Historier om frihed og held by Alfabeta Forlag

FRANK HENRY LISBORG

HISTORIER OM FRIHED OG HELD

ALFABETA

FRANK HENRY LISBORG

HISTORIER OM FRIHED OG HELD

ALFABETA

HISTORIER OM FRIHED OG HELD Frank Henry Lisborg © Alfabeta, København 2018 Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med CopyDan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsredaktion: Helene Deden og Dea Emilia Beck Grafisk tilrettelægning af omslag og indhold: andresen design Fotos: Se oversigt side 167. Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået. Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2018 ISBN: 978-87-636-0573-1 www.alfabetaforlag.dk

Indhold Onkel August fra Hirsholmene

Henry fra Flade

Graveren i Flade

Rigtige mænd

Carla holder en i hånden

Valdemar får hjælp

Valdemar i Amazonas

Valdemar som krigssejler

Lossepladsen i Valby

Valdemar og Lilly bliver sure

Valdemar tager en skole-hjem-samtale

Allerede som barn

Altid 3 – Godmorgen Karl Bajer og alle prinser

Endex

Trykkeriet

Tiden i Las Palmas

Lodsen fra La Pinta

Carlos gebis

Annelise fra Bogø

Jørn og Helmut

Halvøens Murerﬁrma

104

To heldige ﬁskere

109

Det var fredag den 13.

114

Ole var avisbud

119

Halfdans gæst

123

Pastor Lamberts øseske

128

Gloser til historierne

132

Onkel August fra Hirsholmene Om fiskeren onkel August, der kommer til skade med sin finger. Han vil helst spare lægeregningen, men er det nu en god idé at behandle fingeren selv?

I klassen • Før-læsning: Tal om billederne i klassen eller to og to.

Hjemme • Læs teksten, og marker for ord og udtryk, du ikke kender – måske kan du ﬁnde dem i gloselisten s. 133.

Onkel August fra Hirsholmene Hirsholmene er en lille gruppe øer i Kattegat. Den ligger cirka 3 sømil nordøst for Frederikshavn. Kun én af de 8 holme er beboet, og det er den, som har givet navn til øgruppen: Hirsholm. Men de andre har også fået navne, selv de meget små. Et navn koster jo ikke noget, og det kan være praktisk. For 100 år siden (præcis) boede der en mand på Hirsholm. Han var en onkel til min farfar, som har fortalt mig denne historie. Så det er ikke noget, jeg finder på. Jeg kan bare ikke huske onklens navn, og jeg er nødt til at vælge et. Det er så den eneste ting i historien, som ikke er streng sandhed. Onklen hed August Nielsen, og han var fisker. Huset på Hirsholm var ikke stort. Tværtimod var det ret lille. Og tarveligt. August var ikke direkte fattig, men han opførte sig sådan. Han var sådan en type, der altid lagde penge til side i madrassen eller et hemmeligt sted. August havde en blikæske, hvor han lagde penge, lige så snart det var muligt. Jeg ved ikke, hvor den var; det var jo hemmeligt. August havde fået blikæsken gratis – alt andet ville ikke ligne ham. Det var en pæn æske i lyseblå og bleggule farver. ”Mellin’s Food Biscuits” stod der på låget. August var ikke født på Hirsholmene. Hans slægt var fra Bangsbo Strand lige syd for Frederikshavn. Han havde en del søskende dér, og de så hinanden i ny og næ. Mest ved juletid, til påske, eller måske når der var en barnedåb eller konfirmation i familien. Det var mest August, som tog til Bangsbo Strand, men det hændte, at familien kom til ham. Så tog de som regel en madkurv med, for det var ikke meget, han kunne byde gæsterne på. Fiskersamfundet på Hirsholm talte i de dage om en ikke lokal fisker fra et andet sted i Nordjylland. Rygterne var bragt frem gennem handelsfolk i Limfjorden. En fisker dér ved navn Laust Sand var kommet galt af sted. Han havde stukket sig på en fjæsing, som er en grim fisk med giftpigge i

rygfinnen. Man sagde, at han havde nægtet sig selv lægehjælp, selv om hånden svulmede op og smertede meget og blev blå og sort. Til sidst døde han af det. August noterede sig, at en fjæsing kunne slå en voksen mand ihjel. Det havde han ikke troet. På Hirsholm var man skeptiske over for rygterne; det kunne næsten ikke være sandt, at nogen var så dum. Helt utroligt, at ham Sand ikke havde gjort noget ved forgiftningen. Livet er hårdt, og det er endnu hårdere, når man er dum. Dumhed bliver nemlig straffet. Præsten hørte også de mærkelige rygter og nævnte det i en prædiken. Han sagde ikke, at det var Gud, som havde straffet Sand. Nej nej, hans budskab var nærmere, at ethvert menneske har en pligt over for Gud: Man har fået livet som gave, og man skal passe godt på gaven. Det ved enhver. Hvis man fik en blød hat til sin fødselsdag, så ville man jo heller ikke tage den på, når man fiskede. August var en troende mand som næsten alle de fiskere, han kendte, og han forstod godt det med hatten. Han ville vente mindst et år, før han brugte den på båden. Han vidste med sig selv, at han ikke ville vente roligt på døden lige som Sand. Han så også sig selv som en handlekraftig mand. En novemberdag var August på havet som sædvanligt. Han stod og trak garnene ind. Det var sent på dagen, og han kunne se, at han ville få brug for lanternerne snart. Der var ganske mange fisk i garnet den dag, og han moslede med at befri de fisk, som sad fast i nettet. Det var dér, han stak sig i pegefingeren. På en fjæsing. Piggen trængte ind under hans negl, knækkede af og blev siddende som en stor splint. Det kunne mærkes. Han stoppede sit arbejde og sejlede hjemad mod Hirsholm. På turen kom tankerne hurtigt hen på Laust Sand. Og præstens ord. Man skal passe på sin gave.

Så da August kom hjem, gik han straks i gang med at pleje sig selv. Han ordnede det dog lige sådan, at naboens dreng klarede rensningen af fiskene. De repræsenterede dog en sum penge. Han tænkte, om han skulle tilbyde drengen en lille mønt, eller om betalingen kunne være noget andet end penge. Han fik tændt et lys og kiggede på pegefingeren. Piggen sad der stadig. Han fandt en spidstang og trak med besvær piggen ud. Og det kunne mærkes. Tydeligt. Han tog et blikkrus og lavede en stærk blanding af saltvand og brun sæbe. Der puttede han så fingeren i blød hele aftenen (bortset fra da han stegte en rødspætte). Fingeren dunkede og smertede, så det var svært at sove om natten. Næste morgen tog han på havet. Arbejde, det skulle han. Fingeren viklede han ind i et lommetørklæde. Det var ikke nemt at arbejde med. Om aftenen var fingeren meget hævet og misfarvet. Den gjorde også mere ondt end før. August huskede igen præstens ord om at passe på sin gave, og han overvejede at sejle ind til Frederikshavn næste dag for at se en læge. Han havde også fat i ”Mellin’s Food Biscuits”. Men han satte den på plads igen. Nej, det er altid godt at se tiden an. Det var for pokker ikke en skorpion, der havde stukket ham. Han gentog behandlingen med brun sæbe, men tilsatte også et snapseglas kogesprit. Næste morgen blev han helt forskrækket, da han så på fingeren. Den havde fået en grim farve og var næsten på størrelse med en elektrisk pære. (Jeg var lige ved at sige på størrelse med en puddelhund, men det er overdrevet, og jeg har jo lovet kun at sige den strenge sandhed). Nu var tiden kommet, hvor han skulle gøre noget. Han tænkte igen på at sejle til Frederikshavn for at få lægehjælp. Men vejret var ikke godt, og han ville få en svær sejltur. Desuden var lægen rasende dyr. Var der alternativer? Måske. Han gik ud af huset, hen til brændeskuret. I huggeblokken sad øksen. Den var meget skarp og velholdt. August passede godt på sine ting, så de holdt mange år. Pludselig besluttede han sig for en operation: Han lagde hånden på blokken og huggede hårdt og præcist, som man kun kan med mange års øvelse. Fingeren blev sat af tæt på håndfladen. August kom til at bande, selv om han var en god kristen. Men det var der ingen, der hørte. Og det trøstede ham en hel del.

Juleaften nærmede sig, og en bror kom på besøg hos August. Bangsbo-folkene havde ikke hørt noget fra ham i en måneds tid, og man ville give ham en juleand og en meter medisterpølse. For han spiste altid kun fisk. Broren bemærkede, at August havde et stykke tøj om hånden, og at han ikke brugte den så meget. ”Hvad er der fat med poten, August?” Og August fortalte om fjæsingen og hans selvbehandling. Og om operationen. Nu blev broren ophidset og krævede at se hånden. Og det var ikke et kønt syn. Så blev der råbt lidt op, og der gik et stykke tid, før de blev enige om, hvad der skulle ske nu. Enden blev, at August sejlede tilbage til Frederikshavn med broren, og at de skulle lægge vejen forbi det nye hospital. Brorens barndomsven arbejdede der, og det var nok en økonomisk fordel. Lægen, der tilså hånden, blev gal på August. ”Lidt længere, og så var der koldbrand. Hvordan tror De, det er at fiske og sejle med én arm? Det var et held, De kom i dag!” August måtte finde sig i en ny operation, denne gang under ordnede forhold og med bedøvelse. Det, som var tilbage af fingeren (en halv knogle fra fingerens inderste led), blev fjernet, og såret blev syet sammen. Jeg ved ikke, hvordan det var med betalingen, men jeg forestiller mig, at August måtte have hånden ned i kikseæsken. Og det har helt sikkert ærgret ham en del. Måske fik han lidt rabat.

I klassen Tal sammen om jeres udvalgte ord, og hjælp hinanden med at forstå

dem. Svar på læseforståelsesspørgsmålene i opgavehæftet, evt. med en

makker. Genfortæl historien med dine egne ord til din makker. Diskuter følgende:

• Mener du ligesom præsten, at et menneske har pligt til at passe på sig selv og sin krop (en pligt over for samfundet eller Gud) – eller er det noget, man selv må bestemme? • Hvad har August og hans bror sagt til hinanden, før de blev enige om at tage til lægen? Skriv samtalen som et teatermanuskript. • Kender du nogle professioner, hvor der er en risiko for at komme til skade eller at blive dræbt? Hvilke jobs er de mest usunde eller de farligste? Gæt først en top 10, og tjek så på nettet. • I mange samfund har folk fundet måder at selvbehandle sig, fx havde min bedstemor en kur mod vorter: Man tog et stykke ﬂæsk og gned det mod vorten, når det var fuldmåne. Så begravede man ﬂæsket i haven, og når det var rådnet væk, så var vorten forsvundet. Kender du lignende eksempler?

S O

Giftige edderkopper, genfærd og gangstere. Smede, skraldemænd og sømænd. Historier om frihed og held er 26 korte, folkelige fortællinger om alt mellem himmel og jord.

Henry fra Flade – August fra Hirsholmene – Valdemar fra Amager – Kokonut fra Husum Torv – og mange ﬂere stærke og skarpe personligheder optræder i bogens ﬁnurlige fortællinger.

• • • •

Historier om frihed og held er en underholdende undervisningsbog med anderledes, sjove og skæve emner. Til alle historier hører opgaver som støtter og styrker sprogtilegnelsen: før-læsningsopgaver, hvor nødvendigt ordforråd aktiveres gloseforklaringer, som støtter den individuelle læsning læseforståelsesspørgsmål diskussionsspørgsmål, som danner grundlag for interessante reﬂeksioner og personlige synspunkter.

Til materialet hører også et selvstændigt opgavehæfte med læseforståelsesspørgsmål, grammatiske opgaver og lytteøvelser. Historier om frihed og held henvender sig til sprogskolernes seneste moduler: DU2 modul 5-6 og DU3 modul 4-5. Bogen kan også bruges på AVU G-D og på efterskoler og højskoler, hvor der undervises i dansk som andetsprog.