Dansk til HF

bukkestreg

bukkestreg

bukkestreg

Søren Lindskrog D A N S K T I L H F – tre skriftlige eksamensgenrer

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer er en introduktion til de tre eksamensgenrer i skriftlig dansk. Materialet henvender sig til kursisterne på en klar og overskuelig måde. Hver af de tre genrer: den introducerende artikel, den argumenterende artikel og det analyserende oplæg præsenteres i et enkelt og overskueligt genreskema samt eksemplificeres med en modeltekst .

Gennem eksempler og øvelser går Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer også i dybden med hvordan man skriver en rubrik, en manchet, en afslutning, hvordan man citerer og hvordan man skaber sproglig sammenhæng. Bagest i materialet er der eksamensopgave 1 og 2 fra december 2012.

bukkestreg

SØREN LINDSKROG

Dansk til HF tre skriftlige eksamensgenrer ALFABETA

ISBN 978-87-6360-328-7

Alfabeta

9 7 8 8 76 3 6 0 3 2 87

www.alfabetaforlag.dk

9788763603287_omslag.indd 1

bukkestreg

bukkestreg

bukkestreg

bukkestreg

28/01/14 15.02

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer Søren Lindskrog © 2014 Alfabeta, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

1.

Eksamensopgaver er (også) kommunikation 7 The dark side – formidling og modtager 9 Modeller for formidlings-­ situation/kommunikation 14 Opgaveformuleringen 16 Ord med betydning 17 Opgavehæfte 1 og 2 19 Bedømmelseskriterier

Forlagsredaktion: Helene Deden Billedredaktion og rettigheder: Kirsten Frank Grafisk tilrettelægning omslag og indhold: Per Henrik Skou Tryk: Livonia Print 1. udgave 2. oplag 2014 ISBN 978 87 636 0328-7 Kilde- og illustrationsfortegnelse bagest i bogen.

Forlaget har gjort sig den størst mulige indsats for at skaffe tilladelser til alle anvendte illustrationer/tekster. Det er dog ikke i alle tilfælde lykkedes at finde indehaveren af ophavsretten. Dersom nogen har krav at gøre gældende i denne sammenhæng, bedes de rette henvendelse til forlaget.

Tak til Benedikte F. Rostbøll, ph.d., for gennemlæsning af bogen og til kursister på Københavns VUC for velvilligt at stille deres prøvetekster til rådighed. www.alfabetaforlag.dk

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer

9788763603287_indhold.indd 2

06/10/14 09.47

2.

De tre eksamensgenrer

3.

I dybden

Den introducerende artikel

22 Hvad er en introducerende artikel?

24 Vil du score?

25 Genreskema 26 Modeltekst 1 33 Notatark til modelteksten

56 Rubrikken 59 Manchetten 63 Afslutningen 66 Afsnit 67 Venn-diagram 68 Citater 70 Retoriske spørgsmål 71 Kilder 73 Er ’jeg’ med i artiklen/oplægget?

74 Chunks 75 Forsigtighed – om modalverber 78 Tjekliste

Den argumenterende artikel 34

35 36 37 42

Hvad er en argumenterende artikel?

Vil du score?

Genreskema Modeltekst 2 Notatark til modelteksten

Det analyserende oplæg 43

44 45 46 52

Hvad er et analyserende oplæg?

Vil du score?

Genreskema Modeltekst 3 Notatark til modelteksten

4.

Opgavehæfte 1 og 2 december 2012 79 Dansk A, hæfte 1 91 Dansk A, hæfte 2

53 Et hurtigt overblik I–II

9788763603287_indhold.indd 3

28/01/14 15.18

Om denne bog Denne bog er en introduktion til de tre prøvegenrer i skriftlig dansk og dansk som andetsprog på hf. Bogen henvender sig direkte til kursisterne på en klar og overskuelig måde, og den kan bruges af underviseren i det løbende arbejde med at kvalificere kursisterne til at klare prøven bedst muligt og til at kommunikere klart og hensigtsmæssigt på dansk. Desuden kan bogen bruges af kursisterne som repetition og opslagsbog i forbindelse med eksamenslæsningen og til selve prøven.

Bogen begynder med et generelt kapitel om formidlingssituation, afsender- og modtagerforhold samt opgaveformuleringens logik. Dette afsnit er suppleret med forskellige øvelser, der kan inddrages efter behov.

Herefter bliver hver af de tre genrer, den introducerende artikel, den argumenterende artikel og det analyserende oplæg, introduceret og forklaret på en enkel og overskuelig måde. Hvert af disse kapitler er bygget op om et enkelt genreskema og en modeltekst samt en kort evaluerende øvelse. Bogen er således dækkende for alle tre prøvegenrer.

Afslutningsvis er der eksempler og øvelser, der bevidstgør kursisten om, hvordan man skriver en rubrik, en manchet, en afslutning, hvordan man citerer, og hvordan man kan skabe sproglig sammenhæng. Disse afsnit kan bruges differentieret til individuelle kursistbehov eller trækkes ind i klasseundervisning efter behov.

Det har været et afgørende kriterium at gøre bogen så enkel og tilgængelig som muligt – både med hensyn til sprog og layout.

Søren Lindskrog

5

9788763603287_indhold.indd 5

28/01/14 15.18

EKSAMENSOPGAVER ER (OGSÃ…) KOMMUNIKATION

2: De tre eksamensgenrer

21

9788763603287_indhold.indd 21

28/01/14 15.18

Hvad er en introducerende artikel?

Hoveddelen i en introducerende artikel er: 1. En præcis redegørelse for et bestemt danskfagligt emne.

2. En analyse af en tekst, der skal bruges til at belyse det danskfaglige emne.

Herudover skal artiklen have en indledning og en afslutning.

Fordi genren er en artikel, skal der blandt andet være rubrik, manchet og afsnit med mellemrubrikker.

EKSEMPEL

Sproget og jeg er ved at smelte sammen

Rubrik Manchet

Sidste år blev der for første gang optaget personer med indvandrerbaggrund på Forfatterskolen. Én af dem var iranskfødte Shadi Angelina Bazeghi, der både har oplevet det danske sprog som en stor mulighed og som en frustrerende forhindring.

Krigen mellem Irak og Iran begyndte, da Shadi Angelina Bazeghi var syv år gammel. Da hun var 12 år, flygtede hun og hendes familie fra Iran til Danmark. I dag, 19 år senere, er hun ikke alene en dansk digter, som man venter sig meget af. Hun har også, i al stilfærdighed, været med til at skrive dansk litteraturhistorie, for da hun og en anden meget talentfuld kvinde, Nassrin el Halawani, sidste år begyndte på Forfatterskolen, var det som de første nogensinde, der havde en anden etnisk baggrund end dansk. Hvordan oplever Shadi Angelina Bazeghi selv det at være iransk født og skrive lyrik på et sprog, som hun ikke er vokset op med: »Jeg tror, at mit sprog har sin egen form. Det skyldes til dels min baggrund, som er anderledes, på godt og ondt, og som afspejler sig i min måde at tænke og skrive på. Altså er sproget skabt i mig, i overensstemmelse med den, jeg nu engang er,« siger Shadi Angelina Bazeghi.

Oplevede krigen på nært hold

Nyt afsnit og mellemrubrik

Shadi Angelina Bazeghi oplevede krigen mellem Iran og Irak på nært hold. Det er stort set det eneste, hun husker fra sin barndom, siger hun, og derfor har hun også skrevet digte om krigen. Men hendes kulturelle baggrund i Iran smitter også af på den særlige måde, hvorpå hun bruger billeder – metaforer i sin digtning.

UDDRAG BERLINGSKE 18.2.2006, AF SØREN KASSEBEER

22

9788763603287_indhold.indd 22

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer

28/01/14 15.18

DE TRE GENRER

Din introducerende artikel skal være sammenhængende og forståelig for læseren, der ikke kender teksterne fra teksthæftet. Læseren kender heller ikke emnet så godt som dig. Sprogligt skal du være meget opmærksom på, at du skal introducere noget til en læser. Lidt ligesom en god lærer introducerer nyt stof til kursister. Det afgørende er altså formidlingen af stoffet i en klar og forståelig tone og stil. Sproget skal være fagligt, men også spændende.

Din logik skal være let at følge.

Men hvordan kan du formidle et danskfagligt emne, du måske ikke kender så godt? Du får udleveret et hæfte (hæfte 1), der indeholder en række tekster (fx artikler, taler, romanuddrag) og evt. nogle billeder eller tegneseriestriber. En eller flere af disse indeholder de nødvendige oplysninger om det danskfaglige emne, som du har brug for. En af teksterne fra hæfte 2 skal bruges som et eksempel. Den tekst skal du også analysere.

En simpel opgaveformulering kunne lyde: Skriv til en avis en introducerende artikel om folkeeventyret.

Artiklen skal indeholde en præsentation af folkeeventyrets typiske træk og en analyse af ”Mor Hulda” (tekst 2).

Du skal inddrage tekst 1 (teori om eventyrgenren) i din besvarelse.

Du er selv afsenderen. Du er skribent på et vist fagligt niveau med en særlig viden, som du får foræret i de tekster, som du skal bruge.

Du får genren at vide: en introducerende artikel.

Du får emnet at vide: folkeeventyret og dets typiske træk.

Du får modtagerne og mediet at vide: Mediet er en avis, og avisens læsere er modtagerne. Husk: Modtageren har ikke læst de tekster, du skal bruge og analysere.

Du får at vide, at du skal præsentere folkeeventyrets typiske træk, som du kan læse om i tekst 1.

Så skal du analysere endnu en tekst: tekst 2. Gennem analyse af tekst 2 giver du modtageren konkrete eksempler på folkeeventyrets typiske træk.

23

9788763603287_indhold.indd 23

10/02/14 12.36

Hold fast i genren og emnet. Husk hele tiden, at læseren ikke har læst det, som du har læst, så han/hun skal informeres klart og tydeligt hele vejen igennem. Introducer emnet, som en god lærer introducerer et nyt emne i undervisningen. Analyser tekst 2 som et eksempel.

I kort form peger opgaveformuleringen således på følgende grundstruktur: Indled – introducér emnet (brug tekst 1) – analysér tekst 2 – perspektivér – afslut.

På næste side kan du se et genreskema, der foreslår en typisk struktur til en introducerende artikel.

Vil du score?

Det trækker op, hvis

Det trækker ned, hvis

– du svarer på opgaven

– du skriver: ”Jeg har valgt denne opgave, fordi det altid har interes-

– din tekst er sammenhængende

seret mig …”

Sådan skriver man ikke i en artikel

– analyseredskaberne er velvalgte og brugt rigtigt

– sproget ikke passer til modtageren

– du er bevidst om modtageren

– hvis du henvender dig direkte til læseren

– citaterne er velvalgte.

– hvis strukturen i din tekst er rodet, så læseren ikke kan følge med – du glemmer at svare på dele af opgaveformuleringen – læseren ikke kan skelne, hvad kilderne siger, og hvad du siger, fra hinanden.

24

9788763603287_indhold.indd 24

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer

28/01/14 15.18

DE TRE GENRER

GENRESKEMA Rubrik

Introducerende artikel

Din rubrik skal være kort. Den skal gøre læserne interesserede i at læse artiklen – være fængende. Den skal i superkort form bære essensen af din artikels indhold. Den skal tydeligt vise, hvad artiklen handler om. Læs mere om gode rubrikker side 56.

Manchet

Manchetten skal spille sammen med og uddybe rubrikken. Den skal i meget kort form angiver artiklens fokus. I manchetten skal du angive artiklens hovedproblemstilling. Her kan du stille et retorisk spørgsmål. (Et retorisk spørgsmål er et spørgsmål, der ikke besvares, men lægger op til debat. Fx: Er medierne blevet for fokuserede på politikernes personlige liv frem for sagen?). Læs mere om den gode manchet side 59.

Allerede efter rubrik og manchet skal det være klart for læseren, hvilken problematik de er i færd med at læse om.

Indledning Indledningen lægger op til den uddybende redegørelse. Her kan du vælge at introducere første kilde og første centrale citat fra særteksten. (Kilde: særteksten og den, der udtaler sig i teksten). Læs mere om kilder side 71 og citater side 68.

Du kan også være mere kreativ og skrive en relevant anekdote eller en personlig oplevelse, der er interessant i forhold til problemstillingen.

Hoveddel

Hoveddelen skal fylde mest. Den skal gradvist blive mere og mere uddybende.

Begynd enkelt, så læseren kan følge med, men hæv niveauet efterhånden.

Hoveddelen skal bestå af flere afsnit evt. med hver sin mellemrubrik. Mindst tre afsnit er en god hovedregel, men brug opgaveformuleringen som en rettesnor.

I første afsnit af hoveddelen kan du redegøre for emnet, der bliver beskrevet i teksten/teksterne. Begynd at inddrage og analysere særteksten som eksempel, og brug et par citater fra hver tekst, du omtaler.

I andet afsnit af hoveddelen skal du inddrage andre tekster, uddybe og perspektivere.

Afslutning

Saml op på din artikel. Hvis du har stillet et retorisk spørgsmål i underrubrikken eller manchetten, skal du huske at vende tilbage til det senest i afslutningen.

25

9788763603287_indhold.indd 25

28/01/14 15.18

Modeltekst 1 På næste side kan du læse en introducerende artikel skrevet af en kursist til prøven.

Besvarelsen er ikke nødvendigvis perfekt, men den har fået en meget god karakter.

De forskellige dele i genreskemaet er markeret. Kilderne, som kursisten har inddraget, er markeret med rødt. Citaterne er markeret med grønt.

Se teksterne fra teksthæftet bagest i bogen.

EKSEMPEL

Opgaveformulering

Skriv en introducerende artikel om politisk kommunikation.

Som en central del af din artikel skal du karakterisere kommunikationen, herunder de retoriske virkemidler, i Lene Espersens tale (tekst 6). Desuden skal du inddrage materiale fra hæfte 1.

Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere OPGAVEHÆFTE DECEMBER 2012

26

9788763603287_indhold.indd 26

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer

28/01/14 15.19

DE TRE GENRER

1. Rubrik

KOMMUNIKATIONSPROBLEMER?

2. Manchet

Danmark har udviklet sig meget gennem tiden. Næsten alle danskere har mindst en folkeskoleeksamen bag sig, og der er i langt højere grad kommet ligestilling mellem mænd og kvinder. Det betyder selvfølgelig at vi ikke tror på alt, hvad vi ser, læser og hører. Eftersom vi danskere har udviklet os så meget, som vi har, er det blevet sværere for politikerne at virke troværdige. Derfor har retorikeksperter og spindoktorer fået en meget stor rolle, især i den politiske kommunikation. Denne introducerende artikel vil derfor belyse, hvilke midler der bruges, når en politiker skal overbevise os danskere om, at netop deres visioner, meninger og valg, de vil træffe for Danmark, er de rigtige.

3. Indledning

Denne artikel tager udgangspunkt i Lene Espersens tale, som blev afholdt på grundlovsdagen i 2010. Lene Espersen var på daværende tidspunkt formand for Det Konservative Folkeparti. Talen vil blive analyseret for de forskellige virkemidler, der bruges, herunder de retoriske. Ud over Lene Espersens tale vil der være en generel beskrivelse af den politiske kommunikation i dagens Danmark. Til denne beskrivelse bruges Christian Kocks artikel ”Ordentlig debat”, Rasmus Jønssons artikel ”Målrettet politisk kommunikation” og Klaus Kjøllers ”Demokratiets kroniske jammer”.

Lene Espersens tale blev som tidligere nævnt holdt på grundlovsdag d. 5. juni 2010. Den handler hovedsagligt om, hvad De Konservative står for.

Espersen introducerer sin tale med en velkomst og fortæller om, hvilket arrangement, samt dets betydning, der afholdes her, hvor hun især fokuserer på den danske historie og fædrelandskærlighed. Derefter fortæller hun om en soldat, hun mødte i Afghanistan, samt sin fortolkning af, hvad han kæmper for.

Et langt afsnit af talen følger, hvor hun fortæller, hvad De Konservative arbejder for, hvad deres visioner består af, og hvorfor de er bedre end bl.a. socialdemokraterne.

Familien beskrives efterfølgende som det centrale i samfundet, og hun afslutter talen med at opsummere ovenstående. Hun bruger gentagelse, idet hun igen bringer den danske historie op, hvorefter hun siger, at De Konservative er Danmarks fremtid, og til sidst slutter hun af med sætningen ”Til lykke med Grundloven – til lykke med fremtiden”.

Talen indeholder flere virkemidler, som gør den levende og personlig.

4. Hoveddel redegørelse

27

9788763603287_indhold.indd 27

28/01/14 15.19

Først og fremmest gør hun det klart for alle, at hun taler som konservativ politiker: ”Velkommen til konservativ grundlovsdag!”.

Mellemrubrik sproglig analyse

Troværdighed, fakta og emotionel fremtoning Teksten er hovedsagligt patospræget. Det vises, i og med den danske historie bliver udstillet som noget stort og kraftfuldt: ”For vi, der står her på Kastellet, deler en vision om et stærkt land i frihed og tryghed. For os er konservatismen svaret på de udfordringer, vi står over for (..) Dette gamle citadel, som blev grundlagt af Christian d. 4. i 1628, var jo tænkt som hjørnesten i befæstningen og forsvaret af den danske hovedstad”.

Patos udtrykkes her som fædrelandskærlighed, hvilket den gør flere steder i teksten. Samtidig bliver fortællingen om den danske soldat fremstillet som en kamp for de danske værdier. Soldaten læste om den græske mytologi, hvilket Espersen tolker som kampen for demokrati (der første gang blev set i det antikke Grækenland) og derved den danske grundlov. Mange politikere fortæller om de danske soldater i deres taler, debatter og interviews, netop fordi de ved, at danskerne har et ømt punkt for de stakkels soldater og deres pårørende.

En kritik af andre partier bliver også fremsat i denne tale: ”I en tid, hvor oppositionen har kastet sin kærlighed på eksklusive privatskoler, tør vi konservative godt stå vagt om folkeskolen”.

Selv socialdemokraterne, som ellers er for folkeskolerne, får kritik: ”I modsætning til Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen opfordrer vi ikke folk til at sætte deres børn i folkeskolen for så selv at benytte privatskoler”.

Dette afsnit er både etos- og logospræget, idet Espersen understreger, at hun og hendes ministre selv benytter folkeskolen, modsat socialdemokraterne. Det giver politikerne en troværdighed over for vælgerne, når politikerne selv benytter de institutioner, som de opfordrer den almene befolkning til at bruge. Samtidig er det fakta, at De Konservative går ind for at bevare folkeskolerne.

Også tillægsord giver talen liv: ”.. og alle andre gode konservative ministre..”, ”Hvor er det dejligt at se så mange..”.

Der lægges især vægt på afsnittet omkring familierne, nok fordi næsten alle danskere kan relatere til dette. Det bliver igen meget, meget patospræget:

28

9788763603287_indhold.indd 28

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer

28/01/14 15.19

DE TRE GENRER

”Familien er det vigtigste i vores liv. Den er helt central for langt de fleste mennesker. Det er der, vi finder vores lykke og glæde i livet”.

Spændingskurve Selvom man normalt laver en spændingskurve for fiktionstekster, giver det god mening at gøre det her. Da teksten jo er en tale, som fremføres mundtligt, er det jo ikke kun de benyttede ord, men også måden, teksten udtrykkes på, der har betydning for, om det bliver en god tale.

Denne tekst starter roligt ud med velkomst, indledning omkring det sted, de befinder sig, og historien om en dansk soldat. Allerede i slutningen af fortællingen om soldaten kan man mærke en kraftigere fremtoning: ”Han ved, hvad han slås for!”

For at holde gejsten oppe omkring historien om soldaten og hans mod går talen over i De Konservatives værdier, og hvad de står for. Her stiger kurven, jo mere der fortælles om De Konservatives grundprincipper og deres kritik af socialdemokraterne, frem til familiens vigtighed, hvorefter der holdes en pause. Vi har haft vores toppunkt på kurven ved pausen, og hun starter roligt op igen med sætningen: ”Se, venner, nu kommer det sidste, jeg vil fortælle jer”.

Hun slutter af med at fortælle om fremtiden, nemlig den konservative fremtid.

Billedsprog Hun bruger ikke billedsprog særlig meget, men hun opstiller et visuelt billede af det gamle historiske Danmark som noget stort, stærkt og i det hele taget positivt. Hun hentyder til, at der skal bygges videre på denne kampgejst for fædrelandet, og at denne skal overføres til dagens Danmark gennem De Konservative.

Når man bruger billedsprog i en tale, er det for at visualisere budskabet, så det er nemmere at forstå, men også for at talen ikke skal blive for kedelig. ”Vi konservative er klar til at tage ud på en rejse mod fremtiden”.

Ved dette ses fremtiden i konservativt perspektiv som noget positivt, idet de fleste mennesker kan li’ at rejse. Det giver også et eventyrligt og fællesskabspræget billede, og det er med til at gøre talen livlig.

29

9788763603287_indhold.indd 29

28/01/14 15.19

Kommunikation En tale er selvfølgelig langt nemmere at planlægge end eksempelvis en debat.

Talen bygger på envejskommunikation. Ingen kan modsige taleren under forløbet, og talen kan forberedes både ordvalgsmæssigt og udtryksmæssigt.

Derfor bliver det nemmere for politikeren at forberede noget, der virker troværdigt, om det så er det eller ej.

Som tidligere nævnt bruges der på det, jeg kalder politisk markedsføring, mange resurser på taleskribenter, spindoktorer osv. Til nærmere forståelse af hele den politiske kommunikation i dagens Danmark vil jeg inddrage tre beskrivelser af dette fænomen.

Målrettet politisk kommunikation Teksten er et uddrag af en artikel fra KOM magasinet, og er skrevet af Rasmus Jønsson, som er lektor i politisk kommunikation.

De tre bærende ben i politisk kommunikation ifølge teksten: 1. Politikere: Disse er afsendere af det budskab, de gerne vil have ud til den danske befolkning, så den danske befolkning vælger netop dem eller deres parti til at lede Danmark.

2. Vælgere: De, der er modtagere af politikernes budskab, og som på baggrund af disse træffer et valg om, hvem der skal være med til at styre Danmark.

3. Medierne: Den tredje aktør, der ifølge Jønsson næsten har fået monopol på kommunikationen mellem politikerne og vælgerne. Han skriver, at medierne ikke kun beskriver den politiske virkelighed, men også er med til at skabe den.

For at politikerne får formidlet deres budskab så præcist ud til vælgerne som muligt, er det nødvendigt med et bredt fokus i form af bl.a. vælgeradfærd, organisationsudvikling, medieovervågning osv. Han påpeger altså, at medierne har meget magt i forhold til formidlingen af politikernes ord, og det er nødvendigt, at partierne indsætter penge i hjælp til at præcisere deres budskaber.

Ordentlig debat Teksten er et uddrag af bogen ”De svarer ikke”, som er skrevet i 2011 af Christian Kock. Han er professor i retorik og beskriver, hvorfor debatten er vigtig i den politiske kommunikation.

30

9788763603287_indhold.indd 30

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer

28/01/14 15.19

DE TRE GENRER

Kock mener, at det vigtigst for vælgerne, at der er debatter, så man kan se forskel på en løgn og en sandhed. Ved debatterne bliver politikerne konfronteret direkte, og her kan de i mindre grad forberedes af diverse eksperter. Han slutter af med følgende: ”… Hvor slemt er det egentlig, at alt det flygtige, flimrende og visuelle er kommet ind i den politiske kommunikation? Der er ikke i sig selv noget galt med det, Løkke Rasmussen kalder ’oneliners, firefarvet design og busreklame’. Det er jo udmærket, hvis der også er korte, fyndige budskaber, og farver på en valgkamp er også bedre, end hvis det hele er gråt. Men den er helt gal, hvis der mangler ordentlig debat med argumenter, som hjælper os til at tage stilling”.

Demokratiets kroniske jammer Teksten er et uddrag af en kronik fra Berlingske Tidende, skrevet af Klaus Kjøller, universitetslektor.

Denne tekst fremstiller det underholdningsmæssige, følelserne og fornemmelserne i debatterne som noget, vælgerne selv har valgt, og som noget, der gør dansk politik nemmere at forstå. Han fremstiller dansk politik som en film eller TV-serie med fokus på processen frem for indholdet, og det gør politik interessant for de fleste. Stridighederne mellem politikerne viser, hvem de er, hvem der er stærke, hvem der er svage osv. Følgende bliver sagt af Kjøller: ”… Historier om den politiske proces og ’personfnidder’ vinder altid over historier om den politiske substans. Det skyldes, at proceshistorier er lettest at forstå, uden at man forstår substansen. Enhver kan jo f.eks. også let leve med i Indiana Jones’ sindsoprivende jagt på den forsvundne skat uden at have spor forstand på arkæologi”.

5. Afslutning

Tilbage til udgangspunktet Skal man kigge tilbage på Lene Espersens tale, må man jo nok sige, at der noget om snakken, hvad angår det underholdningsmæssige og følelsesmæssige aspekt. Både Kock og Kjøller er enige om at der eksisterer meget af disse to aspekter i den politiske kommunikation, men de ser det som henholdsvis noget negativt og noget positivt. Det at Espersen kritiserer Helle Thorning-Schmidt for at placere sine børn i privatskole, er en måde at fremhæve sig selv på. Det er det underholdningsmæssige aspekt. Kock mener, at der er for meget personfnidder inden for dansk politik, mens Kjøller mener, at der

31

9788763603287_indhold.indd 31

28/01/14 15.19

er det, der skal være, og det er folkets eget ønske (indirekte), idet folk ellers ikke gider følge med i politik, fordi de (som han udtrykker det) ikke fatter det.

Skal man kigge på Jønssons model for de tre aktører i henhold til Espersens tale, er medierne selvfølgelig vigtige. Den del af befolkningen, der ikke er til stede, men som ser hende i TV, får jo det fulde udbytte af budskabet, hvis de ud over at høre de valgte ord også ser mimikken, mens ordene bliver udtalt.

Ud fra det kan folk nogenlunde vurdere, om hun virker troværdig. Som nævnt kan medierne også fordreje virkeligheden. I dette tilfælde kunne medierne sende en lille del af talen, så befolkningen ikke får helheden af afsnittet. Det kan i nogle tilfælde give et meget fordrejet billede af, hvad der egentlig var essensen af budskabet.

The end For at konkludere på dette kan man jo først og fremmest vurdere, om talen ramte tilhøreren personligt. Hjalp det, at der kom en historisk visualisering om fællesskab og fædreland, eller havde man foretrukket flere fakta og mindre udenomssnak? Man kan sige, at mange af de punkter, Espersen kom ind på, lød meget flotte, men havde de andre partier ikke også kunnet sige det samme uden at lyve? Nok de fleste af dem i hvert fald. Når det kommer til politisk kommunikation, mener jeg personligt, der bør være et underholdningsaspekt, dog med måde. Det fungerer ikke, at vi overlader magten til en politiker, der har en god personlighed, hvis ikke vi deler personens holdninger eller er enige i deres begrundelse for de valg, de træffer. Samtidig ville man nok ikke vælge en tør politiker til at fremstå som Danmarks ledende repræsentant.

Debatter er vigtige, her får politikerne bedre deres sande holdninger frem, modsat i mange udtalelser og interviewer, hvor politikerne er forberedt på spørgsmålene. Man kan jo bl.a. se Bertel Haarder, der pludselig får stillet nogle spørgsmål han ikke er forberedt på, og derfor nærmest får et nervøst sammenbrud.

Vi har brug for at se vores politikeres personlighed, men vi må også vide, hvad deres sande holdninger er, så man ikke føler sig bedraget, hvis de kommer til magten. Jeg kan bedst følge Kocks synspunkter og er helt enig i Jønssons model. Når det kommer til Lene Espersens tale, forstår jeg, at andre finder hende inspirerende i hendes tale, men personligt deler jeg ikke det helt samme tilhørsforhold til det meste af det, hun snakker om, lige med undtagelse af familien.

32

9788763603287_indhold.indd 32

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer

28/01/14 15.19

DE TRE GENRER

NOTATARK

til modelteksten

Bliver opgaven besvaret?

Brug af kilder? (Er kilderne tydelige for læseren?)

Brug af citater? (Er citaterne relevante? Er mængden passende? Er længden af citaterne passende?)

Genrekendskab? (Er det tydeligt, at kursisten ved, hvad en introducerende artikel er?)

Brug af relevante faglige redskaber?

Sammenhæng i teksten?

Modtagerbevidsthed?

Sprog?

33

9788763603287_indhold.indd 33

28/01/14 15.19

bukkestreg

bukkestreg

bukkestreg

Søren Lindskrog D A N S K T I L H F – tre skriftlige eksamensgenrer

Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer er en introduktion til de tre eksamensgenrer i skriftlig dansk. Materialet henvender sig til kursisterne på en klar og overskuelig måde. Hver af de tre genrer: den introducerende artikel, den argumenterende artikel og det analyserende oplæg præsenteres i et enkelt og overskueligt genreskema samt eksemplificeres med en modeltekst .

Gennem eksempler og øvelser går Dansk til HF – tre skriftlige eksamensgenrer også i dybden med hvordan man skriver en rubrik, en manchet, en afslutning, hvordan man citerer og hvordan man skaber sproglig sammenhæng. Bagest i materialet er der eksamensopgave 1 og 2 fra december 2012.

bukkestreg

SØREN LINDSKROG

Dansk til HF tre skriftlige eksamensgenrer ALFABETA

ISBN 978-87-6360-328-7

Alfabeta

9 7 8 8 76 3 6 0 3 2 87

www.alfabetaforlag.dk

9788763603287_omslag.indd 1

bukkestreg

bukkestreg

bukkestreg

bukkestreg

28/01/14 15.02