Husker du Bery?

Ældretopmødet fik et frivilligindspark bisidder-Bery var med

Af Ea Ørum Fotograf Tor Birk Trads

Endnu en gang modarbejdede corona, at mange mennesker kunne samles. Sundheds- og Ældreministeriet havde ellers sammen med Ældre Sagen, FOA og Kommunernes Landsorganisation inviteret til topmøde om fremtidens ældrepleje 30. september. Her skulle eksperter, fagfolk, ansatte i ældreplejen, pårørende og frivillige samles for at lave forslag til forandring og forbedring af ældreplejen. Heldigvis blev tekniske løsninger taget i brug, så pårørende og frivillige stadig kunne dele viden hjemmefra.

Bery er frivillig bisidder, og hun var en af dem, som skulle fortælle om, hvordan hun ser, at besparelserne er kammet over. Først var hun skeptisk, for ville så vigtig en sag kunne folde sig ud på en skærm? Ja, hun var faktisk lige ved ikke at deltage, men heldigvis kastede hun sig ud i fremlæggelser, debatter og gruppearbejde. Og hun kalder resultatet: ”Virkelig konstruktivt.”

Den største succes

At få en minister i tale er ikke noget, man lige gør, så det gjorde ifølge Bery indtryk på ministeren, Magnus Heunicke, at høre de forskellige beretninger. ”Der er ingen tvivl om, at han gerne vil forandre vilkårene for ældre. Han blev faktisk så berørt, da han mødte en af de pårørende, at han skulle høre mere bagefter. Ingen, der deltog på topmødet, kunne undgå at se, at alting ikke er rosenrødt. Og det rørte mig, da dagen mundede ud i et ’på gensyn’. Ældre Sagen mødes med FOA, KL og ældreministeren igen om en uge. Og hvad endnu vigtigere er – vi mødes alle sammen igen til foråret til et nyt stort topmøde. Vi skal holde dem fast nu. Der skal ske noget,” siger Bery.

Men hvad er så løsningerne, hvordan skal vi kræve 'værdigt ældreliv'? ”Jeg synes, tilsynene, som de ser ud nu og har gjort det længe, er meget problematiske. Det kan jo nå at se helt tilforladeligt ud, når et plejecenter er advaret, længe inden der kommer en kontrol. Det er jo lige før, alle beboerne når at komme i søndagstøjet. Jeg vil have, at en medarbejder eller en pårørende bare kan ringe til nogle, som så kigger forbi. Ingen skal bare have en sur smiley eller mødes af endnu en besparelse. Og så skal plejecentrene have flere ressourcer også til teamlederne. Jeg ser slet ikke, de har berøring nok nu. Det hele foregår ved skrivebordet,” siger Bery.

Nej-hattens ejermand

Fra sit virke som frivillig bisidder kan Bery talrige historier om visitatorer, der primært har kunnet se de behov, deres alt for lille budget har kunnet rumme. ”De har nej-hatten på, fra de træder ind i rummet. De burde være neutrale og selvfølgelig få øje på dem, som forsøger at snyde, men som det er nu, bliver de sendt i byen med for få penge. Og her var ministeren altså skarp: At behovene skal tilgodeses i budgetterne,” siger Bery.

Og det er ikke et problem, som kommunerne hverken kan eller skal klare alene. Det blev også slået fast: ”Jeg hørte ministeren sige, at vi har brug for lovændringer. Regeringen må handle. Lige nu er kommunernes ramme serviceloven, men den giver jo ikke midler til at løse opgaverne, så grundlæggende er der jo noget galt, og det blev hørt,” siger Bery.

Igen og igen forklarer hun, at det altså ikke bør være de ældre, der skal spørges om, hvad de har brug. Hverken når plejer nummer alt for mange kigger forbi, eller når visitatoren er på besøg. ”Det kan lyde lidt groft, men jeg synes, det udnyttes, at den ældre og plejekrævende generation netop er en gruppe, som ikke råber op, og som generelt ikke vil belaste nogen. Derfor har man kunnet stramme og spare. Jeg synes, Ældre Sagen fik trådt i karakter, og vi fik samlet de rigtige, men jeg sidder stadig og undrer mig, for når vi sparer og sparer, hvor bliver pengene så af?” spørger Bery.

Hun håber, Folketinget vil følge med i det spor, der er lagt nu, og er sikker på, et én minister i hvert fald ikke slipper kampen for et værdigt ældreliv.

I Aktiv følger vi op, når Bery igen skal med om bordet og søge fundamentale ændringer på ældreområdet.