Efter 20 år med samarbejde

Det lange træk SEJRER

For over 20 år siden orkede Kirsten Poulsen egentlig ikke politik og kendte ikke rigtig til Ældre Sagen. I dag er det ikke til at tro, for det er blevet til over to årtier på posten som formand for lokalafdelingen på Fanø, og de mange år har lykkeligvis klædt hende på til en aktuel og vigtig opgave: Da kommunens økonomiske hovedpine skulle gå ud over ældre, satte hun foden ned på en for hende hidtil uset måde.

Den rødeste spareklud

”Ældre Sagen har jo ikke høringsret, og det gør, at vi lidt sent ser en helt konkret besparelse på ældreområdet på 365.000 kr. i kommunens budget. Den vil betyde, at alle KAN-opgaver bortfalder. To vellidte ergoterapeuter, der sørger for, at de allersvageste har lidt glæde – de skal fyres. Jeg har aldrig nogensinde i min tid som formand truet med noget, men det gjorde jeg der, for nu sparer vi simpelthen de forkerte steder.”

Det sagde Kirsten lige før sommerferien. Aktiv aftalte med hende at følge løbende med i kampen mod spareøvelserne.

Den helt store, røde klud for Kirsten er de midler, som kommunen betaler til ledelse inden for ældreområdet. Og hun ved, hvad hun taler om. Til Fanøs 36 plejehjemspladser fandt hun ud af, der var fire ledere, dvs. en fælles leder og tre teamledere. ”Og i Vejen, hvor min datter arbejder på et plejehjem, er der 105 beboere til en leder og fire teamledere,” siger Kirsten.

I nogle kommuner består ledelsen ikke af deciderede kolde hænder, men lunke. Overordnet samles der desværre ikke kommunedata, som viser, at denne skævvridning er repræsentativ for de kommuner, som sparer særligt på ældreområdet. Men en mere generel skævvridning fra kommune til kommune er et faktum: Det er bedre at blive gammel i nogle kommuner fremfor andre, fx i forhold til normeringer på plejehjem og adgang til hjemmehjælp. ”Inden sommerferien blev vi inviteret til at debattere sparekataloget inden for ældreområdet. På mødet deltog borgmesteren, udvalgsformanden, økonomichefen, kommunaldirektøren og repræsentanter for seniorrådet. Her varslede jeg første gang om at fjerne vores ledsagerordning, hvor frivillige hjælper ældre til aftaler på alt fra Odense Universitetshospital og til fx Øjenklinikken i Vejle. I hele mit virke har jeg ellers prioriteret samarbejde, men nu var det nok.”

Hendes udmelding blev taget meget alvorligt, og herefter blev Kirstens indblik i økonomien central. ”Jeg fik sagt, at før vi sparer på vigtige opgaver, skal vi kigge på forbruget i administrationen.

Selvom vi ikke er høringsberettigede, blev vi inddraget og budgettet genåbnet. Hvis vi ikke var blevet indkaldt, havde besparelserne fundet sted.”

Overraskende drejning

Spareplanerne har naturligvis fyldt i dagspressen. Allerede over vinteren meldte borgmesteren, Sofie Valbjørn fra Alternativet, ud, at hun var ”smadderbekymret”, og siden indførte kommunens økonomi- og planudvalg et midlertidigt ansættelses-

Formanden på Fanø gennem 20 år, Kirsten, trak et nyt kort, da kommunen spændte sparetrøjen alt, alt for hårdt. Borgmesteren, som Kirsten her er til møde med, var heldigvis lydhør.

og anlægsstop. Der er nemlig noget om det, når Ældre Sagens formand synes, at økonomien sejler lidt. Det er ikke første gang, Fanø har måttet genoverveje økonomiske prioriteringer – og det er slet ikke første gang, der har manglet penge. ”Sidste vinter blev det opdaget, der var overbudgetteret med 6,2 mio., og at kassebeholdningen nærmest var tom. Og da sommeren kom, manglede der godt 10 mio., fordi der også skulle betales til den kommunale udligningsordning.”

Trods de store udfordringer fik Kirsten gjort indtryk. Besparelserne blev taget af bordet, men den store økonomikabale var ikke gået op. Budgettet var kun genåbnet. ”Det næste skridt var mødet efter sommerferien d. 19. august, hvor borgmesteren heldigvis kunne sætte en ny kurs, for 2019-budgettet gik simpelthen videre til 2020. Staten skulle nemlig bidrage mere end forventet, grundet Fanøs demografiske udfordringer, og så gav grundskyldsskatterne ligeledes mere end forventet på grund af nye, dyre sommerhuse.” 2021 er nu det store spørgsmål, for her kommer hele ældreområdet på bordet. Ældre Sagen, Seniorrådet, en ny velfærdschef og ny kommunaldirektør skal have ressourcefordelingen under lup, men det bliver uden Kirsten ved roret.

Går af til februar

”Jeg stopper til marts. Nu er jeg fyldt 83 og skal også nå at lave noget andet. Og når jeg ikke længere står i spidsen af Ældre Sagen, kan jeg sige, som jeg vil. Det ser jeg frem til. Det er til dels sagt i spøg, for jeg tror netop, at det er min ligefremme tone, som har vundet tillid. Også til politikerne, som jeg har haft et rigtig godt samarbejde med,” siger Kirsten.

Den nuværende næstformand har hun selvfølgelig involveret i alt fra møder til deltagelse i offentlige debatter, men den næste formand får noget af en opgave, mener hun. ”Det, der har gjort mit virke nemmere, er muligheden for direkte kontakt til politikerne. Det har altid været nemt at tale med politikerne, men de ved jo kun, hvad de får at vide. Denne gang blev spareforslagene fremlagt af plejehjemslederne, og den del af embedsværket, som arbejder med økonomi, kender måske heller ikke nødvendigvis Fanø så godt, og så er der ikke den direkte og vigtige kontakt,” siger hun.

Og hun mener det med at mødes. For hvis politikerne ikke inviterer, så må Ældre Sagen jo selv gøre det, siger hun. Politikere skal ses i øjnene, pointerer hun, ligesom realiteterne. ”Jeg mener ikke, at man slet ikke kan røre ældreområdet, når der skal spares på alle områder, men skal vi spare, skal det være med prioriteterne i orden.”

I sin tid var det slet ikke meningen, Kirsten skulle engagere sig i politik. Da hun var på arbejdsmarkedet, svor hun faktisk efter et kort møde med lokalpolitik, at det skulle hun aldrig røre med en ildtang, men så skete det alligevel, da hun blev overtalt til at blive formand for Ældre Sagen på Fanø. ”Og jeg synes jo, det har været spændende!”