3 minute read
Annes mission om fællesskab
Anne får os til at mødes
Iseptember var Anne Køcks en af dem, der modtog et æresbevis for sin ekstraordinære indsats. Formanden, Ebbe Johansen, i Gråsten lokalafdeling indstillede Anne, og det var ikke svært at komme med en begrundelse: ”Anne har betydet uendeligt meget for udviklingen af vores lokalafdeling. Hun er konstruktiv og spreder glæde omkring sig, og så har hun bygget Søndagscafeen op til en stor succes. Så stor, at vi grundet efterspørgsel har måttet udvide dem,” siger formanden.
Æresbeviset landede cirka samtidig med, at Anne trak sig som frivillig på grund af svær sygdom. ”Anne har været samlingspunktet for vores medlemmer. Hun kender dem rigtig godt, så det bliver et stort tab for os og medlemmerne, at Anne nu stopper,” siger Ebbe.
Anne har også været en del af bestyrelsen, telefonstjernerne, hjulpet med tilmeldinger og annoncer og altså ikke mindst fået Gråstens Søndagscafeer til at vokse og blive et kæmpe hit.
Anne får os til at mødes
Velkommen er vigtigst
Da Anne for syv år siden sammen med tre andre frivillige overtog Søndagscafeerne, havde de omtrent 30 deltagere. Da Anne kom til, blev de 100. ”Det tog sin tid, inden vi kom op i deltagertal, men jeg skal da lige love for, at antallet også steg. Derudover kom de samme mennesker igen og igen,” siger Anne. Hun gætter på, at det blev så populært, fordi de gjorde det så ”enkelt”: ”Folk ville bare gerne hen og hygge sig og snakke med hinanden. Det savner især mange enlige – nogle at spise med og snakke med.”
Før Anne og de andre overtog Søndagscafeerne, var der også foredrag, men det trak ikke i Gråsten. Det skulle bare være mad og rare stunder – og så kom folk. Og for Anne var det også vigtigt, at alle følte sig velkomne. Særligt dem, der kom alene. ”Ældre og ensomme mennesker ville jeg hjælpe, så godt jeg kunne. Det var også særligt dem, vi i fællesskab ville have fat i, og det lykkedes vi med. Mange enlige kom til cafeerne, og vi gjorde plads til dem. Vi havde det simpelthen så hyggeligt. Og til sidst kom der folk fra både Nordborg, Sønderborg, Padborg og Aabenraa,” siger Anne.
Alle skal have en plads
Anne har været god til at etablere snakken om bordene i samarbejde med de andre frivillige. Var der nye deltagere med til Søndagscafeen, holdt frivillige samtalerne i gang, fortæller Anne. ”Vi sørgede for, at folk fik en plads, hvor de kunne komme til at tale med andre. Der er jo mange mennesker til sådan et arrangement, og første gang folk kommer, er de forståeligt nok lidt generte. Men jeg skal da lige love for, at de kunne snakke sammen.”
Og samtalerne er stadig i centrum til Søndagscafeerne i dag, hvor de nye frivillige har valgt at holde fast i samme format uden foredrag.
Anne har overleveret sine erfaringer til de næste, for kræfterne er desværre ikke til at fortsætte. ”Det er ikke sjovt at sige farvel og tak, men man kan jo blive nødt til det. Søndagscafeerne er noget af det største, jeg har været med til i min tid som frivillig. At se så mange glade mennesker hver eneste gang har betydet rigtig meget. Folk hyggede sig og lyste op, dér lå min motivation.”
Hvad så med konceptet?
Søndagscafeerne er selvfølgelig udfordret af corona, som har været skyld i en del restriktioner, fortæller formand Ebbe Johansen. ”Hygge, samvær og snak er fortsat centralt for Søndagscafeerne – folk, de elsker det. Så de erfaringer har vi taget med os, men populariteten er dalet lidt her under coronapandemien. Vi sørger selvfølgelig for at overholde coronarestriktionerne, så alle, både gæster og frivillige, kan føle sig trygge ved at deltage.”
Søndagscafeerne varer altså ved, og Ebbe og resten af bestyrelsen planlægger at forsætte de populære cafeer ind i det nye år.
