Ældre Sagen MEDLEMSBLADET oktober 2021

Page 91

SUNDHED

Hvad sker der, når vi husker? Når vi husker tilbage på en begivenhed, genskaber hjernen sin helt egen version

Af Sussi Boberg Bæch

F

orestil dig, at du husker tilbage på din første kæreste. Måske afspiller der sig en film for dit indre af, hvordan kæresten så ud, og hvad I sagde til hinanden, den dag I blev kærester. Men den indre film er langt fra en eksakt genafspilning af det, der skete. Neuropsykolog Kasper Jørgensen ved Nationalt Videnscenter for Demens forklarer, hvad der sker, når vi husker. ”Erindringer er ikke ligesom små film- eller lydklip, der gemmes. En erindring vil altid være mere eller mindre præcis, fordi den er en genfortælling og ikke en gengivelse af det, der skete.” ”Når vi gemmer erindringer i hjernen – fx fra vores eget bryllup – lagrer vi indtrykkene ved at skille dem ad og dele dem ud på forskellige områder i hjernen. Man kan sige, at hukommelsen er spredt ud over hele hjernen: Lydene lagrer vi ét sted, billederne et andet sted, smagen af maden et helt tredje sted, og de følelser, vi havde, et fjerde sted,” forklarer Kasper Jørgensen. ”Når vi så husker tilbage på brylluppet, genskaber hjernen vores erindringer ved at sætte delene sammen igen. Den laver sin helt egen version af brylluppet ud fra de dele, den har gemt forskellige steder i hjernen, og ud

OM HUKOMMELSE • Hukommelse er central for vores identitet, selvforståelse og vores sociale relationer. • Hippocampus (søhest på latin) er et område i hjernen på indersiden af vores tinding­e­ lapper, der sørger for at lagre vores erindringer i forskellige områder af hjernen. Det er også hippocampus, der koordinerer, når vores erindringer bliver genskabt. Kilde: Kasper Jørgensen.

fra den motivation og de behov og ønsker vi har på det tidspunkt, hvor vi husker tilbage,” siger han. Og det kan have betydning for, hvad vi husker. ”Jo flere gange vi husker tilbage på den samme begivenhed, jo større er sandsynligheden for, at vi kombinerer erindringen på en ny måde, så det, vi husker, ændrer sig,” forklarer Kasper Jørgensen.

Hvor er bilnøglerne? Selvom hukommelsesbesvær er en af de mest udtalte symptomer ved demenssygdomme, skal du ikke blive bekymret, hvis du er en af dem, der har det med at glemme, hvor du lagde dine bilnøgler. ”Det er helt normalt at glemme, hvor du lagde bilnøglerne, eller hvad du skulle købe ind. Men hvis du glemmer navne på nære familiemedlemmer eller ikke kan huske, hvad du lavede i morges, kan det være tegn på, at der er noget galt,” siger Kasper Jørgensen. ”Hvis det går kraftigt ned ad bakke med hukommelsen indenfor et par måneder, skal du blive bekymret. Men at være glemsom og distræt hele livet, er en individuel ting og giver ikke en større risiko for at blive dement,” siger han.

KORT- OG LANGTIDS­ HUKOMMELSE • At huske sin første skoledag relaterer sig til langtidshukommelse, ligesom hvad der skete for nogle timer siden eller i går. • Korttidshukommelse er det, vi husker indenfor minutter, og bliver ikke lagret noget sted. Fx at huske at skrive et telefonnummer ned eller taste en adresse ind i GPS’en. Kilde: Kasper Jørgensen.

FORSKELLIGE HUKOMMELSER Episodisk hukommelse er specifikke, personlige erindringer knyttet til tid og sted – fx at huske en samtale eller aktuelle nyheder fra TV og radio. Semantisk hukommelse er almen viden eller paratviden og omfatter vores ordforråd, begreber samt generel viden om verden. Procedural hukommelse er, ­hvordan vi udfører praktiske, dagligdags handlinger – fx laver mad, klæder os på eller kører på cykel. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.

OKTOBER 2021

91


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.