På kongressen blev Henrik W. Petersen genvalgt som forbundsformand. Nu ser han frem mod sin anden periode i spidsen for Blik- og Rørarbejderforbundet.
Efter kongressen har forbundsledelsen skullet konstituere sig. Se overblikket her og læs, hvad de hver især tænker om deres nye ansvarsområder.
6
16
På kongressen fandt skorstensfejerne fællesskabet. Især med hinanden, men også med de andre faggrupper i Blik- og Rørarbejderforbundet.
I sidste fagblad (nr. 5) handlede det om tips og tricks til servicebilen. Denne gang er det til mobilen! Vi har samlet fem tips til, hvordan den kan gøre arbejdslivet nemmere for dig.
FOLKETINGSVALG 2022 34
Valgkampen er slut, og folketingsvalget blev utrolig tæt. Blik- og Rørarbejderforbundet satte fokus på fem mærkesager under valgkampen.
Igen i år samledes lærlinge og nyudlærte svende fra hele landet til dette års Bootcamp. Se nogle af de fede billeder her!
36
Det betaler sig at råbe op. Blik- og Rørarbejderforbundet har længe presset på for en autorisationsordning på asbestarbejde. Nu er der endelig landet en bred politisk aftale om at indføre en autorisationsordning! VVS-FAGETS FUNKTIONÆROVERENSKOMST ER TRÅDT I KRAFT 39
ny overenskomst trådte i kraft pr. 1. november 2022.
Sådan lød mit budskab til de delegere de ved Blik- og Rørarbejderforbundets 40. ordinære kongres, da jeg takkede for genvalget som forbundsformand. Det er mig en stor ære at få lov til fortsat at stå i spidsen for det vigtige arbejde med at sikre gode forhold for landets VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere.
Vi har nået meget de seneste fire år. Vi har sat asbesten på dagsordenen – og det har skabt politiske resultater. Vi har opdateret vores uddannelser, så de står på mål med fremtidens behov. Vi har forhandlet overenskomster, som har styrket både løn- og arbejdsvilkår. Vi har styrket vores organiseringsind
sats, og vi ser nu resultaterne af det. Og så har vi været medvirkende til, at der er blevet indført en ny ret til tidlig pension, så medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet kan trække sig tilbage lidt tidligere med værdigheden i behold. Sammen har vi vist, at det nytter noget, når vi råber højt. At vi med høje ambitioner og vedholdenhed kan opnå store resultater. Det skal vi fortsætte med – for det virker!
Selvom vi står midt i krisernes tid, skal vi bevare optimismen og huske at gribe de mange muligheder, som verden byder os og vores brancher. Verden skal være GRØNNERE, og det er dig og dine kollegaer, der skal være med til at
få det til at ske. Det kræver, at vi bliver ved med at blive FLERE, så der er nok hænder og hoveder til at løse opgaven. Og sidst men ikke mindst skal vi stå SAMMEN om fortsat at kæmpe for alt det, der betyder noget for medlemmer ne af Blik- og Rørarbejderforbundet.
Ansvar forpligter, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg sammen med mine gode kollegaer vil fortsætte ufortrødent med at kæmpe for jer –medlemmerne af Blik- og Rørarbejder forbundet.
"Det handler ikke om, hvad du vil være, men hvem du vil være det for. Og jeg vil gerne være en god formand for jer medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet".
Den årlige lodtrækning til Blik- og Rørarbejderforbundets ferieboliger er åben. Det betyder, at du kan deltage i lodtræk ningen om næste års sommerferie i en af vores ferieboliger i Danmark eller Europa.
Lodtrækningen er åben i perioden fra d. 21. november kl. 10:00 til 22. december kl. 10:00. Der trækkes lod om ugerne i højsæsonen, der gælder fra maj til august.
Du indsender dine ønsker via formularen på blikroer.dk/ferie
Umiddelbart efter lodtrækningen modtager alle ansøgere besked om, hvorvidt de har fået deres ønsker opfyldt eller ej. De medlemmer, som har fået deres ønske opfyldt, vil samtidig mod tage information om betingelser for betaling af ferieboligen m.m.
Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet har du mulighed for at framelde støtte til politiske partier via kontingentet i 2023. Det gøres ved at udfylde denne kupon og sende den ind i en kuvert til forbundets statsautoriserede revisor.
Selvom du framelder støtten til politiske partier, kommer du ikke til at betale mindre i kontingent. Det beløb, som medlemmerne framelder som støtte til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt, går ind i forbun dets kasse til øvrige aktiviteter til gavn for medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet.
Den 31. oktober til 1. november afholdt Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) sin første ordinære kongres siden fusionen mellem de to hovedorganisationer LO og FTF, der trådte i kraft pr. 1. januar 2019.
Blik- og Rørarbejderforbundets daglige ledelse deltog på FH’s kongres, og forbundsformand Henrik W. Petersen
indtegnede sig også under debatten. Han slog et slag for, at organisering skal være en absolut topprioritet, og at FH som hovedorganisation skal turde være politisk på vegne af FH-forbundenes medlemmer.
- Vi her i salen er lønmodtagernes stemme. Vi må ikke blive tavse, lød det fra Henrik W. Petersen. Lizette Risgaard blev genvalgt som formand, og Henrik W. Petersen blev genvalgt til forretningsudvalget i FH.
Blik- og Rørarbejderforbundet er én af 65 medlems organisationer under Fagbevægelsens Hovedorganisa tion, der tilsammen repræsenterer mere end 1,3 mio. lønmodtagere.
Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingent.
NAVN
AFDELING
CPR.NR.
ADRESSE
POSTNR. OG BY UNDERSKRIFT
Kuponen sendes senest fredag den 9. december 2022 til: Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skagensgade 1 2630 Taastrup Mærket "Blik- og Rørarbejderforbundet"
På Blik- og Rørarbejderforbundets ordinære 40. kongres blev Henrik W. Petersen genvalgt som forbundsformand. Han går nu ind i sin anden periode som forbundsformand og ser frem til fire år mere i spidsen for Blikog Rørarbejderforbundet.
Petersson og Kiki Jano Nielsen FOTO Jonas KrønerHvis du ser tilbage på den forgangne kongresperiode og skal fremhæve én ting, hvad skulle det så være?
Styrkelsen af sammenholdet i organisationen. I løbet af den seneste kongresperiode har vi styrket samarbejdet og sam hørigheden på tværs af afdelinger, kredse og forbund. Jeg oplever, at vi har en fælles forståelse for, hvilken vej vi skal, og hvor meget vi faktisk kan opnå, når vi står sammen. Det glæder mig – for det er dét, der giver resultater!
Mange taler om, at Blik- og Rørarbejderforbundet – i modsætning til mange andre fagforeninger – har medlemsfremgang. Tror du på, at vi kan fortsætte den frem gang? Og hvordan?
Ja, jeg tror bestemt, at vi kan fortsætte fremgangen. Hvis ikke man tror på det, så har man allerede tabt på forhånd. Vi skal fortsætte med at gøre de ting, der virker – også når det bliver surt og svært i hverdagen. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig også blive ved med at udvikle på vores organiseringsstrategi – både i forhold til Organiseringssekretariatet og i forhold til den måde, vi arbejder med 6-punktsplanen. Organisering er – og skal også i den nye kongresperiode være – en topprio ritet i Blik- og Rørarbejderforbundet. For jo stærkere vi står, jo flere resultater kan vi levere til fællesskabet og det enkelte medlem.
Hvad er den vigtigste (politiske) kamp for Blik- og Rørarbejderforbundet i den nye
Det er at få vores medlemmer så sikkert og trygt som muligt igennem de kriser, vi står i og er på vej ind i. Økonomisk utryghed og usikkerhed for fremtiden kan have store konse kvenser for medlemmernes arbejdsliv og privatliv. Derfor er det afgørende, at der fra politisk side sættes et værn ind over for lønmodtagerne. Her skal vi i Blik- og Rørarbejderforbun det være på vagt på vegne af medlemmerne.
Jeg ser lyst på fremtiden. Hvis vi forstår at gribe de mulighe der, vi står over for – i særdeleshed med den grønne om stilling – så er det en meget lys fremtid, vi går i møde. Men det kræver, at vi kan og tør gribe mulighederne. Mange flere medlemmer skal efteruddanne sig, så de kan følge med frem tidens behov, for eksempel ved at gøre brug af den Kompe tenceudviklingsfond, vi har fået ind i overenskomsten. Og så skal vi have tiltrukket flere til vores brancher, så vi er nok dygtige hoveder og hænder til at udføre arbejdet. Derfor skal vi have flere unge til at søge ind på vores uddannelser, og vi skal have flere ufaglærte til at opkvalificere sig til faglærte.
Hvis du skal komme med ét budskab til medlemmerne, hvad skal det så være?
Bevar optimismen og hold fast i sammenholdet! Så skal vi nok komme stærkt igennem de kriser, vi står over for, lige som vi også nok skal komme godt igennem de kommende overenskomstforhandlinger, som vi går ind i til næste år.
Den 3.-5. november afholdt Blik- og Rørarbejderforbundet sin 40. ordinære kongres i Vejle. Kongressen er den øverste myndighed i or ganisationen og afholdes hvert fjerde år. Her samles 143 delegerede, der er valgt i kredse og afdelinger, og som repræsenterer medlemmerne i organisationen. Her beslutter de retningen for forbundet de næste fire år. Se eller gense nogle af højdepunkterne fra kongressen!
Næstformand Niels Braaby holdt en smuk mindetale til ære for de kollegaer, som desværre har lagt værktøjet for sidste gang. Derefter holdt salen et minuts stilhed.
Traditionen tro blev kongressen åbnet med faneindmarch. Sanger og skuespiller Jimmy Jørgensen, der selv er tidligere blikkenslager og medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet, sang for på ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, mens lærlinge fra alle fag bar fanerne ind. Hele salen rejste sig og sang med fuld kraft. Et historisk vingesus!
”Til alle jer medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, der hver dag befinder jer i servicebilerne og på byggeplad serne rundt om i landet for at holde samfundet i gang. TAK til jer!” Sådan lød ordene, da forbundsformand Henrik W. Petersen aflagde sin beretning.
Formand i Kreds Sjælland-Born holm, Ole Wiil-Andersen, var den første på talerstolen: ”Der var ingen tvivl om Henrik som formand for fire år siden. Du har sat forbundet frem og gjort opmærksom på os ude i landet”.
Forbundssekretær Kim Fusager var sammen med Karsten Peder sen (Kreds København) og Mette Jørgensen (Kreds Sydjylland-Fyn) med til at styre slagets gang som dirigenter. De holdt overblikket og fik kongressen til at køre, som den skulle. Der blev også taget imod kække bemærkninger fra de delegerede i salen, og dirigent bordet var hurtige med en smart replik tilbage ��
Formand i Kreds Nord-Midtjyl land, Thomas Christensen, slog dernæst et slag for vigtigheden af efteruddannelse: ”Vi skal være klar og have de rette kompeten cer. Efteruddannelse er blevet vigtigere end nogensinde før”.
Formand i Kreds Sydjylland-Fyn, Jørgen Jakobsen, var den næste til at tage ordet: ”Ikke alle bruger retten til tidlig pension, men det handler om trygheden. Det mu liggør en samtale med chefen om et bedre arbejdsmiljø. Det kan de gøre meget mere ved”.
Formand i Kreds København, Henrik Juul, satte fokus på social dumping og den grønne om stilling: ”Arbejdet til den grønne omstilling skal nok blive lavet. Men vi skal sørge for, at det er os, der laver arbejdet. Og vi skal sørge for indflydelse på, at pro duktionen også bliver grøn”.
De delegerede kunne frit tage ordet og indtegne sig under debatten. Den mulighed gjorde de fire kreds formænd naturligvis brug af.
Der blev stemt om handlingsplaner, tabt arbejdsfortjeneste,
Skorstensfejer Rolf Møller
Det var også på denne kongres, at Søren Schytte gik af efter 16 år som forbunds sekretær. Søren blev hyldet med stående klapsalver, som han måtte tvinge de delegerede til at stoppe, så han kunne holde sin takketale. Husk, at du kan læse om Sørens farvel i fagblad nr. 5.
Der var lejet en MySelfie-maskine, hvor man kunne tage billeder med Blik- og Rørarbejderforbundets logo i baggrun den. De delegerede tog både billeder med hinanden og med ledelsen – eller med gæster som f.eks. Lizette Risgaard, der netop er blevet genvalgt som formand for Fagbevægelsens Hoved organisation (FH).
På hver kongres er der mulighed for, at forbundslovene kan få en opdatering. Det kan bl.a. være nødvendigt med nogle af de fremtidige målsætninger. Her er demokratiet i Blik- og Rørarbejderforbundet allermest tydeligt, og det er et kæmpe engagement, der bliver udvist af både de delegerede og forbundsledelsen.
Det er en formel omgang, når det kommer til forbundslovene. Forbundets ledelse og hovedbestyrelsen frem lægger de forslag, de har arbejdet på. Der kan også komme forslag fra andre delegerede eller kredse i salen. Til de ændringer, der foreslås, kan delege rede og kredse få muligheden for at argumentere for eller imod – og der kan komme nye forslag til ændringer af ændringerne. Det kan være småting, såsom komma og punktum, eller at Blik og RørUngdom skifter navn til Blik og Rør Ungdom, der skal stemmes om. Men det kan også være større ting.
Der blev denne gang gennemført 43 ændringer i lovene. Mange af dem var grammatiske rettelser eller nye
formuleringer, hvor indholdet forbliver det samme. Men én af de større ting, som kongressen skulle tage stilling til, var, om den daglige ledelse skulle gå fra fem til fire. Her tog flere af de dele gerede ordet for at kommentere på forslaget. Ingen havde dog kunnet pege på en femte kandidat og ville derfor stemme for – men understregede, at der sagtens kan åbnes for forhandling om antallet igen på næste kongres.
Forslaget blev vedtaget med et stort flertal. Dermed består daglig ledelse nu af en forbundsformand, to næstfor mænd og en forbundssekretær.
En anden stor forslagsændring var den, der omhandler antallet af delegerede
på Blik- og Rørarbejderforbundets kongres. § 6 sikrer, at der lige nu er 143 delegerede. Dog har flere kredse og af delinger oplevet, at de ikke har nok, der opstiller som delegeret. Derfor lød æn dringsforslaget, at man skulle gå ned til at være i alt 121 kongresdelegerede. På denne måde kunne demokratiet stadig være repræsentativt, og kredsene ville få nemmere ved at stille delegerede til rådighed. Dog var der ikke flertal for dette ændringsforslag. Derfor kommer der også på næste kongres til at være 143 delegerede.
Andre ændringer indebærer, at ”hand lingsprogrammer” fremover kaldes ”handlingsplaner”, og at man i stedet for forkortelsen ”HB” skriver ”hoved bestyrelse”. Desuden går forretnings udvalget fra at skulle mødes mindst seks gange om året til at skulle mødes mindst fire gange om året. Der vil dog stadig være mulighed for at mødes flere gange, men det er ikke længere et krav, at forretningsudvalget skal mødes mindst seks gange om året. Det har der hidtil stået i lovene, men det er nu ændret, hvilket kongressen også bakkede op.
Tilsammen skal de syv indsatsområder
sætter nogle klare mål, og så fører vi dem rent faktisk ud i virkeligheden. I Blik- og Rørarbejderforbundet siger vi ikke bare, hvad vi gør. Vi gør også, hvad vi siger.
Det kræver både politiske, kommunika kollegaer bliver – og forbliver – en del af
De syv indsatsområder er helt afgøren de for, at Blik- og Rørarbejderforbundet går ind i en fremtid, hvor vi er grønnere, ord, som prydede bannerne på Blik- og mænd, Niels Braaby, har stået i spidsen
Nu ser han frem til – sammen med kol den ikke bare havne på en støvet hylde. Vi
På kongressen talte Fagbladet Blik & Rør med fire delegerede – én fra hver af de fire kredse. Hvordan var medlemmernes oplevelse? Læs med her!
Har du været med på kongres før?
Ja, jeg har været med flere gange.
Hvad er din oplevelse af kongressen indtil videre?
Den har været god, og det har været nogle spændende emner. Det er fedt, at demokratiet virker, og at der også nogle gange fremsættes forslag, som et flertal af de delegerede ikke stemmer for.
Er der noget, der har gjort særligt indtryk på dig?
Jeg er glad for, at formanden (Henrik W.
Petersen, red.) fortsætter. Og når der holdes afstemninger, skal folk ikke sidde og sove – så demokratiet ender med at blive sat på prøve.
Er der et bestemt budskab, du synes, skal med videre fra kongressen?
Der kommer til at være noget at se til de næste fire år med alle de ting, der sker rundt i verden. Inflation, krig og så videre. Nu skal vi forsætte arbejdet med organisering.
Har du været med på kongres før?
Nej, det er første gang, jeg er med.
Hvad er din oplevelse af kongressen indtil videre?
Der er mange indtryk. Jeg sidder bare og suger til mig – oplever maskinrummet i Blik og Rør. Jeg kender folk i foreningen, men ikke i en kongressammenhæng. Men jeg er beæret over at være valgt som delegeret og at have det ansvar. Jeg er en af de yngre her, og jeg er stolt af at repræsentere de unge.
Er der noget, der har gjort særligt indtryk på dig?
Den positive stemning og det drive, der er
her. Og hvordan hovedbestyrelsen sikrer den professionalisme, der er her. Blik og Rør er en veldrevet organisation. Der er ikke stridigheder.
Er der et bestemt budskab, du synes, skal med videre fra kongressen?
Der har jo været mange ting på dagsorde nen, men nogle af de ting, vi har kæmpet for nationalt som asbest og værdig tilbagetræk ning, er vigtige for mig. Og så plejer jeg at sige til de andre på byggepladserne, at ”en fagforening kan aldrig være stærkere end dens medlemmer”.
Har du været med på kongres før?
Min første kongres var i 1998, så jeg har jo været med nogle gange.
Hvad er din oplevelse af kongressen indtil videre?
Jeg synes, det er nogle spændende dage. Jeg har oplevet kongressen som stille og rolig og homogen. Jeg synes, man har formået de sidste mange år at ordne de ting, som skal ordnes, mellem kongresserne. På den måde har man ikke de store sværdslag, når man så mødes på kongressen. Det synes jeg, er en rigtig positiv udvikling.
Er der noget, der har gjort særligt indtryk på dig?
Der er blevet sagt op til flere gange på talerstolen af de delegerede fra forskellige kredse, at man synes,
det er gået rigtig godt. Det synes jeg virkelig også, så det kan jeg kun bakke op omkring.
Er der et bestemt budskab, du synes, skal med videre fra kongressen?
For mit vedkommende, er det pension og værdig tilbagetrækning, der fylder. Jeg har nået en alder, hvor jeg er en af dem. Det forslag, der var fremme i går med pension, hvor arbejdsgiver i dag betaler de 8 procent, og vi betaler de 4 procent – at man kunne se på at justere de tal ved overenskomstforhandlin gerne, så det måske var 10 procent ar bejdsgiverbetalt og 2 procent lønmod tagerbetalt. Det synes jeg, er et godt forslag. Det er jo også penge i posen.
Har du været med på kongres før?
Nej, det er første gang.
Hvad er din oplevelse af kongressen indtil videre?
Det har været en rigtig positiv oplevelse. Det har været rart at møde kollegaer på tværs af landet. Det har været konstruktivt, og det er godt, at vi får lov til at debattere.
Er der noget, der har gjort særligt indtryk på dig?
Jeg synes, det har været nogle meget fyldestgørende beretninger
i forhold til, hvad jeg havde for ventet. Det har været en fantastisk kongres, og det har handlet meget om at favne alle aldre, ung som gammel. Vi prøver virkelig at få det hele samlet under en vinge, så vi har det store, fælles sammenhold.
Er der et bestemt budskab, du synes, skal med videre fra kongressen?
Som det er blevet sagt flere gange under kongressen: ”Man kan nemt knække én tændstik, men det er sværere at knække 50”.
HER ER DEN NYE DAGLIGE LEDELSE
Der var stående applaus blandt de delegerede på Blik- og Rørarbejderforbundets 40. ordinære kongres, da forbundets daglige ledelse for de næste fire år blev valgt. Forbundssekretær Søren Schytte havde valgt ikke at genopstille, og kongressen besluttede ikke at vælge en ny i hans sted. Derfor består daglig ledelse nu af fire valgte i stedet for fem. Det betyder dog ikke, at ambitionsniveauet er blevet sænket – tværtimod. Her kan du læse om, hvordan ansvarsområderne i daglig ledelse er blevet fordelt, og hvad de valgte i daglig ledelse vil arbejde for de næste fire år.
”Det er et stort privilegium at få lov til fortsat at stå i spidsen for medlemmer ne af Blik- og Rørarbejderforbundet. Vi er et rigtig godt sted. Vi bliver lagt mærke til, fordi vi er ambitiøse, synlige og vedholdende. Vi sætter medlem mernes hverdag på dagsordenen, og vi forhandler os frem til gode aftaler, som kommer medlemmerne til gode. Vi skal fortsætte med at gøre dét, der virker, og så skal vi blive ved med at udvikle vores organisation, så vi er på forkant med fremtiden. Hvis vi formår at gøre det, går vi en lys fremtid i møde”.
• Politisk ansvarlig
• Overenskomstforhandlinger
• Kommunikation
• Forretningsudvalg og hovedbestyrelse
• Personale
• Henrik er desuden medlem af FH’s forretningsudvalg og hovedbestyrelse samt DA/FH forhandlings udvalg, CO-industri forretningsudvalg og overenskomstforhandlingsudvalg, BAT’s bestyrelse, Pension Danmarks bestyrelse og er dommer i Arbejds retten.
”Organisering er livsnerven i Blik- og Rørarbejderforbundet. Jo stærkere vores fællesskab er, jo flere resultater kan vi skabe for både kollektivet og det enkelte medlem. Vi gør det allerede fremragende, og vi har haft medlems fremgang de sidste otte år. Jeg ser meget frem til at fortsætte og udvikle vores organiseringsindsats, både i Organiseringssekretariatet og ude i kredsene. Jeg glæder mig også til at gøre en indsats på A-kasseområdet.
Det er vigtigt, at vi er aktive på den dagsorden, for den danske flexicuri ty-model er ikke meget værd, hvis ikke vi fortsat sikrer et trygt dagpengesystem”.
• Organisering
• Overenskomstforhandlinger
• Økonomiansvarlig
• A-kassen
• Blik og Rør Ungdom
• Ferieboliger
• Social dumping og udenlandsk arbejdskraft
”Jeg ser meget frem til at fortsætte indsatsen på det fagretslige område, som er et arbejdsområde, der betyder meget for mig. Fagretslig behandling er en af de vigtigste indsatser, vi yder for vores medlemmer, sammen med overenskomstforhandlinger. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at når et medlem har brug for hjælp – enten med en fagretslig sag eller en arbejds skadesag – så skal vi fortsat stå klar med råd og vejledning og føre sagerne til de retslige instanser. Desuden vil jeg også fremover fastholde mit fokus på udvikling og modernisering af vores prislister. Samtidig ser jeg meget frem til at overtage arbejdsmiljøområdet. Her skal vi fortsat yde en stor indsats og støtte op omkring vores dygtige ar bejdsmiljørepræsentanter. For et godt og sikkert arbejdsmiljø er afgørende for et godt arbejdsliv”.
ANSVARSOMRÅDER:
• Fagretslig behandling
• Overenskomstforhandlinger
• Arbejdsmiljø
• Arbejdsskadesager
• Lokalaftaler
• Tiltrædelses- og særoverenskomster
• Rørprislisten
”Uddannelse er dér, det hele starter, og jeg glæder mig meget til at fortsætte vores indsatser på det område. Vi skal have flere unge til at søge ind på vores uddannelser, og vi skal arbejde for, at forholdene ude på erhvervsskolerne og lærepladserne bliver forbedret. Vi skal også blive ved med at udvikle og frem tidssikre vores uddannelser, så vi kan følge med fremtidens behov ude på arbejdspladserne. Og så skal vi for alvor have sat turbo på efteruddannelse. Det er afgørende for, at vi har kompeten cerne ift. den grønne omstilling. Jeg ser også meget frem til at fortsætte samar bejdet med skorstensfejerne, ligesom jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med de offentlige overenskomster og Landspriskuranten”.
PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER:
• VVS-energiuddannelsen og skorstensfejeruddannelsen
• Kompetencefonde
• Skorstensfejeroverenskomsten
• Offentlige overenskomster
• Lærlingesager/Tvistighedsnævnet
• Landspriskuranten
• Dirigent i hovedbestyrelsen
• IT og telefoni
Det var et muntert hold af skorstensfejere, som Fagbladet Blik & Rør fandt på kongressen. Det er nemlig her, de kan samles og dyrke fællesskabet. Men det er også her, de tunge historier kan deles med andre, der kender til arbejdet som skorstensfejer.
Det lykkedes fagbladet at samle alle repræsenterede skorstens fejere på kongressen. Det er ellers ikke ofte, at så mange skorstens fejere er samlet ét sted. Til hverdag klarer de nemlig det meste alene.
Det var dog ikke kun den gode stem ning, man mærkede. Der var også faglig stolthed på spil, da skorstensfejerne stimlede sig sammen. Og der var stor enighed om, hvorfor deres arbejde er det bedste.
”Det bedste ved at være skorstensfejer er friheden, fordi man selv kan plan lægge sit arbejde”, siger Hans Jørgen Mortensen, der er delegeret gennem Kreds Nord-Midtjylland.
En anden gæst fra kredsen var skor stensfejer David Poppe, der finder en stolthed i at bære uniformen. Den kan noget helt særligt, og den vækker opsigt på den positive måde, forklarer han:
Den grønne omstilling var et emne, der fyldte meget på kongressen og i særde leshed også hos skorstensfejerne. Især var det vigtigt for flere at understrege, de har været med på den bølge længe re end de fleste.
”Skorstensfejere har et vigtigt job i forhold til miljøet. Vi kan hjælpe med at videregive information, så folk for eksempel ikke fyrer med affald – for det kan have farlige partikler i sig. Vi ser ind i udfordringer, som vi også havde tilbage i 90’erne”, siger Ian Jørgensen, der deltager som gæst fra Kreds Sydjyl land-Fyn.
Netop partikler og afbrænding af affald i stuerne, var skorstensfejerne enige om, bliver et problem igen.
”Vi har kæmpet for grøn omstilling siden 1982 – lang tid inden det blev populært. Vi har jo prøvet at give gode råd og vejledning om, hvordan man skal fyre. Først var det som at slå i en pude, men som tingene blev dyrere, blev det mere interessant for folk”, fortæller Martin Meisner, delegeret fra Kreds Sjæl land-Bornholm.
Arbejdet som skorstensfejer er mere varieret end den gængse dansker måske går og tror, påpegede flere af skorstensfejerne.
”Skorstensfejere gør et vigtigt job. Vi gør mere, end folk ved, vi gør. Vi står også for brandsyn og kan forhindre brande og redde familier fra at dø af forgift ning”, siger Nikolaj Nybrandt fra Kreds Sjælland-Bornholm.
Variationen stopper dog ikke her. Det er vigtigt, at man som skorstensfejer er socialt anlagt, da man kommer ind i mange forskellige hjem og oftest er ale ne. Det kan kræve nogle kræfter, man ellers ikke regner med ud fra opgavebe skrivelsen.
Martin Meisner nikker genken dende til, at mødet med mange forskellige typer mennesker nogle gange gør, at arbejdet lige må vente, fortæller han og uddyber:
”Hvad der er mange, som ikke ved, er, at vi bærer på en del sorg. Man møder mange sjæle. Nogle gange må man endda udsætte arbejdet, fordi der er behov for, at man sætter sig ned og snakker med folk. Så faget har frihed, ja. Men det kan også fylde meget”.
Netop de tunge oplevelser, der kan følge med jobbet, gør mødet på kongressen ekstra vigtigt for skorstensfejerne. Det gælder også den internationale sammen komst i Italien, fordi det giver mu lighed for at dele de oplevelser, som kun skorstensfejerne forstår.
”Det er vigtigt at være med på kongressen på grund af det faglige fællesskab. Vi er en del af VVS’er nes fagforening, men vi skruer ikke på rør. Alligevel har vi mange af de samme problematikker. Men vi er færre og har ikke samme muligheder, når vi ikke mødes ude i sjak. Derfor skal vi kun ne give fællesskabet videre, og det gør vi ved at være med her”, siger Kim Bast.
Netop mødet med de andre faggrup per i Blik- og Rørarbejderforbundet, er skorstensfejerne enige om vigtigheden af. Det minder dem om, at de har mere tilfælles, end man måske går og tror.
”Det er min første kongres, så jeg har virkelig taget det til mig. Det er vigtigt at få inputs fra alle, og jeg er overrasket over, hvor meget vi faktisk er ens. Det var også rart, at formanden (Henrik W. Petersen, red.) snakkede til os. Så får man virkelig en følelse af at være en del af organisationen”, siger Anders Csuvari, der er næstformand for sin afdeling i Kreds Sjælland-Bornholm.
Der var også skorstensfejerbe søg fra Tyskland, hvor forman den for det tyske skorstensfe jerforbund ZDS, Daniel Fürst, og regnskabschef David Villmann, var med.
”Det har været spændende at være en del af Blik- og Rørar bejderforbundets kongres i Danmark. Vi får mulighed for at diskutere emner med vores danske kollegaer, der også fyl der meget hos os”, siger David Villmann.
”Vi skal også til at forhandle med arbejdsgivere i lyset af inflation og den grønne omstil ling. Her er der fundet inspirati on hos Blik- og Rørarbejderfor bundets løsninger, som vi kan tage med hjem til vores for bund”, supplerer ZDS-formand Daniel Fürst.
Den 35. ordinære kongres. 20 delege rede var på talerstolen efter forbunds formand Kurt H. Jakobsens beretning. Fagbladet opsummerede pointerne fra nogle af de delegerede, der tog ordet.
Den økonomiske krise i ”fattigfirserne” gik ikke ubemærket hen på Blik- og Rørarbejderforbundets 30. ordinære kongres. En udtalelse på kongressen indledes med følgende: ”Konsekvenserne af kapita lens krise er, at beskæftigelsen i byggebranchen er katastrofal med rekordhøj arbejdsløshed. De hermed forbundne økonomiske følger af massearbejdsløsheden er tyngende for de ramte, medens de menneskelige konsekvenser ikke kan måles i kroner/øre”.
I 1961 afholdt Blik- og Rørarbejder forbundet sin 25. ordinære kongres. Her blev der bl.a. vedtaget en resoluti on, der anerkendte regeringen for dens initiativ og opretholdelse af den gode beskæftigelse. Resolutionen pegede også på en skærpelse af monopol- og prisloven og modstand mod diktaturet i ”Franco-Spanien”.
Den kan utrolig mange ting. Og hvis der er noget den ikke kan, så er der en pæn sand synlighed for, at man kan hente en app, der kan det.
Men mobilen kan faktisk også være med til at gøre arbejdslivet lettere for dig. Her kom mer nogle tips og tricks til, hvordan du gør din arbejdsdag lettere med din mobiltelefon.
Arbejdstilsynet har lanceret appen Safety Obsverver. Det er en gratis app, der kan bruges som supplement til at tjekke op på de arbejdsmiljørisici, der er på arbejdspladsen.
Den gør det bl.a. muligt at registrere, hvor tingene er i orden – og hvor der skal ske forbedringer. Der kan også vedhæftes billeder og smileyer. Den indeholder også et sikkerhedsindeks, der gør, at du kan sammenligne med de tidligere målinger, der er foretaget. På den måde kan du se, om der er sket forbedringer, eller om tingene er blevet værre.
Appen kan hentes i både App Store og Google Play.
Der kan være mange årsager til, at du skal tage billeder. Det kan være, at du vil uploade et billede i Arbejdstilsynets app. Måske vil du vise noget arbejde til dine kollegaer eller spørge dem ind til et bestemt apparatur, du er stødt på. Her kommer nogle tips til, hvordan du får de bedste billeder ud af det:
1 Brug det gyldne snit. Hvis du forestiller dig, at billedet er delt op i seks firkanter, så er det gyldne snit krydset nederst i venstre hjørne. Sørg for at det, du gerne vil tage billeder af, er placeret her – og sørg for at sætte fokus dertil ved at trykke på skærmen.
2 Brug aldrig zoom, men gå tættere på objektet, du tager billeder af. Det giver billeder i bedst kvalitet.
3 Undgå modlys og blitz, hvis det kan lade sig gøre.
4 Når du vil sende billeder via e-mail, kan du ofte vælge i hvilken opløsning, du vil sende billedet i. Skal bille derne være i bedst opløsning, skal du vælge ”Faktisk størrelse”.
Har du ikke lige din tommestok på dig? Så kan du måle længden på genstande ved hjælp af din mobil. På iPhone er der det indbyggede program ”Måling” – til Android kan du finde flere programmer til formålet i Google Play, hvis du søger på ”ruler app”.
Ligeledes kan du finde vaterpas, regneregler, tællere af antal genstande i f.eks. en bunke og meget mere.
Til både iPhone og Android kan du finde forskellige apps, hvor du kan lave lister over ting, du skal huske. Det kan være et smart værktøj til at organisere din arbejds dag – og få gjort noget ved de ting, du ellers ville risikere at glemme igen.
Når du skal sende dokumenter, såsom lønsedler, ansættelseskontrakt el.lign. til fagforeningen eller a-kas sen, er det ikke altid, at der kommer særligt gode resultater ud af at fotografere dem. Men på både iPhones og Android-mobiler kan du scanne dokumenter. På iPhone er det en indbygget funktion i appen ”Noter”, og til Android kan du hente flere forskellige apps, der kan scanne dokumenter. Sådan sikrer du, at de dokumenter, du sender videre, er i en ordentlig kvalitet og kan læses af modtageren.
Den sidste weekend i september samledes lærlinge og nyudlær te svende fra hele landet for at deltage på dette års Bootcamp. En år ligt tilbagevendende begivenhed, som arrangeres af Blik og Rør Ungdom.
Her fik deltagerne en unik mulighed for at dygtiggøre sig inden VVS-energifaget. Der var workshops om både varme pumpe, køleteknik, fjernvarme, blik, plastsvejs og ventilation. En weekend med faglighed i fokus!
I år blev Bootcamp afholdt på TECHCOLLEGE i Aalborg, som har en virkelig flot VVS-afde ling. En perfekt anledning til at tage Blik og Rør Ungdoms nye roll-ups i brug.
Den første aften holdt Andreas Petersson, der er konsu lent i Blik- og Rørarbejderforbundet, et dialogbaseret oplæg om det faglige ungdomsarbejde, og hvad det vil sige at være fagligt aktiv i Blik og Rør Ungdom. Han fortalte bl.a. om, at der mangler faglige stemmer i den offentlige debat, og at folk med faglært baggrund des værre er underrepræsenteret blandt beslutningstagere (f.eks. politikere) – men også, hvordan mediedæknin gen er skæv, og at det sjældent er lærlinge og faglærte, der fylder i medierne. Et spændende oplæg, der satte tanker i gang hos mange af deltagerne!
Højt humør på workshoppen om varmepumpe og køleteknik ��
Så er der gang i blik-workshoppen ��
Stor koncentration på workshoppen om fjernvarme.
Per Kruse Jensen fra Kreds Nord-Midtjylland deltog på plastsvejs-workshoppen.
Samuel og Marcus er i lære som skorstensfejer. De deltog begge på workshoppen om ventilation og ventilationsrens. Herligt at have et par skor stensfejerlærlinge med ��
Hvis man ikke havde hørt om Lærlingeoprøret før, var man i hvert fald ikke i tvivl efter Bootcamp-weekenden. Blik og Rør Ungdom kræver investeringer i erhvervsuddannelserne NU!
Scan QR-koden og se alle billederne fra Bootcamp 2022 i albummet her.
Her ser du fem af de seks seje kvinder, som deltog på dette års Bootcamp. Der er brug for flere faglærte –og der er brug for flere kvinder i VVS-branchen ��
"Jeg synes, at det der med at være fagligt aktiv lyder mega spændende. Det kunne jeg godt tænke mig at blive – også for at vise at der også er kvin der inden for faget, så det ikke kun er mænd, der repræsen terer de håndværksmæssige fag”, siger Nanna Christensen fra Kreds Sydjylland-Fyn. Hun er i lære som VVS-energispe cialist og deltog på works hoppen om varmepumpe og køleteknik.
Med lærling på job: På en byggeplads i Nordhavn er Mattias Outzen med til at opføre et helt nyt byområde med både boliger, erhvervslokaler og hotel. Han er i lære som VVS-energispecialist og er stolt af at være en af fremtidens klimahelte.
INordhavn – en bydel i København –spirer et nyt byområde frem. ”Nordø” er navnet. Her opføres bl.a. 115 bæredygtige boliger, et erhvervsdomicil og et hotel med over 300 hotelværelser.
20-årige Mattias Outzen er med til at op føre nybyggeriet på Nordø. Han går på Roskilde Tekniske Skole og er i lære som VVS-energispecialist hos ENCO VVS & Sprinkler, der står for VVS-arbejdet i det nye byområde. Mattias og hans kollega er udfører alt inden for vand, varme og afløb i boligerne samt vand, varme, afløb og blandesløjfer til ventilationsanlægget på erhvervsbyggeriet og hotellet. Sam tidig etableres en sprinklercentral i en stor, fælles parkeringskælder til både boliger, erhverv og hotel.
Det kan lyde meget rutinepræget, når Mattias beskriver en typisk arbejdsdag:
”Jeg møder ind i Nordhavn ti minutter, før arbejdsdagen går i gang klokken 6:30. Så drikker vi lige en kop kaffe i skurvognen, inden vi går ud. Og så er det ellers bare i gang med alt fra afløb, faldstammer og vand til varmecentraler og sprinkler.
Men rutinepræget behøver ikke at være kedeligt. For selvom Mattias også synes, det er ”fedt nok” at komme ud til folk i deres hjem og løse deres problemer, så er der alligevel noget særligt ved at være med til at opføre nye boliger, kontorbygninger og hotel på Nordø i Københavns Nordhavn.
”Det er altid fedt at komme ud til et sted, hvor tingene simpelthen ikke fungerer. Og når man så går igen, så virker tingene. Man reparerer tingene og sørger for, at det virker igen, inden man forlader stedet”, siger han og fortsætter:
"Men det er sgu meget fedt at være med til at opføre nybyg og kunne sige, at man har været med til at skabe et helt nyt byområde i landets hovedstad".
Mattias er i det hele taget glad for at være lærling hos ENCO VVS & Sprinkler.
”Vi har det godt. Vi kommer ud til en masse udfordringer og får lov til at stå med tingene – tænke os om og blive udfordret. Vi er fælles om opgaverne, når der er noget herude. Jeg har ikke selv oplevet, at man bare står og kigger svenden over skulderen eller bare står og holder stigen. Jeg føler altid, at man er inkluderet i tingene”, siger han.
Et firma med høj faglighed og gode kollegaer er selvfølgelig et godt ud gangspunkt og et vigtigt fundament som VVS-lærling, siger Mattias. Men når han bevæger sig op i et helikopterperspektiv, er han særligt glad for – men også stolt af – at være i lære som netop VVSenergispecialist, fortæller han.
”Det handler jo primært om en grønnere fremtid. Man lærer at indregulere termo stater, fjernvarme og varmepumper. Det handler om energioptimering, bedre udnyttelse af ressourcer og så videre”.
Mattias er medlem af landsudvalget i Blik og Rør Ungdom og sidder også i ungdomsbestyrelsen i Kreds Køben havn. Han kan godt blive en smule træt – indimellem også lidt irriteret – når politikere, erhvervsledere og klimaaktivister snakker om klimamål og højere ambitioner for den grønne omstilling.
Han mener, at de overser – eller i hvert fald slet ikke har nok fokus på – hvem det egentlig er, der skal føre den grøn ne omstilling ud i livet.
”Der burde være flere åbne øjne på, hvem der laver den grønne omstilling. Det er jo ikke dem, der går på gaden og råber, at de vil have klimahandling NU. Det er os håndværkere, der står med materialerne i hænderne og skal gennemføre den grønne omstilling. Det er os VVS’ere, der sørger for vand besparende armatur, indregulering af varme og de bedste energiløsninger for hr. og fru Jensen. Danmark ville ikke fungere uden os. Det er os, der sikrer Danmark”, siger Mattias Outzen.
Som fagligt aktiv i Blik og Rør Ungdom kæmper Mattias for investeringer i er hvervsuddannelserne – også af hensyn til klimaet. For hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling, er der brug for flere faglærte – især grønne faglærte som VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere.
Men det kræver, at der bliver investeret i bedre forhold på erhvervsskolerne, såsom ordentligt udstyr, tidssvarende teknologi og lærernes kompetencer, siger Mattias. Det er i høj grad også år sagen til, at han bedre kan lide at være på byggepladsen end på skolen.
”Der er ikke tid til, at lærerne kan blive opkvalificeret, og det værktøj, vi har ude på skolerne, er 30 år gammelt. Det er ikke up to date, og det er ikke det værk tøj, vi bruger i hverdagen”, fortæller han.
Mattias startede – ligesom de fleste andre unge – i gymnasiet efter folke skolen. Men han droppede ud i løbet af 2.g. Ikke fordi han ikke kunne følge med rent fagligt – men fordi undervisningen simpelthen var for boglig og for stille siddende til ham.
I virkeligheden skulle Mattias nok aldrig have været på gymnasiet. Han husker tilbage på uddannelsesvejledningen i sin folkeskoletid.
”Jeg kan huske, at min studievejleder i folkeskolen sagde, at hun ikke måtte sige til nogen af os, at hun synes, det
var en god idé, at vi tog en erhvervs uddannelse, for så kunne folk føle sig dumme, og at de ikke var gode nok”, fortæller han.
Det er netop i folkeskolen, at problemet starter, mener Mattias. Han mener, at der er for stor berøringsangst for f.eks. at lade en elev være væk fra skolen en dag om ugen. Men det kunne – ifølge Mattias – medvirke til, at flere unge får interesse for at søge ind på en er hvervsuddannelse efter folkeskolen.
”Det burde ikke være så forbandet far ligt at lade en elev være væk fra skolen en dag om ugen for i stedet at være i noget erhvervspraktik ude i en virksom hed. Her kan man få øjnene op for et fag eller en branche og dermed også få øjnene op for erhvervsuddannelserne”, siger han.
DET ER SGU MEGET FEDT AT KUNNE SIGE, AT MAN HAR VÆRET MED TIL AT SKABE ET HELT NYT BYOMRÅDE I LANDETS HOVEDSTAD
Tag et forsikringstjek, når der sker ændringer i dit liv. Som medlem af Blik og Rørarbejderforbundet får du rabat på forsikringer hos Alka.
Det tager kun et øjeblik at beregne din pris på alka.dk. Du kan også bare ringe til os på 70 12 14 16.
*Kilde: Kantar Gallup, december 2021. Der blev gennemført 962 interviews med nye kunder.
Ioktober tog fire medlemmer af Blik og Rør Ungdom – sammen med faglige kammerater fra ungdoms fagbevægelsen – turen til den sydlige del af Lolland..
Her mødtes statsminister Mette Fre deriksen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er formand for EuroSkills 2025, med Lærlingeoprø ret. Det foregik hos BAT-Kartellet ved Femern-byggeriet i Rødby.
Her blev det til en god dialog om uddannelsessnobberi, og der var stor spørge- og debatlyst fra de mange lærlinge, som deltog i arrangementet. En af dem, der rakte hånden i vejret og stillede et spørgsmål til statsministeren, var Nicolai Krølbøll, der er i lære som
VVS-installationstekniker og er næstfor mand i Blik og Rør Ungdom.
I regeringens udspil til reformpakken ”Danmark kan mere III” er der øremær ket penge til de såkaldte velfærdsud dannelser. VVS-lærling Nicolai Krølbøll undrede sig dog over, at der i refor mudspillet ikke var øremærket penge til erhvervsuddannelserne.
- Jeg synes, det er rigtig godt, at der er øremærket penge til velfærdsuddannelser ne, for der mangler hænder i velfærds- og omsorgsfagene – både nu og i fremtiden, sagde han og fortsatte:
- Men vi kommer også til at mangle fag lærte – især hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling. Det kræver
investeringer i erhvervsuddannelserne. Så hvorfor er der ikke øremærket penge til de erhvervsskoler, som er blevet politisk svigtet igennem årtier?, spurgte han.
Det måtte statsminister Mette Frede riksen så svare på. Hun forklarede, at Socialdemokratiet i sit reformudspil lægger op til at forkorte en række kandidatuddannelser. Det vil give et provenu – dvs. nogle penge, som kan bruges på noget andet. En del af de penge skal – ifølge Socialdemokratiet – føres tilbage til universiteterne for at løfte undervisningskvaliteten. Men den anden halvdel bør investeres i er hvervsuddannelserne, lød det fra Mette Frederiksen. Men det kræver, at der er flertal for det i Folketinget.
Den 1. november 2022 – blot to dage før Blik- og Rørarbej derforbundets kongres – gik danskerne til stemmeurnerne for at stemme til folketingsvalget. Mens dette fagblad er under produktion, er der forhandlinger om en ny regering. Det blev en af de længere valgkampe af fire ugers varighed, som også rakte ind over efterårsferien. Under valgkampen har det været vigtigt for forbundet at sætte fokus på de emner, der er vigtige for vores medlemmer.
Valgresultatet blev – helt som forventet – uhyggelig tæt. På valgaftenen var der helt til det sidste uenighed mellem DR1 og TV 2 om det endelige valgresultat. Men da alle stemmerne var talt op, stod det klart, at den såkaldte røde blok fortsat havde flertal.
Henrik W. Petersen, der er forbundsfor mand i Blik- og Rørarbejderforbundet, glæder sig over, at der blandt vælgerne er opbakning til det, han kalder for ”en lønmodtagervenlig regering”.
Han glæder sig især over, at der fortsat er flertal for at bevare retten til tidlig pension og et løft af dagpengene.
”Det har været helt afgørende for mig og Blik- og Rørarbejderforbundet at bevare retten til tidlig pension, som kommer mange af vores medlemmer til gavn. Nu kæmper vi for at styrke og udvide ordningen”, siger Henrik W. Petersen og fortsætter:
”Aftalen om højere dagpengesats i de første tre måneder er også ekstremt vigtig. Det er en udvidelse af det sociale sikker hedsnet og er med til at skabe tryghed for lønmodtagerne. Og så noterer jeg mig, at et flertal af partierne nu har sagt, at der skal investeres i erhvervsuddannelserne. Det kommer vi til at holde dem op på”.
Mærkesagerne er blevet fremvist under valg kampen på flere forskellige måder. Forbundets organiseringsbiler fik klistret et banner med mærkesagerne på siden af bilen, så budskabet blev spredt på motor veje og rundt omkring i det danske land.
Før valgkampen valgte Blikog Rørarbejderforbundet fem mærkesager, der skulle sættes fokus på i forbindelse med folketingsvalget – og som både medlemmer og vælgere blev opfordret til at huske, når de stod i stemmeboksen.
både Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn. Udover de fem mærkesager blev der udarbejdet grafikker, som gik mere i dybden med hver enkelt mærkesag. Der har ligeledes været en indsats med at få budskaberne op på vores hjemmeside, ligesom de også er blevet sendt med i nyhedsbrevet.
Det giver budskaberne bre de vinger, og vi håber, det har været med til at lægge pres på, hvad der er på den politiske dagsorden – men også at en ny regering, uan set hvordan den måtte se ud, vil arbejde hårdere for at give bedre forhold og frem tid til vores fag og branche.
Dem fem mærkesager dækker naturligvis over flere underem ner. F.eks. dækker mærkesa gen om flere grønne jobs både over, at energi- og vandbe sparende tiltag skal undtages fra anlægsloftet, indførelse af krav om mekanisk ventilation i folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem samt lovkrav om regelmæssig ventilationsrens i alle offentlige bygninger.
Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at indføre en autorisationsordning på asbestarbejde. En stor sejr for Blik- og Rørarbejderforbundet!
Lige før valgkampen – faktisk dagen før Folketingets åbning – blev et bredt flertal af partier enige om, at det fremover skal kræve en autorisation, når virksomheder arbejder med asbest. Aftalen blev ind gået i forbindelse med videreførelsen af den nuværende arbejdsmiljøaftale.
- Det glæder mig utroligt meget, at der nu er politisk flertal for at indføre en autorisationsordning på asbestarbejde.
Vi har i Blik- og Rørarbejderforbundet kæmpet længe for, at der blev stillet nogle flere krav til de virksomheder, der arbejder med asbest. Denne her aftale viser, at det betaler sig, når man bliver ved med at presse på, lyder det fra for bundsformand Henrik W. Petersen.
I maj 2021 kom Blik- og Rørarbejder forbundet med udspillet ”Vejen mod et asbestfrit Danmark”, hvor en auto risationsordning på asbestarbejde var én af de otte anbefalinger.
Der vil årligt blive afsat 2 millioner kroner til udmøntning af aftalen.
FIRMAER BRYDER REGLERNE
Omkring 300 mennesker mister hvert år livet pga. asbestrelaterede sygdom me i Danmark. Antallet af mennesker, der får konstateret lungehindekræft – som følge af asbest – er steget de sidste 20 år i Danmark.
I august 2022 kunne DR Kontant i en opsigtsvækkende dokumentar afdække, hvordan flere firmaer bryder
TEKSTreglerne, når de fjerner og håndterer asbest. Her kunne de vise, hvordan et firma, der var ansat til at fjerne asbest, kastede sækkene med asbestholdige materialer ned fra et stillads, så de bristede – og i øvrigt ikke havde mærket sækkene, som man skal ifølge lovgivnin gen. Desuden lå der rester af isolering med asbest i indkørslen, og en beskyt telsesdragt var smidt i glascontaineren.
Ligeledes havde flere andre virksomhe der ikke anmeldt til myndighederne, at de arbejdede med asbest – som man ellers skal gøre en uge, før arbejdet påbegynder, så Arbejdstilsynet kan føre kontrol med arbejdet.
Udviklingen af ordningen skal ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med relevante myndig heder. Og det er – ifølge forbundsfor mand Henrik W. Petersen – en god idé at inddrage arbejdsmarkedets parter, når ordningen skal udvikles.
- Selvom vi allerede har en autorisations ordning på mange andre arbejdsområ der – f.eks. VVS, gas og el – så er der ikke en facitliste for, hvordan en god ordning ser ud. Derfor synes jeg, det er klogt, at partierne lægger op til at inddrage arbejdsmarkedets parter, når ordningen skal udvikles. I Blik- og Rørarbejderforbun det står klar vi til at byde ind med vores mange erfaringer fra VVS- og skorstensfe jerbranchen, siger Henrik W. Petersen.
ØGET
Udover en autorisationsordning er der i aftalen også enighed om at igangsætte et øget tilsyn med asbestarbejde samt en styrket kommunikations- og vejled ningsindsats om asbest i 2023. Partier ne bag aftalen er desuden enige om, at mulighederne for at sidestille reglerne og praksis omkring indvendigt og ud vendigt asbestarbejde skal undersøges og herefter drøftes med arbejdsmarke dets parter.
Der afsættes 2 MIO. KR. i perioden 2023-2026 til en autorisationsordning.
ØGET TILSYN MED ASBESTARBEJDE og styrket kommunikations- og vejled ningsindsats om asbest i 2023.
Mulighederne for at sidestille reglerne og praksis omkring INDVENDIGT OG UDVENDIGT ASBESTARBEJDE skal undersøges og drøftes med arbejdsmarkedets parter.
PARTIERNE BAG AFTALEN: Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enheds listen, Det Konservative Folke parti, Danmarksdemokrater ne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
INår det handler om grøn omstilling på arbejdspladserne, er det lønmod tagerne, der er hverdagens eksper ter. Nu har Lønmodtagernes Klimapanel udviklet otte anbefalinger til, hvordan klimaet og virksomhederne kan få gavn af medarbejdernes viden.
I 2021 etablerede Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) et ”Lønmodta gernes Klimapanel”. Det består af ti løn modtagere, som til daglig arbejder med
Opbyg viden og fælles forståelse
Prioritér uddannelse Styrk rammerne for innovation
Skab tryghed Tænk grønt og retfærdigt
Udpeg en bæredygtig hedsrepræsentant Etablér netværk for bæredygtighed
Del de positive eksempler og historier
grøn omstilling på deres arbejdsplads. Formålet med klimapanelet har været at komme med anbefalinger til, hvor dan lønmodtagere, kollegaer og ledelse kan fremme den grønne omstilling på arbejdspladsen.
De otte anbefalinger blev i oktober frem lagt i den ikoniske festsal på Arbejdermu seet – den gamle, historiske og i øvrigt fredede forsamlingsbygning i Rømersga de i København.
Jesper Kallehauge, som til daglig er VVS-montør i Bravida, har været en del af Lønmodtagernes Klimapanel. Til arrangementet, hvor anbefalingerne lanceres, fortæller Jesper Kallehauge fra scenen, at han tidligere ikke var særligt klimabevidst. Men hans børn gjorde forskellen:
Så kom de her små skæbner til verden, og så får man et andet syn på verden – og hvilken verden, man efterlader sig, siger han.
Blandt de otte anbefalinger, som panelet har præsenteret, er Jesper Kalle hauge særligt glad for forslaget om at prioritere uddannelse.
- Mit yndlingsforslag er nok uddannelse. Det er grundstenen i samfundet. I dag er klima jo blevet et samfundsfag siger han.
På scenen spørger ordstyreren, hvad det betyder.
Roed Kirkedal- Det betyder, at det er noget, vi sammen skal tage hånd om, svarer Jesper Kalle hauge.
En analyse fra FH viser, at tre ud af fire lønmodtagere er positivt indstillet over for den grønne omstilling – og at de rent faktisk gerne vil bidrage til den.
Men analysen viser samtidig, at de vil ændre holdning til den grønne omstilling, hvis det risikerer at koste dem deres arbejde.
Lønmodtagernes Klimapanel er et forsøg på at sætte dagsordenen for lønmodta gere i den grønne omstilling og samtidig sikre, at det er socialt retfærdigt. Det fortalte FH-næstformand Morten Skov Christensen i sin præsentation af anbefa lingerne.
Jesper Kallehauge fortæller, at det har været en god oplevelse at være med i klimapanelet:
- Første gang vi mødtes, tænkte jeg godt nok ”holy moly”, der er langt i mål med ti forskellige aktører. Men vi lykkedes med det – vi er kommet i mål. Så det har været en god oplevelse.
Han glæder sig over, at det er lykkedes at finde fælles fodslag på tværs af brancher.
- Der er nogle, der har lettere ved at kom me igennem med deres ting. De mindre virksomheder har for eksempel lettere ved at komme igennem til ledelsen end os i de tekniske fag”,
Blik- og Rørarbejderforbundet har sammen med Dansk Metal indgået en ny overenskomst –VVS-fagets funktionæroverenskomst – med TEKNIQ Arbejdsgiverne. Den nye overenskomst er godkendt af Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbesty relse og er underskrevet af parterne. Overenskomsten trådte i kraft pr. 1. november 2022.
Det er glædeligt, at vi nu har indgået VVS-fagets funktionæroverenskomst. VVS-branchen er i rivende udvikling i disse år, og derfor er der brug for overenskomster, som kigger frem i tiden. Med denne overenskomst er vi med til at dække fremtidens arbejds områder, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbej derforbundet.
Den nye overenskomst er et resultat af protokollat 34: Funktionærover enskomst på VVS-området, som blev forhandlet ind i forbindelse med over enskomsten i 2020.
- Med den nye overenskomst sik rer vi, at de af vores kollegaer, der bliver ansat som funktionærer, kan opretholde deres rettigheder, såsom retten til at vælge sig en tillidsrepræ sentant, få en arbejdsmarkedspension og meget mere, siger Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderfor bundet.
VVS-fagets funktionæroverenskomst dækker medarbejdere inden for VVS-branchens område, som ho vedsageligt eller i overvejende grad arbejder inden for Blik- og Rørarbej derforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgivernes uddannelsesområde med teknisk bistandsydelse inden for Funktionærlovens dækningsområde.
Det er et godt og vigtigt skridt, vi ta ger med denne overenskomst. Vores fag udvikler sig i en teknisk retning, så derfor er det vigtigt, at vi har en overenskomst, som kan dække vores nuværende medlemmer, der får nye kompetencer, siger Stig Søllested, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
PlusSport.
Shop alt indenfor sneakers og styles, sportstøj, sportssko og tilbehør hos adidas med rabat.
Få rabat på gavekort til Zalando, og brug det på tøj, sko, accessories, sport og beauty fra flere tusinde brands.
Benyt alle Synoptiks gode tilbud, og få 5 % PlusKort rabat oveni. På ikke nedsatte varer får du 20 % på normalprisen.
Shop populære brands såsom Lindbergh, Martinique og JBS på toejeksperten.dk og i udvalgte butikker landet over. 4 %
I Friluftsland finder du et kæmpe udvalg af beklædning og udstyr til friluftslivet fra nogle af verdens førende outdoorbrands. 9 %
Sports- og fashionbrandet hummel® tilbyder et stort udvalg af træningstøj, sports-styles, sko og livsstilsprodukter til både herrer, damer og børn. 10 %
Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk
Du kan spare med PlusKortappen. Som familie kan du endda spare 500 kr. om måneden, hvilket svarer til dit medlemskontingent. Gennem dit medlemskab i Blik- og Rørarbejderforbundet får du nemlig adgang til PlusKort, som giver dig adgang til rabatter, så du kan spare på pengene.
Med PlusKort kan du få rabat på alt fra tøj, oplevelser, ferier, transport, elektronik, forsikring og bolig. Her får du særpriser hos f.eks. Zalando og op til 35 procent rabat på alt fra adidas – så her har du nemt sparet over 100 kr.
Du kan også få rabat, hvis du skal en tur i biografen, hvor du sparer over 50 kr. på billetter til to. Du kan spare 10 procent på serviceeftersyn af bilen, og der er også penge at spare på benzin og bilvask.
Dagligvarepriserne stiger, men med PlusKort kan du spare penge på apoteket, hos bageren og med HelloFresh. Her kan du hurtigt indhente 250 kr. i samlede besparelser.
Du kan spare penge på din elregning hos Modstrøm, hvor du gennem dit PlusKort sparer 10 procent. Det løber hurtigt op, og for et forbrug på ca. 500 kr. har du hurtigt sparet 50 kr.
Også mobilabonnement og forsikringer kan du få billigere gen nem PlusKort. Her kan du hente over 50 kr. hjem i besparelser.
Det svarer altså til et medlemskab om måneden og gennemsnit ligt hele 6.000 kr. om året.
Hvordan er det nu lige, det er med seniorpension og tidlig pension? Hvor meget får man i satser, og hvad er kriterierne for at være berettiget? Og hvem i befolkningen er de hver især tiltænkt? Bliv klogere på forskellene mellem de to ordninger her.
Trådte i kraft fra 1. januar 2020.
Som enlig kan du få op til 19.360 kr. og som gift eller samlevende op til 16.457 kr. Det bliver dog modregnet, hvis enten du eller din samlever har over en vis størrelse indkomst.
Op til seks år før pensionsalderen.
Du må maks. have seks år til folkepensionsalderen.
HAVE EN langvarig tilknytning til arbejds markedet, svarende til 25 års fuldtid sarbejde. Her betragtes fleksjob også som fultidsansættelse. Det kan også lade sig gøre, hvis du har mellem 20 og 25 års fuldtidsarbejde – men så er det efter en konkret vurdering.
HAR EN nedsat arbejdsevne på højest 15 timer om ugen ift. dit seneste job.
KRÆVER lægeerklæring
At nedslidte lønmodtagere kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Trådte i kraft fra januar 2022.
Du kan få op til 13.740 kr. om måneden. Pensionsformue, arbejde i udlandet eller indtægt ved siden af kan betyde, at satsen bliver nedsat.
Mellem 1 og 3 år før pensionsalderen.
Din anciennitet, når du er 61 år, er afgørende for, om du kan få tidlig pension og hvor længe:
HAR DU været 42 år på arbejdsmarkedet, har du ret til 1 år med tidlig pension.
HAR DU været 43 år på arbejdsmarkedet, har du ret til 2 år med tidlig pension.
HAR DU været 44 år på arbejdsmarkedet, har du ret til 3 år med tidlig pension.
KRÆVER IKKE lægeerklæring
At lønmodtagere, der har været mange år på arbejdsmarkedet, kan gå på pension, før de er nedslidte.
Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef: Kiki Jano Nielsen Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Melisa Honoré Oldendow-Jantzen Direkte: 36 38 36 08 mhj@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Pernille Lund Eilerskov Direkte: 36 38 36 16 pej@blikroer.dk
Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk
Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Josefine Theill Macfarlane Mobil: 51 56 17 02 jtm@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk
KREDS SYDJYLLAND - FYN
MIDDELFART
Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID: Man-tors kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Kontorelev: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
AALBORG
Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER: A-KASSEN: Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER: Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent: Torben Gregersen Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
KREDS SJÆLLANDBORNHOLM
ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20 67 34 02 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk
NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17 Fre kl. 8 - 12
Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Mandag (lige uger) kl. 10:30-16 Tirsdage (lige uger) kl. 8 - 16
KØBENHAVN
Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 -14
A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00
Mandag kl. 9 - 11.30 Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30
Onsdag lukket Torsdag kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30 Fredag kl. 9 - 11.30
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Administrationselev: Sebastian Morgner sem@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder: Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk