Ingen kan rende fra Manfred

Væk med BESPARELSERNE en gang for alle

Mindre rengøring på plejehjem og i private hjem, afskaffelse af frisksmurte madder og kun syv minutters aktivering per borger om ugen. Sådan lød tre ud af 13 forslag til besparelser på ældre- og omsorgsområdet fra Helsingør Kommune. Det fik Helsingør lokalafdeling til at sige stop til de tiltagende nedskæringer én gang for alle – især ved hjælp af pressedækning og samarbejde med seniorrådet.

For længst skåret ind til benet

Formand for Helsingør lokalafdeling Manfred Dietrich mente faktisk, at grænsen for værdighed og medmenneskelighed allerede var overskredet. ”Og med de nye besparelsesforslag er vi der, hvor kommunen ikke bare har skåret ind til benet. Det er umenneskelige forhold, der fremlægges i de 13 forslag. Har kommunen tænkt sig, at personalet skal stå med stopur, når de kun har syv minutter til aktivering? Og hvor borgerne før fik smurt en madpakke til dagen af hjemmeplejen, vil kommunen nu sende færdigmad leveret to gange om ugen. Det betyder i yderste konsekvens, at borgerne skal spise mad, der har stået fire dage i køleskabet. Dét synes vi i Helsingør lokalafdeling ikke er værdigt længere,” siger Manfred.

Det var en journalist, der kontaktede Manfred og gjorde ham opmærksom på de planlagte spareøvelser. Efter forespørgsel fik Manfred oplægget på besparelserne tilsendt fra kommunens administration. Derefter indledte Manfred og resten af bestyrelsen et samarbejde med Seniorrådet, hvor de i fællesskab blev enige om, hvilken strategi de skulle køre overfor politikerne. ”Vi ville stoppe besparelserne. Vi følte, vi var nødsaget til at være talerør for de ældre og pårørende, som besparelserne ville gå ud over,” fortæller Manfred.

Stå sammen virker

Manfred tog kontakt til flere lokale medier for at gøre opmærksom på det fælles fodslag mod de uacceptable besparelser. Hurtigt fik de støtte af pressen, der gav plads til både artikler og debatindlæg. Og dem er der kommet mange af. ”Bestyrelsen byder ind, når der skal skrives debatindlæg. Det sikrer, at vi har velunderbygget argumentation

Manfred og resten af bestyrelsen i Helsingør får kommunens besparelser på ældre- og omsorgsområdet tilbage i skuffen – og der skal de blive. En høring skal holde politikerne i ørene.

med cases, og at de faktuelle oplysninger er på plads. Vi har organiseret det således, at vi har en frivilligkoordinator i vores lokalafdeling, der har kontakt med de socialhumanitære frivillige,” siger han.

Koordinatoren referer til bestyrelsen, hvordan det går med fx bisidderne, altså hvad de har oplevet, uden at nævne konkrete personer. ”På den måde får vi føling med, hvor skoen trykker, og hvor der har været problemer, som vi kan reagere på i pressen.”

Bestyrelsens hårde arbejde kastede frugter af sig. For efter mange protester og skriverier henvendt direkte til politikerne endte Helsingørs borgmester med at fjerne de forslåede besparelser ”for nu”, som Manfred udtrykker det.

Plan med politikerløfterne

Selvom besparelsen blev fjernet fra dagsordenen, halter ældreområdet nemlig stadig, og borgmesterens umiddelbare handling er ikke nogen garanti for, at besparelserne ikke kommer på bordet igen, mener Manfred. Han er især nervøs for, at det hele bare er et stort ”salgstrick” i forbindelse med det kommende kommunalvalg i 2021. Derfor har Helsingør lokalafdeling i samarbejde med Seniorrådet arrangeret en høring for at få politikerne til at tage ansvar. ”Vi vil ikke acceptere, at det kun er i forbindelse med valgkampagnen til det kommende kommunalvalg, at politikerne bruger løftet om af fjerne besparelserne og få det hele til at se pænt ud. For så at hive det hele frem fra skuffen igen, når valget er overstået. Vi vil gerne hænge dem op på deres løfte til en planlagt høring og belyse, hvad de forskellige partier har af planer for fremtiden på ældre- og omsorgsområdet. Vi har endda også fået lovning fra lokale medier om, at de vil være behjælpelige med at følge op, så de forskellige løfter, der afgives, faktisk også bliver holdt.”

Mens vi venter på høringen, der lige nu er udsat på grund af corona, har direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, leveret skyts. ”Vi står klar, så snart omstændighederne er til det. Som prikken over i’et har vi fået Bjarne Hastrup til at lave en videohilsen til høringen. Det bliver rigtig godt, og vi glæder os,” siger Manfred.

FRIVILLIGE Kære socialhumanitære

Skriv til dit sundhedsudvalg, hvis du har observeret noget i dit virke, som ikke synes værdigt. Sundhedsudvalgene beskæftiger sig med pleje, sundhed og omsorg – skriv hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvert distrikt har sit sundhedsudvalg:

Sundhedsudvalget i Syddanmark:

suv.syddanmark@aeldresagen.dk

Sundhedsudvalget på Sjælland:

suv.sjaelland@aeldresagen.dk

Sundhedsudvalget i Nordjylland:

suv.nordjylland@aeldresagen.dk

Sundhedsudvalget i Midtjylland:

suv.midtjylland@aeldresagen.dk

Sundhedsudvalget i hovedstaden:

suv.hovedstaden@aeldresagen.dk

LOKALAFDELING KOORDINATIONSUDVALG

KOMMUNALBESTYRELSEN

(POLITIKERE)

FORVALTNINGEN

(EMBEDSMÆND)

DISTRIKT

SUNDHEDSUDVALG

REGIONSRÅD

Hjælper du én til én, fx som besøgsven eller telefonstjerne, kan du også rykke politisk. Ældres Sagens sundhedsudvalg har brug for dine input.

GØR EN FORSKEL – også politisk

Frivillige i socialhumanitære funktioner har “fingeren på pulsen,” som Lillian Andersen siger. Hun er med i Ældre Sagens sundhedsudvalg i Region Midtjylland, er selv aktiv på bl.a. et plejehjem og har brugt sit arbejdsliv i sundhedssektoren. Nu arbejder hun politisk med at forbedre forholdene for ældre, der behøver hjælp.

Og Lillian mener, frivilliges indsigt er altafgørende i det politiske arbejde – og at de ofte ikke ved det selv. Særligt socialhumanitære frivillige, som ikke interesserer sig specielt for politik. ”Udover at de gør en kolossal forskel, ser de forandringer og besparelser på området. Når kommunerne laver stramninger, er det socialhumanitære frivillige, der oplever dem i virkeligheden. Ensomheden og mangel på hjælp, omsorg og pleje,” siger Lillian.

Oplevelser, de færreste andre kommer i nærheden af, og som kan gøre en bredere forskel, hvis det buges politisk. Og det kan Ældre Sagens sundhedsudvalg.

Gå videre – Ældre Sagen lytter

Der er fem sundhedsudvalg i Ældre Sagen. De opererer på regional basis, og får de viden om, at noget ikke er, som det skal være, så kontakter de Samfundsanalyse i Ældre Sagens sekretariat, forklarer Lillian.

“Vi i sundhedsudvalget har en mailadresse, alle kan skrive til, hvis de ser noget, som ikke er i orden. Herfra undersøger vi, om der er tale om et enkeltstående tilfælde, eller om det er en tendens. Hvis vi i Region Midt kan fortælle, at vi oplever nogle stramninger komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde, så kan Ældre Sagens samfundsanalyseafdeling researche, hvordan det tager sig ud i de andre regioner,” forklarer Lilian.

Hun er meget begejstret for, hvor alvorligt der ses på de beretninger, som kommer “fra marken”.

“Det behøver ikke at lyse rødt. Bare det begynder at lyse lyserødt, står de klar til at gribe bolden for at finde ud af, hvordan virkeligheden ser ud,” forklarer hun.

Men hvordan kan frivillige dele viden med sundhedsudvalgene, når de har tavshedspligt, for det betyder jo, at personoplysninger ikke kan deles? Sagen er, at frivillige meget gerne må fortælle om erfaringer og eksempler, men det er vigtigt, at den enkelte ældre ikke kan genkendes, når den første mail til sundhedsudvalget sendes.

Stor forskel for flere

Lillian er sikker på, at mange frivillige har travlt med at yde den bedste hjælp, så det slet ikke falder dem ind, at de har et stort apparat som Ældre Sagen i ryggen. Og at observationerne kan føre noget godt med sig både for den enkelte og bredere i politisk forstand:

“De, der er i yderste led, tænker på det menneske, de besøger eller ringer til. De er der for netop dét menneske. Strukturen i Ældre Sagen er nok ikke noget, de tænker så meget over. I stedet tænker de med hjertet og kerer sig om den person, de besøger eller ringer til. Men hvis vi har dokumentationen og observationerne, så kan vi give formanden de rette argumenter, han eller hun kan bruge, når der diskuteres med politikerne,” siger Lillian og fortæller, at sundhedsudvalgene også allerede er begyndt at forberede kommunalvalget til efteråret 2021.

I Region Midtjylland vil de fokusere meget på pårørende. De skal høres og inddrages i ældres liv, så plejen tilpasses efter behov. Lillian ønsker en ældrepleje, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Desuden har hun også et ønske om, at plejen af ældre, der bor hjemme, skal samles. Hun ønsker et fast team, så ældre ikke risikerer at få besøg af 21 forskellige mennesker. Men måske ser du, der er flere vigtige ting at kæmpe for? De hører gerne fra dig.