Slægtshistorie

Farmors breve

For Lars Therkelsen startede interessen for slægtsforskning ved en tilfældighed og et telefonnummer på en lap papir

Af Jakob Melgaard Foto Emil Lyders

Lars Therkelsen havde ingen anelse om, hvad der ventede forude af overraskelser, oplevelser og eventyr, da han i 2007 ringede til det telefonnummer, han fandt på en lap papir i sin afdøde mors lejlighed.

“Nummeret var til en gammel dame, der boede uden for Aabenraa, hvor jeg er fra. Hun fortalte, at hun havde nogle ting liggende, der havde været min farmors,” fortæller Lars Therkelsen.

Blandt de gamle ting var der nogle avisartikler og en stak gamle breve. Blandt andet et fra Karen Blixen.

Det blev startskuddet til Lars Therkelsens interesse for slægtsforskning. En interesse, som gør, at han i dag forstår sin egen familie og sig selv meget bedre.

Stakken af breve viste sig at være en korrespondance mellem Lars Therkelsens oldefar i Afrika og hans farmor hjemme i Danmark. Og så var der brevet til farmoren fra Karen Blixen, som ikke mindst var spændende.

Det viste sig, at Lars Therkelsens oldefar havde boet de sidste måneder af sit liv på den selvsamme farm ‘ved foden af bjerget Ngong’, som Karen Blixen skriver om i bogen Den afrikanske farm, hvor hun også skriver om Lars Therkelsens oldefar under navnet "Gamle Knudsen".

Det var alt sammen nyt for Lars Therkelsen. Han var klar over, at hans oldefar døde i Afrika, men mere vidste han ikke.

“Det var noget, man helst ikke talte om i familien,” mindes han.

Måske fordi der blev set skævt til det faktum, at oldefaren, Peter Aarup, i 1889, da han rejste til Afrika for at grave efter diamanter, efterlod sin lille datter og datterens mor hjemme i Danmark. Datterens mor døde året efter, men Peter Aarup blev i Afrika, og datteren kom på børnehjem.

Ny viden om familien

Det var vist meningen, at han skulle vende hjem til familien med penge på lommen, men hjem kom han aldrig. I stedet skrev han breve til sin datter, Lars Therkelsens farmor, om sine oplevelser i Afrika.

Og der var meget at skrive om. Peter Aarup arrangerede blandt andet en dramatisk storvildtjagt med Theodore Roosevelt, hvor de blev an-

En stak breve fik Lars Therkelsen i gang med slægtsforskning.

Det er vigtigt, at vi, der er lidt ældre, sørger for at overlevere historien til de yngre

LARS THERKELSEN, FORFATTER

grebet af flodheste. Han byggede og solgte både, han opfandt et fiskenet, der endte med at revolutionere hele fiskeindustrien på Victoriasøen. Og han boede på Karen Blixens afrikanske farm, hvor hans fortællinger om sit liv og skæbne efter sigende inspirerede den berømte værtinde i hendes senere forfatterskab.

Alt sammen til stor overraskelse og begejstring for Lars Therkelsen, som 100 år senere lærte både sin oldefar og sin egen farmor bedre at kende gennem brevene.

“Det er løgn, det her! Har jeg en oldefar, der har udrettet alt det her? Og er min oldefar lig med ‘Gamle Knudsen?’” tænkte han blandt andet, og så gik han for alvor i gang med at grave i sin egen fortid.

“Hvad ved jeg i grunden om min egen farmor? Og min oldefar? Jeg vidste jo ikke meget, fandt jeg ud af. Men nu blev jeg pludselig interesseret, for jeg er jo en del af dem,” siger han.

Lars Therkelsens research blev mere og mere omfattende, og til sidst havde han så meget materiale, at der var til en hel bog: Resultatet kan læses i bogen “Gamle Knudsen og hans datter”, som udkom sidste år.

Arbejdet med bogen har gjort Lars Therkelsen mere afklaret med sin egen fortid: Hvor han kommer fra, og hvad han er en del af. Den følelse kan han godt unde fremtidige generationer.

“Det er vigtigt, at vi, der er lidt ældre, sørger for at overlevere historien til de yngre. Ellers mister de jo forbindelse til fortiden. Og for pokker, hvor det betyder meget, at man kan formidle ens historie bagud i tiden,” siger han.

Nyt syn på farmor

Lars Therkelsen har også fundet ud af, at han i virkeligheden aldrig rigtigt har forstået sin farmor, som måtte vokse op uden sin far.

“Jeg har aldrig tænkt så meget over min farmors liv og skæbne, som må have været fuld af savn og håb om et gensyn med sin far,” siger han.

“Og det er utroligt interessant, når det er ens farmor, som man har mødt så mange gange. En af pointerne er, at når du er ung, så ved du jo ikke hvilke spørgsmål du skal stille. Og man fortæller ikke bare et barn en hel masse,” siger han.

Det efterlader ofte børnene med en masse ubesvarede spørgsmål:

“Spørgsmål, man først stiller, når de gamle er døde,“ siger Lars Therkelsen.

Han nåede aldrig selv at stille sine spørgsmål, mens farmoren var i live, men han er heldig, at han via skriftlige kilder alligevel har kunnet få svar. Det er han glad for i dag.

“Jeg har fået det ud af det, at jeg nu har en familie, en del af mig, jeg ikke kendte til: En oldefar, der stak af fra min farmor. Og jeg har fået et helt andet syn på min farmor, jeg slet ikke havde forstået! Alt det hun har været igennem! Brevene, der var sendt til hende, har været et bindeled fra fortiden og op til mig,” siger han. 

3 gode råd om slægtsforskning

1. Læs vejledningen på rigsarkivets hjemmeside, så er du godt i gang: kortlink.dk/x253 2. Opsøg din lokale slægtsforskerforening. Der finder du ligesindede, som kan hjælpe dig, hvis du går i stå. Find din forening på: slaegtogdata.dk/ lokalforeninger 3. Stol aldrig blindt på oplysninger, du ikke selv har fundet i originale kilder.

Slægtsforskning er mere end navne og tal

Slægtsforskning er mest fascinerende, når man begynder at kunne se det enkelte menneskes liv

Af Jakob Melgaard

Rigsarkivets læsesale i Viborg, Odense, Aabenraa eller København er gode steder at starte, hvis man vil tage hul på slægtsforskningens glæder. Her kan man finde originale, skriftlige kilder, og så kan man få kvalificeret hjælp fra Rigsarkivets vejledere. En af dem er Asbjørn Romvig Thomsen. Han er seniorforsker ved rigsarkivet i Viborg, arkivar og uddannet historiker. Og så er han også selv slægtsforsker. Det har han været, siden han som 14-årig første gang begyndte at grave i familiens fortid på arkivet.

“For mig var det et rigtig sjovt puslespil at komme på læsesalen og lede efter min egen familie,” mindes han.

Som slægtsforsker gælder det om at få styr på stamtræets grene og vildskud, men det handler om meget mere, end hvem der var gift med hvem, og hvem der var onkel eller tante, og så videre.

“Det der med at være slægtsforsker handler i bund og grund ikke om navne og årstal. Så kan man hurtigt bliver ham den kedelige onkel, der bare trevler hele familien op. Ham, som ingen gider høre på,” understreger Asbjørn Thomsen.

Pointen er nemlig, at det ikke handler om de tørre fakta: Tal, årstal, navne, steder og så videre. Det handler om de enkelte mennesker og deres personlige historier.

“Det handler om, at man vil prøve at komme tættere på de mennesker, som for manges vedkommende er døde. Hvilke liv levede de?” spørger han.

“Man skal have blik for, at den individuelle historie er en del af den store historie. At vi også selv er historiske individer, ligesom dem, vi læser om fra fortiden. Deres valg har indflydelse på det, vi laver i dag. Og på samme måde kommer de valg, vi træffer, til at have indflydelse på både vores egen familie og på samfundet. Det er sådan noget, man bliver bevidst om som slægtsforsker,” siger han.

Slægtsforskning i Ældre Sagen

Har du lyst til at lære dine aner bedre at kende, så er der hjælp at hente hos Ældre Sagen. Kontakt din lokale afdeling og hør, om de har slægtsforskning på programmet, eller kig i bladet "Det Sker". KONKURRENCE:

Gamle Knudsen

Gamle Knudsen alias Peter Aarup er foreviget i Karen Blixens bog ”Den afrikanske farm”. Nu har Peter Aarups oldebarn, Lars R. Therkelsen, udgivet en slægtsroman, hvor han fortæller om sin oldefars liv. I ”Gamle Knudsen – og hans datter” kan du læse, at Peter Aarup havde arbejdet i ti år med at finde diamanter i Sydafrika, da han i 1900 kom til Kenya. Derfra ville han hjem til Danmark og den kvinde, hvis datter han var far til. Kvinden døde imidlertid, men far og datter begyndte at skrive sammen. Det er blandt andet disse breve, som danner baggrund for Lars R. Therkelsens bog om sin oldefar.

Har du lyst til at læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Bogform donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden

aeldresagen.dk/konkurrence

og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 30. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 1719, 2300 København S. Mærk kortet ”Knudsen”.

Vinderne får direkte besked.