Blik & Rør - nr. 5, 2022

IN d HOL

Blik- og Rørarbejderforbundets 40. kongres nærmer sig, så derfor har Fagbladet Blik & Rør sat fokus på kongressen. Læs en kommentar fra forbundets daglige ledelse og fra fire delegerede medlemmer og bliv klogere på, hvordan det hele skal foregå.

ROBERT COLMORTEN MØdTES

TIPS & TRICKS TIL SERVICEBILEN 16

Mange af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer kører service. Vi har samlet fem gode tips til din servicebil.

BLIK & RØR UNGdOM – SIdEN SIdST 18

Der er fart på hos ungdommen. Her kan du få et overblik over det arbejde, de har lavet siden starten af sommerferien

ANdERS TOG INSTALLATØRUddANNELSEN 20

Anders læste den toårige installatøruddannelse på KEA – og han kan kun anbefale den til andre!

MED PÅ JOB

MEd BESKÆFTIGELSESMINISTEREN 28

Fagbladet Blik & Rør har været en flue på væggen, da Robert Colmorten mødtes med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for at diskutere tidlig pension.

STATUS PÅ OK 29

Følg med i optakten til OK23.

MEdLEMSUNdERSØGELSE 31

Blik- og Rørarbejderforbundet har lavet en med lemsundersøgelse hvor medlemmerne forholder sig til forskellige politiske emner som tidlig pension og erhvervsuddannelser. Læs resultaterne her.

Henrik Schou og Henrik Rasmussen arbejder med blik på Bornholm. derudover er de gode venner, der også ses privat. For tiden arbejder de på byggeriet Swanvika i Svaneke.

ORGANISERINGSSEKRETARIAET FYLdER 1 ÅR 32

På det første år har organiseringssekretariatet lavet 500 besøg. Her får du en status på indsatsen.

Regeringen

Nyropsgade 14, 1602 København V

E-mail: fagblad@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

FORSIDEFOTO

Laust Jordal

ANSVARSHAVENDE

CHEFREDAKTØR

Kiki Jano Nielsen

REDAKTION

Kiki Jano Nielsen

Rasmus Engelbrecht Stegmann (DJ) Jonathan Roed Kirkedal

Josefine Theill Macfarlane Andreas Petersson (DJ)

BREVKASSEN 36

Blik- og Rørarbejderforbundets jurist svarer på, hvordan du gør, hvis du kommer til skade på dit arbejde.

OPRÅB FRA SKORSTENSFEJER - KOM PÅ G-KURSUS 41

Skorstensfejer Nikolaj Nybrandt tog på G-kursus, selvom han ikke skal være tillidsmand. Han savnede dog andre skorstensfejere!

ANNONCESALG

Kiki Jano Nielsen kjn@blikroer.dk

DESIGN OG LAYOUT

Grafisk Afdeling ApS

TRYK KLS Pureprint A/S

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.216

ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik&Rør

Fagbladet Blik&Rør udkommer 6 gange årligt Redaktionen lukkede dette blad d. 13. september 2022. Næste udgivelse er 28. november 2022.

HVAd ER BLIK- OG FORBUNdETS HEMMELIGHEd?

Fagbladet, du sidder med i hånden, er det sidste fagblad vi udgiver i den ne kongresperiode. Det næste fag blad udkommer først efter Blik- og Rørarbejderforbundets 40. ordinære kongres, som afholdes den 3. – 5. november i Vejle.

Da jeg for 4 år siden blev valgt som forbundsformand på kongressen, argumenterede jeg for, at forbun det skulle fokusere særligt på 3 områder: Uddannelse, arbejdsmiljø og organisering. Det er tre indsatsområder, som er tæt forbundne. Og jeg tør godt sige, at der er leveret resultater på alle tre områder i den forgangne kongresperiode.

Vi har opdateret vores uddannelser, så de står på mål med fremtidens behov. Vi har sat kollegaernes arbejdsmiljø på dagsordenen på Christiansborg – ja helt nede i Bruxelles faktisk. Af resultater her kan nævnes den politiske aftale om asbest samt regeringens udspil om en autorisationsordning på asbest arbejde. Og på organiseringsfronten har vi fulgt vores strategi for fast holdelse, samt oprettet et Organiseringssekretariat, som skal bidrage til den positive medlemsudvikling, vi har haft de sidste 8 år.

Samtidig med alt det har vi naturlig vis også varetaget medlemmernes interesser i faglige sager, ligesom vi har forhandlet overenskomster for medlemmer på både det private og offentlige arbejdsmarked.

Der er mange, der spørger, hvad vores hemmelighed er i Blik- og Rør arbejderforbundet. Hvordan sikrer vi medlemsfremgang, samtidig med at vi lykkes med at få kollegaernes hverdag på politikernes dagsorden?

Jeg tror, svaret er ret simpelt. Vi sætter os nogle ambitiøse mål, og vi overholder og udfører de aftaler, vi beslutter sammen. For en strategi er ikke noget værd, hvis den bare ligger i en skuffe. Der skal handling, viljestyrke og kreative løsninger til for at komme i mål. Det er ikke raketvidenskab, og der er ikke nogen hemmelige ingredienser.

Men det viser, at man kan komme virkelig langt med store ambitio ner, engagerede medlemmer og et stærkt og fortroligt samarbejde på tværs af afdelinger, kredse og forbund.

Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke hver og en af jer for den tillid, I har vist mig som forbundsfor mand i løbet af de sidste 4 år. Og jeg ser frem til en spændende kongres, hvor vi i fællesskab skal drøfte, hvad fremtiden skal indebære for Blik- og Rørarbejderforbundet.

ASBESTFOKUS

I dR KONTANT

DR Kontant har i en udsendelse afsløret, hvordan en virksomhed bryder loven, da de sanerer for asbest i en privat villa i Greve. I udsendelsen optræder også Blik- og Rørmedlemmet Dan Henrik sen, der er blevet syg af asbestrelateret kræft. Udsendelsen under streger om noget, at der er brug for en autorisationsordning, mener forbundsformanden i Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.

- At DR Kontant har valgt at sætte fokus på asbestproblemet understreger, at det er et problem, der skal tages alvorligt. Det er ikke bare Blik- og Rørarbejderforbundet, der synes det – det er hele Danmark.

- Det er dybt ubehageligt at se, hvordan saneringsvirksomheder behandler asbesten. Indslaget sætter en stor, fed streg under det, vi har sagt i lang tid – der er brug for en autorisationsordning, og det skal iværksættes nu, siger Henrik W. Petersen efter programmet.

NYE OPLYSNINGS

VIDEOER OM ASBEST KORT NYT

Asbest er et farligt materiale, som kan medføre alvorlige følgesygdomme, hvis du bliver udsat for det. Det findes i meget af den ældre danske bygningsmasse, og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på det. Men det er også vigtigt, at du ved, hvor du skal være opmærksom. Derfor har Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne sammen produceret tre videoer, der kan hjælpe dig med netop dette.

I uge 39 starter forbundets årlige indsamling af lønoplysninger. Det vil sige, at du vil modtage en formular, som du meget gerne må udfylde med din løn. Besvarelsen bruges til at lave en samlet statistik for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer, der så videre danner grundlag for forhandling af både overenskomster og lokalaftaler.

Det er derfor vigtigt, at du indberetter din løn. Jo flere der indbe retter, jo bedre en statistik ender man op med.

Du har desuden muligheden for at vinde et besøg fra en pølsevogn for dig og dine kollegaer, når du indberetter!

VIDENSBANK BOSSLADIES

HAR OPRETTET NY

Boss Ladies' nye vidensbank er nu blevet lanceret. Det er en digital vidensbank med viden om, hvordan man tiltrækker og fastholder kvinder i håndværksfagene.

Du kan få adgang til vidensbanken her

Den 1. oktober er det nemlig tid til at tænke over vinterforanstaltningerne. Vinterforanstaltninger beskriver de foranstaltninger, som i særlig grad har be tydning for, at vinterbyggeri kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt – samt hvem, der har ansvaret for, at de enkelte foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i bygge og anlæg (BFA) har lavet en vejledning, som du kan læse mere i.

Det kan være svært at lave et godt CV. Især hvis det er første gang, du gør det. Kurset handler om, hvordan du opbygger dit CV, så det har den største effekt hos en potentiel arbejdsgiverog forbedrer dine muligheder for at komme til samtale. Du har nu som medlem af Blik- og Rørarbejderfor bundet mulighed for at deltage i et online

En ny lov trådte i kraft 1. juli, og den betyder, at en arbejdsgiver ikke længere må spørge om din alder i ansøgninger. Loven er en del af forskelsbehandlingsloven. Arbejdsgiveren må stadig gerne spørge om din alder til sam talen, men det er ulovligt, hvis arbejdsgiveren lægger vægt på alder ved vurderingen af, om du skal tilbydes en stilling.

Nu er det kongrestid. Vi nærmer os nemlig november 2022, hvor Blik- og Rørarbejderfor bundets 40. ordinære kongres finder sted. Den bliver afholdt den 3-5. no vember på Munkebjerg i Vejle. Kongres sen er forbundets øverste myndighed, og det er der, hvor hele den politiske daglige ledelse skal vælges. Det er også der, hvor hovedbestyrelsen skal vælges. Blik- og Rørarbejderforbundet er et repræsentativt demokrati, og medlem mernes repræsentanter kommer i Engelbrecht Stegmann Michael Bo Rasmussen

af de delegerede, som hver kreds har valgt på deres generalforsamlinger.

I alt kommer der 142 delegerede med på kongressen, som skal stem me om alt fra valg af forbundsledelse og handlingsplaner til nye lovforslag. Kongressens slogan bliver grønnere, flere, sammen – vores fag – fremtidens løsninger, og det er der en særlig grund til, fortæller forbundsformand Henrik W. Petersen.

- Vi vil gerne signalere nogle af de vigtigste ting for forbundets fremtid. Det er, at vi bliver flere, hvilket vi opnår gennem den gode organiseringsindsats, vi udfører. Derudover skal vi være grønnere, fordi det er fremtiden, og det er vores medlemmer, der skal være med til løfte og udføre den grønne omstilling. Og så skal vi selvfølge lig være sammen om opgaverne, fordi vi nu engang er stærkest, når vi står sam men, siger Henrik W. Petersen.

DE DELEGEREDE FÅR TRAVLT

På kongressen kommer der til at være hele 54 lovslag, som de delegerede skal tage stilling til. Derudover vil der selv følgelig være en mundtlig beretning fra

OG SÅ SKAL VI SELVFØLGELIG VÆRE SAMMEN OM OPGAVERNE, FORDI VI NU ENGANG ER STÆRKEST, NÅR VI STÅR SAMMEN

formanden, som vil fortælle om forbun dets arbejde i de sidste fire år. Der vil også blive præsenteret regnskab, som skal godkendes, og handlingsplanen for de næste fire år skal besluttes.

FIRE GENOPSTILLER – ÉN STOPPER

Forbundets daglige ledelse består af fem valgte. Forbundsformand Henrik W. Petersen, de to næstformænd Stig Søllested og Niels Braaby og så de to forbundssekretærer Kim Fusager Balle og Søren Schytte. Alle på nær Søren Schytte genopstiller til næste kongre speriode. Søren Schytte har siddet i forbundets daglige ledelse siden 2006, og har valgt ikke at genopstille.

DE FIRE KANDIDATER

Kandidaterne til forbundsledelsen er ikke ukendte ansigter. De har de sidste fire år arbejdet sammen og genopstiller for at fortsætte det arbejde. Fælles for dem alle er, at de har mange år som fagligt aktive på bagen.

NIELS BRAABY, NUVÆRENDE NÆSTFORMAND

- Det vigtigste for mig er at forsætte det gode mangeårige organiseringsarbejde, og herunder naturligvis organiserings sekretariatet, som vi startede sidste år. Selvom vi har haft medlemsfremgang de sidste otte år, så er det stadigvæk en vigtig opgave at sørge for, at alle er med i fællesskabet. Derudover vil jeg gerne fortsætte den positive udvikling i Blik og Rør Ungdom med at sætte forskellige faglige og politiske dagsordener.

KIM FUSAGER BALLE, NUVÆRENDE FORBUNDSSEKRETÆR

- Jeg vil gerne forsætte, fordi jeg for det første er motiveret, og for det andet fordi jeg gerne vil fortsætte med at udvikle grund- og efteruddannelse i forhold til den grønne omstilling, så lærlinge og kollegerne bliver klar til det fremadrettede arbejdsmarked. Jeg har arbejdet med uddannelse længe og vil gerne fortsat være med til at indarbej de og udvikle de grønne kompetencer i fagene.

HENRIK W. PETERSEN, NUVÆRENDE FORMAND

- Der kommer store udfordringer i fremtiden, og jeg vil gerne være med til at påvirke politiske og faglige dagsorde ner og udvikle organisationen til gavn for medlemmerne. Jeg synes, vi er i en god position og i den rigtige retning, men jeg vil gerne være med til at bringe os i en endnu bedre position. Og sørge for, at Blik- og Rørarbejderforbundet bliver ved med at være en god organisation.

STIG SØLLESTED, NUVÆRENDE NÆSTFORMAND

- Jeg synes stadig, der er meget at arbejde med. Jeg vil gerne arbejde videre for at få uorganisere de virksomheder til at indgå overenskomster. Jeg vil også gerne være med til at fortsætte det spæn dende arbejde med at udvikle overenskomsterne og prislisterne. Og selvfølgelig sikre medlemmerne en god oplevelse i det fagretslige system.

SØREN SCHYTTE STOPPER I FORBUNdET

- Jeg synes, det har været vildt spænden de at være i forbundet, og jeg håber at kollegerne i henholdsvis VVS- og skorstensfejerbranchen synes, at jeg har været med til at give et løft i forhold til et bedre arbejdsmiljø.

Søren Schytte har valgt ikke at genopstille som forbundssekre tær til den 40. ordinære kongres. Dermed slutter et mangeårigt fagligt en gagement i Blik- og Rørarbejderforbun det, når kalenderen rammer november. Søren har næsten 30 år på bagen som fagligt aktivt. Tilbage i 1993 blev han fællestillidsmand på Storebæltsbroen, og derfra så han sig ikke tilbage. Ikke før nu hvor han har truffet en beslutning.

- Jeg har en lille håndfuld år tilbage på arbejdsmarkedet og synes, jeg vil prøve noget andet. Hvis jeg skal nå at prøve at lave noget andet, så skal det være nu, fortæller Søren.

ARBEJDSMILJØET KALDTE

Søren Schyttes daglige ansvarsområ der er blandt andet arbejdsmiljøet. Og det var faktisk det, der fik hans faglige karriere i gang i sin tid. Allerede dengang havde han stor interesse for arbejdsmiljøet.

- Der var nogle andre, der foreslog, jeg blev tillidsmand, fordi jeg altid gik og brokkede mig over forholdene, griner Søren.

Som Søren påpeger, burde han nok have været arbejdsmiljørepræsentant i stedet, men sådan gik det ikke.

PRIKKET PÅ SKULDEREN

I 1996 blev Søren så prikket på skul deren af kredssekretær Per Berga Rasmussen fra det gamle Kreds 6.

- Per skulle bruge en opmåler i kredsen og bad mig om at sende en ansøg ning. Det gjorde jeg, og heldigvis fik jeg også jobbet.

Søren startede i kredsen 15. marts 1996 som opmåler og fag lig konsulent. Her sad han, indtil han stillede op som forbunds sekretær ved kongressen i 2006, hvor han blev valgt og har siddet som en del af forbundets daglige ledelse lige siden. Men det slutter altså nu.

Det sidste og altoverskyggende spørgs mål, der er tilbage, er dog, hvad Søren skal lave nu.

- Jeg ved det helt ærligt ikke. Men jeg har lidt en drøm. Min faglige karriere star tede på Storebæltsbroen, så det kunne være fedt, hvis den sluttede på Femern, siger Søren afsluttende.

Når Blik- og Rørarbejderforbundet afholder sin 40. ordinære kongres, så bliver det uden Søren Schytte på opstillingslisten. Søren genopstiller nemlig ikke.

DET SER VI FREM TIL PÅ KONGRESSEN

Den 3.-5. november løber Blik- og Rørarbejderforbundets 40. ordinære kongres af stablen. Fagbladet Blik & Rør har spurgt fire delegerede, hvad de ser frem til, og hvilke sager, der optager dem.

HVAD SER DU SÆRLIGT FREM TIL PÅ KONGRESSEN?

- Jeg ser frem til at mødes i både formelle og uformelle rammer. Mere formelt at snakke arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Og uformelt at møde folk fra de andre kredse. Man ser jævnligt dem i sin egen kreds, så jeg ved jo godt, hvad der sker i Odense og Esbjerg, men det er spændende også at høre, hvad der sker i de andre byer. Vi er jo forskellige, nogle kører service, nogle akkord, fagforeningen skal hjælpe og være noget for dem alle sammen.

HVILKEN MÆRKESAG ER VIGTIGST FOR DIG?

- Jeg er optaget af, hvordan vi gør det godt for de kommende generationer? Hvordan vi sørger for, at de får en spændende uddannelse, og hvordan vi holder dem fast.

- Et andet punkt er at fagforeningen skal kunne forny sig, så vi ikke ude lukker nogle. Og generelt fokus på vores organisering, så vi sørger for, at medlemstallet går den rigtige vej.

- Med alderen er jeg også begyndt at interessere mig for tiltag, der gør, at man kan komme før på pension. Nu er jeg 56 år, så begynder man da at tænke: ”Kan jeg nu holde til det her? Eller bliver jeg for nedslidt?” Så ned slidning er noget, jeg tænker på.

KJELD ASBJØRN-TØNDVIG ALBRETSEN, 59 ÅR

HVAD SER DU SÆRLIGT FREM TIL?

- Det er altid interessant at høre beretningen, høre om chefen i forbundet selv synes, de har nået deres mål. Og så at høre, hvad planen er for de næste fire år.

HVILKEN SAG ER VIGTIGST FOR DIG?

- Jeg er meget fokuseret på organiseringsdelen. Jeg er bekymret for, at der ikke er så mange unge. Jeg savner nogle flere fagligt aktive unge medlemmer. Kigger du på aldersgruppen på dem, der deltager, så er det 50+. Blik & Rør Ungdom gør et godt stykke arbejde, men jeg sav ner, at der også er fagligt aktive unge svende.

HVORFOR HAR DU VALGT AT TAGE MED PÅ KONGRESSEN?

- Jeg synes, jeg har noget at byde ind med. Men jeg ville ikke have noget imod, hvis der var en ung, der ville have pladsen. Fremtiden tilhører dem, ikke os andre.

MIKKEL LUBKE, 33 ÅR

HVAD SER DU SÆRLIGT FREM TIL PÅ KONGRESSEN?

- Jeg er spændt på, hvordan det foregår. Jeg tænker, det handler om at komme med ideer til, hvad der skal ske den næste årrække. Og at diskutere, hvordan man får folk organiseret, og får fat i de firmaer, der ikke er det.

HVILKEN SAG ER VIGTIGST FOR DIG?

- Jeg har ikke som sådan en sag, jeg er først valgt ind i afdelings bestyrelsen først på året, så jeg er temmelig ny i det. Men jeg har været rimeligt optaget af asbest, og har også været inde og læse op på asbest-huset.dk.

HVORFOR HAR DU VALGT AT TAGE MED PÅ KONGRESSEN?

- Det har jeg, fordi jeg tror, det bliver spændende at få et indblik i, hvordan tingene foregår. Jeg ved ikke alt, så det er også for at lære noget nyt.

BRIAN MARKER, 49 ÅR

HVAD SER DU SÆRLIGT FREM TIL PÅ KONGRESSEN?

Jeg ser frem til masser af faglige snakke, til det sociale og til at høre, hvad fremtiden byder på. Jeg synes, vi er udfordret på, at folk, der ikke er medlem af en fagforening, ikke ved hvad en fagforening er. Og hvorfor, det er en god ide at være medlem.

HVILKEN MÆRKESAG ER VIGTIGST FOR DIG?

- Jeg synes, det er vigtigt at lytte til vores lærlinge, der med lærlingeoprøret har kæm pet for, at de vil have ordentlige forhold.

- Og så har Blik- og Rørarbejderforbundet kæmpet nogle vigtige kampe. Både med retten til tidlig pension, der risikerer at forsvinde, hvis der kommer den forkerte regeringen. Og kampen mod asbest.

HVORFOR HAR DU VALGT AT TAGE MED PÅ KONGRESSEN?

- Det har jeg, fordi jeg er fagligt aktiv. Jeg er kasserer i Hillerød Afdelingen, tidligere aktiv i Kreds København, hvorigennem jeg sad med i Hovedbestyrelsen.

- Det er jo på kongressen, vi bestemmer fremtiden for Blik og Rør.

KREDS KØBENHAVN, SJETTE GANG PÅ KONGRESSEN

KREDS NORD-MIDTJYLLAND, DEBUTANT PÅ KONGRESSEN

KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM, FJERDE GANG PÅ KONGRESSEN

SERVICEBILEN RÅD TIL

HUSK VINTERDÆK

Selvom vinterdæk ikke er et krav i Danmark, så er det en rigtig god idé at få skiftet til på servicebilen, når vinte ren nærmer sig. De bremser markant bedre end andre dæk. Helsårsdæk kan lyde som en god løsning, men det er de kun, hvis ikke du skal ud at køre de dage, hvor der falder sne – viser en test foretaget af FDM.

FIND DET BILLIGSTE STED AT PARKERE

Det kan hurtigt blive en dyr affære at skulle finde et sted, hvor du kan parkere servicebilen. Specielt hvis du kører service i København. Men med en hjemmeside som parkopedia.dk kan du sammenligne, hvad parkeringen koster i parkeringshusene eller på par keringspladserne i nærheden af, hvor du skal arbejde. Det kan altså være en hjælpende hånd til at finde den billigste parkering.

TIPS TRICKS

INDSTIL SÆDE OG RAT RIGTIGT, NÅR DU SKAL KØRE

Når du indstiller sædet, så start med at indstille det i en behagelig afstand til pedalerne. Det skal være sådan, at du kan træde koblingen i bund, uden at det er anstrengende eller kræver, at du strækker dit ben helt ud. Sørg også for at sædet er sat højt, så du har udsyn over trafikken – og ryglænet, så du har en god støtte.

Når du kører ligeud, skal dine hænder være på rattet mellem 9 og 10 og 2 og 3, som var det på en urskive. Og bøjningen i dine arme skal være på omkring 90 grader. Det giver den bedste manøv remulighed.

SÅDAN FÅR DU EN BEDRE DUFT I BILEN

Hvis I oplever problemer med, at luften ikke er særlig god i servicebilen, er der flere ting, I kan gøre.

Først og fremmest kan en grundig rengøring af bilen være en rigtig god idé. Puds vinduerne, rens sæderne med tekstilrens og giv vinylen en omgang vinyl-make up. En ekstra mulighed kan også være at tilføje en luftfrisker.

Lugten kan også komme fra ventilationen i bilen. Her kræver det professionel hjælp at få renset bilens ventilation eller aircondition.

Der findes en såkaldt ozonmaskine, der danner et ozonlag i bilen og angriber lugtkilder. En sådan kan være nødvendigt, hvis ingen af de andre råd virker.

BRUG BILENS AIRCONDITION ELLER KLIMAANLÆG MINDST TO GANGE OM UGEN HELE ÅRET RUNDT

Det er vigtigt jævnligt at benytte bilens aircondi tion eller klimaanlæg, gerne mindst et kvarter to gange om ugen. Og det gælder hele året rundt. Når anlægget kører, smøres anlæggets pakninger, pakdåse og klimaprocessor nemlig. Det gør, at anlægget holder i længere tid og fungerer bedst.

BLIK OG RØR

UNGDOM

SIDEN SIDST

Der er gang i Blik og Rør Ungdom for tiden –også selvom det har været sommerferie. Her får du et overblik over deres aktuelle arbejde.

TEKST Andreas Petersson FOTO Noah Thilemann

Jeg er ikke så vant til det her med at holde taler – og da slet ikke for så mange menne sker”, lød det fra ungdomsformand Daniel Troels Arildslund. I slutningen af maj var han – sammen med andre fagligt aktive fra ungdomsfagbevægelsen – inviteret som gæst, da Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) afholdt sin 44. kongres. Her gav Daniel en hilsen på vegne af Blik og Rør Ungdom, hvor han takkede DSU for samarbejdet om lærlingeoprøret

De to VVS-lærlinge Nicolai Krølbøll fra Kreds Sydjylland-Fyn og Thobias Elleholt fra Kreds København har – sammen med andre fagligt aktive unge – været med på Jobpatruljens årlige sommerkampagne. Jobpatruljen er en lands dækkende oplysningskampagne, der henvender sig til unge i alderen 13-17 år. Hver sommer i juli måned rykker frivillige Jobpatruljen-akti vister (bl.a. fra ungdomsfagbevægelsen) ud i det danske sommerland for at tale med unge fritidsjobbere og informere om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.

ANKERSMINDE FESTIVAL

Næsten hele landsudvalget i Blik og Rør Ungdom deltog på dette års An kersminde Festival – en årlig sommerlejr for arbejderbevægelsens ungdom. Begi venheden finder sted på kursusejendom men Ankersminde, der ligger på Fyn.

Om dagen var der forskellige workshops på programmet. Blik og Rør Ungdom deltog i en workshop i ”Det faglige telt”, hvor konceptet var inspireret af tv-programmet Løvens Hule i en uddannelsesudgave. Her skulle seks forskellige forbund fra ungdoms fagbevægelsen præsentere en uddannelse og imponere ”løverne” i form af et panel med tre unge, der skal søge ind på en ud dannelse inden for en overskuelig fremtid.

De to landsudvalgsmedlemmer Nicolai Krølbøll og Andreas Baagøe præsenterede VVS-energiuddannelsen på fornemmeste vis. De talte om de mange muligheder, den faglige stolthed og ikke mindst VVS’ernes betydning for den grønne omstilling.

Thor Herforth er nyt medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom. Han er 18 år og er i lære som VVS-energispecialist. Hver af de fire kredse har tre pladser i landsudvalget. Siden slutningen af april har Kreds Sjælland-Bornholm dog kun haft to landsudvalgsmedlemmer – og har dermed haft en vakant plads. Men nu er Thor fra Kreds Sjælland-Bornholm blevet indsuppleret i landsudvalget i Blik og Rør Ungdom. Velkommen, Thor!

TEKST & FOTO

GAV ANDERS NYE MULIGHEDER

- Jeg tog noget søfartsuddannelse og har været ude at sejle som VVS’er i otte år. Så fik jeg en datter og overvejede, om jeg skulle læse videre, fortæller Anders.

Som faglært VVS’er har du mange forskellige muligheder for efteruddannelse. Du har en overenskomstsikret ret til at få fri til at efteruddanne dig, og du kan få støtte til det økonomiske gennem kompeten ceudviklingsfonden. Efteruddannelse er noget de valgte i Blik- og Rørarbej derforbundet mener er ekstraordinært vigtigt for at opkvalificere fremtidens VVS’ere. Udover efteruddannelse så har man også andre muligheder, hvis man gerne vil videreuddanne sig. Én af de muligheder er installatøruddannelsen på KEA. Den uddannelse er VVS’er An ders Schwartz Jørgensen netop blevet færdig med – og han er er glad for, at han tog den.

- Jeg har faktisk en jobsamtale som overmontør allerede senere i dag (på dagen for interviewet red.), så jeg er rigtigt glad for, at jeg via min uddannelse har fået den mulighed, fortæller 34-årige Anders Schwartz Jørgensen.

EN KRÆVENDE UDDANNELSE

Installatøruddannelsen kan læses på halv tid, mens man arbejder, eller den kan læses som fuldtidsstudie, hvor man så er SU-berettiget. Den tager to år at færdiggøre. Hvis man tager uddannel sen på deltid, skal man selv betale for at tage den. Det var den model, som Anders valgte. Men han kunne godt få det til at køre rundt.

- Jeg havde sparet op og lagt penge til side, så det kunne lade sig gøre.

Anders fik også støtte gennem KEA’s omstillingsfond på 10.000 kr. årligt. Ud over de økonomiske overvejelser var det faglige niveau også højt og krævende.

- Det er noget af en omvæltning at kom me på skolebænken igen, når man har været mange år på arbejdsmarkedet. Det er en krævende uddannelse, der er fagligt udfordrende, og som kræver disciplin.

De bedste ting Anders har lært på uddannelsen er eksempelvis at have overblik over beregninger af diverse rørdimensioner, beregning af varmetab og dimensionering af en VVS-installation.

- Det er noget, man ikke tænker over nor malt. Det har givet mig det største indblik.

VVS I BLODET

Både Anders’ far og hans farfar er VVS’ere, så det er, med Anders’ egne ord, et ”familieforetagende”.

- Det har altid ligget i generne. Jeg starte de med praktik i folkeskolen, så kom jeg i lære, og så gav det sig selv.

Anders arbejder i dag for Ribe VVS og bor i Kastrup. Men indtil for et år siden arbejdede han på et skib.

Som VVS’er til søs havde Anders 14 dage ude og 14 dage hjemme. Der gik han i skole, når han var hjemme, og lavede projektarbejdet, når han var på skibet.

EN KLAR ANBEFALING

På trods af at uddannelsen er kræven de og tager noget tid, så er Anders ikke i tvivl om sit svar på, om han vil anbefa le den til andre.

- 100 procent jeg vil anbefale den til andre. Faktisk vil jeg anbefale den stærkt. Jeg har fået meget ud af den. Både fagligt og menneskeligt.

Anders understreger, at det har været særligt godt at møde ligesindede, og at han nu har et godt netværk, som han tror kommer til at holde resten af livet.

OPTIMISTISK FOR FREMTIDEN

Anders er 34 år og har mange år tilbage på arbejdsmarkedet – en overvejelse der også gjorde, at han ville læse videre.

- Jeg kan nok ikke holde til at gå på anlæg, til jeg bliver gammel og slidt. Der er mange gode jobs, man kan få, når man bliver lidt ældre. Eksempelvis konsulent og rådgiver, og der er det dejligt at have no get baggrundsviden. Jeg føler mig meget optimistisk for fremtiden.

Som Anders til slut påpeger, så er hans bedste år stadig foran ham og uddannel sen har givet ham mange muligheder.

VVS-installatøruddannelsen på KEA er en overbygning målrettet VVS’ere. Det er en lang uddannelse, men den giver helt nye jobmuligheder. Anders Schwartz Jørgensen tog uddannelsen, og det er han glad for.

Rasmus Engelbrecht Stegmann

ISvaneke på Bornholm render der for tiden to gode venner rundt og arbejder med blik. Det gør de på byggeriet af 14 nye feriehuse under det fælles navn ”Swanvika”. Feriehusene ligger med det ikoniske vandtårn i bag grunden. Passende lokation, da vandtår net er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon, og de nye feriehuse er skitseret af hans søn, Kim Utzon. Jørn Utzon er mest kendt for operahuset i Sydney, men det smukke vandtårn i Svaneke tiltrækker også nysgerrige besøgende fra nær og fjern.

De 14 ferieboliger rejser sig nu med et væld af dygtige håndværkerhænder. Der er selvfølgelig en del VVS-installa tioner, der skal klares, før folk flytter ind, men der er også en del blikarbejde på husene. Der skal laves tagrender, fodblik og facadebeklædning. Faktisk skal der bearbejdes 5,5 tons zink og 1 ton aluminium. Og det står de to gode kammerater Henrik Schou og Henrik Rasmussen for. Begge er VVS’ere, der er kommet til at arbejde med blik hos El og VVS Center – og det er de rigtigt glade for.

DET GØR DET HELT SIKKERT NEMMERE, NÅR MAN ER GODE VENNER.

Henrik Rasmussen Henrik Schou

- Jeg elsker at arbejde med blik. Jeg ville gerne have været blikken men det var ikke muligt i det firma, hvor jeg var i lære, fortæller Henrik Rasmussen.

- Man gemmer oftest VVS-arbejdet væk, mens blikarbejdet skal kun ne ses. Så kan jeg tage barne barnet med ud og sige ”Se, hvad jeg har lavet”, fortæller Henrik Schou på 56 år.

HÅNDVÆRKET GÅR I ARV

Henrik Schou startede med at arbejde med blik for 20 år siden, da han begyndte at hjælpe blikmanden i sin virksomhed. Han viste ham alle tingene, og så kunne Henrik Schou med tiden overtage mere og mere blik. Blikmanden havde et særligt øje for detaljen, fortæller Henrik.

- Jeg var tit sammen med ham, og så vidste jeg, at når han sagde: ”nej hvor bliver det pænt”, så var det fordi, han altid kunne finde en fejl eller en lille ting, der blev bedre, griner Henrik Schou.

Henrik Rasmussen blev udlært i 2018, og har altid haft en interesse for blik, men det tog først for alvor fart, da Henrik Schou og ham kom i samme virk somhed.

- Henrik Schou lærte mig det meste, da han startede i fir maet. Så har jeg fået lov til at komme ud og prøve det hele, fortæller Henrik Rasmussen på 30 år.

Netop det detaljeorienterede er også noget, som Henrik Rasmussen sætter pris på.

- Blikopgaver er meget synlige. Man kan virkelig se, om blikkenslageren er gået op i detaljer.

GODE KAMMERATER

BETYDER GODT ARBEJDE

Henrik og Henrik har været kollegaer i syv år. De fortæller, at de tog hinanden med fra et tidligere firma, hvor de hurtigt fandt ud af det. De ses også privat og er altså både sammen på arbejdet og i fritiden.

- Det gør det helt sikkert nemmere, når man er gode venner, fortæller Henrik Rasmussen.

- Der bliver gasset på en anden måde, fortæller Henrik Schou.

Faktisk har man mere lyst til at tage på arbejde, når man skal arbejde sammen med én, man godt kan lide, siger Henrik Rasmussen.

- Vi kender hinanden, og jeg kan regne med, at det Henrik laver i hvert fald er lige så godt som mit, fortæller Henrik Schou.

UDENDØRS ARBEJDE GIVER PROBLEMER MED KONEN

Henrik Schou synes, det er dejligt, når man kommer ud og skal sætte blikken op. Han kan godt blive lidt træt af kun at stå på værkstedet.

Jeg elsker at arbejde udendørs, og vi er glade for det, vi laver her på solskinsøen. Man kan dog godt blive brændt på toppen og på ar mene. Så får man cykelrytterarme.

Ja, det er skønt, indtil man kommer hjem og får skældud af konen, fordi man ikke har haft solcreme på, understreger Henrik Rasmussen.

UDFORDRINGER MED ZINK OG KORRIGERING

Kommunen er begyndt at gå op i, at zink kan være skadeligt for miljøet, fortæller Henrik Rasmussen. Derfor bruger de aluminium til fodblikket og laver ståltagrender. Zinken er kun til facadebeklædning. Derudover har der været et ønske om, at taget kom på først, men som Henrik Schou påpeger, så skal facadebeklædningen på, før alt det andet kan komme på. Dog er de begge alt i alt glade for at arbejde på Swanvika.

- Det er spændende at være med til at bygge Swanvika. Det bliver rigtigt spændende at se, når det er færdigt, slutter Henrik Schou af.

Byggeriet står til at skulle være færdigt til næste år. Næsten alle boligerne er solgt på forhånd.

ROBERT COLMORTEN SIN HISTORIE MEd

Den 1. august var det et år siden, at der blev åbnet for ansøgninger til tidlig pension. En af dem, der var blandt de første til at søge retten, var Robert Colmorten. Han er uddannet blikkenslager og arbejder i dag som VVS-montør. Efter et langt og fysisk hårdt arbejdsliv har de 45 år på arbejdsmarkedet slidt på kroppen. Men den 1. maj 2023 kan Robert trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet.

Torsdag den 18. august var Robert – i selskab med medlemmer fra en række andre fagforeninger – inviteret til møde hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

En uformel snak, hvor Robert og de andre lønmodtagere havde mulig hed for at dele deres historie, mens beskæftigelsesministeren var interes seret i at høre om deres erfaringer med ordningen.

FULDSTÆNDIG RESPEKTLØST

- Det var fint at få snakket med en minister og sætte ord på de ting, som man går og døjer med, siger Robert Colmorten efter mødet i Beskæftigelsesministeriet.

Det er klart, at nu er der jo valgkamp lige om snart, og der vil retten til tidlig tilbagetrækning nok blive et emne, som kommer til at fylde meget. Velfærd står i hvert fald meget højt på dagsordenen til den valgkamp, der kommer, tilføjer han.

Hvordan oplever du den debat, der kører om ret til tidlig pension?

Jeg synes, det er fuldstændig respektløst med de politikere, der går ind og fortæller, at man ikke skal trække sig tilbage og leve for "andre folks penge", som nogle af politikerne siger, svarer Robert.

Du er blevet tildelt ret til tidlig pension fra 1. maj 2023. Hvad betyder det for dig? Det betyder, at mine skuldre lige sank et par centimeter. Min generation har jo haft efterlønnen foran os. Troede vi. Men den er kun blevet dårligere og dårligere og dårligere – og nu bliver den formentlig helt udfaset. Så retten til tidlig pension giver noget tryghed, siger Robert Colmorten.

Det var fint at få snakket med en minister og sætte ord på de ting, som man går og døjer med, siger VVS'er Robert Colmorten, der var inviteret en tur i Beskæftigelsesministeriet.

OK23 FORBERE dELSERNE FORTSÆTTER

Processen frem mod OK23 er stadig i den forberedende fase.

I det sidste nummer af fagbla det blev det nævnt, at der er kommet 208 forslag fra medlemmerne til de kommende overenskomstforhandlin ger. Det er de forslag, der er blevet, og fortsat vil blive arbejdet videre med.

Blik- og Rørarbejderforbundet, og repræsentanter fra kredsene, mødtes d. 15. og 16. september med Dansk Metal, til en OK-konference, hvor de indledende drøftelser blev påbegyndt.

De næste stadier i processen er, at de indkomne forslag skal behandles på et hovedbestyrelsesmøde i Blik- og Rørarbejderforbundet d. 12. oktober.

Dernæst er der aftalt et møde med TEKNIQ Arbejdsgiverne i november måned, hvor der vil blive nedsat udvalg, der kan begynde at arbejde med forskellige ting i overenskomsten.

Overenskomstforhandlingerne skal gerne være afsluttet d. 1. marts 2023.

Arbejdet frem mod OK23 befinder sig stadig i forberedelsesfasen. Der har været afholdt OK-konference med Dansk Metal, og nu skal forslagene behandles af hovedbestyrelsen, og det indledende arbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne påbegyndes.

HAR DU STYR PÅ, HVEM DER ARVER DIN PENSION?

Der kan være gode grunde til at tjekke, hvem der står til at arve din pension – især hvis du gennem livet har haft flere samlevere eller fx har særlige ønsker for, hvem der skal arve dig.

I mange tilfælde kan der være en betydelig pensionsopsparing til de efterladte, når man går bort.

Som medlem af Industriens Pension eller PensionDanmark får dine efter ladte som minimum udbetalt alle de penge, du har sparet op, hvis du dør før pensionsalderen. De efterladte er uanset hvad sikret et mindstebeløb på typisk 500.000 kr. i PensionDanmark og mellem 300.000 kr. og 1,2 mio. kr. i Industriens Pension.

UDBETALING TIL BØRN ELLER SAMLEVER?

Du kan selv vælge, hvem der skal have pengene, når du dør. Hvis du ikke tager aktivt stilling, udbetaler de fleste pensionsselskaber, herunder Indu striens Pension og Pension Danmark, automatisk til nærmeste pårørende.

Reglerne for nærmeste pårørende kan fx betyde, at det er din samlever og ikke dine børn, som vil få udbetalt pensionen, når du går bort.

NÆRMESTE PÅRØRENDE ER:

Din ægtefælle.

Din samlever, som du enten har boet sammen med i to år, eller som du har barn med.

Dine børn, børnebørn osv. (livsarvinger).

Arvinger efter dit testamente.

Dine arvinger efter arveloven.

TAG AKTIVT STILLING

Hvis du ønsker at ændre, hvem der skal stå som arving af pensionspen gene, kan det gøres via ganske få klik på dit pensionsselskabs hjemmeside. Her kan du også sætte mindstebeløbet op eller ned.

Som medlem af PensionDanmark logger du ind på pension.dk, og hos Industriens Pension logger du ind på industrienspension.dk/Minside.

Du kan også få et overblik via selskabernes app, der kan hentes i App Store eller i Google Play. Her kan du blot søge efter Industriens Pension eller PensionDanmark (”Din Pension”). er en god idé at sikre, at den rigtige arving står til at få pensionspengene. Du kan nemt få overblikket på dit pensionsselskabs app eller hjemmeside.

TIL TIDLIG PENSION

Iaugust måned foretog Blik- og Rørarbejderforbundet en med lemsundersøgelse, der blev sendt ud via Min Side. I alt 906 medlemmer deltog i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen var at få et indtryk af, hvordan medlemmerne forholder sig til forskellige politiske emner – og hvilke bekymringer, de har.

Ny undersøgelse blandt Blik- og Rørs medlemmer viser en tydelig opbakning til retten til tidlig pension, bekæmpelse af asbest og social dumping. Men også bekymringer for stigende priser - og at social dumping presser lønningerne ned på det danske arbejdsmarked.

RET TIL TIDLIG PENSION

SKAL BEVARES – OGSÅ EFTER ET FOLKETINGSVALG

Det er hele 88 % af medlemmerne i undersøgelsen, der svarer ja til, at de synes, at retten til tidlig pension skal bevares – også efter et Folketingsvalg. I undersøgelsen er der også spurgt til bekymringer omkring nedslidning og den stigende pensionsalder, og en del af forklaringen skal måske findes her.

Over 70 % svarer nemlig, at de enten i høj eller i meget høj grad er bekymret for at blive fysisk nedslidt inden pensi onsalderen. Ligeså er 77 % enten i høj grad eller i meget høj grad bekymret for den stigende pensionsalder.

BEKYMRING FOR STIGENDE PRISER OG SOCIAL DUMPING

Særligt de stigende priser på varer såsom mad, brændstof, el osv., og at social dumping presser lønningerne ned på det danske arbejdsmarked, er ting, der bekymrer. Over 65 % af med lemmerne i undersøgelsen svarer på henholdsvis de to spørgsmål, at det enten i meget høj grad eller i høj grad er noget, der bekymrer dem.

DE UNGE PÅ DAGSORDENEN

Blik og Rør Ungdom er en del af lærlingeoprøret, der kæmper for, at der kommer bedre vilkår på erhvervs uddannelserne. Og det er da også over halvdelen af respondenterne, der enten er meget enige eller enige i, at forholdene på erhvervsuddannel serne er for dårlige. Endnu tydeligere er støtten til, at der skal investeres mere i erhvervsuddannelserne – med over 85,5 %, der støtter op.

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

50O BESØG PÅ ÉT ÅR

Organiseringssekretariatet kunne 1. september fejre et års jubilæum. Et år, hvor de er blevet mange besøg og erfaringer rigere.

Organiseringssekretariatet startede op 1. september 2021. De har altså nu rundet det første år, et år, der har givet gode erfaringer og brugbar viden med i det fortsatte arbejde.

Organiseringssekretariatet blev etab leret med det formål at forsætte den medlemsfremgang, Blik- og Rørarbej derforbundet har oplevet igennem flere år. Både i form af organisering af nye medlemmer og fastholdelse af eksisterende. Og i det år organiserings sekretariatet har eksisteret, er Blik- og Rør da også gået frem med 140 flere medlemmer.

Leder af organiseringssekretariatet er Henrik Roos. Det består derudover af de to faglige organisatorer, Bjarke Krebs Arnbo og Carsten Sejr, der kører rundt i landet hhv. øst og vest for Storebælt.

95 UD AF 100 ER GODE BESØG

På det første år har organiseringsse kretariatet været ude på 500 besøg. Besøgene dækker over alt fra aftaler med tillidsrepræsentanter, besøgte byggepladser, grossister, til folk i bran chen, de har mødt på gaden. Henrik Roos, leder af sekretariatet, fortæller, at

de generelt bliver rigtigt godt modtaget.”99 ud af 100 er gode besøg”, fortæller Henrik Roos, og korrigerer det lidt nedad til ”i hvert fald 95 ud af 100”. Det er selvom, at besøgene både har været i form af anmeldte og uan meldte besøg.

- Der er stor forskel på, om vi er ude på et anmeldt eller uanmeldt besøg. På de anmeld te besøg bliver det tit til en snak om fagforeningens værdier. På de uanmeldte besøg er snakken ofte mere løs. Vi får flere informationer ud af det - så er der nogen, der siger: prøv lige at tjek dem derovre. Vi hører også mere om firmaerne, fortæller Henrik Roos.

Som en start besøgte organiserings sekretariatet tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter rundt i landet. Men målet har hele tiden været, at komme ud til så mange som muligt – og det er de altså kommet rigtig godt i gang med det.

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

GIK FRA SKEPTISK TIL MEDLEM

Når man spøger til eksempler på gode historier fra deres arbejde, kommer Henrik Roos hurtigt med et par eksempler.

- Carsten kørte rundt i Jylland, hvor han kom til et nybyggerkvarter, hvor han snakkede med én, der fandeme ikke skulle have noget med fagforeninger at gøre. Carsten gav ham sit kort, så kunne han altid ringe, hvis det var. Så ringede han sgu to timer efter, og meldte sig ind, så havde han tænkt over det.

Henrik tilføjer:

- Der var en mester, der kontaktede Bjar ke, fordi han kunne se, Bjarke havde Blikog Rørs logo på ryggen. Mesteren ville gerne ud på nogle skoler, så han kunne få nogle flere lærlinge i virksomheden. Det er en god historie, at folk kommer til os, fordi de gerne vil snakke.

UDEN DE FAGLIGT AKTIVE UDE LOKALT, KAN MÅLENE IKKE NÅS

Det næste stykke tid kommer sekretariatet til at fokuse re på ø’erne rundt om i landet, Henrik Roos nævner blandt andet Bornholm, Ærø og Samsø. De vil også besøge flere skor stensfejere.

- Vi har også været glade for at møde nogle skorstensfejere. Det er sværere at komme til at snakke med skorstensfejerne, fordi de arbejder mere alene. Så det skal være aftalt, vi kan ikke bare finde dem, fortæller Henrik Roos.

Han er utrolig klar i mælet om, at se kretariatet ikke kan løse opgaven alene, men at det handler om samarbejde

- Vi kommer til at fortsætte med at fokuse re på netværksmøderne og på at tillidsfol kene står stærkere ude lokalt. Samarbejde og kurser, det er de redskaber, vi kommer til at bruge. Uden folkene derude, kan vi ikke nå vores mål. Det er dem, der er vores styrke, lyder det fra Henrik Roos.

DE GØR ET VIGTIGT STYKKE ARBEJDE

Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet og politisk ansvarlig for organiseringsindsatsen, er rigtig godt tilfreds med, hvordan det første år er gået.

- Jeg synes, de er kommet godt fra start. Det er et vigtigt arbejde, de laver. Selvføl gelig har de også lige skulle finde deres ben at stå på, og finde ud af, hvad der virker. Men de første erfaringer er gjort, og jeg tror, der er skabt grobunden for, at der i fremtiden kun vil være en endnu stærkere indsats i forhold til synlighed, hvervning og fastholdelse, lyder det fra Niels Braaby.

DET FØRSTE ÅR

Organiseringssekretariatet startede

1. SEPTEMBER 2021 og har altså kunnet fejre ét års jubilæum

På det første år har de været ude på 500 BESØG

De har i forbindelse med arbejdet kørt 70.000 KM. Det er det samme antal kilome ter, som der er vejanlæg i Danmark. Eller 1,5 GANG RUNDT OM JORDEN

Der skal være autorisation for virksom heder, der arbejder med asbest. Det foreslår regeringen i et nyt forslag til en arbejdsmiljøaftale, som beskæftigelses minister Peter Hummelgaard fremlagde 1. september.

Forslaget kommer på baggrund af rege ringens forslag til finansloven for 2023, hvor der afsættes 1,3 mia. kr. i perioden 2023-2026 til arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen mod social dumping.

Udspillet til en ny arbejdsmiljøaftale in deholder – udover bl.a. en fast bevilling til Arbejdstilsynet og midler til myndighe dernes indsats mod social dumping – et forslag om at styrke indsatsen mod ud sættelse for asbest. Regeringen foreslår bl.a. et øget tilsyn med asbestarbejde og en autorisationsordning for virksomhe der, der arbejder med asbest.

Forslaget møder opbakning fra Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

– Jeg er utroligt glad for, at regeringen tager problemet og vores opråb seriøst. Asbest er et frygteligt materiale, som stadig tager livet af alt for mange dan skere. Og vi må desværre konstatere, at der er virksomheder, der tager alt for let på det, siger Henrik W. Petersen.

Blik- og Rørarbejderforbundet har længe arbejdet for at sætte fokus på behovet for strammere krav til arbejde med asbest. Forbundet offentliggjorde i maj 2021 et udspil under overskriften "Vejen mod et asbestfrit Danmark", hvor en autorisationsordning på asbe starbejde var en af otte anbefalinger.

FÆLLES UDTALELSE FRA LØNMODTAGERE OG ARBEJDSGIVERE Sidste måned sendte repræsentanter fra både arbejdstagere og arbejdsgi vere en fælles udtalelse til beskæfti gelsesministeren, hvor de anerkendte behovet for en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest. Det bør få partierne på Christi

BLIK & BAKKERRØROP PÅ ASBESTARBEJdE august 2022

ansborg til at stemme ja til regeringens forslag om en autorisationsordning, mener Henrik W. Petersen.

– Jeg forventer selvfølgelig, at alle Folketingets partier lytter til den fælles udtalelse, vi er kommet med fra henholds vis lønmodtager- og arbejdsgiversiden og vedtager en autorisationsordning på asbestarbejde. Arbejdsmarkedets parter har foreslået en mulig vej – nu er det politikernes tur til at tage de første skridt, siger Henrik W. Petersen.

”Jeg vil sige, at hele vejen igennem har både min dialog med Henrik (forbundsformand Henrik W. Petersen, red.) og i øvrigt med en lang række forskellige organisationer – især Blik- og Rørarbejderforbundet – jo gjort mig opmærksom på, at vi var nødt til at tage større skridt. Vi lavede den aftale med Folketingets partier i den asbestaftale tilbage i maj måned, og heldigvis er parterne kommet tilbage ret hurtigt med en anbefaling om, at man skal have en autorisationsordning, og det er den, vi så nu griber med det samme og siger ”ja, det skal vi”. Og det er nu blevet en del af vores oplæg til en arbejdsmiljøaftale – og at asbestområdet – udover at vi vil lovgive om en autorisationsordning – at vi så også derudover vil prioritere en del af de afsatte midler til fokus på asbest i arbejdsmiljøindsatsen".

ASBEST BLEV ALLEREDE FORBUDT I DANMARK I 1980’ERNE. BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET HAR LÆNGE RÅBT OP OM BEHOVET FOR EN AUTORISATIONSORDNING. NU ER DER UDSIGT TIL, AT DER ENDELIG KOMMER AUTORISATION PÅ ASBESTARBEJDE. MEN HVORFOR SKULLE DER GÅ SÅ LANG TID?

Det grundlæggende er vel, at det fokus, der er på området og har været de senere år, det skyldes jo i høj grad også, at vi er begyndt – og at mange håndværksfirmaer er begyndt – for alvor at lave gennemre noveringer af mange af de ældre bygninger, hvor det er, at man så støder på asbest ved enten nedrivning eller renovering, og at vi kan begynde at se resultatet af, at folk bliver syge af det. Og det har jo så skabt fornyet politisk fokus. Det, der jo er så vanskeligt ved det, det er jo, at vi har svært ved at vide, hvor det er, og vi har svært ved at kortlægge det. Derfor er der behov for et nyt og stærkere fokus, og derfor synes jeg, det er så godt, at Blik- og Rørarbejderforbundet har sat så skarpt fokus på det og i virkelig bedt os politikere om at finde på nye værktøjer”.

ARBEJDSKADER PÅ JOBBET

Først og fremmest skal du være klar over, at Blik og Rør støtter og vejleder dig, når du bliver ud sat for en arbejdsskade.

Hvis du på dit arbejde bliver udsat for en pludselig hændelse, der medfører personskade, er det vigtigt at få under søgt, om skaden kan anerkendes som arbejdsskade.

Din arbejdsgiver har pligt til at anmel de skaden. Herudover er det vigtigt, at du tager kontakt til din egen læge i løbet af den første uge efter ulykken og fortæller, at du har været udsat for en arbejdsulykke.

Det er en god idé at gøre dine kolleger opmærksom på, at du er kommet til skade. Få kontaktoplysninger på even tuelle vidner til ulykken, og tag meget gerne fotos af ulykken og ulykkesstedet.

Hvis du har fået en sygdom, der kan sættes i forbindelse med dit arbejde, er det muligt, at sygdommen kan anerken des som arbejdsskade.

Det er lægen, der anmelder en er hvervssygdom, typisk din egen læge.

Tal eventuelt med din egen læge om at blive henvist til en speciallæge som kan underbygge anmeldelsen. Begynd gerne at skrive episoder ned, som er skyld i, at du har anmeldt lidelsen.

Forbundet behandler som udgangs punkt ikke selv arbejdsska desagerne, men har et godt samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der vareta ger Blik og Rørs sager efter arbejdsskade sikringsloven.

Efter denne lov bliver det fastslået, om dine gener kan anerkendes som arbejdsskade, og der er mulighed for at få godtgørelse for varigt mén samt erstatning for erhvervsevnetab.

Du skal henvende dig hos din kreds, hvis du vil have hjælp til en arbejds skadesag. Her vil du blive bedt om at underskrive en fuldmagt, der giver FH ret til at behandle sagen. FH’s socialråd giver sørger for at starte sagen op og rådgiver dig undervejs i sagsforløbet og frem til sagens afslutning.

I nogle sager vil en person kunne gøres ansvarlig for din skade.

Det kan f.eks. være din arbejdsgiver, hvis denne har undladt at sørge for, at sikkerheden har været i orden.

Hvis det vurderes, at der er ansvar i en sag, kan der stilles krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godt gørelse for svie og smerte efter erstat ningsansvarsloven. Når forbundet har modtaget din underskrevne fuldmagt til FH, ringer vi dig op og vurderer på baggrund af dine oplysninger, om der er grundlag for en ansvarssag.

Ansvarssagerne varetages enten af Blik og Rør selv eller af ekstern advokat.

Hej Lasse, Hvad skal jeg gøre, hvis jeg kommer til skade på mit arbejde?

NOSTALGI: SÅDAN ER OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE BLEVET DÆKKET IGENNEM TIDEN

En ny overenskomst blev forhandlet på plads gældende fra 1. marts 1995. Blik- og Rørar bejderforbundet afholdte i den forbindelse informationsmøder i kredsene rundt om i lan det. I fagbladet svarede flere medlemmer på, hvad de syntes om overenskomstresultatet.

I 1982 er optakten til overenskomstforhand linger i gang. I fagbladet lyder der en klar opfordring fra Hans Jensen, daværende for bundsformand i Blik- og Rørarbejderforbun det, til at regeringen og andre i bevægelsen stopper med at blande sig i, hvilke krav og ønsker der fremsættes under forhandlingerne.

’Fra fremstrakt hånd til sammenbrud’: Sådan lød overskriften på artiklen, der dækkede overenskomstforhandlingerne i 2017. Det blev prislistens værnebestemmelse, der ligesom ved tidligere forhandlinger blev det stridspunkt, der gjorde, at parterne ikke kunne nå hinanden.

OPRÅB FRA SKORSTENSFEJER: KOM PÅ G-KURSUS!

Forbundets har ny men det er de der på kursus.

Forbundets grundkurser er en grundpille i uddannelsen af tillidsvalgte. Kurset har kørt længe, og der er for nyligt blevet ændret i strukturen, så det er blevet delt op i tre dele i stedet for to. Det vil sige, at G1 nu er et todages kursus, der ligger lokalt ude i landet, og G2 og G3 stadig er én uges forløb på Konventum. Og den nye opdeling er der er en god grund til, fortæller næstformand hos Blik- og Rørarbejderforbundet, Niels Braaby.

- Den altovervejende grund til vi har valgt at udvide vores grundkurser med to dage, er, at vi i forbundet har haft et ønske om at styrke vores kommende og nye tillidsmænd i deres arbejde. Derfor har vi valgt at sætte ekstra fokus på to vigtige emner på det første grundkursus, nemlig det at fremme forståelsen for, at alle kollegaer er med i vores fællesskab, samt fremhæve værdien af en god lokalaftale. Ud over det har vi mødt et stigende ønske blandt vores tillidsvalgte om et lokalt kursus, hvor man ikke behøver overnatte ude. Derfor bliver vores todages G-1 kurser af holdt lokalt rundt om i landet, siger Niels Braaby.

Fagbladet Blik & Rør var taget med på G1 kurset i Glostrup den 12. august, hvor man mødte skorstensfejer Nikolaj Nybrandt. Her var der sørget godt for de 9 deltagere. Læk ker morgenmad og frokost – og snacks og kage i løbet af dagen. Derudover var der oplæg fra kredsene i form af Kreds Københavns formand, Henrik Juul Rasmus sen, og faglig medarbejder hos Kreds SjællandBornholm, René Henrik Larsen. De var kommet for at fortælle deltagerne om kredsenes arbejde. Her bemærkede Henrik Juul Rasmussen også, at han stadig ses én gang om året med dem, som han selv var på G-kursus med tilbage i 2002.

FEJER FIK OGSÅ NOGET UD AF DET

I løbet af G1 blev deltagerne introduceret for betydningen af en lokalaftale og fik et kursus i forhandlingsteknik. Én af deltagerne på kurset var Nikolaj Nybrandt, der til daglig er skorstensfejer. Nikolaj var taget med, selvom skorstensfejere ikke har tillidsrepræsentanter – eller lokalaftaler.

- Jeg havde et personligt ønske om at styrke mig selv i det faglige arbejde. Derudover sidder jeg også i besty relsen i min afdeling, så der var også et ønske om, at jeg tog kurset. Jeg har siddet i bestyrelsen i en 6-7 år, men corona har udskudt mit kursus – men nu kom jeg endelig afsted.

Og Nikolaj Nybrandt har bestemt ikke fortrudt, han tog afsted. Selvom han er skorstensfejer, så føler han, at han har lært noget, han kan bruge.

- Der har selvfølgelig været en overvægt af VVS’ere og blikkenslagere, men jeg kan alligevel godt se parallel ler til min egen branche. Eksempelvis er der forskel på servicefolk og anlægsfolk – og vi minder jo meget om servicefolkene.

PARALLEL MELLEM SERVICEFOLK OG SKORSTENSFEJERE

I sammenligningen fortæller Nikolaj at skorstens fejere og servicefolkene minder om hinanden i eksempelvis den måde, de er spredte på, fordi de kører ud til kunder det meste af dagen.

Der var dog én ting som Nikolaj særligt savnede på kurset.

- Jeg savnede nogle andre skorstensfejere! Jeg vil gerne opfordre dem til at komme på G-kursus. Det er en god måde at styrke sin faglige indsigt i foreningsar bejdet og det er også en vej ind i bestyrelserne rundt omkring i afdelingerne.

Nikolaj slutter af med at fortælle, at han selvfølge lig fortsætter på G2 og G3. Vil du også på G-kur sus, så kan du tilmelde dig i din kreds.

DER HAR SELVFØLGELIG VÆRET EN OVERVÆGT AF VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERE, MEN JEG KAN ALLIGEVEL GODT SE PARALLELLER TIL MIN EGEN BRANCHE

FÅ ET FORSIKRINGSTJEK

Uden at du tænker over det, kan du betale for meget for dine forsikringer og derved være dækket for mere, end du har behov for. Det kan også være, at du betaler for lidt, og derved risikerer du at være underforsikret.

Noget i dit liv kan have ændret sig. Måske har du fået længere til arbejde eller er stoppet med at arbejde. Du har måske bygget om, eller I er blevet flere eller færre i husstanden?

Som medlem af Blik og Rør, får du gode rabatter på alle Alkas forsikringer.

Bliv ringet op af Alka og få en snak om du har de rigtige for forsikringer, der passer til din livssituation.

SPAR

PENGE

PÅ BENZINEN

Benzinpriserne svinger utroligt meget for tiden. Derfor er det rart at vide, at man faktisk kan spare lidt penge på benzin med sit PlusKort. Hos Shell kan du få et PlusKort Shell Card, der giver besparelser på 20-25 øre pr. liter. Det lyder måske ikke af meget, men når priserne stiger, så tæller alle besparelser.

SPAR PENGE PÅ TRANSPORTEN

Udover at du kan spare penge på benzinen hos Shell, så er der faktisk et hav af forskel lige rabatter, der knytter sig til transport og biler. Du kan bl.a. spare 10% hos Dantaxi eller 15% på biludlejning hos Sixt. Det kan også være, du mangler en ny rustbeskyttelse hos Pava eller har fået et stenslag. Der er faktisk hele 21 forskellige rabatter, der er relateret til transport. Du kan se dem alle i PlusKort-appen.

Benyt dit PlusKort, og få rabat hele efteråret

– se alle rabatterne på pluskort.dk

PlusBil.

Uanset om bilen trænger til nye dæk, et olieskift eller noget helt tredje, så kør forbi et af de mange dæk- og autoværksteder.

10 %

PlusBornholm.

Savner du kvalitetstid? Tag til skønne Bornholm med hele familien – Team Bornholm har solskinsøens bedste

PlusFerie.

Savner du allerede solen, så book en ferie med Apollo Rejser. Her venter ekstra gode ferieoplevelser for hele familien.

3-5 %

PlusHostel.

Tag afsted med familie og venner og overnat tæt på natur, kultur og attraktioner i hele landet

PlusHotel.

Besøg Danmarks største hotelkæde med hyggelige kroer og skønne hoteller beliggende i hele Danmark.

9 %

PlusRustbeskyttelse.

Skal din bil have en omgang kvalitetsrustbeskyttelse? Så kør forbi et af de udvalgte Dinitrol centre og få den rette behandling.

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

Scan QR-koden og få dit PlusKort på mobilen med det samme.

KONTAKTSIDEN

HVEM ER HVEM

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER: Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00

FORBUNDETS

DAGLIGE LEDELSE

Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk

Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk

Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk

Forbundssekretær: Søren Steen Schytte Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk

Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk

Sekretariatschef: Kiki Jano Nielsen Mobil: 51561703 kjn@blikroer.dk

FAGLIGT SEKRETARIAT Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk

Jurist: Lasse Mortensen Direkte: 36 38 36 36 Lmo@blikroer.dk

Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk

Sekretær/sagsbehandler: Sofie Lønborg Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk

Sekretær/sagsbehandler: Melisa Honoré Oldendow-Jantzen Direkte: 36 38 36 08 mhj@blikroer.dk

Sekretær/sagsbehandler: Pernille Eilerskov Jensen Direkte: 36 38 36 16 pej@blikroer.dk

Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk

Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk

Studentermedhjælper: Josefine Theill Macfarlane Mobil: 51 56 17 02 jtm@blikroer.dk

Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk

KREDS SYDJYLLAND - FYN

MIDDELFART

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk

KONTORTID: Man-tors kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 8.00 - 13.00.

Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk

Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk

Faglig konsulent/opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk

Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk

Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk

Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk

Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk

Kontorelev Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk

KREDS NORDMIDTJYLLAND

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER:

A-KASSEN: Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk

Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Henriette Thingholm Tlf. 36383514 hth@blikroer.dk

VIBORG

Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10

ÅBNINGSTIDER: Man til ons kl. 10.00 - 13.00

Faglig konsulent: Torben Gregersen Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

AARHUS Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10

ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30

Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk

Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk

Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

KREDS SJÆLLANDBORNHOLM

ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer. dk

ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12

Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk

Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk

NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12

Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97

ÅBNINGSTIDER: Mandag (lige uger) kl. 10:30-16 Tirsdage (lige uger) kl. 8 - 16

KREDS KØBENHAVN

KØBENHAVN Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk

FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 -14

A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00

Mandag kl. 9 - 11.30 Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30

Onsdag lukket Torsdag kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30 Fredag kl. 9 - 11.30

Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk

Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk

Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk

Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk

Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk

Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk

Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk

Administrationselev: Sebastian Morgner sem@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen anl@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk

Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk