Løgn by Alfabeta Forlag

Ordforråd har en altafgørende betydning for læsekompetencen. I Løgn – og lidt mere arbejder kursisterne intensivt med at tilegne sig et bredt og brugbart ordforråd inden for 4 inspirerende emner: • • • •

adfærd løgn kriminalitet relationer.

Løgn – og lidt mere er målrettet FVU-læsning trin 2 og arbejder videre med de basale færdigheder og strategier inden for læsning, stavning og skrivning, som blev etableret i Kaffe – og lidt mere, trin 1.

ISBN 978-87-6360-392-8

9788763603928_omslag.indd 1

25/05/16 10.17

Carina Bagge og Anna Soele Zachau Johansson

FVU-lĂŚsning trin 2 - for kursister med dansk som andetsprog

9788763603928_indhold.indd 1

25/05/16 10.34

INDHOLDSFORTEGNELSE Adfærd Vindueskigger...................................................................6 Det har vi set ind ad naboens vindue...............................6 Vi er en nation af vindueskiggere.....................................7 78 % kigger ind ad andres vinduer...................................8 Voxpop – den bedste og den værste egenskab............. 13 Vaner.............................................................................. 14 8 trin til at bryde en dårlig vane...................................... 15 Intimsfæren..................................................................... 17 Nudging i Danmark........................................................ 18

Gode venner...................................................................76 Venskaber.......................................................................77 5 gode råd om venskaber...............................................79 Ærlighed, humor og troskab...........................................80 Det mener kvinderne om … ..........................................82 ”Malene” – Sys Bjerre.....................................................85 Sådan skaber du den gode relation...............................88 På en arbejdsplads skal vi have respekt for forskelligheder................................................................88 Den perfekte partner/ven/kollega...................................91

Løgn Vi lyver............................................................................26 Vi lyver os gennem livet..................................................27 En løgn – en nødløgn – en hvid løgn?............................29 Hvordan kan man afsløre en løgner?.............................32 Undskyldning?................................................................34 Jeg sov for længe, og cyklen var flad............................34 Det lyver vi om for vores partner....................................37 Forskel på mænds og kvinders løgne............................38 Det lyver vi mest om.......................................................39 Kriminalitet Hvad hvis........................................................................ 51 Sådan undgår du tyveri i forbindelse med din togrejse.... 51 Kriminalitet og forebyggelse...........................................55 Pas på falske sedler.......................................................59 Louise adrian, leder af fangekoret i Vridsløselille statsfængsel...................................................................60 Fangekoret i Vridsløselille statsfængsel......................... 61 Forebygger straf?...........................................................62 Forskellige former for straf i Danmark............................62 Der findes 3 slags straffeattester....................................63

Fakta Lyd..................................................................................98 Konsonanter...................................................................98 Vokaler............................................................................99 Vokaltrappe....................................................................99 Vokalsænkning.............................................................100 Stumme bogstaver.......................................................100 Blødt d - [ð]................................................................... 101 Halvvokalen r - [R]......................................................... 102 Endelser....................................................................... 102 Rimanalogier................................................................ 102 Morfemer...................................................................... 103 Ordklasser.................................................................... 105 Præpositioner...............................................................106 Præsens....................................................................... 107 Ordstilling...................................................................... 107 Læsestrategier.............................................................. 109 Læseforståelse............................................................. 110 Skriftlighed.................................................................... 112 Basisregler for kommatering......................................... 115 Rettenøgle.................................................................... 116 Opslag og informationer............................................... 117 Statistikker og diagrammer........................................... 119 Sprogprogrammer på nettet......................................... 121 Eksempel – nye ord...................................................... 122 Facit til diktater............................................................. 122 Facit til “Det lyver vi mest om”...................................... 126

Relationer Relationer er livsvigtige.................................................. 71 Arbejdet plager mennesker på dødslejet.......................72 Hvem er vores venner og hvad betyder de for os?........ 74

9788763603928_indhold.indd 3

25/05/16 10.34

Forord Løgn - og lidt mere henvender sig til andetsprogede kursister, der deltager i undervisningen på FVU-læsning trin 2. Formålet er, at deltageren fortsat udvikler sit mundtlige ordforråd og bygger videre på de basale færdigheder og strategier inden for læsning, stavning og skrivning, som blev etableret på trin 1.

Oversigt over undervisningselementer/FVU trin 2 Morfemdeling • •

rodmorfemer bøjningsmorfemer (substantiv/verbum/adjektiv)

Kontekstbetingede staveregler Ordforrådet har en altafgørende betydning for læse kompetencen, og i materialet lægges der derfor stor vægt på arbejdet med og opbygningen af et både dybere og bredere ordforråd. Det anbefales at arbejde med før-læsestrategier, inden teksterne læses ved fx at aktivere kursisternes bag grundsviden, lade dem overveje tekstens opbygning og forfatterens hensigt med teksten. I hvert af bogens fire kapitler er der varierende opgaver inden for områderne læsning, stavning og skriftlig frem stilling. Der er ingen progression i materialet, dels for at kunne tage det emne op, der interesserer kursisterne, og dels for at kunne vælge dén disciplin, som holdet/den enkelte kursist har behov for at træne. Opgaverne på www.alfabetadigital.dk/løgn er tænkt som hjemmearbejde eller som ekstra arbejde til de kursister, der har en hurtigere progression eller har brug for repetition. På hjemmesiden er der yderligere information om materialet. Det må understreges, at Løgn – og lidt mere er en grund bog, som ikke kan stå alene. Således bør man inddrage tekster fra hverdagen, ekstra grammatikøvelser, lydmateriale etc. som supplement til bogen.

• • •

stumme bogstaver dobbeltkonsonant vokalsænkning

Låneord •

Genkende og læse de mest almindelige låneord

Læse/forstå •

Læse og forstå længere sammenhængende tekster samt finde informationer i teksterne

Skriftlig fremstilling • •

Skrive længere sammenhængende tekster Skrive instruktioner o.lign i punktform

Prøvekrav på trin 2 • • • •

Stavning af enkeltord i diktat (stumme bogstaver, dobbeltkonsonant, vokalforveksling) Morfemdeling af ord Tekstlæsning med tilhørende forståelsesspørgsmål Skriftlig fremstilling: 1. Punktopstilling/beskrivelse 2. Længere sammenhængende tekst

Carina Bagge og Anna Soele Zachau Johansson

9788763603928_indhold.indd 4

25/05/16 10.34

A D FÃ&#x2020; R D

9788763603928_indhold.indd 5

25/05/16 10.34

Adfærd

VINDUESKIGGERI Pararbejde

Se på overskrift og bobler. Hvad tror I, artiklen handler om?

DET HAR VI SET IND AD NABOENS VINDUE Jeg så en, der fik hjertestop. Det reddede hans liv, at jeg kiggede ind lige der.

Overdreven julepynt – om sommeren.

En, der sad på toilettet og samtidigt trænede med håndvægte. Han rejste sig op en gang imellem med bar numse for lige at tjekke i spejlet og satte sig så ned igen.

Nogle piger lavede stripshow i deres vindue over for en kammerats lejlighed.

En ældre mand var næsten et halvt år om at male sit køkken!

Jeg så engang fire hunde, der stod på et spisebord og spiste aftensmaden.

En havenisse på et stuebord.

En nøgen mand med sin kat på skødet.

Jeg har set en voksen mand iført lingeri. En meget stor mand med meget kropsbehåring.

Jeg så uropatruljen gennemsøge en lejlighed.

En død mand, der lå i et køkken.

To nøgne mennesker der stod og lavede mad. Det var pænt sjovt – og underligt.

Naboen skider ofte for åben dør ud til kontoret, hvor hans kæreste sidder.

En fyr, der stod i bar røv og t-shirt og spillede computer.

Jeg så engang en kvinde på omkring de 20, der var ved at tatovere en mand i sin etværelses studiebolig.

En udstoppet rotte med sommerhat på.

En nøgen mand, der spillede computer.

En lejlighed, der var fyldt med lamper i alle afskygninger. Vi snakker over 50 i et rum på 16 kvadratmeter.

En fuldstændig samling af motorcykeldele, der gjorde det nærmest umuligt for personen, der boede der, at komme rundt i huset.

En tyk mand, der sad og så tv med popcorn – iført netundertrøje og underbukser.

En kvinde, der dansede i bikini foran manden. En nøgen mand, der ledte efter sine underbukser efter et one-nightstand.

En tyk, halvnøgen kvinde, der kæmpede med kaffemaskinen mandag morgen. Nogen der brugte rullegardinet som lærred til en pornofilm. Rullegardinet var gennemsigtigt, så filmen også kunne ses udefra.

6 9788763603928_indhold.indd 6

25/05/16 10.34

Adfærd

VI ER EN NATION AF VINDUESKIGGERE Danskerne kan ikke dy sig for at kigge ind ad naboens vinduer. Se, hvor grænsen går for nysgerrigheden

En behåret mand i dameundertøj, en hjemme fødsel og bodybuilding på lokumsbrættet. Det er bare nogle af de ting, som danskerne ser, når de lurer ind ad andre menneskers vinduer. Danskerne er en nation af vindueskiggere. Det viser en undersøgelse, som You Gov har foretaget for Søndagsavisen blandt 1.011 danskere i alderen 18-74 år. 37 procent kigger ofte eller en gang imellem ind ad andres vinduer, og 10 procent synes, at det i høj grad eller i meget høj grad er spændende. ”Det kan ikke være anderledes. Vores øjne bliver draget af lyset og det åbne rum, og vi bliver pirret af tanken om ’hvad mon vi får at se’, selvom vi godt ved, at ordentlige mennesker ikke kigger ind ad vinduer,” siger Camilla Holst, der er chefpsykolog i den landsdækkende praksis PsyCare. Det er blevet lettere at lure Når danskerne er en nation af vindueskiggere, skyldes det ikke kun vores medfødte nysgerrighed. Det er også blevet lettere at lure. Samtidig med at vi historisk er flyttet tættere og tættere sammen i byerne, er boligerne rent arkitektonisk åbnet mere op med større og flere vinduer, forklarer Helle Juul, der er arkitekt og indehaver af Juul/Frost Arkitekter. ”Men sideløbende med den udvikling i arkitekturen er der også sket en forandring i vores adfærd,” siger hun og fortsætter: ”Vi stopper ikke op og glor. Vi går forbi og ser det, vi ikke kan undgå at se,” siger hun.

Desuden er vi også blevet mere optagede af at eksponere vores liv over for omverdenen. ”Arkitektonisk er der sket en forskydning i privatsfæren i nye boliger.” Grænsen går ved kikkerter Nysgerrighed er en stærk menneskelig drift. Derfor sælger de kulørte ugeblade med billeder og historier fra de kendtes privatliv også godt, mener Camilla Holst. ”Så har andre gjort arbejdet for os, og vi kan få nysgerrigheden stillet uden at bryde loven,” siger hun. Der er dog stor forskel på de harmløse kig ind ad naboens vinduer og sygeligt vindueskiggeri, mener psykologen. ”En ægte vindueskigger har det ikke godt. Det er en tvangshandling, hvor det ofte er forbundet med seksuel ophidselse og lysten til at komme i besiddelse af andres liv,” siger hun. Og her er grænsen meget tydelig. ”Går du ind ad havelågen eller anskaffer dig en kikkert, begynder det at være tvangspræget på en måde, der ikke er sund,” siger hun. Ifølge politiet vil det altid være en konkret vurdering, om vindueskiggeriet kan straffes.

Søndagsavisen

7 9788763603928_indhold.indd 7

25/05/16 10.34

Adfærd

78 % KIGGER IND AD ANDRES VINDUER Kigger du nogle gange ind ad andre menneskers vinduer? Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej, aldrig Ved ikke

5% 32 % 41 % 21 % 1%

I hvilken grad synes du, at det er spændende at kigge ind ad andre menneskers vinduer? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

3% 7% 29 % 46 % 14 % 2% Kilde: YouGov, 1.011 adspurgte

Hvad laver Helle Juul?

______________________________________ ______________________________________

5. Hvorfor er det blevet lettere at lure ind ad vinduerne? Helle Juul nævner to grunde: a) ____________________________________

______________________________________

b) ____________________________________

______________________________________

Hvilken forandring er der sket med vores adfærd, mener Helle Juul?

______________________________________ ______________________________________

Kan vindueskiggeri straffes?

Læseforståelse

______________________________________

Hvad viser undersøgelsen, som YouGov har lavet blandt 1.011 danskere?

______________________________________ ______________________________________ ______________________________________ 2.

Hvor mange procent i alt kigger ind ad andres

vinduer? _______%

Er det vores medfødte nysgerrighed, der gør os til vindueskiggere?

Hvad er ’en ægte vindueskigger’?

______________________________________ ______________________________________

Hvorfor sælger kulørte ugeblade med billeder og historier fra de kendtes privatliv godt?

______________________________________ ______________________________________

8 9788763603928_indhold.indd 8

25/05/16 10.34

Adfærd

LØGN

9788763603928_indhold.indd 25

25/05/16 10.34

Løgn

UNDSKYLDNING? Læseforståelse

Læs teksten, sæt streg under ord eller udtryk, som du ikke forstår. Prøv at løse opgaven uden at bruge ordbog. Artiklens afsnit mangler overskrifterne. Du skal matche afsnit med overskrift og skrive overskriften på den rigtige linje. Min cykel var flad

Toget var forsinket Jeg sov over mig

Børnene var for langsomme

Jeg så forkert på vagtplanen

JEG SOV FOR LÆNGE, OG CYKLEN VAR FLAD Det er aldrig sjovt at skulle op tidligt om morgenen og af sted på arbejde, men lige så lidt sjovt er det at komme for sent uden at have en god undskyldning. Avisen.dk har talt med tre chefer hos henholdsvis bus- og togselskabet Arriva, kaffehuset Baresso og TDC Butikken. Her er chefernes top-fem over medarbejdernes bedste og mest brugte undskyldninger, når klokken er blevet lidt over mødetid: 1. Forsinket tog, bus eller metro er den mest brugte undskyldning for at komme for sent. Trafikprop på motorvejen er også ofte hørt.

3. ”Jeg sov over mig” er en af de klassiske und skyldninger. En lidt sjovere version er hørt hos Arriva et par gange: ”Det tog længere tid at sove, end jeg havde regnet med.” 4. Mange har enten kigget på den forkerte vagtplan eller har taget fejl af deres mødetidspunkt. Undskyldningen bruges for det meste, når folk kommer op ad dagen, hvor undskyldningen om at sove over sig ikke kan bruges længere, lyder det fra Martin Wex fra Arriva.

2. Stjålne eller punkterede cykler er ofte problemet, når medarbejderne møder for sent.

5. Forældre har ikke kun sig selv at vække om morgenen. De skal også gøre børnene klar til at tage af sted. Det kan være forklaringen på, at man møder lidt senere, end man burde.

”Sådan er det når man bor i København. Min cykel bliver også stjålet,” siger Anita Bøgh Christensen fra Baresso.

Avisen.dk

Ekstra opgave på www.alfabetadigital.dk /løgn

34 9788763603928_indhold.indd 34

25/05/16 10.34

Løgn

Punktopstilling Lav din egen top 5 over, hvad du synes er en god og acceptabel undskyldning. Brug artiklen og/eller din fantasi. 1. 2. 3. 4. 5.

Hvis du kommer for sent, hvad er så den almindeligste årsag til det?

Gode undskyldninger kan du få af Chris, der arbejder på en chokoladefabrik. Søg på “Chris og Chokoladefabrikken” på YouTube.com og lyt til de mange gode undskyldninger.

Sammensatte ord

Ordkendskab

Find 5 sammensatte ord i artiklen, bestående af 2 eller flere rodmorfemer.

Hvad betyder det at “være flad”? Brug ordbogen og skriv de forskellige betydninger.

______________________________________

35 9788763603928_indhold.indd 35

25/05/16 10.34

Løgn

Kender du ordet? Sæt kryds ved det udsagn, du synes passer bedst på din viden. Ordet

Kender det rigtig godt og kan bruge det både skriftligt og mundtligt.

Kender det godt og forstår det, men jeg bruger det ikke selv.

Har set det før, men kan ikke rigtigt huske, hvad det betyder.

Har aldrig set eller hørt det før.

sjov medarbejder forsinket punkteret stjålet version enten…eller… forkert vække forklaring burde Find betydningen på de ord, du ikke kender. Skriv en sætning, hvor du bruger ordene i skemaet.

” Den, som ikke kan lyve, ved ikke, hvad sandhed er”. Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900, tysk filosof)

36 9788763603928_indhold.indd 36

25/05/16 10.34

KRIMINALITET

9788763603928_indhold.indd 49

25/05/16 10.34

Kriminalitet

Brainstorm Skriv alle de ord, du kommer til at tænke på, når du hører ordet kriminalitet. Det er lige meget, om du staver ordene rigtigt. Du får 5 minutter.

Tal sammen parvis om situationerne og hvad du ville gøre!

50 9788763603928_indhold.indd 50

25/05/16 10.34

Kriminalitet

HVAD HVIS… Du får for mange penge tilbage i supermarkedet, når du betaler. Beholder du dem, eller gør du kassedamen opmærksom på det? - Du opdager det med det samme. - Du opdager det først, når du er kommet ud af butikken. - Du opdager det først, når du er kommet hjem. Er der forskel på, hvordan du ville handle/agere?

Du har købt stort ind, bl.a. har du en sodavandskasse under indkøbsvognen. Du opdager, når du kommer ud til bilen, at du ikke har betalt for den. Går du tilbage og betaler, eller sætter du den ind i bilen og kører hjem?

Du skal male og tapetsere din nye lejlighed. Du ringer til et malerfirma, som kommer og giver et tilbud på 52.000 kroner. Din arbejdskollega har en søn, der er uddannet maler, og han vil gerne lave det for 22.000 kroner, men uden regning. Accepterer du malerfirmaets tilbud, eller ringer du til kollegaens søn?

Du finder en 1000-kroners seddel på gaden: Beholder du den, eller afleverer du den til politiet?

SÅDAN UNDGÅR DU TYVERI I FORBINDELSE MED DIN TOGREJSE Politiet og DSB advarer mod lommetyve Lommetyve slår til, hvor der er trængsel og mange mennesker. Fx i tog, på perroner og stationsområder. Er du opmærksom og kender tyvenes tricks, kan du gardere dig mod de fleste tyverier. Du kan fx lægge mærke til personer, der lader tog og busser passere uden at tage med. De kan være i gang med at udvælge deres næste offer. Det er også en god idé at holde øje med personer, der skifter overtøj, halstørklæde, solbriller eller hue. Det kan være, at de gør det for ikke at blive genkendt. Du skal også

Du finder et par flotte og dyre solbriller på gaden. Beholder du dem, eller afleverer du dem til politiet?

være opmærksom på grupper af personer, som samles, taler sammen og splitter op igen. Det kan være lommetyve, der lægger taktik. Til sidst er det også vigtigt, at du ikke falder i søvn i toget. Det er en invitation til tyve. Heldigvis er de fleste af dine medrejsende ærlige mennesker. Så det er stadig værd at være flink, selv om man er forsigtig. Ser du noget mistænkeligt, der tyder på lommetyve i aktion, så giv vores personale eller politiet besked. Du kan også hjælpe dine medpassagerer ved at gøre dem opmærksomme på åbne lommer eller tasker. Tak for hjælpen og god rejse.

Punktopstilling

Politiet og DSB giver 4 råd til, hvordan du kan undgå tyveri. Skriv rådene i imperativ. Se evt. s. 112 om punktopstilling. 1. 2. 3. 4.

51 9788763603928_indhold.indd 51

25/05/16 10.34

Kriminalitet

Match Politiet og DSB viser 6 forskellige situationer, hvor du skal være ekstra opmærksom på tyveri. • Match overskrift og tekst. • Match overskrift og billede. • Tal om hvad der sker på hvert billede. Overskrift

Tekst

Spørg om vej

Når du skal på eller af toget eller i øvrigt står i kø, bruger tyvene den almindelige forvirring til at tømme dine lommer. De kan også skabe kø ved at stå tættere på dig end nødvendigt.

Den hjælpsomme

Tyven eller en medskyldig taber mønter eller lignende på gulvet. Du hjælper med at samle op, men i mellemtiden forsvinder din taske.

Pinkode

Tyven har fx en frakke over armen eller en avis til at skjule hænderne. Med hænderne skjult kan han eller hun tømme dine lommer eller taske.

Køen

Tyvene beder dig om at se på et kort eller i en guidebog for at spørge om vej. Det kan være for at distrahere, mens de selv eller andre udfører tyveriet.

Den klodsede

Tyven fortæller, at du har snavs på tøjet, og hjælper med at børste det af. Børsteriet kan dække over, at dine lommer bliver tømt.

De usynlige hænder

Tyven aflurer din pinkode ved en kontantautomat, eller når du handler i en butik. Følger efter og benytter en åben taske eller lomme til at stjæle din pung.

52 9788763603928_indhold.indd 52

25/05/16 10.34

Kriminalitet

Statistik Tal parvis/gruppevis om statistikkken. Tyveri fra lomme/taske y-akse 50000 45000

42.687

40000 35000

37.484 31.513

30000

37.659 34.597

30.772 26.589

25000 20000 15000 10000 5000 0

x-akse 2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Anmeldelser af tyveri fra lomme/taske 2008-2014. Kilde: Rigspolitiet. • • • • •

Hvad fortæller y-aksen, og hvad fortæller x-aksen? Hvornår er der flest tyverier? Hvornår er der færrest tyverier? Hvad tror I kan være årsagen til den udvikling, som statistikken viser? Fortæl kort om statistikken.

Vælg en fra gruppen, der skal holde et kort oplæg om statistikken.

Ekstra opgave på www.alfabetadigital.dk /løgn

Skriftlig opgave Skriv en historie om tyveri, hvor du bruger situationen ”Den hjælpsomme”. eller: Skriv om engang, hvor du oplevede et tyveri. Måske blev der stjålet noget fra dig, fra din familie eller venner. Skriv fx: • hvem det handler om • hvor det var • hvad der skete.

53 9788763603928_indhold.indd 53

25/05/16 10.34

R E LATI O N E R

9788763603928_indhold.indd 69

25/05/16 10.34

Relationer

Skriftlig opgave Situation: Du arbejder som journalist på den lokale avis og har skrevet artiklen ”Hvem er vores venner og hvad betyder de for os?”. Desværre er der ikke plads i avisen til din lange artikel, så derfor beder din redaktør dig om at nedkorte den. Dette skal du gøre ved at vælge de sætninger ud, som du synes er vigtige. Du skal ikke skrive en ny tekst, men samle de sætninger, som du har valgt, til en ny og betydeligt kortere artikel. Du vil måske have brug for konjunktioner til at samle dine sætninger med. Se side 105 om konjunktioner.

5 nærmeste venner

15 tætteste venner

De 50 personer vi tilbringer en del tid sammen med - fx naboer og kolleger

Børns skolelærere, gamle skole kammerater og tidligere kolleger

75 9788763603928_indhold.indd 75

25/05/16 10.34

Relationer

GODE VENNER De blev veninder for 30 år siden til en middag i et kollektiv. “Jeg kan huske, at jeg tænkte, at Bolette var mærkelig. Hun strikkede. Hun tog bare et strikketøj frem. Det var lidt tosset, men jeg syntes også, hun virkede bekendt”, fortæller Judy Svendsen. Både Bolette og Judy var fra Albertslund, og Bolettes stedfar havde været venner med Judys far, så de to piger havde mødt hinanden som børn, men venskabet voksede altså først fra en aften i kollektivet. “Den aften var vi otte piger, der siden blev veninder, men vi to er nok tættest. Vi har været på interrail og i USA sammen, og vi har været med, da vi hver især fødte vores børn”, fortæller Bolette Bang Ingrisch. Judy Svendsen fortsætter: “Vi har været der i medgang og modgang i hinandens liv, og ingen er bedre end Bolette til at komme hurtigt op på hesten igen. Vi går en tur sammen et par timer hver søndag. Det har vi gjort alle årene, og Bolette kan sige lige det, der skubber mig videre”. “Du spiller jo også direkte ud. Man behøver bare at sige ét ord, så ved du, hvordan jeg har det. Det er det gode ved vores venskab. Vi forlænger nærmest hinanden. Og så er vi lige tossede og glemmer begge, at vi ikke er 20 år

Bolette Bang Ingrisch, 51 år, direktionssekretær, og Judy Svendsen, 53 år, institutionsleder, begge fra Albertslund. længere”, siger Bolette Bang Ingrisch. “Vi besluttede for 30 år siden, at vi skulle være venner for altid. Det kræver lidt arbejde at være der for hinanden, men det er jeg nu ret glad for, vi gjorde. Og man kan faktisk godt beslutte sig for at være venner”, siger Bolette Bang Ingrisch.

Samvirke

Tal med din sidekammerat om, hvad de to veninder laver sammen, og hvad de har oplevet sammen gennem livet. Hvad tror I, følgende sætninger betyder? Bolette kommer hurtigt op på hesten igen. Vi forlænger nærmest hinanden. Vi er der for hinanden. Du siger det, der skubber mig videre.

Ekstra opgaver på www.alfabetadigital.dk /løgn

76 9788763603928_indhold.indd 76

25/05/16 10.34

Relationer

VENSKABER Du skal ikke læse teksten!!!!! Gå til scanne- og skimmeopgaverne på næste side. 1.

Har du de rigtige venner? Spørgsmålet kan lyde lidt provokerende, for der findes ikke en

formel for et godt venskab.

Venner spiller en stor rolle i vores liv, og de fleste af os har efterhånden opbygget en

vennekreds gennem mange år – fra vores skoletid, forskellige job, fritidsinteresser og

diverse netværk. Alligevel kan vi af og til føle, at vi mangler et stærkt støttende netværk

eller den slags venner, som vi allermest ønsker os. Nogle gange har vi for eksempel brug for

et råd i vores arbejdsliv, men ved ikke, hvem vi skal spørge. Andre gange har vi måske brug

for en at fjolle sammen med, men hvem af vennerne gider det?

Forskellige venskaber

10.

Før du ser på dine venskaber, må du se på dine egne behov. Har du brug for meget nære

11.

venner – og hvor mange? Eller er det bedre med flere og mere løse venskaber? Hvad er

12.

vigtigt for dig? ”Vi har det med at tro, at en god veninde/ven skal kunne dække alle vores

13.

behov. Men et venskab skal ikke kunne det hele. Nogle venskaber er gode til nogle ting, og

14.

andre egner sig til andre ting. Hvis du for eksempel har en veninde, du elsker at gå i byen

15.

med, er det måske ikke hende, du taler karriere med,” siger psykolog Elisabeth Ungar.

16.

Når du tænker over, hvad du har behov for i et venskab, så gennemgå de forskellige

17.

situationer i dit liv. Du har måske en god veninde/ven, du altid kan ringe og betro dig til,

18.

når du har det svært, men har du også nogen, du kan feste med? Og hvem er den spontane

19.

veninde/ven, der ringer til dig en onsdag aften og spørger, om du vil med i biografen?

20.

Venner for altid

21.

Mange er indstillet på at bevare deres venskaber for enhver pris, men det er ikke

22.

nødvendigvis en god idé. ”Acceptér, at venskaber ikke nødvendigvis varer for evigt. Måske

23.

vokser I fra hinanden, eller også føler en af jer, at den anden ikke bidrager med det, man

24.

ønsker sig af et venskab. Man skal ikke være så bange for at give slip på et venskab,” siger

25.

Elisabeth Ungar.

26.

Nye venner

27.

Når du møder nye mennesker, er det vigtigt ikke at være fordomsfuld, for man ved aldrig,

28.

hvad der kan ske. Og måske er der en i din mødregruppe/fædregruppe, der viser sig at

29.

være god til at snakke karriere med, eller en kollega på dit job, der også gerne vil i form, og

30.

som du kan begynde at løbe med. Opsøg mennesker med samme behov som dig.

77 9788763603928_indhold.indd 77

25/05/16 10.34

Relationer

Scanne- og skimmeteknik 1.

Du skal i teksten Gode Venner finde alle ord, der begynder med ’s’ og lave en ring rundt om ordet. Fx Det er svært at spille trompet.

Tæl ordene og skriv antallet her: ____________

Du skal finde disse ord, sætte en streg under og skrive, hvilken linje de står på. Hvis et ord står flere steder, skal du skrive alle de linjer, hvor det optræder.

fx brug

6,7,9 _____________

venskaber _____________ vennekreds _____________ rolle

_____________

betro

_____________

spontane _____________ netværk _____________ råd

_____________

evigt

_____________

Nu skal du finde ________ nogle ord, der står samlet. Skriv, hvilken linje de står på.

...... man ved aldrig ......

_____________

...... hvem af vennerne gider det ......

_____________

...... alle vores behov ......

_____________

...... de fleste af os ......

_____________

Svar på følgende spørgsmål.

Hvad skal man acceptere? ________________________________________________________________

Findes der en formel på et godt venskab? ____________________________________________________

Hvad er vigtigt, når man møder nye mennesker? _______________________________________________

Hvilke mennesker skal man opsøge? ________________________________________________________

78 9788763603928_indhold.indd 78

25/05/16 10.34

Relationer

5 GODE RÅD OM VENSKABER Her er 5 forskellige råd til at kunne bevare sine venskaber. Giv hvert råd en overskrift.

______________________________________ Vær åben og udadvendt og tro på, at andre mennesker kan bidrage overraskende i dit liv.

______________________________________ Acceptér dine venner som de er. Forsøg ikke at lave om på dem.

______________________________________ Husk, at venskaber kræver en indsats. De består ikke af sig selv. Så husk at give lyd fra dig, hvis du synes, at der er gået for lang tid.

______________________________________ Ligesom vi selv forandrer os og gennemgår forskellige faser i livet, har et venskab også forskellige faser. Indstil dig eventuelt på, at I ikke får set hinanden lige meget igennem jeres venskab. Det gør ikke venskabet dårligere.

5. ______________________________________ Husk, at venskaber er en gave – helst ikke en byrde. Så husk at nyde dem i hverdagens travlhed.

VENSKABER, VI OFTEST SAVNER Her ser du 9 bud på forskellige slags venskaber. Sætningerne er brudt op, så du skal nu sætte sætninger fra boks 1 sammen med sætninger fra boks 2, så de giver mening. 1.

Fx den, der får os til at grine,

der ikke er bange for at snakke om det, der gør ondt

Den ærlige,

så vi får masser af gode idéer

Den hjælpsomme og forstående,

der ser praktisk på tingene og kan give dig et brugbart råd

Den alvorlige,

Den rationelle,

der kan sparke dig i gang med dine drømme

Den vilde og spontane,

der altid vil lytte

Den, der inspirerer os,

der ikke er bleg for at fortælle dig den pinlige sandhed

Den livsnydende,

der lige kommer forbi med kage

Den motiverende,

der elsker at fejre ting med dig

selv når livet er tungt

79 9788763603928_indhold.indd 79

25/05/16 10.34

adfærd løgn kriminalitet relationer.

ISBN 978-87-6360-392-8

9788763603928_omslag.indd 1

25/05/16 10.17