Klostermarksskolen KONKURRENCEMAPPE
//
13/03/2020
Annebergcentret
Drama, musik, hjemmekundskab
Indskolingen
Gymnastiksal & læreværelse
Hovedbygning Villa Annebergvej 3
Von Frelsers Kirke Villa Dronning Christines Vej 2
Frimurerlogen Cimbria Caroline Smiths Minde
Handelsgymnasiet
Indhold
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Stedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Koncept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Overordnede vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Arkitektonisk hovedgreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Udformning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Situationsplan og logistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Plantegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Snittegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Overflader koncept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Facader koncept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Facadetegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Potentialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Bærende konstruktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 VVS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Ventilation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 El. installationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Brandstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
KLOSTERMARKSSKOLEN - ANNEBERGVEJ Skoledag sommer
Indledning Opgaven om et nyt læringshus til Klostermarksskolen har været både meget en inspirerende og udfordrende opgave. Det er jo et hus der skal kunne mange ting på én gang: Det skal bidrage til lokalområdet både arkitektonisk og funktionsmæssigt. Det skal samtidig byde offentligheden indenfor, og skærpe Klostermarksskolens rolle indenfor både bevægelse og den naturvidenskabelige verden. Det skal samtidig være et læringshus der understøtter en skolekultur, som hviler på værdierne omkring faglighed, fællesskab og personlig udvikling. De arkitektoniske rammer skal invitere og inspirere med bla rumlige sammenhænge, særligt lysindfald og bevidste materialevalg.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Vi ser flg målsætninger og potentialer som bærende ift vores forslag til et nyt læringshus: • At skabe inspirerende læringsrum, der understøtter Klostermarksskolens værdier. • At skabe et markant, identitetsskabende byggeri, som sætter elever og lærere i fokus • At samle Klostermarksskolekomplekset til en homo gen bygningsmasse • At huset bliver ’et vindue mod byen’ • At tilpasse huset til stedet,- i respekt for både fortid og nutid
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 5
Stedet
Indskollingen
Villa Dronning Christines Vej 4
Villa Dronning Christines Vej 2
Villa Annebergvej 3
Tilpasning i området Området er beriget med smukke bygninger som hver især har et særkende og høj arkitektonisk kvalitet: Klostermarksskolens hovedbygning, Frimurerlogen Cimbria, Caroline Smith’s Minde, Vor Frelser Kirke og Annebergcenteret. Det er i denne sammenhæng Klostermarkskolens tilbygning skal indpasses. Hustagene i området har været en stor inspirationskilde for os. Hvis man kigger rundt i området vil man opleve en stor variation af tagformer der fremstår meget karakteristiske. Det er tagene der binder bydelen sammen. Kirkens spir og sidebygninger fremstår
6 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
markante og smukke. Klostermarksskolens oprindelige hus står enkelt og stærkt med fine murværksdetaljer og proportioner. Eller villaerne på Maren Hemmingsvej,- der med enkle frontispicer og tagvalm står stærkt arkitektonisk og harmonisk. Det nye hus skal således skrive sig ind i et bymiljø med en vægtig bygningsmæssig historie og både formå at samle op på Klostermarksskolekomplekset til en homogen bygningsmasse og forholde sig arkitektonisk til de mere repræsentative bygninger i området.
Samtidig skal det være et hus der samler Klostermarksskolen og skaber gode rammer og trygge klart definerede uderum for børnene. Vi vil skabe et arkitektonisk fyrtårn der både formår at tage dialogen med de omkringliggende bygninger og skaber rammer for et godt børne og læringsliv.
”Byggeriet skal udformes med en arkitektur og rummelighed, der forholder sig til både skolens ek-sisterende bebyggelse og omgivelserne, med et særligt fokus mod de bygningsmæssige bevarings-værdier, som kendetegner de oprindelige skolebygninger” (uddrag fra lokalplan).
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Annebergcentret
Klostermarksskolen
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Frimurerlogen Cimbria
Caroline Smiths Minde
Von Frelsers Kirke
Von Frelsers Kirke
Frimurerlogen Cimbria
Handelsgymnasiet
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 7
Koncept
BELIGGENHED Klostermarksskolen ligger centralt i en kort afstand fra byens kulturalle og aktive steder, såsom: Utzon Center, Kunsten, Stadion, Vestre Fjordpark
8 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
ANNEBERGVEJ Annebergvej deler 2 kvarterer i Aalborg: Vestbyen og Hasseris.
BYENS TYPOLOGIER Hvert kvarter har sin egen identitet og kan genkendes ved en særlig typologi af bygninger. I vestbyen er der etage huse, mens i Hasseris villa huse.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Ny bygning
SÆRLIGE BYGNINGER Langs Annebergvej findes der forskellige typer af bygninger, som har en særlig typologi, skala og funktion. Det er bl.a. Annebergcentret, Von Frelsers Kirke, Frimurerlogen Cimbria og ny undervisningsbygning.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
BLANDING AF BYENS OG SKOLENS IDENTITETER Ny undervisningsbygning blander to identiteter: Byens ’hårde’ materialer, skala og skolens bløde, grønne og inviterende udtryk.
SKALA TILPASNING Ny Klostermarksskolens bygning forholder sig til både etagehus skala og lille villa kvarter skala.
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 9
Overordnende vision
Gymnastiksal & læreværelse
Drama, musik, hjemmekundskab
Indskolingen
Hovedbygning
DR
01
ON
NI
NG
CH
RI
ST I
Annebergcentret
NE
S
VE
J
Skoleklub i 2 villa
EJ
RGV
EBE
ANN
Von Frelsers Kirke
Frimurerlogen Cimbria
ADE OG SAX
AB SA LO N
SG AD
E
Caroline Smiths Minde
Handelsgymnasiet
? KLOSTERMARKSSKOLEN Nuværende tilstand
TAGFORMER Forskellige slags saddeltage
Vision Vores vision skabe et hus der med sin arkitektur ’tager fat’ i den eksisterende bebyggelse og både spiller med og mod. De omkringliggende bygninger er fra hver deres tid og er på hver deres måde særlige i deres udtryk, skala og arkitektur. Det er denne præmis Klostermarksskolens tilbygning skal indpasse sig i.
10 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
Vores bygning har både en stille og indpassende/ homogen tilpasning til gadebilledet, men samtidig også et særkende og en arkitektur der er ’stærk’ nok til at give omgivelserne modspil. Det er et hus der vedkender sig sin tid med en moderne arkitektur, der formår at slå rødder i historien.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Arkitektonisk hovedgreb
02 Annebergcentret
Von Frelsers Kirke Frimurerlogen Cimbria
Caroline Smiths Minde
Handelsgymnasiet
KLOSTERMARKSSKOLEN Fremtidig tilstand
Hovedgreb Huset står som et længehus der følger gadernes linier, som beskrevet i lokalplanen. Husets facader er et spejlbillede af dets indhold. Funktions afspejler formen. Multisalens høje rum kommer til udtryk i facaden med store vinduespartier der inviterer ind og sikrer transperens mellem by og skole. Naturfagsetagen er mere traditionel med veltilpassede vindueshuller i facaden.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Billedkunstetagen er helt særlig med atelierlignende stemning. To smukke østvendte ovenlys sikrer et spændende arbejdslys til lokalerne og giver en rar kunstner stemning i rummet. En indskudt etage/ hems tilbyder et lidt afsondret og særligt sted for børnene at være kreative.
Ovenlysene fremstår i facaden som meget markante tagformer der både giver huset identitet, men samtidig også afspejler dets funktion.
Mod skolegården åbner multisalen sig op og indbyder til ude-inde aktiviteter i samspil med den udvidede aktivitetstrappe og den øvrige del af skolegården.
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 11
Udformning 3D PRINCIP DIAGRAMMER Udformning af ny undervisningsbygning
01
Udvendig trappe udvides
02
5m
03
Facadebyggelinje overholdes
Flugter med hovedbygning
Eksisterende 2 villa nedrives
04
6-8m 16m Fra parterreetage Maksimum højde overholdes
12 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
Bygningskrop opdeles i 5 styk
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
05
06
Højder reduceres i henhold til funktionerne
Hver anden del trykkes ind for at indpasse bygning i omgivelser
07
Taget udformes for at skabe et særligt lysindfald i billedkunstlokale
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
08
Facader, stedet og tagterrasse begrønnes. Gavlen af trapperum markeres.
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13
Situationsplan & Logistik Ankomst fra Annebergvej Forareal Ny undervisningsbygning
Læring Ophold / forestilling
BYGGEFELTER Skolens hoved disponering
Ankomst fra Dronning Christines Vej
Hovedbygning
Forareal
Terræn regulering til kote 3.15
FLOW DIAGRAM Ankomster til Klostermarksskolen
Den nye tilbygning kobler sig op på tre nye vigtige udearealer/ opholds/ læringsrum: GRØN OPHOLDS- OG LÆRINGSTRAPPE Udvidelsen af den eksisterende læringstrappe giver mere plads til ophold og leg. Den forbinder det øvre niveau (skolegården), den nye SFO bygning og det nedre niveau (multisal + indskoling). Trappen kan om sommeren bruges som amfie i direkte tilknytning til multisalen, der åbnes op. Disse udearealer bliver et naturlig samlingspunkt for alle på tværs af alder. Trappen udføres i betonsten med ’pauser’ af kummer i beton for beplantning for at få et levende og grønt udtryk. SKRÅNINGEN Den nødvendige jord der skal fjernes for at give plads til læringstrappen, bearbejdes til skråninger der er tilvejebringer adgang til bla flugttrappen i tilbygningens sydøstlige hjørne. Enkelte
KLOSTERMARKSSKOLEN
Bævegelse
BEVÆGELSE OG LÆRING LEGEPLADS 4 forskellige uderum til leg
OPHOLDSTRAPPE Uderum i forlængelse af multisal
Planløsninger
Udearealer
14 |
Urte haver
| 13.03.2020 |
betonsten lagt i skråningen kan give klatreadgang til øvre niveau og de respektive trapper til naturfag og tagterrasse. Der foreslås etableres en legeplads med urte haver i relation til den ny SFO villa på Dr. Christinesvej, i direkte forlængelse af tilbygningen. TAGTERRASSE Tagterrassen er tilgængelig for alle! Billedkunstetagen har direkte adgang til den, medens øvrige brugere skal benytte trappen i tilbygningens sydøstlige hjørne. Det betyder at terrassen er let tilgængelig for skolens elever, men samtidig også aflåsbar i weekender og aftentimer således der ikke opstår utilsigtet aktivitet og manglende opsyn ift sikkerhed og støj. Bygningens udearealer formår at formidle overgangen og forbinde sig til resten af Klostermarksskolen vha en overskuelig og klar landskabsbearbejdning. Mod Annebergvej etableres bunddække og der plantes træer i facadeforskydningerne, beskrevet tidligere.
Nærværende forslag følger langt hen af vejen oplægget fra arkitekterne fra Transform, som både virker gennemarbejdet og godt afstemt med brugergrupperne i inddragelsesprocessen. På enkelte afgørende punkter har vi ændret på planløsningerne og funktionerne for at kunne levere et hus der både fungerer mere optimalt, men også kan myndighedsgodkendes:
• Derfor etableres nye flugttrapper, hhv udendørs i midten af huset i direkte forlængelse af naturfagsetagen dels en flugttrappe i husets sydøstlige hjørne der fanger 1. sal og op til tagterasse. (se beskrivelse af de brand mæssige tiltag)
• Extra elevatorstop i stueplan etableres, så der er fuld tilgængelighed for alle på alle etager. Med etablering af et stop her tilvejebringes en nem og hurtig adgang stue til kvist.
• Vi foreslår at man ikke laver et fast sceneområde i salen (som beskrevet i byggeprogrammet) for at opnå størst mulig flexibilitet i rummet. Et flexibelt modulopbygget scenesystem vil således kunne honorere alle de ønsker og krav man måtte have ift aktiviteter og arrangementer på skolen.
• Gangbro sløjfes. Udbudets forslag om en gangbro og trappe løser ikke umiddelbart de brand og flugtvejs krav der er i projektet. Der kan således ikke etableres to mulige flugtveje for hvert klasselokale på 1 sal. En flugtvej på gangbroen vil desuden kræve at der ikke kan etableres vinduer i facade langs med flugtvejen.
• Der etableres to forskydninger eller tilbagerykninger i facaden, som angivet i lokalplanen. Herved skabes plads til træbeplantning i forarealet mod Annebergvej.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
VON FRELSERS KIRKE CAROLINE SMITHS MINDE ABSALONSGADE
ANNEBERGCENTRET
ANNEBERGVEJ
SAXOGADE Ankomst fra Annebergvej Nye træ grupper
Nye træ grupper Facadebyggelinje
Åben facade mod vej
Flugtvej
Grøn bakke
Flugtvej
Indgang Naturfag Åben facade mod gård
Eksisterende legeplads
Eksist. tæer
DRONNING CHRISTINES VEJ
Eksisterende legeplads (Bevægelse)
Urter og krydderier
EKSIST. VILLA
Eksisterende legeplads
FRIMURERLOGEN CIMBRIA
Hoved ankomst
Grønne planter
Indgang tagterrasse
Ny legeplads Nye træer (Læring) Frugtbuske Grøn bakke
Facadebyggelinje flugter med hovedbygning
Hovedindgang
Indgang indskoling
Multisal Fleksibelt rum
Stort fleksibelt uderum Ophold på trappe
MAREN HEMMINGS VEJ
Flugtvej
Flugtvej
INDSKOLINGEN
HOVEDBYGNING
P-PLADS KONG HANS GADE
Situationsplan // 1:500 | NY UNDERVISNINGSBYGNING |
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 15
KLOSTERMARKSSKOLEN - ANNEBERGVEJ ANNEBERGVEJ Mod Dronning Skoledag sommer Christines Vej
Plan tegninger
Stue // 1:150 | NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Etageareal: ca. 510 m2.
NB: De angivne arealer er vejledende. | KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 17
01 60 tilskuer
02 120 tilskuer
04 30 tilskuer
05 20 / 20 tilskuer
03 98 tilskuer
08 78 tilskuer
06 288 tilskuer
07 20 / 56 tilskuer
MULTISAL // 1:300 Forskellige indretningsmuligheder
Multisal og Naturfagsetagen MULTISAL - STUE Multisalen er et spændende sted for alle, med masser af muligheder for udfoldelse, ikke mindst pga den store loftshøjde som bla kan rumme klatrevægge og andre spændende aktiviteter. Bygningen åbner sig op med store glaspartier ud mod Annebergvej, så forbipasserende har mulighed for at få et glimt af aktiviteterne i multisalen. Samtidig åbner rummet sig op mod syd og aktivitetstrappen og skolegården, så der både er en visuel kontakt til uderummene, men også mulighed for at forene ude og inde på
18 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
sommerdage fx med teaterforestillinger, udendørs koncerter eller lignende. De store glaspartier mod Annebergvej placeres i forskydninger i facaden som skaber muligheder for hyggelige nicher med siddepladser i pausen mellem aktiviteterne. Vi foreslår at man ikke laver et fast sceneområde i salen (som beskrevet i byggeprogrammet) for at opnå størst mulig flexibilitet i rummet. Et flexibelt scenesystem vil kunne honorerer alle de ønsker og krav man måtte have ift aktiviteter og arrangementer
på skolen. (Se forslag til møbleringsmuligheder.) Multisalen står med relelative rå og robuste overflader: Støvbundne betonflader på vægge, synlige installationer. Anvendelsen af træ (matlakeret x-finer) i alle vindueslysninger og karme, giver varme til rummet. Gulvet står i en slidstærk epoxymalet overflade. NATURFAG - ETAGE 1 Naturfagsetagen rummer de respektive fag Natur og teknik, Fysik og Kemi, Biologi og Geografi samt Makers Space.
De 4 rum grupperes omkring et fælles grupperum/ lærerlokale og et forrum der giver adgang til en ny flugttrappe på husets sydfacade. Denne trappe giver adgang direkte til terræn på øvre niveau (kote 6.89) Fra Makers Space er der tilstræbt stor åbenhed mod undervisningslokalerne via vinduer. Fra Fysik og Kemi, Natur og Teknik lokalerne er der direkte adgang tagterasse via indvendig flugttrappe i huset sydøstlige hjørne. Der er således mulighed for en hurtig adgang til undervisning på taget.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
MULTISAL - STUE Opsætning til 20 / 56 tilskuer Indretningsforslag 07 Indretnings eksempel incl. belysning
Etage 1 // 1:150 20 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
Etageareal: ca. 138 m2 | 13.03.2020 |
NB: De angivne arealer er vejledende. | NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Etage 2 // 1:150 | NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Etageareal: ca. 510 m2
NB: De angivne arealer er vejledende. | KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 21
BILLEDKUNST - ETAGE 3 Atelierzone Indretning er bygherreleverance
Etage 3 // 1:150 | NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Etageareal: ca. 254 m2
NB: De angivne arealer er vejledende. | KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 23
3D SNIT // BILLEDKUNST OG TAGTERRASSE // ETAGE 3 Mod trapperum Indretning er bygherreleverance
Billedkunst BILLEDKUNSTLOKALE - ETAGE 3 Billedkunstetagen er noget helt for sig! Det består at et stort rum hvor to savtakkede tagformer danner rummets geometri og åbner op for et fantastisk højt dagslysindfald fra øst. Det smukke høje lysindfald og den givne rumlighed vil give børnene følelsen af et helt særligt atelier rum der vil inspirere og understøtte deres kreative evner, og fornemmelsen af at være kunstner.
24 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
Billedkunstrummet har kig og direkte udgang til det fri. Det elegante snit giver plads til en overdækning og et udendørs læringsrum skærmet for vind og vejr. På gode dage trækker man ud på hele tagterassen og arbejder.
Indenfor bibringer husets snit muligheden for en hems eller ’hylde’, hvor børnene har et særligt rum og fristed ift de kreative aktiviteter. Et spændende sted de voksne ikke har så nem adgang til!
NB: (Hems og overdækning er en del af optionspriserne og ikke indeholdt i projektet. Vi mener, det vil være oplagt at realisere disse via fondsmidler)
Terassen er belagt med træbrædder og personværnet består af trælister så børnene oplever rare materialer i deres umiddelbare nærhed.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
TAGTERRASSE - ETAGE 3 Mod trapperum
26 | KLOSTERMARKSSKOLEN
NATURFAGSLOKALER / GRUPPERUM
MULTISAL / TEKNIK / LÆRER / ØVELOKALER
INDSKOLINGEN
ETAGE 2
STUE / ETAGE 1
| 13.03.2020 |
MULTISAL
TRAPPE
ØVELOKALE
TEKNIK
TEKNIK
LÆRER / MUSIK
KLASSE BIOLOGI / GEOGRAFI
KERAMIK
BILLEDKUNST
OPHOLDSTRAPPE
GRUPPERUM
STILLERUM
TAGTERRASSE
KLASSE NATUR / TEKNIK
BILLEDKUNSTLOKALE / / KERAMIK / TEKNIK
ETAGE 3
Snittegninger
3D SNIT Mod nord
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
NATURFAG - ETAGE 1 Klasserum Biologi / Geografi Indretning er bygherreleverance
KLOSTERMARKSSKOLEN - GÅRDRUM Legeplads
Snit A-A // 1:200
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 29
Snit B-B // 1:200
30 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
KLOSTERMARKSSKOLEN - GÅRDRUM Ophold på trappe
Overflader koncept
Supergrafik
Rå overflader og synlige installationer
Vindueskarme i træ / Siddeniche
Indkig i klasselokaler
Wayfinding
Råt er godt
Steder at være
Transperens og visuel kontakt
For at opnå et klart og enkelt hus at færdes i forelsås det at arbejde dekls med supergrafik dels med farver der både skal understøtte wayfinding og nudging, og samtidig fremstå som en flot farvesætning og udsmykning af vægflader eller døre….
Det nye læringshus er et gedigent hus der ikke er bange for at vise sig fra sin lidt rå side. Med synlige installationer som ventilationsrør og støvbundne betonflader…
…så længe der også er tænkt på hyggelige steder hvor man kan opholde sig og materialerne i nærheden er rare at røre ved, fx i vinduesnicherne hvor lysninger og karme udføres i matlakeret krydsfiner.
På naturfagsetagen er det vigtigt at man kan se hinanden og fornemme at rummene er større end som så. Så vinduespartier imellem læringsrummene hjælper med til at give lys, liv og rumlighed.
32 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
NATURFAG - ETAGE 1 Klasserum Biologi / Geografi Indretning er bygherreleverance
Indgang tagterrasse Indgang naturfag
Åbenhed fra gade og gårdrum
semi åben
Forskellige lysindfald stemninger på alle 3 etager
åben / inviterende
Tilbagetrukne murfelter / genbrugstegl
ETAGE 2
Markering af indgange
STUE / ETAGE 1
ETAGE 3
Træ lameller / grønne planter
lukket / fokus på særlig lysindfald
Facade koncept
Hovedindgang
Facadeløsninger Man vil som bruger af huset opleve forskellige stemninger på de forskellige etager. • Multisalen med sit store volumen og direkte forbindelse til omgivelserne. • Naturfagsetagen, med (mindre) læringsrum, der giver plads til fordybelse og indsigt. • Billedkunstetagen med særligt lysindfald og direkte kontakt til udeophold ifb med tagterassen. Husets facader er en fortælling i sig selv og afspejler direkte funktionerne og stemningerne inde bagved.
34 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
Husets form med de savtakkede tage bringer karakter til bebyggelsen og lukker kvalitetslys ned i rummene. Tagene er direkte referencer og helt i tråd med omgivelsernes særlige karakteristika (se tidligere beskrivelse af tagene i området). Den åbne bund sikrer transperens og åbenhed mod både Annebergvej og skolegården og læringstrappen mod syd. Det er en åben og inviterende etage, der både fanger op på byen og den øvrige skole. Mellemetagen med naturfagslokalerne fremstår facademæssigt mere traditionelle med normal etagehøjde og vinduessætning,
medens billedkunstetagen er helt sin egen hvor lyset tages ind udelukkende fra øst og efterlader nord og sydfacaden som markante murede flader og en stærk arkitektonisk profil. Huset er spændende både tæt på og på afstand. Den karakteristiske profil fanger øjet og placerer huset i den omkringliggende kontekst. Tæt på vil man opleve husets facader stå i røde sten der detaljeres ift etagerne. Husets bund fremstår med mønstermurværk hvor hvert andet skifte trækkes tilbage så man får en spændende reliefvirkning. Mod skolegården beklædes murværket partielt med trælister som grundlag for klatreplanter. Her skal børnene oplever rare materia-
ler i deres umiddelbare nærhed. Naturfagsetagen rummer facademæssige detaljer omkring vinduer, med partielt tilbagetrukne murfelter medens billedkunstetagen står stramt i blankt murværk uden vindueshuller mod nord og syd. Murstene til byggeriet tænkes anvendt dels fra den snart nedrevne røde villa dels fra nye sten. Omfanget af genanvendte sten afhænger meget af deres kvalitet og beskaffenhed, som først kan efterprøves ved nedtagningen.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Facadetegninger
Facade mod nord // 1:200
Facade mod vest // 1:200
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 35
Facade mod syd // 1:200
Bæredygtighed og cirkulær økonomi Vi har en kongstanke om at give projektet en stærk fortælling om bæredygtighed og cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi handler simpelthen om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald. Ved at rense mursten fra den nedrivningsmodne villa holder vi stenene i lokalt kredsløb, og miljøet spares for energibelastningen ved brænding af nye mursten. Vi foreslår at den eksisterende villa’s facader af mursten (på hjørnet af Annebergvej/ Dr. Christinesvej) genanvendes. Stenene nedtages varsomt , afrenses og bygges ind i den nye bygning i det omfang der nu er muligt. Drømmen er at anvende genbrugte sten dels i husets base dels som ’fyldningspartier’ omkring vinduer på etagerne. Det er cirkulær økonomi i praksis! Stenene skal dog udsættes for tests og CE mærkes så der er sikkerhed for trykstyrke og vandgennemtrængelighed.
Facade mod øst // 1:200
36 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
Ud over ovenstående tiltag, vil vi i byggeriet tilstræbe anvendelsen af så mange Svanemærkede materialer som muligt indenfor den afsatte projektøkonomi.
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
Potentialer
3D SNIT - STUE Multisal Indretningseksempel incl. belysning
Myndighedsforhold
Læringspotentiale ’Uanset elevens læringspræferencer vil der være stort udbytte for alle at hente i koblingen mellem teori og praksis og i at omsætte det abstrakte til noget konkret. Der er derfor brug for alsidige læringsrum og faciliteter, som kan imødekomme undervisningens behov både på skolen og i det nye læringshus. De alsidige krav vil komme til udtryk og forsøges imødekommet i en unik arkitektonisk ramme.’ (fra Klostermarksskolens pædagogiske principper STEM)
Direkte i tråd med Klostermarkskolens værdier og pædagogiske principper ser vi byggeriet have mulighed for et meget spæn-
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
dende læringspotentiale inden for bla naturfag, matematik og de kreative fag. Vi foreslå at eleverne får en mulighed for indsigt i byggeriets faser. Det kunne være: • i projekteringsfasen hvor 3D bygningsmodellen (BIM) sammen med Virtual Reality kunne give en særlig indsigt i at bygge og planlægge • selve byggearbejdet,- hvordan og af hvad? • genanvendelse af materialer,- cirkulær økonomi og bæredygtighed
Hele dette læringsunivers kunne foregå ved byggepladsbesøg, rundvisninger og opgaver omkring byggeforhold.
Børn er ubestrideligt naturlige videnskabsfolk med en medfødt nysgerrighed og skabertrang, der udfolder sig naturligt i leg. Vi vil skabe rum, hvor de kan lege, eksperimentere, fejle, glædes og begejstres og gøre STEM til deres egen.
Det foreslåede projekt har et højt arkitektonisk ambitionsniveau, der er helt i tråd med myndighedernes ønsker. Projektet overholder desuden lokalplanens krav om byggelinier, forskydninger, maksimale højder etc. Landskabsarkitektonisk bearbejdes projektet således at der bliver plads til de ønskede trægrupper mod Annebergvej. Vi er således overbevist om, at myndighederne vil tage vel imod projektet, og har derfor ikke kontaktet en evt byggesagsbehandler.
| KONKURRENCE MAPPE |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 37
KONCEPT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER Det har i projektgruppen ligget os meget på sinde at skabe et konstruktivt koncept, der samtidigt er enkelt og fleksibelt, robust og holdbart. Udover disse grundlæggende krav er der nogle byggetekniske forhold, såsom lyd og brand der i vores valg af byggekoncept er tænkt ind i projektet. Desuden er faktorer som miljø, byggetid og økonomi tænkt ind i valget af materialer. Generelt er der i materialevalget tænkt på anvendelsen af materialer, der dels er så naturlige som muligt og dels kan produceres lokalt, beton, tegl, træ mv. En faktor som er væsentlig i forhold til bæredygtighed. GEOTEKNIK OG JORDBUNDSFORHOLD Med jordbunds- og vandspejlsforhold som angivet i geoteknisk notat kan der for det aktuelle projekt gennemføres en direkte fundering. KONSTRUKTIONER Tilbygningen opføres i 3/4 plan. Byggeriet opføres som et skivebyggeri. Facader udføres overvejende som tunge. Bagmure i facader udføres som beton vægge med udvendig isolering og skalmur. Indvendige skillevægge udføres som en kombination af tunge vægge og lette vægge i porebeton eller gips. Vægge der ikke indgår i det bærende og stabiliserende system udføres i vid udstrækning som porebeton vægge, hvilket muliggør maksimal fleksibilitet uden indgreb i de bærende konstruktioner. Vægge og tagkonstruktioner udføres i materialer og tykkelser, således at de stillede krav til robusthed og lydreduktioner overholdes. STABILITET Bygningens overordnede stabilitet opnås ved hjælp af det bærende og afstivende system af vægskiver, etageskiver og tagskiver. Lodrette og vandrette laster fordeles ved skivevirkning i etagedæk og tag til de bærende og afstivende vægskiver i henholdsvis facader, gavle og i et vist omfang indvendige skillevægge. Laster føres fra de bærende og afstivende skiver videre til fundamenter. KLOAK Kloaksystem udføres som separatanlæg hvor spildevand og regnvand er adskilt i to systemer. Spildevandssystemet tilsluttes det offentlige system. Spildevandssystem udføres som gravitationssystem.
VVS VARMEANLÆG I teknikrum i stue placeres indføring af fjernvarmestik ligeledes placeres blandesløjfer for varmeanlægget. Varmeanlægget forsynes med blandesløjfeanlæg med automatisk styring af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. Automatikken skal styres via CTS-anlægget. Bygningen opvarmes med direkte fjernvarme. Alle lokaler forsynes med radiatorer som placeret primært under vinduer og ved
38 |
KLOSTERMARKSSKOLEN
| 13.03.2020 |
glaspartier. Der etableres zonestyring med motorventiler i alle rum med VAV-ventilation. Zonestyringen styres over CTS-anlægget I øvrigt i henhold til byggeprogram VANDINSTALLATIONER Vandstikledning føres frem til teknikrum, hvor der etableres hovedmåler og fordeling til forbrugssteder. I teknikrum monteres varmtvandsveksler til varmt brugsvand. Brugsvandssystemet for de fælles faciliteter udformes med cirkulationsledning til fjerneste forsyningspunkt. I øvrigt i henhold til funktionsprogram SANITET Toiletter er hvide, væghængte toiletter med dobbeltskyllende funktion. Toiletsæder er i god kvalitet. Håndvaske er hvide porcelænsvaske. I alle toiletrum monteres i øvrigt sanitetstilbehør mv., der normalt hører til udstyr i toiletter. I øvrigt i henhold til funktionsprogram
VENTILATION Bygningen ventileres med mekanisk ventilation, hvor der er placeret indblæsnings- og udsugningsarmaturer i hvert rum. Der er valgt ventilationsaggregater med optimal varmegenindvinding, hvilket medvirker til at minimere bygningens energiforbrug. Ventilationen i opholds og arbejdsrum udføres som et behovsstyret mekanisk ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding efter VAV princippet. Ventilationsmængden styres efter temperatur og Co²-følere i de enkelte zoner. Ventilation i øvrige rum udføres efter CAV-princippet. Ventilationen kan yderligere forøges, fx på varme sommerdage, med naturlig ventilation ved åbning af vinduer og havedøre. I øvrigt i henhold til funktionsprogram. BYGNINGSAUTIMATIK Bygningen forsynes med automatik for sikring af optimal komfort med minimal energiforbrug. Automatikken registrere konstant forbrug og eventuelle fejl i anlægget, således der nedbrud straks sendes besked herom til servicepersonalet. I øvrigt i henhold til funktionsprogram.
EL-INSTALLATIONER Der udføres elinstallationer i henhold til de generelle funktionsprogram. Der etableres nye stikledninger fra nærmeste transformerstation/ kabelskab. Stik- og hovedledningerne etableres med en kapacitet til det samlede beskrevne nybyggeri, evt. fremtidig arealudvidelse plus 25% tillæg for fremtidig effektforøgelse. LYS Belysning i lokaler udføres med dagslys styring i 2 zoner via sensor i loft for automatisk tænd/sluk af lys i forhold til det udefrakommende lysindfald. I alle rum udføres belysninger med LED belysning med lavt energiforbrug. Lysstyring i toiletter, rengøringsrum og depot udføres med bevæ-
gelsessensorer. PDS INSTALLATIONER Der udføres dobbelt PDS udtag ved alle arbejds- og it-arbejdsstationer. Rackskabene placeres centralt hvorved behov for underrackskabe undgås og max kabellængde stadig overholdes. FØRINGSVEJE Føringsveje over lofter udføres som perforeret kabelbakke af hensyn til netværkskabling, denne kan lide overlast ved anvendelse af gitterbakke, hvorfor vi vælger den perforerede kabelbakke. Installationskanaler for arbejdspladser udføres i hvid PVC. UDVENDIGE BELYSNINGER Der udføres udvendig belysning på væg ved hovedindgang samt øvrige udgangsdøre. Belysning er valgt efter omkringliggende bygninger og falder sammen i en helhed. KUNSTIG BELYSNING Belysningsanlæg til kunstig belysning udføres med energieffektive armaturer og lyskilder. Anlægget zoneopdeles i henhold til dagslystilgangen samt lokalernes brug og indretning. På toiletter styres belysningen via bevægelsessensorer, så lyset kun er tændt når rummene benyttes.
tilgodese flugtvejsforholdene i forbindelse med faglokalerne. Vi har således ændret en smule på planløsningen. Vi har etableret en ekstra indvendig trappe med henblik på at sikre to uafhængige flugtveje fra alle faglokalerne. Vi har ydermere ændret på liften og dens placering, således at liften nu forbinder alle bygningens etager. På den måde er der skabet en tilgængelighed der betyder at vi har fjernet den udvendige gangbro mellem den nye bygning og indskoling. INDSATSMÆSSIGE FORHOLD Der etableres indsatsmæssige forhold, som indsatstaktisk trationelt, jfr. gældende vejledning. ØVRIGE BEMÆRKNINGER Den endelige brandmæssige principper må drøftes nærmere, i samråd med certificeret brandrådgiver, når den endelige indretning er fastlagt herunder også vilkår for driftsmæssige begrænsninger, indsatsforhold m.v.
LYSSTYRING Lysstyring udføres generelt som dagslysstyret med mulighed for overstyring enten via tryk og er fuldt programmerbar.
BRANDSTRATEGI Brandsikring af bygningen skal opfylde funktionskravene angivet i BR 2018 kap. 5. Kravene opfyldes ved at tage udgangspunkt i de præaccepterede løsninger. Brandstrategirapport, brandplaner og brandteknisk dokumentation vil blive udarbejdet jfr. gældende regler herfor. Strategien for brandsikringen baserer sig på passive tiltag og aktive tiltag. De passive tiltag skal bl.a. sikre at der er fornuftige flugtveje og at en brand ikke spreder sig over flere enheder. De aktive tiltag skal bl.a. sikre indsats, slukningsmuligheder samt hurtig evakuering inden der opstår kritiske forhold. OVERORDENDE FORHOLD I henhold til bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 skal byggeriet i relation til brandforhold behandles efter følgende anvendelseskategorier: Anvendelseskategori 3: FLUGTVEJSFORHOLD Bygningerne indrettes generelt med redningsåbninger og/eller flugtvejsforhold. Er der ikke redningsåbninger sikres der to uafhængige udgange eller gode oversigtsforhold fra lokalerne, således at personer er i visuel kontakt med flugtvejsareal (tilstødende lokaler). I den udbudte planløsning så vi en udfordring med hensyn til at
| NY UNDERVISNINGSBYGNING |
