Sprog & ord

Af Annette Westphal Thuesen

Jobtitler

”I gamle dage titulerede man hinanden med hr. grosserer Frederik Madsen og fru højesteretssagfører Olsen. I dag er det vigtigere, hvilken branche man arbejder indenfor. Titler fortæller noget om, hvilket erhverv, hvilken uddannelse man har, og hvor man er i hierarkiet. I forskningsverdenen er det fx finere at være lektor end adjunkt,” fortæller Marianne Rathje, der er sprogforsker og postdoc ved Syddansk Universitet.

Hvem tager skraldet?

At være skraldemand er et prisværdigt og vigtigt arbejde, synes vi. Men det er der åbenbart nogen højere oppe i systemet, der ikke gør. Derfor hedder det i dag renovationsmedarbejder, men vi vil hellere have en stolt skraldemand til at hente vores skrald, tak!

Kilde: euroman.dk

Heksedoktor – også kaldet medicinmand eller barfodslæge. Indenfor alternativ behandling findes titler som: Aromaterapeut, biopat, magnetisør, healer, akupressør, hypnoterapeut, klog kone.

Kilde: ordnet.dk

Titler i kongehuset

Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Hendes Majestæt Dronningen, blev Danmarks dronning i 1972. Frederik André Henrik Christian, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Prins til Danmark, greve af Monpezat. Kronprinsen indgår i arvefølgen til tronen og er regent, når dronningen er ude af landet.

Kilde: kongehuset.dk

Titler i militæret

Man starter som menig værnepligtig og kan uddanne sig til korporal. Fra officerselev kan man uddanne sig til chefsergent, og fra sekondløjtnant kan man avancere til løjtnant, premierløjtnant, kaptajn, major, oberstløjtnant, oberst og general.

Kilde: vaernepligtig.dk

Danske kvinder vil ikke kaldes frøken

I 1911 blev det i Dansk Kvindesamfund første gang diskuteret, hvorvidt man skulle droppe betegnelsen ”frøken”. Og i 1953 rejste socialdemokraten Nina Andersen første gang diskussionen i Folketinget om, hvorvidt man skulle begynde at titulere alle kvinder, uanset civil status, for ”fru” i folketingssalen. En praksis, der lever endnu i dag, fortæller forsker Jytte Larsen fra Kvinfo. Debatten kørte på, at man ikke skulle stigmatisere ugifte kvinder. Denne stigmatisering forsvandt, og det blev acceptabelt for kvinder ikke at være gift.

Kilde: politiken.dk

Oberst og enkefrue

Journalist og forfatter Lise Nørgaard skrev manuskriptet til tv-serien Matador. Her var titlerne meget vigtige for det bedre borgerskab: Enkefru Møghe, oberst Hachel, doktor Hansen, konsulinde Holm, bankdirektør Varnæs, overretssagfører Jørgen Varnæs, byrådssekretær Lund. Mads Andersen-Skjern var handelsrejsende, forretningsmand, blev slået til Ridder af Dannebrog og fik grisehandler Larsen som svigerfar.

Kilde: matadoronline.dk

Én frøken er her endnu

Hvad er klokken? Det var en teknisk revolution, da Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab for 80 år siden opfandt Frøken Klokken. En klangfuld stemme siger stadig, hvad den præcise tid er, når man ringer til 70 10 11 55. Men i dag er tjenesten digitaliseret.

Kilde: politiken.dk

Jobtitler før og nu

Kassedame – Kundeservicemedarbejder Sælger – Key Account Manager Flaskedreng – Servicemedarbejder Personalechef – Senior Vice President HR Pedel – Facility Management Officer Receptionist – Front Desk Officer Advokatsekretær – Paralegal Bogholder – Financial Accountant

Kilde: jobindex.dk

Kloakmester

El, kloak og VVS – vand, varme og sanitet er fagområder, der kræver autorisation. En håndværker må kun kalde sig mester, hvis han har svendeprøve i faget.

Kilde: bolius.dk

Ordenshistoriograf

Et embede, der blev oprettet i 1808 af kongehuset. Hovedopgaven er at forvalte Ordenskapitlets arkiv.

Kilde: kongehuset.dk

Nej til gøgler

I mange år har mænd domineret på avisernes navnesider. Men på dagbladet Politikens navneredaktion stræber navneredaktør Peter Thygesen efter ligestilling på området: ”Vi kæmper med det hver dag og gør en indsats for at få flere kvinder ind i systemet. Vi hejser flaget de dage, hvor der er flest kvinder på navnesiderne!” Jobtitler er som hovedregel med i navnestoffet, så læserne kan genkende de personer, der bliver omtalt. ”Nogle kalder sig levemand, livskunstner eller gøgler. Det tager jeg ikke med. Det kan vi jo alle kalde os. Men hvis man er udpeget til at sidde i Det Økonomiske Råd, har man titel af ”økonomisk vismand”, fastslår navneredaktøren.

Ræs om chefers titler

Hvorfor nøjes med at være leder af reklamationsafdelingen, når man nu kan blive Quality Complaints Manager? Kreativiteten fejler ikke noget, når det drejer sig om at finde nye titler til ledere. I dag finder man både titler som Quality Complaints Manager, kontaktlinsechef og loyalitetschef. ”Jobtitler bruges til at positionere en funktion eller et ledelsesansvar. Samtidig bliver koncernsproget i flere virksomheder engelsk, og internationaliseringen giver også nye titler,” forklarer ledelsesrådgiver hos Lederne Niels Henriksen.

Kilde: berlingske.dk

Er direktør ikke fint nok?

Hvorfor bruge den amerikanske betegnelse CEO, Chief Executive Officer? Som om administrerende direktør ikke lød fint nok i forvejen?

Kilde: euroman.dk

Slut med lærerinde

Hunkønsformer som forfatterinde, sangerinde eller skuespillerinde bliver sjældent brugt. De sidste to er stort set borte. Bodil Ipsen var en skuespillerinde, Sofie Gråbøl skuespiller. Komplet forsvundet er studine. Vi har stadig steward og stewardesse, mens mandlige sygeplejersker må gå under hunkønsformen. Måske fordi sygeplejer lyder af plejer på statshospitalet.

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Titel med autorisation

Titlen som lærer eller journalist er ikke beskyttet, mens det kræver autorisation at arbejde som læge, tandlæge eller statsautoriseret revisor.

Kilde: informationsordbogen.dk