33 minute read
H/F Enghaven
I dette og kommende blade følger vi livet i en haveforening på Sjælland. Det hårde havearbejde handler nemlig ikke kun om at plante og så, om grøntsager og smukke buketter i vaserne. Det handler i lige så høj grad om motion, sundhed og fællesskab.
Kom med på første besøg i Haveforeningen Enghaven her.
Havelykke i H/F Enghaven
Stemningen er høj i H/F Enghaven, når foråret løsner startskuddet til endnu en sæson for jord under neglene. Forventningerne til årets høst er i top, og der udveksles frø og gode råd
Af Lis T. Stenstrup Fotos Lis T. Stenstrup, Lars Skaaning, Enghaven.dk
Det er endnu for tidligt at så grønsager. Alligevel er der liv i de små nyttehaver, når solen varsler forår i Haveforeningen Enghaven i Allerød. For en ægte haveentusiast har svært ved at vente. Der er nemlig meget, der skal nås, inden frøene kan puttes i jorden. Resterne fra sidste år skal graves ned eller på kompostbunken, den sidste bunke hestemøg fordeles, og der skal lægges en plan for, hvad der skal sås og hvor.
Mange har udnyttet vinteren til at lave haveplaner, bestille frø og forspire de tidligste planter i vindueskarmen. Andre lader sig inspirere, når de går i gang. ”Man glæder sig altid til den nye sæson, til kampen mod fugle, jordlopper og kartoffelål og glæden ved at se det gro,” smiler Lars Ebbesen, formand for H/F Enghaven. Han har netop tømt de bugnende vindueskarme derhjemme for forspirede ærter – de står nu i haveskuret.
Foreningens kasserer, Peter Bregnedal, der også kan kalde sig ”autoriseret mosegrise-fanger” i Enghaven, følger jordtemperaturen med et termometer. ”Det er vigtigt, at jordtemperaturen i otte centimers dybde er oppe på otte grader for de fleste typer af
Vitaminbomben grønkål kan høstes hele foråret, hvis rådyrerne ikke kommer først. Lars Ebbesen og Peter Bregnedal er formand og kasserer i H/F Enghaven.
Blade på træerne, blomster i fuldt flor og bugnende køkkenhaver – det er, hvad kolonisterne ser frem til.
grønsager, når man skal så, ellers kommer de små frø ikke godt fra start,” forklarer han. De første kartofler er dog i jorden under fiberdug, så jorden hurtigt varmes op.
Haveglæde gennem 40 år
Peter Bregnedal var med fra starten, da H/F Enghaven blev stiftet i maj 1980, hvor en flok haveglade mennesker fik Allerød Kommune til at stille et lille stykke jord til rådighed. Med tiden er jordstykket vokset, og de oprindelige 70 nyttehaver er blevet til 170. Der er nu indlagt vand på området, bygget toilethus og fælleshus, og i nogle af haverne findes et lille haveskur. Foreningen har redskaber, som man kan låne, og man kan betale sig fra at få fræset jorden, hvis man vil undgå forårsgravningen.
Haverne er på 150-205 m2, og den årlige leje er på 500-800 kr. Men så har man også fri adgang til frisk luft, motion, sunde grønsager og farverige blomsterbuketter en stor del af året.
Med sine 72 år er Peter Bregnedal langt fra den ældste i foreningen. Han vurderer, at en stor del er pensionister, og at gennemsnitsalderen ligger et stykke over 50. Men der er også børnefamilier og endda to børnehaver, som har kastet sig over et jordlod. De fleste lejere bor i lejligheder i Allerød, men der er også villaejere, som blot ønsker en større køkkenhave, og lejere, der kommer kørende helt fra Hillerød og Frederiksberg. Lars Ebbesen og Peter Bregnedal deler glæden ved at følge grønsagerne fra jord-til-bord og at kunne vælge sorter efter smagen – ikke efter udseende eller holdbarhed, som ofte afgør, hvilke sorter vi finder i butikkerne. ”Bare det at få en ordentlig kartoffel er det hele værd,” mener Peter Bregnedal. Han holder også fast i den gamle jordbærsort Senga Sengana på grund af dens gode smag og deler gerne ud af sine stiklinger.
Fællesskab og havefitness
For Lars Ebbesen er det ikke kun et spørgsmål om at få ordentlige grønsager. ”Man møder andre med samme interesse, får masser af frisk luft og rørt alle muskler i kroppen. Det er faktisk rigtig god træning, for man graver, river og sidder på hug. Når man så har siddet længe, skal man strække benene – og det kan man så passende gøre ved at gå over og hilse på naboen,” siger han.
I foreningen er der ingen hække, og det har betydning for fællesskabet. ”Det betyder alt, at man kan se hinanden. Det er jo en del af stedets charme, at man bor tæt på hinanden og kan kigge rundt og overskue området. Det gør, at man er mere tilbøjelig til at tale sammen,” forklarer Lars Ebbesen.
Havearbejdets gavnlige effekt på krop og sind er efterhånden velkendt. TV-læge Peter Qvortrup Geisling har udnævnt naturen til vitamin-N og foreslår at udskrive ”naturen på recept” for at øge mentalt og fysisk velvære.
At det er sundt at gå i haven, er også budskabet fra dr. med. Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet og leder af Tryg Fondens Center for Aktiv Sundhed. ”Når man arbejder i haven, får man øget sin kondition og sin styrke,” siger Bente Klarlund og uddyber: ”To til tre timers havearbejde svarer til at give den gas i fitnesscenteret i en time. Man forbrænder typisk 80 til 130 kalorier på 20 minutter, når man arbejder i haven, afhængigt af alder, vægt, fysisk form og intensitet. Havemotion betyder også, at man bliver smidigere og får bedre balance og koordination.”
Medaljen har dog en bagside. Mange får ondt i ryggen, især i foråret. Det kan ifølge Bente Klarlund til dels undgås ved at gå lidt mere roligt til værks, varme op, variere opgaverne og sidst men ikke mindst: Holde pauser.
Lars Ebbesen kender problemet alt for godt. ”Det er det samme hvert år. Jeg får altid ondt i ryggen om foråret, for jeg bliver så optaget af arbejdet, at jeg glemmer at holde pauser. Men det afholder mig nu ikke fra at glæde mig til at komme i gang med den nye sæson,” konstaterer han.
Sådan får du en nyttehave
Er du blevet inspireret? Så tjek hjemmesiden kolonihave.nu, der giver en oversigt over kolonihave- og daghaveforeninger i Danmark. Her kan du se, om der findes en forening i dit område. Er der ikke en ledig have, kan du ofte blive skrevet på venteliste ved at kontakte foreningens bestyrelse. De vil også kunne oplyse om udsigterne til at få en have.
Farstrup Furniture er dansk møbelhåndværk i særklasse. Vi skaber unikke stole, der tager komfort og design til et nyt niveau. Farstrup Furniture er dansk møbelhåndværk i særklasse. Vi skaber unikke stole, der tager komfort og design til et nyt niveau. Farstrup Furniture er dansk møbelhåndværk i særklasse. Vi skaber unikke stole, der tager komfort og design til et nyt niveau. Vi skræddesyer din stol efter dit ønske og behov, så du kan få en stol der passer præcist til dig. Din Farstrup stol skabt til dig, fordi personlig komfort og livskvalitet er det vigtigste for os. Vi skræddesyer din stol efter dit ønske og behov, så du kan få en stol der passer præcist til dig. Din Farstrup stol skabt til dig, fordi personlig komfort og livskvalitet er det vigtigste for os. Vi skræddesyer din stol efter dit ønske og behov, så du kan få en stol der passer præcist til dig. Din Farstrup stol skabt til dig, fordi personlig komfort og livskvalitet er det vigtigste for os.
Edge 7900 & skammel 7990 Edge 7900 & skammel 7990 Edge 7900 & skammel 7990
Unikke stole til unikke mennesker Besøg en af vores forhandler og oplev glæden ved at sidde godt Unikke stole til unikke mennesker Unikke stole til unikke mennesker Besøg en af vores forhandler og oplev glæden ved at sidde godt Besøg en af vores forhandler og oplev glæden ved at sidde godt Læs mere om os og vores stole på www.farstrup.dk Læs mere om os og vores stole på www.farstrup.dk Læs mere om os og vores stole på www.farstrup.dk
Aabenraa · Jacobsen Møbler Aabenraa · Jacobsen Møbler
· Tlf. 69 15 62 00 · Tlf. 69 15 62 00 Aalborg · Møbler med Gades Aabenraa · Jacobsen Møbler Aalborg · Møbler med Gades · Tlf. 98 18 55 66 · Tlf. 69 15 62 00 · Tlf. 98 18 55 66 Bogense · Den Gamle Købmandsgård Aalborg · Møbler med Gades Bogense · Den Gamle Købmandsgård · Tlf. 64 81 14 57 · Tlf. 98 18 55 66 · Tlf. 64 81 14 57 Brenderup · Bolighuset Werenberg Bogense · Den Gamle Købmandsgård Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49 · Tlf. 64 81 14 57 · Tlf. 64 44 10 49 Frederikssund · Møblér med Bo Bedst Brenderup · Bolighuset Werenberg Frederikssund · Møblér med Bo Bedst · Tlf. 47 31 77 29 · Tlf. 64 44 10 49 · Tlf. 47 31 77 29 Fåborg · Møblér med Bo Godt Frederikssund · Møblér med Bo Bedst Fåborg · Møblér med Bo Godt · Tlf. 62 61 94 96 · Tlf. 47 31 77 29 · Tlf. 62 61 94 96 Hillerød · Møblér med Bo Bedst Fåborg · Møblér med Bo Godt Hillerød · Møblér med Bo Bedst · Tlf. 44 22 20 05 · Tlf. 62 61 94 96 · Tlf. 44 22 20 05 Hobro · I.P. Boligcenter Hillerød · Møblér med Bo Bedst Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 · Tlf. 44 22 20 05 · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie Hobro · I.P. Boligcenter Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 · Tlf. 98 51 07 22 · Tlf. 20 56 44 03 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03
Horsens · Møblér Horsens Horsens · Møblér Horsens · Tlf. 75 64 36 66 · Tlf. 75 64 36 66
Ikast · Møblér Ikast Horsens · Møblér Horsens Ikast · Møblér Ikast
· Tlf. 97 15 26 22 · Tlf. 75 64 36 66 · Tlf. 97 15 26 22 Kolding · Sengemagasinet Ikast · Møblér Ikast Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 · Tlf. 97 15 26 22 · Tlf. 76 32 12 11 København K · Vestergaard Møbler Kolding · Sengemagasinet København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 · Tlf. 76 32 12 11 · Tlf. 32 57 28 14 Køge · Hjemme hos Zebra møbler København K · Vestergaard Møbler Køge · Hjemme hos Zebra møbler · Tlf. 56 82 18 01 · Tlf. 32 57 28 14 · Tlf. 56 82 18 01 Lyngby · Vestergaard Møbler Køge · Hjemme hos Zebra møbler Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 · Tlf. 56 82 18 01 · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Møblér med Jarvig Møbler Lyngby · Vestergaard Møbler Maribo · Møblér med Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 · Tlf. 45 87 54 04 · Tlf. 54 76 10 01 Nibe · Bruno Sørensen Maribo · Møblér med Jarvig Møbler Nibe · Bruno Sørensen · Tlf. 98 35 10 22 · Tlf. 54 76 10 01 · Tlf. 98 35 10 22 Næstved · Ide Møbler Nibe · Bruno Sørensen Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 · Tlf. 98 35 10 22 · Tlf. 55 72 20 75 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75
Odense · Farstrup Comfort Center Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 · Tlf. 66 15 95 10 Roskilde · Anders Jensen Møbelhus Odense · Farstrup Comfort Center Roskilde · Anders Jensen Møbelhus · Tlf. 46 35 56 75 · Tlf. 66 15 95 10 · Tlf. 46 35 56 75 Roskilde · Møblér med Bo Bedst Roskilde · Anders Jensen Møbelhus Roskilde · Møblér med Bo Bedst · Tlf. 46 78 74 44 · Tlf. 46 35 56 75 · Tlf. 46 78 74 44 Skærbæk · Skærbæk Møbler Roskilde · Møblér med Bo Bedst Skærbæk · Skærbæk Møbler · Tlf. 74 75 25 30 · Tlf. 46 78 74 44 · Tlf. 74 75 25 30 Sønder-Omme · Frost Boligcenter Skærbæk · Skærbæk Møbler Sønder-Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 · Tlf. 74 75 25 30 · Tlf. 75 34 15 44 Vordingborg · Møblér med Møllers Møbler · Tlf. 69 88 46 47 Sønder-Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44Vordingborg · Møblér med Møllers Møbler · Tlf. 69 88 46 47 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Vordingborg · Møblér med Møllers Møbler · Tlf. 69 88 46 47 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88 · Tlf. 65 33 11 47 · Tlf. 86 13 35 88 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88
Pigtråd og advarselsskilte holdt danskere og tyske flygtninge adskilt. Billedet er fra bogen ’Mein lieber Kristian’.
Bag pigtråd
Af Bente Schmidt Foto Karup lokalhistoriske arkiv
Det er 74 år siden, at Horst Sander flygtede fra det daværende Vestpreussen til Danmark sammen med sin mor, bedsteforældre, mostre og lillebror. Flugten har givet fysiske mén, som han stadig mærker. Livet i Danmark var ikke lutter idyl. Den lille tyske dreng blev drillet af sine jævnaldrende, og efter befrielsen måtte han – ligesom 200.000 andre tyske flygtninge – tilbringe hverdagen bag pigtråd i en lejr, inden han og familien kortvarigt blev sendt tilbage til Tyskland. Al kontakt med danskerne uden for lejren var forbudt.
Læs mere om Horst Sanders barndom bag pigtråd på de følgende sider.
Horst Sander besøger flygtningekirkegården ved Gedhus. Det har han gjort tre-fire gange, siden han boede i lejren.
Barndom bag pigtråd
Horst Sanders familie flygtede i 1945 til Danmark, hvor 200.000 tyske flygtninge boede i lejre
Af Vera Bundgaard Foto Jørn Deleuran
Når foråret kommer, bliver Horst Sander mindet om den skæbnesvangre dag for 74 år siden. ”Jeg var fire år, da vi fik at vide, at vi skulle skynde os af sted, for nu var russerne tæt på. Vi gik 12 kilometer i snevejr og kulde langs jernbaneskinnerne for at komme med et tog. Jeg fik forfrysninger, og jeg har længe haft mén af det,” siger han og forklarer, at varme får det til at klø i ørerne, fingrene og tæerne.
Horst Sanders familie var blandt de 10-12 millioner tyskere, der blev drevet på flugt, da russiske tropper rykkede ind i Tysklands østlige områder. Familien boede i byen Zempelburg i det daværende Vestpreussen, der i dag hører under Polen.
Med på flugten var Horst Sanders lillebror og mor, hendes fire søstre, samt hans mormor og morfar. Hans far var året før faldet som soldat ved Østfronten.
De russiske soldater ville have hævn for de grusomheder, tyskerne havde begået under invasionen af Sovjetunionen, og der blev ikke skelnet mellem soldater og civile. Det blev derfor en flugt over hals og hoved. ”Jeg kan huske, at min bedstefar nåede at hente et franskbrød, som min mormor havde sat i ovnen. Vi havde ikke tid til at vente på, at det blev færdigt. Så hurtigt gik det,” siger han.
Hitler-unge
Efter tre ugers flugt nåede familien til Aabenraa, hvor de i første omgang blev indkvarteret privat. Horst, hans mor og lillebror endte hos en husmand, der senere skulle blive hans stedfar. Han var kun en lille dreng, men skulle få at mærke, at tyskere ikke var populære efter fem års besættelse: ”Jeg blev mobbet af nogle drenge, og jeg er både blevet kaldt nazisvin og Hitler-unge. Senere var der en lejrchef, der sagde: ”Det krapyl skulle skydes!” Det var barskt at få sådan noget at vide,” siger Horst Sander.
Efter befrielsen begyndte de danske myndigheder at samle de cirka 200.000 tyske flygtninge i lejre. Målet var, at de skulle sendes tilbage, men på grund af kaotiske tilstande i Tyskland trak det ud. I stedet blev flygtningene spærret inde bag pigtrådshegn og isoleret fra danskerne. ”Pigtråden og de bevæbnede vagter kan jeg huske, kan du tro,” siger Horst Sander, hvis familie endte i forskellige lejre, herunder Gedhus og Grove på den midtjyske hede.
Tv. (Privatfoto) Horst Sander med sin mor og to yngre brødre. Midt: (Foto: Karup lokalhistoriske arkiv) Lejren i Gedhus. Gravstederne var de første år blot markeret med spinkle trækors. Th. (Privatfoto) Horst Sander sammen med sine forældre. Faren omkom ved fronten.
Horst Sanders mor var i mellemtiden blevet gravid med den sønderjyske husmand, og hun fødte en dreng – Horsts halvbror – i en af lejrene.
Hvidkål med mus
Forholdene i lejrene var spartanske. 24 personer var stuvet sammen på 12 kvadratmeter i barakker uden isolering. Om vinteren måtte flygtningene bruge brædderne under madrasserne som brændsel for at holde varmen, husker han.
Og så var der maden: ”Vi fik meget suppe – hvidkåls-, kålrabi- og kartoffelsuppe. Det var nok, fordi det var billigt at lave. Jeg husker engang, vi fik hvidkålssuppe. Vi var heldige at få et lille stykke kød med, og det var sjældent. Jeg ved ikke, hvem der fik den, men det viste sig at være en død mus,” fortæller Horst Sander.
Selvom maden var ensformig, mener han dog, at de fik nok at spise: ”Vi børn var ikke sultne, og vi led ingen nød. Vi fik meget suppe, men én gang om ugen fik vi bygvælling, og det var en fest for os børn. Det kunne piskes, så det blev til skum, og vi fik melasse ovenpå,” siger han og tilføjer:
”Danskerne havde jo heller ikke meget dengang. I min familie har vi altid været enige om, at danskerne var gode ved os flygtninge. Selvfølgelig var der nogle banditter imellem, men min familie har kun godt at sige.”
Tilbage og retur
I februar 1949 blev familien som nogle af de sidste flygtninge sendt ud af landet og retur til Tyskland. Fordi Horst Sanders mor havde fået et barn med en dansker, fik de dog lov til at vende tilbage til Danmark i 1951. Han voksede derfor op i Sønderjylland og bor i dag i Østbirk ved Horsens.
Først i de senere år er han begyndt at fortælle om sin fortid. ”Det, jeg oplevede som barn, har præget mig hele livet. Jeg er altid bange i tordenvejr, fordi det minder mig om bomber. Og lyden af sirener får mig til at ryste over hele kroppen,” fortæller han.
Barneårene i lejrene har også lært ham noget om nøjsomhed: ”Vi smider ikke mad ud, og for mig er brød helligt. Hvis vi er nødt til at smide det ud, må min kone gøre det, uden jeg ser det. Vi bruger så vidt muligt alt.”
Om tyske flygtninge
• 10-12 millioner civile flygtede i 1945 fra de fremrykkende russiske soldater i Tysklands østlige del.
• Fra januar 1945 og frem til 5. maj kom ca. en halv million tyske flygtninge og sårede soldater til Danmark. Omkring 200.000 flygtninge var tilbage i landet efter befrielsen.
• De blev samlet i lejre, hvoraf Oksbøllejren var den største med 36.000 flygtninge – landets dengang 6. største ”by”.
• Al kontakt mellem danskere og tyskere var forbudt, og flygtningene måtte ikke lære dansk.
• Cirka 17.000 flygtninge døde under opholdet i Danmark. Alene i 1945 døde 7.000 børn under fem år. De er samlet på 34 tyske gravpladser over hele landet.
• De sidste flygtninge forlod Danmark i februar 1949.
Kilde: Jens Peder Østergaard & Jakob Thorup Thomsen: ”Mein lieber Kristian” og Arne Gammelgaard: ”Drivtømmer”.
Mørkt kapitel om flygtninge
Set med nutidens øjne behandlede vi dem ikke godt nok, siger medforfatter til bog om tyske flygtninge i Danmark
Af Vera Bundgaard
Danmark stod med en kæmpe udfordring ved Anden Verdenskrigs afslutning. Hvad skulle man stille op med de omkring 200.000 tyske flygtninge, der var tilbage i landet? Allerhelst ville man smide dem ud med det samme, men da store dele af Tyskland lå i ruiner, kunne det ikke lade sig gøre.
I stedet blev flygtningene samlet i lejre rundt omkring i landet. De blev spærret inde bag pigtrådshegn, og bevæbnede vagter skulle forhindre al kontakt med danskerne. ”Jeg synes nok, at Danmark efter nutidens standard ikke behandlede flygtningene godt nok. Der var mange dødsfald og en kæmpe spædbarnsdødelighed, især i det første år,” siger Jens Peder Østergaard, journalist og medforfatter til bogen ”Mein lieber Kristian”. ”Man skal dog også se det i det perspektiv, at tyskerne var hadet af alt og alle, og der var knaphed og rationering i Danmark. Men det kunne have været bedre,” tilføjer han.
Ordre til at skyde
Bogen, som han har skrevet sammen med kollegaen Jakob Thorup Thomsen, fortæller via personlige historier, herunder Horst Sanders, om livet i lejrene på den jyske hede. Bogen opregner også en række barske kendsgerninger: 17.000 flygtninge døde under opholdet i Danmark. Alene i 1945 døde 7.000 børn under fem år. Vagterne havde ordre til at skyde på flygtninge, hvis de forsøgte at bryde igennem pigtrådshegnet. En tysk flygtningekvinde blev skudt og dræbt på den måde.
Alt sammen noget, der har overrasket forfatterne under arbejdet med bogen. ”Fik de nok at spise? Kan man tillade sig at spærre flygtninge inde og ligefrem skyde på dem? Det er selvfølgelig under ingen omstændigheder i orden at skyde på flygtninge,” siger Jens Peder Østergaard, der også undrer sig over, at både tyskere og danskere blev straffet for bare at samtale.
Mens de skrev bogen, rykkede flygtningedebatten sig endnu engang i Danmark. Udviste udlændinge skal i fremtiden placeres på øen Lindholm og afsondres fra danskerne. Noget, der bringer mindelser om fortiden. ”Man skal være forsigtig med at sammenligne med nutiden, og vi har bevidst valgt ikke at gå ind i flygtningedebatten. I stedet håber vi, at bogen giver stof til eftertanke, også i den aktuelle flygtningedebat. Vi bør tænke os om i forhold til, hvad vi gør med dagens flygtninge,” siger Jens Peder Østergaard. KONKURRENCE:
Mein lieber Kristian
Hvordan er det at flygte over hals og hoved fra krig og død til et fremmed land, hvor man er uvelkommen og bliver spærret inde bag pigtråd og bevæbnede vagter? Og hvordan er det at være overlevende barn under sådanne vilkår og senere i livet?
Hvordan er det som dansker at være forelsket i ”fjenden”, en uvelkommen udlænding, som man kun kan ses med i al hemmelighed – hvilket man tilmed risikerer fængselsstraf for, hvis man bliver opdaget? Kan et sådant forhold bære det, når man som elskende i årevis kun kan kommunikere skriftligt og censureret?
Det handler bogen "Mein lieber Kristian" blandt andet om.
Har du lyst til at læse bogen og se billeder fra dengang, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Turbine har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 30. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Kristian”.
Vinderne får direkte besked.
Bo Andersen foretrækker papir og pen fremfor e-mail. Og han vil gerne have sig andre menneskers personlige mobilsamtaler frabedt.
Drop det digitale
Bo Andersen har aldrig på egen hånd skrevet en mail eller åbnet e-Boks. Han mener ikke, han er gået glip af noget
Af Thomas Davidsen Foto Kasper Kristoffersen
Det har altid ligget i 78-årige Bo Andersens kort at gå sine egne veje.
Som ung skulle der ikke mere til end et par kortvarige ansættelser, før han med sikkerhed kunne fastslå, at det ikke var hans kop te at arbejde under en chef.
Derfor blev han selvstændig, og i mere end 40 år har han arbejdet med bygningsvedligeholdelse og opkøbt ejerlejligheder, istandsat dem og solgt dem videre.
Han fulgte heller ikke med de kulturelle hovedstrømme som ung. 1960’erne var frigørelsens årti, hvor han kunne se sine jævnaldrende vride sig på dansegulvet til The Beatles. Det brød han sig ikke om. ”Den nye musik ødelagde dansen. Hvis der ikke er nogle trin at holde sig til, så bliver det jo bare til sådan noget la la, der ikke er værd at kigge på,” siger Bo Andersen, som i sine yngre dage dansede jitterbug og standarddans på højt niveau. For sådan er han. Når han først går i gang med noget, så fører han det til ende.
Der er dog én ting, som Bo Andersen har sat sig for at lære uden at gennemføre.
For han er noget så sjældent som en dansker, der på egen hånd aldrig har skrevet en mail, brugt NemID, åbnet en besked på e-Boks eller foretaget en søgning på internettet. Altså en 100 % analog borger i et online samfund.
Hvor blev håndskriften af?
Efter i 2012 at have prøvet lidt halvhjertet at mestre det digitale på et kursus, valgte han at give op. ”Motorikken var et stort problem for mig. Pludselig kommer der jo alt muligt op på skærmen, man ikke har bedt om. Men værre var det, at jeg ikke rigtig kunne se meningen med det. Jeg synes, at en mail er meget upersonlig. Hvor blev brevene med julemærker af? Hvor blev håndskriften af? Det hele foregår på mail i dag. Selv i min boligforening, hvor jeg har været meget aktiv. Vi bor lige ved siden af hinanden, så vi kunne jo bare standse et øjeblik på trappen og få talt om tingene. Men nej, det skal foregå i nogle lange mailtråde,” konstaterer Bo Andersen, der såmænd nok skulle have fået lært det digitale, hvis det ikke var, fordi hans otte år yngre kone, Mariane, kan det hele. ”Hun sidder ved en computer hver dag på et kontor, så det er meget nemmere, at hun overtager. Jeg tager mig af rengøring og indkøb herhjemme. Til gengæld tager hun sig af det digitale. Hun prøvede at lære mig det, da jeg gik på kursus, men hun var alt for utålmodighed med mig. Jeg kunne slet ikke følge med. Så det er en fin ordning, vi har nu. Hvis jeg vil kommunikere på computeren, laver jeg en kladde med noget, der hedder en blyant og et stykke papir, som faktisk stadigvæk findes. Så skriver Mariane det ind på computeren, og så går det jo alligevel,” siger han.
Spar mig for sociale medier
”At vide hvad man ikke ved, det er trods alt en slags alvidenhed.”
Bo Andersen citerer Piet Hein, da han skal tænke sig godt om for at finde eksempler på, hvad han er gået glip af ved at springe alt det digitale over.
Så længe Mariane er ved hans side: Ikke rigtig noget som helst, må han konkludere. ”Jeg er fuldkommen uinteresseret i de sociale medier. Det er jo spild af tid.
Og det er frygteligt at se, hvordan specielt de unge er blevet afhængige af deres mobiltelefoner. De kigger ned i dem, selv når de går på gaden. I sommer var jeg 30 centimeter og tre sekunder fra at køre en pige ned. Hun vadede lige ud på landevejen, mens hun kiggede ned i sin telefon,” fortæller Bo Andersen, der synes, at telefonen fylder urimeligt meget i det offentlige rum. ”Det er mig inderligt imod, at man skal overhøre folks intime samtaler. Kan de ikke vente, til de kommer hjem, så de ikke blander andre mennesker ind i deres privatliv?” Da der for fire år siden kom brev om, at alle danskere over 15 år skulle være digitale og oprette en postkasse til elektronisk post, sagde Bo Andersen fra.
”Jeg gik direkte op på kommunen og fortalte dem, at ’Det der kan I godt glemme’. Så jeg får stadig almindelig post fra det offentlige. Og det manglede bare. Alt det digitale er jo blevet trukket ned over hovedet på os. Jeg mener, man burde have ventet en generation med at gøre det til standard, at man skal kunne betjene en computer for at være borger i samfundet. Det har karakter af overgreb, at det er obligatorisk,” siger Bo Andersen.
Bo Andersen er ikke begejstret for det digitale samfund.
En fremmed verden
Der er udfordringer ved ikke at være digital, siger forfatter til bogen "Google er ikke min ven"
Af Thomas Davidsen
De officielle tal fra Danmarks Statistik viser, at ældre er blevet bedre til at færdes på internettet. Men stadig er der, ifølge forfatter og journalist Marianne Vestergaard Nielsen, mindst 315.000 mennesker over 65 år i Danmark, der ikke har NemID og ikke har tilmeldt sig digital post. ”Derudover er der et skyggetal, som ingen kender størrelsen på. Så snart du modtager digital post, ser det statistisk ud som om, du er med på vognen. Men det er slet ikke sikkert. Det kan være, at du har en partner eller nogle børn, der ordner det digitale for dig,” siger Marianne Vestergaard Nielsen, der har skrevet bogen "Google er ikke min ven." Hun vurderer, at man står i en skrøbelig situation, hvis man ikke selv kan tjekke rejseplanen eller købe en togbillet. ”Jeg har set eksempler på ældre, som betaler for høje telefonregninger, fordi de ikke reelt ved, hvad begreberne på fakturaen dækker over. Jeg har også talt med en kvinde, der brugte måneder på at få en kopi af registreringsattesten til sin bil, fordi hun ikke havde NemID. Havde hun kunnet betjene sig selv, ville ekspeditionstiden være ti dage. Bare det at holde styr på diverse passwords kan gøre, at en ældre går i stå,” siger Marianne Vestergaard Nielsen.
Hun blev klar over problemets omfang, da hun var hjælper for ældre, som var faret vild i de digitale selvbetjeningssystemer.
”Det kan være vanskeligt for andre at sætte sig ind i, hvor fremmed hele universet og sproget på internettet kan tage sig ud, når musik, penge og billetter ikke længere er fysiske. Alt det, som popper op på skærmen af forskellige advarsler og påmindelser, lammer ofte ældre brugere. De tør ikke klikke videre, for de er bange for at gøre noget, der kan medføre en katastrofe”. ”Vi taler om dygtige og kompetente mennesker, der har været vant til at have styr på deres ting, som nu pludselig skal have hjælp til den basale kontakt med det offentlige,” siger Marianne Vestergaard Nielsen.
Stadig flere kommer på nettet
• Pr. december 2018 var 820.867 personer fra 65 og op (svarende til 73 %) tilmeldt Digital
Post.
• I dag har kun 6 % af de 65-74-årige og 23 % af de 75-89-årige aldrig været online. • I 2010 havde 29 % af de 65-74-årige og 66 % af de 75-89-årige aldrig havde været online.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik
Tal om døden
Vi taler for lidt om døden, mener danskerne. Det viser en ny undersøgelse
Af Aida Bachiri
Hvert år dør 55.000 personer i Danmark, og ved hvert dødsfald er der i gennemsnit seks pårørende, hvis liv påvirkes og forandres. Det er over 300.000 mennesker hvert år, der rammes af sorg. Ældre Sagen mener, at vi som samfund skal blive bedre til at tale med hinanden om livets store og små spørgsmål – også døden.
I undersøgelsen om danskernes holdning til at tale om deres egen og deres næres sidste tid og død, som Ældre Sagen står bag, mener lidt over halvdelen af de adspurgte, at vi taler for lidt om døden. Flere mener, at det er vigtigt at tale med andre om, at de en dag skal dø, hvorimod kun en tredjedel angiver, at det er mindre vigtigt at tale om.
Undersøgelsen viser altså, at mange danskere finder, at døden er et vigtigt emne at tale om – det gælder både praktiske spørgsmål som begravelse, testamente og arv, men også personlige tanker og følelser omkring egen død samt overvejelser om fx livsforlængende behandling.
Forberedelse på egen død
I undersøgelsen svarer mange af de adspurgte, at de gør sig overvejelser om forskellige praktiske ting, fx ønsker til arv, genoplivning, organdonation og planlægning af egen begravelse. Undersøgelsen viser imidlertid også, at langt færre taler med andre om de overvejelser, de har gjort sig. Det betyder, at de mange tanker ikke bliver kendt af pårørende, der derfor ikke kan opfylde ønskerne. Som pårørende kan det også være vanskeligt at tage stilling til – og træffe – svære beslutninger, før og efter døden indtræffer.
Der kan nemlig være mange spørgsmål og overvejelser forbundet med den sidste tid. Derfor er det en god ide at tale om egne tanker og ønsker, før man bliver alvorligt syg. På den måde har vi hver især mulighed for at skabe en god afslutning på livet for os selv og vores nærmeste – og vi kan dermed blive bedre til at være der for hinanden, når den sidste tid indtræffer. ”Døden er et livsvilkår, men det er en mærkelig størrelse at tage stilling til. På mange måder er det et kontroltab, og det er vanskeligt for mange. Men ved at tale mere om den sidste tid og døden, kan du afhjælpe de svære følelser og give dine pårørende mulighed for at imødekomme dine ønsker,” siger Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Vi har taget snakken
Ægteparret Mette og Villy Nordby Kjeldsen har fået styr på bolig, økonomi og arv
Af Tea Sletved Foto Emil Lyders
Ingen af dem havde lyst til den snak. Selv om de gentagne gange havde sagt til hinanden, at nu skulle det være. At tale om døden og et liv uden den anden, når man har været sammen i 50 år og efterhånden laver alting sammen, er ikke noget, man sådan lige gør over opvasken.
“Vi har snart guldbryllup, så vi har jo vænnet os til hinanden, må man sige. Så er det altså mærkeligt at tale om, at man måske bliver alene, fordi den anden dør,” siger 70-årige Villy Nordby Kjeldsen.
Han ser over på hustruen, 69-årige Mette Nordby Kjeldsen, som sidder på den anden side af stuebordet i deres rækkehus tæt på centrum i Hørsholm, nord for København. Hun ser ned i bordet, kniber munden sammen og ryster på hovedet. Nej, den slags bryder de sig ikke om at tale om. Men for to år siden gjorde de det alligevel.
Orden giver ro
“Nu har vi ordnet alt, så den der bliver alene ikke sidder i saksen. Man kan ikke være bekendt at lade være. Du bliver jo sorgramt i det øjeblik, det sker, og så er det følelserne, der tager over. Så kan man ikke forvente, at den efterladte samtidig skal begynde at tænke på økonomi, arv, og om man overhovedet har råd til at blive i huset,” mener Villy Nordby Kjeldsen.
Vi har taget snakken
Snakken har givet dem ro. Det er Mette, der laver mad, og Villy har altid ordnet økonomien. Nu har begge styr på, hvad de har nu og senere. De har oprettet såkaldte fremtidsfuldmagter, så sønnerne kan tage vare på dem og deres, i fald de mister evnen selv. Med hjælp fra en advokat har de udformet testamente, delt alt, hvad de har imellem sig og oprettet særeje på hver halvdel. Sommerhuset, huset og hver en øre. På den måde begrænses tvangsarven, og finanserne er nu afstemt efter, at man kan sidde i huset alene. Målet var at sikre hinanden bedst muligt, men også, at der ikke skulle være nogen slinger i valsen i forhold til det, der i sidste ende bliver til børnene. Forældre skylder at have orden på den slags, synes de. Ligesom man skal have ryddet op og flytte til en overkommelig bolig.
Den holdning tog de konsekvensen af, og derfor flyttede de fra en stor villa til boligkomplekset, hvor de bor nu. Ud røg den store, fine spisestue i mahogni. Og ud røg alt det, der ikke er plads til i det meget mindre rækkehus. På den måde kunne de sammen rydde op og ud og flytte til “det sidste sted”, som de kalder det. Ingen have, hæk eller andet, der skal passes.
Selv om begge stadig kommer til at sige hvis en af os dør i stedet for når, har det at forholde sig til døden gjort noget ved måden, de lever på i dag. De gør stadig det meste sammen, men med visheden om, at de kan fortsætte livet, som de gerne vil leve det alene.
Mette og Villy Nordby Kjeldsen har forberedt sig på den dag, en af dem bliver alene.
EN NORMAL PROSTATA
Halvdelen af alle mænd over 50 år oplever med alderen forandringer i forbindelse med vandladningen.
Prostata er en kirtel med størrelse og form som en kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den senere i livet.
Blærehalskirtlen - også kendt som prostata - vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen. Et tilskud af hørfrø kan vedligeholde en normal prostata-funktion hos modne mænd. Læs mere på www.wellvita.dk
Blæren Prostata Urinrøret
En normal prostata-funktion
Ekstrakt af hørfrø i Prostabona understøtter en normal funktion af prostata.
Prostabona er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion. Prostabona er tabletter, der indeholder et ekstrakt af hørfrø, der kan bidrage til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Produktet indeholder også vitamin E samt zink og selen. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens selen og vitamin E beskytter cellerne mod oxidativt stress.
Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædceller, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion.
* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer og/ eller at dine problemer forværres, anbefaler vi at du søger læge.
HER KAN DU BESTILLE PROSTABONA
Prostabona kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: Kr. 119,- for 60 dages forbrug.
BESTIL PÅ TLF. 82 30 30 40
MANDAG-FREDAG KL. 8-16 ONLINE: www.wellvita.dk HAR DU EN NORMAL PROSTATAFUNKTION?
