke opgaver der vil passe til én. Det skal ikke være en sur pligt at være frivillig. For mig har det været vigtigt at finde noget frivilligt arbejde, som jeg egner mig til, men som også giver mening for mig.

Anja Madsen, 44 år, våger og besøgsven

På Mors strømmer folk til årsmøde

– sådan gør bestyrelsen

Det gælder om at skabe et hyggeligt og festligt arrangement og være synlige hele året rundt. Det fortæller Kirsten, som er formand for Ældre Sagen Morsø.

H

armonika, sav, guitarer og sang fik hal len i Arena Mors til at genlyde af gamle viser og sange. Gårdsangerne fra Thy spillede op. Der var smørrebrød, øl og vand, kaffe og kringle og en god stemning. Og ikke mindst var der 325 deltagere, da Ældre Sagen Morsø sidst holdt årsmøde i marts. Formand for lokalafdelingen Kirsten Nielsen fortæller iv rigt om det vellykkede møde.

”Ja, vi hyggede os, kan du tro,” siger hun glad på klingende morsingbomål.

Ældre Sagen Morsø er en lokalafdeling, som har succes med at tiltrække mange del tagere til årsmødet i marts. Og mødet i foråret blev der gjort noget særligt ud af. Bestyrelsen besluttede at bruge nogle af de penge, som Folketinget gav i tilskud til arrangementer for sårbare ældre i forbindelse med coronanedlukningerne. De hyrede Gårdsangerne fra Thy og inviterede alle ældre på Mors til en koncert med lidt mad og drikke – en koncert, som lå lige efter årsmødet.

”Vi tænkte, at de, som ikke er medlemmer, måske ville få lyst til at være det, fordi de kun

Kirsten

Kirstens gode råd

1 Servér øl eller sodavand og et par stykker smørre brød samt kaffe og kage til årsmødet.

2 Få en lokal musiker til at komme og underholde, og lav et sanghæfte med san ge. Det gælder om at gøre årsmødet til et hyggeligt arrangement, så deltagerne får lyst til at deltage i andre arrangementer.

3. Sørg for, at deltagerne hygger sig. I, som er aktive i Ældre Sagen, kan fx sidde spredt mellem folk i stedet for at samle jer sammen med dem, I kender. På den måde kan I være med til at skabe en god stemning.

ne se, at det er sjovt at være med. Du ved, corona åd lidt medlemmer, men det går støt fremad. Vi har 3.962 medlemmer i dag ud af cirka 6.700 60+-årige på Mors. Så det er sådan set fint,” siger Kirsten.

Selvom årsmødet i år var noget særligt, har det dog en del ligheds punkter med de årsmøder, Ældre Sagen Morsø plejer at holde. Her ple jer omkring 200 mennesker at dukke op. De spørger interesseret ind til regnskab og årsberetning og ræk ker hånden op, når de ikke forstår Kirstens dialekt. Men de melder sig ikke spontant til at blive medlem af bestyrelsen. Som regel har bestyrel sesmedlemmerne i forvejen prikket nogle på skulderen og spurgt, om det ikke kunne være noget for dem. Og det er det næsten altid. Den store tilslutning til årsmødet skyldes, at det er mere end bare et møde, me ner Kirsten. Det skal være hyggeligt

at komme. Det betyder, at der skal være lidt mad og drikke samt noget underholdning – gerne musik og en masse sange.

”Vi har en lokal musiker, der un derholder, og så synger vi. Det er noget, vi gerne vil i Ældre Sagen her på Mors. Vi synger mange sange,” un derstreger hun.

Det er den samme opskrift, de vil følge til det kommende årsmøde i marts.

Synlige året rundt

Dog er det ikke arrangementet i sig selv, der tiltrækker mange deltagere, mener Kirsten. Ældre Sagen Morsø sørger for at være synlige hele året rundt, fortæller lokalformanden. De er så heldige at have en sekretær, som skriver godt.

”Hver gang vi har holdt et arrange ment, skriver vi et stykke om det med et billede og sætter det i den lokale

4. Send tekst og billeder fra arrangementet til den loka le ugeavis, og sørg for, at je res arrangementer ofte bli ver omtalt i ugeavisen, hvis I kan. Så bliver I mere kendte, og folk vil være mere tilbø jelige til at deltage i jeres ar rangementer.

5 Mind deltagerne om års mødet, når I holder andre arrangementer i måneder ne op til.

ugeavis. Og så gør vi opmærksom på, hvad der sker næste gang. Det er gra tis reklame, og det er vi nemlig rigtig gode til at få. Vi bruger ikke mange penge på annoncer her på Mors. Vi bruger ugeavisen, mund til mund og så det program, vi sender ud til alle,” fortæller Kirsten.

En enkelt annonce sætter bestyrel sen dog i den lokale ugeavis hvert år forud for årsmødet. Derudover sørger de aktive i lokalafdelingen for at rekla mere lidt for årsmødet til alle de ar rangementer, de holder op til.

”Når jeg går herfra, er mit hjerte altid fyldt op med varme”

Hver tirsdag mødes op til 30 kvinder i Gellerup for at sy en kjole, strikke en trøje eller hækle en bamse. Systuen har skabt et særligt fællesskab, ikke kun blandt kvinderne, men i høj grad også med aktivitetslederen, Birte.

Det er tirsdag formiddag, og det summer af liv i det lille lokale i Gellerup lokalcenter. Bordene er fyldt med symaskiner, sakse og bunker af farverige og mønstrede stoffer. En ældre kvinde med et tørklæde svøbt om håret holder en lyserød pailletkjole op og nærstu derer detaljerne, inden hun sætter sig tilbage til symaskinen. Der bliver grinet og snakket omkring hende i et miks af arabisk, tyrkisk og dansk.

Den multikulturelle systue har eksisteret siden 2005 og er drevet af 77-åri ge Birte Vixø. Hun oplever, at initiativet har stor betydning for kvinderne.

”Mange af dem laver ikke andet end at komme her om tirsdagen. El lers er de bare hjemme,” fortæller Birte.

Hun kan ikke selv sy, men har seks medfrivillige, der er ferme med nål og tråd.

”Så kan jeg alt det andet. Jeg laver kaffe og hjælper kvinderne med at tage på apoteket eller ringe til lægen eller holder dem i hånden, når de er kede af det,” fortæller hun og forklarer, at fortroligheden er kommet helt af sig selv. Birte er bare troligt troppet op hver tirsdag, og så er kvinderne lige så stille begyndt at spørge hende om hjælp til mange andre ting end kjolemønstre og zigzag-sting.

”De ved, at jeg altid er der for dem. De kan altid komme og snakke med mig om tirsdagen, og det oplever jeg, giver dem ro og tryghed,” fortæller Birte.

Lokkede med garn Systuen blev egentlig skabt ved et tilfælde. Da Birte i 2005 gik på efterløn som frisør og meldte sig om frivillig i Ældre Sagen, fik hun til opgave at starte et projekt for kvinder med minoritetsbaggrund i Aarhus. Men det var ikke så nemt, som det lød. I begyndelsen ville kvinderne overhovedet ikke være med.

FLERE FÅR BRUG FOR HJÆLP

Antallet af ældre med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark er stigende, og i dag er ca. 5 % af de 70-årige og ca. 10 % af de 60-årige i Danmark født uden for Danmark.

Mange minoritetsetniske ældre lever på meget lave pensioner. Den dårlige økonomi begrænser de ældre i at deltage i aktiviteter.

Mange har et stort ønske om at få et fast mødested, hvor de kan komme og være sammen med andre ældre, snakke, drikke kaffe og nyde hinandens samvær. For dem, der allerede kommer et fast sted, har det en stor positiv betydning for deres psykiske og fysiske trivsel.

Der er stor interesse for forskellige træningsaktiviteter, havearbejde, udflugter, madlavning og fællesspisning blandt både mænd og kvinder. Derudover er der blandt mændene interesse for fisketure og spil og blandt kvinderne kreative aktiviteter. Desuden efterspørges aktiviteter, hvor de ældre kan få hjælp til forskellige ting, såsom at forstå breve fra kommunen, samt aktiviteter, hvor de ældre selv bidrager med noget.

Kilde: Rapport om ældre med minoritetsetnisk baggrund, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp.

TEKST MARIA PRÆST FOTO SARAH CHRISTINE NØRGAARD, BYRD

”Kvinderne på lokalcenteret var delt i to – araberne og tyr kerne – og de ville ikke engang være i samme rum. Men jeg giver ikke op så let, så jeg fik fat i noget lækkert garn, som de gerne ville have, og sagde, at de kunne komme ned på systu en og få det, og lige så langsomt begyndte de at dukke op og tale med hinanden,” fortæller Birte med et smil.

I dag er kvinderne samlet på systuen på tværs af natio nalitet uden problemer, og det er kun med til at gøre det endnu hyggeligere, synes Birte.

”Jeg elsker at rejse, men det kan jeg jo ikke hele tiden, og så er det altid spændende at komme her om tirsdagen og få et lille strejf af Tyrkiet, Afghanistan og andre lande med hjem,” siger hun.

De fleste af kvinderne taler kun en lille smule dansk, men sprogbarrieren er ikke noget problem for Birte og de andre frivillige.

”Der er mange, der spørger mig, hvordan vi overhove det kan tale med kvinderne, men det går så fint. Så bruger vi bare lidt fagter og hjælper hinanden med at oversætte,” fortæller Birte.

”Det er rigtig hyggeligt”

Ved en af symaskinerne sidder 52-årige MüŞerref Arikan og lader koncentreret nålen danse gennem et stykke hvidt stof. Hun er i gang med at reparere et tørklæde. MüŞerref er oprindeligt fra Tyrkiet og er kommet på systuen de seneste tre år.

”Jeg er meget glad for Birte og lærerne. Det er nogle me get søde damer, og jeg kan godt lide at komme her, fordi vi snakker sammen, vi syer noget – og det er bare rigtig hyg geligt,” siger hun.

Hun tager sin telefon frem for at vise nogle af de mange flotte ting, hun har lavet. Hun syr både kjoler, strikker små trøjer til sine børnebørn og hækler bamser.

”Du er meget dygtig,” siger Birte til hende, inden hun rejser sig op og klapper tre gange for at få kvindernes op mærksomhed et øjeblik.

Nu er det tid til kaffepause, for det sociale er mindst lige så vigtigt som syprojekterne. Derfor holder systuen også to fester om året, til påske og jul, hvor kvinderne har en lille ret med hver, synger sange og hygger sig. I sommerferien tager de på en bustur, som i sommer gik til Gammel Estrup.

”Så er jeg guide og fortæller om de ting, vi kommer forbi på vejen, som fx rapsmarker, en lille hare eller en landsby kirke. Mange af kvinderne kommer aldrig ud. De ved kun, at de bor i Gellerup, så det er dejligt at kunne vise dem noget andet,” fortæller Birte.

Da kaffen er drukket, kommer en af kvinderne hen og siger, hun er nødt til at gå nu.

”Fik du lavet noget godt?” spørger Birte og lægger en hånd på hendes arm.

”Jeg nåede ikke så langt,” siger kvinden.

”Nå, det gør du næste gang. Vi ses på tirsdag,” siger Birte.

For næste tirsdag gør de det hele igen, og Birte glæder sig allerede.

”Systuen giver utrolig meget mening i min hverdag. Det betyder meget for mig at være sammen med kvinderne, og når jeg går herfra, er mit hjerte altid fyldt op med varme,” siger hun.

3 GODE RÅD TIL AT OVERKOMME SPROGBARRIERER

• I den indledende kontakt kan besøg sammen med nogen, der taler modersmålet, styrke trygheden, tilliden og helt konkret forståelsen af, hvad fællesskabet handler om, hvis danskkundskaberne er begrænsede hos den ældre.

• Med begrænsede danskkundskaber vil det være vigtigt, at nogle af de andre deltagere eller frivillige taler samme sprog som den ældre.

• I mangfoldige fællesskaber er det vigtigt med fokus på aktiviteter, der kan samle på tværs af sprogforskelle.

Kilde: Lars Berg Schovsbo, social-humanitær konsulent i Frivilligafdelingen, Ældre Sagen, og Dansk Flygtningehjælp.

SÅDAN FÅR DU KONTAKT MED MULIGE DELTAGERE

• Find ud af, om der er kræfter, I kan få til at hjælpe. Hvem er lokalkendt og kan fungere som ambassadør og bidrage med at skabe en tryg og tillidsfuld relation til ældre i den indledende kontakt?

• Personlig invitation til fællesskabet kan være afgørende, når man rækker ud til ældre, som ikke i forvejen deltager i sociale fællesskaber. I den indledende kontakt kan det desuden være en fordel, at de ældre er bekendte med den person, der inviterer dem ind i fællesskabet.

Kilde: Lars Berg Schovsbo, social-humanitær konsulent i Frivilligafdelingen, Ældre Sagen, og Dansk Flygtningehjælp.

Birte

BIRTES 4 BEDSTE TIPS

1. Giv plads til kulturelle forskelligheder På systuen er de fleste kvinder muslimer, og da systuen ligger lige oven i middagsbønnen, har Birte fx sagt, at det er helt okay, at de har deres bedetæpper med.

2. Find et fælles projekt, som vækker interesse Da Birte først mødte kvinderne, sad nogle af dem og hæklede, så hun greb chancen og skabte en systue, hvor de kunne være fælles om håndarbejdet. Det kunne også være madlavning eller noget helt tredje.

3. Opsøg målgruppen Gør opmærksom på dit nye initiativ der, hvor din målgruppe færdes. Birte hængte sedler op alle de steder i Gellerup, hvor hun tænkte, kvinderne kom forbi – i opgange, i kirken og i City Vest.

4. Brug dit kropssprog Mange ældre med minoritetsbaggrund taler ikke så godt dansk, så vær klar på at bruge dit kropssprog, og hjælp hinanden med at få forståelsen frem.

Spritny formand:

”Vi skal være enige og synlige”

Allan blev valgt som formand for en helt ny bestyrelse i Svendborg-Gudme, selvom han ingen erfaring havde fra foreningslivet. Bestyrelsen og lokalafdelingen kører på skinner, så vi har spurgt ham til, hvordan han kom så godt i gang.

Det hele var nyt. Bestyrelsen var ny, og Allan Frederiksen var ny som formand i Svend borg-Gudme. Helt ny. Han havde al drig tidligere deltaget i bestyrelses arbejde, da en konsulent fra Ældre Sagen opfordrede ham til at stille op til bestyrelsen og gå efter formands posten. Hun havde arbejdet sammen med ham i en arbejdsgruppe og kun ne se potentialet.

”Jeg fik en noget stejl læringskur ve,” erklærer Allan, der som tidligere medlem af den populære folkemu sikgruppe Dræsinebanden har brugt næsten al sin tid i sine yngre år på musikken.

Den nye bestyrelse har taget ini tiativ til et væld af aktiviteter og er lykkedes med at tiltrække mange nye medlemmer.

”Vi har en rigtig god bestyrelse, som bare vil det. Vi har fart på. Vi har fået næsten 600 nye medlemmer siden det årsmøde,” fortæller den glade formand.

Bestyrelsen har stor opbakning til sine arrangementer og tilbud og op lever gang på gang, at ture bliver ud solgt i løbet af ti-tyve minutter.

Deltog på alle kurser

En af grundene til, at Allan er kom met godt fra land som formand, er, at han som noget af det første deltog på alle de kurser og møder i Ældre Sa gens regi, som han kunne – kurser for

formænd og næstformænd, delegeret møde, distriktsmøder og andre møder, som kunne give ham indsigt i, hvordan bestyrelsesarbejdet fungerer. Det sam me vil han anbefale andre at gøre.

”Man lærer at begå sig i det for eningscirkus. På den måde kom jeg lidt ind i, hvad der egentlig foregår,” fortæller den nye formand.

Dernæst har det fra begyndelsen været et bærende princip for Allan, at der ikke skulle være kiv og strid i be styrelsen. Bestyrelsen arbejder ud fra, at alle skal være enige.

”Hvis vi er uenige, vil det hurtigt kunne mærkes, også blandt medlem merne. Vi skal være synlige, og der skal ikke være noget gemt eller hem meligt, så alle folk ved, hvor de har os,” pointerer han.

Finder et kompromis

Der vil selvfølgelig opstå situationer, hvor medlemmerne af bestyrelsen har forskellige synspunkter eller må der at arbejde på, medgiver han, men det er vigtigt at nå frem til en fælles vej, understreger han.

”Hvis der er nogle, der er lidt for skellige, må vi finde et kompromis, som alle er glade for. Og det synes jeg går meget godt,” understreger han.

Han giver hurtigt bestyrelsen æren for de gode resultater. Alle medlem mer blev valgt ind ved kampvalg, og alle var indstillede på, at nu skulle

Ældre Sagen Svendborg-Gudme sæt te sit præg på Sydfyn.

”I bestyrelsen var vi enige om, at nu tager vi fat. Vi skal være åbne, ær lige og synlige. Svendborg er i hvert fald ikke i tvivl om nu, at der er en lo kalbestyrelse,” siger han.

Det skyldes både de mange arrange menter og aktiviteter, som bestyrelsen har sat gang i, men også at den halv anden måned efter konstitueringen arrangerede et mød bestyrelsen-arran gement i et lokalt forsamlingshus.

”Så kunne alle komme og hilse på den nye bestyrelse i lokalafdelingen. Jeg er overbevist om, at hvis man er synlig, får man også flere medlem mer,” siger Allan.

Det betyder også meget, at besty relsesmedlemmerne har taget afde lingens store poster på sig og hånd terer dem helt problemløst. Én er ansvarlig for lokalafdelingens arran gementer, og en anden for besøgsven ner. Det behøver Allan ikke at bekym re sig om. Han dukker nogle gange op til møder i de forskellige udvalg, men det er for at vise interesse. Aldrig for at kontrollere.

Svært at uddelegere

Der er dog også udfordringer, som Al lan ikke har knækket koden til endnu.

”Det, jeg har sværest ved, er at ud delegere, slippe tøjlerne og lade andre klare det,” siger han.

Hvis der er nogle, der er lidt forskellige, må vi finde et kompromis, som alle er glade for.

Han øver sig dog på det og giver mere og mere væk. Det gælder fx lokaludgaven af ’Det Sker’. Her har han stadig mulighed for at ændre i indholdet, og han har ofte lyst til at tjekke, om det hele er okay.

”Men jeg tvinger mig selv til ikke at kontrollere det. Man får også selv stress af at holde øje hele ti den,” understreger Allan, som sta dig er webmaster og står for at sen de nyhedsbreve ud.

Det er opgaver, som han ved, at han nok på et tidspunkt hellere må uddelegere til en anden.

For ham har det første år som for mand for Ældre Sagen SvendborgGudme været givende og travlt. Men han har fortsat masser af idéer til, hvordan lokalafdelingen skal ud vikle sig. Et nyt tiltag er at få moti on på programmet i SvendborgGudme. Dernæst drømmer han om at skabe en kampagne, som skal skaffe flere frivillige til afdelingen.

ALLANS

GODE RÅD TIL DET GODE BESTYRELSESARBEJDE

1. Deltag i alle de kurser og møder, der kan klæde dig på til arbejdet som formand, som du kan komme til.

2. Lær bestyrelsesmedlemmerne at kende uden at sidde lårene af dem. Vær interesseret i deres arbejde uden at kontrollere.

3. Skab en positiv atmosfære i bestyrelsen, hvor medlemmerne bakker op om hinanden, og målet er at finde ud af tingene i enighed.

4. Vær som bestyrelse synlig, gennemsigtig og ærlig over for omverdenen, så de lokale medlemmer af Ældre Sagen ved, hvor de har bestyrelsen.

5. Bestem ikke for meget som formand, men giv plads til, at andre kan tage ansvaret for nogle opgaver. Det aflaster også dig selv.

Gør som Lise: Rekruttér med et digitalt prik på skulderen

Som frivillig telefonpasser ved Æl dretelefonen oplever Lise Beier Lynge, hvordan der hér, som så mange andre steder, mangler frivil lige. Hun kastede sig derfor ud i et Facebook-opslag, hvor hun efterlyste nogen, der som hende havde lyst til at blive telefonven med en ældre, som føler sig ensom et sted i landet.

”I opslaget lagde jeg vægt på at for tælle folk, at vi manglede hjælpere, der gerne ville gøre en forskel,” forkla rer Lise, der normalt arbejder fra sit hjem i Skive.

Opslaget fik god opmærksomhed, og Lise modtog flere henvendelser. Hun tog en snak med de interessere de og sendte dem herefter videre til aktivitetslederne på Ældretelefonen og til Caroline Stephansen, der er konsulent i Ældre Sagen og ansvarlig for Ældretelefonen. På et par dage fik telefontjenesten en håndfuld nye, der ønskede at være frivillige.

Atypiske frivillige Ældretelefonen er en landsdækkende service. Den lagde fra land under CO VID-19-nedlukningen, men har siden

matchet vennepar. I skrivende stund er der over 530 aktive par, og den er blevet en fast del af Ældre Sagens til bud til ældre, som føler sig ensomme.

”Ældretelefonen adskiller sig fra vores andre aktiviteter ved, at alle fri villige arbejder hjemmefra. Vi sidder ikke sammen, som man typisk gør i en lokalafdeling. Det betyder også, at vi rammer en anden type frivillige end dem, vi ellers ofte møder i Ældre Sa gen,” forklarer Caroline Stephansen, som er konsulent i Frivilligafdelingen.

Kurser og læring for frivillige Og fordi ældretelefonen er lands dækkende, er det ikke afgørende, hvor i landet de frivillige bor. Men af samme årsag kan rekrutteringen ikke trække på det lokale netværk på samme måde, som man ellers gør med de fleste andre af Ældre Sagens aktiviteter. Det gør et socialt medie som Facebook særlig oplagt at bru ge, da det ofte har en lidt bredere rækkevidde.

Caroline rådede Lise til i sit Face book-opslag at lægge vægt på, at fri villige gør en forskel, ligesom de også

modtager kurser og sparring – der vil være læring for den frivillige.

Lise brugte sin private Facebookprofil til at dele opslaget fra, og hun lagde det også ud i Facebook-gruppen ‘Vi er til for at hjælpe hinanden’.

”Jeg synes egentlig, at det var me get fint at bruge min egen profil. Jeg ser det udelukkende som positivt, at jeg er frivillig, og det budskab vil jeg gerne sprede. Jeg er førtidspensionist, så jeg går hjemme, og for at få indhold i min hverdag gør jeg en forskel gen nem frivilligt arbejde,” siger Lise.

Øger troværdigheden

Metoden – at bruge Facebook og eventuelt sin egen profil på det so ciale netværk – kan også give pote til rekruttering til andre aktiviteter i lokalafdelingerne, pointerer Caroline.

”Det er også en fin måde at gøre an dre opmærksomme på det store arbej de, som Ældre Sagens frivillige gør, og på de mange forskellige områder, frivil lige kan være med på,” siger Caroline.

Det er en god idé også at lave nogle opslag, som rammer bredt på det at være frivillig, og ikke kun nogle, der er

Typisk finder lokalafdelinger nye frivillige i egne rækker. Men Ældretelefonen er ikke lokalt forankret, så Lise søgte friske kræfter på Facebook, som forbinder folk fra nær og fjern. Det virkede.

FACEBOOK-EKSPERTENS BEDSTE TIPS

Jeanette Hedegaard er konsulent i Ældre Sagens Kommunikationsafdeling og Facebook-ekspert. Ifølge hende er det vigtigt at få fortalt historierne om den frivillige indsats, når du vil fiske frivillige på det sociale medie:

Hav historier med rigtige mennesker og billeder jævnligt, der bare fortæller, hvorfor det er fedt at være besøgsven (eller IT-frivillig, eller hvad det nu er).

Skriv direkte ”Vi søger (fx besøgsvenner)”, hvad det kræver, og hvorfor det er sjovt at være med. Brug evt. lidt penge på at annoncere det. Og husk altid noget relevant billedblikfang!

rettet mod, at der fx specifikt mangler besøgsvenner. På den måde sorterer man ikke nogen fra på forhånd, som måske ikke lige interesserer sig for at være besøgsven, men som måske ger ne vil være praktisk i ordningen Hjæl pende Hånd, råder Caroline.

Det fungerer ifølge hende også godt, når det er lokale frivillige, som er afsender, og ikke bare den lokale afdeling – også for at give de frivillige, der til daglig laver det frivillige arbej de, et talerør. Fx som når Lise deler sit opslag. Det øger troværdigheden.

”Lise er selv telefonpasser. Det er hende, der oplever hverdagen som te lefonpasser og ved, hvad det giver, og hvad det går ud på. Når hun siger ”Jeg har den samme opgave, og jeg synes også, at du skal være med”, giver det hende enormt meget troværdighed,” siger Caroline.

Brug lokalafdelingens Facebook. Del gerne opslaget på din personlige profil, og få andre i lokalafdelingen til det også. Prik direkte til dem, og spørg, om de ikke vil være med til at dele historien. Og når du deler no get, skal du huske også selv at skrive et par linjer til opslaget.

At slå det op i en gruppe kan være et fint supple ment, medmindre gruppen er for lille, selvom vi ty pisk finder flest interesserede blandt dem, der alle rede er frivillige.

Hør andre lokale FB-sider, om I kan få delt jeres hi storie dér. Spørg gerne først, så det ikke bliver spam. Jævnlige indsatser er bedre end forsøget på et dybt hug.

Vær en gruppe, der sørger for at like, dele og kom mentere på lokalafdelingens indhold – og måske også på hinandens indhold.

Carolines 'husker', når du leder efter frivillige:

Hold nye frivillige til ilden – engagér dem hurtigt, og sørg for, at de har noget at tage sig til. Hvis oplæringen eller opgaven ligger for langt ude i fremtiden, er der en risiko for, at folk falder fra.

Lyt dig klogere på omsorg for mennesker med demens

Lyt med i det nye særafsnit af Demensgui den, hvor en af Danmarks førende demen seksperter deler ud af sin store viden. Her får du nemlig viden om den såkaldte Kitwoodte ori, udviklet af Tom Kitwood. Det er en teori om personcentreret omsorg, som har vist sig at være banebrydende, når man omsætter den i praksis – dvs. når man er sammen med mennesker, der har demens. I afsnittet bliver du bl.a. klogere på, hvor enkelt det kan være at tale med mennesker, der tilsyneladende lever i deres egen verden.

Lyt med, hvis du er tæt på mennesker med demens. Du finder podcasten der, hvor du lytter til podcasts, eller via www.aeldresagen.dk/demensguiden

NYE BESØGSVENNER

Husk, at det er muligt at bestille gratis pap krus, flyers og roll-ups på Frivilligshoppen – alt sammen med trykte budskaber om glæden ved at være besøgsven. Som besøgsven er du den bedste ambassadør til at fortælle nysgerrige mere om opgaven som be søgsven. Så saml en gruppe af dine frivillige kolleger,

og spørg din aktivitetsleder efter Koppekampagnematerialet. Så er det ud på torvet med brunkager og varm kaffe og invitere til samtaler og nærvær i besøgs tjenestens ånd.

Find det her: www.frivilligshoppen.dk/bliv-besoegsven

SKRIV TIL AKTIV

– vi vil så gerne høre fra dig!

Har du en god historie fra din lo kalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote – eller hvordan det er at begynde som frivillig, eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive in spireret af til et bedre og sjovere frivillig liv i Ældre Sagen.

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.

Vi glæder os til at høre fra dig. :-)

Nu er det nemmere at underskrive FRIVILLI GAFTALEN

Nu behøver du ikke længere at bakse papir frem og tilbage, når nye frivillige i aktiviteter med børn skal underskrive en frivilligaftale, så Ældre Sagen kan indhen te den lovpligtige børneattest. Aftalen ligger nemlig på nettet, så du blot behøver at give den frivillige nedenstående link til selv at indtaste sine oplysninger. Indholdet i aftalen er IKKE ændret – der ’skrives under’ på det samme. Som aktivitetsleder skal du fortsat gennemgå indholdet i aftalen med den frivillige, fx om tavshedspligt, og orientere dem om, at de skal have indhentet børneattest.

Har du spørgsmål, så ring til Katrine Sølyst Heinild, konsulent i Frivilligafdelingen, på 51 33 56 47, eller skriv til ksh@aeldresagen.dk

Få hjælp til rekruttering af motionsfrivillige

Der er nye foldere til rekruttering af instruktører i stolemotion, indemotion og træningsmaskiner og til motion i naturen, motionsboldspil, moti onsvenner og holdledere til gå- og cykelture.

Skal I bruge mange foldere i lokalafdelingen, kan I få dem trykt med jeres lokale kontaktoplysninger på, så de er klar til brug.

Husk også, at I altid kan ringe eller skrive, hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp, til Karin Schultz, sund heds- og idrætskonsulent i Frivilligafdelingen, på tlf. 33 96 86 46 eller mailen kas@aeldresagen.dk.

Find folderne i Frivilligshoppen: www.frivilligshoppen.dk

Pssst!

Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad

ps! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.

Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv

SYNG JULEN IND SAMMEN

Nu skal enhver jo som bekendt have lov at synge med sit næb, men hvis I gerne vil have én til at synge for, kan I synge med på kendte sange fra koncerterne ’Toner fra him len’, som ligger på Ældre Sagens YouTube-kanal. Her ligger også sidste års julekoncert med julens smukke sange og salmer, lige til at komme i julestem ning af.

www.aeldresagen.dk/faellessang

ÆRESBEVIS

INGE ANNELISE HANSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Vordingborg. Du har haft en meget stor andel i opbygningen af lokalafdelingen i Vordingborg siden afdelingens begyndelse og har ydet en stor indsats og med ansvarlighed været en del af lokalbestyrelsen, været kasserer og igennem lang tid været ansvarlig for blandt andet stavgang med over 100 del tagere samt bankospil og vaccination.

En flot indsats igennem mange år.

Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

Er der tid til mennesket, du hjælper, i et minuttyranni?

Fredag den 30/9 kunne politikere og forbipas serende se en alternativ ældrebolig i Helsingør. Ældre Sagen havde udviklet et såkaldt escape room, hvor man kunne prøve kræfter med de udfordringer, som rigtig mange svækkede ældre og deres hjælpere står med hver dag.

Lokale politikere, forbipasserende og Ole Hansen fra den lokale bestyrelse nåede at prøve en tur gennem ældreplejen.

Derudover var partiledere og ordførere igennem, da Ældre Sagen holdt partilederdebat 29/9 og i forbindelse med Folketingets åbning 4/10.

Vi skal aflive myterne om, at det at være besøgsven er for krævende.