Din økonomi

FÅ RÅDGIVNING

Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring til en af vores rådgivere på tlf. 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10–14, torsdag kl. 14–18.

Hvor stort må afkastet være?

Min kone og jeg er pensionister. Vi får grundbeløbet og fuldt pensionstillæg. De seneste år har vi tilsammen skullet tilbagebetale 8-10.000 kroner af pensionstillægget. Vi har værdipapirer, der giver afkast. Hvor stort afkast må vi have, før der skal tilbagebetales noget af pensionstillægget? E.K.B.

Svar: I år må samboende folkepensionister tjene tilsammen op til 175.900 kroner ud over folkepensionen og få det maksimale folkepensionstillæg. Indkomst derover vil reducere tillægget. I lægger begge jeres årlige indkomster fra ATP, løbende udbetalinger fra livrente og ratepension og andre skattepligtige indkomster sammen som fx afkast af værdipapirer. Afkast kan bestå af gevinst ved salg og af udbytte. Gevinst ved salg medtages fuldt ud, mens der ses bort fra de første 5.000 kroner for jer hver af udbytte.

Eksempel: Dine indkomster (før skat): ATP 15.000 kroner. Din kones indkomster: ATP 20.000, ratepension 60.000 kroner, i alt 95.000 kroner for jer begge. I har tilsammen aktieavance for 40.000 kroner og udbytte for 60.000 kroner hvoraf ses bort fra 10.000 kroner, i alt 50.000 kroner. Indkomsten fra aktierne er på 90.000 kroner, og jeres indkomstgrundlag til beregning af pensionstillægget er i alt 185.000 kroner (95.000 plus 90.000). Beregningsgrundlaget er på 9.100 kroner (185.000 minus 175.900). Det maksimale årlige pensionstillæg for samboende pensionister er på 41.436 kroner til hver. Dette reduceres med 16 % af beregningsgrundlaget på 9.100 kroner = 1.456 kroner. Pensionstillægget er herefter på 39.980 kroner til jer hver (41.436 minus 1.456). Hvis I vil sikre jer, at I ikke skal tilbagebetale pensionstillæg, kan I løbende tilrette jeres indkomster hos Skat eller på skat.dk.

Skal jeg søge om ældrecheck?

Da jeg opdagede, at jeg havde mulighed for at få ældrecheck, ringede jeg til Udbetaling Danmark og spurgte, hvorfor jeg ikke havde fået den i 2016 og 2017. Jeg fik svaret, at jeg selv skulle have søgt. Det svarer ikke til dit svar i medlemsbladet om, at ældrechecken udbetales automatisk? A.K.

Svar: Hvis du bor i Danmark, skal du ikke søge om ældrechecken. Den udbetales årligt uden ansøgning som en del af folkepensionen den sidste hverdag i januar. Ældrechecken efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden seks måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger om, at formuen pr. 1. januar ikke oversteg formuegrænsen, og du i øvrigt opfylder betingelserne. Hvis du først har rettet henvendelse til Udbetaling Danmark efter fristens udløb, er det for sent.

Hvordan beregnes PAL-skat?

Jeg har en ratepension og har købt for 50.000 kroner aktier af indeståendet. Den 1. januar er aktierne fx kun 40.000 kroner værd, og jeg skal ikke betale Pensionsafkastskat (PAL-skat). Næste 1. januar er aktierne måske 60.000 kroner værd, og jeg skal betale 15,3 % PAL-skat af 20.000 kroner, men ikke af 10.000 kroner? Betaler jeg så ikke for meget i skat? Banken siger, at jeg ikke får PAL-skat tilbage. Jeg troede ikke, jeg skulle betale PALskat, hvis jeg ikke havde tjent penge på ratepensionen? I.K.

Svar: Negativ PAL-skat bliver fremført og modregnet i kommende års positive PAL-skat. Hvis der er negativ PAL-skat, når pensionen ophører, kan du under visse betingelser få den negative PAL-skat refunderet. Spørg eventuelt banken om reglerne, inden du ophæver den. Banken er ikke pligtig til at sende dig en opgørelse over den årlige PAL-skat, men skal udlevere den, hvis du beder om det.

SPØRG ERIK

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar

Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvordan lever vi af mursten?

Vi er et ægtepar, begge på 83 år. Vi har folkepension og en ratepension, der nu ophører. Vi har hus til en værdi af cirka 3,3 mio. kroner. Gælden er på 500.000 kroner til banken og et mindre beløb til kommunen for grundskat. Vort behov ud over folkepensionen er nok på 75.000 - 100.000 kroner om året. Vi har hørt, at mange "lever af mursten”. Hvordan gør vi det? T.R.

Svar: Pengeinstitutterne tilbyder lån til nedsparing, hvor I får stillet et beløb til rådighed. Det kan være i form af en kassekredit eller et lån, hvor beløbet overføres til en indskudskonto, som I kan hæve fra. Rentesatsen på lån og indskudskonto er den samme, så det koster jer først penge, når I hæver fra indskudskontoen. Realkreditinstitutter tilbyder kun lån, hvor I får hele beløbet udbetalt på en gang. Ulempen er, at I måske ikke kan få så meget i rente for indskuddet i banken, som I skal betale på lånet. Til gengæld er rente- og administrationssats normalt billigere end den rente, I skal betale i banken, ligesom I kan vælge fastrentelån i realkreditinstituttet.

Lån i realkreditinstitutterne har den store fordel, at de ikke kan opsiges, hvis I betaler terminsydelserne. I pengeinstitutterne er der normalt skrevet i dokumenterne eller forretningsbetingelserne, at pengeinstituttet løbende kan indhente nye økonomiske oplysninger fra jer, og hvis de ikke er tilfredsstillende, kan lånet opsiges.

I bør overveje, hvor længe I vil blive boende i jeres hus. Drejer det sig om få år, kan I vælge rentetilpasningslån, hvor rentetilpasningsdatoen tilpasses jeres planer for salg. Derved vil I måske kunne opnå at få en lav fast rente i perioden, til I afhænder huset. Beløbet fra realkreditlånet kan placeres i et pengeinstitut, der tilbyder højere rente, og der findes tilbud på markedet, der matcher rente- og administrationsudgiften på et realkreditlån med årlig rentetilpasning. Normalt vil et pengeinstitut betinge sig, at I er helkunder, når I har lån i det. Med realkreditlån binder I jer ikke til pengeinstituttet og kan derved gå efter bedre tilbud andre steder, fx på opsparing.

Har opsparing indflydelse på ældrecheck?

Har min aldersopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond indflydelse på udbetaling af ældrecheck? H.S.

Svar: Opsparingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond tælles ikke med i den likvide formue og har således ingen indflydelse på mulighederne for at få ældrecheck.

Bør jeg flytte min ratepension?

Jeg har en ratepension i Danske Bank. Den er tilknyttet noget, der hedder Puljeinvest. I 2018 tabte jeg cirka 21.000 kroner, plus der var administrationsomkostninger for cirka 7.000 kroner. Jeg er 66 år og tænker på at starte udbetaling, når jeg fylder 70 år. Nu tænker jeg på, om jeg skal flytte min ratepension til PKA, da jeg synes, de kan tilbyde mig bedre vilkår. Hvad skal jeg tage højde for, hvis det skal være en god idé? J.K.

Svar: Jeg er bekendt med, at nogle pensionsselskaber tilbyder en meget høj rente. Normalt er de gældende i en kortere periode. Da afkastet af en sikker investering for tiden er lav, ville jeg sikre mig, at jeg ikke kan få negativt afkast ved at flytte den. Derved undgår du de negative udsving, der normalt er ved investeringer gennem pengeinstitut. Jeg kan ikke give dig en fyldestgørende liste over de ting, der bør tages højde for, men tilråder, at du søger rådgivning, hvis du ikke er overbevist om, at det er en god idé at flytte din ratepension. Jeg skal oplyse, at du ikke er tvunget til at investere indestående i din ratepension i værdipapirer. Ønsker du ikke risikoen og besværet, der er forbundet med værdipapirer, kan du opsige puljeaftalen med banken, og indeståendet på ratepensionen vil herefter stå til bankens forrentning.

Nyt skattefradrag for pensionsindskud

Af Erik K. Møller

Rådgiver i Ældre Sagen

I2018 indførtes et ekstra skattefradrag for indskud på fradragsberettigede pensionsordninger. Det vil sige ratepension, livrente og ATP. I 2019 er pensionsindskud på op til 71.500 kroner omfattet af det ekstra fradrag. Har du mindre end 15 år til folkepensionsalderen, er fradraget i 2019 på 22 % af indskuddet. Fra 2020 er fradraget på 32 %. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen er fradraget i 2019 på 8 % og på 12 % fra 2020. Fradraget gælder også, hvis du er gået på pension, men hvis du samtidig modtager udbetaling fra en pensionsordning med løbende udbetaling (bortset fra folkepension og tjenestemandspension), bliver udbetalingen modregnet i beregningsgrundlaget for det ekstra skattefradrag.

Skattefradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Med et fradrag på fx 32 % vil den sparede skat være på omkring 8,2 %. Et indskud på 50.000 kroner vil således give en ekstra skattebesparelse på 4.100 kroner.

Det afgørende for, om du får tab eller gevinst, er imidlertid, hvad du skal betale af udbetalingen fra pensionsopsparingen i skat og modregning i folkepensionens pensionstillæg og eventuelle andre sociale ydelser. Vi forudsætter, at skatten af udbetalingen er den samme som fradraget af indbetalingen på 37,8 %.

Et pensionistpar må i år have indtægter ud over folkepensionen på 175.900 kroner, før folkepensionens pensionstillæg bliver reduceret. Nedenfor ser du et eksempel på, hvad henholdsvis en bundskatteyder og en topskatteyder får af skattefradrag af et indskud på 50.000 kroner sammenlignet med det, de mister i skat og modregning i folkepensionens pensionstillæg, når de får udbetalt de 50.000 kroner. For bundskatteyderen forudsættes, at udbetalingen fra pensionen ligger over indtægtsgrænsen på 175.900 kroner og under det beløb, hvor pensionstillægget er modregnet fuldstændigt.

Eksemplet medtager ikke eventuel fordel fra beskatning af afkastet på 15,3 % i forhold til højere skat af afkast af frie midler, men kan give dig et fingerpeg om, hvorvidt du kan forvente et tab eller en gevinst. Jeg anbefaler, at du søger uvildig rådgivning, hvis du ønsker at få et overblik over, hvad du kan forvente at få ud af din pensionsopsparing.

Eksempel: Tab eller gevinst ved indskud på 50.000 kr.

INDBETALING Skattefradrag af 50.000 kr. Ekstra 32 % skattefradrag (Skatteværdi: 25,6 % af 32 %) Skattefordel af indbetalingen

Bundskat 37,80 % = 18.900 kr.

8,20 % = 4.100 kr.

46 % = 23.000 kr.

UDBETALING Bundskat

Skat af 50.000 kr. 37,80 % = 18.900 kr.

Modregning i pensionstillæg: Begge pensionister / gift med pensionist 32 % - 12,1 % (37,8 % skat af 32 % pensionstillæg) 19,90 % = 9.950 kr.

Skat og modregning i pensionstillæg i alt 57,70 % = 28.850 kr. Tab / gevinst - 11,7 % = - 5.850 kr. (46 % - 57,70 %) Topskat 52,05 % = 26.025 kr.

8,20 % = 4.100 kr.

60,25 % = 30.125 kr.

Topskat 52,05 % = 26.025 kr. Ved topskat er hele pensionstillægget modregnet = 0 kr. 52,05 % = 26.025 kr. 8,20 % = 4.100 kr. (60,25 % - 52,05%)

DANMARKS ÆLDSTE ØJENKLINIK - ALT INDENFOR ØJNE RING 71 70 00 00

AMD FOREDRAG

- HØR OM DINE NYE MULIGHEDER

EN LYSERE FREMTID MED AMD ØJENSYGDOM

EN UBEHANDLET AMD MEDFØRER SYNSNEDSÆTTELSE - VI KAN TILBYDE RETTIDIG BEHANDLING, SOM REDDER SYN

Mange ved ikke, at de lider af AMD (øjenforkalkning) før sent i forløbet, hvor synet kan være uopretteligt. AMD er en folkesygdom og hovedårsag til blindhed i Danmark. Du/I skal lægge særligt mærke til følgende symptomer: sløret syn, sorte pletter og kraftig nedsættelse af synet. Som den eneste klinik i Danmark kan vi tilbyde nye behandlingsmuligheder til personer med AMD. Tilstanden kan stabiliseres og en individuel synsfremgang kan opnås. Vi tilbyder en grundig udredning, hvor en erfaren øjenlæge drøfter dine muligheder med dig og din pårørende. Du/I kan altid få en hurtig tid hos os. FOREDRAG – TILMELDING PR. TLF ONSDAG 24. april kl. 17:00 ONSDAG 22. maj kl. 17:00

ØJENHOSPITALET DANMARK JÆGERSBORG ALLÉ 14 2920 CHARLOTTENLUND LÆS MERE: WWW.OHD.DK TELEFON: 71 70 00 00

Ældre Sagen og Bjarne Hastrup har sat forholdene for svage ældre på dagsordenen til folketingsvalget. Blandt andet til politisk topmøde 6. februar i år.

Velfærd på dagsordenen

Af Stig Andersen Foto Kasper Kristoffersen

De seneste måneders politiske debat viser, at velfærdssamfundet i Danmark er udfordret. Nogle vil mene, det er aflyst.

Mest iøjnefaldende er den VIVE-rapport, som i februar dokumenterede, at næsten halvdelen af de svage ældre i Danmark ikke får nogen hjælp fra samfundet.

VIVE-rapporten er udtryk for et kæmpemæssigt svigt, fastslår Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup. Og han kræver nu en ”new deal” for samfundets måde at behandle de ældre på.

I Assens syntes velfærdssamfundet også aflyst. I hvert fald for en stund, da kommunen meddelte ældre hjemmehjælpsmodtagere, at de ikke længere kunne få gjort rent hver tredje uge. Så kom oprøret. Først fra de pårørende. Så fra hele lokalsamfundet. Og det bredte sig til hele landet.

Værdighed er også temaet for det valgoplæg, som Socialdemokratiet i januar kom med i form af et forslag om ret til tidligere pensionering for folk, der er nedslidte. Alle politiske partier synes at have anerkendt forslaget.

Men der er et problem. For hvornår er man nedslidt? Der er ikke megen hjælp at hente hos eksperterne.

Et kæmpe svigt

En ny VIVE-rapport, lavet til Ældre Sagen, viser, at mere end 70.000 svage ældre ikke får nogen hjælp fra velfærdssamfundet

Jammerbugt Hjørring

Frederikshavn

Brønderslev

Af Stig Andersen Illustration Ældre Sagen

"Det er et kæmpemæssigt svigt, der er sket. Vi taler om en af de allerstørste forsømmelser på velfærdsområdet i nyere tid,” slår Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, fast.

Det er VIVE-rapporten om samfundets ”Hjælp til svage ældre”, han taler om. Rapporten, der blev offentliggjort i februar, dokumenterer, at næsten halvdelen af svage ældre i Danmark i dag ikke får nogen former for hjælp fra samfundet. Det svarer til mere end 70.000 ældre, der ikke er i stand til at udføre én eller flere hverdagsopgaver som at tage tøj på, gå i bad eller bevæge sig udendørs, som velfærdssamfundet ikke har overskud til at gøre noget for.

Selv blandt de allersvageste ældre, der har behov for hjælp til to eller flere hverdagsopgaver, er der mange, som er uden hjælp. Siden 2007 er andelen af svage ældre, der får hjemmehjælp til praktiske opgaver, faldet fra 43 procent til 25 procent i 2017, viser undersøgelsen, der er foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Hos VIVE er det professor Tine Rostgaard og stud. soc. Mads Matthiessen, som har udarbejdet rapporten, der er bestilt af Ældre Sagen. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 10.000 danskere over 67 år. Også forfatterne er overraskede over undersøgelsens resultat.

Thisted

Morsø

Skive Aalborg

Rebild

Vesthimmerland

Mariagerfjord

Lemvig

Struer Viborg Randers

Holstebro

Herning

Ringkøbing-Skjern Favrskov

Silkeborg

Aarhus

Skanderborg

Ikast-Brande

Horsens Odder

Varde Billund Vejle Hedensted Norddjurs

Syddjurs

Samsø

Esbjerg

Fanø Vejen

Tønder Fredericia

Kolding Middelfart Nordfyn

Kerteminde Odense

Haderslev Assens

Nyborg Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Aabenraa

Sønderborg

Ærø

Bornholm

”Udviklingen har været værre, end vi havde regnet med,” siger professor Tine Rostgaard.

Ikke nok ressourcer til ældre

Man kan få den tanke, at vi har aflyst velfærdssamfundet? ”Man kan i hvert fald sige, at vi har lavet en omprioritering og sagt, at praktisk hjælp til ældre, det er ikke dér, vi skal bruge vores ressourcer.” ”Vi havde regnet med, at færre ældre får hjælp, for det kan vi se i statistikkerne, men hidtil har argumentationen været, at faldet i statistikkerne skyldes, at flere ældre i dag er selvhjulpne. Og ja, ældre i dag er mere raske og mere selvhjulpne, men ikke så meget som forventet, og vi

Bornholm

kan ikke se en stigning i selvhjulpetBornholm heden. Tværtimod kan vi se, at svage ældre, som har behov for hjælp, i stigende grad ikke får det. Og vi oplever det som en kommunal prioritering, således at hjælp kun målrettes de allersvageste. Men også her ser vi et fald i hjemmehjælpen,” fastslår Tine Rostgaard.

Men vi går jo rundt og siger, at Danmark er et velfungerende velfærdssamfund? ”Når det handler om hjemmehjælp og ældrepleje, som er en kerneydelse i den danske velfærdsstat, så må man genoverveje, om Gribskovman virkelig synes, Helsingør vi har så god en Halsnæs velfærdsstat, Hørsholm

som vi går og praler med,” siger Tine Rostgaard.

Hele systemet har svigtet

I Ældre Sagen kalder direktøren, Bjarne Hastrup, VIVE-rapporten dybt alarmerende. Og han kræver, at der øjeblikkeligt bliver reageret. ”Vi har et system, som har svigtet, og vi kan ikke være med til det mere.” ”I Ældre Sagen ønsker vi derfor en ”new deal” – sådan som præsident Franklin D. Roosevelt i form af et økonomisk og socialt reformprogram skaffede USA i 1933 for at bringe USA ud af depressionen efter børskrakket i 1929,” siger Bjarne Hastrup.

AllerødFredensborg

Hillerød

Rudersdal

Gribskov HelsingørGribskov Helsingør Odsherred Frederikssund Egedal

Furesø

HalsnæsHalsnæs

Hillerød Fredensborg

Hillerød Fredensborg

Glostrup Ballerup Herlev Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Frederiksberg

FrederikssundFrederikssund OdsherredOdsherred Holbæk

RoskildeRoskilde Holbæk Lejre Holbæk Lejre GreveKalundborg KalundborgKalundborg Solrød Greve Solrød Lejre

Roskilde Albertslund Høje Taastrup

Greve Ishøj Solrød

Rødovre København Tårnby Hvidovre Dragør Brøndby Vallensbæk

Sorø Ringsted KøgeRingsted

Sorø Køge Sorø Ringsted Køge

SlagelseSlagelse

NæstvedNæstved Faxe Slagelse Stevns

Faxe Stevns

Næstved

VordingborgVordingborg

Lolland GuldborgsundLolland GuldborgsundLæsø Faxe Stevns

Vordingborg

Bornholm Fald i visiteret timer pr. uge for 80+ årige fra 2008-2017

Manglende data

Mindre end 20 % 20 - 30 % 30 - 40 % 40 - 50 %

Mere end 50 %

Kilde: Ældre Sagen

Når det handler om hjemmehjælp og ældrepleje, som er en kerneydelse i den danske velfærdsstat, så må man genoverveje, om man virkelig synes, vi har så god en velfærdsstat, som vi går og praler med

TINE ROSTGAARD, PROFESSOR

”I en sådan ”new deal” eller fornyelse skal der blandt andet fastlægges klare retningslinjer for ældreplejen, på samme måde, som man nu siger, at sundhedsudgifterne skal følges op med nationale kliniske og faglige retningslinjer. Vi vil have retningslinjer, som kommunerne ikke kan sprænge, og vi vil have lynhurtige klagemuligheder, som sikrer svartider på under en måned. Det her handler om ældre mennesker, som ikke nødvendigvis har oceaner af tid foran sig.” ”En fornyelse skal også give en demografisk garanti, så der sættes penge af til ældreplejen i et omfang, der svarer til, hvor mange over 80 år der bliver. De penge, kommunerne får i dag, tager ikke højde for den demografiske udvikling, og samtidig er det penge, som kommunerne frit kan disponere over.” ”Og ja,” fortsætter Bjarne Hastrup, ”En fornyelse vil komme til at sprænge det kommunale selvstyre. Det skal den også. For kommunerne har ikke løst deres opgave, når det handler om ældreområdet. Kommunerne skal fratages visitationsretten, for det er problematisk, at de både visiterer, leverer ydelserne og selv sidder på pengene. Derfor skal visitationsretten i stedet varetages af fx medicinske klinikker, så der kommer en faglig klinisk vurdering af, hvad den enkelte borger har brug.” ”Vi har nu dokumentation for, at over 70.000 svage, ældre borgere er blevet sat af på perronen, og at de meget svage kun får nødtørftig hjælp. Det er katastrofalt, det man har gjort,” slår Ældre Sagens direktør fast.

En satanisk budgetmodel

Finanslov efter finanslov har vi ellers fået at vide, at nu har politikerne igen haft fokus på ældreområdet og bevilget nye milliarder. Hvor er politikernes troværdighed? ”Politikerne har etableret en satanisk budgetmodel. De ældre har leveret milliarder til Finansministeriet ved gennem de seneste 20 år at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Netop i år har vi det første år, hvor tilbagetrækningsreformen betyder, at pensionsalderen stiger, og der derfor ikke er øgede udgifter til folkepension. Det drejer sig i løbet af et par år om 16 milliarder, der kommer ind på den konto.” ”Vi er udtrykkeligt blevet lovet, at meningen med de flere penge i statskassen er, at der skal være penge til øget omsorg for de mange flere over 80 år, der kommer. Men finansministeren har brugt pengene til alt muligt andet.”

Men du siger også, at det er kommunerne, der har svigtet? ”Ja, men man kan starte med finansministeren. Nogle penge sendes videre til kommunerne, men kommunerne har lov til at bruge pengene til alt muligt andet end ældreområdet. Og ganske langsomt har de siden 2007 skruet ned for ilten i kabinen ved at stramme visitationsreglerne. Med det resultat, at færre og færre ældre får hjælp, og at flere og flere defineres som borgere, der selv kan vaske deres gulve. Selv om de ikke er i stand til det.” ”Det er hele systemet, der har svigtet. Folketinget, finansministeren og kommunerne,” slutter Bjarne Hastrup.

VIVE-RAPPORTEN ”HJÆLP TIL SVAGE ÆLDRE” KAN SES I SIN FULDE LÆNGDE PÅ DETTE LINK: aeldresagen.dk/vive

Hvornår er man nedslidt?

Socialdemokratiets forslag om en tidligere pension for folk, der er nedslidte, er blevet et hedt politisk emne. Men begrebet nedslidt er en vanskelig størrelse

Af Stig Andersen Illustration Rikke Bisgaard

Afmagten blandt politikerne skriger til himlen, var kommentaren fra de politiske analytikere i TV2News-programmet Tirsdagsanalysen, da debatten om socialdemokraternes forslag om en tidligere pensionsalder til nedslidte for alvor tog fart i februar måned.

I et interview i Politiken den 1. februar kaldte den tidligere Venstre-finansminister Thor Pedersen en differentieret pension for en helt og aldeles umulig politisk øvelse.

Et af valgets store temaer har været en realitet, lige siden socialdemokraterne i januar præsenterede deres krav om, at nedslidte skal have ret til en tidligere pensionsalder.

Men spørger man eksperterne indenfor folkesundhed og arbejdsmiljø, findes der ikke klare kriterier for, hvad det vil sige at være nedslidt. Eller hvornår man er det.

Der findes ikke definition på nedslidt

”Den klassiske nedslidtheds-definition har nok noget at gøre med, at man har haft hårdt, ensidigt arbejde gennem en lang periode og dermed har slidt på bevægeapparatet,” siger direktøren i Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk. ”Så skal der lovgives om det, må udgangspunktet formentlig være bevægeapparatet.”

Findes der undersøgelser, der siger noget om, hvornår bevægeapparatet ikke kan mere? ”Nej, for det er der ikke en bestemt grænse for. Nogle kan have så ondt et bestemt sted, at de slet ingenting kan. Jeg vil gætte på, at der blandt folk med klassisk hårdt arbejde, fx murerarbejdsmænd, er nogle, som har så ondt i både ryg, knæ og skuldre, at de ikke kan holde til at arbejde, til de er 70 eller 73 år. Den diagnose må en læge så stille. Men der er ikke én bestemt grænse for eller definition på, hvad det er at være nedslidt,” siger Morten Grønbæk.

Socialdemokratiets forslag går jo på, at det skal være en ret, og dermed ikke noget, der afgøres af en læge? ”Ja, og det er interessant. For man kan ikke sige, at der er tre eller 30 forskellige stillingskategorier, der så skal have den ret, men andre ikke skal. Det vil i hvert fald være forkert, for der er helt sikkert også kontorassistenter og andre, der kan være nedslidte. At sige, at en tidligere pension kun gælder nogle, der har haft en bestemt type stilling i 35 år, vil være et stort fejlskud. Der vil være mange, som ikke bliver berørt af det, som skulle have været berørt, og der vil sandsynligvis også være et antal murerarbejdsmænd, som faktisk kan holde til mosten og har det udmærket efter 40 år i sådan et job.”

Initiativet er sympatisk

Du kan altså ikke som direktør for Institut for Folkesundhed definere den grænse, som politikerne skal pejle efter? ”Nej, og det tror jeg heller ikke, der er andre, som kan. Kigger man kun på stillingskategorier, vil det ekskludere for mange, og det vil måske inkludere de forkerte. Så det tror jeg, vil være en dårlig idé.”

De politiske analytikere i tv-programmet ”Tirsdagsanalysen” brugte udtrykket, at ”afmagten blandt politikerne skriger til himlen”. Kan du følge det? ”Det er ikke et udtryk, jeg vil bruge, for jeg synes, det er et sympatisk initiativ at tænke over en differentieret pensionsalder. Mange ting peger på, at der kan være brug for det. Men man kunne også tænke på at forebygge nedslidning,” siger Morten Grønbæk.

Men det vil være en anden proces end den, der politisk er lagt op til? ”Klart, men måske er det den vej, man skal gå. Netop fordi man ikke kan opstille klare retningslinjer for, hvad der skal være opfyldt for at være nedslidt.”

Spørg den enkelte

Heller ikke professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lars L. Andersen kan hjælpe politikerne med en klar definition på, hvornår man er nedslidt. ”Nedslidt er ikke et begreb, vi benytter forskningsmæssigt. Og måske er det uheldigt at bruge ordet nedslidt, for det refererer til, at man slider noget ned og smider det væk. Sådan fungerer menneskekroppen jo ikke. Forskningsmæssigt kigger vi mere konkret på begreber som begrænsninger i arbejdet på grund af smerte, på sygefravær, nedsat arbejdsevne og sådan nogle ting,” siger Lars L. Andersen.

Kan et menneske ikke være nedslidt? ”Det er ikke et forskningsmæssigt begreb, men det er meget brugt i daglig tale. Hvad vi registrerer er ting, som langvarigt sygefravær, gentagne fraværsperioder, nedsat arbejdsevne på grund af helbredet og den slags ting.”

Hvis man er langvarigt syg på grund af påvirkning fra et langt arbejdsliv, er man så ikke nedslidt? ”Man kan føle sig nedslidt. Det er sådan, begrebet bruges i medierne og i daglig tale, men for mig som forsker er nedslidt et andet begreb.”

Hvad skal politikerne så gribe og gøre i, hvis de vil finde en definition, der gør det muligt at lave en fleksibel pensionsordning? ”Det er et godt spørgsmål. Vi har ikke umiddelbart nogen forskning, der går på et begreb som fleksibel pensi-

onsordning eller differentieret pensionsalder. Men vi har masser af forskning på, hvad der betyder noget for, om man er i risiko for at udvikle et dårligt helbred på grund af arbejdet.”

Hvis politikerne spørger dig, hvor vil du så tage fat? ”Så ville jeg tage fat både i eksponeringen af arbejdet og i de kropslige symptomer, som registreres som følge af eksponeringerne. Eksempelvis, at der er mange gentagne løft, foroverbøjning og vrid i ryggen, gentagent og hurtigt arbejde med armene. Det er eksponeringer, som man kan måle, og som folk på egen krop mærker, er fysisk anstrengende og kan føre til udmattelse, træthed og smerte.”

Den eksponering og de kropslige symptomer, kan den også være betinget af stress, opgivenhed eller andet? ”Alle mulige faktorer kan spille ind. I forhold til symptomerne er den bedste måde at måle det på at spørge den enkelte. Hvem pokker skulle man ellers spørge?”

Nedslidt er ikke forbeholdt enkeltgrupper

Holder man fast i begrebet nedslidt, så kan en skolelærer, en læge eller en børnehavepædagog lige så godt være nedslidt som en murer eller tømrer eller skraldemand? ”Den enkelte kan i hvert fald i lige så høj grad have en kropslig oplevelse af, at de er nedslidt. Der er dog flere af de tilfælde, hvor der er tale om tungt og hårdt fysisk arbejde. Men det er ikke entydigt, for der er også raske i de fysisk mest krævende job og syge i de stillesiddende job. Du kan finde en murerarbejdsmand på 71, der har et fint helbred. Men der er måske længere imellem end for dem, der har et stillesiddende arbejde.”

Så hvis målet er at finde de nedslidte, så er det en vanskelig opgave, politikerne har stillet sig selv? ”Ja, det tror jeg, det er,” fastslår professor Lars L. Andersen. ”Jeg ville nok anbefale at splitte det op i dem, der føler sig fysisk nedslidt, og dem, der føler sig psykisk nedslidte. Det kan være forskellige mekanismer, der fører til en oplevelse af nedslidthed. På det psykiske område er det mere nærliggende at bruge ordet udbrændthed. Og udbrændthed har forskerne redskaber til at måle.”

Mål på arbejdsevnen

I Ældre Sagen har direktør Bjarne Hastrup foreslået et helt tredje begreb til at sikre en differentieret pensionsalder. ”Den måde, man kan løse ulighedssituationen på, er ved at sige, at hvis man 5-10 år før pensionstidspunktet vurderes til kun at have halv arbejdsevne, så vil man have ret til en seniorførtidspension. Vores udgangspunkt er altså ikke begrebet nedslidning, men arbejdsevnen,” siger Bjarne Hastrup. ”Får man på en arbejdsmedicinsk klinik konstateret, at ens arbejdsevne er halveret, så har man ret til at få en seniorførtidspension. Det er Ældre Sagens bud på den debat, som Socialdemokratiet har rejst, og jeg opfatter det som det bedste bud her og nu, at der blødes op på den nuværende meget strenge seniorpensionsordning.”

Det bliver så fagfolk, der skal vurdere, om man har mistet halvdelen af sin arbejdsevne. Socialdemokratiets forslag taler jo om en ret, som nedslidte skal have? ”Men der synes at være flertal for tankerne i Ældre Sagens model, og den kan gennemføres med det samme. Og dermed her og nu hjælpe dem, der ikke orker at gå på arbejde hver dag.” ”Mere langsigtet vil jeg sige, at der skal lægges en strategi, som der må arbejdes intenst med af eksperter, inden en eventuel gennemførelse. Jeg tror, at et tema i valgkampen bliver, om man skal have ret til tidligere pension, hvis man har været 40 år på arbejdsmarkedet. Det må der så efterfølgende findes en model for. Umiddelbart er det måske nok jordens enkleste forslag, men når man dykker ned i det, vil man opdage, at det er meget kompliceret.”

Du mener altså, at pensioneringsspørgsmålet bør løses som en slags totrinsraket? ”Ja, her og nu en revision af seniorførtidspensionsbegrebet. Derefter kan man arbejde videre med intentionerne i Socialdemokratiets forslag. Men den sidste del vil jeg ikke blande mig i, for det er meget partipolitisk,” fastslår Bjarne Hastrup.

Oprøret fra Assens

Ældre Sagen har fået et løfte fra regeringen. Hvis ikke Ankestyrelsen kender Assens Kommunes forringelser af ældreplejen ulovlig, vil regeringen gribe ind

Af Stig Andersen Foto Lars Skaaning

Den 17. oktober 2018 sendte Assens Kommune et brev til Sussie Elkjærs 90-årige mor, Birthe Rasmussen. Det brev førte ikke blot til, at Birthe Rasmussen fik besøg af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, men til et sandt folkeligt oprør. Ikke bare i Assens, men i hele landet.

Birthe Rasmussen ser dårligt og er ikke længere sikker på benene. Og hun har fået hjælp fra hjemmehjælpen i Assens til morgenmaden, til at få dryppet øjne og sorteret piller, et ugentligt bad og til rengøring hver tredje uge.

Men det var slut nu. I brevet fra kommunen kunne Birthe Rasmussen læse, at hun ikke længere ville få gjort rent af hjemmehjælpen hver tredje uge. I fremtiden ville det kun være hver femte uge. Og gulvvask blev der slet ikke tale om. Det dagcenter, hun plejede at komme i, ville også blive lukket ned. Årsagen til nedskæringerne var sparekrav, efter at kommunen i fjor blev overrasket af øgede takster for kommunens brug af sygehusvæsnet og uventede udgifter til handicappede borgere. Flere hundrede borgere i kommunen fik et tilsvarende brev. Og så startede oprøret.

Det startede med Facebook

Starten var en Facebook-gruppe med navnet ”Assens kommune svigt af de ældre”, oprettet af Birthe Rasmussens datter, Sussie Elkjær. En gruppe, der hurtigt fik langt over 1000 følgere, og som i høj grad fik pressens og i hvert fald nogle politikeres bevågenhed.

Og til medierne udtalte Sussie Elkjær blandt andet: ”Jeg vil ikke se på, at min mor skal leve i et beskidt hjem. Hun er ked af det, og selv om hun på mange måder er frisk, er hun helbredsmæssigt svækket og kan selvfølgelig ikke selv svinge gulvkluden.” Og overfor Ældre Sagen uddyber hun: ”Min mor er sur og gal over, at ingen vil høre på hende. Hun har jo betalt skat hele livet – og så blive behandlet på den måde. Det er hun meget skuffet over.”

Ud af Facebook-gruppens mange følgere blev der hurtigt etableret en aktionsgruppe, der fandt frem til, at kommunen med sin beslutning og effektuering havde overtrådt loven på flere punkter. Blandt andet var klagefrister ikke overholdt, og den ny kvalitetsstandard, som kommunen havde fastsat og meddelt Birthe Rasmussen og andre modtagere af hjemmehjælp blev taget i brug, før den var blevet godkendt.

Assens-oprøret blev en folkesag

Der blev holdt møder med borgmesteren i Assens og med politiske partier, som støttede op om Sussie Elkjærs aktion, og der blev på hver enkelt hjemmehjælpmodtagers vegne skrevet klager til Ankestyrelsen for at få kommunens beslutning omgjort. Også borgermøde med deltagelse af blandt andre sympatiserende politikere, jurister

Jeg tror, borgmesteren fra højere instanser har fået besked på at få det her bragt i orden, for der er snart folketingsvalg

SUSSIE ELKJÆR, PÅRØRENDE

På grund af nedskæringer i kommunen blev Birthe Rasmussen tilbudt rengøring hver 5. uge i stedet for hver 3. uge. Det vil hverken hun eller datteren Sussie Elkjær finde sig i.

og organisationsfolk blev arrangeret. Fællestemaet har været: ”Det kan ikke være rigtigt.”

Hurtigt blev Sussie Elkjærs Facebook-aktion til en folkesag, som med stigende intensitet blev fulgt af både den skrevne presse og de elektroniske medier – og altså også af i hvert fald nogle politikere. Hvilket blandt andet bragte Mette Frederiksen til Assens.

Presset på Assens Kommune blev så stort, at kommunen på et hasteindkaldt møde i slutningen af februar droppede besparelserne og trak afgørelsen om den forringede hjemmehjælp tilbage. ”Vi kan vælge at bruge et år på at debattere med en Ankestyrelse og snakke med eksperter. Så er det bedre at købe ro nu, for vi kan komme til at bruge kræfter på det fra nu indtil juleaften,” udtalte Venstre-borgmesteren i Assens, Søren Steen Andersen, i forbindelse med beslutningen om at droppe besparelserne. ”Aktionen har virket,” konstaterer Sussie Elkjær. ”Men jeg er ret sikker på, at det er som at tisse i bukserne. Jeg tror, borgmesteren fra højere instanser har fået besked på at få det her bragt i orden, for der er snart folketingsvalg. Mon ikke forringelserne er tilbage, når vi kommer frem til 2020?”

Løfte fra regeringen

Den risiko burde dog ikke kunne opstå. Ældre Sagen gik nemlig også ind i sagen, da Assens Kommunes måde at forvalte velfærdssamfundet på blev kendt. ”Vi bad den ansvarlige minister om at gribe ind, og hun pudsede Ankestyrelsen på kommunen,” fortæller Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup. ”Samtidig aftalte vi med regeringen, at fandt Ankestyrelsen frem til, at Assens Kommune havde handlet lovligt, så ville regeringen rette op på lovgivningen. Så enten har kommunens forringelser af ældreplejen været ulovlig, eller også er der en regering, som er klar til at gøre dem ulovlige. Det har vi skriftligt fra Sundheds- og Ældreministeriet,” slår Bjarne Hastrup fast. ”Men grundlæggende er det jo helt uforståeligt, at en kommune vil skabe en sådan utryghed overfor borgerne. Det, der er foregået i Assens, er noget af det mere outrerede,” siger Bjarne Hastrup. ”Det var godt, der var nogle i lokalsamfundet, som reagerede.”

Udvikling i hjemmehjælp

På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer i perioden 2008-2017, svarende til et fald på 23 % I samme periode har den demografiske udvikling betydet, at antallet af ældre er steget markant. Derfor er omfanget af den hjemmehjælp, som ældre borgere i gennemsnit modtager, blevet drastisk reduceret. Det viser Ældre Sagens beregninger baseret på tal for befolkningsudvikling og antallet af visiterede timer til hjemmehjælp fra Danmarks Statistik. Hvis niveauet for hjemmehjælpstimer for 2008 skulle have været fastholdt for hver aldersgruppe, så ville alene den demografiske udvikling have resulteret i en stigning på 5,8 mio. timer fra 2008 til 2017.

Ifølge Ældre Sagens beregninger er det gennemsnitlige antal visiterede hjemmehjælpstimer pr. 80+ årige på landsplan blevet reduceret med 33 % fra 2008 til 2017. I 2008 blev der visiteret i gennemsnit ca. 86 timers hjemmehjælp pr. borger på 80+. I 2017 var dette tal faldet til 58 timer. For de 67-79-årige var reduktionen i visiterede timer pr. borger på 41 % fra 2008 til 2017.

Ældre Sagen sætter scenen

Af Bente Schmidt Foto Kasper Kristoffersen

Den 6. februar var der fulde huse i Ældre Sagens sekretariat på Islands Brygge. Da havde vi inviteret partilederne for alle opstillingsberettigede partier, 300 medlemmer og en lang række landsdækkende medier til politisk topmøde. ”Det lykkedes os at sætte scenen for det første politiske stormøde før folketingsvalget, og det er ganske særligt. At Ældre Sagen kan trække toppolitikere til vores møde, viser, at vi er en aktør, der bliver regnet for betydningsfuld,” siger vicedirektør Michael Teit Nielsen, der også hæfter sig ved, at der var stor interesse for de emner, som Ældre Sagen havde sat på dagordenen. ”Især er jeg tilfreds med at konstatere politisk enighed om, at problemerne om værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke kan ignoreres,” siger Michael Teit Nielsen.

Journalist Tine Gøtzsche styrede debatten, der handlede om værdig tilbagetrækning, værdigt og trygt sundhedsvæsen og styrket pleje til svækkede ældre.

Spørgelysten var stor blandt publikum, der fik mulighed for at stille spørgsmål til politikerne.

Bjarne Hastrup bød velkommen til topmødet, der blev dækket massivt af flere medier. Blandt andet sendte DR2 live fra mødet.