Ældre Sagen MEDLEMSBLADET april 2019

Page 42

SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen

Jobtitler ”I gamle dage titulerede man hinanden med hr. grosserer Frederik Madsen og fru højesteretssagfører Olsen. I dag er det vigtigere, hvilken branche man arbejder indenfor. Titler fortæller noget om, hvilket erhverv, hvilken uddannelse man har, og hvor man er i hierarkiet. I forskningsverdenen er det fx finere at være lektor end adjunkt,” fortæller Marianne Rathje, der er sprogforsker og postdoc ved Syddansk Universitet.

Hvem tager skraldet? At være skraldemand er et prisværdigt og vigtigt arbejde, synes vi. Men det er der åbenbart nogen højere oppe i systemet, der ikke gør. Derfor hedder det i dag renovationsmedarbejder, men vi vil hellere have en stolt skraldemand til at hente vores skrald, tak! Kilde: euroman.dk

Heksedoktor – også kaldet medicinmand eller barfodslæge. Indenfor alternativ behandling findes titler som: Aromaterapeut, biopat, magnetisør, healer, akupressør, hypnoterapeut, klog kone. Kilde: ordnet.dk

Titler i militæret Titler i kongehuset Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Hendes ­Majestæt Dronningen, blev Danmarks dronning i 1972. Frederik André Henrik Christian, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Prins til Danmark, greve af Monpezat. Kronprinsen indgår i arvefølgen til tronen og er regent, når dronningen er ude af landet.

Man starter som menig værnepligtig og kan uddanne sig til korporal. Fra officerselev kan man uddanne sig til chefsergent, og fra sekondløjtnant kan man avancere til løjtnant, premierløjtnant, kaptajn, ­major, oberstløjtnant, oberst og general.

Kilde: vaernepligtig.dk

Kilde: kongehuset.dk

Oberst og enkefrue

Danske kvinder vil ikke kaldes frøken I 1911 blev det i Dansk Kvindesamfund første gang diskuteret, hvorvidt man skulle droppe betegnelsen ”frøken”. Og i 1953 rejste socialdemokraten Nina Andersen første gang diskussionen i Folketinget om, hvorvidt man skulle begynde at titulere alle kvinder, uanset civil status, for ”fru” i folketingssalen. En praksis, der lever endnu i dag, fortæller forsker Jytte Larsen fra Kvinfo. Debatten kørte på, at man ikke skulle stigmatisere ugifte kvinder. Denne stigmatisering forsvandt, og det blev acceptabelt for kvinder ikke at være gift. Kilde: politiken.dk

42

Journalist og forfatter Lise Nørgaard skrev manuskriptet til tv-serien Matador. Her var titlerne meget vigtige for det bedre borgerskab: Enkefru Møghe, oberst Hachel, doktor Hansen, konsulinde Holm, bankdirektør Varnæs, overretssagfører Jørgen Varnæs, byrådssekretær Lund. Mads Andersen-Skjern var handelsrejsende, forretningsmand, blev slået til Ridder af Dannebrog og fik grisehandler Larsen som svigerfar. Kilde: matadoronline.dk

Én frøken er her endnu Hvad er klokken? Det var en teknisk revolution, da Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab for 80 år siden opfandt Frøken Klokken. En klangfuld stemme siger stadig, hvad den præcise tid er, når man ringer til 70 10 11 55. Men i dag er tjenesten digitaliseret. Kilde: politiken.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.